Indkomne bemærkninger fra fordebat om ny planlægning for Mosevænget 13, Over Hornbæk, 8920 Randers NV.

Transkript

1 Notat Januar 2017 Indkomne bemærkninger fra fordebat om ny planlægning for Mosevænget 13, Over Hornbæk, 8920 Randers NV. Der har i perioden oktober 2016 været afholdt en offentlig fordebat, der efterfølgende er suppleret med et møde og forlænget høringsfrist i perioden december 2016 for naboerne på Mosevænget. I perioden er der i alt indkommet 14 høringssvar fra følgende parter: Indkomne bemærkninger til planlægning for Mosevænget Nr. Afsender Dato for modtagelse (1) Henrik Sorth m.fl., Mosevænget 55, 8920 Randers NV, (på vegne af 35 naboer) (2) Hanne og Peter Jeberg, Mosevænget 13, 8920 Randers NV, (3) Kirsten Thorhauge m.fl., Mosevænget 7, 8920 Randers NV, (4) Kurt Jensen, Mosevænget 19, 8920 Randers NV, (5) Torben Jensen, Mosevænget 39, 8920 Randers NV, (6) Henrik Sorth, Mosevænget 55, 8920 Randers NV, medunderskrevet af Ole Nielsen, Mosevænget 18, 8920 Randers NV (7) Rikke Høite Frandsen, Mosevænget 69, 8920 Randers NV, (8) Anna Hejlsberg, Mosevænget 67, 8920 Randers NV, (9) Svend Erik Kristensen, Mosevænget 67, 8920 Randers NV, (10) Lars Haldrup Petersen, Mosevænget 59, 8920 Randers NV, (11) Hanne og Peter Jeberg, Mosevænget 13, 8920 Randers NV,

2 (12) Anja og Jørgen Vestergaard Andersen, Mosevænget 61, 8920 Randers NV, (13) Anna Maria og Christian Krogh Salling, Mosevænget 53, 8920 Randers NV, (14) Birgit Veje Søndergaard og Lars Vognsen, Mosevænget 41, 8920 Randers NV Gennemgang af høringssvar Høringssvarene er inddelt og behandlet under følgende tværgående emner: A. Skovkarakter og rekreative kvaliteter B. Veje og trafik C. Indblik og vindpåvirkning D. Processuelle forhold og interessevaretagelse A Skovkarakter og rekreative kvaliteter En række bemærkninger går på, at området i den gældende lokalplan er blevet betegnet som skovparceller med bestemmelser om at træerne ikke måtte fældes blot saneres ved sygdom mv og at det areal, hvor der nu er ansøgt om 8 boliger, er udlagt til rekreativt område med mulighed for at opføre 1 bolig. Bemærkningerne knytter sig til følgende forhold - Forventninger til, at området ville få karakter af skovparceller og den værdi, der knytter sig hertil, (nr. 2, 4, 5, 6, 7, 8, 11, 12, 13, 14) - Utilfredshed med at den gældende lokalplans bestemmelser ikke overholdes og håndhæves, når der sker fældning og rydning af beplantning, og deraf følgende mistillid til en eventuel ny lokalplan, (nr. 1, 6, 7, 8, 9, 14) - Modstand mod at de rekreative områder og naturpræget på Mosevænget svækkes (nr. 1, 4, 5, 7, 8, 10, 12, 13, 14) - Ønsker om fastholdelse af områdets status som en del af kommuneplanens grønne struktur. (nr. 10, 14) Ad A - Forvaltningens bemærkninger: Af den gældende lokalplan 569 fremgår det af redegørelsen, at Det er en vigtig forudsætning for lokalplanen at området fremover stadigvæk fremstår som en skov, lige som det er en del af lokalplanens formålsbestemmelse, at Lokalplanens område fremstår med skovmæssig bevoksning samt at den eksisterende skovbevoksning bevares og gentilplantes hvis der fældes træer. Det er forvaltningens vurdering, at den gældende lokalplan ikke i tilstrækkelig grad giver mulighed for at sikre områdets karakter som skovparceller.

3 Lokalplanen opdeler beplantningen i to typer bestemmelser; én for beplantning på de enkelte grunde, og én for beplantning på fællesarealer og i beplantningsbælter. Det er forvaltningens vurdering at bestemmelserne på de enkelte grunde er blevet håndhævet. For beplantningsbæltet har det vist sig svært at håndhæve bestemmelserne og sikre skovkarakteren, idet lokalplanen giver mulighed for fældning af syge træer, såfremt der genplantes. Der er ved besigtigelse konstateret udbredt sygdom i træerne, som derfor er fældet, og der er stillet krav om genplantning, hvilket grundejer i sit høringssvar angiver er sket (nr. 11). Ejendommen Mosevænget 13 har desuden en uhensigtsmæssig status. Matriklen er med lokalplan 569 overført til byzone og udlagt til rekreative formål med en privat byggegrund, men opfattes samtidig som et rekreativt fælles skovområde. Det skaber uklarhed om anvendelsen og sikrer ikke offentligheden adgang til arealet. I forhold til den reelle anvendelse som rekreativt område vil det være en fordel, at skoven ændrer ejerforhold fra privat ejet skov tilhørende en bolig uden umiddelbar adgang for offentligheden til at være en fælles skov for en ny bebyggelse. Det er forvaltningens vurdering, at en ny lokalplan vil kunne give et bedre administrationsgrundlag, der dog kun vil have effekt for kommende aktiviteter inden for lokalplanens område. Den grønne struktur har til formål at sikre god sammenhæng imellem de rekreative områder i byerne og det åbne land, og den skal styrke synergien mellem miljøbeskyttelse, naturoplevelser og attraktive boligområder. Beliggenheden inden for den grønne struktur udelukker ikke, at der kan være en mindre andel af bebyggelse i området. I dette tilfælde vurderer forvaltningen, at størstedelen af beplantningen kan bevares, og at den ønskede bebyggelse ikke er i modstrid med intensionerne i den grønne struktur. Strukturen er fastlagt i kommuneplanen og kan ændres med et kommuneplantillæg. Forvaltningen er blevet opmærksom på, at den grønne struktur ved en fejl er udvidet omkring Mosevænget i forslag til Kommuneplan Dette forventes tilpasset ved endelig vedtagelse. B Veje og trafik Den pågældende del af Mosevænget er en smal, privat fællesvej, som i dag betjener 8 parceller samt den ansøgte matrikel. Bemærkningerne ifht. veje og trafik er flersidede og går på følgende forhold: - En ny udstykning vil fordoble trafikken, (nr 1, 3) - Vejen er uhensigtsmæssigt anlagt meget tæt på naboer og med et 90 graders knæk samt et stejlt forløb, der giver anledning til farlige situationer. Flere naboer anfører, at der køres stærkt på nedkørslen, og der er ønske om fartdæmpning, (nr. 1, 3, 13, 14)

4 - Vejen er privat fællesvej, og flere bemærkninger går på, at der er modstand mod en øgning af trafikken, (nr. 1, 6 og 14) - Gener fra byggeperioden, (nr. 3) - Dårlige forhold for bløde trafikanter herunder gående, der bruger Mosevænget som primær adgangsvej til de nærliggende rekreative områder, (nr. 3, 13, 14) - Forslag til ny offentligt tilgængelig sti og belysning i det ansøgte område, (nr. 11) - Ufærdigt eller uhensigtsmæssigt udført arbejde vedr. kloakering og belysning langs Mosevænget (nr. 3) Ad B - Forvaltningens bemærkninger: Den ønskede bebyggelse vil medføre en forøgelse af trafikken i kraft af, at der bygges yderligere 8 rækkehuse huse på en vej, der i dag kan benyttes af op til 9 parceller. Selv om trafikken næsten fordobles, er det forvaltningens vurdering, at tallene samlet set er så små, at vejen vil kunne bære det. Placeringen og udformningen af vejen blev fastlagt i forbindelse med udarbejdelsen af lokalplan 569. Naboerne gjorde i den forbindelse indsigelse mod placeringen af vejen. Hvis der er behov for en eventuel trafiksanering kan det ske inden for rammerne af lov om private fælles veje, og forvaltningen vil gerne gå i dialog om dette. C Indblik og vindpåvirkning Det bemærkes, at der over årene er fældet træer i området og foretaget terrænregulering på Mosevænget 13. Flere bemærkninger knytter sig til frygten for indbliksgener fra en eventuelt kommende bebyggelse. Bebyggelsen vil være placeret højt i terrænet, og af bemærkningerne fremgår det, at der vil være indkig til naboernes haver og ejendomme. Gener, som flere naboer frygter vil blive værre, når/hvis der fældes yderligere beplantning. (nr. 1, 6, 13, 14) Der argumenteres dog også for, at der er forholdsvis tæt skov imellem den ansøgte udstykning og de eksisterende ejendomme langs Mosevænget, hvilket vil begrænse indblikket (nr. 2 og 11). En bemærkning går endvidere på, at der p.g.a. fældning af træer er kommet ændrede vindforhold i området, og at vedkommendes grund nu er mere forblæst. (nr. 7) Ad C - Forvaltningens bemærkninger: Afstanden fra den ønskede bebyggelse til nærmeste nabobebyggelse er ca. 55m, set fra et hævet plateau beliggende vest for naboerne. Afhængig af årstid og hvorvidt der er blade på træerne, vil det være muligt at se, at der etableres nye boliger, ligesom det vil være muligt at se fra de nye boliger til eksisterende bebyggelse ved Mosevænget.

5 En afstand på 55 m er dog en væsentlig større afstand end der normalt er mellem husene i bymæssig bebyggelse, og det at man kan se fra en bolig til en anden er ikke det samme som egentligt indkig. Der er i projektforslaget vist 4 rækkehuse/boliger, der ligger i rækken nærmest de eksisterende ejendomme, og der er 4 eksisterende ejendomme beliggende i 1. række på østsiden af Mosevænget, ud for Mosevænget 13. Reelt er der tale om øget udsyn til og fra et meget begrænset antal boliger, som desuden er adskilt af beplantning. Det er forvaltningens vurdering, at hvis der skal planlægges for en ændret anvendelse af Mosevænget 13, så skal der indarbejdes meget restriktive bestemmelser omkring beplantning. Derved vil fældning og heraf følgende evt. ændringer af vindforhold kunne begrænses. D Processuelle forhold og interessevaretagelse Flere bemærkninger knytter sig til processen og personkredsen i sagen. - Der stilles spørgsmålstegn ved bygherres rådgiver og dennes indflydelse på sagsbehandlingen, lige som bygherres motiver for at udstykke området drages i tvivl. (Nr. 1, 8, 9, 12) - Der stilles spørgsmål til, hvorfor den eksisterende lokalplan 569 søges ændret så hurtigt efter vedtagelsen, og hvilke interesser det vil tilgodese. Der argumenteres for, at der findes andre og mere velegnede udstykningsmuligheder i lokalområdet, (nr. 1, 5) - Det anføres, at miljøscreeningen for lokalplan 569 er mangelfuld, da den ikke nævner vejens påvirkning for alle berørte naboer. (nr. 5) Ad D: Forvaltningens bemærkninger: Det er op til bygherre og grundejer at vælge rådgiver. Forvaltningen kan ikke påvirke en bygherres valg af rådgiver, så længe denne besidder de nødvendige kompetencer. Bygherres motiver for at søge en gældende lokalplan ændret indgår ikke i forvaltningens vurdering af ansøgningen eller i en begrundelse for, hvorvidt en ansøgning skal imødekommes. Der kan alene indgå faglige vurderinger. Der er ikke regler for, hvor hurtigt en lokalplan kan ændres, efter at der sidst er vedtaget en lokalplan. Det er alene op til byrådet at beslutte, om en eksisterende lokalplan skal fastholdes, eller om byrådet ønsker, at der skal vedtages en ny lokalplan. Screening for miljøvurdering er udført i forbindelse med udarbejdelsen af forslag til lokalplan nr Det har været muligt at påklage screeningen, hvilket er sket. Klager har ikke fået medhold i at screeningen var mangelfuld. Afgørelsen fra Natur- og Miljøklagenævnet NMK er vedlagt dette notat.

6 Rentemestervej København NV Telefon: nmkn@nmkn.dk marts 2011 J.nr.: NMK Ref.: jerjo AFGØRELSE i sag om Randers Kommunes screening af forslag til lokalplan 569 Boligområde ved Mosevænget efter miljøvurderingslovens 16, stk. 1 1, jf. planlovens 58, stk. 1, nr Natur- og Miljøklagenævnet kan ikke give medhold i klagen om, at Randers Kommune skulle have miljøvurderet forslag til lokalplan 569. Kommunens afgørelse efter miljøvurderingsloven står således ved magt. Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. 17 i Lov om Natur- og Miljøklagenævnet 3. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. 9 i lov om Natur- og Miljøklagenævnet. 1 Lovbekendtgørelse nr. 936 af 24. september 2009 om miljøvurdering af planer og programmer med senere ændringer 2 Lovbekendtgørelse nr. 937 af 24. september 2009 med senere ændringer 3 Lov nr. 483 af 11. maj 2010 om Natur- og Miljøklagenævnet med senere ændringer

7 Klagen til Natur- og Miljøklagenævnet Randers Kommune har den 21. december 2010 i forbindelse med fremlæggelse af forslag til lokalplan 569 med tilhørende kommuneplantillæg Boligområde ved Mosevænget offentliggjort en afgørelse om ikke at udarbejde en miljøvurdering af forslagene. Afgørelsen efter miljøvurderingsloven er påklaget til Naturklagenævnet af beboere i Mosevænget v/ Torben Jensen ved klage af 17. december Sagen er pr. 1. januar 2011 overført til Natur- og Miljøklagenævnet, som træffer afgørelse i sagen 4. Det gøres i klagen navnlig gældende, at Randers Kommunes screening er utilstrækkelig, og at der burde have været lavet en miljøvurdering. Sagens oplysninger Af redegørelsen i forslaget fremgår det om området og forslaget bl.a., at lokalplanområdet omfatter et skovbevokset areal på 6,5 ha ved Mosevænget i Hornbæk. Området ligger mod nord og vest ud til golfbaner og grænser mod syd op til fredskov og mod øst op til boligområdet Mosevænget. Området fremstår som et kuperet område med skov i en blanding af løvtræer og nåletræer. Der muliggøres i alt 9 boliger placeret midt på arealet omgivet af skoven. Vejadgang til området sker som en forlængelse af Mosevænget, og der etableres en stiforbindelse med sammenhæng til de øvrige stier i området. Der er i dag en enkelt eksisterende bolig i området. Baggrunden for lokalplanen er et ønske om at give mulighed for at etablere en mindre skovbebyggelse på i alt 9 parceller i Hornbæk. Det fremgår af lokalplanforslagets bestemmelser bl.a., at det er et formål med planen, at området inddeles i 4 delområder, således at delområde 1 udlægges til rekreative formål, idet der dog kan opføres en villa i inden for et angivet byggefelt. Derudover må delområdet ikke bebygges. Delområde 2 anvendes til åben/lav boligbebyggelse med mulighed for at opføre i alt 9 villaer inden for udlagte byggefelter. Delområde 3 udlægges til fællesareal med mulighed for opførelse af et fælleshus og legeplads. Delområde 4 udlægges til beplantningsbælte på 25 meters bredde, jf. 1. Lokalplanområdet overføres fra landzone til byzone med den endelige vedtagelse af lokalplanen, jf. 2. Ifølge 5, kan der udlægges areal til nye veje og stier i princippet som vist på kortbilag nr. 2 til forslaget. Boligvejen A-B udlægges i en bredde af 8 meter med 5 meters belægning og 3 meter rabat. Boligvejene belægges med asfalt og rabatten udføres med 1,5 meter i hver side anlagt med græsarmeringssten eller et lignende materiale, der harmonerer med skovbunden. Stien a-b udlægges i en bredde af 4 meter med minimum 2 meters belægning. Stien skal tilsluttes det eksisterende stinet. Der må etableres en overkørsel til hver parcel på 5 meters bredde. I princippet som det fremgår på kortbilag 2. Der skal indrettes 2 p- pladser indenfor hvert byggefelt. I kommunens screeningsnotat oplyses det bl.a., at screeningen er udført i forbindelse med det indledende planarbejde, og at screeningen har haft indflydelse på planforslagets indhold. De negative indvirkninger, som planen kunne have haft, er i nogle tilfælde ændret til neutral eller positiv indvirkning på grundlag af hensigtsmæssige bestemmelser i planen. Der er på baggrund af screeningsprocessen fastsat bestemmelser om bevaring af eksisterende skovbevoksning samt genplantning af træer, som fældes. 4 jf. lov nr. 484 af 11. maj 2010 om ændring af lov om naturbeskyttelse, lov om miljøbeskyttelse og forskellige andre love samt lov nr. 483 af 11. maj 2010 om Natur- og Miljøklagenævnet som ændret ved lov nr af 22. december

8 Randers Kommune har til brug for afgørelsen anvendt et screeningsskema, hvori følgende overordnede parametre er vurderet: By- og kulturmiljø & landskab, naturbeskyttelse, forurening, trafik og transport, ressourceanvendelse og befolkning og sundhed. Der er knyttet kommentarer til de enkelte underpunkter. Punkterne forurening (lys og/eller refleksioner) og trafik og transport (trafikafvikling/- kapacitet) vurderes at kunne give nogen negativ påvirkning, og det oplyses bl.a., at beboerne på Mosevænget 1-7 og vil få den øgede trafikmængde fra 9 husstande på boligvejen. Endvidere vurderes der at være nogen negativ påvirkning i relation til ressourceanvendelse. Ingen parametre vil efter kommunens vurdering bevirke en væsentlig miljøpåvirkning. Sammenfattende konkluderes det i screeningen, at planforslaget ikke vurderes at kunne få en væsentlig indvirkning på miljøet og derfor ikke er omfattet af krav om miljøvurdering, da planen vurderes overvejende at have en positiv effekt og i øvrigt en ubetydelig virkning på miljøet. Der er derfor ikke noget som tyder på, at der er nødvendigt at miljøvurdere forslag til lokalplan 569 og kommuneplantillæg 116. Det gøres i klagen gældende, at den foretagne screening af lokalplanforslaget er mangelfuld, idet det i relation til forurening og trafik og transport er vurderet, at alene beboerne på Mosevænget 1, 3, 5, 7, 15, 17, 19 og 21 påføres gener. Hvis indkørslen til de nye udstykninger som foreslået skal gå via Mosevænget, bliver ejendommene Mosevænget 27, 29, 39, 41 og 53, i høj grad berørt, idet vejen løber umiddelbart langs skel til disses haver. På den baggrund mener klagerne, at der bør foretages en ny screening og evt. en miljøvurdering. Klagen er vedlagt relevante bilag, herunder kommunens screening. Klagerne har supplerende sendt kopi af ændringsforslag og indsigelser til Randers Kommune vedrørende ændret vejadgang til lokalplanområdet. Natur- og Miljøklagenævnets bemærkninger og afgørelse I henhold til miljøvurderingslovens 16, stk. 1, kan afgørelser efter loven påklages efter de klageregler, der er fastsat i den lovgivning, som planen eller programmet er udarbejdet i henhold til. Forslag til lokalplan 569 er udarbejdet i henhold til planloven. Efter planlovens 58, stk. 1, nr. 4, kan der klages til Natur- og Miljøklagenævnet over retlige spørgsmål i forbindelse med en kommunalbestyrelses udarbejdelse af en plan. Det er retlige spørgsmål, om Randers Kommune skulle have udarbejdet en miljøvurdering, og om afgørelsen i øvrigt opfylder kravene i miljøvurderingsloven. Natur- og Miljøklagenævnet kan derimod ikke pålægge en kommune at udarbejde en lokalplan med et andet indhold eller tage stilling til skønsmæssige spørgsmål, herunder om placering og udformning af bebyggelse, udlæg af vej- og friarealer, udstykningsmuligheder etc. Endvidere fastlægger miljøvurderingsloven ikke i sig selv grænser for, hvad myndighederne kan beslutte af politiske, økonomiske eller andre grunde, men stiller alene krav til procedurerne og indholdet af grundlaget for beslutningerne forud for vedtagelse af planer omfattet af loven. Efter lovens 3, stk. 1, nr. 3, skal der udarbejdes en miljøvurdering for bl.a. en plan, der ikke er omfattet af lovens 3, stk. 1, nr. 1 eller nr. 2, når planen fastlægger rammerne for fremtidige anlægstilladelser til projekter, som myndigheden vurderer, kan få væsentlig indvirkning på miljøet. Screeningsgrundlaget fremgår af bilag 2 til miljøvurderingsloven. Efter lovens 4, stk. 2, skal der tages hensyn til kriterierne i lovens bilag 2 ved afgørelsen af, om en plan eller et program efter 3, 3

9 stk. 1, nr. 3, må antages at kunne få en væsentlig indvirkning på miljøet. Bilag 2 omhandler forhold vedrørende planens karakteristika og kendetegn ved indvirkningen samt det område, der kan blive berørt. Kriterierne omfatter bl.a. indvirkningens størrelsesorden og rumlige udstrækning (i forhold til geografisk område og størrelse af befolkning, som kan blive berørt), værdien og sårbarheden af det område, som kan blive berørt, og indvirkning på områder eller landskaber, som har en anerkendt beskyttelsesstatus på nationalt, fællesskabs-, eller internationalt plan. Kravene til screeningens omfang og detaljeringsgrad afhænger af planens indhold. Forslaget og screeningen omfatter et ubebygget område i landzone på ca. 6,5 ha og etablering af 9-10 parcelhusgrunde. Kommunen har fulgt procedurerne i henhold til miljøvurderingsloven og vurderet relevante parametre. Kommunen har bl.a. vurderet, at der vil være nogen påvirkning af de nære omgivelser i form af øget trafik. Kommunen vurderer ikke, at en realisering af lokalplanen vil have væsentlig indvirkning på miljøet. Natur- og Miljøklagenævnet finder ikke, at der på baggrund af klagerne eller i øvrigt er grundlag for at anse for Randers Kommunes screening for utilstrækkelig eller for at tilsidesætte kommunens vurdering af, at realisering af planen ikke indebærer en så væsentlig påvirkning af miljøet, at der i henhold til miljøvurderingsloven er pligt til at udarbejde en miljøvurdering. Det forhold, at der evt. måtte være flere ejendomme på Mosevænget end de udtrykkeligt angivne i screeningen, der vil blive påvirket af de øgede trafik, som boligområdet vil genere, findes ikke at kunne føre til en tilsidesættelse af kommunens afgørelse. Klagerne kan herefter ikke gives medhold i, at Randers Kommune har været forpligtet til at udarbejde en ny screening eller en miljøvurdering, hvorfor kommunens afgørelse står ved magt. Det fremhæves, at nævnet ikke kan og ikke med afgørelsen har taget stilling til, hvilken vejføring, der er mest hensigtsmæssig. Endvidere tilføjes, at der ikke med afgørelsen er taget stilling til evt. forudsatte dispensationer etc. i medfør af eksempelvis naturbeskyttelsesloven i forbindelse med planens realisering. Gorm Møller Ankechef / Jette Rosenkvist Jørgensen Fuldmægtig Afgørelsen er pr. til: - Torben Jensen, torben-jensen@ .dk - Randers Kommune, randers.kommune@randers.dk 4