Nyhedsbrev fra Juridisk Institut, Syddansk Universitet, December 2008

Transkript

1 Ny forskning Sædelighedsbestemmelsen i patentretten Af adjunkt, ph.d. Malene Rowlandson Stokholm Adgangen til at patentere humant DNA-materiale blev harmoniseret i 1998 ved EF-direktiv 98/44/EF. En af årsagerne til, at det lykkedes fortalere og modstandere at nå til enighed, var, at der blev indført en etisk funderet bestemmelse, jf. artikel 6. Formålet med denne udvidede sædelighedsbestemmelse er at sikre, at der ikke udstedes etisk uforsvarlige patenter på bioteknologiske opfindelser, herunder opfindelser, der indeholder humant DNA materiale. Fornyet aktualitet med bioteknologien Det er almindeligt i patentretten, at visse typer af opfindelser er undtaget fra patentering. Heriblandt opfindelser, hvis udnyttelse strider mod offentlig orden eller sædelighed. Men til trods for, at vi har en mangeårig tradition for at undtage sådanne opfindelser fra patentering, er nødvendigheden og berettigelsen heraf stærkt omdiskuteret. Arten og omfanget af indvendingerne imod bestemmelsen rækker vidt, men er ikke emnet for dette indlæg. Sædelighedsbestemmelsen var oprindeligt særligt møntet på opfindelser af seksuel obskøn karakter. I litteraturen er torturmaskiner og brevbomber siden hen blevet fremhævet som de hyppigste eksempler på, hvad der kunne falde inden for bestemmelsens anvendelsesområde. Da opfinderen af en torturmaskine næppe vil søge at tage patent på den, har bestemmelsen længe været anset som overflødig. Men med bioteknologien og de deraf følgende patentansøgninger har sædelighedsbestemmelsen fået fornyet aktualitet. Et signal om etisk ansvarlighed Patentsystemets eksistensberettigelse hviler på den fundamentale præmis, at der er balance mellem de enerettigheder, som indehaverne af et patent får, og de samfundsmæssige og sociale omkostninger eller konsekvenser, som den pågældende konstruktion medfører. Sædelighedsbestemmelsen har en vigtig funktion med hensyn til at opretholde denne balance, da den er en sikkerhedsmæssig foranstaltning mod den fortsatte ekspansion af patenterbare opfindelser, herunder humane gensekvenser m.v. Ved således at signalere, at der er indbygget de nødvendige mekanismer i patentsystemet til at varetage afvejninger og hensyn af bl.a. etisk karakter og ved at gøre disse mekanismer synlige, forstærker man grundlaget for, at det omkringliggende samfund kan have tillid til det europæiske patentsystem. Patentsystemets offentlige autoritative rolle hænger uløseligt sammen med, at samfundet har tillid til det og finder det befordrende og afbalanceret. Derfor er det europæiske patentsystem også afhængigt af at projektere et sådant image til omverdenen. Ikke mindst i lyset af de komplekse problemstillinger, som patenteringen af visse bioteknologiske opfindelser rejser, og den hastighed hvormed udviklingen inden for denne teknologi finder sted. Den måde, som sædelighedsbestemmelsen opfattes på, er således nært forbundet med behovet for, at patentsystemet er afbalanceret. Kravet om balance mellem modsat rettede interesser hænger også tæt sammen med nødvendigheden af at undgå, at den stadigt voksende pulje af patenterbare opfindelser resulterer i et decideret misforhold mellem de forskellige hensyn, der søges varetaget. Det er med andre ord afgørende, at de rettigheder, som patentsystemet giver patenthaverne, er afstemt med de sociale omkostninger, som deres opfindelser måtte medføre.

2 Udvidelse af anvendelsesområdet? Ifølge bestemmelsens ordlyd er det den kommercielle udnyttelse af opfindelsen, der er genstanden for dens anvendelse. Den herskende opfattelse er således, at det alene er dette aspekt, der bliver afgørende for bestemmelsens anvendelse. Om tilvejebringelsen af opfindelsen eller om opfinderens aktiviteter i denne forbindelse også giver anledning til sådanne betragtninger, er irrelevant ifølge denne rene ordlydsfortolkning. Det samme gør sig gældende for selve patenteringen. Der synes dog på det seneste at være åbnet for en mulig modificering af princippet om, at sædelighedsbestemmelsen kun er en hindring for patenterbarheden, når det krænkende aspekt har med selve udnyttelsen af opfindelsen at gøre. I to afgørelser af nyere dato fra den Europæiske Patent Organisation (EPO) var det den forudgående - og ikke i patentkravene indeholdte - brug og tilintetgørelse af embryoet, som fik afgørende betydning for nævnets anvendelse af bestemmelsen. Det er dog endnu uvist, om disse to afgørelser repræsenterer en faktisk holdningsændring hos EPO. Men sikkert er det, at selve begrundelsen for ikke at inddrage forudgående elementer som eksempelvis tilblivelsen af opfindelsen, er til fornyet diskussion. Ved at lade genstanden for sædelighedsbestemmelsens anvendelse omfatte både selve opfindelsen og tilblivelsen af den kan man undgå, at bestemmelsens henvisning til»kommerciel udnyttelse«reelt kommer til at fungere som en uproportional indskrænkning af bestemmelsens anvendelsesområde. I praksis vil bedømmelsen af de forskellige aspekter (udnyttelsen, tilblivelsen etc.) typisk være sammenfaldende. Ikke desto mindre er det dog muligt at forestille sig en situation, hvor selve udnyttelsen af opfindelsen isoleret set ikke er moralsk betænkelig (eksempelvis et medicinalprodukt med terapeutisk/diagnostisk virkning), men hvor tilvejebringelsen af den er. Eftersom sædelighedsbestemmelsen endvidere fungerer som en slags legitimation for den fortsatte udvidelse af området for patenterbare opfindelser pga. af den sikkerhedsmæssige funktion, som den også har, er det endnu mere vigtigt, at denne mekanisme rent faktisk understøttes og muliggøres. Set i det lys synes den skarpe sondring mellem tilvejebringelsen af opfindelsen og udnyttelsen af opfindelsen både unaturlig og utilstrækkeligt begrundet. Anlægger man en bredere formålsfortolkning af bestemmelsen, er spørgsmålet desuden, om det ikke med rette kan anføres, at henvisningen til den kommercielle udnyttelse af opfindelsen ikke nødvendigvis udelukker aspekter som tilblivelsen af en opfindelse. Kunne det ikke snarere tænkes, at formålet har været at sikre sig, at også dette aspekt (den kommercielle udnyttelse), men ikke kun dette, kunne tages i betragtning? Hvorom alting er, synes det faktum, at en opfindelse, hvis tilvejebringelse må anses som moralsk anstødelig, men hvis udnyttelse isoleret set ikke er det, at basere sig på en kunstig opdeling af udnyttelsen af opfindelsen fra måden, som den er blevet til på. Nye publikationer Bøger Nis Jul Clausen (medforfattere) har udgivet bogen A key to Nordic Takeovers, Linklaters, 3. udg., Stockholm Nis Jul Clausen har sammen med Paul Krüger Andersen udgivet bogen Børsretten II - Notering, oplysningspligt, overtagelsestilbud, markedsmisbrug og tilsyn, på DJØFs Forlag, 3. udg., Nis Jul Clausen har sammen med Camilla Hørby Jensen udgivet bogen Sikkerhed i fordringer, Thomson Reuters, 5. udg., 2008.

3 Leif Heiselberg & Bent Ole Gram Mortensen har udgivet Lovsamling i Erhvervsret Syddansk Universitetsforlag 2008, 734 sider. Bent Ole Gram Mortensen har udgivet Offentligretlig Lovsamling Syddansk Universitetsforlag 2008, 528 sider. Bent Ole Gram Mortensen og Michael Steinicke, sammen med Bent Iversen, Pernille Wegener Jessen og Karsten Engsig Sørensen: Regulating competition in the EU, DJØF Publishing. Hans Viggo Godsk Pedersen har udgivet Kaution 8. udgave, 2008, Jurist- og Økonomforbundets Forlag. Artikler Vibeke Borberg har skrevet artiklen: Når sandheden skal frem - historien bag princippet om offentlighed i retsplejen i dansk ret, i bogen Et løft(e) til journalistikken, af Troels Mylenberg og Peter Bro (red.). Syddansk Universitetsforlag Odense, s Nis Jul Clausen har skrevet artiklen: Nye harmoniserede oplysningsforpligtelser på OMX-børserne, Nordisk Tidsskrift for Selskabsret 2008:2 s Nis Jul Clausen har skrevet artiklen: OMX Den Nordiske Børs København Afgørelse og udtalelser 1. januar-31. december 2007, Nordisk Tidsskrift for Selskabsret 2008:1 s Ole Hammerslev har anmeldt Filosofi i terrorens tid. Samtaler med Giovanna Borradori, af Jürgen Habermas og Jacques Derrida, i Retfærd. Nordisk juridisk tidsskrift 31 (3/122), s Ole Hammerslev har udgivet artiklen: Indledning: Kampen mod terror, i Retfærd. Nordisk juridisk tidsskrift 31 (3/122), s Ole Hammerslev har sammen med Jens Ole Rytter redigeret Retfærd. Nordisk juridisk tidsskrift. Temanummer: Kampen mod terror 31 (3/122), Ole Hammerslev har udgivet artiklen The Development of the Danish Legal Profession, i Wahlgren, Peter (red.), Scandinavian Studies in Law vol 53: Law and Society. Stockholm: Stockholm Institute for Scandinavian Law, pp Inge Langhave Jeppesen har udgivet følgende to artikler i Nordisk Skattevidenskabeligt Forskningsråds årbog: Yearbook for Nordic Tax Research 2008: Taxation of capital and wage income: Towards separated or more integrated personal tax systems?, 1) Danish Economic and Legal National Report (medforfatter Thomas Larsen) og 2) Danish Tax News Bent Ole Gram Mortensen har publiceret artiklen: En moderne Århus-historie, i Helle Tegner Anker & Birgitte Egelund Olsen (red.): Miljøretlige emner. Festskrift til Ellen Margrethe Basse, Jurist- og Økonomforbundets Forlag, 2008, s Bent Ole Gram Mortensen har udgivet følgende artikler i E.M. Basse (red.): Miljøretten, bind 6, Energi og klima, Juristog Økonomforbundet 2008: Kap. 2: Konkurrence- og udbudsregler, s Kap. 3: Olie- og naturgasindvinding, s (medforfatter: A. Rønne) Kap. 5: Varmeforsyning, s (medforfatter: P.A. Truelsen) Kap. 6: Elforsyning, -handel og -produktion, s Kap. 8: Energieffektivisering, s

4 Karsten Naundrup Olesen har udgivet artiklen: Byrådet som idrætsmæcen, i Juristen Malene Rowlandson Stokholm har udgivet artiklen: Patenterbarheden af stamceller, i Ugeskrift for Retsvæsen nr. 44, 1. november Malene Rowlandson Stokholm har sammen med adjunkt Janne Rothmar Herrmann skrevet artiklen: The role of ethics and morality in EU Law, Journal of International Biotechnology Law, Vol. 5, Nyt fra Juridisk Institut Alumneforening dannet Fredag den 21. november blev Juridisk Alumneforening SDU dannet i samarbejde mellem færdiguddannede fra de juridiske uddannelser, Juridisk forening og Juridisk Institut. Foreningens formål er at styrke båndet mellem færdiguddannede og Juridisk Institut. Dette vil ske gennem invitation til alumner til at deltage i Juridisk Forenings og instituttets arrangementer samt gennem afholdelse af forskellige særlige arrangementer for alumner. Foreningens formand er Jacob Drøhse. Alle interesserede alumner kan kontakte Juridisk Institut ved Inga Jakobsen (ija@sam.sdu.dk) eller Michael Steinicke (mst@sam.sdu.dk). Akkreditering Erhvervsjurauddannelsen HA(jur.) og cand.merc.(jur.) har været med i den første runder akkreditering i Danmark og har fået en positiv akkreditering fra ACE Danmark (Akkrediteringsinstitutionen). Genudnævnelse til Energiklagenævnet Professor Bent Ole Gram Mortensen genudnævnt af klima- og energiminister Connie Hedegaard: Professor Bent Ole Gram Mortensen er genudnævnt som medlem af Energiklagenævnet vedrørende sager, der er henlagt nævnet efter elforsyningsloven. Gram Mortensen er i forvejen tværgående medlem på alle nævnets lovområder. Postdoc blandt Fyns største talenter Camilla Hørby Jensen er blevet udpeget som et af Fyns største talenter i Fyns Stiftstidendes konkurrence TalentFyn. Camilla har bl.a. skrevet en ph.d.-afhandling om passivitet. Støtte til de studerende til deltagelse i konkurrencer Med støtte fra Juridisk Institut deltager studerende ved de juridiske uddannelser i 2009 i to internationale konkurrencer: Et hold i Willem C. Vis International Commercial Arbitration Moot ( og et hold i European Law Moot Court-konkurrencen (

5 Ledige stillinger På Juridisk Institut opslås et professorat i erhvervsreguleringsret med særligt henblik på miljø- og energiret. På Juridisk Institut opslås et adjunktur og et lektorat i forvaltningsret, forfatningsret, menneskerettigheder eller almene fag. Nye ansættelser 1. december 2008: Jane Bolander er ansat som professor i skatteret i Kolding, se nyheden her. 1. januar 2009: Tina Simonsen er ansat som sekretær på Studiesekretariatet. Uddannelse og efteruddannelse Valgfag (tompladsordning) Juridisk Institut udbyder et stort antal valgfag på kandidatniveau. Der er mulighed for at følge et eller flere af disse fag på den såkaldte tompladsordning. For 5000 kr. kan man følge og gå op i eksamen i et fag. De udbudte fag i foråret: Bank- og kreditret European Tax Law Entrepriseret International Dispute Resolution International Organizations as Legal and Political Actors International Prosecution of War Crimes Introduction to Chinese Law IT-ret Kontraktkoncipering Køb og salg af virksomheder Perspectives on law and Society Seminar Strafferetlig regulering af erhvervslivet Udbudsret Udlændingeret Videregående erstatningsret Man bør være opmærksom på, at der vil være forskellig undervisningsform afhængig af antal tilmeldte til faget. Yderligere information kan fås på Studiesekretariatet for Jura ved Dorte Juel Petersen (djp@sam.sdu.dk). Advokatefteruddannelse Juridisk Institut udbyder i samarbejde med SDU Efteruddannelse kurser særligt rettet mod advokaters efteruddannelseskrav. Forårets kurser er: Skatteret, afholdes i Kolding den 24. marts

6 Nye organisationskrav for forsyningsvirksomheder, afholdes i Odense den 22. april Nyt i udbudsretten, afholdes den 6. maj Lejeret, afholdes i Odense den 27. maj For flere oplysninger om disse fag, se SDU Efteruddannelses hjemmeside ( Konkurrencer SDU Procedurekonkurrence Procedurekonkurrencen en simuleret retssag blev bakket op af både de studerende og af beredvillige sponsorer. Vi vil derfor gerne benytte lejligheden til at takke sponsorerne, som stillede midler til rådighed for konkurrencen. Alternativ sponsering: Der har været stor interesse for at sponsere en pengepræmie i år. Da der imidlertid kun er et begrænset antal præmier, har vi valgt at tilbyde de deltagende hold en anderledes»sponsering«i et samarbejde med advokatbranchen i form af assistance til udfærdigelse af de skriftlige dokumenter og planlægning af den mundtlige procedure. Kontakt for interesserede: Er du interesseret i at sponsere en præmie eller tilbyde din assistance, hører vi gerne fra dig på mail btd@sam.sdu.dk (lektor Bugge Thorbjørn Daniel) eller kms@sam.sdu.dk (lektor Kristina Siig). Vis Moot»The Moot«kan på dansk oversættes med»skinproces«eller»øvelsessag«. Sagen drejer sig om en tvist, der opstår i kølvandet på en salgsaftale mellem to lande i CISG (FNs Convention of Contracts for the International Sale of Goods). Tvisten skal afgøres ved voldgift. Vi har et team, som lige nu har endog meget travlt med at holde styr på og udrede trådene i den 6. årlige konkurrence, som finder sted dels i Hong Kong og dels i Wien. På kan du læse meget mere og se invitation til sponsorer og kontaktperson for teamet. Pre-Moot Træning i retssager: Som en slags forudgående»træning«til Vis Moot-konkurrencen inviterer vi hold fra hele verden til at deltage i en 2-dages konkurrence til afvikling den 31. marts og 1. april Planlægningen er endnu i sin vorden, men har du lyst til at følge med, kan det gøres på hvor vi naturligvis med glæde imødeser en sponsor til for eksempel en middag for 100 personer i Odense City den 31. marts. Du kan kontakte lektor Kristina Siig på mail kms@sam.sdu.dk hun ser frem til at høre fra dig!

7 Kalenderen Foråret marts i Hong Kong og april i Wien: Vis Moot læs om den simulerede retssag for jurastuderende fra hele verden og læs om vores eget team, coaches med meget mere, på marts: Skatteret i Kolding (kursus for advokater) 26. marts 2009: Vi afholder atter i år SDU Procedurekonkurrence med store præmier til de studerende. Tilskuere er meget velkomne. 31. marts og 1. april 2009: Vi holder en»prøve-retssag«på SDU sammen med 20 andre hold fra hele verden, læs mere på (bemærk at arrangementet er i sin opstart, der kommer mere på siden). Tilskuere er meget velkomne. 22. april: Nye organisationskrav for forsyningsvirksomheder (kursus for advokater) 6. maj: Nyt i udbudsretten (kursus for advokater) 27. maj: Lejeret i Odense (kursus for advokater) Efteråret september 2009: Der afholdes et jubilæumsarrangement for at fejre de juridiske studiers første 10 år. Disclaimer: Indholdet af dette nyhedsbrev er en service og offentliggøres i informationsøjemed. Vi tilstræber, at indholdet er korrekt og udtryk for gældende ret, men eventuelle fejl kan ikke medføre ansvar for Juridisk Institut eller Syddansk Universitet.