Nyhedsbrev fra Juridisk Institut, Syddansk Universitet, April Er de senere års nye regler unødigt vidtgående indgreb i borgernes retsstilling?

Transkript

1 Ny forskning Terrorlister og retsstaten Er de senere års nye regler unødigt vidtgående indgreb i borgernes retsstilling? Af Thomas Elholm, Juridisk Institut, Syddansk Universitet Virkning af sortlistning En dag i 2002 opdagede Hr. Sison pludselig, at alle hans finansielle midler var blevet indefrosset. Han opdagede det ved, at købmandsregningen ikke var blevet betalt som normalt via banken. Banken forklarede, at staten havde krævet alle hans finansielle midler indefrosset pga. mistanke om forbindelse til terrorisme. Sison var derfor frataget enhver råderet over sine bankkonti og alle øvrige finansielle midler, inklusive den månedlige socialhjælp på ca. 200 euro. Senere blev han ligeledes på grund af sortlistningen bedt om at fraflytte lejligheden, som han havde fået tildelt af kommunen. Familien fik dog lov til at blive. Sidenhen har Sison flere gange fået EF-domstolenes ord for, at sortlistningen af ham strider mod grundlæggende retsgarantier, senest ved dom af 30. september 2009 (sag T-341/07). I dag 7 år efter sortlistningen har Sison stadig ikke fået en tilstrækkelig begrundelse for, hvorfor han optræder på listen. Retten i Første Instans finder ikke, at de beviser, som ligger til grund for sortlistningen, knytter Sison til terror. Derfor er det heller ikke godtgjort, at EUrettens betingelser for at sortliste Sison, er opfyldt. Mørklægning af årsagen til sortlistning Andre lignende sager har været gennem EU-systemet. Personer og foreninger har pludselig fået alle deres finansielle midler indefrosset uden at kunne få oplyst nøjagtigt hvorfor og på hvilket grundlag. De nationale myndigheder har i disse sager ofte henvist til, at sortlistningen er et EU-krav, hvorfor de ikke kan stille meget op. EU-institutionerne har i et vist omfang (indtil for nyligt) henvist til, at sortlistningen er et FN-krav, hvorfor de heller ikke kan stille noget op. FN s sanktionskomite, der står for sortlistningen i FN-systemet, har i nogle tilfælde henvist til, at sortlistningen skyldes hemmeligstemplede oplysninger fra især amerikanske myndigheder - oplysninger, som end ikke sanktionskomiteen kender. Der kræves i øvrigt enstemmighed i komiteen for at tage en person af listen. Det er med andre ord lettere (i afstemningsmæssig henseende) at vedtage anvendelse af militær magt i FN end at tage en person af terrorlisten. Hvis man mener, at man er blevet uretmæssigt sortlistet, er der derfor heller ikke altid megen hjælp at hente hos sanktionskomiteen. Opfyldelse af grundlæggende retsprincipper I en sag om Mujahedinbevægelsen (PMOI) har EU-Rådet ligeledes forsømt at leve op til grundlæggende retsprincipper. PMOI var tidligere en militant iransk gruppe, der bl.a. var med til at styrte shahen, men siden 2001 har bevægelsen været demokratisk og taget afstand fra vold. Gentagne gange har PMOI fået dom i EU-systemet for, at sortlistningen ikke opfyldte fundamentale retsprincipper. Hver gang har Rådet reageret med at vedtage en ny retsakt, som har bibeholdt PMOI på terrorlisten. I en historisk dom fra december 2008, afsagde Retten i Første Instans dom dagen efter den mundtlige forhandling (hvilket aldrig er sket før), og hensigten var klart at forhindre, at Rådet kunne nå at vedtage endnu en ny retsakt. Retten udtaler om Rådets fremgangsmåde (sag T-284/08):»Rådets undladelse i den foreliggende sag af at overholde en procedure, som blev klart defineret ved OMPI-dommen(*) en fuldt bevidst undladelse, som ikke kan støttes på nogen rimelig begrundelse kan udgøre et relevant indicium i forbindelse med

2 gennemgangen af det femte anbringende om myndighedsmisbrug eller magtfordrejning«(præmis 44). Antydning af, at Rådets fremgangsmåde er tegn på myndighedsmisbrug eller magtfordrejning må siges at være en usædvanligt skarp kritik fra en EU-institution til en anden. Indgreb i borgernes retsstilling De anførte eksempler lyder måske som passager fra en roman af Franz Kafka, men det er altså virkeligheden for en række af de personer, der er opført på EU s og FN s terrorlister. Set med retsstatsbriller er det alarmerende. Det skyldes ikke, at antallet af personer på listerne er stort. Det drejer sig om nogle hundrede mennesker og foreninger, og antallet af uretmæssigt sortlistede er endnu lavere. Det skyldes derimod, at reglerne og fremgangsmåden er udtryk for en foragt for de principper, som en retsstat nødvendigvis må bygge på, hvis begrebet retsstat overhovedet skal give mening. At fratage mennesker retten til at råde over nogen form for ejendom eller finansielle midler uden en tilstrækkelig begrundelse (i begyndelsen endda helt uden begrundelse i mange tilfælde), uden at høre den pågældende, uden at afsløre, hvilke oplysninger der ligger til grund for sortlistningen og uden at give den sortlistede reel adgang til domstolsprøvelse det minder om forhold fra rædselsregimer, som vi normalt tager meget stærkt afstand fra. Terrorlovgivning og retsstatsprincipper Man fristes til at sige, at vi må være blevet bombet tilbage til tiden før Oplysningstiden, men det er af flere grunde næppe en rammende beskrivelse. F.eks. er vi ikke blevet bombet tilbage. Terroristerne har ikke gjort det nødvendigt at indføre procedurer, som strider mod grundlæggende retsstatsprincipper. Det bekræfter de seneste domme fra EF-domstolene netop. Domstolene fastslår, at terrorbekæmpelse udmærket kan (og skal) hvile på fundamentale retsstatsprincipper. Domstolene siger ikke, at indefrysning af finansielle midler for terrormistænkte er udelukket. Det kan udmærket være rimeligt og nødvendigt for at bekæmpe terror. Domstolene siger derimod, at der kræves et minimum af retsgarantier, og disse minimumsgarantier kan udmærket opfyldes, selvom behovet for terrorbekæmpelse er stort. Domstolene siger dermed også, at sortlistesystemet har ført til nogle sager, som har været unødigt vidtgående i deres begrænsning af borgernes rettigheder. Set fra et retssikkerhedsmæssigt perspektiv er det naturligvis tilfredsstillende, at EF-domstolene således tager ansvar for individets retsgarantier, når nu medlemsstaternes parlamenter og regeringer ikke gør det. Men det bør give lovgiver anledning til at overveje, om de senere års nye regler i terrorbekæmpelsens navn ikke er unødigt vidtgående indgreb i borgernes retsstilling. (*) OMPI-dommen refererer til sag T-228/02.

3 Publikationer Bøger Nis Jul Clausen, Camilla Hørby Jensen, Nina Dietz Legind og Hans Viggo Godsk Pedersen har udgivet bogen: Bankjura Udvalgte emner, på Jurist- og Økonomforbundets Forlag, 2010, med Camilla Hørby Jensen som redaktør. Thomas Elholm har sammen med Vagn Greve udgivet bogen: Forbrydelserne, 2. udg., Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2009, 103 s. Jakob Juul-Sandberg har udgivet bogen: Det lejedes værdi, 2. udgave, Thomson Reuters, 2010 Artikler Nis Jul Clausen har sammen med Karsten Engsig Sørensen udgivet artiklen: Koncernbegrebet og tilbudspligtens indtræden en misforstået parallelitet i selskabs- og børsretten i Ugeskrift for Retsvæsen 2010 B s Nis Jul Clausen har sammen med David Moalem offentliggjort artiklen: Kursmanipulation Status og perspektivering med udgangspunkt i dansk ret i Nordisk Tidsskrift for Selskabsret 2009:4 s Thomas Elholm har sammen med Helmut Satzger, Petter Asp, Nikolaos Bitzilekis, Sergui Bogdan, Luigi Foffani, Dan Frände, Helmut Fuchs, Maria Kaiafa-Gbandi, Jocelyne Leblois-Happe, Adán Nieto Martín, Cornelius Prittwitz, Elisavet Symeonidou-Kastanidou og Ingeborg Zerbes udgivet artiklen: A Manifesto on European Criminal Policy, i Zeitschrift für Internationale Strafrechtsdogmatik, nr. 12 (PDF-dokument på flere sprog), 2009, s Thomas Elholm har udgivet artiklen: EU vil bekæmpe racisme, i Advokaten, 2009, nr. 3, s Thomas Elholm har udgivet artiklen: Hvem skal retsforfølge forbryderne?, i Advokaten, 2009, nr. 5, s Thomas Elholm har udgivet artiklen: EU giver mulighed for strengere straf, i Advokaten, 2009, nr. 6, s Thomas Elholm har udgivet artiklen: Hemmelig viden, i Advokaten, 2009, nr. 7, s Ole Hammerslev har publiceret Transatlantiske kampe i Østeuropa om retlige og statslige modeller i Danmark, i Dansk sociologi, s , nr. 4, Camilla Hørby Jensen har publiceret artiklen: Ændring af vilkårene for betalingskonti, Erhvervsjuridisk Tidsskrift, nr. 1, 2010, s Inge Langhave Jeppesen har offentliggjort: Udgift til ombygning, forbedring og nybygning genanbringelse og tidsfrister, i Tidsskrift for Skatter og Afgifter 2009, nr Jakob Juul-Sandberg har udgivet artiklen: Ret til prøvelse af lejens størrelse særligt efter manglende iagttagelse af en indsigelsesfrist, i Tidsskrift for Bolig- og Byggeret årgang 2009 s Karsten Naundrup Olesen og Michael Steinicke har i Ugeskrift for Retsvæsen 2010B.80 fået offentliggjort artiklen: EUretlige rammer for offentlig organisering af opgaverne.

4 Michael Steinicke har udgivet artiklen: Udbudsregler og bestikkelse refleksioner over rækkevidden af udbudsdirektivets artikel 45, stk. 1, litra b) og artikel 45, stk. 2, litra d), i Juristen 2009, s Michael Steinicke har udgivet artiklen: Public contracts through procurement can there still be state aid?, i Pros and Cons of competition in/by the public sector, Konkurrensverket, 2009, s Nyt fra Juridisk Institut Optagelse i Kraks Blå Bog Som landets første kvindelige skatteretsprofessor kommer Jane Bolander i Kraks Blå Bog, der er en håndbog med biografier over nulevende personer. I bogen optages betydende personer inden for dansk kunst, erhvervsliv, administration med mere. Man kan ikke selv søge om at blive optaget i håndbogen, men er man blevet antaget til optagelse, er det personen selv, der fremsender de oplysninger, som ønskes optaget i bogen. Medlem af Børnerådet Vibeke Borberg er udpeget af Indenrigs- og Socialministeren til medlem af Børnerådet for en treårig periode fra 1. januar 2010 til 31. december 2012, med særligt henblik på området børns retsstilling. UVVU har fået nyt medlem Professor Nis Jul Clausen er pr. 1. januar 2010 trådt ind i UVVU, Udvalget til vurdering af videnskabelig uredelighed på Syddansk Universitet. Digitalisering og retssikkerhed I samarbejde med Juridisk Institut afholdt SKAT den 25. marts en konference på Syddansk Universitet i Odense om digitalisering og retssikkerhed. Juridisk Karrieredag 2010 Den 20. april afholdes Juridisk Karrieredag fra kl Dagen arrangeres af Juridisk forening på syddansk Universitet ( i samarbejde med Karrierecentret og Juridisk Institut og finder sted på Campustorvet. Det er gratis for virksomheder at deltage, og man kan tilmelde sig direkte på dette link. Eventuelle spørgsmål kan stiles til j.karrieredag@sam.sdu.dk eller telefon (Bettina Kristensen). Valgfagsmesse på overbygning Den 9. marts holdt vi den årligt tilbagevendende valgfagsmesse, hvor de studerende kunne høre mere om de forskellige valgfag. For de interesserede er her et link til valgfagsfolderne (i PDF).

5 Konference og ph.d.-kursus til september Den september arrangeres i et samarbejde mellem Retfærd ( og Dansk Juridisk Forskeruddannelsesprogram ( en kombination af en international konference og et ph.d.-kursus på Syddansk Universitet. Konferencens titel er»concepts of Justice in Legal Research«. Interesserede kan læse nærmere på konferencesiden Fokus på bankjura Camilla Hørby Jensen, Nis Jul Clausen, Nina Dietz Legind og Hans Viggo Godsk Pedersen har i fællesskab udgivet en bog om bankjura se også beskrivelsen af bogen på forlagets side. To nye ph.d.er Cand.scient.pol. Kent Kristensen forsvarede sin ph.d.-afhandling Sygehusansvaret. Sundhedslovens 74, stk. 1 den 6. januar 2010 og er efterfølgende ansat som adjunkt i et samarbejde mellem Juridisk Institut og Institut for Sundhed. Cand.jur. Rikke Gottrup forsvarede sin ph.d.-afhandling Officialprincippet og sagsoplysning mod øget borgerinddragelse? den 4. februar. Rikke Gottrup er efterfølgende ansat som adjunkt. Deltagelse i Moot Court-konkurrencer Studerende ved de juridiske uddannelser deltager i 2010 i tre internationale Moot Court-konkurrencer. Ved en»moot Court«forstås et processpil, der indebærer, at deltagerne procederer en fiktiv retssag. Et hold i VIS Moot ( procederer i en fiktiv sag vedr. CISG, der behandles af en international handelsvoldgift. Et andet hold deltager i ELMC (European Law Moot Court: og procederer en fiktiv sag, der behandles ved EU-domstolen. Det tredje hold deltager i ELSA (European Law Student Association: hvor der simuleres en høring ved World Trade Organizations (WTO) konfliktløsningsorgan. SDUs Procedurekonkurrence SDUs Procedurekonkurrence er en intern konkurrence for jurastuderende. Årets konkurrence har været i fuld gang siden februar. Der har meldt sig ti hold, hvoraf de fem hold udarbejder stævninger og de fem andre svarskrifter. Den 15. april fra kl foregår den mundtlige procedure, som sandsynligvis bliver et tilløbsstykke (undervisningsfri eftermiddag for studerende). Skulle du have lyst til at komme, er du hjertelig velkommen. Se mere på jura/procedurekonkurrence Efteruddannelse Valgfag (tompladsordning) Juridisk Institut udbyder et stort antal valgfag på kandidatniveau. Der er mulighed for at følge et eller flere af disse fag på den såkaldte tompladsordning. For kr. kan man følge og gå til eksamen i et fag. De udbudte fag fremgår af denne side:

6 Man bør være opmærksom på, at der vil være forskellig undervisningsform afhængig af antal tilmeldte til faget. Bemærk at et fag typisk vil udgøre 30 lektioner. Yderligere information kan fås på Studiesekretariatet for Jura ved Dorte Juel Petersen Skræddersyet efteruddannelse Vi har i januar 2010 gennemført et efteruddannelseskursus om ændringerne i aktieavancebeskatningsloven efter Forårspakke 2.0. Skulle du have forslag til et efteruddannelseskursus, der kan indgå som en del af den obligatoriske efteruddannelse for advokater eller revisorer, hører vi gerne fra dig. Send en mail til institutleder Nina Dietz Legind, ndj@sam.sdu.dk Udtalelser om tompladsordningen Advokat Claus H. Schultz og advokat Nils-Erik Kallmayer fra Advokatfirmaet Skjøde Knudsen & Partnere ( har erfaring med tompladsordningen og udtaler:»vi har fulgt faget International Transport Law, og kurset har givet et godt overblik over retsområdet. Faget har været relevant i forhold til de efteruddannelseskrav, der stilles til advokater«. Se også valgfagsoversigten herover. Kalender Foråret marts: Konference om digitalisering og skat i et samarbejde mellem SKAT og Juridisk Institut. I perioden marts: VIS Moot-holdet deltager i procedurekonkurrencer i Hongkong og Wien. 15. april: SDUs Procedurekonkurrence (den mundtlige procedure) fra kl i U april: Juridisk Karrieredag på Campustorvet (kl ). 30. juni: Dimittendafslutning. Efteråret september: Ph.d.-seminar og -konference Concepts of Justice in Legal Research. Disclaimer: Indholdet af dette nyhedsbrev er en service og offentliggøres i informationsøjemed. Vi tilstræber, at indholdet er korrekt og udtryk for gældende ret, men eventuelle fejl kan ikke medføre ansvar for Juridisk Institut eller Syddansk Universitet.