ØKONOMIUDVALGETS BUDGETFORSLAG

Transkript

1 ØKONOMIUDVALGETS BUDGETFORSLAG

2 INDHOLDSFORTEGNELSE Beskrivelse af indhold i publikationen... 1 Forord... 4 De otte Odensemål... 9 Perspektiver for budgetlægningen De finansielle mål Resultatopgørelse Tiltag i budgettet Hovedtal og forudsætninger Finansieringsgrundlag Indkomstskatter Øvrige skatter Tilskud og udligning Finansielle bevægelser Serviceudgifter og anlægsniveau Udvalgenes indtægter og udgifter Udvalgenes budgettal og budgetbemærkninger Revurdering af budget på de konjunkturfølsomme anlægsområder Strategi, styring og effekt Revidering af de økonomiske måltal Revidering af styringsprincipper (navnejustering) Investeringer i området for forsørgelses- og sikringsydelser Moderniserings- og effektiviseringsprogrammet Effekt i fokus Bilag Gennemgang af økonomiaftale Status på likviditet og gæld Prioritering af sundhedsmidlerne Takster Anlægsoversigt inkl. stjernemarkering

3 BESKRIVELSE AF INDHOLD I PUBLIKATIONEN Her kan du læse om de enkelte afsnit i budgetforslaget. Afsnittet kan bruges som et opslagsværk. FORORD Beskriver rammesætningen for forslaget BYRÅDETS OTTE ODENSE- MÅL PERSPEKTIVER FOR BUD- GETLÆGNINGEN Illustrerer de otte pejlemærker, som Byrådet aktivt bruger i forbindelse med deres målsætninger og beslutninger. Beskriver de overordnede rammer for budgetforslaget. De finansielle måltal Giver et hurtigt overblik over kommunens økonomiske situation, og giver samtidig en pejling på et evt. økonomisk råderum. Resultatopgørelse Giver i tabelform et helhedsbillede af kommunens økonomi. Her vises en samlet opgørelse over indtægter, drifts- og anlægsudgifter samt de finansielle poster i budgetperioden. Tiltag i budgettet Viser drifts- og anlægsændringer, der er indlagt i budgetforslaget. De væsentligste ændringer er på udgiftssiden inddelt i seks kategorier. Afsluttende er der en opsummering af tiltagene. HOVEDTAL OG FORUD- SÆTNINGER Beskriver indtægtssiden og de finansielle bevægelser mere indgående og udgiftssiden vises på udvalgsniveau. Finansieringsgrundlag Giver et hurtigt overblik over indtægtskilderne i kommunen, og hvor meget hver enkelt områder bidrager med. Beskrivelse af indhold i publikationen 1

4 Indkomstskatter Viser de forventede indtægter fra indkomstskatter i budgetperioden. Der sammenlignes med sidste års budget og udviklingen på landsplan i vækstskønnene. Øvrige skatter Giver et overblik over indtægterne fra selskabsskatter, grundskyld, dækningsafgift og dødsboer i budgetperioden. Der sammenlignes med sidste års budget og tidligere skøn på områderne. Tilskud og udligning Viser hvad Odense Kommune får af tilskud fra staten og hvad Odense får fra udligning mellem kommunerne. Indtægterne på området sammenlignes med sidste års budget. Finansielle bevægelser Serviceudgifter og anlægsniveau Udvalgenes indtægter og udgifter Viser udviklingen i renteindtægter og udgifter, kommunens afdrag på lån, lånoptagelse og leasingramme. Viser Odense Kommunes serviceudgifter og anlægsniveau. Illustrerer en oversigt over de enkelte udvalgs drift, anlæg, balance, renter og afdrag. Udvalgenes budgettal og budgetbemærkninger Viser budgettet fordelt pr. udvalg og delområder i budgetperioden. De udvidede budgetbemærkninger giver øget indblik og gennemsigtighed i de væsentligste hovedområder i udvalgenes økonomi. Revurdering af budget på de konjunkturfølsomme områder STRATEGI, STYRING OG EFFEKT Viser forslag til revidering af budget på området. Området er påvirket af udefrakommende faktorer og beskrives derfor særskilt i budgettet. Beskriver de områder i budgetforslaget, som knytter sig til den overordnede økonomistyring i kommunen. Revidering af de økonomiske måltal (navnejustering) Viser forslag til ændring af 2 måltal i den Økonomiske Strategi på baggrund af ændret regnskabspraksis i forbindelse med etablering af Letbanen. Revidering af styringsprincipperne Skitserer mindre navneændringer i økonomistyringsprincipper, der trådte i kraft i forbindelse med Beskrivelse af indhold i publikationen

5 Investeringer i området for forsørgelses- og sikringsydelser Beskriver udfordringer, budget og investeringer på området for forsørgelses- og sikringsydelser. Moderniserings- og effektviseringsprogrammet 2018 Beskriver hvordan Moderniserings- og effektiviseringsprogrammet 2018 udmøntes på konkrete indsatser i Odense Kommune. Effekt i fokus Beskriver byrådets otte Odensemål og hvordan der arbejdes med effektstyring i Odense Kommune BILAG Gennemgang af Økonomiaftalen I afsnittet er øvrige bidrag til budgetforslaget samlet. Det vedrører bl.a. budgetbidrag fra udvalgene, notater i relation til forslaget og oversigter til opslag. Afsnittet er en opsummering af Økonomiaftalen, hvor der er særlig fokus på de områder, som har betydning for Odense. Status på likviditet og gældspleje Giver et overblik over kommunes aktuelle likviditet (kassebeholdning og deponerede midler) og styringen af disse samt en status over kommunens gæld. Prioritering af sundhedsmidlerne Viser Sundhedsudvalgets forslag til prioritering af sundhedsmidlerne i henhold til de politiske fokusområder i den operationelle plan for sundhedsområdet. Takster Viser en oversigt over de foreløbige borger- og brugertakster i kommunen, eksempelvis takster for vuggestue, entrebillet til isstadion osv. Anlægsoversigt (inkl. Stjernemarkering) En oversigt over samtlige anlægsbevillinger i Odense Kommune. Stjernemarkeringen hentyder til, at anlægget frigives ved budgetvedtagelse, hvor anlægget kan igangsættes uden forudgående behandling i byrådet Beskrivelse af indhold i publikationen 3

6 FORORD I Odense Kommune sættes barren højt for, at det gode liv kan leves, det skal være trygt at bo og virke i vores by. Derfor skal tryghed, trivsel og livskvalitet understøttes for alle borgere. Ligesom vores dygtige medarbejdere skal glædes ved deres arbejde og ved at gøre en forskel for mennesker i hverdagen. Det skal 2018 være med til at understøtte. Vi har en ambition om at tilbyde den rette velfærd til borgeren en velfærd der er afstemt til borgerens behov og giver den største effekt. Ambitionen har dog de seneste år været svær at forfølge grundet knappe økonomiske ressourcer. Odense har derfor i flere år været nødsaget til at tilpasse den nære velfærd til den økonomiske virkelighed i stedet for omvendt. Der er et politisk flertal i byrådet for at forbedre velfærden i Odense Kommune ved hjælp af skattestigninger. Målsætningen for partierne bag 2017 er, om nødvendigt over en årrække og i respekt for aftaleoverholdelse, at kunne forbedre velfærden med 300 mio. kr. I 2017 fik Odense en ramme til skatteforhøjelse fra Social- og Indenrigsministeriet på 145,7 mio. kr., som blev anvendt til at hæve udskrivningsprocenten med 0,5 procentpoint til 25,0 procent. En eventuel skattestigning i 2018 vil indgå i budgetforhandlingerne. Byrådets mål for velfærd og vækst I indeværende byrådsperiode har der været fokus på otte Odensemål, som dels handler om at udvikle, forbedre og fremtidssikre den nære velfærd, og som dels handler om at lave en bytransformation, der løfter byens infrastruktur, fremtoning og faciliteter. Målsætningen er at kunne aflevere en bedre, mere moderne og tidssvarende by til kommende generationer. En by som giver mulighed og lyst til at investere, arbejde og bosætte sig i. En by med gode læringsmiljøer for børn og unge, og hvor den nære velfærd i bred forstand har den rette kvalitet. Byens transformation Odense står midt i den største byomdannelse, som er sket i nyere tid i en dansk by. Det er ikke noget som går ubemærket hen både for dem der bor og arbejder i byen og for de turister, som besøger byen alle mærker på godt og ondt, at der sker en transformation af midtbyen. 4 Forord

7 Byens borgere kan dog hvert år glæde sig over elementer i bytransformationen, som er blevet færdige og kan tages i brug. Det gælder eksempelvis Havnebadet, Byens Bro og Kultur- og Konferencehuset ODEON. Snart vil Borgernes Hus også stå færdig integreret med et nyt renoveret hovedbibliotek og om et par år vil et helt nyt Eventyrhus stå klar til at slå dørene op. Her er H.C. Andersens Hus og museum samt Børnekulturhuset Fyrtøjet smeltet sammen til et nyt hus. Endelig forventes letbanen at være færdig sidst på året i 2020 og dermed muliggøre en smidigere afvikling af trafikken i byen så borgerne i Odense har meget at glæde sig til. En økonomi i balance på kort sigt Rammevilkårene for kommunerne har i de seneste år været usikre. Det gælder især i forhold til konsekvenserne af en kommende udligningsreform i 2019, tilbageværende krav om effektiviseringer i den offentlige sektor, fortsættelse af finansieringstilskuddet, som i Økonomiaftalen for 2018 er givet i yderligere et år til kommunerne og beskæftigelsestilskuddet. Disse vilkår har udfordret økonomien i kommunerne, herunder også i Odense Kommune, som i de seneste år har arbejdet med en økonomisk balance i et 2-årigt perspektiv i stedet for som tidligere og stadig som ønsket i et 4-årigt perspektiv. 2-årig balance er derfor udgangspunktet for budgetforslag Odense har Danmarks 2. højeste ledighed, hvilket er den største udfordring i kommunens økonomi. En høj ledighed påvirker nemlig både udgifterne og indtægterne i negativ retning, og lægger yderligere pres på kommunens økonomi. Byrådet har derfor besluttet at investere 72 mio. kr. i nedbringelse af ledigheden det bliver også en opgave i 2018 at sikre, at de mange penge er givet godt ud. Der blæser dog nye vinde over dansk økonomi. Regeringen og vismændene er enige om, at dansk økonomi er inde i en periode med stabil vækst og stigende beskæftigelse - det er positivt, og det vil have stor betydning for kommunernes fremtidige handlemuligheder, herunder også for Odense Kommune. Den spæde optimisme afspejler sig også i årets økonomiaftale, hvor finansieringstilskuddet, som tidligere beskrevet gives i endnu et år, anlægsniveauet er hævet, kommunerne få lov af beholde midtvejsreguleringen på overførsler og pris- og løn og kommunerne få lov at disponere over hele effektiviseringskravet, som regeringen og KL indgik aftale om også kaldet Moderniserings- og effektiviseringsprogrammet. For at Odense Kommune kunne stå bedre rustet til 2018, blev der i forbindelse med 2017, med rettidig omhu, og fordi Odense gerne vil agere på forkant, etableret et velfærdværn på 50 mio. kr. i 2018 og frem og et budgetværn på 125 mio. kr. (75 mio. kr. i 2016 og 50 mio. kr. i 2017) på området for forsørgelses- og sikringsydelser. Med disse værn har det ikke været nødvendigt at indlægge yderligere effektivisering i budgetforslag Det betyder dog ikke, at der ikke skal arbejdes med effektiviseringer i 2018 og frem. Der vil skulle arbejdes med tidligere politiske beslutninger, implementering af moderniserings- og effektiviseringsprogrammet og øvrige sædvanlige optimeringer og omprioriteringer inden for udvalgenes egne rammer. På baggrund af ovenstående viser de økonomiske måltal i budgetforslag 2018, at der er økonomisk balance i et 2-årigt perspektiv, og måltallene er forbedret på lang sigt. Målsætningen for resultat af ordinær drift er overholdt til og med I 2020 og 2021 er der en ubalance i økonomien, hvilket skyldes, at driftsudgifterne forventes at stige mere end indtægterne. Kassebeholdningen er minimum 150 mio. kr., og dermed opfyldt frem til Det skattefinansierede resultat ligger under 200 mio. Forord 5

8 kr. i budgetåret 2018 og i 2019 og 2021, hvilket signalerer, at der anvendes af de opsparede midler. Endelig er målsætningerne om, at den skattefinansierede gæld skal være faldende opfyldt i hele perioden. Temaer, der arbejdes med i udvalgene Udvalgenes rammer og arbejde er som noget nyt beskrevet mere detaljeret i budgetmaterialet. Med de Udvidede bemærkninger gives der et indblik i de væsentlige hovedområder i de enkelte udvalg herunder hvad der er udgiftsdrivere, nye tiltag og udfordringer i budgetforslag De væsentligste fokusområder i udvalgene er: I 2018 skal Økonomiudvalget forsat arbejde med at understøtte byens transformation og at skabe flere arbejdspladser og oplevelser, så Odense kan blive Europas hovedstad for startup og udvikling af robotteknologi samt kendt som en dynamisk og attraktiv by. I By- og Kulturudvalget er fokus fortsat i 2018 på de afledte effekter af byens transformation. Eksempelvis har etablering af letbanens etape 1 en betydelig afledt effekt på vejprojekter- og reguleringer langs letbanens strækning, ligesom den kollektive trafik påvirkes betydeligt af gravearbejder mm. Ligeledes giver bytransformation et betydeligt pres på behovet for udarbejdelse af nye lokalplaner og i antallet af byggesager, da der glædeligvis opleves en betydelig stigning i interessen for at investere i Odense. I 2018 skal Ældre -og Handicapudvalget fortsat arbejde med sundhedsområdet herunder det nære sundhedsvæsen, hvor kommunerne spiller en stadig større rolle i løsningen af de sundhedsmæssige indsatser. Sygehusene arbejder med accelererede patientforløb, hvor patienterne er indlagt i kort tid. Som en naturlig følge af, at borgerne udskrives tidligere, vil flere af borgerne i en kortere eller længere periode have behov for støtte i forhold til efterbehandling og rehabilitering. Samtidig bliver der flere ældre borgere, og disse får flere sygdomme, som både kræver behandling og rehabilitering. Det betyder, at Odense Kommune oplever et stigende pres på udgifterne, særligt på ældreområdet. Det væsentligste fokusområde under Beskæftigelses og Socialudvalget i 2018 er nedbringelse af ledigheden i Odense Kommune. Den høje ledighed er samtidig den største sten i skoen i Odense Kommunes økonomi. Det såkaldte forsørgertryk, som er et udtryk for kommunens samlede udgifter til forsørgelsesydelser fordelt på antal borgere i kommunen i alderen år, er alt for højt. I Børn- og Ungeudvalget er der fokus på tre faglige temaer - sprog, dannelse og tidlig indsats i Sprog er valgt som tema, fordi det er helt afgørende for både trivsel og indlæring. Børn indlæringsevner styrkes, når de bliver bedre til både tale- og skriftsprog. Dannelse har fået fornyet relevans. Når børnene er helt små, skal de lære sig selv at kende. De skal styrke deres sociale evner. Den tidlige indsats er helt central for barnets trivsel, uanset hvor gammel barnet er. Derfor er det vigtigt, at begyndende vanskeligheder og mistrivsel opdages tidligt, så børn og deres familier oplever den bedste støtte, hvis de har behov for hjælp. 6 Forord

9 Fakta om Odense Kommune I de følgende afsnit vises nogle centrale nøgletal for Odense Kommune, som har betydning for den kommunale økonomi Både i forhold til udgifter og i forhold til indtægter. Vi bliver flere borgere i kommunen Der bor borgere i Odense Kommune. Der har i det seneste år været en befolkningstilvækst i kommunen på knap personer. Befolkningstilvæksten skyldes primært, at der har været nettoindvandring på personer fra udlandet samt at der har været et fødselsoverskud på 687 personer. I forhold til de øvrige kommuner er der flyttet 39 personer flere fra Odense Kommune end der er tilflyttet fra de øvrige kommuner. Befolkningstilvækst Antal Befolkningstilvækst De år er den største aldersgruppe i Odense Kommune med godt 20 pct. af befolkningen. Dette skyldes, at Odense er en uddannelsesby. Der flytter mange unge til byen for at videreuddanne sig og mange af de unge fraflytter kommunen igen efter end uddannelse. Befolkningssammensætningen viser, at 11,4 pct. af befolkningen kommer fra ikke-vestlige lande, hvilket er en større andel end på landsplan, som er på 8,3 pct. Kilde: Danmarks Statistik I de kommende år forventes en generel stigning i befolkningstallet i Odense Kommune. Den aldersgruppe der forventes at opleve den største stigning de næste fem år, er gruppen af borgere mellem år, mens antallet mellem år vil være faldende i den samme periode. Ledigheden er fortsat høj Ledighedsprocent, juni juni 2017 Fuldtidsledige 10 Ledigighed i % 5 0 Hele landet Odense Kilde Danmarks Statistik Arbejdsstyrken i Odense Kommune udgjorde ultimo november personer, heraf var personer i beskæftigelse, mens resten var ledige. Sammenlignet med 2014 er det en stigning i beskæftigelsen på 952 personer. I juni 2017 var der ledige personer i Odense Kommune. Dette svarer til en ledighedsprocent på 6,2 pct. Til sammenligning var ledighedsprocenten på landsplan på 4,3 pct. Odense har landets 2. højeste ledighedsprocent. Odense er også udfordret ved at have en høj andel af ikke-arbejdsmarkedsparate per- Forord 7

10 soner, som har andre udfordringer end ledighed. Derudover ligger andelen af førtidspensionister i Odense Kommune væsentlig over gennemsnittet på landsplan. Positiv samfundsudvikling og en Vækststrategi der begynder at virke Det nyeste tal viser, at der nu er jobs i Antal arbejdspladser, Odense. Dette er flere private og offentlige jobs end året før. Arbejdspladser 68,1 pct. af arbejdspladserne er beskæftiget med personer, som bor i Odense Kommune, mens resten er beskæftiget af personer som bor udenfor Odense Kommune - primært de øvrige fynske kommuner. På grund af Odense Kommunes placering og størrelse er der flere personer, som pendler til arbejde i Odense Kommune end der pendler til arbejde ud af Odense Kommune. Antal ind- og udpendlere, Kilde: Danmarks Statistik Antal Ind- og udpendling Indpendling Udpendling Mobiliteten er fortsat stigende, idet antallet af både ind- og udpendlere til og fra Odense Kommune stiger år for år. Kilde: Danmarks Statistik Opsummering Der er mange positive elementer at spore i nøgletallene om Odense Kommune. Befolkningstilvæksten har været høj i de seneste år, og der forventes forsat at være en pæn befolkningstilvækst de kommende år, hvilket er til gavn for kommunens økonomi og udvikling. Antallet af arbejdspladser stiger, hvilket på sigt vil påvirke vores indtægtssiden både i forhold til flere indtægter borgere og fra virksomhederne. Endelig viser tallene, at ledigheden forsat er alt for høj. Det påvirker både vores udgifter og indtægter i negativ retning. Byrådet har i 2017 igangsat investeringsmodeller med det formål af bringe ledige tættere på arbejde, og dermed nedbringe ledigheden. Udviklingen i disse nøgletallene kan også aflæses i effektregnskabet for Odensemålene, der viser, hvilke effekter der skabes for borgerne, virksomhederne og byen. Effektregnskabet for 2016 viste en positiv udvikling på syv af de otte Odensemål. Eksempelvis har målet på folkeskoleområdet allerede indfriet byrådets høje ambitionsniveau, mens ældreområdet kun er 0,1%-point fra at indfri målet om flere funktionsdygtige ældre og handicappede. 8 Forord

11 DE OTTE ODENSEMÅL De otte Odensemål 9

12 PERSPEKTIVER FOR BUDGETLÆGNINGEN De finansielle mål Borgmesterforvaltningen giver en samlet status på den økonomiske strategi to gange årligt. I foråret i forbindelse med regnskabsaflæggelsen og i efteråret i forbindelse med budgetprocessen. Den økonomiske strategi for Odense Kommune indeholder fire elementer: 1. Måltallene i den økonomiske strategi 2. Finansiel styring 3. De konjunkturfølsomme anlægsområder 4. modeller for konjunkturfølsomme områder under Beskæftigelses- og Socialudvalget. Økonomisk handlefrihed Til brug for vurdering af den økonomiske handlefrihed anvender Odense Kommunes byrådsvedtagne måltal, der indeholder krav til væsentlige nøgletal i resultatopgørelsen. Målet er at skabe økonomisk handlefrihed inden for nogle fastlagte økonomiske rammer og dermed sikre en sund og stabil budgetsituation til gavn for et bæredygtigt Odense. Måltallene for den økonomiske strategi Kommunens revision har gjort opmærksom på, at Odense skal ændre sin regnskabspraksis ift. kontering af det løbende tilskud til Letbanens etape 1. For at opfylde hensigten med byrådets fastsatte måltal medfører det, at måltallene for Resultat af ordinær drift og Skattefinansieret resultat revideres i forbindelse med budget Revideringen er nærmere beskrevet i et særskilt afsnit i denne budgetpublikation med overskriften Revidering af de Økonomiske måltal. Med indarbejdelse af ændret kontering af driftstilskud til Letbanens etape 1, fastlægges med dette budgetforslag en målsætning for Resultatet af ordinær drift på min. 278,8 mio. kr. frem til og med 2018 og min. 300 mio. kr. fra Perspektiver for budgetlægningen De finansielle mål

13 Ift. målsætningen for skattefinansieret resultat bibeholdes den nuværende målsætning om balance i perioden frem til og med 2018 og fra 2019 fastlægges målsætningen til min. 200 mio. kr. under hensyn til opsparing. Status i forhold til måltallene sammenfattes i nedenstående tabel, hvor farverne indikerer, om der er grund til: at stoppe op (rød), at mane til forsigtighed (gul) eller at signalere klar bane (grøn). Målsætning I 2017 og 2018 Fra Resultat af ordinær drift Min. 278,8 mio. kr. Min. 300 mio. kr. 452,0 358,5 302,2 228,8 246,2 Skattefinansieret resultat Skattefinansieret gæld Balance i perioden Min. 200 mio. kr. under hensyn til opsparing 102,1-11,6 48,2 212,6 142,6 Faldende i perioden 1.019,6 936, ,5 715,8 Kassebeholdning Min. 150 mio. kr. 546,1 348,9 207,1 188,7 115,2 ultimo Anmærkning: Ved farvelægning er anvendt eksisterende målsætninger frem til og med 2018 og de nye målsætninger fra 2019 og frem. Resultat af ordinær drift viser forholdet mellem kommunens løbende udgifter og indtægter. Indtægterne består primært af indkomstskatter samt tilskuds- og udligningsordninger. Målsætningen er, at resultat af den ordinære drift fastlægges til minimum 300 mio. kr. fra Målsætningen for resultat af ordinær drift er overholdt til og med Det forbedrede resultat af ordinær drift i 2018 og 2019 skyldes primært forbedret skatteskøn, finansieringstilskud i 2018, samt nye lavere skøn for udgifterne til området for forsørgelses- og sikringsydelser i 2018, 2019 og I 2020 og 2021 er der en ubalance i økonomien og måltallet er ikke overholdt. Det skyldes, at driftsudgifterne stiger mere end indtægterne forventes at stige. Som følge af uafklarede rammevilkår særligt omkring udligningsreformen, har Økonomiudvalget med rammeudmeldingen til 2018 fastlagt, at den økonomiske balance ligesom med 2017 skal ses i et 2-årigt perspektiv. Det skattefinansierede resultat viser resultatet af den løbende drift suppleret med oplysninger om kommunens løbende anlægsinvesteringer, herunder salg/køb af jord og fast ejendom. Målsætningen for skattefinansieret resultat fastlægges til min. 200 mio. kr. under hensyn til opsparing. Perspektiver for budgetlægningen De finansielle mål 11

14 Det skattefinansierede resultat ligger under 200 mio. kr. i budgetåret 2018, 2019 og 2021, hvilket signalerer, at der anvendes af de opsparede midler. Den skattefinansierede gæld er et af de centrale nøgletal i resultatopgørelsen. Målsætningen er, at gælden nedbringes i perioden, således at udgifter til renter og afdrag reduceres. Den skattefinansierede gæld falder med 304 mio. kr. i budgetperioden. Kassebeholdningen ultimo året er et centralt parameter, der afspejler kommunens likviditet. Dvs. kommunens evne til at foretage løbende udbetalinger, eksempelvis lønudbetalingerne. Målsætningen er, at kassebeholdningen ultimo budgetåret udgør minimum 150 mio. kr. Kassebeholdningen overholder målsætningen i perioden frem til I 2021 går kassebeholdningen under måltallet. Kassebeholdningen falder i budgetperioden med 431 mio. kr., hvilket ses i sammenhæng med de gule felter i det skattefinansierede resultat. 12 Perspektiver for budgetlægningen De finansielle mål

15 Resultatopgørelse mio. kr. Regnskab Forventet regnskab overslagsår Skatter 7.965, , , , , ,8 Tilskud og udligning 3.931, , , , , ,5 DRIFTSUDGIFTER: , , , , , ,8 Økonomiudvalget , , , , , ,7 By- og Kulturudvalget , , , , , ,9 Ældre- og Handicapudvalget , , , , , ,5 Beskæftigelses- og Socialudvalget , , , , , ,6 Børn- og Ungeudvalget , , , , , ,1 Pris- og løn 0,0 0,0 0,0-272,6-554,6-831,4 Renter 32,3 19,7 14,3 11,0 8,3 9,2 1. Resultat af ordinær drift 500,8 452,0 358,5 302,2 228,8 246,2 2. ANLÆG: -365,8-418,5-438,7-254,0-16,2-103,6 Økonomiudvalget -165,6-119,4-123,0-156,1 140,0 0,3 By- og Kulturudvalget -197,8-292,5-309,9-97,9-156,2-103,9 Ældre- og Handicapudvalget -2,1-0,7-0,8 0,0 0,0 0,0 Beskæftigelses- og Socialudvalget 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Børn- og Ungeudvalget -0,2-5,9-5,0 0,0 0,0 0,0 3. Skattefinansieret resultat (1+2) 135,0 33,6-80,2 48,2 212,6 142,6 Finansiering Årets resultat 135,0 33,6-80,2 48,2 212,6 142,6 Optagne lån 144,6 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Afdrag på lån -109,4-113,4-134,1-108,6-108,5-108,5 Balanceforskydninger 65,0-71,8 17,1-81,4-122,5-107,5 4. Ændring af likviditet 235,1-151,7-197,2-141,8-18,4-73,4 5. Kassebeholdning (ultimo) 697,8 546,1 348,9 207,1 188,7 115,2 Perspektiver for budgetlægningen Resultatopgørelse 13

16 Tiltag i budgettet Odense Kommunes udgifter i 2017 til 2021 er ændret på en række områder siden vedtagelsen af 2017 og rammeudmeldingen til Ændringerne skyldes hovedsageligt Økonomiaftalen mellem regeringen og KL om kommunernes økonomi for 2018, herunder er der på positivsiden bl.a., at kommunerne får et finansieringstilskud, at der ikke er en midtvejsregulering på overførselsområdet, at besparelsen vedr. moderniserings- og effektiviseringsprogrammet forbliver i kommunerne, dog skal kommunerne på negativsiden stadig finansiere halvdelen af programmet ved omprioritering. I forhold til rammeudmeldingen til 2018 er der endvidere nye skøn for medfinansiering af sundhedsudgifterne samt nye skøn for pris- og lønudviklingen. I budgetforslaget for 2018 er de beskrevne tiltag på udgiftssiden bl.a. finansieret ved finansieringstilskuddet for 2018, opsparede midler fra tidligere år, velfærdsværn samt effektiviseringer ved moderniserings- og effektiviseringsprogrammet. De væsentligste ændringer på udgiftssiden beskrives nedenfor, og er inddelt i 6 kategorier: 1. Moderniserings- og effektiviseringsprogrammet 2. Velfærdsværn anvendelse af værn 3. Styringsprincipper 4. Området for forsørgelses- og sikringsydelser 5. Muligheder i budgettet 6. Tekniske korrektioner Herudover afrundes udgiftssiden med en samlet oversigtstabel, som viser de samlede reguleringer på udgiftssiden i budgetforslaget. 1) Moderniserings- og effektiviseringsprogrammet I forbindelse med Økonomiaftalen for 2017 mellem KL og regeringen blev omprioriteringsbidraget erstattet med et nyt og mindre omfattende moderniserings- og effektiviseringsprogram fra 2018, hvor kommunerne årligt til og med 2021 skal frigøre 1 mia. kr., svarende til ca. 35,2 mio. kr. for Odense. 0,5 mia. kr. afsættes til prioriteringer bredt i den offentlige sektor, hvorfor bloktilskuddet til Odense Kommune reduceres årligt med 17,6 mio. kr. fra Den anden halvdel kan Odense frigøre til eget råderum. Udmøntning af moderniserings- og effektiviseringsprogrammet i 2018 Med Økonomiaftalen for 2018 vedtog regeringen og KL, at de 0,5 mia. kr. til prioriteringer bredt i den offentlige sektor i 2018 forbliver i kommunerne. Kommunerne skal derfor til 2018 frigøre 0,5 mia. kr. svarende til 17,6 mio. kr. for Odense til prioritering af kernevelfærd. Regeringen og KL har i Økonomiaftalen for 2018 skitseret forslag til effektiviseringer der fordeler sig på tre hovedområder med nedenstående økonomiske fordeling. De tre hovedområder i 2018 er: Forenkling af kommunernes rammer mm. - 18,5 mio. kr., halv effekt 9,3 mio. kr. 14 Perspektiver for budgetlægningen Tiltag i budgettet

17 Effektiv drift gennem samarbejde og nye organiseringer 12,3 mio. kr., halv effekt 6,2 mio. kr. Bedre indkøb og øget digitalisering 4,4 mio. kr., halv effekt 2,2 mio. kr. I rammeudmelding til 2018 blev moderniserings- og effektiviseringsprogrammet lagt ind med en negativ pulje på 17,6 mio. kr. årligt under Økonomiudvalget, og med budgetforslaget til 2018 sker selve udmøntningen. Den endelige udmøntning af moderniserings- og effektiviseringsprogrammet følger nedenstående tabel priser 1000 kr. Udvalg Udmøntning i 2018 og frem Vederlagsfri fysioterapi og ridefysioterapi ÆHU Fælles ledelse mellem dagtilbud og skoler BUU Forenkling af kommunernes rammer og styrket styring på Børn- og Ungeområdet BUU Afskaffelse af krav om halvårsregnskab ØKU 30 Forenkling af kommunernes rammer og styrket styring på Ældre- og Handicapområdet ÆHU Mere effektiv lønadministration ØKU* Facility Management kantinedrift ÆHU Indkøb (Compliance) Alle udvalg Konsulentydelser Alle udvalg Samlet Note: -=udgift/underskud, +=indtægt/overskud * Vedrører alle udvalg, men placeres under Økonomiudvalget, og udmøntes i selvstændig byrådssag ultimo Se desuden afsnittet vedr. moderniserings- og effektiviseringsprogrammet 2018 for yderlige beskrivelse af programmet for Moderniserings- og effektiviseringsprogrammet i Med moderniserings- og effektiviseringsprogrammet reduceres kommunernes samlede bloktilskud med 0,5 mia. kr. årligt, dvs. bloktilskuddet reduceres for hvert år med yderligere 0,5 mia. kr. For Odense svarer det til, at der skal findes nye varige effektiviseringer gennem moderniserings- og effektiviseringsprogrammet for 17,6 mio. kr. hvert år. Som følge heraf indlægges en negative pulje under Økonomiudvalget på 17,6 mio. kr. i 2019 stigende til 52,9 mio. kr. i 2021, jf. tabel nedenfor. Der vil årligt blive foretaget en vurdering af årets moderniserings- og effektiviseringsprogram, og såfremt det vurderes, at tiltagene i programmet allerede er implementeret i Odense Kommune, så skal effektiviseringerne findes som administrative effektiviseringer. Perspektiver for budgetlægningen Tiltag i budgettet 15

18 1.000 kr Moderniserings- og effektiviseringsprogram og administrative effektiviseringer I alt Note: -=udgift/underskud, +=indtægt/overskud 2) Velfærdsværn anvendelse af værn Med 2017 blev der afsat et velfærdsværn for at mindske risikoen for, at velfærdsområderne skulle blive ramt af nye besparelser i de kommende år. For at undgå at skulle indlægge nye besparelser, sikre ro på velfærdsområderne samt at sikre en økonomi i balance, tilgår værnet kassen og skaber derved balance i budgetforslaget uden nye besparelser kr Anvendelse af velfærdsværn I alt Note: -=udgift/underskud, +=indtægt/overskud 3) Styringsprincipper Hen over foråret 2017 er kommunens nuværende økonomiske styringsprincipper blevet evalueret. Evalueringen har resulteret i, at der foretages en navnejustering af udvalgte styringsområder. Der henvises til det selvstændige afsnit Navnejustering af styringsprincipper for en uddybende beskrivelse af evalueringen og ændringerne. De nye styringsområder træder i kraft med vedtagelsen af Overførselspulje fra 2017 til 2018 I Økonomiudvalgets budgetforslag afsættes en overførselspulje inden for servicerammen på 27 mio. kr. til anvendelse af budgetoverførsler i det kommende budgetår. Beløbet svarer til det samlede indmeldte beløb fra forvaltningerne. Dette gøres for at sikre, at der i 2018 er en vis serviceramme til forventede overførsler. Selve overførslerne besluttes først sammen med Årsberetningen for Overstiger det samlede mindreforbrug ved årsberetningen, hvad der er plads til inden for servicerammen i det følgende budgetår, afgør Byrådet i forbindelse med behandlingen af årsberetningen fordelingen af overførsel pr. udvalg. Resterende mindreforbrug vil i stedet blive overført til anvendelse i budgetoverslagsårene priser kr og frem Overførselspulje I alt Note: - =udgift/underskud, + =indtægt/overskud 16 Perspektiver for budgetlægningen Tiltag i budgettet

19 Revurdering af de konjunkturfølsomme anlægsområder Jævnfør Odense Kommunes økonomiske strategi, har Økonomiudvalget den rammesættende og strategiske rolle i forhold til de konjunkturfølsomme anlægsområder, mens By- og Kulturudvalget har den udførende og overvågende rolle. By- og Kulturudvalget revurderer derfor i deres årlige budgetbidrag indtægts- og udgiftsbudgetterne for jordforsyningsområdet og for salg af beboelsesejendomme. By- og Kulturudvalget har initiativpligten til i løbet af året at dele erfaringer fra eksempelvis salgsindtægter mv. By- og Kulturudvalget har i deres budgetbidrag jf. den økonomiske strategi revurderet budgettet på de konjunkturfølsomme anlægsområder. Revurderingen er sket med afsæt i den aktuelle efterspørgselssituation, og på baggrund af revideret boligudbygnings- og produktionsplan. I 2016 udviste boligudbygnings- og produktionsplanen et væsentligt overskud, der primært kom fra salget til Facebook. Samtidig har salget af storparceller til boligformål og salg af øvrige erhvervsarealer i Tietgenbyen i 2017 været meget positive. Overskuddet indarbejdes i 2018 for at sikre den løbende udbygning af nye erhvervs- og boligområder. Revurderingen er derfor budgetneutral i budgetperioden. Se desuden afsnittet vedr. revurdering af budget på de konjunkturfølsomme anlægsområder. I forslaget er følgende revurdering af budgetterne på de konjunkturfølsomme anlægsområder indarbejdet: kr priser Jordforsyning Revideret budget på jordforsyningsområdet til Eksisterende budget på jordforsyningsområdet fra Forskel vedr. jordforsyning Udlejningsejendomme Revideret budget på udlejningsejendomme til Eksisterende budget på udlejningsejendomme fra Forskel vedr. udlejningsejendomme Likviditetspåvirkning, året Likviditetspåvirkning, akkumuleret Note: -=udgift/underskud, +=indtægt/overskud Flytning af budget på konjunkturfølsomme anlægsområder for 2018 Udover revurderingen af budgettet på de konjunkturfølsomme anlægsområder, skal budgettet i budgetåret stilles til rådighed for By- og Kulturudvalget. Det sker hvert år i forbindelse med budgetforslaget, hvor budget flyttes fra Økonomiudvalget til By- og Kulturudvalget på de konjunkturfølsomme anlægsområder for det kommende år. I budgetforslaget er der således indlagt en flytning af budgettet for 2018 som i nedenstående tabel: Perspektiver for budgetlægningen Tiltag i budgettet 17

20 2018-priser kr Økonomiudvalget: Salg af boligjord Salg af erhvervsjord Salg af jorder til ubestemte formål Byggemodning Areal- og bygningserhvervelse Markedsføring generelt Salgsindtægter vedr. beboelsesejendomme Subtotal By- og Kulturudvalget: Salg af boligjord Salg af erhvervsjord Salg af jorder til ubestemte formål 704 Byggemodning Areal- og bygningserhvervelse Markedsføring generelt Salgsindtægter vedr. beboelsesejendomme Subtotal I alt (kassepåvirkning, se afsnit om revurdering) Note: -=udgift/underskud, +=indtægt/overskud På samme vis laves der en flytning af grundkapitalindskud, som er tilskud til almene - og ungdomsboliger fra balanceforskydninger til By- og Kulturudvalget. Balanceforskydninger, ØKU: 2018-priser kr Grundkapitalindskud Balanceforskydninger, BKU: Grundkapitalindskud I alt 0 Note: -=udgift/underskud, +=indtægt/overskud Afledt drift I Odense Kommune budgetteres afledt drift samtidigt med nye anlægsprojekter, således at den afledte drift indgår som en reel politisk prioritering. Dette princip blev indført med 2014, og i forbindelse hermed blev der lavet en oprydning i samarbejde mellem By- og Kulturforvaltningen og 18 Perspektiver for budgetlægningen Tiltag i budgettet

21 Borgmesterforvaltningen vedr. de eksisterende anlægsprojekter. By- og Kulturudvalget har prioriteret nedenstående løbende anlægsrammer/projekter, som er indarbejdet i budgetforslaget, hvor behov for afledt drift er opgjort således: 2018-priser kr Afsat i rammeudmeldingen, udmøntes (siden PL-reguleret) Opgørelse af behov for afledt drift By- og Kulturudvalgets budgetbidrag Vejreguleringer inkl. Byudstyr og Bløde trafikanter Trafiksikkerhedsplan Grønne områder, ny-anlæg og kvarterparker mm Salg Behov i alt Forskel mellem rammeudmelding og behov Note: -=udgift/underskud, +=indtægt/overskud Som følge heraf er der mindre justeringer i forhold til rammeudmeldingen for Kommunal medfinansiering af sundhedsområdet - nyt udgiftsskøn fra KL samt ny model Det forudsatte udgiftsniveau for den kommunale medfinansiering af sundhed i 2018 for hele landet er 22,1 mia. kr. Beløbet sikrer kommunerne finansiering svarende til den aktivitet, der er forudsat i regionernes aftale for 2018 det vil med andre ord sige, at den kommunale medfinansiering er finansieret over bloktilskuddet. Kommunernes aftaleniveau dækker over nogle modsatrettede justeringer, herunder et løft ift. sygehusaktivitet, og en reduktion som følge af, at kommunernes betaling af specialiseret genoptræning under indlæggelse helt bortfalder fra næste år mv. Hertil kommer, at de regionsspecifikke lofter for regionernes indtægter sænkes, og regionerne har således et indtægtsloft på 19,9 mia. kr., hvilket skyldes, at regionernes indtægtsloft for kommunal medfinansiering ikke længere er direkte koblet til kommunernes udgiftsloft for kommunal medfinansiering. Det sker for at imødegå uheldige incitamentsvirkninger for regionerne til via øget aktivitet at kunne forfølge øgede indtægter fra kommunal medfinansiering. Provenuet, som opstår som følge af forskellen mellem det regionale og det kommunale loft, anvendes til finansiering af de øgede regionale bloktilskud. Det generelle princip for den kommunale medfinansiering er, at kommunerne skal betale en andel af regionernes udgifter til hver enkelt behandling i sygehusvæsenet og praksissektoren. Idéen er at give kommunerne et incitament til at forebygge sygdom og dermed indlæggelser. Der er ikke kommunal medfinansiering på behandlinger betalt af staten, forsikringsselskaber, patienten selv mv. Perspektiver for budgetlægningen Tiltag i budgettet 19

22 Fra og med 2017 blev den kommunale medfinansiering baseret på regionsudskrivninger i stedet for sygehusudskrivninger. Der betales således kun kommunal medfinansiering én gang for en patient, som er flyttet mellem sygehuse inden for én region, så længe dette er sket inden for samme dag. Dette er i forsøg på at styrke budgetsikkerheden for kommunerne. Den nye model medfører således også, at efterreguleringen af 2017 bliver målrettet kommunerne inden for de regioner, hvor der er afvigelser fra loftet for den kommunale medfinansiering af sundhed. Det er dog historisk set ikke Region Syddanmark, som har meraktivitet ud over det aftalte loft. Selve takstafregningen ændres endvidere fra 2018, så ordningen aldersdifferentieres, og derved i højere grad afspejler de kommunale muligheder for forebyggelse der, hvor kommunerne i forvejen har kontakt med borgerne. Ordningen fordeler sig på 4 aldersintervaller: 0 2 år, 3 64 år, år og 80 + år. De nye takster vil medføre en betydeligt større udgift til de yngste i alderen 0-2 år samt til de ældste på 80 år og derover, hvor taksterne i begge grupper er højest. Taksterne på den store midtergruppe i alderen 3 64 år falder markant, men til gengæld stiger taksterne til borgere i alderen år også en del. Aldersfordelingen og den demografiske udvikling blandt borgerne i kommunen får derfor stor betydning for udgifterne til kommunal medfinansiering nu og i fremtiden. Der knytter sig således en vis usikkerhed til Odense Kommunes udgifter til kommunal medfinansiering af sundhedsområdet for 2018, men udgiftsniveauet følges tæt. Der er igangsat en analyse af området, som skal medvirke til at øge gennemsigtigheden og indsigten i forhold til udgifterne samt de mekanismer, der ligger til grund for udgifterne til kommunal medfinansiering i Odense Kommune. Fokus i analysen er aldersintervallet år, dels begrundet i udgiftsskønnet i dette aldersinterval stiger, dels en større forventning om at kunne påvirke denne gruppe. Arbejdet omfatter en bilagsgennemgang, fokus på mulighederne for at påvirke indlæggelser af egne borgere fra Odense Kommune i form af forebyggende foranstaltninger på kommunale kerneområder samt design af ledelsesgrundlag med relevant ledelsesinformation på området. I forhold til budgetlægning, så følger Odense Kommune KL s udgiftsskøn, og for 2018 beløber det sig til 765,0 mio. kr. Udgiftsskønnet for 2018 og frem er markant højere end indarbejdet ved 2017, hvilket primært kan henføres til to årsager. Dels skyldes det Odenses andel af selve aftaleløftet, dels skønnes det, at Odense får en større andel af udgifterne på landsplan end tidligere, hvilket skyldes den nye takstafregningsmodel. Odenses skønnede andel af landsplan stiger fra 3,35 % i 2017 til 3,46 % i Som følge af de nye udgiftsskøn sker en budgetregulering, som angivet nedenfor priser kr Tidligere indarbejdet i Nyt skøn på medfinansiering, KL Forskel (budgetregulering) Note: - =udgift/underskud, + =indtægt/overskud 20 Perspektiver for budgetlægningen Tiltag i budgettet

23 Årets lov- og cirkulæreprogram I rammeudmeldingen til 2017 blev det besluttet, at der skulle være et nyt princip for udmøntning af Lov- og Cirkulæreprogrammet. Princippet indebærer, at kompensation vedr. årets lov- og cirkulæreprogram (DUT-kompensation), både positive og negative over 2,0 mio. kr., i udgangspunktet udmøntes til udvalgene, mens de øvrige DUT-kompensationer reguleres over kassen. Det vil dog altid bero på en politisk prioritering om en DUT-kompensation skal udmøntes eller ikke udmøntes. Borgmesterforvaltningen anbefaler, at når DUT-kompensationen er over 2,0 mio. kr. i bare ét af årene, vil udvalget få udmøntet den fulde DUT-kompensation i alle år. DUT-kompensation vedrørende området for forsørgelses- og sikringsydelser og medfinansiering på sundhedsområdet fra 2018 og frem på styringsområde Overførsler mv. bliver udmøntet i forbindelse med forslaget Reguleringer for 2017 vedrørende disse områder udmøntes i sagen Lov- og Cirkulæreprogrammet , der behandles af Byrådet den 6. september Der er kun en DUTregulering på øvrige områder, som er over 2,0 mio. kr. i mindst ét af årene. Denne DUT-regulering omhandler Kræftplan IV, som det anbefales udmøntes til Sundhedsudvalget under Økonomiudvalget. I 2017 er der ligeledes indregnet en regulering på medfinansiering på sundhedsområdet på - 10,3 mio. kr. Årets lov- og cirkulæreprogram for forbedrer kassen med 4,9 mio. kr. i Indtægtssiden skal som konsekvens af årets lov- og cirkulæreprogram nedskrives med 3,3 mio. kr. i For hele perioden vil der grundet Odense Kommunes princip for udmøntning af DUT-kompensation ske en kasseforbedring på samlet 14,3 mio. kr. For yderligere information om de enkelte reguleringer henvises til sagen Lov- og Cirkulæreprogram , drøftet på Økonomiudvalgsmødet den 16. august 2017 og ændret til en A-sag. Sagen blev behandlet i Byrådet den 23. august Den anbefalede prioritering af årets DUT-midler i årets lov- og cirkulæreprogram indgår i grundlaget for ) Området for forsørgelses- og sikringsydelser En af de største udfordringer for Odense er at nedbringe ledigheden. Som følge af den høje ledighed er der et stort udgiftspres på området for forsørgelses- og sikringsydelser. Området for forsørgelses- og sikringsydelser omfatter forsørgelsesudgifter og beskæftigelsesindsatser af ledige borgere. Området består af to dele. Den ene del er overførselsområdet, som omfatter blandt andet kontanthjælp, sygedagpenge og førtidspension. Den anden del er beskæftigelsestilskuddet, som omfatter udgifter til forsikrede ledige. Der arbejdes med fleksible budgetmodeller på området for forsørgelses- og sikringsydelser. Dette skal understøtte en fleksibel håndtering af skiftende konjunkturer, som f.eks. udsving i antallet af ledige samt ny lovgivning på området, samt interne indsatser i Beskæftigelses- og Socialforvaltningen med sigte på at nedbringe antallet af ledige samt nedbringe udgifterne til forsørgelses- og sikringsydelser. Der anvendes derfor reservationspuljer, som sikrer mulighed for at tilpasse budgetterne i forhold til de økonomiske konsekvenser af hhv. eksterne og interne forhold. Perspektiver for budgetlægningen Tiltag i budgettet 21

24 I forbindelse med vedtagelsen af 2017 blev der afsat en investeringsramme på op til 50 mio. kr. under fem hovedinitiativer til at få flere i arbejde. I alt har Byrådet besluttet 14 forskellige investeringsprojekter, hvilke er baseret på baggrund af, at Beskæftigelses- og Socialforvaltningen har forholdt sig til Beskæftigelses- og Socialudvalgets forslag samt alle anbefalinger fra Beskæftigelses Task Force Odense. Sammenlagt investeres der over perioden ,4 mio. kr. Såfremt investeringerne giver det forventede afkast, vil kassen blive forbedret, når det samlede beskæftigelsesområde for 2017 gøres op i august Modsat, hvis investeringerne ikke giver den forudsatte gevinst, vil det være kassen, som dækker de samlede investeringsudgifter. For 2018 har investeringsprojekterne en forventet nettogevinst på 19,9 mio. kr. tet for området for forsørgelses- og sikringsydelser i 2018 I Beskæftigelses- og Socialforvaltningens udgiftsskøn for området for forsørgelses- og sikringsydelser i 2018 er der medtaget effekt af investeringsprojekterne svarende til de investerede beløb, mens den forventede nettogevinst på 19,9 mio. kr. i 2018 placeres i reservationspuljerne for forsørgelsesog sikringsydelserne under Økonomiudvalget. Beskæftigelses- og Socialforvaltningen har vurderet et samlet udgiftsskøn på overførselsområdet i 2018 på 2.792,5 mio. kr., hvilket svarer til 3,89 pct. af de skønnede udgifter på landsplan. Dette holdes op i mod beregninger ud fra KL s udgiftsskøn for området, hvilke viser et forventet budget for Odense på mio. kr. i 2018, svarende til 4,10 pct. af landsplan. De fleksible budgetmodeller på området betyder, at et mindre budgetbehov på 147,4 mio. kr. set i forhold til KL s udgiftsskøn. Af mindrebehovet fratrækkes de igangsatte initiativer på overførselsområdet med samlet 43,5 mio. kr. fordelt på indsatsomlægning med 28,4 mio. kr., bandeindsats med 3,8 mio. kr., koordineret indsats med 0,5 mio. kr. samt investeringsprojekter på overførselsområdet for 10,9 mio. kr. Det resterende beløb på 103,9 mio. kr. tilføres reservationspuljen under Økonomiudvalget, hvoraf 7,5 mio. kr. kan henføres til de forventede nettogevinster som følge af investeringer på området. Reguleringen af overslagsårene følger KL s udgiftsskøn. På landsplan er der skønnet udgifter i 2018-priser for 72,8 mia. kr. i 2019, 73,9 mia. kr. i 2020 og 75,2 mia. kr. i Beskæftigelses- og Socialudvalgets budget nedreguleres med 29,2 mio. kr. i 2019, 30,8 mio. kr. i 2020 og tilføres 45,0 mio. kr. i Staten har udmeldt beskæftigelsestilskud 2018, og Odenses tilskud udgør 391,5 mio. kr. i 2018 på baggrund af et ledighedstal på fuldtidspersoner i Beskæftigelses- og Socialforvaltningen har skønnet udgifter på 456,6 mio. kr. i De igangsatte investeringsprojekter under beskæftigelsestilskuddet beløber sig i 2018 til 13,3 mio. kr. Der er derfor et skønnet merbehov på 78,4 mio. kr. set i forhold til det tildelte beskæftigelsestilskud. Dette finansieres af en negativ reservationspulje under Økonomiudvalget, jf. budgetmodellen på området. Beløbet indeholder nettogevinster som følge af investeringer for 12,4 mio. kr. En del af årsagen til merbehovet skal findes i, at beskæftigelsestilskuddet beregnes med udgangspunkt i det endelige tilskud for 2016, der i sig selv var ca. 100 mio. kr. under Odenses budgetbehov i Dermed får Odense et lavere tilskud i Dertil kommer, at ledigheden i Odense Kommune er en af landets højeste på trods af en faldende ledighed på landsplan. Odense har således en stor udfordring med at få nedbragt ledigheden i samme omfang som på landsplan. 22 Perspektiver for budgetlægningen Tiltag i budgettet

25 Reguleringen af overslagsårene følger KL s udgiftsskøn. På landsplan er der skønnet udgifter for 11,2 mia. kr. i 2019 og 11,3 mia. kr. i de efterfølgende overslagsår. Beskæftigelses- og Socialudvalgets budget opjusteres derfor med 1,1 mio. kr. i 2019, 6,6 mio. kr. i 2020 og frem. Se desuden afsnittet vedr. Investeringer i området for forsørgelses- og sikringsydelser. 5) Muligheder i budgettet Afsættelse af nyt værn Velfærden har været klemt de seneste år som følge af mange besparelser og effektiviseringer. Den økonomiske situation gør imidlertid, at der ikke er råderum til driftsudvidelser indenfor de nuværende rammer, men som følge af bl.a. et fornuftigt regnskabsresultat fra 2016 er det muligt at afsætte et værn. Dette for at stå bedre rustet til flere store økonomisk ubekendte såsom en kommende udligningsreform mellem kommunerne, samt statslige midtvejsreguleringer. Begge kan potentielt påvirke Odenses økonomi med store millionbeløb frem mod For at udvise rettidig omhu samt en økonomisk ansvarlig linje, der fortsat skal sikre forudsætningerne for et stærkt velfærdssamfund, afsættes et værn på 100 mio. kr. i kr Værn I alt Note: -=udgift/underskud, +=indtægt/overskud Pulje til anlægs-/engangsinvesteringer på 100 mio. kr. Der er afsat en pulje til engangsinvesteringer på 100 mio. kr. fordelt med 50 mio. kr. på drift i 2018 og 50 mio. kr. på anlæg i Den udmøntes som en del af budgetforhandlingerne og kan kun anvendes til engangsinvesteringer på drift eller anlæg, da der ikke er plads til varige driftsudvidelse. Dette giver mulighed for at prioritere enkeltområder med ekstra løft for en periode. De to gange 50 mio. kr. er finansieret gennem éngangsindtægter, hvilke især kan henføres til det ekstra finansieringstilskud fra Økonomiaftalen kr Pulje til engangsinvesteringer, Drift Pulje til engangsinvesteringer, Anlæg I alt Note: -=udgift/underskud, +=indtægt/overskud Perspektiver for budgetlægningen Tiltag i budgettet 23

26 Tillige er der indlagt afledte driftsmidler på 2,5 mio. kr. årligt i budgettet fra 2020 og frem dvs. anlægsprojekter, der kun har begrænsede afledte driftsudgifter. Jævnfør kommunens økonomistyringsprincipper, så skal der altid afsættes afledte driftsmidler i forbindelse beslutningen af nye anlægsprojekter kr Afledt drift vedr. nye engangsinvesteringer I alt Note: -=udgift/underskud, +=indtægt/overskud 6) Tekniske korrektioner Anlægsperiodiseringer Der kan i regi af den faseopdelte budgetlægning (KL s koordinering af kommunernes indmeldinger vedrørende 2018) opstå et behov for, at kommunerne foretager ændringer i deres anlægsportefølje, således at anlægsniveauet på landsplan overholdes. Dette skyldes målsætningen om, at kommunerne samlet set under ét overholder anlægsniveauet på landsplan ved budgetvedtagelsen, som er fastlagt i Økonomiaftalen og i budgetloven. I forbindelse med 2. behandlingen af budgettet, kan der derfor blive indarbejdet anlægsperiodiseringer, da det er her, den faseopdelte budgetlægning kommer i spil. Periodisering af lokalerokade Vores Bygninger Et flertal i byrådet besluttede i forbindelse med behandling af sagen Lokalerokade i Beskæftigelsesog Socialforvaltningen den 21/ at udligne kassetrækket på 43,4 mio. kr. i 2018 ved en periodisering. Periodiseringen blev midlertidig lagt som en pulje under Økonomiudvalget, som nu nulstilles i budgetforslaget. Borgmesterforvaltningen har på den baggrund og i samarbejde med By- og Kulturforvaltningen udarbejdet et forslag til periodisering af to eksisterende anlægsprojekter og 1 projekt på styringsområdet service, som er indarbejdet i forslaget kr priser Lokalerokade i Beskæftigelses- og Socialforvaltningen pulje under Økonomiudvalget Service, som periodiseres: - Letbanens linje 2, styringsområde service (ØKU) Anlægsprojekter, som periodiseres: - Udvikling af byomdannelse NØ, anlæg (ØKU) Øvrige projekter kvarterplan, anlæg (BKU) Perspektiver for budgetlægningen Tiltag i budgettet

27 1.000 kr priser I alt Kassepåvirkning Note: -=udgift/underskud, +=indtægt/overskud Periodiseringen foretages på følgende projekter: Udvikling af byomdannelse NØ Der forventes forsinkelser i forhold til tidsplanen, som bl.a. vedrører udbud og myndighedsbehandling. Letbanens linje 2 - Det er pt. forventningen, at der ikke skal anvendes yderligere af de opsparede driftsmidler før tidligst i 2019 eller Øvrige projekter under kvarterplan - Anlægsbevillingen er dels reserveret til projekter vedrørende bymidten, som er sat på standby, idet letbanen er i gang med gravearbejde i bymidten. Og dels reserveret til området omkring VIVA, som indtil videre ikke er igangsat. Odense Letbane periodisering af eksisterende bevillinger Etableringen af letbanen i Odense sker i regi af Odense Letbane P/S, der er 100 pct. ejet af Odense Kommune og har til formål at anlægge letbanen i Odense. Finansieringen af letbanen sker via tilskud fra Staten, Region Syddanmark og Odense Kommune. Odense Kommunes bidrag sker dels via 15 pct. kontant indskud i Odense Letbane P/S og dels via årlige tilskud vedrørende de resterende 85 pct., der lånefinansieres af Odense Letbane P/S. Økonomiudvalget og byrådet har i første halvdel af 2017 behandlet en række vigtige sager i relation til anlæggelsen af letbanen i Odense. Drøftelser og beslutninger i Økonomiudvalget og byrådet har i den forbindelse bl.a. drejet sig om principper for køreplan og antal letbanetog, parkering i relation til letbanen samt godkendelse af kontraktindgåelse vedrørende letbanetog og transportsystem. På den baggrund indgik anlægsselskabet Odense letbane P/S den 14/ kontrakter med transportleverandøren Comsa S. A. U. og vognleverandøren Stadler Pankow GmbH. Projektet har dermed nået en afgørende milepæl, hvorefter byggeriet af 14,4 km letbane og 26 stationer kan gå i gang. Dermed er der nu sikkerhed om en meget stor del af anlægsbudgettet. Det er forventningen, at etableringen af letbanens linje 1 kan lade sig gøre inden for det samlede anlægsbudget på mio. kr. (2017-prisniveau). I forbindelse med 2018 foretages derfor alene periodisering af bevillingerne til letbanens linje 1 i henhold til estimat fra Odense Letbane P/S. På den baggrund fremrykkes 66 mio. kr. af de eksisterende bevillinger fra 2019 til 2017, hvorefter Odense Kommune i efteråret 2017 forventes at foretage indskud på 69 mio. kr. i Odense Letbane P/S. Odense Kommune har dermed opfyldt betingelserne om en egenfinansiering på minimum 15 pct. af anlægsudgifterne med et samlet indskud i Odense Letbane P/S på ca. 301 mio. kr. til og med Anlægsbudgettet på mio. kr. indeholder et beløb til risikoafdækning på 150 mio. kr., der er allokeret til Odense Letbane P/S og derudover frie reserver på 136 mio. kr. hos staten og Odense Kommune. posten på 9,3 mio. kr. i 2020 vedrører Odense Kommunes egenfinansiering på 15 pct. af kommunens andel af de frie reserver. Perspektiver for budgetlægningen Tiltag i budgettet 25

28 Vedrørende letbanens linje 2 er det pt. forventningen, at der ikke skal anvendes yderligere af de opsparede midler før tidligst i 2019 eller På den baggrund er der indarbejdet periodisering af bevillingerne i 2017 og 2018 til 2019 og I tabellen nedenfor er vist de eksisterende bevillinger til letbanens linje 1 og linje 2 samt forslag til periodisering, der er indarbejdet i budgetforudsætningerne for Letbanen linje kr priser pct. indskud i Odense letbane P/S: Eksisterende budget Periodisering i Nyt budget 15 pct. indskud Løbende tilskud Odense Letbane P/S: Eksisterende budget *) Periodisering i Nyt budget løbende tilskud Balanceforskydninger i alt Letbanen linje 2 Opsparing, eksisterende budget Periodisering ifm. lokalerokade i BSF **) Øvrig periodisering i Nyt budget, Service Note: -=udgift/underskud, +=indtægt/overskud *) Bevillingerne er som følge af ny regnskabspraksis flyttet fra Drift, styringsområdet Service under Økonomiudvalget til Balanceforskydninger jf. omtalen under afsnittet benævnt Revidering af de Økonomiske Måltal. **) Indgår i periodisering af anlægsprojekter, jf. afsnit Periodisering af lokalerokade Vores Bygninger Kvarterplan samt Trafik- og mobilitetsplan Anlægsbevillingen er placeret under Økonomiudvalget som en reservepost. En del af anlægsreserven er tidligere anvendt til kommunens andel af finansieringen af det nye H.C. Andersens Hus. I forbindelse med 2018 tilføres de resterende anlægsmidler kassen. Anlægsreserve kr priser Eksisterende budget Tilført kassen i Nyt Note: -=udgift/underskud, +=indtægt/overskud 26 Perspektiver for budgetlægningen Tiltag i budgettet

29 Anlægsperiodisering (byrådssager den 27/9 2017) På byrådsmøde den 27/ behandles et antal sager, som vil medføre et midlertidig kassetræk, som udlignes over årene. Efter aftale mellem By- og Kulturforvaltningen og Borgmesterforvaltningen indarbejdes der en anlægsperiodisering i budgetforslaget, som udligner det midlertidige kassetræk. Anlægsperiodiseringen vil efterfølgende løbende blive udmøntet indenfor By- og Kulturudvalgets samlede anlægsramme. Der drejer sig om sagerne: Kapacitetsplanlægning børneinstitution Næsby Godkendelse af flytning af udkørende gruppe Anlægsperiodisering inden for Handlingsprioritering for mobilitet og byrum og kollektiv trafik Køb af arealer i Bellinge til byudvikling Der indlægges derfor en anlægsperiodisering under By- og Kulturudvalget, hvor der flyttes 9,9 mio. kr. fra 2018 med 6,4 mio. kr. til 2019 og med 3,5 mio. kr. til kr priser Samlet i perioden Periodisering, By- og Kulturudvalget Note: -=udgift/underskud, +=indtægt/overskud Kommunal kompensation for ændring af politikers vederlag Den 25/ behandlede byrådet sagen Ændring af vederlag for byrådsmedlemmernes varetagelse af visse kommunale hverv. Kommunerne er blevet kompenseret for udgifterne til forhøjelse af vederlag til fuldtidspolitikere i 2017, men fra 2018 og frem er der ikke kompensation til kommunerne. Odense Kommunes andel af kompensationen er 1,5 mio. kr. i Samlet oversigt over tiltag på udgiftssiden Nedenfor er en oversigt over udgiftstiltag i budgettet. Oversigten er inkl. følgende byrådssager, som har økonomisk påvirkning på kommunens samlede økonomi, hvilke behandles frem mod 1. behandlingen af 2018: Omprioritering af anlægsrammer finansiering af kloakering af kolonihaver, byrådet den 23/ Området for forsørgelses- og sikringsydelser, budgetregulering i 2016 og 2017, byrådet den 23/ Salg af ejendomme, byrådet den 23/ Lov- og Cirkulæreprogram , byrådet den 23/ Godkendelse af flytning af udkørende grupper, byrådet den 27/ Anlægsprioritering inden for Handlingsplanen for mobilitet og byrum og kollektiv trafik, byrådet den 27/ Kapacitetsplanlægning børneinstitution Næsby, byrådet den 27/ Køb af arealer i Bellinge til byudvikling, byrådet den 27/ Perspektiver for budgetlægningen Tiltag i budgettet 27

30 2018 -priser kr. 1. Moderniserings-og effektiviseringsprogrammet Område 2017 (2017- priser) I alt i perioden Negativ pulje under ØKU D Udmøntning af negativ pulje D Velfærdsværn Anvendelse af Velfærdsværn D Styringsprincipper Forventede overførsler indenfor servicerammen Revurdering af de konjunkturfølsomme anlægsområder D A Grundkapital ØKU B Grundkapital BKU B Afledt drift Kvarterparker D Afledt drift Trafikprojekter D Kommunal medfinansiering på sundhedsområdet LCP - Service -Kræftplan IV (BYR 23/8 2017) LCP Overførsler mv. -Medfinansiering på Sundhed LCP - Forsørgelses-og sikringsydelser (BYR 23/8 2017) D D D D Afledt drift Salg af ejendomme D Området for forsørgelsesog sikringsydelser Reservationspulje garanti Reservationspulje Beskæftigelsestilskud Reservationspulje 2016 Efterregulering af Beskæftigelsestilskud for 2016 (BYR 23/8 2017) Reservationspulje 2016 Beskæftigelsestilskud nulstilles (BYR 23/8 2017) værn 2016 (BYR 23/8 2017) D D D D D Perspektiver for budgetlægningen Tiltag i budgettet

31 2018 -priser kr. Reservationspulje 2016 efterregulering af overførsels- området (BYR 23/8 2017) værn 2016 (BYR 23/8 2017) Nulstilling af budgetværn 2016 (BYR 23/8 2017) Reservationspulje 2017 vedr. midtvejsregulering af Beskæftigelsestilskud (BYR 23/8 2017) Reservationspuljen 2017 vedr. nye udgiftsskøn på Beskæftigelsestilskud (BYR 23/8 2017) Reservationspuljen 2017 vedr. nye skøn på Overførselsområder (BYR 23/8 2017) Nye skøn på Beskæftigelsestilskud 2017 fra reservationspuljen (BYR 23/8 2017) Nye skøn på Overførselsområdet 2017 til reservationspuljen (BYR 23/8 2017) regulering Beskæftigelsestilskud regulering - garanti og Øvrige overførsler Område 2017 (2017- priser) I alt i perioden D D D D D D D D D D Tiltag Kloakering af kolonihaver, anlægsbevilling (BYR 23/8 2017) Kloakering af kolonihaver, overføres til 2017 til forprojektering m.m. (BYR 23/8 2017) Finansiering af bevilling til kloakering af kolonihaver (BYR 23/8 2017) Finansiering af bevilling til kloakering af kolonihaver Salg af udlejningsejendomme (BYR 23/8 2017) Kapacitetstilpasning børneinstitution Næsby (BYR 27/9 2017) Kapacitetstilpasning børneinstitution Næsby (BYR 27/9 2017) Godkendelse af flytning af udkørende gruppe (BYR 27/9 2017) A A A A D A D Perspektiver for budgetlægningen Tiltag i budgettet 29

32 2018 -priser kr. Godkendelse af flytning af udkørende gruppe (BYR 27/9 2017) Anlægsperiodisering inden for Handlingsplanen for mobilitet og byrum (BYR 27/9 2018) Anlægsperiodisering inden for Handlingsplanen for mobilitet og byrum (BYR 27/9 2018) Køb af arealer i Bellinge til byudvikling (BYR 27/9 2017) Område 2017 (2017- priser) I alt i perioden A D A A Salg af ejendomme A Pulje til engangsinvesteringer, drift D Pulje til engangsinvesteringer, anlæg A Værn A Anlægsperiodisering A MEP og Administrative effektiviseringer Reserven på Kvarter- og mobilitetsplan tilgår kassen Afledt drift pulje til engangsinvesteringer D A D Tekniske korrektioner Lokalerokade i Beskæftigelses- og Socialforvaltningen pulje under Økonomiudvalget udmøntes Udvikling af byomdannelse NØ, periodisering lokalerokade Øvrige projekter Kvarterplan, periodisering lokalerokade Letbanens linje 2, periodisering lokalerokade Letbanen linje 2, øvrig periodisering A A A D D Letbanen linje 1 - driftstilskud D Letbanen linje 1 - driftstilskud B Letbanen linje 1 driftstilskud, periodiseres Letbanen - 15% indskud, periodiseres B B Perspektiver for budgetlægningen Tiltag i budgettet

33 2018 -priser kr. Pris- og lønregulering i 2017 på styringsområdet Service (BYR 23/8 2017) Kommunal kompensation for ændring af politikeres vederlag Område 2017 (2017- priser) I alt i perioden D D Finansielle bevægelser Renteindtægter mv. R Renter skattefinansierede gæld R Kurstab- og kursgevinster mv. R I alt ændringer Note: -=udgift/underskud, +=indtægt/overskud. D = Driftsudgifter, A = Anlægsudgifter, B = Balanceforskydninger og R = Renteudgifter Perspektiver for budgetlægningen Tiltag i budgettet 31

34 HOVEDTAL OG FORUDSÆTNINGER Finansieringsgrundlag Indtægtssiden dækker indtægter fra: Indkomstskatter Øvrige skatter Generelle tilskud og udligning Renter Derudover er økonomiaftalen via puljer, balancetilskud osv. med til at give finansieringsmuligheder. Beregningsgrundlaget for indtægtssiden er opdateret med KL s seneste udmelding for rammerne for Udmeldingen tager udgangspunkt i Økonomi- og Indenrigsministeriets Økonomiske Redegørelse maj 2017 for dansk økonomi. Odense Kommune får 12,3 mia. kr. i indtægt i I nedenstående tabel vises de budgetterede indtægter fra 2018 til 2021: kr Indkomstskatter inkl. det skrå skatteloft Øvrige skatter Tilskud og Udligning Renter I alt Hovedtal og forudsætninger Finansieringsgrundlag

35 Indkomstskatter Beregningerne er foretaget med udgangspunkt i en kommunal udskrivningsprocent på 25,0 pct., som er gældende for Konjunkturudviklingen Udviklingen i udskrivningsgrundlaget for indkomstskat er nært forbundet med konjunktursituationen, herunder den økonomiske udvikling internationalt, nationalt og lokalt. En af de centrale indikatorer for, hvordan det går med dansk økonomi, er væksten i BNP. I den seneste Økonomiske Redegørelse fra Økonomi- og Indenrigsministeriet fra maj 2017 fastholdes tidligere skøn for BNP-udviklingen i 2017 og 2018, mens skønnet i 2016 opjusteres. De nye skøn understøtter en forventning om, at dansk økonomi er inde i et opsving, hvilket overordnet set er samstemmende med prognoserne fra Nationalbanken og de økonomiske vismænds forårsprognose, som dog er lidt mindre optimistisk. Vækstforventningerne er baseret på forventninger om fortsat fremgang i det private forbrug, boliginvesteringer og ikke mindst voksende beskæftigelse. Usikkerhed i forårsprognosen og vækstskønnene knytter sig især til risikoen for, at stigende beskæftigelse udvikler sig til flaskehalse på arbejdsmarkedet og generelt lønpres. Internationalt er der fortsat usikkerhed knyttet til den politiske situation i USA og Storbritannien, særligt i forhold til landenes tilgang til frihandelsaftaler. Derudover kan en vækstnedgang i Kina få betydning for dansk økonomi. Statsgaranti Økonomi- og Indenrigsministeriet har i juni måned 2017 udmeldt det statsgaranterede udskrivningsgrundlag og garantiprocenten for kommunerne. Her garanteres en vækst på 10,5 pct. fra 2015 til Rent teknisk tager det statsgaranterede udskrivningsgrundlag udgangspunkt i det endeligt afregnede udskrivningsgrundlag for 2015 i Odense Kommune, korrigeret for lovændringer frem til 2018, og herefter fremskrevet med garantiprocenten til Det statsgaranterede udskrivningsgrundlag i 2018 for Odense Kommune er på 30,9 mia. kr., hvilket giver et skatteprovenu på 7,7 mia. kr. I nedenstående tabel vises de forventede indtægter fra indkomstskatter til forslag 2018 og overslagsårene. Forventede indtægter fra indkomstskatter for perioden kr Udskrivningsgrundlag med statsgaranti Skatteprovenu ved 25,0 pct Det skrå skatteloft I alt Note:-=udgift/underskud, +=indtægt/overskud. Der er i alle årene budgetteret med en beregnet statsgaranti. Hovedtal og forudsætninger Indkomstskatter 33

36 Sammenligning med 2017 KL s vækstskøn Procent Vækstskøn, juni ,8 2,8 3,5 3,5 3,6 3,7 Vækstskøn juni 2016, ( 2017) 4,4 2,6 3,3 3,1 3,3 - Forskel -0,6 0,2 0,2 0,4 0,3 - Udviklingen i vækstskønnene på landsplan: Væksten i 2016 er nedjusteret. Dette skyldes primært en forventning om lavere skøn for skattepligtige lønindkomster pga. større fradrag fra arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger og fradrag i kapitalindkomster (rentefradrag). Nedjusteringen er ikke begrundet i konjunkturprognosen, men kan henføres i skattetekniske forhold som størrelse af fradrag. Væksten i 2017 og 2018 er opjusteret, som følge af en forventning om lavere udvikling i beskæftigelses- og ligningsmæssige fradrag, hvilket forøger udskrivningsgrundlaget. De skønnede vækstprocenter for overslagsårene er opjusteret. Det skyldes, at skønnene for udviklingen i både den offentlige og private beskæftigelse er hævet. KL baserer dette vækstskøn på Det Økonomiske Råds langsigtede konjunkturvurdering, og der knytter sig derfor en vis usikkerhed til vækstskønnet. Forskel mellem forslag 2018 og kr forslag Forskel Note:-=udgift/underskud, +=indtægt/overskud. I tabellen fremgår der ingen sammenligning med Dette skyldes, at overslagsåret ikke indgår i I forhold til overslagsårene i 2017 forventes der en mindreindtægt på 1,0 mio. kr. i 2018, merindtægt i 2019 og 2020 på henholdsvis 67,4 mio. kr. og 96,1 mio. kr. Det kan primært henføres til de opjusterede vækstkøn i overslagsårene, som trækker udskrivningsgrundlaget op. Mindreindtægten i 2018 skyldes det lavere vækstskøn i 2016, som dog opvejes af, at udskrivningsgrundlag i 2015, der ligger til grund for statsgarantiberegningen i 2018, er højere end forventet i Udviklingen i Odense sammenlignet med landsplan Den skønnede udvikling i vækstprocenterne tager generelt udgangspunkt i sammensætningen af udskrivningsgrundlaget på komponentniveau (lønindkomst, fradrag osv.). Sammensætningen i Odense Kommune er anderledes end på landsplan. Eksempelvis får Odense flere indtægter fra overførselsindkomster og har færre fradrag end på landsplan. 34 Hovedtal og forudsætninger Indkomstskatter

37 I nedenstående figur vises udviklingen i vækstprocenterne i Odense sammenlignet med landsgennemsnittet. Vækstprocenterne i 2013, 2014 og 2015 er endelige, mens de fra 2016 og frem er skøn. De forventede vækstskøn for 2016 og frem ligger alle bortset fra 2017 over landsplan. Vækstskønnet for 2016 er her i den opdaterede skatte- og tilskudsmodel, hvor godt 99 pct. af alle personer er slutlignet, lidt lavere end ved Faldet i vækstskønnet er dog mindre end det, der kan konstateres på landsplan, hvilket betyder, at Odense nu har et højere vækstskøn end på landsplan. Årsagen til dette skal primært findes ved fradragene. Fradrag i personindkomst og beskæftigelsesfradrag pr. indbygger forventes at stige mindre i Odense end på landsplan. Tilsvarende forventes servicefradrag og overførte underskud pr. indbygger at falde mere i Odense end på landsplan. Begge dele forbedrer udskrivningsgrundlaget i Odense i Lønindkomst pr. indbygger forventes dog fortsat at stige mindre i Odense end på landsplan, hvilket påvirker udskrivningsgrundlaget i negativ retning. Det er en naturlig følge af den befolkningssammensætning Odense har med mange studerende og den høje ledighed i Odense Kommune, som slår igennem med lavere lønindkomster pr. indbygger. I 2018 og frem forventes vækstskønnene i Odense at være på eller over landsplan. Det kan udover overnævnte tendenser henføres til, at Danmarks Statistiks prognose for befolkningstallet i Odense forventes at udvikle sig bedre end på landsplan, hvilket især ses ved aldersgruppen årige. Selvbudgettering og statsgaranti Den endelige beslutning om valget af statsgaranti eller selvbudgettering skal først foreligge i forbindelse med 2. behandlingen af budgettet. Valget indebærer, at kommunerne enten kan acceptere det statsgaranterede udskrivningsgrundlag eller vælge at modtage skatter og udligning i forhold til borgernes faktiske skattebetalinger, den faktiske udvikling i befolkningstal og udviklingen i en række socioøkonomiske parametre. Hovedtal og forudsætninger Indkomstskatter 35

38 Odense Kommune har i årene efter finanskrisen valgt statsgaranti. Med de opdaterede skøn forventes der på nuværende tidspunkt at være en lille gevinst ved at vælge selvbudgettering i stedet for statsgaranti i Gevinsten står dog ikke mål med risikoen, hvorfor det indtil videre anbefales, at der igen i 2018 vælges statsgaranti. Området følges frem mod budgetvedtagelsen. Skattesanktion Sanktionslovgivningen indeholder en bestemmelse om, at hvis kommunerne samlet set øger skatteudskrivningen i forhold til året før, vil der ske en modregning i bloktilskuddet svarende til størrelsen af skattestigningen. Det er således kun i det tilfælde, hvor kommunernes samlede skattestigninger overstiger de samlede skattenedsættelser, at de kommuner, som har sat skatten op får en individuel skattesanktion. Sanktionen fungerer både kollektivt og individuelt og gælder kun for merprovenuet. Kommunen mister 75 pct. af merprovenuet i det første år, 50 pct. i de to efterfølgende år og 25 pct. i det fjerde år. Efter det fjerde år sanktioneres den enkelte kommune ikke individuelt. I alle årene modregnes den resterende del af merprovenuet i det samlede bloktilskud til kommunerne, som fordeles efter kommunens andel af bloktilskuddet. Følgende indkomsttyper er omfattet af sanktionslovgivningen: indkomstskat, grundskyld og dækningsafgift for erhvervsejendomme. Skattepuljer De to skattepuljer vedrørende skatteforhøjelser og skattenedsættelser fortsætter i Puljerne skal bidrage til, at flere kommuner kan ændre skattesatserne, uden at den samlede skatteudskrivning stiger. Ramme på 200 mio. kr. til skatteforhøjelse Der gives mulighed for, at nogle kommuner kan sætte skatten op inden for en ramme på 200 mio. kr. og samtidig blive fritaget for en evt. individuel sanktion. Økonomi- og Indenrigsministeriet vil i forbindelse med fordelingen af puljen lægge vægt på følgende forhold ved ansøgerkommunerne: Driftsmæssig ubalance i økonomien Udgiftspres fra demografiske forskydninger Udgiftspres på overførselsområdet Udfordringer på indtægtssiden eller strukturel ubalance. Økonomiudvalget har på møde den 16. august 2017 besluttet at indsende en ansøgning til Økonomiog Indenrigsministeriet om en ramme fra skatteforhøjelsespuljen på 155 mio. kr. Det svarer til en stigning på 0,5 procentpoint i udskrivningsgrundlaget. Svarfrist er senest den 15. september Det er først ved 2. behandling af budgettet, at Byrådet endeligt beslutter, om Odense vil hæve den kommunale udskrivningsprocent i Tilskud til skattenedsættelse Med henblik på at understøtte skattenedsættelser i den enkelte kommune etableres en tilskudsordning til skattenedsættelser på 450 mio. kr. Tilskudsprocenten kan højst udgøre 75 pct. af provenutabet i 2017, 50 pct. i 2018 og 2019 og 25 pct. i Hvis der gennemføres skattenedsættelser på 36 Hovedtal og forudsætninger Indkomstskatter

39 over 450 mio. kr. nedsættes tilskuddet til den enkelte kommune. For 2018 er puljen til skattenedsættelser højere end rammen til skatteforhøjelser, da regeringen og KL er enige er om at kommunerne skal arbejde for at sænke skatterne med samlet set 250 mio. kr. under ét. Tilskudsordningen omfatter i modsætning til tidligere år kun indkomstskatter. Odense Kommune har i tidligere år fået tilskud fra ordningen i forbindelse med nedsættelse af dækningsafgift på erhvervsejendomme, dog ikke i 2017, hvor Odense hævede udskrivningsprocenten. Hovedtal og forudsætninger Indkomstskatter 37

40 Øvrige skatter Øvrige skatter omfatter selskabsskat, grundskyld, dækningsafgift for erhvervsejendomme og offentlige ejendomme samt provenu for dødsboskat. I nedenstående tabel vises de forventede indtægter på øvrige skatter i forslag 2018 og overslagsårene. Forventede indtægter fra øvrige skatter for perioden kr Selskabsskatter Dødsboskatter Forskerskat Grundskyld Dækningsafgifter erhvervsejendomme Dækningsafgifter offentlig ejendomme I alt Note:-=udgift/underskud, +=indtægt/overskud. Der forventes et samlet provenu på 790,5 mio. kr. i 2018 stigende til 888,8 mio. kr. i Sammenligning med 2017 Indtægterne for øvrige skatter stiger mindre end forventet ved 2017 og kan henføres til flere modsatrettede elementer: Flere indtægter fra selskabsskatter, som følge af opjusterede vækstskøn i alle årene Ekstraordinært flere indtægter fra dødsboskat i Færre indtægter fra grundskyld pga. af fastfrysning af grundskyld i 2017, som påvirker de efterfølgende år. Dette kompenseres dog ved udligningsordningen. Færre indtægter fra dækningsafgift på erhvervsejendomme, som følge af plan for aftrapning af dækningsafgift på erhvervsejendomme. Der budgetteres som noget nyt med forskerskat. 38 Hovedtal og forudsætninger Øvrige skatter

41 Forskel mellem forslag 2018 og kr Selskabsskatter Dødsboskatter Forskerskat Grundskyld Dækningsafgifter erhvervsejendomme Dækningsafgifter offentlig ejendomme I alt Note:-=udgift/underskud, +=indtægt/overskud. I tabellen fremgår der ingen sammenligning med Dette skyldes, at overslagsåret ikke indgår i I nedenstående afsnit gennemgås de enkelte indkomsttyper. Selskabsskat Selskabsskatter afregnes tre år bagud, hvilket betyder, at provenuet fra selskabsskat i forslag 2018 vedrører indkomståret I forbindelse med opgørelsen af den endelige afregning for selskabsskatter, er der som vanligt sket en viderefordeling af selskabsskatter mellem kommunerne for 2015 og tidligere år. Ud over viderefordelingen af selskabsskat sker der også en udligning af selskabsskatter mellem kommunerne. Odense er modtager af denne ordning og indtægten medtages ved tilskud og udligning. Provenuvurderingen i 2019 til 2021 er baseret på statslige skøn over forventet vækst i selskabsskatter. De er udarbejdet på baggrund af indberettede forventninger fra selskaber til ministeriet på landsplan. Odense har både i 2017 og 2018 haft en større vækst i indtægterne fra selskabsskatter end på landsplan - indtægterne fra selskabsskatter i 2017 og 2018 vedrører selskabernes indtjening i hhv og Boligaftale Regeringen indgik den 2. maj 2017 en boligaftale med Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre, som vil få stor betydning for hele boligbeskatningsområdet, når den er fuld implementeret i Der pågår i øjeblikket en nærmere afklaring af boligaftalens økonomiske konsekvenser for kommunerne, herunder flytning af opgaver mellem stat og kommune. Indtil dette bliver mere konkretiseret anbefaler KL, at kommunerne budgetterer på området (grundskyld og dækningsafgift), som de plejer. Grundskyld Beregningerne er foretaget med udgangspunkt i en grundskyldspromille på 21,71 promille og 6,91 promille for produktionsjord, som også blev anvendt i Hovedtal og forudsætninger Øvrige skatter 39

42 Folketinget har i forbindelse med skattestoppet fra 2002 lagt et loft over, hvor meget den kommunale ejendomsskat må stige fra år til år. Loftet bliver reguleret med reguleringsprocenten som stiger med den skønnede stigning i udskrivningsgrundlaget på landsplan plus 3 procentpoint dog maksimalt 7 pct. Der har været en fastfrysning af grundskylden i 2016 og 2017, som blev besluttet i finansloven for henholdsvis 2016 og Fastfrysningerne har virkning for indeværende år og betydning for kommunernes provenu i de kommende år. Som i 2016 kompenseres kommunerne individuelt for mindreindtægten i Fra 2018 og frem vil kompensationen indgå i provenuskønnet over grundskylden, som ligger til grund for fastsættelse af kommunernes bloktilskud. Samlet set indebærer de lavere grundværdier et lavere grundskyldsprovenu på landsplan, som kompenseres med et højere bloktilskud. Odense Kommunes andel af bloktilskuddet er større end andelen af det samlede provenu fra grundskyld på landsplan, hvilket blandt andet skyldes, at Odense har en lavere grundskyldspromille end på landsplan. Odense vil derfor blive kompenseret mere end tabet tilsiger på tilskud og udligning i overslagsårene. Dækningsafgift for offentlige ejendomme Beregningerne er foretaget med udgangspunkt i en dækningsafgiftspromille for offentlige ejendomme på henholdsvis 10,855 promille og 8,75 promille på de forskellige typer, som også blev anvendt i Der forventes stort set samme indtægter fra dækningsafgift for offentlige ejendomme i forslag 2018 som forventet i Dækningsafgift på erhvervsejendomme Beregningerne er foretaget med udgangspunkt i en dækningsafgiftspromille på erhvervsejendomme på 2,7 promille. I 2017 var promillen på 3,0. I forbindelse med 2015 blev der vedtaget en ny plan for aftrapning af dækningsafgiftspromillen, som ud over den vanlige nedsættelse på 0,2 promillepoint blev gjort afhængig af etablering af private arbejdspladser. For hver ny privat arbejdsplads skal dækningsafgiften på erhvervsejendomme reduceres med kr. Fra 2014 til 2015 er der etableret 413 private arbejdspladser i Odense Kommune. Omregnes dette til promillepoint svarer det til en yderligere nedsættelse på 0,1 promillepoint. Det betyder, at dækningsafgiftspromillen på erhvervsejendomme nedsættes fra 3,0 promille i 2017 til 2,7 promille i Aftrapningen på 0,2 promillepoint blev allerede indarbejdet i forbindelse med Med budgetforslaget indlægges der derfor en yderligere nedsættelse på 0,1 promillepoint. Dødsboskat I 2018 modtager kommunerne dødsboskat fra dødsboer i Der forventes en ekstraordinær stor merindtægt på 5,2 mio. kr. i 2018 sammenlignet med Hovedtal og forudsætninger Øvrige skatter

43 Indtægten fra dødsboskat varierer noget fra år til år. Provenuet er dog relativt beskedent, hvorfor usikkerheden ikke har så store konsekvenser. Fremskrivningen i overslagsårene følger den skønnede vækst i udskrivningsgrundlaget. Forskerskat Der budgetteres som noget nyt med forskerskat under øvrige skatter med 7 mio. kr. årligt fra 2018 og frem. Odense Kommune har ikke tidligere budgetteret med forskerskat. Den har kun indgået i regnskabet på indtægtssiden. Forskerskat betales af forskere og højtlønnede medarbejdere, som rekrutteres i udlandet. De kan under visse betingelser vælge at betale en bruttoskat på 26 % + arbejdsmarkedsbidrag, i alt 31,92 % af lønnen i fem år. Odense Kommune har i gennemsnit de seneste 5 år fået en indtægt på forskerskat på 7 mio. kr. Hovedtal og forudsætninger Øvrige skatter 41

44 Tilskud og udligning Kommunernes indtægter reguleres årligt i Økonomiaftalen mellem regeringen og KL. Aftalen betyder en justering af bloktilskuddet. Fordelingen af tilskuddet består af flere elementer: Udligningsordninger mellem kommuner, statstilskud inkl. det betingede statstilskud, og en lille resterende del går til øvrige ordninger. Beskæftigelsestilskud til forsikrede ledige indgår også på indtægtssiden. De forventede indtægter fra udligningsordninger og statstilskuddet bygger på KL s tilskudsmodel, som nu er opdateret i forhold til de sociale kriterier og nye prognoser for aldersindekset. Danmarks Statistik har nedjusteret deres befolkningsprognose for Odense i forhold til prognosen, der blev brugt i forbindelse med For Odense er der sammenlignet med 2017 en stigning i indtægterne vedrørende tilskud og udligning på 74,3 mio. kr. i Af disse udgør det ekstraordinære finansieringstilskud 185,9 mio. kr., hvoraf 10,0 mio. kr. er periodiseret til I 2019 og 2020 er indtægterne fra tilskud og udligning lavere end forudsat i De primære ændringer kan tilskrives: Odense Kommune har forbedret sin socioøkonomiske profil i forhold til forventningen ved Odense Kommune har forbedret sit beskatningsgrundlag i forhold til forventningen ved Odense Kommune har en lavere befolkningstilvækst end forudsat ved På landsplan er der kommet nye lavere skøn for overførselsudgifter. Dette reducerer kommunernes indtægter for tilskud og udligning, da udgifter til overførselsudgifter på landsplan svarer til indtægterne vedr. overførselsudgifter på landsplan for kommunerne. Der er ligeledes foretaget en reduktion af udgiftsbudgetterne i Odense til budgetgarantien og øvrige overførsler som følge af det nye skøn. Der er kommet et lavere skøn for pris- og lønfremskrivning. Dette betyder, at det samlede bloktilskud fremskrives med mindre end forventet ved Der foretages en tilsvarende reduktion af Odense Kommunes driftsbudgetter. Alle disse parametre er medvirkende til, at Odense Kommune modtager mindre i tilskud og udligning end forudsat ved Modsat påvirker årets Økonomiaftale Odense Kommunes indtægter fra tilskud og udligning positiv, da kommunerne har fået tilbageført midler fra staten vedrørende moderniserings- og effektiviseringsprogrammet (500 mio. kr.), øgede midler til serviceudgifter (300 mio. kr.) og anlægsudgifter (600 mio. kr.), samt flere midler til medfinansiering på sundhedsområdet. I forbindelse med Finansloven til 2017 blev det besluttet, at der skulle etableres en ny særtilskudspulje til kommuner med vanskelige vilkår på 300 mio. kr. Denne pulje blev i 2017 finansieret af staten, men fra 2018 er den finansieret af kommunerne som helhed. Odense bidrager til finansiering af puljen, men modtager ikke midler fra puljen. 42 Hovedtal og forudsætninger Tilskud og udligning

45 Forskel mellem forslag 2018 og kr forslag Forskel Note:-=udgift/underskud, +=indtægt/overskud. I tabellen fremgår der ingen sammenligning med Dette skyldes, at overslagsåret ikke indgår i Udligningsordninger og statstilskud Udligning til kommunerne baserer sig på et såkaldt nettoudligningssystem, hvor udligningen sker på baggrund af en beregning af den enkelte kommunes strukturelle underskud eller overskud. Det strukturelle underskud eller overskud beregnes som forskellen mellem en kommunes beregnede udgiftsbehov og kommunens beregnede skatteindtægter. Udgiftsbehovet bliver beregnet på baggrund af antallet af borgere i forskellige aldersgrupperinger og kommunens socioøkonomiske profil. De beregnede skatteindtægter bliver beregnet på kommunens faktiske beskatningsgrundlag opkrævet med en landsgennemsnitlig skatteprocent. Det strukturelle underskud eller overskud kan betragtes som et samlet udtryk for den enkelte kommunes økonomiske situation, og det er på baggrund af denne, at kommunerne får udligning. Odense har forbedret sit beskatningsniveau i forhold til forventningen ved Det betyder, at Odense får mindre i udligning i 2019 og Samlet set vil der altid være en gevinst, når Odense Kommune øger beskatningsgrundlag, da indtægterne fra skattesiden overstiger tabet på tilskud og udligning. Odense Kommunes beregnede udgiftsbehov er nedjusteret i Det beregnede udgiftsbehov er beregnet på baggrund af antallet af borgere indenfor forskellige aldersgrupperinger og Odense Kommunes socioøkonomiske profil. Begge parametre er faldet i forhold til forventningen ved Udgiftsbehovet vedr. aldersgrupperingerne er faldet i alle årene som følge af lavere enhedspriser og lavere befolkningstilvækst end forudsat ved Årsagen til de faldende enhedspriser er blandt andet lavere pris- og lønfremskrivning end forventet ved 2017, samt lavere skøn for udgifterne til budgetgarantien og øvrige overførsler på landsplan. Odense Kommune vil tilsvarende budgettere med lavere udgifter til garantien og øvrige udgifter samt prisog lønfremskrivning. Odense har forbedret det socioøkonomiske indeks i forhold til sidste års budget. I nedenstående tabel kan det ses hvorledes de enkelte kriterier i det socioøkonomiske indeks har udviklet sig i forhold til 2017 og hele landet. Hovedtal og forudsætninger Tilskud og udligning 43

46 Socioøkonomiske kriterier årige uden beskæftigelse over 5 pct årige uden erhvervsuddannelse Antal udlejdede beboelseslejligheder ekskl. Kollegier mv. Psykiatriske patienter Familier i visse boligtyper Børn i familier hvor forsørgerne har lav uddannelse Enlige over 65 år og derover Personer med lav indkomst i tre ud af fire år Handicappede uden for arbejdsstyrken Antal indvandrere og efterkommere årige i arbejde med færdigheder på grundniveau Demografisk udvikling i forhold til hele landet. Økonomisk betydning Fald i befolkningstal (Beregnet årlig nedgang i befolkningstal) årige børn af enlige forsørgere 0-17 årige børn som har flyttet kommune tre gange Socioøkonomisk indeks 108,0 Note: =Odense har en større andel end i 2017, = Odense har en lavere andel end i = Odense modtager mere i udligning, = Odense modtager mindre i udligning. Odenses socioøkonomiske indeks er faldet fra 109,1 i 2017 til 108,0 i Det forbedrede socioøkonomiske indeks skyldes, at Odense har udviklet sig relativt bedre end resten af landet på en lang række af parametrene i de socioøkonomiske indeks. De parametre Odense har udviklet sig dårligere på, og dermed isoleret set fået mere udligning fra, er psykiatriske patienter, enlige over 65 år, samt handicappede uden for arbejdsstyrken. Kriteriet beregnet årlig nedgang i befolkningstal omhandler fald i befolkningstal, og er ikke relevant for Odense, da Odense har befolkningstilvækst. I de resterede 10 kriterier har Odense en udvikling der er relativ bedre end landsplan. Dette reducerer det beregnede udgiftsbehov for Odense, hvilket giver færre indtægter fra udligning. Det er dog vanskeligt at kapitalisere den forbedrede socioøkonomiske situation til faldende driftsudgifter på social- og almenområdet. Øvrige justeringer Dertil kommer en række øvrige justeringer af indtægtssiden: Tilbageførsel af midler fra moderniserings og effektiviseringsprogrammet på 500 mio. kr. fra 2018 og frem. Årets lov- og cirkulæreprogram (LCP): Ændringerne drejer sig primært om ændringer i ydelser på overførselsområdet og medfinansiering på sundhedsområdet, samt kræftplan IV. Odenses befolkningsandel er lavere end forudsat ved 2017, det skyldes dels, at Odense har en lavere befolkningstilvækst end forudsat ved 2017, og at der kommet flere indbyggere på landsplan end forventet af Danmarks Statistik ved Provenu af selskabsskatter i Odense stiger mere end på landsplan, og derfor får Odense et lavere tilskud fra udligningsordningen vedr. selskabsskatter. 44 Hovedtal og forudsætninger Tilskud og udligning

47 Forventede indtægter fra tilskud og udligning for perioden Tilskud og udligning Udligning Løbende priser kr Landsudligning (inkl. overudligning) Udligning højt strukturelt underskud Udligning vedr. udlændinge Udligning vedr. selskabsskat Tilskud Statstilskud Betinget statstilskud Kollektiv skattesanktion Tilskud til ældreområdet Tilskud ældrepulje Tilskud dagpasningsområdet Tilskud - Akutfunktioner i hjemmesygeplejen Øvrige indtægter Regionalt udviklingsbidrag Beskæftigelsestilskud Momsafregning Refusionsreform - overgangstilskud Reservation vedr. anlægsløft Tilskud til styrkelse af kommunernes likviditet Tilskud til styrkelse af kom. likv. - Periodisering I alt Note:-=udgift/underskud, +=indtægt/overskud. Udligning Landsudligning Alle landets kommuner er med i landsudligningen, hvor kommuner med et strukturelt underskud modtager et tilskud fra ordningen, mens kommuner med strukturelt overskud bidrager til ordningen. Kommunens strukturelle underskud eller overskud er differencen mellem beregnede udgifter og indtægter. Udgiftsbehovet er en sammenvejning af det socioøkonomiske indeks og det aldersbestemte indeks, hvor Økonomi- og Indenrigsministeriet udmelder enhedspriser til beregning af begge indeks. Dermed opnås et skøn for kommunens udgiftsniveau, som ikke afhænger af den faktiske udgiftsudvikling. Hovedtal og forudsætninger Tilskud og udligning 45

48 Derefter beregnes på tilsvarende vis en gennemsnitsindtægt fra indkomstskatter og øvrige skatter. Der anvendes en landsgennemsnitlig skatteprocent på 24,9 pct. Beregnede indtægter og udgifter sammenholdt for Odense betyder, at kommunen modtager tilskud fra landsudligningen. Der udlignes 61 pct. af det strukturelle underskud. Tilskud til kommuner med højt strukturelt underskud På landsplan beregnes et landsgennemsnitligt underskud pr. indbygger, og hvis en kommunes strukturelle underskud overstiger 95 pct. af det landsgennemsnitlige underskud pr. indbygger, modtager kommunen tilskud på 32 pct. af forskellen. I 2018 er Odense Kommunes strukturelle underskud pr. indbygger på kr., mens det landsgennemsnitlige underskud er på kr. pr. indbygger. Odense Kommune modtager derfor tilskud fra puljen til kommuner med højt strukturelt underskud. Udligning vedr. udlændinge Kommunerne udlignes under ét ud fra merudgifterne til integration, sprogundervisning og andre socialt relaterede udgifter på integrationsområdet. Der beregnes en gennemsnitlig merudgift pr. indbygger på landsplan, som derefter fordeles til kommunerne ud fra befolkningstallet. Odense Kommune modtager tilskud fra ordningen. Tilskuddet er faldet i forhold til 2017, hvilket skyldes, at Odense har en mindre stigning i antallet af indvandrere og efterkommere (3,4 pct.) end på landsplan (5,3 pct.). Dermed giver det færre indtægter. Udligning vedr. selskabsskat Ud over indtægter fra selskabsskat under øvrige skatter er der også en udligningsordning, der søger at udligne, at ikke kun kommuner, hvor en virksomheds hovedsæde er beliggende, får selskabsskatteindtægter, men også kommuner med filialer mm. får del i provenuet. Der udlignes 50 pct. af forskellen mellem provenuet af selskabsskat pr. indbygger i kommunen og på landsplan. Odense Kommune modtager tilskud fra ordningen. I 2018 opnår Odense flere indtægter fra selskabsskatter ift. 2017, en stigning på 14,7 pct. Indtægter fra selskabsskatter på landsplan steget med 11,3 pct. i samme periode, hvilket betyder, at indtægterne fra udligningsordningen falder for Odense, da Odense har større vækst i selskabsskatter end på landsplan. Tilskud Statstilskuddet og det betingede statstilskud Det samlede bloktilskud anvendes til finansiering af landsudligningen, udligningen til kommuner med højt strukturelt underskud og øvrige mindre ordninger. Den resterende del af bloktilskuddet udgør statstilskuddet. Statstilskuddet tildeles kommunerne ud fra befolkningsandel. Statstilskuddet er yderligere opdelt, således, at 3 mia. kr. er betinget af, at kommunerne efter finansministerens vurdering har budgetteret i overensstemmelse med de aftalte udgiftsrammer vedrørende serviceudgifterne. Herudover er yderligere 1 mia. kr. gjort betinget af, at kommunerne budgetterer bruttoanlægsudgifter inden for de aftalte rammer på 17,0 mia. kr. på landsplan. Grundet de senere års opstramninger fra regeringens side i forhold til økonomistyring i kommunerne er sanktionsmuligheden skærpet yderligere således, at staten kan foretage delvise udbetalinger af 46 Hovedtal og forudsætninger Tilskud og udligning

49 det betingede statstilskud enten kollektivt til alle kommuner eller efter individuelle kriterier til de enkelte kommuner eller som en kombination. For Odense Kommune udgør det samlede betingede statstilskud 140 mio. kr. Odense Kommune budgetterer med indtægter fra det betingede balancetilskud. Der er ikke budgetteret med eventuelle sanktioner. Det ordinær statstilskud udgør 88 mio. kr. i Kollektiv skattesanktion I forbindelse 2017 fik Odense tilsagn til at hæve kommuneskatten og var dermed fritaget for en individuel skattesanktion. Odense Kommune var dog ikke fritaget for en eventuel kollektiv skattesanktion og budgetterede derfor med dette. I forslag er der fortsat afsat 4,6 mio. kr. årligt til at imødegå en eventuel kollektiv skattesanktion. I fald der ikke kommer en kollektiv skattesanktion, kan midlerne prioriteres til andre områder. Tilskud til ældreområdet og ældrepulje I 2002 indførtes særlige tilskud til ældreområdet, der skulle give et generelt løft på området, f.eks. til frit valg af ældrebolig eller personlig og praktisk hjælp. Ældrepuljen gives som et tilskud til styrket kvalitet i ældreplejen. Kommunerne får tilskuddene på baggrund af særlige fordelingsnøgler på ældreområdet. Tilskud til dagpasningsområdet Der blev med Finansloven i 2012 og efterfølgende i økonomiaftalen for 2013 afsat ca. 500 mio. kr. til at styrke dagtilbudsområdet. For Odense giver det en indtægt på omkring 19,4 mio. kr. i Tilskud til styrkelse af akutfunktioner i hjemmesygeplejen. I forbindelse finansloven for 2016 blev der besluttet en handlingsplan for den ældre medicinske patient. Tilskuddet fordeles ud til kommunerne i årene og tilskuddet fordeles efter en demografisk nøgle for udgiftsbehovet på ældreområdet. Odense tilskud udgør i ,2 mio. kr. Øvrige indtægter Udviklingsbidrag til regionerne Regionerne modtager et bidrag, som angår regional udvikling (udviklingsbidrag), dvs. kollektiv trafik, miljø, erhvervsudvikling, uddannelse og kultur. Over halvdelen af budgettet anvendes til kollektiv trafik. I 2018 udgør udviklingsbidraget 133 kr. pr. indbygger. Beskæftigelsestilskud Til finansiering af forsikrede lediges forsørgelse (A-dagpenge) samt til den virksomhedsrettede aktivering af de forsikrede ledige får kommunen et beskæftigelsestilskud. Beskæftigelsestilskuddet tildeles efter ledighedsudviklingen relativt set i forhold til de øvrige fynske kommuner og landet som helhed. Hovedtal og forudsætninger Tilskud og udligning 47

50 Beskæftigelsestilskuddet er faldet som følge af lavere ledighed samt et lavere udgangspunkt for budgetlægningen ud fra regnskab 2016-tal. Overgangsordning vedrørende refusionsreformen Som følge af refusionsreformen, der er trådt i kraft 1. januar 2016, er refusionssatserne blevet ensrettet uanset ydelse og indsats. De ændrede refusionssatser vil betyde merudgifter for kommunerne. For at modsvare merudgifterne for kommunerne, blev det besluttet, at justere i det kommunale tilskuds- og udligningssystem. Justeringerne er midlertidige indtil der fra 2018 skulle komme en udligningsreform. Udligningsreformen er imidlertid blevet udskudt til 2019, da kommissoriet for udligningsreformen er blevet udvidet til også at omfatte konsekvenserne af nye ejendomsvurderinger. Derfor er den midlertidige overgangsordning forlænget til Hver kommune kan maksimalt opnå et tab eller en gevinst på 0,2 pct. i Dertil kommer, at der er lagt et loft over overgangsordningen, der betyder, at hver kommune maksimalt kan tabe eller vinde 20 mio. kr. i Dette er uændret i forhold til Økonomi- og Indenrigsministeriet har beregnet, at Odense Kommune har en gevinst på 46,1 mio. kr. i 2018, og da Odense Kommune maksimalt kan vinde 20,0 mio. kr. som følge af refusionsreformen, skal Odense tilbagebetale 26,1 mio. kr. af den beregnede gevinst til staten. Odense Kommune har forsøgt at få indsigt i ministeriets beregninger, hvilket ikke har været muligt. Reservationspost vedr. anlægsniveau i overslagsårene I økonomiaftalen blev der aftalt et anlægsniveau for 2018 på 17,0 mia. kr. Det er højere end hvad Odense budgetterede med sidste år, hvorfor reservationspuljen på 28,0 mio. kr. vedr. anlægsniveauet kan frigives i Der er stor usikkerhed om, hvorvidt kommunernes anlægsniveau kan fastholdes på 17,0 mia. kr. i de kommende år, set i forhold til andre offentlige investeringer. Der er historisk set en tilkendegivelse om et anlægsniveau på 15,5 mia. kr. på landsplan. Odense har derfor valgt at budgettere ud fra et anlægsniveau på 15,5 mia. kr. for 2019 til KL forventer et anlægsniveau på 17,0 mia. kr. for 2019 til Forskellen mellem et anlægsniveau på 17,0 mia. kr. og 15,5 mia. kr. lægges i en reservationspost. Den nye reservationspost udgør 36,8 mio. kr. i 2019, 40,3 mio. kr. i 2020 og 47,3 mio. kr. i 2021 og vil kunne udmøntes til anlæg i 2019, hvis KL s forventninger til anlægsniveauet i 2019 realiseres ved næste års Økonomiaftale. Tilskud til styrkelse af kommunernes likviditet Med Økonomiaftalen sikres kommunerne som vanligt finansiering under ét til den kommunale service. Ligesom sidste år er det ekstraordinære finansieringstilskud på 3,5 mia. kr. videreført i Tilskuddet fordeles, således at 1,5 mia. kr. gives ud fra folketal 52,5 mio. kr. for Odense og de resterende 2 mia. kr. fordeles ligeligt ud til kommuner, der har et lavere beskatningsgrundlag end landsgennemsnittet og til kommuner, der har et højere strukturelt underskud end landsgennemsnittet Odenses andel heraf er 133,7 mio. kr. Odense Kommunes samlede finansieringstilskud udgør 185,9 mio. kr. Det ekstraordinære finansieringstilskud er kun aftalt for Odense har valgt budgetter med et finansieringstilskud på 45,0 mio. kr. i 2019 og frem. Dette er et forsigtigt skøn for, hvor meget Odense får af den del af finansieringstilskuddet, der fordeles efter folketal. Odense modtog 52,5 mio. kr. fra denne del i Der periodiseres desuden en del af engangsindtægten til 2019, hvorfor der budgetlægges med en indtægt i 2018 på 175,9 mio. kr., samt 10,0 mio. kr. i Hovedtal og forudsætninger Tilskud og udligning

51 Finansielle bevægelser Renter Nettorenter omfatter renteudgifter af skattefinansieret gæld og renter af gæld vedrørende ældreboliger. Endvidere indgår renteindtægter mv. af Odense Kommunes overskudslikviditet. Indtægter fra garantiprovision indgår jf. budget- og regnskabssystem for kommuner under kurstab og kursgevinster mv. I tabellen nedenfor er Odense Kommunes nettorenter vist på hovedposter. Nettorenter, mio. kr Renteindtægter mv. 41,3 34,4 30,5 27,1 27,1 Renter skattefinansieret gæld -17,6-17,2-16,6-15,9-15,0 Renter vedrørende ældreboliger -8,4-8,4-8,4-8,4-8,4 Kurstab- og kursgevinster m.v. 4,4 5,5 5,5 5,6 5,6 Nettorenter i alt 19,7 14,3 11,0 8,3 9,2 Note: + = indtægt / - = udgift Ved budgetlægningen af Odense Kommunes nettorenter er der taget udgangspunkt i det aktuelle renteniveau og prognoser for den fremtidige renteudvikling. Renteniveauet er fortsat meget lavt, hvilket har indvirkning på renter af kommunens langfristede gæld og renter af overskudslikviditet. I forhold til forudsætningerne i det korrigerede budget for 2017 er der i budgetforslaget netto lavet en opjustering med i alt ca. 7,6 mio. kr. over perioden Heraf vedrører ca. 9,9 mio. kr. mindreudgifter vedrørende skattefinansieret gæld og ca. 2,3 mio. kr. reducerede renteindtægter mv. Ændring ved B2018, kr Renteindtægter mv Renter skattefinansieret gæld Kurstab- og kursgevinster mv Justering på Renter - Netto Note: + = indtægt / - = udgift Odense Kommunes kassebeholdning er ved indgangen til 2017 større end forventet ved udarbejdelsen af Dette medfører øgede renteindtægter på kort sigt, hvilket dog modsvares af en generel nedjustering af afkastniveauet af kommunens overskudslikviditet som følge af de fortsat lave obligationsrenter. For den skattefinansierede gæld er der indarbejdet forventning om en stigning i den variable 3-mdr rente med i alt 1 procentpoint hen over overslagsårene. Nedenstående diagram viser den forventede udvikling i renteudgiften på Odense Kommunes skattefinansierede gæld sammenlignet med den variable 3-mdr. rente. Hovedtal og forudsætninger Finansielle bevægelser 49

52 Renter skattefinansieret gæld 4,00% 3,00% 2,00% 1,00% 0,00% -1,00% DKK3M Ca. 2/3 af Odense Kommunes skattefinansierede låneportefølje er pt. med fast rente. Som følge heraf er Odense Kommune kun delvis eksponeret mod effekten af en rentestigning, hvilket er illustreret i ovenstående diagram. Gæld, lån og afdrag For 2018 og overslagsårene er der pt. ikke indarbejdet forventning om nye skattefinansierede lån. Der er ved udarbejdelsen af 2018 ikke lavet justering af budgetforudsætninger for den skattefinansierede gæld mht. afdragsprofil i forhold til det korrigerede budget for I aftalen mellem KL og Regeringen om kommunernes økonomi for 2018 er der i lighed med tidligere afsat forskellige lånepuljer. Lånepuljerne er traditionelt målrettet kommuner i en særlig vanskelig likviditetsmæssig situation, og Odense Kommune kommer derfor erfaringsmæssigt ikke i betragtning eller kun med relativt små lånedispensationer. Odense Kommune har vedrørende 2018 indsendt ansøgning til Økonomi- og Indenrigsministeriet om lånedispensation fra følgende 3 lånepuljer: Pulje på 400 mio. kr. målrettet kommuner med behov for større strukturelle investeringer på de borgernære områder Pulje på 250 mio. kr. til investeringer med et effektiviseringspotentiale Pulje på 200 mio. kr. på det ordinære anlægsområde Økonomi- og Indenrigsministeriet har meddelt Odense Kommune lånedispensation på 31 mio. kr. fra puljen til investeringer med effektiviseringspotentiale, mens Odense Kommune har fået afslag på andel i de 2 øvrige ansøgte lånepuljer. Såfremt betingelserne er opfyldt, herunder at kommunale anlægsudgifter afholdes som planlagt i 2018, vil Odense Kommune ved aflæggelsen af Regnskab 2018 have mulighed for at kunne medregne lånedispensationen til sin låneramme. Derved skabes plads på lånerammen til frigivelse af evt. deponerede midler vedr. indgåelse af eksterne lejemål, kommunal garantier o.l. 50 Hovedtal og forudsætninger Finansielle bevægelser

53 Samlet gæld Kommunens samlede gæld, lån og afdrag er vist i nedenstående tabel. I årene forventes gælden netto nedbragt med ca. 460 mio. kr. Den samlede gæld forventes at udgøre ca. 1,3 mia. kr. ved udgangen af 2021, hvoraf den skattefinansierede gæld udgør ca. 0,7 mia. kr. Samlet gæld, mio. kr Bruttogæld primo året 1.852, , , , ,4 Optagne lån 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Afdrag på lån -113,4-134,1-108,6-108,5-108,5 Øvrige reguleringer 2,8 2,5 2,3 2,0 1,8 Bruttogæld ultimo året 1.741, , , , ,7 -heraf skattefinansieret gæld 1.019,6 936,9 863,0 789,5 715,8 Gældsudvikling -110,7-131,6-106,4-106,5-106,8 -heraf vedrørende skattefinansieret gæld -78,6-82,7-73,8-73,7-73,7 Note: + = gæld eller lån / - = afdrag Balanceforskydninger Balanceforskydninger omfatter nettobevægelser på kortfristede tilgodehavender/-gæld samt langfristede tilgodehavender. I nedenstående tabel er vist specifikation af de indtægter og udgifter, der indgår i budgettet på balanceforskydninger. Balanceforskydninger, kr Grundkapitalindskud i LBF - (BKU) Grundkapitalindskud i LBF - (BMF) Odense Letbane linje 1, 15 pct. indskud Odense letbane linje 1, årligt tilskud Borgeres lån til betaling af ejendomsskat Deponering vedr. lånegaranti HCA Airport Pensionsforpligtelse VandCenter Syd Frigivelse deponering salg Odense Energi Indfrielse af lån fra OK Fonden Øvrige poster under 1 mio. kr Balanceforskydninger i alt Note: + = indtægt / - = udgift Hovedtal og forudsætninger Finansielle bevægelser 51

54 tet til Odense Kommunes indskud af grundkapital i Landsbyggefonden i forbindelse med opførelse af almene boliger er uændret i forhold til forudsætningerne i det korrigerede budget for Ved 2018 flyttes budgettet i 2018 til By- og Kulturudvalget fra Økonomiudvalget. Ved 2018 er der jf. beskrivelsen i foranstående afsnit under overskriften Odense Letbane periodisering af eksisterende bevillinger alene foretaget periodisering mellem årene af eksisterende bevillinger vedrørende letbanens linje 1. Som noget nyt er budget til løbende tilskud til Odense Letbane P/S vedrørende letbanens linje 1 ved 2018 flyttet fra drift på styringsområdet Service under Økonomiudvalget til Balanceforskydninger. Dette er sket på baggrund af drøftelser med kommunens revisor, idet udgiften anses som et indskud med ratevis betaling. Odense Kommunes likviditetstab ved borgeres lån til betaling af ejendomsskat er fastholdt uændret ved tet er senest nedjusteret ved udarbejdelsen af 2016 fra et niveau på 18 mio. kr. årligt til nuværende 10 mio. kr. årligt. Det ændrede skøn blev dengang baseret på udviklingen i de seneste år frem mod Siden da har området stabiliseret sig på et niveau lidt under 10 mio. kr. årligt, hvorfor forudsætningerne er fastholdt uændret i Der er tidligere år indarbejdet en forudsætning om deponering med 7 mio. kr. årligt vedrørende HCA Airport s lånoptagelse til finansiering af selskabets anlægsinvesteringer. Såfremt Odense Kommune ikke har ledig låneramme, vil Odense Kommune skulle foretage deponering. I praksis vil deponering kun blive aktuelt, såfremt HCA Airport S.m.b.a. konkret optager nye lån, og såfremt Odense Kommune ikke har ledig låneramme i det pågældende år. Uforbrugte bevillinger tilbageføres årligt til kassen i forbindelse med regnskabsaflæggelsen. VandCenter Syd indbetaler i perioden 2013 til 2019 samlet ca. 143 mio. kr. til Odense Kommune i forbindelse med selskabets afregning af den historiske tjenestemandspensionsforpligtelse. Indbetalingen fra VandCenter Syd deponeres og der frigives årligt et beløb på ca. 6 mio. kr. til kassen, der modsvarer kommunens udgifter ved udbetaling af pension til tjenestemænd ansat i VandCenter Syd. Frigivelse til kassebeholdningen af deponerede midler fra salget af Odense Energi udgør i 2018 ca. 70 mio. kr. De sidste 1,2 mio. kr. frigives med ca. 0,6 mio. kr. i hvert af årene 2019 og 2020, hvorefter der ikke resterer yderligere deponerede beløb fra salget af Odense Energi. 52 Hovedtal og forudsætninger Finansielle bevægelser

55 Serviceudgifter og anlægsniveau Serviceudgifter I Økonomiaftalen for 2018 er der aftalt et måltal for kommunernes serviceudgifter i 2018 på samlet 246,0 mia. kr. samt reguleringer i medfør af DUT mv. Dette er en forhøjelse af rammen på 300 mio. kr. i forhold til sidste år. Odenses andel af forhøjelsen af servicerammen på de 300 mio. kr. udgør 10,6 mio. kr. Den tekniske serviceramme for 2018 for Odense Kommune er mio. kr. I 2018 er 3 mia. kr. af kommunernes bloktilskud betinget af kommunernes overholdelse af den fastsatte serviceramme i budgetterne for forslaget for 2018 indeholder serviceudgifter for mio. kr. Det er 58 mio. kr. lavere end kommunens tekniske andel af servicerammen på landsplan. Som led i en forenkling af den økonomiske styringsramme blev styringsområderne tilpasset i Serviceområdet bliver et særskilt styringsområde, der lægger sig op ad Social- og Indenrigsministeriets definition af serviceudgifter, der hører under kommunens samlede serviceudgiftsloft. Hen over foråret 2017 er styringsprincipperne blevet evalueret. Evalueringen betyder, at der med vedtagelsen af 2018 foretages en navneændring således at styringsområderne fremadrettet bliver: Driftsbevilling, henholdsvis Service og Særlige driftsområder. Når budgettet for Odense endelig vedtages vil serviceudgifterne herefter være kommunes serviceramme for En serviceramme, som Odense vil blive målt på i forhold til aftaleoverholdelse ved regnskabsaflæggelse. Udvalgene får med vedtagelse af budgettet et særskilt budget til serviceudgifter, benævnt Service. tet til Service skal overholdes for at sikre, at Odense Kommune samlet set ikke overskrider sin tekniske andel af serviceramme på landsplan. Overholdes servicerammen ikke, vil de enkelte udvalg blive økonomisk sanktioneret i det omfang, kommunen bliver sanktioneret af Staten. Byrådet fastsætter fordelingen af sanktionen. Anlægsniveau på landsplan Der er i Økonomiaftalen forudsat, at de kommunale anlægsinvesteringer udgør 17 mia. kr. i Dette er en forhøjelse af det kommunale anlægsniveau på 0,7 mia. kr. fra 16,3 mia. kr. i 2017 til 17,0 mia. kr. i I rammeudmeldingen er der taget udgangspunkt i finansiering af et anlægsniveau på 15,5 mia. kr. i Finansieringen i økonomiaftalen på 17,0 mia. kr. er derfor højere end forventet, svarende til 52,9 mio. kr. for Odense Kommune i I 2018 er der loft over de kommunale anlægsinvesteringer i budgettet. Heraf følger, at der er tilknyttet en sanktion på de kommunale anlægsbudgetter, hvilket medfører, at 1 mia. kr. af bloktilskuddet er betinget af, at kommunerne overholder det aftalte niveau ved budgetvedtagelsen. Anlægsloftet og sanktionen stiller endnu højre krav til kommunerne og den gensidige koordinering i den faseopdelte budgetlægning. Hovedtal og forudsætninger Serviceudgifter og anlægsniveau 53

56 KL har ikke udmeldt nogen fordelingsnøgle af det samlede anlægsniveau, men det samlede anlægsniveau vil indgå i den faseopdelte budgetproces, og KL vil løbende indsamle forventninger til anlægsudgifterne i For at bidrage til overholdelse af den samlede anlægsramme på landsplan, kan det være nødvendigt at forskyde anlægsprojekter i Odense Kommune. For nuværende budgetterer Odense Kommune med et brutto anlægsniveau for 2018 på 874,3 mio. kr. svarende til 5,1 pct. af anlægsrammen. Såfremt kommunerne ikke samlet overholder udgiftslofterne for service og anlæg, kan Odense Kommune risikere at blive sanktioneret med op til 140 mio. kr. 54 Hovedtal og forudsætninger Serviceudgifter og anlægsniveau

57 Udvalgenes indtægter og udgifter Drift 2018 priser (1.000 kr.) DRIFT i alt (inkl. refusioner) Økonomiudvalget heraf udgifter heraf indtægter By-og Kulturudvalget heraf udgifter heraf indtægter Ældre- og Handicapudvalget heraf udgifter heraf indtægter Beskæftigelsesudvalget- og Socialudvalget heraf udgifter heraf indtægter Børn- og Ungeudvalget heraf udgifter heraf indtægter Anlæg 2018 priser (1.000 kr.) ANLÆG i alt Økonomiudvalget heraf udgifter heraf indtægter By- og Kulturudvalget heraf udgifter heraf indtægter Ældre- og Handicapudvalget heraf udgifter Børn- og Ungeudvalget heraf udgifter Hovedtal og forudsætninger Udvalgenes indtægter og udgifter 55

58 Balanceforskydninger 2018 priser (1.000 kr.) BALANCEFORSKYDNINGER i alt Økonomiudvalget heraf udgifter By- og Kulturudvalget heraf udgifter Renter 2018 priser (1.000 kr.) RENTER i alt By- og Kulturudvalget heraf udgifter Afdrag 2018 priser (1.000 kr.) AFDRAG i alt By- og Kulturudvalget heraf udgifter Hovedtal og forudsætninger Udvalgenes indtægter og udgifter

59 Udvalgenes budgettal og budgetbemærkninger Formålet med de udvidede budgetbemærkninger er at imødekomme en politisk efterspørgsel efter et mere udspecificeret budget, der giver øget indblik og gennemsigtighed i de væsentligste hovedområder i udvalgenes økonomi. Derfor er udvalgenes budgettal til 2018 udspecificeret mere set i forhold til de foregående år. Endvidere er der for hvert udvalg en kort indflyvning til udvalgets område og udfordringer for den kommende tid samt suppleret med bemærkninger til udvalgets budgettabel. Materialet er opdelt i tre elementer: 1. Indledning: Kort beskrivelse af udvalgets økonomi og omkostningsdrivere, samt eventuelle nye tiltag og udfordringer i 2018 og frem. 2. Udvalgenes budgettal: For hvert udvalg er der identificeret en række hovedområder (hhv. stabsfunktioner og faglige hovedområder) med tilhørende underområder inden for de økonomiske styringsområder Service, Overførsler mv. og Anlæg, og samlet summerer til udvalgets budget. Tallene er opgjort for regnskab 2016, et korrigeret 2017 samt bemærkninger: Uddybning af budgettallene. Baggrund Materialet er blevet til i samarbejde med alle forvaltninger. Arbejdet med de udvidede budgetbemærkninger har belyst, at der er stor forskel mellem forvaltningerne. Specielt områderne for decentral/centraladministration, sekretariat, projekt og support eller stab, hvilke alle dækker over administration og betegnes forskelligt på tværs af forvaltningerne. Dette skyldes forskellig organisatorisk opbygning og opgaveportefølje i forvaltningerne, samt et ønske om at materialet let kan udarbejdes og vedligeholdes på baggrund af kommunens kontoplansopbygning. Forskellene er beskrevet og tydeliggjort i budgetbemærkningerne. Hovedtal og forudsætninger Udvalgenes budgettal og budgetbemærkninger 57

60 Økonomiudvalget 1. Indledning Økonomiudvalget har i 2018 et driftsbudget på 1,65 mia. kr. og et anlægsbudget på minus 6,6 mio. kr. Forvaltningens opgaveløsning og aktiviteter er koblet op på kerneopgaven som hviler på tre ben, der består af: Demokratisk understøttelse, som skal forstås både som en daglig understøttelse af Byråd og Økonomiudvalg samt i bred forstand, understøttelse af Odense og offentligheden i al almindelighed. Kommunale fællesopgaver, som skal ses som opgaver, der går på tværs af de fem forvaltninger i Odense Kommune. Bytransformation og vækst, som skal forstås som en bred understøttelse af den udvikling, som Odense gennemgår samt af indsatsen for at skabe vækst og arbejdspladser i byen. De store temaer i 2017/2018 Borgmesterforvaltningen vil forsat arbejde med at understøtte byens transformation, så Odense kan gå fra at være en stor dansk by til en dansk storby. Odense skal være en storby med høje vækstrater og god velfærd. Der arbejdes derfor fremadrettet med, at skabe flere arbejdspladser og oplevelser, så Odense kan blive Europas hovedstad for startup og udvikling af robotteknologi samt kendt som en dynamisk og attraktiv by. Robotteknologi er central for udviklingen af det 21. århundrede. Odense rummer over 80 robotvirksomheder og er et internationalt anerkendt robotcentrum. Allerede nu er der personer, der arbejder med robotter i Odense, hvilket er 500 flere end for et år siden, og det ventes at vokse med mindst 15 procent om året. Robotterne bliver mere intelligente og autonome, og forskere forsøger at få dem til at være lige så fleksible som mennesker. Odense Kommune ser et potentiale i en ny form for automatiseringsteknologi baseret på begrebet Robotic Process Automation. Robotics software benyttes til automatisering af manuelle processer i administrationen for på den måde at frigive kapacitet og sikre en høj kvalitet af procesgennemløb. I Borgmesterforvaltningen anerkendes medarbejderne, som den vigtigste ressource. Det er derfor essentielt, at medarbejderne bliver rustet til fremtidens udfordringer. Udvikling af medarbejdernes kompetencer vil derfor være et tema i den nære fremtid, så forvaltningen sikres på den lange bane. Denne kompetenceudvikling er bl.a. vigtig, som et resultat af ændringer i de ydelser, som efterspørges. Borgmesterforvaltningen oplever bl.a. en stigende efterspørgsel på effektbaseret analyser, som beslutningstagere kan tage beslutninger på baggrund af. Jura er ligeledes et område, hvor ændringer i omverden sætter større og større krav til de evner, som medarbejderne skal besidde. Et fremadrettet tema er, i overensstemmelse med Borgmesterforvaltningens kerneopgave, demokratiets understøttelse. Hvordan sikres en aktiv deltagelse af civilsamfundet i forhold til lokalpolitiske problemstillinger i en stadig mere globaliseret verden? Borgmesterforvaltningens økonomi vil fra 2018 og frem være præget af de besparelser, som forvaltningen fik tildelt i forbindelse med vedtagelsen af Konkret blev Borgmesterforvaltningen tildelt en besparelse på 22,8 mio. kr., som fordeler sig med 15 mio. kr. til velfærdsværnet, 5 mio. 58 Hovedtal og forudsætninger Udvalgenes budgettal og budgetbemærkninger

61 kr. til medarbejderudvikling (Phønix), 2 mio. kr. til IT- og telefoniordningen samt 0,8 mio. kr., som er Borgmesterforvaltningens andel af administrationsbesparelsen på tværs af Odense Kommune (20 mio. kr. i alt for hele Odense Kommune). Udover de overnævnte besparelser har Borgmesterforvaltningen fra 2017 og frem skulle finde finansiering til FLIS (sammenarbejde med andre kommuner om et fælles ledelsesinformationssystem), et øget tilskud til Odense Lufthavn samt forøgelse af vederlag til borgmester og rådmænd. Disse løber i alt op i 6,2 mio. kr. Sammenlagt med overnævnte besparelser bliver besparelses- og finansieringskravet fra 2018 og frem 29 mio. kr. Organisationsdiagram for Borgmesterforvaltningen: 2. tal Nedenstående tabel viser Borgmesterforvaltningens økonomi fordelt på en række områder. Måden hvorpå disse områder er fordelt er ny. Dette er gjort for at skabe en mere gennemsigtig oversigt og består på nuværende tidspunkt af Stabe, Tilskud m.v., Sundhed, Reguleringspuljer og Øvrige. Denne oversigt har været mulig at skabe via Borgmesterforvaltningens vedvarende arbejde med nulbasebudgettering, hvor alt budget mærkes til bestemte aktiviteter. Det er vigtigt at bemærke, at 2016 udelukkende indeholder totaler på service, overførselsudgifter m.v. og anlæg, da det ikke er teknisk muligt at omfordele mærkningen af konti i et afsluttet regnskab. Ligeledes er det vigtigt at bemærke, at budget for 2017 indeholder overførsler fra Hovedtal og forudsætninger Udvalgenes budgettal og budgetbemærkninger 59

62 2018 -priser kr. Regnskab Styringsområde Service Stabe Økonomi og Effekt Transformation og Strategi HR og Personale IT og Digitalisering Sundhedssekretariatet I alt Tilskud m.v. Tilskud Puljer Vækstmidler I alt Sundhed Kommunal (med)finansiering Øvrige sundhedsudgifter Sundhedsudvalg I alt Reguleringspuljer Afledt drift Letbanen Forventede overførsler Etablering af velfærdsværn Moderniserings- og Effektiviseringsprogrammet Effektanalyser I alt Øvrige Abonnements-ordninger på ITområdet Byråd og valg Elever Forsikringer Tjenestemands-pensioner Barselsudlignings-fonden Hovedtal og forudsætninger Udvalgenes budgettal og budgetbemærkninger

63 2018 -priser kr. Regnskab Kontingenter Administrations-bidrag I alt Udmøntning moderniserings- og effektiviseringsprogram Tiltag i tet inkl. byrådssager med økonomi til og med Byråd d. 27/ Service i alt Styringsområde Overførsler mv. Sundhed Kommunal (med)finansiering I alt Reguleringspuljer Beskæftigelse Overførselsområdet Beskæftigelsestilskud Overførselsområdet Beskæftigelsestilskud værn I alt Øvrige Abonnements-ordringer Tjenestemandspensioner Barselsudlignings-fonden I alt Tiltag i tet inkl. byrådssager med økonomi til og med Byråd d. 27/ Overførsler mv. i alt Styringsområde Anlæg Anlæg Tiltag i tet inkl. byrådssager med økonomi til og med Byråd d. 27/ Anlæg I alt Hovedtal og forudsætninger Udvalgenes budgettal og budgetbemærkninger 61

64 3. bemærkninger Nedenstående afsnit specificerer i større eller mindre grad de enkelte områder, som er tilknyttet driften. Styringsområde Service Stabe: Stabe består af stabene Økonomi og Effekt, Transformation og Strategi, HR og Personale, IT og Digitalisering samt Sundhedssekretariatet. Under dette område er der inkluderet budget til driften i disse stabe. Områdets økonomi består primært af budget til løn, men der er også budget til andre udgifter, som er knyttet op mod driften, hvilket f.eks. kan være budget til transport, kontorartikler, eksterne konsulenter, IT-systemer og revisionsudgifter. Staben Odense & Co er ikke tilknyttet dette område, da denne ligger under vækstmidlerne. Fordeling løn og andet drift i 2018 Fordeling af løn og andet drift Fordeling i 2018 pr. stab i kr. Løn Stabe (i kr.) Andet drift (i kr.) Økonomi og Effekt % 75% Løn Andet drift Transformation og Strategi HR og Personale IT og Digitalisering Sundheds-sekretariatet Tilskud m.v.: Tilskud m.v. består af budgetenhederne Tilskud, Puljer og Vækstmidler. enheden Tilskud har i 2018 et budget på 77,7 mio. kr. Denne enhed består af alle de tilskud, som forvaltningen udmønter eksklusiv de tilskud, som gives via vækstmidlerne. Konkret er der tale om tilskud til Erhvervsfremme/Udvikling Fyn, Beredskab Fyn, HCA-Fonden, Odense Lufthavn, Odense Cityforening, Dannevirkes Soldaterhjem og EU-kontoret. enheden Puljer indeholder følgende puljer fra 2018: Boligstrategiske område, HR-puljer, en pulje til fælles strategisk satsning og BMF-puljen. Det er vigtigt at være opmærksom på, at disse budgettal endnu ikke indeholder de planlagte besparelser. Vækstmidlerne indeholder budget til Oplevelser, Turisme, Iværksætteri, Tiltrækning samt endnu ikke disponerede vækstmidler. tet til vækstmidlerne er den tilbageværende andel af de oprindelige 100 mio. kr. Tabellen herunder giver et overblik over, hvordan vækstmidlerne afstemmes til de oprindelige 100 mio. kr.: 62 Hovedtal og forudsætninger Udvalgenes budgettal og budgetbemærkninger

65 Tabel: Overblik over vækstmidlerne Vækstmidlerne afstem 100 mio. kr kr Afskaffelse af byggesagsgebyr Sænkning af dækningsafgift Monitorering H.C.Andersen Strategisk varetagelse Center for Borgernær Velfærdsteknologi Etablering af foreningen Byg til Vækst Bosætning Målrettede indsatser Basal Erhvervsservice Stjerneskibet til BKU Aktivitetsbudget Omkonvertering af driftsmidler til anlægsinvestering Tillæg til budgetforlig 2016 (mindreforbrug overført til BUU) Opgradering af effektforhold Tusindårsskoven til BKU Pris- og lønreguleringer Interne rokeringer Borgmesterforvaltningen Overførsler/periodiseringer Andel af fællesudgifter Borgmesterforvaltningen forlig omprioritering af vækstindsatsen Basal Erhvervsservice - genfinansiering Fra Ledig til Iværksætter' og 'International Community og bosætning - genfinansiering Strategisk varetagelse genfinansiering Del af velfærdsværn* Borgernær velfærd Colab tilbage til Odense & CO Hovedtal og forudsætninger Udvalgenes budgettal og budgetbemærkninger 63

66 Vækstmidlerne afstem 100 mio. kr kr Eventyrhus (budget flyttet til BKF) I alt Vækstmidler (OC og BYS) Afstem vækstpuljen 100 mio. kr Note: Del af velfærdsværnet er endnu ikke modregnet vækstmidlerne i budgettabellen, hvorfor der vil være en afvigelse på totalerne Øvrige: Øvrige er oprettet til de aktiviteter, som ikke umiddelbart passer ind i et af de øvrige områder. Derfor indeholde dette en bred vifte af forskellige aktiviteter. Abonnementsordninger består af budget til IT- og telefoniordningen. I 2018 fordeler budgettet sig med 19,6 mio. kr. til telefonordningen og 23,3 mio. kr. til IT-ordningen. enheden Byråd og Valg indeholder budget til politikerudgifter, hvilket primært består af vederlag. Herudover inkluderer enheden budget til afholdelse af valg. enheden Elever består af budget til elever i Odense Kommune. Disse styres i tre grupper bestående af SOSU-elever, PAU-elever og øvrige elever. Fordelingen af disse kan se af diagrammet Fordeling af elever pr. elevområde i 2018 Fordeling af budget til elever i 2018 Elevtype pr. område (i kr.) 62% 7% 31% Øvrige elever SOSU elever PAU elever Øvrige elever SOSU elever PAU elever Forsikringer består af et nettobudget på 12,9 mio. kr. i 2018, hvilket indeholder forventede indtægter fra forvaltningerne på 27,7 mio. kr., som er forvaltningernes andel af arbejdsskadeforsikringen. Enhederne Tjenestemandspensioner og Barselsudligningsfonden indeholder udelukkende budget til pensioner og barsel. Kontingenter indeholder budget til betaling af diverse kontingenter, som på nuværende tidspunkt kun omfatter kontingent til KL. Administrationsbidrag omfatter forventede indtægter fra diverse selskaber, hvor Odense Kommune leverer ydelser til. Her er der bl.a. tale om Udvikling Fyn, Odense Renovation og Vandcenter Syd. 64 Hovedtal og forudsætninger Udvalgenes budgettal og budgetbemærkninger

67 Styringsområde Overførsler mv. Sundhed: Sundhed er fordelt på både service og overførselsudgifter m.v. langt størstedelen af budgettet, i dette område, ligger under overførselsudgifter m.v. til den kommunale medfinansiering, som er kommunernes betaling til de regionale sygehuse. Under servicedelen ligger størstedelen af økonomien under øvrige sundhedsudgifter, som omfatter budget til strategisk sundhedsgruppe, sundhedspuljerne og projekt sundt børneliv sammen. til sundhedsudvalget kommer via en planlagt overførsel fra 2016, hvor der var afsat 1 mio. kr., som skal fordeles over en årrække. Reguleringspuljer: Reguleringspuljer består hovedsageligt af puljer, som Borgmesterforvaltningen administrerer via sin koordinerende rolle blandt de fem forvaltninger. Dette indeholder bl.a. koordinering af afledt drift, administration af puljer til letbanen, overførselskoordinering og varetægt af et budgetværn på beskæftigelsesområdet (ligger under overførselsudgifter m.v.). Hertil indeholder området, etablering af velfærdsværnet, som blev vedtaget i forbindelse med Yderligere indeholder området budget og effektiviseringskrav på effektanalyserne, hvor den mest omfangsrige er Sammenhængende Borgerforløb. Den anden effektanalyse er på IT- og kontraktområdet (monopolbruddet). Styringsområde Anlæg: Borgmesterforvaltningens anlægsbudgetter er nærmere præciseret i anlægsoversigten - som indeholder samtlige anlægsbevillinger i Odense Kommune. Hovedtal og forudsætninger Udvalgenes budgettal og budgetbemærkninger 65

68 By- og Kulturudvalget 1. Indledning By- og Kulturudvalget har i 2018 et driftsbudget på ca. 1,2 mia. kr. og et anlægsbudget på ca. 228 mio. kr. Udvalgets område omfatter Fritid og Kultur, Drift- og Anlæg, Byudvikling, Erhverv og Bæredygtighed samt centrale stabe. Forvaltningen arbejder hver dag for bæredygtige løsninger for Odense, der fremmer økonomisk vækst og menneskelig værdi for byens borgere og virksomheder, samt for bedst muligt at understøtte kommunens forvaltninger i understøttelsen og udviklingen af de fysiske rammer for kommunens velfærdsudvikling. Den betydelige bytransformation har stor betydning for aktivitetsniveauet og udgiftsudviklingen i forvaltningen og til kravene for understøttelse af den samlede vækst- og velfærdstransformation, som byen er midt i. Dette udspiller sig konkret i eksempelvis afledte meropgaver i forbindelse med etablering af letbanen, udviklingen i antallet af lokalplaner og byggesager, krav til udvikling af ny bolig og erhvervsområder, private såvel som offentlige, samt i forbindelse med udviklingen af grundlaget for velfærdstransformationen eksempelvis i forbindelse med de fremtidige fysiske rammer for skoler, daginstitutioner og ældrecentre. Denne udvikling medfører et øget arbejdspres i forvaltningen, og det kan ikke udelukkes, at dette vil få konsekvenser i forhold til sagsbehandlingstider, herunder overholdelse af de af staten fastsatte servicemål på eksempelvis byggesagsbehandling, miljøsager m.m. De store temaer i 2017/2018 Byens transformation har stor betydning på flere områder. Eksempelvis har etablering af letbanens etape 1 en betydelig afledt effekt på vejprojekter- og reguleringer langs letbanens strækning, ligesom den kollektive trafik påvirkes betydeligt af gravearbejder mm. Ligeledes har bytransformationen et betydeligt pres på behovet for udarbejdelse af nye lokalplaner og i antallet af byggesager, da der glædeligvis opleves en betydelig stigning i interessen for at investere i Odense. Dette mærkes også på de kommunalt udstykkede bolig- og erhvervsarealer, hvor der i 2016 og allerede i 2017 er konstateret et betydeligt salg af såvel bolig- som erhvervsjord, herunder i særdeleshed salget af et 55 hektar stort areal til Facebook. Dette medfører samlet set et behov for udvikling af nye områder til erhvervsjord og til boligformål, og hvor sidstnævnte skal ses i en større sammenhæng i forhold til ambitionen om en betydelig byfortætning i byen. Forvaltningen spiller og vil yderligere i de kommende år spille en væsentlig rolle i forbindelse med udviklingen af de fysiske rammer og betingelser for velfærdsområderne. Dette sker bl.a. i udviklingen af fremtidens skoler og daginstitutioner og i forbindelse med den pågående optimering af kommunens brug af bygninger (Vores Bygninger). Hertil er der til stadighed et fokus på den daglige optimering af driften af kommunens bygninger, infrastruktur og grønne arealer. Fritids- og Kulturområdet vil i de kommende år være en betydelig aktør i den samlede bytransformation, ved at understøtte den samlede transformation af byen med ny og udviklende tiltag, der understøtter ambitionen om at forvandle byen fra en stor dansk by til en dansk storby. Dette sikres bl.a. 66 Hovedtal og forudsætninger Udvalgenes budgettal og budgetbemærkninger

69 ved nyskabende initiativer, events, arrangementer, forestillinger og koncerter, hvor et væsentligt element bliver partnerskaber og forskellige samarbejdsformer. Organisationsdiagram for By- og Kulturforvaltningen: 2. tal priser kr. Regnskab Styringsområde Service Stab Politik og Strategi og Økonomi og effekt Kommissioner, råd og nævn EU-projekter Projekt vores bygninger - besparelseskrav I alt Drift og Anlæg Projekt og Support Veje Grønne områder og kirkegårde Vintertjeneste Ejendomsdrift I alt Fritid og Kultur Hovedtal og forudsætninger Udvalgenes budgettal og budgetbemærkninger 67

70 2018 -priser kr. Regnskab Projekt og Support Kultursekretariatet Kulturmaskinen Odense Symfoniorkester Odense Bys Museer Odense Bibliotekerne Fritid og Eliteidræt Odense Idrætspark Center for civilsamfund I alt Byudvikling Projekt og Support Byfornyelse Støttet Byggeri Jordforsyning Kollektiv Trafik Visiteret Borgerkørsel EU- projekter I alt Erhverv og Bæredygtighed Projekt og Support Vandløb og Natur Miljøforanstaltninger I alt Udmøntning moderniserings- og effektiviseringsprogram Tiltag i tet inkl. byrådssager med økonomi til og med Byråd d. 27/ Service i alt Styringsområde Overførsler mv. Ældreboliger Ejendomsdrift Støttet byggeri Hovedtal og forudsætninger Udvalgenes budgettal og budgetbemærkninger

71 2018 -priser kr. Regnskab Overførsler mv. i alt Styringsområde Anlæg Stab Drift og Anlæg Fritid og Kultur Byudvikling Erhverv og Bæredygtighed Tiltag i tet inkl. byrådssager med økonomi til og med Byråd d. 27/ Anlægsudgifter i alt bemærkninger Styringsområde Service Stab: Politik og Strategi samt Økonomi og Effekt bidrager til at skabe sammenhæng og ensartethed i opgaveløsningen på tværs af afdelingerne. Stabens budget dækker primært løn- og øvrige administrationsudgifter. Politik og Strategi består af 3 kontorer: Digitalisering og Geodata, Kommunikation og Strategi samt Jura. Økonomi og Effekt består af 4 kontorer: Regnskab, Personale og HR, Buget og Analyse samt Ejendomsudvikling og Salg. Under staben er der endvidere placeret: Projekt Vores bygninger arealoptimeringer med indlagt besparelsespotentiale på ca. 14,5 mio. kr. Vores Bygninger handler om, hvordan vi i Odense Kommune organiserer os, så vi kan yde den bedste service for borgerne, skabe større social kapital og rum for nye og innovative løsninger. Vores Bygninger udfordrer de faste systemer og traditionelle måder at se på bygningerne på. Kommissioner, råd og nævn samt enkelte EU-projekter Hovedtal og forudsætninger Udvalgenes budgettal og budgetbemærkninger 69

72 Drift og Anlæg: Drift og Anlæg % 25% 54% 8% Projekt og support Gr. områder og Kirkegårde Ejendomsdrift 5% Veje Vintertjeneste Drift og Anlæg varetager drifts- og anlægsopgaver på blandt andet vej-, park- og ejendomsområdet. Afdelingen består af følgende kontorer: Projekt og Support, Ejendom og Park og Vej. Projekt og Support for Projekt og support dækker løn samt administration af alle medarbejdere i Projekt og Support og Park & Vej samt administrative medarbejdere i Ejendom, hvilket drejer sig om medarbejdere i Byggeri & Vedligehold samt medarbejdere i Ejendomsadministration. Merforbruget i 2016 skyldes manglende indtægter på administrationsbidrag. Ejendom Ejendom varetager alle opgaver knyttet til kommunale bygningers administration, udvikling, drift, vedligehold, forbrug, risikostyring, rengøring, udlejning mv. Ejendom arbejder på at skabe de bedste vilkår og rammer for, hvordan vi i Odense Kommune passer på vores bygninger, og hvordan vores bygninger understøtter kerneopgaven og udviklingen i kommunen. Park og Vej Park og Vej forvalter kommunens egne grønne parker, veje, skove, natur, legepladser i det grønne og kirkegårde. Herudover er der anlægs- og fornyelsesarbejder på de offentlige arealer i Odense. Det er også i Park og Vej, at tilsynet med letbanen foregår. Veje dækker udgifter til vedligehold og reparationer af kommunale veje og bygværker på 90,6 mio.kr., renhold på 13,1 mio.kr., vandafledningsbidrag på 10,2 mio.kr. og vejbelysning på 36,8 mio.kr. samt parkeringsindtægter 10,7 mio.kr. Mindreforbruget i 2016 skyldes tilbageholdenhed for at medfinansiere merforbrug på ejendomsdrift. Grønne områder og Kirkegårde dækker udgifter til vedligehold af grønne områder og naturpladser på 34,0 mio.kr. og udgifter til vedligehold af arealer og pladser på kirkegårde på 10,4 mio.kr. samt 70 Hovedtal og forudsætninger Udvalgenes budgettal og budgetbemærkninger

73 indtægter på kapel- og krematorieydelser, gravkastning og gravstedsvedligehold 5,2 mio.kr. Mindreforbruget i 2016 skyldes tilbageholdenhed for at medfinansiere merforbrug på ejendomsdrift. Vintertjeneste dækker udgifter til snerydning og saltning og vedligehold af materiel. Området har fuld overførsel. Mindreforbruget i 2016 skyldes en mild vinter. Ejendomsdrift dækker udgifter relateret til kommunens samlede ejendomsportefølje. tet dækker udgifter til Teknisk Service på 45,7 mio.kr., Rengøring på 125,3 mio.kr., Vedligehold på 61,4 mio.kr. samt Ejendomsadministration på 67,7 mio.kr. hvor udgifter til forbrugsafgifter m.m. udgør 121,4 mio.kr. og lejeindtægter udgør 53,7 mio.kr. Merforbruget i 2016 skyldes forsinket gennemslag på effektiviseringsgevinster ved energioptimeringer samt et mindre merforbrug på rengøring. Merforbruget dækkes ind af mindreforbrug på budgetposter Veje og Grønne områder. Fritid og Kultur: Fritid og Kultur % 1% 18% 29% 22% 7% 4% 10% Projekt og support Kulturmaskinen Odense Bys Museer Fritid og Eliteidræt Kultursekretariatet Od. Symfoniorkester Odense Bibliotekerne Odense Idrætspark Området består af følgende områder: Projekt og support, budgettet indeholder løn og administration til fritid- og kulturchef samt sekretariatet. Kultursekretariatet, som varetager opgaver indenfor teater, musik, billedkunst, dans, udstillinger, film, kulturhuse, events m.m. samt drift af Kunstbygningen Filosoffen. Kulturmaskinen, som er et kulturthus med åbne værksteder, mødelokaler og arrangementer. Odense Symfoniorkester, som er et af Danmarks 5 landsdelsorkestre med 73 fastansatte musikere. Odense Bys Museer, som omfatter H. C. Andersens Hus, Møntergården, Den fynske Landsby, Carl Nielsen museet og Mediemuseet. Odense Bys Museer forventes i forbindelse med opførelsen af det nye H. C. Andersen museum, at overgå til en selvejende institution. Hovedtal og forudsætninger Udvalgenes budgettal og budgetbemærkninger 71

74 Regnskab 2016 afviger en del fra 2017 og årsagen er, at Odense Bys Museer i 2016 har modtaget store fondstilskud/betalinger til projekter, som endnu ikke er afsluttede, bl.a.: Tilskud fra Nordea Fonden og Arbejdsmarkedets Feriefond til Børnenes Museum Tilskud fra Kulturministeriet Forskningsudvalg til historisk forskning Betaling for de store arkæologiske udgravninger i forbindelse med Th. B. Thriges Gade Odense Bibliotekerne, som omfatter hovedbibliotek, lokalbiblioteker, musikbibliotek og Historiens Hus. I 2017 realiseres projekt Borgernes Hus, som i Odense Banegårdscenter samler hovedbibliotek, musikbibliotek, borgerservice, Center for Civilsamfund og Odense Frivillige Center. Fritid og Eliteidræt, som stiller rammer til rådighed i form af faciliteter og tilskud til foreninger og aftenskoler, der udbyder en lang række tilbud for forskellige målgrupper. Samtidig understøttes arbejdet indenfor eliteidræt med at skabe og udvikle gode talentudviklingsmiljøer i Odense Kommune. Odense Idrætspark, som omfatter Odense idrætshal, atletikstadion, cricketstadion, Odense Stadion, Thorvald Ellegaard Arena, skøjtehaller, svømmehaller og Odense Havnebad Center for Civilsamfund, som er en koordineret indgang for foreninger og frivillige, der arbejder for, at det skal være nemt at være frivillig, så flere kan være en del af et meningsfuldt fællesskab i Odense. Byudvikling: Byudvikling % 14% 2%2% 1% 56% Projekt og support Støttet Byggeri Kollektiv Trafik Byfornyelse Jordforsyning Visiteret Borgerkørsel Byudvikling har en nøglerolle i den samlede transformation af Odense fra stor dansk by til dansk storby med en samling af alle relevante planfunktioner Byudvikling består af følgende kontorer: Projekt og Support, Byplan, herunder Team lokalplan og Byrum og Mobilitet, herunder Mobil i Odense Projekt og Support for Projekt og support indeholder løn samt administration af alle medarbejdere i Projekt og Support, Byplan og Byrum og Mobilitet herunder i Mobil i Odense. Aktiviteterne spænder fra udarbejdelse af byplaner og lokalplaner til arbejde med trafik projekter og den samlede kollektive trafik. 72 Hovedtal og forudsætninger Udvalgenes budgettal og budgetbemærkninger

75 Fra 2018 flytter kontoret Ejendomsudvikling & Salg (er pt. midlertidigt placeret under Staben) tilbage til Byudvikling, hvilket forklarer stigningen i budget fra 2018 og frem. Byplan Kerneopgaven er at planlægge de fysiske rammer for den levende by og der skabes kvalitet i bytransformationen til gavn for borgerne i samarbejde og dialog med byens borgere, aktører og interessenter. Opgaverne er blandt andet: Kommuneplan Kommuneplantillæg (herunder VVM) Kvarterplanlægning Byrum og Mobilitet Kerneopgaven er at skabe rammerne for, at alle kan komme rundt i et Odense i udvikling, med vægt på smarte og bæredygtige mobilitetsløsninger, og levende byrum for alle. Byfornyelse dækker tilskud til finansiering af byfornyelsesaktiviteter på beboelsesejen-domme. Støttet Byggeri omfatter støtte til opførelse af familieboliger, andelsboliger, ungdomsboliger. Jordforsyning dækker udgifter til ejendomsskat samt forpagtningsindtægter. Kollektiv Trafik omfatter køb af kørsel i den kollektive trafik. tet stiger fra 2018 som følge af et lån til den visiterede borgerkørsel, der ophører. Fra 2021 falder budgettet som følge af omprioritering til drift af Odense Letbane. Visiteret borgerkørsel dækker udgifter til køb af kørsel til visiterede borgere (Mobil i Odense). Faldet i budgettet i 2018 skyldes et lån fra den kollektive trafik, der ophører. EU-projekter i 2016 er EMPOWER-projektet, som er et EU-finansieret cykelprojekt. Udgifterne i 2016 dækkes af ekstern finansiering fra EU, når projektet er gennemført, hvilket forventet sker i Erhverv og Bæredygtighed: Afdelingen Erhverv og Bæredygtighed foretager myndighedsbehandling inden for miljø, bolig og erhverv. Erhverv og Bæredygtighed består af følgende kontorer: Erhvervskontakten, Landbrug og Natur, Industri og Klima, Byggesag for Projekt og support dækker løn samt administration af alle medarbejdere, samt aktiviteter under byggesagsbehandling, miljøbeskyttelse og erhvervskontakt samt sekretariatsfunktioner for hegnssyn og Havørred Fyn. Faldet i budget fra 2019 og frem skyldes ophør af DUT midler til finansiering af opgaver i forbindelse med Byg & Miljø systemet. Under byggesagsbehandling hører al sagsbehandling af alle byggesager. til byggesagsbehandling er ca. 9,8 mio.kr. Under miljøbeskyttelse hører vurderinger, tilsyn, godkendelser, klager, tilladelser, planlægning og udvikling. til miljøbeskyttelse er cirka 29,5 mio.kr. Hovedtal og forudsætninger Udvalgenes budgettal og budgetbemærkninger 73

76 Under Erhvervskontakt hører talent og iværksætteri herunder Stjerneskibet. hertil er cirka 4,2 mio.kr. Stjerneskibet kører efter hvile-i-sig-selv-princippet. for Vandløb og Natur dækker over aktiviteter til natur samt til vedligeholdelse af vandløb. for Miljøforanstaltninger dækker forvaltningens udgifter til indsats for bærbare batterier, miljøtilsyn, Danmarks Miljøportal samt udgifter til Miljøvagten. Styringsområde Overførsler mv.: På Ældreboligområdet anvendes en såkaldt 0-budgetmodel, hvor de budgetterede årlige indtægter altid matcher de årlige budgetterede udgifter herunder renter og afdrag. De årlige udsving finansieres over kassen. På området her budgetteres med beboernes betaling for husleje. Udgifter til renter og afdrag føres på kommunens statuskonti (renter og afdrag). Styringsområde Anlæg: By- og Kulturudvalgets anlægsbudgetter er nærmere præciseret i anlægsoversigten - som indeholder samtlige anlægsbevillinger i Odense Kommune. 74 Hovedtal og forudsætninger Udvalgenes budgettal og budgetbemærkninger

77 Ældre- og handicapudvalget 1. Indledning Ældre- og Handicap udvalget har et budget på ca. 2,2 mia. kr. Ældre- og Handicapudvalget varetager den umiddelbare forvaltning af sociale og sundhedsmæssige opgaver i relation til ældre samt voksne med fysiske eller psykiske handicap eller psykiatriske lidelser. Herunder bl.a. botilbud, bostøtte, aktivitetstilbud, personlig pleje og praktisk bistand, sygepleje, Plejeboliger, træning og hjælpemidler. På ældre- og handicapområdet afhænger udgiftsniveauet af antallet af borgere med behov for kommunale indsatser. Samtidig påvirkes indsatsbehovet og dermed udgiftsniveauet betydeligt af regionale og nationale strategier på sundhedsområdet. De store temaer i 2017/2018 Sundhedsområdet er nationalt under forandring. Med aftalen i økonomiaftalen for 2016, om det nære og sammenhængende sundhedsvæsen, vil kommunerne skulle spiller en større og større rolle i løsningen af de sundhedsmæssige indsatser. Sygehusene arbejder med accelererede patientforløb, hvor patienterne er indlagt i kort tid. Det stiller krav til, at kommunerne skal være klar med indsatser ved udskrivelsen til at tage over på efterbehandling og rehabilitering af borgeren. Samtidig bliver der flere ældre borgere, og disse får flere sygdomme, som både kræver behandling og rehabilitering, og som forudsætter en øget koordinering mellem sygehus og kommune. Som en naturlig følge af, at borgerne udskrives tidligere, vil flere af borgerne i en kortere eller længere periode, have behov for en øget støtte. Det betyder at Odense Kommune Odense Kommune oplever et stigende pres på udgifterne, særligt på ældreområdet. I 2018 forventer Odense kommune, at der vil være ca borgere i alderen 65+ stigende til ca i Det er særligt stigningen i alderen 80 +, der skaber efterspørgslen efter kommunale indsatser. Ældre- og handicapudvalget har rehabilitering som bærende strategi. Det betyder, at alle borgere, gennem rehabiliteringsforløb, skal hjælpes til et hverdagsliv på egne præmisser. Rehabilitering skal samtidig understøtte målet om at skabe bedre og billigere velfærd for et voksende antal borgere. Det betyder, at det, inden for de eksisterende økonomiske rammer, er nødvendigt at flytte fokus fra de kendte konkrete indsatser til de effekter, som indsatserne har for borgerne. Hovedtal og forudsætninger Udvalgenes budgettal og budgetbemærkninger 75

78 Organisationsdiagram for Ældre- og Handicapforvaltningen: 2. tal priser kr. Regnskab Service Staben Centrale puljer værn Merforbrug Provenupulje fra KUP*) Lukning af Kragsbjergløkke Velfærdsprocenten afventer udmøntning I alt Staben - Implementering og udvikling Pulje til kvalitet og udvikling Digitalisering og Velfærdsteknologi Projekt og Implementering Projekter med ekstern finansiering - incl. Værdighedsmilliarden Hovedtal og forudsætninger Udvalgenes budgettal og budgetbemærkninger

79 2018 -priser kr. Regnskab I alt Staben - Politik, strategi og økonomi Uddannelsesmidler målrettet driften Pulje til direktør Biler og cykler til driften Grundfagligt netværk Strategisk HR og arbejdsmiljø Økonomi og Effekt Politik, Strategi I alt Myndighed Ledelse og lønudgifter til sagsbehandling mv Pulje ressourcetunge Mellemkommunal refusion opretning - statsrefusion Køb og salg på det specialiserede område Hjemmehjælp Rådgivning på det specialiserede område Selvejende institutioner Vederlagsfri fysioterapi Hjælpemiddelområdet Borgerstyret personlig assistance PGF 94 - Hjælp efter 83, hvor borgeren selv udpeger, hvem skal udføre opgaven PGF 95 -Tilskud til hjælp, hvor borgeren selv ansætter personer til at udføre opgaven Respirationsborgere Special- og omsorgstandpleje Plejevederlag og sygeplejeartikler Hospice Hjælpemiddelservice Hovedtal og forudsætninger Udvalgenes budgettal og budgetbemærkninger 77

80 2018 -priser kr. Regnskab I alt Ældre- og handicapchefer Ledelse Pulje til uforudsete udgifter KUP - rehabilitering *) I alt Fysisk funktionsnedsættelse Ledelse - forløbschef Projektlederstilling sygeplejeklinikker Udegrupper Træning-/centre I alt Medfødt hjerneskade Ledelse - forløbschefer Støttecentre Botilbud Ledsagerordningen Hjemmevejlederteamet Odense Værkstederne I alt Erhvervet hjerneskade Ledelse - forløbschef Bjerggårdshaven Botilbud Hjerneskaderådgivningen Neuropædagogisk team I alt Vedvarende sygdomsudvikling Ledelse - forløbschefer Demensteam Sygeplejedepot/sonderemedier Udegrupper Plejecentre Lysningen (midlertidige pladser) Botilbud Demenscentre I alt Sindslidende 78 Hovedtal og forudsætninger Udvalgenes budgettal og budgetbemærkninger

81 2018 -priser kr. Regnskab Ledelse - forløbschefer Udegrupper Bostøtte Botilbud CSD - Center for Socialpsykiatriske dagtilbud Støtte Kontaktpersonordningen I alt Aften/Nat Ledelse - Forløbschef Aftengrupper Nat I alt Sundhed og forebyggelse Sundhed og forebyggelseschef Pulje til forebyggelse og sundhedsfremme Pulje Akutteam og patientrettet forebyggelse Chef for Aktiviteter og forebyggelse Farmaceuter Læger på plejecentre Sengedagsbetaling for færdigbehandlede patienter Frivillighedsområdet Aktiviteter og forebyggelse Rådgivningscenter Kallerupvej Seniorhus Odense PIO - Mental sundhed Odense Mad og Måltid OK Aktiv I alt Udmøntning moderniserings- og effektiviseringsprogram Tiltag i tet inkl. byrådssager med økonomi til og med Byråd d. 27/ Service i alt Overførselsudgifter mv. Hovedtal og forudsætninger Udvalgenes budgettal og budgetbemærkninger 79

82 2018 -priser kr. Regnskab Statsrefusion Ældreboliger Overførselsudgifter i alt Anlæg Anlægsudgifter i alt *) KUP= kvalitets- og udviklingsprojekter, der skal sikre at der skabes et provenu bl.a. gennem rehabilitering. Provenuerne er indarbejdet i driftsbudgetterne. Note: Forvaltningen har lavet en del strukturændringer fr016 til 2017, og regnskabet for 2016 er derfor ikke sammenligneligt. Regnskabet er i stedet opgjort i ét tal på hovedområder 3. Bemærkninger til budgetoversigt Fordeling servicebudget Styringsområde Service Staben: Centrale puljer Området centrale puljer omfatter Udvalgets budgetværn til håndtering af udefrakommende udgiftspåvirkninger i løbet af året. værnet svarer til ca. 1 % af udvalgets budget. Derudover fungere området som mellemregnings konto for budgetændringer, hvor der ikke er truffet beslutning om udmøntning. Der er således ikke tale om reelle puljer. De centrale budgetmidler dækker: værn Pulje til dækning af merforbrug i 2016 (overføres). 80 Hovedtal og forudsætninger Udvalgenes budgettal og budgetbemærkninger

83 Pulje fra Kvalitets- og udviklingsplanen (KUP). Det resterende budget fra Velfærdsprocenten (Der endnu ikke er taget politisk stilling til, hvordan pengene skal fordeles). I de centrale puljer er der ikke afsat midler til dækning af uforudsete udgifter i driften. Der er i stedet afsat midler under Ældre- og handicapcheferne og under forløbscheferne, som skal dække disse. Puljerne er tilvejebragt via provenu fra bl.a. Kvalitets- og udviklingsprojekterne. Staben Implementering og Udvikling Implementering og Udvikling understøtter den organisatorisk og faglig udvikling i tæt samspil med de andre afdelinger i Ældre- og Handicapforvaltningen. Implementering og udvikling arbejder med projekter, velfærdsteknologi og udviklings- og forandringsopgaver. Opgaverne skal sikre afprøvning og implementering i driften, så vi skaber mere værdi for borgere og medarbejdere. IT systemer, som dækker det faglige område er forankret i afdelingen. I øjeblikket er det Én Plan og KMD Care med tilhørende snitflader til andre systemer. Indtægterne fra Værdighedsmilliarden og andre projekter med ekstern finansiering er placeret her, mens udgifterne er udmøntet i driften. Området vil ved regnskabsårets udgang gå i balance. Staben Politik, Strategi og Økonomi Ældre- og Handicapforvaltningen har centraliseret de administrative funktioner i forvaltningen i Stabsenheden Politik, Strategi og Økonomi. Det betyder, at der på de enkelte institutioner ikke er ansat administrativt personale. Politik, Strategi og Økonomi skal understøtte samtlige ledelsesniveauer med HR (løn, personalerelaterede forhold, arbejdsmiljø etc.), økonomi (indskrivninger, opkrævninger, administrationsaftaler, beregninger, bogføring, budget, regnskab, analyser, LIS, effektstyring etc.) Derudover understøtter Stabsenheden Politik, Strategi og Økonomi rådmand, udvalg og topledelsen (niveau 1 og 2) i forhold til strategisk lederunderstøttelse, juridisk rådgivning, strategisk HR samt kommunikation, sådan at vi sikrer en selvkørende organisation. Udgifter til direktør, rådmand og Ældre- og Handicapudvalget bliver bogført på Politik, Strategi og Økonomi. Ligeledes er udgifter til drift af Bilparken i ÆHF centraliseret under Politik, Strategi og Økonomi. Direktøren har en pulje på 1 mio. kr. Politik, Strategi og Økonomi består af 3 afdelinger: Strategisk HR og Arbejdsmiljø Økonomi og Effekt Politik og Strategi Hovedtal og forudsætninger Udvalgenes budgettal og budgetbemærkninger 81

84 Myndighed: Myndighed er ligesom driften opdelt i to geografiske områder, nemlig Nord og Syd. Begge geografier er opdelt i tre underafdelinger (team 1, 2 og 3). Myndighed Syd og Myndighed Nord varetager de samme opgaver, men borgerne de møder er fordelt efter, hvor de bor. Myndighed er tværfagligt bemandet og arbejder sammen på tværs. Eksempler på opgaver der varetages i Myndighed: Alle bevillinger til rehabiliteringsforløb, og derudover madbevillinger, taxabevillinger, bevilling af omsorgstandpleje, kropsbårne hjælpemidler, genbrugshjælpemidler samt nødkaldsbevillinger. Indgangen er borgerens fysiske indgang til Ældre- og Handicapforvaltningen. Den findes under Myndighed Syd og ligger på Dalumvej 95 B. Både Myndighed Nord og Syd skal fremadrettet arbejde med en udkørende funktion i form af besøg i lokalsamfundet. Her møder vi borgerne, hvor de allerede færdes, med råd og vejledning. Kontakten til de selvejende institutioner er ligeledes forankret i Myndighed (område Nord). Det samme gælder køb og salg på det specialiserede socialområde, mellemkommunal refusion på ældre området, Provstegårdshjemmet og statsrefusion, som er forankret under Myndighedschefen. tildeling Myndigheds budgetter består dels af et budget, der kan ligestilles med en ramme, et regelstyret område hvor udgifterne er styret af efterspørgslen/tildelingen af ydelser til borgerne, et budget, hvor andre har bevillingskompetencen f.eks. udgifter til hospice og vederlagsfri fysioterapi samt et budget, der dækker over en abonnementsordning. Derudover er Myndighed særlige i forhold til, at bevillingskompetence og økonomi på nogle områder ikke følges ad. Myndighed kan bevilge borgeren en ydelse/tilbud og skal ikke selv afholde udgiften. Det gælder tildelingen af madbevilling, plejeboliger, midlertidige og varige boformer til personer med personer med nedsat fysisk eller psykisk handicap. Hjælpemiddelområdet dækker udgifter til genbrugshjælpemidler, boligindretning, støtte til handicapbiler, kropsbårne hjælpemidler, nødkald og udgifter til Center for Kommunikation og Velfærd. udfordringer Hjemmehjælp Den demografiske udvikling viser, at antallet af + 65-årige borgere er stigende. Denne tendens afspejler sig også i behovet for hjemmehjælp. 82 Hovedtal og forudsætninger Udvalgenes budgettal og budgetbemærkninger

85 Sygepleje Der opleves en stadig stigende kompleksitet og opgaveglidning i kompleks sygepleje, fra sygehus til kommunen i takt med, at sygehusene specialiseres. Sygeplejen og hjemmeplejen løser i dag mange opgaver, som tidligere blev varetaget og løst af sygehuset eller som er kommet til på baggrund af nye behandlingsmetoder. Dette øger presset på sygeplejen og hjemmeplejen i de udekørende grupper, som oplever en voldsom stigning i kompleksiteten i opgaveløsningen. Grupperne oplever, at borgerne er mere plejekrævende, første gang at de kommer i kontakt med kommunen. Samtidig stiller udviklingen højere krav til personalets kompetencer. Indeks for gennemsnitlige timer pr. borger Sygeplejetimer pr. borger pr. kvartal (indekseret) 125,0 120,0 115,0 110,0 105,0 100,0 95,0 År og kvartal Timer pr. borger (indekseret) Køb og salg Der er et stort pres på køb og salg på det specialiserede socialområde, fordi kommunen har mange udgiftstunge borgere i tilbud i andre kommuner. Kropsbårne hjælpemidler Antallet af borgere med kropsbårne hjælpemidler har været konstant stigende siden Området har ligeledes de seneste år været udfordret af, at der er sket en stigning i udgifterne pr. bevilling. Dette skyldes dels, ny teknologi med stigende priser på de dyreste hjælpemidler (særligt proteser, og ortoser) og dels at borgerne vælger dyrere produkter på stomiområdet. Ældre- og Handicapchefer: Ældre- og Handicapcheferne, indgår i en strategisk chefgruppe sammen med chef for Myndighed, chef for Sundhed, chef for Politik, Strategi og Økonomi samt direktøren. Udover ledelses- og budgetansvaret for egen geografi har de to Ældre- og Handicapchefer fordelt forvaltningens overordnede strategiske fokusområder på tværs af geografierne mellem sig, for at sikrer den rette videndeling samt effektiv repræsentation i interne og eksterne mødefora. Ældre- og Handicapcheferne har hver en pulje på 1 mio. kr. til uforudsete udgifter i driften. Provenuet fra Kvalitets- og udviklingsprojekterne (KUP), - mindre indgribende boformer samt rehabilitering i vedvarende sygdomsudviklingen er også placeret her. Hovedtal og forudsætninger Udvalgenes budgettal og budgetbemærkninger 83

86 Fysisk funktionsnedsættelse: Fakta for området Borgere der modtager Antal Hjemmehjælp Sygeplejeydelser Træning 332 I forløb fysisk funktionsnedsættelse leverer vi hjemmepleje, sygepleje, praktisk bistand og træning til borgerne. Borgerne i forløb, vil variere en del, fordi deres fysiske funktionsnedsættelser kan variere fra det enkle til meget komplekse. Her er både borgere, der skal have genoptræning og midlertidig støtte i hjemmet efter et brud, og borgere med komplikationer fra kroniske sygdomme. Her kan også være borgere med en kræftsygdom med behov for palliativ støtte og borgere med svære handicaps og brug for hjælp døgnet rundt. Borgerne i dette forløb vil i større eller mindre grad opleve begrænsninger i aktivitet og deltagelse. tildeling Udegruppernes budgetter er dels aktivitets- dels rammestyret. På hjemmehjælpsområdet får grupperne afregning via forløbstakster og på trænings- og sygeplejeområdet er grupperne rammestyret. Sygeplejebudgettet er fordelt efter antal sygeplejeborgere og træningsbudgettet baserer sig på gruppernes historiske ressourceforbrug. Medfødt hjerneskade: Fakta for området Pladser Antal Aflastning 14 Socialpædagogisk botilbud/bostøtte 342 Beskyttet beskæftigelse/ aktivitetstilbud 418 Midlertidige botilbud 23 Længerevarende botilbud 32 I forløb Medfødt hjerneskade leverer vi indsatser til mennesker, der har en medfødt hjerneskade. Det kan fx være unge udviklingshæmmede, der er i gang med at løsrive sig fra deres forældre og lære at stå på egne ben. 84 Hovedtal og forudsætninger Udvalgenes budgettal og budgetbemærkninger

87 Borgerne i forløbet er typisk kendetegnet ved autisme, udviklingshæmning eller motorisk handicap, som skyldes hjerneskade. Dette kan være kombineret med ændrede kropsfunktioner som f.eks. talebesvær, ændret muskelfunktion og nedsat mental udvikling. I forløbet tilbyder vi botilbud, støttecentre og aktivitetstilbud, som fx Odense Værkstederne. tildeling Tilbuddenes budgetter er rammestyrede dvs. at de er tildelt et fast budget. tet på tilbuddene bygger på en historisk budgettildeling. Der arbejdes på en ny budgetmodel på det specialiserede område. Erhvervet hjerneskade: Fakta for området Pladser Antal Socialpædagogisk botilbud/bostøtte 94 Rehabiliteringspladser 20 Aktivitetstilbud 52 Midlertidige botilbud 6 Længerevarende botilbud 10 I forløbet leverer vi indsatser til borgere, der har få eller mange og sammensatte mentale og fysiske funktionsnedsættelser på grund af en hjerneskade. Det kan både være inden for tænkning og følelser. Borgerne i forløbet er typisk kendetegnet ved blodprop eller blødning i hjernen (apopleksi), hjerneskade efter ulykke, godartede tumorer, forgiftningsskader, malersyndrom, skader forårsaget af rusmidler og sociale belastninger samt følger efter epilepsi. Diagnoserne kan desuden være kombineret med ændrede kropsfunktioner som f.eks. føleforstyrrelser eller lammelser. tildeling Tilbuddenes budgetter er rammestyrede dvs. at de er tildelt et fast budget. tet på tilbuddene bygger på en historisk budgettildeling. Der arbejdes på en ny budgetmodel på det specialiserede område. Hovedtal og forudsætninger Udvalgenes budgettal og budgetbemærkninger 85

88 Vedvarende sygdomsudvikling: Fakta for området Pladser Antal Borgere der modtager Antal Plejecentre med bo- levemiljø 541 Hjemmehjælp 751 Traditionelle plejecentre 514 Sygeplejeydelser 759 Demens plejecentre 185 Træning 115 Gerontopsykiatri plejeboliger 9 Midlertidige pladser 63 Øvrige 26 Dagcentre 35 Demens dagcentre 99 Forløb vedvarende sygdomsudvikling er målrettede borgere, der gradvist forventes at få det dårligere både fysisk, psykisk og socialt på grund af sygdom. Det kan f.eks. være demens, Parkinson eller cancer. Borgerne i dette forløb får enten hjælp i eget hjem eller bor i en plejebolig. Borgerne kan på grund af sygdommen eller de psykiske følger deraf have svært ved at overskue, strukturere, forstå og tolke information. Indsatserne har fokus på fortsat deltagelse og inklusion i samfundet. Derfor støttes borgernes muligheder for at udfolde sig i hverdagslivet, ligesom der arbejdes med at forebygge aktivitetsbegrænsninger så som at kunne tilberede sin egen mad og sociale deltagelsesbegrænsninger som f.eks. gå til gymnastik eller gå en tur med naboen. Hvor det er muligt tilpasses omgivelserne, og teknologiske løsninger ind tænkes. tildeling På plejeboligområdet bliver budgettet fordelt på baggrund af bl.a. antallet af normerede pladser, pladstyper og antallet af servicekvadratmeter. Med udmøntningen af velfærdsprocenten er plejecentrene blevet tildelt 20 mio. kr. til ekstra personale om aftenen. Udegruppernes budgetter er dels aktivitets- dels rammestyret. På hjemmehjælpsområdet får grupperne afregning via forløbstakster og på trænings- og sygeplejeområdet er grupperne rammestyret. Sygeplejebudgettet er fordelt efter antal sygeplejeborgere og træningsbudgettet baserer sig på gruppernes historiske ressourceforbrug. Sindslidende: Fakta for området 86 Hovedtal og forudsætninger Udvalgenes budgettal og budgetbemærkninger

89 Pladser Antal Borgere der modtager Antal Socialpædagogisk botilbud/bostøtte 222 Hjemmehjælp 655 Beskyttet beskæftigelse/ aktivitetstilbud 255 Sygeplejeydelser 755 Midlertidige botilbud 41 Træning 135 Længerevarende botilbud 60 Øvrige (almene boliger) 85 I forløbet arbejder vi med borgere, som har en svær sindslidelse. Det kan være unge som ældre, der har brug for støtte til uddannelse, job eller et botilbud Som del af arbejdet leverer vi varierende støtte til borgere i eget hjem, botilbud, beskyttet beskæftigelse og dagtilbud, som fx CSD-Odense (Center for socialpsykiatriske dagtilbud). I forløbet er der borgere, som har nedsat funktionsevne på grund af psykisk sygdom. De fleste af dem vil ikke selv kunne overskue og koordinere deres forløb. Derfor bliver forløbet koordineret af en fagperson (koordinator), der har spidskompetencer inden for borgerens problemstillinger. tildeling På aktivitets- og samværstilbud og bostøtte samt støttecentre ligger der ingen budgetmodel til grund for tildelingen. tet bygger på en historisk budgettildeling. På bostøtte forudsættes en ATA tid på 50% af arbejdstidsnormen. ATA tid er en betegnelse for den tid, hvor medarbejderen har brugerkontakt. Brugerkontakt defineres som brugerbesøg, planlagte samtaler via mobil, teamets planlagte telefontid samt samværstid. Udegruppernes budgetter er dels aktivitets- dels rammestyret. På hjemmehjælpsområdet får grupperne afregning via forløbstakster og på trænings- og sygeplejeområdet er grupperne rammestyret. Sygeplejebudgettet er fordelt efter antal sygeplejeborgere og træningsbudgettet baserer sig på gruppernes historiske ressourceforbrug. Aften/nat: Fakta for området Borgere der modtager Antal Hjemmehjælp Sygeplejeydelser 652 Denne forløbsenhed dækker borgere fra alle forløb. Hovedtal og forudsætninger Udvalgenes budgettal og budgetbemærkninger 87

90 tildeling tet til Nat er rammestyret dvs. at de er tildelt et fast budget. tet omfatter hjælp til hjemmeboende samt botilbud og plejecentre. Udegruppernes budgetter er dels aktivitets- dels rammestyret. På hjemmehjælpsområdet får grupperne afregning via forløbstakster og på sygeplejeområdet er grupperne rammestyret. Sygeplejebudgettet er fordelt efter antal sygeplejeborgere. Sundhed og Forebyggelse: Sundhed og Forebyggelse understøtter, koordinere og udvikler Ældre-og Handicapforvaltningens arbejde med sundhed, forebyggelse og frivillighed. Hovedopgaverne for Sundhed og Forebyggelse er at arbejde med sammenhængende patientforløb for hele forvaltningen, at varetage ÆHF s opgaver i Odense Kommunes tværgående arbejde med sundhed, forebyggelse og frivillighed, at varetage ÆHF s opgaver i forhold til OUH, almen praksis, interesseorganisationer og andre lokale aktører og støtte ÆHF s repræsentanter i regionale og nationale opgaver. Sundhed og Forebyggelse er desuden driftsansvarlige for en række tilbud på sundheds- og forebyggelsesområdet. tildeling Der ingen budgetmodel til grund for tildelingen. tet bygger på en historisk budgettildeling. Styringsområde Overførsler mv. Området dækker indtægter vedr. statsrefusion og udgifter til Ældreboliger. Staten refunderer forvaltningens udgifter indenfor Serviceloven. Hvis udgiften til en borger er mellem kr. og kr. pr. år, refunderes 25% og er udgiften større end kr. pr. år, refunderes 50%. Styringsområde Anlæg Der er bevilget anlægsudgifterne til investeringer i velfærdsteknologi. 88 Hovedtal og forudsætninger Udvalgenes budgettal og budgetbemærkninger

91 Beskæftigelses- og Socialudvalget 1. Indledning Beskæftigelses- og Socialudvalget har i 2018 et driftsbudget (Service) på 0,7 mia. kr. Den største andel af budgettet udgøres af lønkroner til medarbejderne i forvaltningen. Der er dog også væsentlige udgiftsposter til drift af IT-systemer, foranstaltningsbudgetter, bidrag til Udbetaling Danmark mv. Kerneopgaven er job og uddannelse og alle forvaltningens medarbejdere arbejder ind i denne opgave. Forvaltningens organisering er centreret omkring kerneopgaven og opgaverne er organiseret i fire enheder og én stab Job Jobrehabilitering Uddannelse Virksomhed & Borgerservice Staben Under Beskæftigelses og Socialudvalget hører også budgettet til Forsørgelses og Sikringsydelser. Der er i 2018 afsat et budget på ca. 3,3 mia. kr. til området. En stor andel af Odense Kommunes samlede budget skal således afsættes til Forsørgelses og Sikringsydelser. De store temaer i 2017/2018 Det væsentligste fokusområde under Beskæftigelses og Socialudvalget i 2018 er nedbringelse af ledigheden i Odense Kommune. Den høje ledighed er samtidig den største sten i skoen i Odense Kommunes økonomi. Det såkaldte forsørgertryk, som er et udtryk for kommunens samlede udgifter til forsørgelsesydelser fordelt på antal borgere i kommunen i alderen år, er alt for højt. Kommunen tildeles budget til udbetalingen af forsørgelses- og sikringsydelser på baggrund af nationale tendenser i ledighedsudviklingen og på baggrund af historiske regnskaber. Odense Kommune er udfordret af en meget høj ledighed. Det betyder, at det budget kommunen tildeles ikke svarer til de udgifter kommunen har til udbetaling af forsørgelses- og sikringsydelser. Eksempelvis tildeles der budget til A-dagpenge efter, hvordan den samlede ledighed ser ud på landsplan. Odense Kommune får en andel af det nationale budget svarende til kommunens andel af ledigheden, men når det samlede budget på landsplan år efter år er faldende, fordi ledigheden på landsplan er nedadgående, vil Odense kommunes andel også falde, selvom ledigheden i kommunen ikke er faldet. Et andet eksempel er sygedagpengeområdet, hvor der tildeles budget efter udgifterne i tidligere regnskabsår, men det svarer ikke nødvendigvis til antallet af sygedagpengemodtagere i budgetåret, hvilket også kan være en udfordring for kommunekassen. Der er i 2016 indført en refusionsreform, der gradvist sænker statens medfinansiering af overførselsudgifterne til alle ledige i takt med at varigheden stiger. Hvor der tidligere var store refusionsind- Hovedtal og forudsætninger Udvalgenes budgettal og budgetbemærkninger 89

92 tægter at tjene for Odense Kommune ved at have mange ledige i aktivering vender refusionsreformen dette billede på hovedet således det bliver dyrt meget dyrt i tabte refusionsindtægter, hvis de ledige ikke kommer hurtigt i arbejde. Målsætningen er en markant faldende ledighed i 2018, som gør det byrådsvedtagne mål om en ledighedsprocent på 3,4% i 2020 opnåeligt. På den baggrund besluttede Odense Byråd i februar 2017 at omlægge beskæftigelsesindsatsen, hvorefter der i højere grad lægges vægt på, at de ledige kommer i kontakt med rigtige virksomheder fremfor at deltage i aktiveringsindsatser. Det giver den bedste mulighed for at opnå et job på ordinære vilkår. Rammen for hele indsatsen er Odense Kommunes beskæftigelsespolitik, som er besluttet af Odense Byråd i Det er indsatsen på den lange bane som skal vende ledighedsudviklingen i Odense Kommune. Den underliggende udvikling er forsigtig positiv men den afgørende vending i ledigheden afventer fortsat. Tallene viser, at vi er gode til at få mange ledige i beskæftigelse men udfordringen består i, at tilgangen af nye ledige er for stor. Vi tror på, at den positive udvikling i ledigheden forstærkes i 2018, og at det lange seje træk er vejen frem mod et varigt fald i ledigheden. På Service følges økonomien tæt gennem hele året med henblik på at undgå merforbrug og det forventes at økonomien er i balance. Der er dog fokusområder, som har særlig bevågenhed gennem Det gælder blandt andet udgifter til domsanbragte samt foranstaltningsøkonomien, der kan variere en del fra år til år. Udgifterne til domsanbringelser er særligt svære at budgettere præcist, da udgifterne afhænger af beslutninger truffet af anden myndighed - nemlig domstolene. Beskæftigelses- og Socialforvaltningen sørger løbende for at sikre luft i økonomien via skarpe visitationer og løbende økonomiske prioriteringer. Et andet fokusområde er Ungerådgivningen, hvor der løbende arbejdes med tilpasning af serviceniveau i forbindelse med visitering til opholdssteder, plejefamilier, døgninstitutioner og forebyggende foranstaltninger. Den øvrige del af økonomien følges også tæt, hvor særligt udgifter til lægeerklæringer, Udbetaling Danmark samt midlertidige botilbud ( 107) er i fokus. Der udvises generel tilbageholdenhed på det administrative område således, at et eventuelt merforbrug på risikoområderne kan imødegås i et vist omfang. 90 Hovedtal og forudsætninger Udvalgenes budgettal og budgetbemærkninger

93 Organisationsdiagram for Beskæftigelses- og Socialforvaltningen: 2. tal kr. (i 2018 priser) Regnskab Service Staben: Ledelsessekretariat HR IT & Data Økonomi Centrale administrationsudgifter Fællesudgifter I alt Uddannelse Administration Myndighed Tilskud Indsatser Institutioner I alt Job Administration Hovedtal og forudsætninger Udvalgenes budgettal og budgetbemærkninger 91

94 1.000 kr. (i 2018 priser) Regnskab Myndighed Indsatser Institutioner I alt Jobrehabilitering Administration Myndighed Tilskud Indsatser Institutioner Væresteder Boligsociale indsatser Sociallæger I alt Virksomhed Administration Virksomhedsindsatser I alt Borgerservice Administration Myndighed Fællesudgifter Borgerserviceydelser I alt Udmøntning moderniserings- og effektiviseringsprogram Tiltag i tet inkl. byrådssager med økonomi til og med Byråd d. 27/ Service i alt ekskl. projekter Projekter med ekstern finansiering Service i alt Hovedtal og forudsætninger Udvalgenes budgettal og budgetbemærkninger

95 1.000 kr. (i 2018 priser) Regnskab Overførselsudgifter mv. garanterede områder og øvrige overførsler Kontant- og uddannelseshjælp Kontantydelse Revalideringsydelse Integrationsydelse Integrationsprogrammet - indsatser og tilskud Sygedagpenge Jobafklaringsforløb - ydelse Jobafklaringsforløb - indsatser Ledighedsydelse Fleksjob inkl. skånejob Ressourceforløb - ydelse Ressourceforløb - indsatser Førtidspension Seniorjob Beskæftigelsesindsatser Løntilskud (kontanthjælp og revalidering) Erhvervsgrunduddannelser Boligsikring/-ydelse Personlig tillæg/helbredstillæg Enkeltydelser Handicapkompenserende ydelser Nettogevinst ved investeringer Lov- og cirkulæreprogram, Byråd d. 23/ garanteret områder og øvrige overførsler Beskæftigelsestilskuddet Hovedtal og forudsætninger Udvalgenes budgettal og budgetbemærkninger 93

96 1.000 kr. (i 2018 priser) Regnskab A-dagpenge, kommunes medfinansiering Løntilskud (A-dagpenge), personlig assistance Midlertidig arbejdsmarkedsydelse Nettogevinst ved investeringer Beskæftigelsestilskuddet Tiltag i tet inkl. byrådssager med økonomi til og med Byråd d. 27/ * * Overførselsudgifter mv. i alt ekskl. projekter Projekter med ekstern finansiering Overførselsudgifter mv. i alt Anm.: Grundet ændringer i kontoplanstrukturen fra 2017 kan regnskabstal for 2016 ikke indsættes på samme detaljeringsniveau som 2017 og frem, så det giver mening at sammenligne. * Reguleringer i Tiltag i tet inkl. byrådssager med økonomi til og med Byråd d. 27/ er indeholdt i de enkelte poster vedr. garanteret områder og øvrige overførsler samt beskæftigelsestilskuddet. Skønnene i 2017 og 2018 er i overensstemmelse beløbene angivet i Økonomisk status 2017 og budget 2018, som er behandlet i Beskæftigelses- og Socialudvalget d. 22. august bemærkninger Styringsområde Service Nedenstående afsnit specificerer budgetposter under styringsområdet Service. Posterne Administration, Myndighed, Tilskud, Indsatser og Institutioner er fællesbetegnelser for budgetposter, der er placeret under flere af forvaltningens fagområder; Uddannelse, Job, Jobrehabilitering samt Virksomhed & Borgerservice. Administration Omfatter lønudgifter samt overhead til administrative medarbejdere på tværs af forvaltningen. Myndighed Fagområdet myndighed indeholder budgetter til myndighedssagsbehandling en opgave, der er placeret i størstedelen af områderne i forvaltningen. Området er defineret som budgetter til medarbejdere, der træffer afgørelser med udgangspunkt i lovgivning. 94 Hovedtal og forudsætninger Udvalgenes budgettal og budgetbemærkninger

97 Tilskud posterne dækker primært over udgifter til tilskud til aktivitets- og samværstilbud (jf. SEL 104). Herudover gives tilskud til rådgivnings- og rådgivningsinstitutioner samt støtte til frivilligt socialt arbejde og øvrige sociale formål (jf. SEL 18). Indsatser Dækker over forskellige typer af indsatser på hhv. beskæftigelsesområdet og socialområdet på tværs af forvaltningen. Institutioner Kategorien indeholder forskellige typer af institutionsdrift i forvaltningen. Staben: Staben indeholder følgende 4 afdelinger: Ledelsessekretariat, HR, IT & Data samt Økonomi. De oplistede budgetter i tabellen dækker over lønudgifter og overhead forbundet med driften af de enkelte afdelinger, og kan dermed kategoriseres som klassiske administrationsudgifter. Herudover udgøres budgettet i Staben af centrale administrationsudgifter og fællesudgifter, der specificeres nærmere nedenstående. Centrale administrationsudgifter Omfatter lønudgifter til koncernledelse og studentermedhjælpere samt udgifter til PHD-projekter. Endvidere indeholder området diverse budgetposter forbundet med koncernledelsen samt puljer placeret herunder. Fællesudgifter Området omfatter centralt placerede puljer, budgetter knyttet til administrationsbygninger samt budgetter til Kommunalbestyrelsesmedlemmer. De væsentligste budgetposter på området er centrale IT-udgifter samt administrations-bidrag til Udbetaling Danmark. Herudover rummer Fællesudgifter budgetterede indtægter forbundet med Borgerservice-ydelser, budgetterede udgifter til lægeerklæringer og tandlægehonorar samt øvrige mindre udgifter fælles for forvaltningen herunder udgifter til Jobmesser for ledige og Dialogforum Odense. Uddannelse (inkl. CFU) På uddannelsesområdet er budgettet på styringsområdet Service fordelt mellem posterne Administration, Myndighed, Tilskud, Indsatser og Institutioner. De væsentligste budgetposter er udgifter til Indsatser og Institutioner. Indsatser Under indsatser er de største budgetområder Ungdommens Uddannelsesvejledning Odense og Omegn, budget til produktionsskoler samt budgetter til botilbud til midlertidigt ophold (jf. SEL 107) til personer med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer Hovedtal og forudsætninger Udvalgenes budgettal og budgetbemærkninger 95

98 internt og eksternt køb af pladser inden for området. Endvidere indeholder området budget til opholdssteder mv. for børn og unge, forebyggende foranstaltninger for børn og unge, plejefamilier, forebyggende indsatser for ældre og handicappede (intern bostøtte), behandling af stofmisbrugere (SEL 101 og SUL 142) samt botilbud for personer med særligt sociale problemer (SEL ) herunder udgifter forbundet med Krisecenter Odense samt boafdelingen på forsorgshjemmet St. Dannesbo. I CFU udgør de største budgetposter under indsatser udgifter til opholdssteder for børn og unge, udgifter til forebyggende foranstaltninger for børn og unge (støttekontaktpersoner, familiebehandling mv.) samt udgifter til sikrede døgninstitutioner for børn og unge. Institutioner Hovedparten af budgettet på institutionsområdet anvendes på behandling af stofmisbrugere (jf. SEL 101 og SUL 142), på ungdomsuddannelser for unge med særlige behov derunder STU og Bostøtte & Mentorer på Kollegiet Mosegårdsvej samt på specialpædagogisk bistand til voksne (Aktivitet og Undervisning samt STU-service). Derudover udgør udgifter til Botilbud til midlertidigt ophold (jf. SEL 107) herunder Kollegiet Nyborgvej, STU Boafdelingen Brangstrup, CSV Vestfyn Kollegiet væsentlige poster i budgettet. Job: På jobområdet udgøres det samlede budget på Service af budgetposter på Administration, Myndighed og Indsatser. Den væsentligste budgetpost på området er uden sammenligning udgifter til myndighedssagsbehandling, der som tidligere beskrevet dækker over lønudgifter til medarbejdere, der træffer afgørelser med udgangspunkt i lovgivning. Myndighed Under jobområdet er der hovedsageligt tale om medarbejdere, som træffer afgørelser på baggrund af lovgivning på beskæftigelsesområdet herunder integration og sygedagpenge. Jobrehabilitering: I Jobrehabilitering udgøres budgettet på styringsområdet Service af budgetposter til Administration, Myndighed, Tilskud, Indsatser, Institutioner, Væresteder, Boligsociale indsatser samt Sociallæger. De væsentligste budgetposter er udgifter til Myndighed, Tilskud, Indsatser og Institutioner. Myndighed Udgifterne til myndighedssagsbehandling på Jobrehabiliteringsområdet vedrører lønudgifter til sagsbehandlere inden for Servicelovens område samt på beskæftigelsesområdet. Tilskud Under tilskud udgør de væsentligste budgetposter, givet efter SEL 104, tilskud til dag- og natvarmestuer, Paraplyen, Kirkens Korshærs Byarbejde og Herberg samt Det Grønlandske Hus. Herudover ydes tilskud til frivilligt socialt arbejde herunder en række foreninger - jf. SEL 18, ligesom der på området er budgetteret med udgifter til stofindtagelsesrum. 96 Hovedtal og forudsætninger Udvalgenes budgettal og budgetbemærkninger

99 Indsatser De største budgetposter under kategorien er udgifter til botilbud for personer med særlige sociale problemer (jf. SEL ). Der er tale om udgifter til forsorgshjem og kvindekrisecentre, alkoholbehandling og behandlingshjem for alkoholskadede (jf. SUL 141) herunder både dag- og døgnbehandlingstilbud samt behandling af stofmisbrugere (jf. SEL 101 og SUL 142) ligeledes udgifter til både dag- og døgnbehandlingstilbud. Endelig udgør en lille andel budget til mentorer for udsatte borgere. Figuren nedenfor viser forventningen til udgiftsniveauet til indsatser for Odense borgere til alkohol- og misbrugsbehandling i Helårspersoner 2016 Alkoholbehandling, døgnophold 0,2 Alkoholbehandling, ambulant 129,0 Unge og rusmidler, ambulant 149,7 Stofmisbrugsbehandling, døgnophold 3,2 Stofmisbrugsbehandling, ambulant 402,1 I alt 684,2 Anm: Behandlingsområdet omfatter køb af indsatser for Odense borgere inkl. Unge og Rusmidler, som organisationsmæssigt hører til fagområdet Uddannelse. Effektiviseringer vedr. Sammenhængende borgerforløb er ikke på nuværende tidspunkt udmøntet i Hovedtal og forudsætninger Udvalgenes budgettal og budgetbemærkninger 97

100 Institutioner På området institutioner udgør de væsentligste budgetposter Botilbud for personer med særlige sociale problemer (SEL ) - budgettet dækker driften af forsorgshjemmet St. Dannesbo og driften af Krisecenter Odense, budget til alkoholbehandling og behandlingshjem for alkoholskadede (SUL 141) drift af Alkoholbehandlingen i Bjergegade og endelig budget til behandling af stofmisbrugere (jf. SEL 101 og SUL 142) drift af Behandlingscenter, afdeling for voksne. Herudover er der en række mindre budgetområder, som er specificeret nedenfor. Boligsociale indsatser Området dækker over budgetter til støtte- og kontaktpersonordning for stof- og alkoholmisbrugere og hjemløse, budgetter til akut boligformidling, budget til opsøgende team ift. udsatte borgere, budget til vedligehold af kanyleautomater, budget til værested for alkoholikere samt budget til tandlægeklinik for udsatte voksne. Væresteder Området indeholder budget til drift af forvaltningens 4 væresteder samt budget til drift af Sundhed & Væresteder forvaltningens sundhedscenter. Sociallæger til drift af afdelingen for sociallæger. Sociallægernes kerneydelser er lægefaglig konsulentbistand til sagsbehandlere i Beskæftigelses- og Socialforvaltningen samt eksterne kommuner. Virksomhed: I Virksomhed udgøres budgettet på styringsområdet Service af to budgetposter på hhv. Administration og Virksomhedsindsatser. Virksomhedsindsatser er langt den største budgetpost på området, hvorfor den specificeres yderligere efterfølgende. Virksomhedsindsatser Den væsentligste udgift på området er lønudgifter til medarbejdere, der foretager opsøgende arbejde ift. virksomheder dels med henblik på at sikre kvalificeret arbejdskraft til virksomhederne, men lige så væsentligt med det formål at åbne muligheder for praktikker, løntilskud og ordinære jobs. Borgerservice: Det samlede budget på styringsområdet Service i Borgerservice udgøres af budgetter til Administration, Myndighed, Fællesudgifter og Borgerserviceydelser. De væsentligste budgetposter er Myndighed og Borgerserviceydelser. Myndighed tet dækker over lønudgifter til sagsbehandlere beskæftiget med ydelsessagsbehandling inden for følgende områder: Enkeltydelser, Kontanthjælp, Sygedagpenge og Tilskud til pensionister. Herudover indeholder området udgifter til medarbejdere beskæftiget med opgaver i relation til folkeregister og vielser. 98 Hovedtal og forudsætninger Udvalgenes budgettal og budgetbemærkninger

101 Borgerserviceydelser Kategorien dækker over budgetterede udgifter til drift af kommunens kontaktcenter samt budgetterede udgifter til borgerrådgivere. Både Kontaktcentret og borgerrådgivere arbejder med straksafklaring i forhold til diverse borgerhenvendelser på tværs af kommunen. Derudover håndteres udstedelse af blandt andet sundhedskort, pas, kørekort og parkeringstilladelser mv. Fordelingen af ovenstående budgetposter under styringsområdet Service er illustreret i nedenstående figur. Anm: Administration omfatter udgifter til administration i hele forvaltningen inkl. Stabens 4 afdelinger Styringsområde Overførsler mv. Overførselsudgifter er kommunens udgifter til overførselsindkomster og andre kontante ydelser til borgerne. En ydelse kan være midlertidig eller permanent, men den gives altid på baggrund af lovgivning. Kontanthjælp, ledighedsydelse og sygedagpenge er eksempler på midlertidige ydelser, mens førtidspension er et eksempel på en permanent ydelse. Derudover indgår eksempelvis også udgifter til revalidering og personer ansat i fleksjob. Endelig indeholder overførselsudgifter en række udgifter vedr. integration samt ydelser, der specifikt er rettet mod den enkelte borgers behov eksempelvis boligsikring. Der er tilknyttet en statslig refusion til mange af overførselsudgifterne. Staten refunderer således en andel direkte til kommunen. Refusion vedrørende overførselsindkomster er afhængig af borgerens varighed på ydelse, dermed nedtrappes refusionssatsen over tid fra 80 procent de første fire uger, 40 procent fra uge 5-26, 30 procent fra uge og 20 procent fra efter uge 52. Refusion af udgifter til beskæftigelsesindsatser bliver hovedsageligt refunderet med 50 procent, dog er dette afhængig af, hvilken indsats der tilbydes og til hvilken ydelsesmodtager. Skiftende konjunkturer og den samtidige påvirkning af antallet af ledige borgere giver konstante styringsudfordringer. Hertil kommer kontinuerlige reformer på beskæftigelsesområdet, der med et kortere eller længere perspektiv aktivt forsøger at give ny retning ud fra samfundsmæssige hensyn. Det er i denne virkelighed, at kommunen skal løfte sin opgave på beskæftigelsesområdet. Hovedtal og forudsætninger Udvalgenes budgettal og budgetbemærkninger 99

102 På den ene side beregner Beskæftigelses- og Socialforvaltningen skøn for antallet af ledige, aktiveringsindsatser, ydelser og i sidste ende et budget for hvert område, f.eks. opdelt på førtidspension, kontanthjælp, forsikrede ledige eller aktivering. På den anden side er der fra statslig side lagt et skøn for de økonomiske rammer for beskæftigelsesområdet for kommunen. Området reguleres med en budgetmodel, der grundlæggende tager udgangspunkt i de statslige skøn for kommunens udgifter. Herfra trækkes Beskæftigelses- og Socialforvaltningens budget. Forskellen, hvad enten den er positiv eller negativ, tilgår en reservationspulje under Økonomiudvalget. Reservationspuljen kan reguleres løbende, når Beskæftigelses- og Socialforvaltningen udarbejder en ny prognose i foråret i budgetåret, når Økonomiaftalen er indgået for det nye budgetår, ved budgetopfølgningssagen pr. 1/10, og endelig reguleres puljen ved regnskabet og ved efterreguleringen af beskæftigelsestilskuddet. Det betyder, at reservationspuljen er endelig i august året efter budgetåret. Et merforbrug finansieres af kassen, mens et mindreforbrug indgår i det kommende budget til politisk prioritering. Nedenfor er fordelingen af de budgetposter, der vedrører indkomstoverførsler illustreret samlet en budgetpost på ca. 3 mia. kr. for Herudover vises hvor mange fuldtidspersoner, der var tale om i Fuldtidspersoner på indkomstoverførsler mv Antal i støttet beskæftigelse Arbejdsmarkedsparate Ikke arbejdsmarkedsparate Førtidspension I alt Hovedtal og forudsætninger Udvalgenes budgettal og budgetbemærkninger

103 Anm.: Området for forsørgelses- og sikringsydelser følger en speciel budgetmodel og tallene vil derfor blive opdateret i forbindelse med udarbejdelsen af Økonomisk Status i august Børn- og Ungeudvalget 1. Indledning Børn- og Ungeudvalget har i 2018 et budget på 2,9 mia. kr. Udvalgets område omfatter skoler, dagtilbud, sundhed- og forebyggelsestiltag, specialiserede socialindsatser til børn og unge, samt en central forvaltning. Medarbejderne på områderne arbejder hver dag for at give børn og unge den bedst mulige start på livet. På børn- og ungeområdet afhænger udgiftsbehovet i høj grad af udviklingen i antallet af borgere i aldersgruppen 0-18 år. Samtidig har udviklingen indenfor kommunens skoledistrikter og indenfor aldersgrupperne 0-5 år og 6-16 år stor betydning for planlægningen af kommunens tilbud for børn og unge. Flere børn og unge i byen I 2018 forventer Odense Kommune, at næsten børn og unge i alderen 0-18 år er bosat i kommunen. Heraf forventes ca i alderen 0-5 år at danne baggrund for efterspørgslen på dagtilbudsområdet og i den skolepligtige alder 6-16 år, forventes mere end Antallet af børn og unge i alderen 0-18 år forventes i den aktuelle befolkningsprognose at stige til næsten i Mere velfærd til børn og unge I Odense Kommune er den gode barndom et mål i sig selv. Odenses børn skal møde verden med en høj faglig og social selvtillid. De skal føle sig som betydningsfulde deltagere i det større fællesskab, hvor de kan mærke glæde ved livet. Mange mønsterbrydere skal være et kendetegn for Odense. Ligesom forebyggelsesindsatsen også er et vigtigt fokus, hvor udgangspunktet er så tidlig en indsats som muligt. Børn- og ungeområdet er med 2017 tildelt 95,6 mio. kr. til at understøtte disse ambitioner for de yngste børn, skolebørnene og børn i udsatte positioner. De store temaer Børn- og Ungeudvalget har besluttet, at Børn- og Ungeforvaltningen fra 2017 skal have ekstra fokus på tre faglige temaer - sprog, dannelse og tidlig indsats. Sprog er valgt som tema, fordi det er helt afgørende for både trivsel og indlæring. Børns indlæringsevner styrkes, når de bliver bedre til både tale- og skriftsprog. Sprogkundskaberne har stor betydning for resten af livet, og netop derfor har Børn- og Ungeudvalget valgt at stille ekstra skarpt på sprog. Dannelse har fået fornyet relevans. Når børnene er helt små, skal de lære sig selv at kende. De skal styrke deres sociale evner. Derfor skal børnene, både når de er helt små og i skolealderen, møde voksne, der ser dem og deres potentialer. Det er med til at ruste dem til at møde verden og give dem robusthed og erfaringer med at fortsætte, selv når de møder modstand. Hovedtal og forudsætninger Udvalgenes budgettal og budgetbemærkninger 101

104 Den tidlige indsats er helt central for barnets trivsel, uanset hvor gammel barnet er. Derfor er det vigtigt, at begyndende vanskeligheder og mistrivsel opdages tidligt, så børn og deres familier oplever den bedste støtte, hvis de har behov for hjælp. Organisationsdiagram for Børn- og Ungeforvaltningen: 2. tal kr. (i 2018 priser) Regnskab Styringsområde Service Tværgående BUF Fællesudgifter I alt Stab Politik og Strategi Økonomi og Styring Fællesudgifter Hovedtal og forudsætninger Udvalgenes budgettal og budgetbemærkninger

105 1.000 kr. (i 2018 priser) Regnskab I alt Skole Almindelig undervisning klassetrin Særlig undervisning Skolefritidsordning Ungdomsskole Musikskole Bidrag til staten Fællesudgifter Sekretariat I alt Dagtilbud Dagpleje Daginstitutioner Private pasningstilbud Fællesudgifter Pladsanvisning/Forældrebetaling Sekretariat I alt Sundhed og Forebyggelse Tværfaglig sundhed og forebyggelse Børn- og Ungelæger Odense Tandpleje Kommunikationscenter Odense Ledelsessekretariat for Sundhed og Forebyggelse I alt Familie og Velfærd Specialpædagogisk Rådgivning Børneterapien Børn- og Ungerådgivningen Handicap Hovedtal og forudsætninger Udvalgenes budgettal og budgetbemærkninger 103

106 1.000 kr. (i 2018 priser) Regnskab Børn- og Ungerådgivningen Social Indsatser Børn og Unge SSP Fællessekretariatet I alt Udmøntning moderniseringsog effektiviseringsprogram Tiltag i tet inkl. byrådssager med økonomi til og med Byråd d. 27/ Service i alt Styringsområde Overførselsudgifter mv. Børn- og Ungerådgivningen Handicap Overførselsudgifter i alt Styringsområde Anlæg Tværgående Anlægsudgifter i alt bemærkninger Styringsområde Service Tværgående tet på området vedrører udgifter til tværgående områder i Børn- og Ungeforvaltningen. De største budgetposter vedrører arbejdsskadeforsikring og strategiske tiltag på området. Børn- og Ungeudvalgtes andel af sammenhængende borgerforløb på 14,9 mio.kr. fra 2018 er placeret centralt til senere udmøntning på fagområderne. Staben tet på området vedrører udgifter til løn og øvrig drift for de to afdelinger i staben. Afdelingen Politik og Strategi varetager den politiske betjening af det politiske niveau og den administrative topledelse, den tværgående strategiske udvikling af børn- og ungeområdet, strategisk HR, koordinering af tværgående og strategiske processer, kvalitetsudvikling og strategisk intern og ekstern kommunikation. Afdelingen Økonomi og Styring binder opgaver vedrørende planlægning og styring af økonomiske, personalemæssige og kapacitetsmæssige ressourcer sammen og betjener de øvrige afdelinger på 104 Hovedtal og forudsætninger Udvalgenes budgettal og budgetbemærkninger

107 en række områder. Herunder tilrettelæggelse af tværgående processer, budget og regnskab, ledelsesinformation, økonomiadministration, personaleadministration og digitalisering. Skole Områdets budget Fakta for området 1% 6% 5% 2018 Skole 13% 0% 1% Almindelig undervisning Særlig undervisning Skolefritidsordning Ungdomsskole Musikskole Antal indmeldte elever 2016/2017 Folkeskoler (0-9. klasse) Specialskoler og specialklasser Odense borgere 699 3% 71% Bidrag til staten Fællesudgifter - Borgere fra andre kommuner 140 Ungdomsskole (inkl. 10. klasse) 796 Sekretariat Privat-, friskoler ( klasse) 4202 Efterskoler 765 Øvrige (hjemmeundervisning m. m.) 254 Samlet antal indmeldte elever Antal indmeldte i SFO pr. september Odense Kommune har 33 almenskoler og 2 specialskoler. Dertil er der 19 privatskoler i kommunen. På skoleområdet arbejdes der fortsat ihærdigt med realiseringen af folkeskolereformen. Der indhøstes gode og brugbare erfaringer, og der vil i de kommende år fortsat være behov for en intensiv indsats, før reformens mange nye elementer er omsat til skolehverdag. Samtidig vil der i 2018 være yderligere fokusering på sprog, dannelse og tidlig indsats. Almindelig undervisning tet på området udgør 70 pct. af det samlede budget på skoleområdet. tet vedrører hovedsageligt drift og udvikling af kommunens skoler, som løbende har en opgave med at udvikle undervisningen, for at leve op til folkeskolens målsætninger om at: andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige. andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik skal reduceres. elevernes trivsel skal øges. Hovedtal og forudsætninger Udvalgenes budgettal og budgetbemærkninger 105

108 modellerne på skoleområdet består hovedsagelig af aktivitetsbaserede modeller, som primært fastsættes på baggrund af elev- og klassedannelsen i marts måned, forud for kommende skoleår. Derudover tildeles skolerne faste budgetter primært til ledelse, administration og bygningsvedligeholdelse. Særlig undervisning tet på området vedrører kommunens udgifter til specialskoletilbud, samt indtægter fra salg af pladser til andre kommuner. Der arbejdes til stadighed med, at alle børn og unge er i meningsfyldte læringsfællesskaber. Målsætningen er, at mindst 95 pct. af eleverne fra Odense Kommune går i et alment tilbud. For de øvrige elever arbejdes der dynamisk med, at eleverne er i et specialtilbud så tæt på almenområdet som muligt og gerne i samarbejde med almenskolen. Der udvikles løbende nye tilbud, som tilgodeser dette; eksempelvis specialfleks, modtagefleks og tale/sprog-tilbud på almenskolen. Skolefritidsordning tet på området vedrører drift og udvikling af kommunens SFO tilbud, samt indtægter fra forældrene egenbetaling og udgifter til søskendetilskud og økonomisk friplads. Der er i dag SFO for elever i 0. og til og med 3. klasse på alle folkeskoler i Odense Kommune, samt forårssfo for kommende skolebørn mellem 1. marts og 31. juli. Pr. 1. august 2017 etableres, som noget nyt, et særligt tilrettelagt SFO2 tilbud for elever i 4. klasse på folkeskolerne. Tilbuddet har fokus på fællesskaber, motivation, læring og trivsel. Indholdet i SFO2 bliver traditionelle SFO- og klublignende aktiviteter, suppleret med aktiviteter i samarbejde med lokalområdets fritids- og foreningsliv. modellen for SFO er aktivitetsbaseret og skolernes budgetter reguleres på baggrund af faktiske ændringer. Ungdomsskole tet på området vedrører drift og udvikling af kommunens ungdomsskole. Pr. 1. august 2017 sammenlægges de 3 nuværende ungdomsskoler til én ungdomsskole; UngOdense. I forbindelse hermed nedlægges klubtilbuddet i sin nuværende form, og der etableres 9-12 større ungdomscentre, fordelt i 3 regioner. Der sker en tættere kobling end i dag til ungdomsskolernes fritidsundervisning og øvrig virksomhed, og der samskabes med lokalområdet, herunder foreningslivet og frivillige sociale organisationer, således at ungdomscentrene kommer til være ramme for mangfoldige aktivitetstyper og indsatser. Musikskole tet på området vedrører drift og udvikling af kommunens musikskole. Musikskolen arbejder med at udvikle det tværgående samarbejde med kommunens forskellige institutioner, herunder daginstitutioner og skoler og arbejder aktivt på at udvikle og fremme det lokale musikmiljø i Odense Kommune. A.P. Møller Fonden har i 2017 bevilget 2,6 mio. kr. til, at Odense Musikskole kan opkvalificere musiklærerne på Odense Kommunes folkeskoler. Formålet er at kunne give eleverne et større udbytte af musikundervisningen. 106 Hovedtal og forudsætninger Udvalgenes budgettal og budgetbemærkninger

109 Bidrag til staten tet på området vedrører de kommunale udgifter til tilskud til frie grundskoler og efterskoler. Kommunen opkræves en fast takst pr. barn/ung i tilbuddene. Taksten fastsættes årligt i forbindelse med Finansloven. Fra 2017 stiger de kommunale udgifter med ca. 3 pct., som følge af stigende takster. Fællesudgifter tet på området vedrører udgifter til fælles møder, arrangementer m.m. på fritidsområdet, samt indtægter vedr. Enghaveskolens Børnehave (Specialbørnehave). Sekretariat tet på området vedrører løn og øvrig drift for ledelse, fagkonsulenter og sekretariatsfunktioner i Skoleafdelingen. Dagtilbud Områdets budget 2018 Dagtilbud 2% 0% 1% 12% 18% 67% Dagpleje Daginstitutioner Private pasningstilbud Fællesudgifter Pladsanvisning/ Forældrebetaling Sekretariat Fakta for området Kommunale dagtilbud Planlægningstal 2017 Enheder/Børn Antal børneinstitutioner 20 Antal børnehuse 129 Heraf selvejende børnehuse 14 Forventet antal vuggestuebørn Forventet antal børnehavebørn Forventet antal passede børn i alt Forventet antal dagplejere 401 Forventet antal dagplejebørn På dagtilbudsområdet vil der i 2018 fortsat være øget faglig fokus på det pædagogiske arbejde med læreplaner, samt fokusering på sprog, dannelse og tidlig indsats. Dette gælder for alle områdets tilbud for børn i aldersgruppen 0-5 år, herunder dagpleje, vuggestuer, børnehaver, integrerede børnehuse, ressourcebørnehuse samt en specialbørnehave. Størstedelen af budgettet på området er aktivitetsbestemt og budgettet tilpasses den forventede aktivitet i det enkelte år. Planlægningsgrundlaget for aktiviteten har dermed stor betydning for økonomien på området. I prognosen for antal børn i aldersgruppen 0-5 år forventes en stigning fra i 2018 til i Denne udvikling medfører et behov for at tilpasse kapaciteten i de kommunale tilbud. Hovedtal og forudsætninger Udvalgenes budgettal og budgetbemærkninger 107

110 Dagpleje tet på området vedrører primært lønudgifter til dagplejere og indtægter fra forældrenes egenbetaling for en dagplejeplads, samt budget til udgifter vedrørende økonomiske fripladser og søskendetilskud. Endvidere indeholder budgettet lønudgifter til ledelse og tilsynsførende dagplejepædagoger, samt drift af legestuer m.v. Dagplejen er inddelt i tre geografiske dagplejeområder - Nord, Syd og Vest - med et antal dagplejere i hvert område. Dagplejerne samles med børnene ca. hver 14. dag i lokale legestuegrupper. modellen på området består hovedsageligt af en række aktivitetsbaserede budgettildelinger, samt et antal faste budgettildelinger. I budgetmodellen indgår forventede aktivitetstal og en prisfremskrevet enhedspris. Daginstitutioner tet på området vedrører primært 20 børneinstitutioner, som hver har et forskelligt antal børnehuse, varierende i størrelse fra 30 til 125 børn. tet på området vedrører ligeledes indtægter fra forældrenes egenbetaling for en institutionsplads, samt udgifter til økonomiske fripladser, søskendetilskud og en række fællesudgifter vedrørende de kommunale institutioner. modellen på området består hovedsageligt af en række aktivitetsbaserede budgettildelinger, samt et antal faste budgettildelinger. I budgetmodellen indgår forventede aktivitetstal og en prisfremskrevet enhedspris. Private pasningstilbud tet på området vedrører udgifter til tilskud til private pasningstilbud. Herunder 18 privatinstitutioner, privat pasning for ca. 400 børn, pasning af egne børn og tilskud til puljeordning. I de senere år er der konstateret en stigning i antallet af børn i private pasningstilbud og dermed i kommunens udgifter til området, hvorfor området fortsat er et opmærksomhedspunkt i de kommende år. modellen på området består af en forventet aktivitet hos de private pasningstilbud, samt et tilskud pr. barn, som beregnes på baggrund af kommunens udgifter til de kommunale pasningstilbud. Fællesudgifter tet på området vedrører mellemkommunale afregninger, samt en række fællesudgifter vedrørende de kommunale dagtilbud. Herunder ejendomsudgifter til eksterne lejemål og IT-fagsystemer. Pladsanvisning/Forældrebetaling tet på området vedrører udgifter til administration af kommunens pladsanvisning og forældrebetaling, herunder daglig anvisning af pladser i kommunens dagtilbud, vejledning af forældre og opkrævning af forældrenes egenbetaling. 108 Hovedtal og forudsætninger Udvalgenes budgettal og budgetbemærkninger

111 Sekretariat tet på området vedrører udgifter til løn og øvrig drift for ledelse, fagkonsulenter og sekretariatsfunktion i afdelingen. Sundhed og Forebyggelse Områdets budget 2018 Sundhed og Forebyggelse 39% 4% 2% 2% 53% Tværfaglig sundhed og forebyggelse Børn og Ungelæger Odense Tandpleje Kommunikationscenter Odense Ledelsessekretariatet for Sundhed og Forebyggelse Fakta for området Antal fuldtidsansatte 2016 Psykologer 28 Tale-/Sprogkonsulenter 15 Fysioterapeuter/Ergoterapeuter 9 Sundhedsplejen 44 Familiebehandlere 13 Sprogstøttepædagoger 4 Projektansættelser 22 Sundhed og Forebyggelse løfter opgaven for fremme af sundheden blandt alle børn og unge i alderen 0-18 år i Odense Kommune. Området dækker over de første sundhedssamtaler med forældre, der venter deres første barn, til den unge teenager, som er ved at færdiggøre folkeskolen. Hovedformålet er at fremme mental og fysisk sundhed, samt at forebygge, frem for at behandle - alt sammen gennem tidlige indsatser. Det forebyggende arbejde dækker over tandpleje, sundhedspleje, konsultationer og indsatser ift. trivsel, sanser og motorik, tilbagevenden fra længerevarende sygdomme, problemer i enten skole eller hjem, tale-/sprog indsatser, m.v. Tværfaglig sundhed og forebyggelse tet på området vedrører udgifter til løn og øvrig drift. De tværfaglige sundhed- og forebyggelsesenheder dækker over psykologer, sundhedsplejen, ergo- og fysioterapeuter, tale-/sprogkonsulenter, familiebehandlere og sprogstøttepædagoger. Der arbejdes både med konsultative forløb og målrettede indsatser. Børn- og Ungelæger tet på området vedrører udgifter til løn og øvrig drift. En af de vigtigste opgaver for børn- og ungelægerne er at forestå det tværgående sundheds- og forebyggelsessamarbejde i hele kommunen og med sygehusverdenen. Odense Tandpleje tet på området vedrører udgifter til løn og øvrig drift. Tandplejen varetager kommunens opgaver i forhold til at forebygge og behandle børn- og unges tænder og tandhygiejne. Hovedtal og forudsætninger Udvalgenes budgettal og budgetbemærkninger 109

112 Derudover har tandplejen tre entreprenøropgaver, hvor tandplejen som entreprenør leverer ydelser til henholdsvis ÆHF og andre fynske kommuner mod betaling: Specialtandplejen, hvor borgere med psykiske og fysiske handicap behandles. Omsorgstandplejen, hvor voksne borgere, herunder pensionister, behandles. Tandreguleringscentret, hvor unge med tandreguleringsbehov behandles. Området varetages i samarbejde med andre kommuner. Kommunikationscenter Odense tet på området vedrører udgifter til løn og øvrig drift og udmøntes ud fra den besluttede fordeling af ressourcer. Kommunikationscenter Odense varetager en lang række opgaver i forbindelse med børn og unges tale-, høre- og sprogvanskeligheder. Desuden tilbydes voksne med særlige behov også intensive forløb. Ledelsessekretariatet for Sundhed og Forebyggelse tet på området vedrører udgifter til løn og øvrig drift til sundhed- og forebyggelseschefen og en rådgiver, som varetager den overordnede ledelse af afdelingen. Den øvrige sekretariatsbetjening varetages af fællessekretariatet, som er placeret under Familie og Velfærd. Familie og Velfærd Områdets budget Fakta for området 2018 Familie 9% 9% 1% og Velfærd 2% 2% 21% 56% Specialpædagogisk Rådgivning Børneterapien Børn og Ungerådgivningen Handicap Børn og Ungerådgivningen Social Indsatser Børn og Unge SSP Anbringelsestyper Antal anbringelser Marts 2017 Uledsagede flygtningebørn 16 Netværkspleje 20 Familiepleje 222 Eget værelse og skoleophold 5 Døgninstitution og opholdssteder 107 Familie og Velfærd løfter Odense Kommunes mest specialiserede socialindsatser for børn og unge i alderen 0-18 år og dækker: Myndighedssagsbehandling Sociale indsatser Specialrådgivning Ergo- og fysioterapi til børn og unge med særlige vanskeligheder på disse områder SSP 110 Hovedtal og forudsætninger Udvalgenes budgettal og budgetbemærkninger

113 Specialpædagogisk Rådgivning tet på området vedrører udgifter til Pædagogisk psykologisk rådgivning, samt udgifter til anbragte børn skolegang i andre kommuner og på opholdssteder (interne skoler). Specialpædagogisk Rådgivning giver rådgivning og vejledning til specialbørnehaver, specialskoler og øvrige specialpædagogiske skoletilbud. Børneterapien tet på området vedrører udgifter til løn og øvrig drift. Børneterapien er et kommunalt ergo- og fysioterapeutisk tilbud rettet mod børn, der har behov for en særlig indsats i forholdt til sanser og motorik både i forhold til småbørn og skolebørn. Børn- og Ungerådgivningen Handicap tet på området vedrører udgifter til foranstaltninger til handicappede børn og unge, kontante ydelser, såsom merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste, samt udgifter til administration og myndighedssagsbehandling. Børn- og Ungerådgivningen Handicap har med familier at gøre, der forsørger et barn hjemme under 18 år. Barnet/den unge har en betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller en indgribende kronisk eller langvarig lidelse. Medarbejderne i Børn- og Ungerådgivning Handicap varetager sagsbehandling omkring barnet/den unge og familien, herunder råd og vejledning om økonomisk støtte, samt andre tilbud til barnet/den unge og familien. Børn- og Ungerådgivningen Social tet på området vedrører udgifter til anbringelser inkl. afledte udgifter i forbindelse med anbringelsen, samt udgifter til eksterne forebyggende foranstaltninger, administration og myndighedssagsbehandling. Børn- og Ungerådgivningen Social arbejder med børn og unge i forhold til socialt udsatte familier og iværksætter sociale hjælpeforanstaltninger. Indsatser Børn og Unge tet på området vedrører udgifter til interne forebyggende foranstaltninger, samt udgifter til administration og myndighedssagsbehandling. Center for Indsatser til Børn og Unge varetager et bredt spektrum af opgaver, der fordeler sig på fire forskellige områder: SSP forebyggende behandling dagbehandling alternativ til anbringelse anbringelser (døgnbehandling) tet på området vedrører udgifter til løn og øvrig drift. SSP Odense bygger på et kriminalpræventivt samarbejde mellem Odense Kommune, Fyns Politi og boligorganisationerne i Odense. SSP Odense arbejder med en helhedsorienteret tilgang og har til formål at opbygge netværk på tværs af institutioner og organisationer, for at gøre børn og unge mellem 0-24 år robuste overfor risikoadfærd. Hovedtal og forudsætninger Udvalgenes budgettal og budgetbemærkninger 111

114 Fællessekretariat tet på området vedrører udgifter til løn og øvrig drift. Fællessekretariatet varetager generelle sekretariatsfunktioner i forhold til både Familie og Velfærd samt Sundhed og Forebyggelse og understøtter hhv. sundheds- og forebyggelseschefen og familie- og velfærdschefens arbejde. Styringsområde Overførsler mv. Overførsler tet på området vedrører udgifter på handicapområdet til tabt arbejdsfortjeneste og merudgifter, hvor der er 50 pct. statsrefusion på udgifterne. Endvidere er budgettet vedr. refusion for særlig dyre enkeltsager placeret her. Reglerne vedr. refusion i forhold til særligt dyre enkeltsager betyder, at kommunerne får refunderet en del af deres udgifter, når en social enkeltsag overstiger et vist udgiftsniveau. Ordningen skal mindske den økonomiske belastning for kommuner med dyre sociale enkeltsager. Styringsområde Anlæg Tværgående Der er i budget 2015 afsat 5 mio.kr. årligt til et treårigt projekt; Talent, Potentiale og Social Mobilitet. Ubrugte midler fra er overført til Hovedtal og forudsætninger Udvalgenes budgettal og budgetbemærkninger

115 Revurdering af budget på de konjunkturfølsomme anlægsområder Den økonomiske strategi udgør rammerne for de konjunkturfølsomme anlægsområder. Områderne er kendetegnet ved at være styret af udefrakommende faktorer, som Odense Kommune ikke kan påvirke og som spiller en meget stor rolle i budgetlægningen og økonomistyringen af områderne. Det medvirker til at øge budgetusikkerheden på områderne, og det er derfor en grundtanke bag den økonomiske strategi, at disse områder er knyttet til Økonomiudvalget, så der kan være opmærksomhed på områderne fra øverste strategiske niveau, ligesom Økonomiudvalget herigennem får mulighed for at træffe modforanstaltninger. Årshjul Årshjulet for de konjunkturfølsomme områder er, at By- og Kulturudvalget i dets budgetbidrag laver en revidering af budgettet samt en anbefaling af eventuelle ændringer eller nye store projekter til Økonomiudvalget. Økonomiudvalgets rolle er herefter at fastsætte den strategiske retning, herunder overordnet budget og mindste lagerbeholdninger, samt tage stilling til væsentlige konkrete muligheder og problemstillinger. at dele erfaringer fra eksempelvis salgsindtægter mv. By- og Kulturudvalgets budgetbidrag Ved budgetvedtagelsen flyttes budgettet for de konjunkturfølsomme områder for det efterfølgende år fra Økonomiudvalget til By- og Kulturudvalget. Hele driften eller udførerdelen ligger hos By og Kulturudvalget, dvs. køb, salg og byggemodning, og der styres efter den af Økonomiudvalget fastsatte lagerbeholdning. Det betyder også, at By- og Kulturudvalget har initiativpligten til i løbet af året De konjunkturfølsomme anlægsområder indeholder to underområder: Jordforsyning og udlejningsejendomme. Begge områder indgår som centrale medspillere i transformationen af Odense, hvor jordforsyningsområdet udstikker rammerne for byens fysiske udvikling. Som et led i årshjulet for jordforsyningsområdet har By- og Kulturforvaltningen revideret boligudbygning- og produktionsplanen. Revideringen af planen er sket ud fra en hensyntagen til Odense Kommunes overordnede strategi og plangrundlag, herunder principperne bag byfortætning. Jordforsyning handler ikke kun om at sikre et bredt og differentieret udbud af bolig- og erhvervsjord, men i lige så høj grad om at understøtte den igangværende bytransformation og byfortætning. Med udgangspunkt i den aktuelle efterspørgselssituation og den reviderede produktionsplan er der udarbejdet et nyt revideret budget for jordforsyningsområdet i 2018 til Samtidig er der givet et bud på budgettet for Hovedtal og forudsætninger Revurdering af budget på de konjunkturfølsomme anlægsområder 113

116 1.000 kr priser Revideret budget på jordforsyningsområdet til Eksisterende budget på jordforsyningsområdet fra Forskel Note: - =udgift, + =indtægt I 2016 udviste produktionsplanen et væsentligt overskud, der primært kom fra salget til Facebook. Samtidig har salget af storparceller til boligformål været meget positivt. Salg af øvrige erhvervsarealer i Tietgenbyen var også positivt. Som det ses i oversigten, er overskuddet indarbejdet i 2018 for at sikre den løbende udbygning af nye erhvervs- og boligområder. Område Type Lagerbeholdning Parcelhusgrunde Storparceller Erhvervsarealer Salgbart Råjord Salgbart Råjord Salgbart Råjord 100 grunde 200 grunde 200 boliger 300 boliger 100 hektar 150 hektar By- og Kulturforvaltningen planlægger og styrer fortsat produktionsplanen i forhold til de fastsatte mindstebeholdninger i Odense Kommunes økonomiske strategi: I den kommende produktionsplan planlægges en udbygning af Bellinge Fælled, 3. etape, med ca. 90 parcelhusgrunde, som forventes at blive sat til salg i løbet af 2018/2019. Dette skyldes, at der udvises stor efterspørgsel efter parcelhusgrund i dette område. Efterspørgsel efter erhvervsjord er også steget væsentligt sammenlignet med de senere år. Ved erhvervsjord planlægges en udbygning i Højme samt en væsentlig udbygning i Tietgenbyen og Tietgenbyen Nord. 114 Hovedtal og forudsætninger Revurdering af budget på de konjunkturfølsomme anlægsområder

117 1.000 kr priser Revideret budget udlejningsejendomme til Eksisterende budget for udlejningsejendomme fra Forskel Note: - =udgift, + =indtægt Salg af udlejningsejendomme sker ved salg af kommunens forpagtningsboliger, 1- og 2 families ejendomme samt kommunens øvrige ejendomme. I tabellen fremgår det reviderede budget for udlejningsejendomme, hvori også indtægter ved salg af p-pladser på Odense Havn indgår 2019 og By og Kulturforvaltningen har fortsat fokus på at sikre salg af bebyggede ejendomme med henblik på at skabe balance på området. Den samlede beholdning af forpagtningsboliger er på knap 100 boliger, og 1- og 2 families ejendomme er på 13 boliger. Fraflytningsfrekvensen forventes årligt på ca. 10 boliger, hvilket medfører, at den samlede beholdning af boliger må påregnes udtømt frem mod Analyse I forhold til at understøtte den igangværende byfortætning har By- og Kulturforvaltningen i samarbejde med Borgmesterforvaltningen udarbejdet en overordnet og foreløbig screening af mulige byfortætningsprojekter. Screeningen er gennemført langs med letbanestrækningen og især i umiddelbar nærhed til centrale letbanestationer. De kommunale byfortætningsprojekter skal understøtte byudviklingen og fremme den udvidede bymidte, storbyen, samt arbejde for kvalitet i byudviklingen. I den forbindelse foreslår By- og Kulturudvalget, at der i den kommende budgetperiode foretages en nærmere analyse af området Vestre Stationsvej/Rugårdsvej, det vil sige den vestlige del af bymidten i forhold til at afdække mulige egnede arealer til townhouses/byhuse i 2-3 etager med egen minimal have. Dette område er et attraktivt område på grund af dens centrale placering i forhold til bymidten, den nye letbane og den øvrige infrastruktur. Townhouses er en populær boligform, hvilket blandt andet ses med de nye Sukkerrækker i Odense på Odenses gamle Sukkerkogeri, hvor der udvises stor efterspørgsel. Samme tendens ses i blandt andet København og Aarhus. Townhouses sikrer, at Odense udvikler en attraktiv og varieret bymidte, der ikke kun består af nye lejligheder. Borgmesterforvaltningen foreslår, at analysen udarbejdes i et samarbejde mellem By- og Kulturforvaltningen og Borgmesterforvaltningen, hvor et fælles kommissorium mere præcist vil sætte rammerne for analysens omfang og indhold, så den understøtter en levende, funktionsblandet udvidet Hovedtal og forudsætninger Revurdering af budget på de konjunkturfølsomme anlægsområder 115

118 bymidte bygget på kvalitet. Kommissoriet vil endvidere fastslå, hvornår og hvordan analysen skal afrapporteres. Økonomiudvalgets drøftelse Økonomiudvalget har i august drøftet den strategiske retning for området på baggrund af By- og Kulturudvalgets budgetbidrag og den økonomiske strategi, herunder Fastholdelse af den strategiske retning fra den økonomiske strategi. Salgsforventninger svarende til salg af jord på ca. 34 mio. kr. i 2018 stigende til ca. 42 mio. kr. i 2019 og frem, samt salg af udlejningsejendomme på ca. 11 mio. kr. årligt. Periodiseringen af budgettet følger retningslinjerne i den økonomiske strategi. Fastholdelse af niveauet for indskud i almene boliger på 15,6 mio. kr. årligt. Igangsættelse af analyse af den vestlige del af bymidten i forhold til at afdække mulige egnede arealer til townhouses/byhuse. Konsekvenserne af Økonomiudvalgets drøftelse er indarbejdet i resultatopgørelsen og budgetforslaget. 116 Hovedtal og forudsætninger Revurdering af budget på de konjunkturfølsomme anlægsområder

119 STRATEGI, STYRING OG EFFEKT Revidering af de økonomiske måltal Baggrund Som det blev omtalt i sagen til Økonomiudvalget den 8/ med Rammeudmelding for 2018, har Odense Kommune haft drøftelser med kommunens revisor om regnskabspraksis for Odense Kommunes andel af udgifterne til etablering af letbanen. Det er i den forbindelse konklusionen, at både kommunens startindskud på min. 15 pct. af anlægsudgifterne samt løbende driftstilskud til Odense Letbane P/S skal registreres under Balanceforskydninger i kommunens budget og regnskab, idet tilskuddet betragtes som et indskud med ratevis betaling. På den baggrund er de eksisterende bevillinger til letbanens etape 1, som hidtil har ligget på styringsområdet Service under Økonomiudvalget ved udarbejdelse af Økonomiudvalgets budgetforslag for 2018, flyttet til indskud i Odense Letbane P/S på funktion Aktier og andelsbeviser mv. under Balanceforskydninger. De eksisterende bevillinger til driftstilskud til Odense Letbane ser efter periodisering i 2018 jf. omtale i afsnittet benævnt Økonomisk Redegørelse således ud: Mio. kr Bevilling letbanen linje 1 15,4 28,8 55,4 87,2 81,0 Odense Letbane P/S er som følge af den statslige medfinansiering af projektet underlagt principperne i Ny anlægsbudgettering i staten, hvilket indebærer, at anlægsselskabets budget årligt prisfremskrives i henhold til statens anlægsindeks. På den baggrund vil prisfremskrivningen af ovenstående budgetposter ligeledes fortsætte uændret til og med 2020, hvilket vil blive Strategi, styring og effekt Revidering af de økonomiske måltal 117

120 håndteret årligt i forbindelse med rammeudmeldingen for det pågældende år, næste gang ved rammeudmeldingen for budget Forslag til reviderede økonomiske måltal Som konsekvens af den ændrede regnskabspraksis indgår ovenstående budgetposter ikke længere i Odense Kommunes økonomiske måltal for hhv. Resultat af ordinær drift og Skattefinansieret resultat. Da der er tale om væsentlige beløb, som i overslagsårene når op på et gennemsnitligt niveau på 75 mio. kr., anbefales det derfor at justere de økonomiske måltal i Odense Kommunes Økonomiske Strategi fra 2019 og frem, mens der laves en mindre justering i 2018 svarende til letbanens budgetpost i Byrådets tidligere beslutning om en forøgelse af måltallet for Resultat af ordinær drift foreslås ikke implementeret. Måltallet bør imidlertid som følge af den ændrede regnskabspraksis hæves fra nuværende niveau på minimum 250 mio. kr. For at tage højde for, at nettobidraget til letbanen forventes at falde over tid, foreslås det derfor at fastlægge måltallet til minimum 300 mio. kr. fra Forslag Det foreslås, at måltallet for Resultat af ordinær drift fastlægges til minimum 278,8 mio. kr. i 2018 og minimum 300 mio. kr. fra 2019 og frem. Målsætningen for Skattefinansieret resultat er i dag defineret som opfyldt ved balance i perioden. Måltallet anses for opfyldt, når der er balance i budgetåret inkl. budgetoverslagsår. I praksis kan der være lidt forskydning mellem år vedrørende udgifter/anlægsudgifter og Odense Kommunes indtægter. Derfor kan der være udsving i måltallet, hvis man kigger isoleret på det enkelte budgetår/budgetoverslagsår, bl.a. som følge af forskydninger i kommunens anlægsportefølje. Det bør overvejes at revidere målsætningen, således at der i det enkelte budgetår/budgetoverslagsår sikres tilstrækkelig likviditet til afdrag på kommunens langfristede gæld samt øvrige udgifter under Balanceforskydninger, der tilsammen udgør ca. 200 mio. kr. pr. år. I tilfælde af stor opsparing i årene forud for budgetåret, f.eks. som følge af periodisering af anlægsporteføljen, tages der i forbindelse med budgetlægningen højde for kassebeholdningens størrelse ved vurderingen af måltallet. Forslag Det foreslås, at målsætning for Skattefinansieret resultat fastholdes i 2018, og fastlægges til minimum 200 mio. kr. under hensyn til opsparing fra 2019 og frem. 118 Strategi, styring og effekt Revidering af de økonomiske måltal

121 Ovenstående forslag er opsamlet i nedenstående skema: Måltallene for den økonomiske strategi Gældende fra budgetår 2019 Resultat af ordinær drift Skattefinansieret resultat Nuværende målsætning Minimum mio. kr. (fra 2019 over 300 mio. kr.) Balance i perioden Forslag til ny målsætning Minimum 300 mio. kr. Minimum 200 mio. kr. under hensyn til opsparing Skattefinansieret gæld Faldende i perioden Faldende i perioden Kassebeholdning ultimo Minimum 150 mio. kr. Minimum 150 mio. kr. De 2 forslag til ændring af måltallene hverken styrker eller forværrer den økonomiske strategi, men tager alene højde for placeringen af budgettet til letbanen. Vurdering af de økonomiske måltal i 2018 Som beskrevet ovenfor, har revideringen af de økonomiske måltal primært virkning fra og med I foranstående afsnit i budgetpublikationen benævnt De finansielle mål indgår som sædvanlig en status på hovedtal i kommunens budget set i forhold til de vedtagne økonomiske måltal. I forbindelse med vurderingen ved 2018 og farvelægningen i nøgletalstabellen, er det fundet mest retvisende at anvende de eksisterende måltal med en mindre justering i årene 2017 og 2018, mens de nye måltal er anvendt fra og med Vedrørende måltallet Resultat af ordinær drift for 2018 påvirkes i positiv retning som følge af flytningen af bevillingerne vedrørende letbanens linje 1 med 28,8 mio. kr. I 2018 vurderes måltallet derfor først som overholdt (farvemarkering grøn), når resultat af ordinær drift minimum udgør 278,8 mio. kr. Strategi, styring og effekt Revidering af de økonomiske måltal 119

122 Revidering af styringsprincipper (navnejustering) Baggrund Som led i rammeudmeldingen for 2017 blev det besluttet, at der i løbet af foråret 2016 skulle foretages et eftersyn af økonomistyringsprincipperne for Odense Kommune. Formålet var dels en generel opdatering og gennemskrivning af principperne, dels en regelforenkling vedrørende overførsel af mer- og mindreforbrug til efterfølgende budgetår. De ændrede styringsprincipper trådte i kraft med vedtagelsen af Hen over foråret 2017 er styringsprincipperne blevet evalueret. Evalueringen betyder, at der med vedtagelsen af 2018 foretages en navneændring således at styringsområderne fremadrettet bliver: Driftsbevilling, henholdsvis Service og Særlige driftsområder Anlægsbevilling Finansposter Der foretages en justering af styringsprincipperne, da den kombinerede argumentation mellem driftsområdet Overførselsudgifter mv. og begreberne med/uden overførselsadgang har været svær. Driftsbevilling Styringsområdet Service Styringsområdet Service omfatter udgifter, indtægter og statsrefusioner, der hører under kommunens samlede serviceudgiftsloft og omhandler nettodriftsudgifter til drift af bl.a. daginstitutioner, skoler og ældrepleje, parker mv. Området omfatter endvidere projekter med ekstern finansiering og entreprenørordninger, der ligger inden for servicerammen. Mindreforbrug på området for Service vil i udgangspunktet blive overført til udvalgets disposition i efterfølgende budgetår, mens merforbrug altid overføres til efterfølgende budgetår, disse budgetområder betegnes fra 2018 med Service med overførsels-adgang. Enkelte områder er undtaget reglen om overførsel til følgende budgetår og afregnes i stedet via kassen, og betegnes fra 2018 Service uden overførselsadgang. Det drejer sig om tjenestemandspensioner, interne forsikringspuljer, sundhedsfremme og forebyggelse og andre sundhedsudgifter. Driftsbevilling Særlige driftsområder Fra 2018 foretages en navneændring af det nuværende styringsområde Overførselsudgifter mv. til Særlige driftsområder. Styringsområdet Særlige drifts-områder omfatter kontanthjælp og andre områder, forsikrede ledige, indtægter vedrørende særligt dyre enkeltsager, aktivitetsbestemt medfinansiering af sundhedsområder samt ældreboliger. Styringsområdet omfatter desuden projekter med ekstern finansiering og entreprenørordninger, der ligger uden for servicerammen. 120 Strategi, styring og effekt Revidering af styringsprincipper (navnejustering)

123 Generelt foretages kasseafregningen af mer- og mindreforbrug på området, dog er enkelte områder undtaget kravet om kasseafregning, hvorfor der via byrådet ved årsafslutningen kan søges om overførsel til kommende budgetår. Disse områder betegnes fra 2018 med Særlige driftsområder med overførsels-adgang. Det drejer sig om indtægter fra den centrale refusionsordning (ÆHU og BUU), ældreboliger (ÆHU), førtidspension og personlige tillæg (ØKU), kontante ydelser, sociale formål, dagpenge til forsikrede ledige, driftsudgifter til den kommunale beskæftigelses-indsats, beskæftigelsesordninger samt projekter med ekstern finansiering og entreprenør-ordninger (alle udvalg). De resterende budgetområder afregnes ved årsafslutningen via kassen og betegnes fra 2018 med Særlige driftsområder uden overførselsadgang Justering af de økonomiske styringsprincipper Styringsområder 2017 Styringsområde 2018 Politisk 4. niveau Politisk 5. niveau Politisk 4. niveau Politisk 5. niveau Service Generelt Service Med overførselsadgang Undtagelser Entreprenøraftaler Projekter med ekstern finansiering Uden overførselsadgang Entreprenøraftaler Projekter med ekstern finansiering Overførselsudgifter mv. Generelt Særlige driftsområder Med overførselsadgang Undtagelser Entreprenøraftaler Projekter med ekstern finansiering Uden overførselsadgang Entreprenøraftaler Projekter med ekstern finansiering Anlægsbevillinger Anlægsbevillinger Finansposter Finansposter De generelle styringsprincipper fra 2018 er skitseret i tabellen, hvor ændringerne fra 2017 til 2018 er markeret med kursiv. Strategi, styring og effekt Revidering af styringsprincipper (navnejustering) 121

124 Investeringer i området for forsørgelses- og sikringsydelser En af de største udfordringer for Odense er at nedbringe ledigheden. Som følge af den høje ledighed er der et stort udgiftspres på området for forsørgelses- og sikringsydelser. Området for forsørgelses- og sikringsydelser omfatter forsørgelsesudgifter og beskæftigelsesindsatser af ledige borgere. Området består af to dele. Den ene del er overførselsområdet, som omfatter blandt andet kontanthjælp, sygedagpenge og førtidspension. Den anden del er beskæftigelsestilskuddet, som omfatter udgifter til forsikrede ledige. Der arbejdes med fleksible budgetmodeller på området for forsørgelses- og sikringsydelser. Dette skal understøtte en fleksibel håndtering af skiftende konjunkturer, som f.eks. udsving i antallet af ledige samt ny lovgivning på området, samt interne indsatser i Beskæftigelses- og Socialforvaltningen med sigte på at nedbringe antallet af ledige samt nedbringe udgifterne til forsørgelses- og sikringsydelser. Der anvendes derfor reservationspuljer, som sikrer mulighed for at tilpasse budgetterne i forhold til de økonomiske konsekvenser af hhv. eksterne og interne forhold. På overførselsområdet kendes det endelige resultat ved budgetårets regnskabsaflæggelse, mens beskæftigelsestilskuddet reguleres sidste gang i august måned året efter budgetåret. De to områder ses i sammenhæng, og derfor bliver hele området for forsørgelses- og sikringsydelser opgjort samlet i august året efter budgetåret. Området for forsørgelses- og sikringsydelser under pres Økonomien til overførselsudgifter er under pres. På landsplan falder ledigheden mere end i Odense Kommune. Faldende ledighed på landsplan påvirker de nationale udgiftsskøn til overførselsudgifter. Det betyder, at finansieringen til overførselsudgifterne fra staten til kommunerne er faldende. Særligt er Odense Kommune udfordret på beskæftigelsestilskuddet. Antallet af forsikrede ledige er faldet fra 2014 til 2016 på landsplan, men i Odense er antallet stabilt i perioden. Det betyder, at beskæftigelsestilskuddet samlet set på landsplan er faldet, men Odense har fortsat den samme ledighed og derved de samme udgifter. Når beskæftigelsestilskuddet er faldet, betyder det, at der er mindre til fordeling mellem kommunerne, og derved falder beskæftigelsestilskuddet i Odense til trods for kommunens uændrede udgiftsniveau. Kommunerne kan vinde og tabe på beskæftigelsestilskudsmodellen afhængig af, hvordan forholdet er mellem det tildelte tilskud og regnskabsresultatet. Odense har samlet set tabt ca. 350 mio. kr. siden 2010 på beskæftigelsestilskuddet i forhold til de faktiske udgifter til forsikrede ledige. året 2016 er netop opgjort, og det samlede område endte med et samlet minus på 63,6 mio. kr. Underskuddet består af et minus på beskæftigelsestilskuddet på 99,7 mio. kr. og et plus på overførselsområdet på 36,1 mio. kr. Resultatet skyldes særligt statslig underfinansiering af beskæftigelsestilskuddet. I forbindelse med vedtagelsen af 2017 blev der afsat et budgetværn på 74,7 mio. kr. i 2016 til dækning af det forventede merforbrug på forsørgelses- og sikringsydelser i Med regnskabsresultatet i årsberetningen og efterreguleringen af 2016 ender området med et minus på 63,6 mio. 122 Strategi, styring og effekt Investeringer i området for forsørgelses- og sikringsydelser

125 kr. Dette dækkes af budgetværn 2016, hvorefter der er en rest på 11,1 mio. kr., hvilken tilgår kassen, og styrker økonomien forud for budgetlægningen. Bagudrettet har området for forsørgelses- og sikringsydelser under ét givet et overskud på 23,1 mio. kr. i 2012 og 4,6 mio. kr. i I 2014 blev overskuddet imidlertid vendt til et underskud, idet årets resultat udgjorde minus 27,9 mio. kr., og endnu værre blev det i 2015 med et resultat på minus 99,7 mio. kr. Om end resultatet for 2016 er en smule bedre end for 2015, er der fortsat et stort minus på området med 63,6 mio. kr. I lyset af tidligere års merforbrug på området for forsørgelses- og sikringsydelser blev der med 2017 identificeret i alt fem indsatser, der skulle understøtte en fremadrettet balance i områdets økonomi: Etablering af særskilt opfølgning for området for forsørgelses- og sikringsydelser Fair fordeling af beskæftigelsestilskuddet på landsplan Dybdegående analyse af området for forsørgelses- og sikringsydelser Større grad af investeringsmodeller for at få flere i arbejde værn for Den negative udvikling har resulteret i et øget politisk fokus og et ønske om at følge udviklingen tæt. Derfor er der etableret særskilte opfølgninger på området for forsørgelses- og sikringsydelser, hvilke forelægges Byrådet i forbindelse med Effekt- og økonomiopfølgningerne. En kommende udligningsreform skal forsøge at indarbejde kommunernes finansiering af udgifterne til forsikrede ledige (beskæftigelsestilskuddet). Udligningsreformen er dog blevet udsat til 2019, fordi de nye ejendomsvurderinger ligeledes skal indgå i Finansieringsudvalgets arbejde med den nye reform. Det er derfor usikkert, hvordan området vil se ud fra 2019 og frem. Området følges tæt, og formentlig vil der være en afklaring i løbet af 2018, hvilket vil indgå i kommunens budgetarbejde for I de følgende afsnit vil der blive redegjort for de øvrige indsatser. Dybdegående beskæftigelsesanalyse og Beskæftigelse Task Force Odense I foråret 2017 blev en dybdegående beskæftigelsesanalyse præsenteret, hvilken bl.a. viste, at Odense er en af de kommuner i landet, der har de vanskeligste rammevilkår i forhold til at hjælpe ledige i arbejde. Erhvervsdeltagelsen er lav og ledigheden er høj. Selvom der er relativt mange arbejdspladser i Odense, er der samlet set underskud af arbejdspladser på Fyn, og der er stor indpendling til Odense. Ydermere er erhvervsstrukturen i Odense gennemgået en markant forandring gennem de sidste år. Fra at være en stor industriby, hvor mere end hver femte arbejdede inden for industrien, er to ud af tre industriarbejdspladser forsvundet, og industrien udgør nu kun en lille del af det odenseanske arbejdsmarked og mindre end på landsplan. Strategi, styring og effekt Investeringer i området for forsørgelses- og sikringsydelser 123

126 For yderligere information henvises til selve analysen 1. Endvidere blev der med 2017 nedsat en Task Force med deltagelse af videnspersoner på beskæftigelsesområdet. Task Forcen skulle med friske øjne dykke ned i området, analysere og tilrette indsatserne i beskæftigelsesarbejdet. Beskæftigelses Task Force Odenses formål var tillige at komme med anbefalinger til nedbringelse af ledigheden blandt gruppen af jobparate. Beskæftigelses Task Force Odenses seks konkrete anbefalinger blev præsenteret i april Beskæftigelses Task Force Odenses seks hovedanbefalinger: #1: Odense Kommune skal indgå forpligtende fællesskaber med virksomheder. #2: Job-First skal være mindsettet i Jobcentret. #3: Odense Kommune skal have et forpligtende samarbejde med A-kasserne og fagforeningerne. #4: De lediges mobilitet skal øges. #5: Fokusér indsatsen på de ufaglærte, faglærte og ikke-vestlige indvandrere. #6: Nedsæt et Governance Board til implementering af indsatserne. Fælles for alle anbefalingerne er, at de skal få den ledige i arbejde og nedbringe ydelsesudgifterne. Endvidere er de fleste af anbefalingerne helt i tråd med både Beskæftigelsesreformernes intentioner og Odense Byråds Beskæftigelsespolitik, fordi de bygger på klar evidens. Andre anbefalinger er mere nytænkende og uprøvede idéer. Anbefalingerne er allerede igangsat bl.a. med omlægningen af indsatsen i Beskæftigelses- og Socialforvaltningen, samt med vedtagelsen af en lang række investeringsprojekter. Investeringsmodeller på beskæftigelsesområdet (OBS gevinster i 2017-priser) I forbindelse med vedtagelsen af 2017 blev der afsat en investeringsramme på op til 50 mio. kr. under fem hovedinitiativer til at få flere i arbejde. I alt har Byrådet besluttet 14 forskellige investeringsprojekter, hvilke er baseret på baggrund af, at Beskæftigelses- og Socialforvaltningen har forholdt sig til Beskæftigelses- og Socialudvalgets forslag samt alle anbefalinger fra Beskæftigelses Task Force Odense. Sammenlagt investeres der over perioden ,4 mio. kr. Såfremt investeringerne giver det forventede afkast, vil kassen blive forbedret, når det samlede beskæftigelsesområde for 2017 gøres op i august Modsat, hvis investeringerne ikke giver den forudsatte gevinst, vil det være kassen, som dækker de samlede investeringsudgifter. For 2018 har investeringsprojekterne en forventet nettogevinst på 19,9 mio. kr. I nedenstående tabel er en oversigt over de forventede nettogevinster, som Beskæftigelses-og Socialforvaltningen har estimeret, ved de igangsatte investeringsprojekter Strategi, styring og effekt Investeringer i området for forsørgelses- og sikringsydelser

127 Nettogevinster ved investeringsprojekter i kr. (2017-priser) Samlet over perioden Overførselsområdet Efterværn Minifleksjob Sygedagpenge - tværfagligt team Udbud: Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere Udbud: Sygedagpengemodtagere Boost af samtaler - jobparate kontanthjælpsmodtagere Integrationsuddannelse (IGU) Individuelle midler til opkvalificering af ledige (vedr. kontanthjælpsmodtagere) Minijobmesser En samlet investering Overførselsområdet i alt Beskæftigelsestilskuddet CV'er Academic Partnership Flere samtaler - forsikrede ledige Individuelle midler til opkvalificering af ledige (vedr. forsikrede ledige) HR-funktion Minijobmesser Beskæftigelsestilskuddet i alt Nettogevinster ved investeringsprojekter, i alt Gevinsten ved investeringerne skal anvendes til at skabe balance i økonomien for området for forsørgelses- og sikringsydelser. Udgangspunktet er, at der kun budgetteres med en gevinst, der svarer til investeringen, mens den forventede mergevinst på 19,9 mio. kr. i 2018 placeres i reservationspuljerne for forsørgelses- og sikringsydelserne under Økonomiudvalget. Når området endelig gøres op i august måned året efter, kan et eventuelt merprovenu geninvesteres, prioriteres til andre områder eller hjælpe med at skabe balance i den samlede økonomi. tet for området for forsørgelses- og sikringsydelser i 2018 Beskæftigelses- og Socialforvaltningen har vurderet et samlet udgiftsskøn på overførselsområdet i 2018 på 2.792,5 mio. kr., hvilket svarer til 3,89 pct. af de skønnede udgifter på landsplan. Dette holdes op i mod beregninger ud fra KL s udgiftsskøn for området, hvilke viser et forventet budget for Odense på mio. kr. i 2018, svarende til 4,10 pct. af landsplan. De fleksible budgetmodeller på Strategi, styring og effekt Investeringer i området for forsørgelses- og sikringsydelser 125

128 området betyder, at et mindre budgetbehov på 147,4 mio. kr. set i forhold til KL s udgiftsskøn. Af mindrebehovet fratrækkes de igangsatte initiativer på overførselsområdet med samlet 43,5 mio. kr. fordelt på indsatsomlægning med 28,4 mio. kr., bandeindsats med 3,8 mio. kr., koordineret indsats med 0,5 mio. kr. samt investeringsprojekter på overførselsområdet for 10,9 mio.kr. Det resterende beløb på 103,9 mio. kr. tilføres reservationspuljen under Økonomiudvalget, hvoraf 7,5 mio. kr. kan henføres til de forventede nettogevinster som følge af investeringer på området. Reguleringen af overslagsårene følger KL s udgiftsskøn. På landsplan er der skønnet udgifter i 2018-priser for 72,8 mia. kr. i 2019, 73,9 mia. kr. i 2020 og 75,2 mia. kr. i Beskæftigelses- og Socialudvalgets budget nedreguleres med 29,2 mio. kr. i 2019, 30,8 mio. kr. i 2020 og tilføres 45,0 mio. kr. i Staten har udmeldt beskæftigelsestilskud 2018, og Odenses tilskud udgør 391,5 mio. kr. i 2018 på baggrund af et ledighedstal på fuldtidspersoner i Beskæftigelses- og Socialforvaltningen har skønnet udgifter på 456,6 mio. kr. i De igangsatte investeringsprojekter under beskæftigelsestilskuddet beløber sig i 2018 til 13,3 mio. kr. Der er derfor et skønnet merbehov på 78,4 mio. kr. set i forhold til det tildelte beskæftigelsestilskud. Dette finansieres af en negativ reservationspulje under Økonomiudvalget, jf. budgetmodellen på området. Beløbet indeholder nettogevinster som følge af investeringer for 12,4 mio. kr. En del af årsagen til merbehovet skal findes i, at beskæftigelsestilskuddet beregnes med udgangspunkt i det endelige tilskud for 2016, der i sig selv var ca. 100 mio. kr. under Odenses budgetbehov i Dermed får Odense et lavere tilskud i Dertil kommer, at ledigheden i Odense Kommune er en af landets højeste på trods af en faldende ledighed på landsplan. Odense har således en stor udfordring med at få nedbragt ledigheden i samme omfang som på landsplan. Reguleringen af overslagsårene følger KL s udgiftsskøn. På landsplan er der skønnet udgifter for 11,2 mia. kr. i 2019 og 11,3 mia. kr. i de efterfølgende overslagsår. Beskæftigelses- og Socialudvalgets budget opjusteres derfor med 1,1 mio. kr. i 2019, 6,6 mio. kr. i 2020 og frem. Opfølgninger på investeringer og investeringsbarometer Området for forsørgelses- og sikringsydelser har stort politisk fokus, og der er etableret særskilte opfølgninger for området, hvilke forelægges Byrådet i forbindelse med Effekt- og økonomiopfølgningerne. Endvidere vil rammerne for opfølgning på investeringsprojekterne, monitorering heraf og et investeringsbarometer blive forelagt Beskæftigelses- og Socialudvalget og Økonomiudvalget i september 2017, hvorefter det vil blive et fast element i de løbende opfølgninger, samt når området for forsørgelse- og sikringsydelser opgøres i august Strategi, styring og effekt Investeringer i området for forsørgelses- og sikringsydelser

129 Moderniserings- og effektiviseringsprogrammet 2018 I forbindelse med økonomiaftalen for 2017 blev omprioriteringsbidraget erstattet med et nyt og mindre omfattende moderniserings- og effektiviseringsprogram fra 2018, hvor kommunerne årligt skal frigøre 1 mia. kr., svarende til ca. 35,2 mio. kr. for Odense. 0,5 mia. kr. afsættes til prioriteringer bredt i den offentlige sektor, hvorfor bloktilskuddet til Odense Kommune reduceres årligt med 17,6 mio. kr. fra Den anden halvdel kan Odense frigøre til eget råderum. Med Økonomiaftalen for 2018 vedtog regeringen og KL, at de 0,5 mia. kr. til prioriteringer bredt i den offentlige sektor i 2018 forbliver i kommunerne. Kommunerne skal derfor til 2018 frigøre 0,5 mia. kr. svarende til 17,6 mio. kr. for Odense til prioritering af kernevelfærd. Regeringen og KL har i Økonomiaftalen for 2018 skitseret forslag til effektiviseringer for 1 mia. kr. der fordeler sig på tre hovedområder med nedenstående økonomiske fordeling. De tre hovedområder i 2018 er: Forenkling af kommunernes rammer og styrket styring 18,5 mio. kr., halv effekt 9,3 mio. kr. Effektiv drift gennem samarbejde og nye organiseringer 12,3 mio. kr., halv effekt 6,2 mio. kr. Bedre indkøb og øget digitalisering 4,4 mio. kr., halv effekt 2,2 mio. kr. Økonomiudvalget besluttede som en del af rammeudmelding for 2018, at halvdelen af effektiviseringskravet i moderniserings og effektiviseringsprogrammet skal realiseres i Odense svarende til 17,6 mio. kr. Der blev derfor indlagt en negativ pulje under Økonomiudvalget på dette beløb. Med afsæt i indsatserne regeringen og KL har skitseret i moderniserings- og effektiviseringsprogrammet for 2018 realiseres dette beløb i budgetforslaget. Til 2018 realiserer Odense Kommune 6,0 mio. kr. på området for Bedre indkøb og øget digitalisering, hvilket er 3,8 mio. kr. mere end effektiviseringskravet fra moderniserings- og effektiviseringsprogrammet. Effektiviseringskravet på områderne for Forenkling af kommunernes rammer og styrket styring og Effektiv drift gennem samarbejde og nye organiseringer nedskrives tilsvarende. Der realiseres derfor 7,9 mio. kr. i 2018 på Forenkling af kommunernes rammer og styrket styring og 3,9 mio. kr. i 2018 på området for Effektiv drift gennem samarbejde og nye organiseringer. Indsatserne i 2018 Under de tre hovedområder har regeringen og KL skitseret et antal forslag til effektiviseringer. Odense Kommune udmønter moderniserings- og effektiviseringsprogrammet for 2018 med afsæt i disse forslag. Forenkling af kommunernes rammer og styrket styring Regelforenkling og afbureaukratisering kan give kommunerne bedre muligheder for at prioritere ressourcerne dér, hvor de skaber størst værdi. Derfor er der igangsat en række initiativer, som har til Strategi, styring og effekt Moderniserings- og effektiviseringsprogrammet

130 formål at identificere statslige regler, der står i vejen for en mere effektiv opgaveløsning i kommunerne. Desuden er der gennemført initiativer, der skal forbedre de kommunale styringsmuligheder og udbrede kendskabet til effektive styringsredskaber. Dette arbejde vil regeringen ligeledes understøtte gennem initiativer igangsat i regi af sammenhængsreformen. Herunder udmønter Odense Kommune 7,9 mio. kr. i 2018 og frem fordelt på følgende indsatser. Vederlagsfri fysioterapi og ridefysioterapi Regeringen og KL arbejder for bedre styringsmuligheder under de forestående overenskomstforhandlinger mellem Regionernes Lønnings- og takstnævn og Danske Fysioterapeuter. Siden 2006 er der sket en stigning i antallet af borgere i vederlag fysioterapi fra til En stigning på 55 %. I samme periode er udgiftsniveauet steget fra 16,5 mio. til ca. 32 mio. Henover årene har Sundhedsstyrelsen gentagende gange iværksat tiltag og justeringer, der skulle imødekomme udgiftsstigningen uden held. I økonomiaftalen 2018 har regeringen tilkendegivet, at de vil arbejde sammen med KL, for at forbedre kommunernes styringsmuligheder. I den forbindelse ser KL gerne, at kommunerne overtager visitationen til ordningen. Der pågår desuden forhandlinger mellem Regionernes Lønnings- og takstnævn og Danske Fysioterapeuter, som forventes afsluttet i løbet af efteråret På baggrund af erfaringerne ved tidligere forsøg på justering af ordningen, og på trods af at Ældreog Handicapforvaltningen gennem de seneste 3 år, har haft et merforbrug på ordningen, vurderes potentialet at være 1,1 mio. kr., hvilket indarbejdes i 2018 og frem. Fælles ledelse mellem dagtilbud og skoler Regeringen vil søge opbakning i Folketinget til at give mulighed for fælles leder og bestyrelse for dagtilbud og skoler med op til 500 børn. Børn- og Ungeforvaltningen afsøger mulighederne for en sammenlægning af Nørrebjergskolen og Platanhaven, hvorved der etables fælles ledelse og administration. Hermed vil ledelsesbudgettet til de to institutioner under Børn- og Ungeudvalget vil kunne reduceres med 0,5 mio. kr. i 2018 og frem. Størstedelen af børnene fra Platanhavens dagtilbud forsætter på Nørrebjergskolen. En sammenlægning vil derfor kunne kvalificere det tværfaglige specialpædagogiske tilbud og understøtte sammenhængen og overgang for de yngste børn med særlige behov. For de ældste elever fra Nørrebjergskolen vil en afdeling i Platanhavens bygninger give mulighed for et mere selvstændigt ungeliv og ungefokus. Børn- og Ungeforvaltningen vil yderligere afsøge mulighederne for administrations- og ledelsesfællesskaber indenfor og på tværs af de øvrige dagtilbud og skoler. Den forventede effektivisering under Børn- og Ungeudvalget udgør 1,0 mio. kr. i 2018 og frem. Effektviseringsmulighederne vil afhænge af regeringens opbakning i Folketinget. Det samlede potentiale vurderes til at være 1,5 mio. kr. i 2018 og frem. Forenkling af kommunernes rammer og styrket styring på Børn- og Ungeområdet Moderniserings- og effektiviseringsprogrammet vil frigive ressourcer gennem regelforenkling og afbureaukratisering på Børn- og Ungeområdet. Herunder vil regeringen søge opbakning i Folketinget 128 Strategi, styring og effekt Moderniserings- og effektiviseringsprogrammet 2018

131 til mere fleksible muligheder for organisering af undervisningen i hold med henblik på at understøtte differentierede læringsforløb. Effektviseringsmulighederne vil afhænge af regeringens opbakning i Folketinget. Der foreligger ikke for nuværende en konkret beskrivelse af tiltagene. Børn- og Ungeforvaltningen vil afsøge mulighederne, når beskrivelserne forelægger. Den forventede effektivisering under Børn- og Ungeudvalget udgør 3,1 mio. kr. fra 2018 og frem. Afskaffelse af krav om halvårsregnskaber Regeringen og KL er enige om at afskaffe kravet om et halvårligt regnskab. Odense Kommune har siden juni 2013 været fritaget fra kravet om aflæggelse af halvårsregnskab, grundet deltagelse i frikommuneforsøget. Det økonomiske potentiale ved afskaffelse af halvårsregnskabet er derfor begrænset i Odense Kommune. Med afskaffelse af kravet om et halvårligt regnskab realiseres 0,03 mio. kr. i 2018 og frem under Økonomiudvalget. Forenkling af kommunernes rammer og styrket styring på Ældre- og Handicapområdet Moderniserings- og effektiviseringsprogrammet vil frigive ressourcer gennem regelforenkling og afbureaukratisering på Ældre- og Handicapområdet. Herunder vil regeringen søge opbakning i Folketinget til mere fleksible muligheder for organisering af den fleksible opgaveløsning i kommunerne. Regeringen og KL er enige om, at driften af tilbud til voksne og ældre kan tilrettelægges bedre via et øget fokus på målrettet dokumentation og ressourceudnyttelse. Ændrede regler og rammer, der har som mål, at skabe større smidighed og fleksibilitet samt skabe mere tid til ledelse. Derudover omhandler det om bedre tilrettelæggelse af arbejdet, samt forslag der peger på bedre planlægning. Den forventede effektivisering under Ældre- og Handicapudvalget udgør 2,1 mio. kr. fra 2018 og frem. Effektiv drift gennem samarbejde og nye organiseringer Siden kommunalreformen i 2007 har kommunerne haft stort fokus på at udnytte de muligheder for samarbejder og nye måder at organisere sig på, som reformen indebærer. Det gælder såvel internt i den enkelte kommune som på tværs af kommuner og i samarbejde med private virksomheder. Kommunernes arbejde med de nye muligheder har skabt et grundlag for en erfaringsopsamling. Denne erfaringsopsamling er blevet brugt til at identificere barrierer for samarbejde samt vurdering af potentialer ved nye organisationsformer. Under dette hovedområde udmønter Odense Kommune 3,9 mio. kr. i 2018 og frem fordelt på følgende indsatser. Løn og bogholderi En analyse af kommunernes tilrettelæggelse af deres løn og bogholderifunktion illustrerer, at kommunerne kan opnå betydelige gevinster gennem standardisering og digitalisering af processerne samt reorganisering i form af centralisering inden for kommunen eller via tværkommunale samarbejder. Strategi, styring og effekt Moderniserings- og effektiviseringsprogrammet

132 I forlængelse af moderniserings- og effektiviseringsprogrammets anbefaling igangsættes en analyse af løn- og personaleadministrative opgaver i Odense Kommune med henblik på en effektivisering af arbejdets organisering og opgavevaretagelse. Den samlede analyse af området og besparelsespotentialet fremlægges i en særskilt byrådssag ultimo Det økonomiske potentiale forventes at udgøre 2,5 mio. kr. fra 2018 og frem og placeres foreløbigt under Økonomiudvalget. I 2018 påbegyndes yderligere en analyse af kommunens bogholderifunktion, hvor fokus er på implementering af automatisering og digitale løsninger. Analysens resultater forventes udmøntet med moderniserings- og effektiviseringsprogrammet for Facility management En kortlægning af kommunernes køb, udbud og organisering af facility managementydelser viser med udgangspunkt i kommunernes egne data, at der er store gevinster ved at arbejde systematisk med facility management området. En række kommuner har opnået gevinster gennem strategier for facility managementydelserne, herunder ved målrettet at udbyde ydelserne eller ved samling i centrale enheder. Odense Kommune har i forbindelse med projekter som Energy Lean og Vores Bygninger allerede effektiviseret området for facility management betragteligt. Ud fra Regeringen og KL s anbefalinger vurderes det, at kommunens kantinedrift kan effektiviseres, hvorfor der udmøntes en besparelse på 1,4 mio. kr. i 2018 og frem under Ældre- og Handicapudvalget. Det samlede budget til personalekantiner er på 5,8 mio. kr. En reduktion af budgettet til kantinedriften på 1,4 mio. kr. kan findes ved hjælp af effektiviseringer af driften, standardiseringer, hæve priserne på kantinemad, indskrænkninger og sammenlægninger mv. Det svarer til en reduktion på ca. 24 %. Bedre indkøb og øget digitalisering Gennem indkøbsfællesskaber og fælles rammeaftaler har kommunerne i de senere år effektiviseret deres indkøb væsentligt. Der er fortsat et potentiale for effektivisering af indkøbet i den offentlige sektor såvel i kommunerne som i staten og regionerne. Regeringen, KL og Danske Regioner etablerede med aftale om kommunernes økonomi for 2017 et indkøbsstrategisk samarbejde, der skal skabe gevinster via fællesoffentlige løsninger for en række indkøbskategorier. Derudover har kommunerne vedtaget en ny fælleskommunal indkøbsstrategi, der skal understøtte fortsat effektivisering af det kommunale indkøb. Herunder udmønter Odense Kommune 6,0 mio. kr. i Odense Kommune har i forlængelse af initiativerne skitseret i moderniserings- og effektiviseringsprogrammet foretaget en analyse af kommunens samlede varekøb og udbud af eksterne konsulentydelser. Et øget fokus på kommunens varekøb har til formål at øge brugen af de indgåede indkøbsaftaler (compliance) og optimere den generelle indkøbsadfærd. Ved overholdelse af kommunens indkøbsaftaler sikres en væsentlig besparelse på kommunens samlede indkøb, da analysens datamateriale viser, at der i dag foretages indkøb udenfor aftale i alle forvaltninger. Indkøb uden for aftale er både dyere, mere tidskrævende og administrativt tunge. Samtidig når der handles udenfor aftale overhol- 130 Strategi, styring og effekt Moderniserings- og effektiviseringsprogrammet 2018

133 der kommunen ikke de politiske krav til bæredygtighed, brug af arbejdsklausuler og social ansvarlighed. Med analysen er områder med lav compliance identificeret og der udmøntes på baggrund heraf en besparelse på 3,0 mio. kr. i 2018 og frem. Gennemgangen af kommunens brug af konsulentydelser sætter fokus på området for management og juridiske konsulenterydelser, hvor der specielt er et stort potentiale for prisoptimering og styrkelse af Odense Kommunes position som aftalepartner. Der realiseres en besparelse på 3,0 mio. kr. i 2018 og frem. Den samlede besparelse på 6,0 mio. kr. i 2018 og frem udmøntes på tværs af alle udvalg. MEP-indsatserne i aftalen mellem KL og regeringen blev først kendt i august, og der udestår stadig elementer til afklaring. Derfor gælder det for alle indsatserne i MEP, at såfremt det ikke er muligt at opnå helt eller delvis opfyldelse af moderniserings- og effektiviseringerne, vil forvaltningerne fremlægge alternative moderniserings- og effektiviseringsforslag for de respektive udvalg, disse tilstræbes at følge hensigten i aftalen mellem KL og regeringen. I og med størstedelen af serviceudgifterne i kommunen udgøres af udgifter til løn, vil moderniseringerne og effektiviseringerne betyde personalereduktioner. Disse vil som altid ske under hensyntagen til den naturlige afgang og personaleomsætning. Allerede realiserede indsatser i Odense Kommune Nogle indsatser i moderniserings- og effektiviseringsprogrammet for 2018 vurderes til ikke at have et selvstændigt økonomisk potentiale for Odense Kommune. Disse indsatser beskrives her, sammen med årsagsforklaringen til at den enkelte indsats ikke realiseres selvstændigt. Forenkling af kommunernes rammer og styrket styring Én handleplan Regeringen og KL er enige om, at antallet af handleplaner, som den enkelte borger har, med fordel kan reduceres til én samlet plan, hvilket vil skabe et mere sammenhængende forløb for borgeren såvel som en mere effektiv ressourceudnyttelse. Odense Kommune udmønter potentialet ved denne indsats i den tværfaglige effektanalyse Sammenhængende Borgerforløb, hvorfor der i forlængelse af moderniserings- og effektiviseringsprogrammet ikke udmøntes et yderligere besparelsespotentiale. Forenkling af kommunernes rammer og styrket styring Forenkling af beskæftigelseslovgivningen Regeringen og KL er enige om, at der er behov for en markant forenkling af lov om aktiv beskæftigelse med henblik på at skabe mere frihed til lokale og mere effektive løsninger på beskæftigelsesområdet. Med vedtagelsen af 2017 optrappede Odense Kommune sit fokus på at nedbringe ledigheden som pt. er landets næsthøjeste. Der er hen over foråret 2017 investeret 72 mio. kr. i diverse beskæftigelsesindsatser for at nedbringe ledigheden og afsat yderligere 10 mio. kr. årligt til målrettede vækstinitiativer indenfor beskæftigelsesområdet. Der udmøntes derfor ikke et besparelsespotentiale vedrørende forenkling af beskæftigelseslovgivningen i forlængelse af moderniserings- og Strategi, styring og effekt Moderniserings- og effektiviseringsprogrammet

134 effektiviserings-programmet grundet den allerede fokuserende indsats. Potentialet omkring forenklingen af beskæftigelseslovgivningen vil i stedet bidrage til at styrke arbejdet med at nedbringe ledigheden i Odense, samt give bedre mulighed for at prioritere indsatserne. Effektiv drift gennem samarbejde og nye organiseringer - Større fleksibilitet i tværkommunale samarbejder Regeringen og KL har gennemført en analyse af de kommunale samarbejdsformer med henblik på, at undersøge mulighederne for at gøre det lettere og mere fleksibelt for kommunerne at samarbejde. Odense Kommune indgår allerede i en række tværkommunale samarbejder som f.eks. Beredskab Fyn, Udvikling Fyn og Tandregulering. Etablering af eventuelle nye samarbejder vurderes at have et langsigtet besparelsespotentiale hvorfor der ikke udmøntes en besparelse til 2018 under denne indsats. Kommunen afsøger dog løbende muligheden for indgåelse af nye tværkommunale samarbejder. Moderniserings og effektiviseringsprogrammet for 2019 Da moderniserings- og effektiviseringsprogrammet årligt skal frigive midler, vil regeringen og KL til 2019 skitsere nye indsatser. Odense Kommune har allerede til budget 2019 igangsat analyser af løsninger/effektiviseringer der understøtter automatisering og den generelle digitale udvikling. Derudover påbegyndes også en særskilt analyse af kommunens bogholderifunktion. Udmøntningstabel 2018 Nedenstående tabel viser den endelige udmøntning af indsatserne i moderniserings- og effektiviseringsprogrammet for 2018 fordelt på hovedområde og udvalg. Tiltag i 2018-priser kr. Udvalg Udmøntning Vederlagsfri fysioterapi og ridefysioterapi ÆHU Fælles ledelse mellem dagtilbud og skoler BUU Forenkling af kommunernes rammer og styrket styring på Børn- og Ungeområdet BUU Afskaffelse af krav om halvårsregnskab ØKU 30 Forenkling af kommunernes rammer og styrket styring på Ældre- og ÆHU Handicapområdet Mere effektiv lønadministration ØKU Facility Management kantinedrift ÆHU Indkøb (Compliance) ØKU 103 BKU 542 ÆHU 510 BSU 250 BUU Indkøb (Compliance) i alt Konsulentydelser ØKU Strategi, styring og effekt Moderniserings- og effektiviseringsprogrammet 2018

135 Tiltag i 2018-priser kr. Udvalg Udmøntning BKU 388 ÆHU 663 BSU 329 BUU 714 Konsulentydelser i alt Samlet Note: -=udgift/underskud, +=indtægt/overskud Strategi, styring og effekt Moderniserings- og effektiviseringsprogrammet

136 Effekt i fokus Byrådets Odensemål Odense Byråd har arbejdet efter otte ambitiøse effektmål for Odense som langsigtede pejlemærker. De indrammer fremtidssikringen af Odense som en moderne og tidssvarende by. Målene handler både om at udvikle og forbedre den nære velfærd, og også om den bytransformation og vækst, som skal give lyst til at investere, arbejde og bosætte sig i Odense. For hvert mål har byrådet valgt en indikator, som de ville følge med i og konkrete ambitionsniveauer for Odensemålene er fremstillet i figuren nedenfor. De otte Odensemål involverer alle dele af livet. Vi er målrettede i forhold til, at flere af vores børn lærer og bliver mere kompetente. Vi er ambitiøse om at få flere i job og uddannelse, og insisterer derfor også på at skabe flere virksomheder og arbejdspladser. Vi ønsker, at vores ældre og handicappede skal leve et værdigt liv i eget hjem, så derfor arbejder vi på at gøre flere af dem funktionsdygtige. Alle i Odense er vigtige for at skabe fremtidens Odense. For hvert mål er der fastlagt en indikator. I nedenstående tabel vises den seneste status på indikatorerne set i forhold til 2020 målsætningen. Hvorfor styre efter mål? De otte Odensemål er fastsat ud fra et brændende ønske om at Odense også i fremtiden er en by, som borgere og virksomheder er glade for at bo og virke i. De otte fastholder retningen i en fælles erkendelse om tre centrale udfordringer: Det begrænsede økonomiske råderum for Odense Kommune er et grundvilkår. Den demografiske udvikling betyder, at der fremover bliver færre og færre hænder til at løfte opgaverne. Nye opgaver kommer løbende til, som kommunen skal løse uden finansiering. 134 Strategi, styring og effekt Effekt i fokus

137 Det forventes at efterspørgslen på en række kommunale kerneydelser vil stige og ændre sig i retning af mere differentierede indsatser og tilbud. Effekttankegangen møder udfordringerne gennem fokus på, hvad vi skal gøre for at skabe effekt for borgerne og virksomhederne i Odense, så vi får mest mulig effekt af vores ressourcer. Effekttankegangen er således et modstykke til serviceforringelser og nedskæringer. At arbejde effektfuldt betyder, at vi skal prioritere ressourcer, hvor vi som kommune i samspil med borgerne og virksomhederne skaber de største effekter. Effekt- og ledelsesuniverset i Odense Kommune Et centralt perspektiv i effektarbejdet er, at vækst og velfærd ikke er hinandens modsætninger men rettere forudsætninger. Dette bygger på en forståelse af, at velfungerende offentlige velfærdsinstitutioner kan styrke og underbygge privat vækst og omvendt. I denne form for velstandstænkning er der en bredere forståelse for samfundets succeskriterier. Velstand skal både måles i økonomisk værdi, men også værdi på en lang række øvrige faktorer som miljøet og klimaets tilstand, folkesundheden, graden af social og økonomisk inklusion, lighed og sammenhængskraft m.v. Som en understøttelse af de politiske målsætninger, udtrykt i de otte Odensemål for arbejdet med vækst og velfærd, arbejder hele Odense Kommune i tankegangen udtrykt i Odense Kommunes masterplan, som visualiseret nedenfor. Modellen italesættes også effekt- og ledelsesuniverset, og som er rammen for alt arbejdet i Odense Kommune for at opnå de effektmål, som Byrådet har sat. Effektledelsen er det, der binder den strategiske retning sammen med udførelsen af kerneopgaven. De tre søjler udtrykker de politiske fokusområder: Fremtidens velfærd: Den første søjle, udviklingen af velfærd handler blandt andet om at Byrådet ønsker, at Odense Kommune nytænker velfærden. Herunder skal kommunen rolle vurderes. I nogle tilfælde skal vi samskabe mens vi i andre er myndighed. Strategi, styring og effekt Effekt i fokus 135

138 Byens transformation: Den anden søjle angiver den fysiske og mentale transformations som Odense er inde i. Den fysiske transformation dækker over en lang række store byudviklingsprojekter. Byrådets mål, er at flytte Odense fra en stor dansk by til en dansk storby. Odense skal derfor også flyttes mentalt og transformationen skal gøres levende i byen. Vækstens vilkår: Den tredje søjle er de vilkår der skal til for at sikre vækst. Odense Kommune har vedtaget en ambitiøs vækstpolitik, der i samspil med bl.a. Beskæftigelsespolitik og Uddannelsespolitik skal skabe de bedste forudsætninger for at der kan skabes vækst i byen. Det er kun gennem gunstige vilkår for vækst, at der kan skabes de bedste rammer for hhv. udviklingen af velfærden og den samlede transformation. Effekt i Fokus: Odense kommunes effektstyring De otte Odensemål er grundpillen i Odense Kommunes effektstyring. Styringskæden igennem hele organisationen begynder med politikernes visioner for vækst, velfærd og velstand, som udtrykt i de otte Odensemål. Effektledelse i dagligdagen sikrer at politikernes visioner omsættes til praksis. Se figur 1. Politiske niveau Mål Effektledelse Viden Frontmedarbejderen Figur 1. Effektledelse er det centrale element. Effekttankegangen fokuserer på, at vi skal skabe effekt for borgerne og virksomhederne i Odense det er vores kerneopgave. Odensemålene er understøttet af en række udvalgsmål som følges op i de enkelte udvalg, og samtidig vil man i arbejdet med kerneopgaven vurdere, hvordan man aktivt bidrager til opfyldelsen af såvel udvalgsmål som Odensemål. For at følge de resultater vi opnår sammen med borgere og virksomheder anvendes data om effekter løbende i forhold til læring og udvikling af indsatser. Brugen af data vil give os viden om, hvordan det går med at opnå målene, og de vil indgå i vurderingen af, hvorvidt indsatserne skal justeres. Ved hvert års afslutning aflægges en årsberetning på økonomi, effekt og personale. Økonomi og effekt tænkes hele tiden sammen, fordi det ikke er nok, at vi ved, at pengene er blevet brugt vi vil også vide, hvad vi har fået ud af dem. 136 Strategi, styring og effekt Effekt i fokus

139 Effektstyringens komponenter Byrådet besluttede i 2016, at kommunen i 2017 skulle træde et skridt til siden for at kigge grundigt ud i hele organisationen og ind i effektuniverset i Odense Kommune i udviklingsåret Effekt i Fokus. Udviklingsåret har gennem inddragende processer med såvel det politiske niveau som de kommunale medarbejdere fået fokus på, hvad der skal til for at skabe effekter. I Odense Kommune definerer vi effekter som en tilsigtet eller utilsigtet ændring som direkte eller indirekte følge af en indsats. Effekt opdeles i kort- og langsigtede effekter, og skabes i mødet mellem kommunen og borgeren eller virksomheden, men samtidig er effekten af kommunens indsats svær at skille fra de omliggende faktorer. Effektstyringen baserer sig på evnen til løbende at evaluere om det, vi gør, skaber effekt i forhold til de otte Odensemål. Dette kræver evnen til at sætte sig ind i, hvilke rammer og strukturer som har betydning for kommunens effektskabelse. Kommunens ledere skal derfor kunne udføre effektledelse. Effektledelse er derfor en disciplin i at skabe et fokus hos vores medarbejdere til at levere effekt. Ledelsen skal være fokuserede på at fjerne udfordringer og sikre at de ting, vi gør, medfører at vi som kommune opnår de politisk fastlagte Odensemål. Det kræver et stærkt effektfokus af den enkelte leder, og kræver også at den enkelte leder er i stand til at balancere lang- og kortsigtede effekter. Lederen skal ligeledes evne at kigge ud over egen silo, og i højere grad spille sammen med resten af organisationen. Ligeledes kan effektstyringen drive den svære beslutning, det er, at holde op med at gøre det, vi har gjort i mange år, fordi det ikke længere har den ønskede effekt (eller aldrig har haft det). Oversigt over Odensemål, inkl. seneste status og ambitionsniveauer. Nedenstående tabel er på baggrund af data fra seneste Økonomi- og effektopfølgning, behandlet i Byrådet 21. juni Effektmål Indikator Ambitionsniveau (2020) Seneste data Flere indbyggere i Odense. Flere borgere er sunde og trives. Antal indbyggere i Odense. Andel af arbejdsduelige seneste 12 mdr (2020) 84,2% (2020) ,9% Børn lærer mere og er mere kompetente. Andel af elever i folkeskolen, som får høje henholdsvis lave karakterer. Lave: 13,4 % (2020) Høje: 35,8 % (2020) Lave: 12,2% Høje: 36,0% Flere kommer i job og uddannelse. Andel beskæftigede og studerende seneste 12 mdr. 82,1 % (2020) 73,4% Strategi, styring og effekt Effekt i fokus 137

140 Effektmål Indikator Ambitionsniveau (2020) Seneste data Der skabes flere virksomheder og arbejdspladser. Antal private arbejdspladser skal stige (2020) Borgernes indkomst skal stige. Beskatningsgrundlag pr. indbygger skal stige (2019) Flere funktionsdygtig ældre og handicappede. Andel plejekrævende ældre og handicappede skal falde. 14,6 % (2020) 16,8% Flere borgere er betydningsfulde deltagere i fællesskaber. Andel borgere, der oplever at være en betydningsfuld deltager i fællesskaber. Odense Kommune er den bedste af de sammenlignelige kommuner. 86% 138 Strategi, styring og effekt Effekt i fokus

141 BILAG Gennemgang af økonomiaftale Gennemgang af Aftale om kommunernes økonomi for 2018 med fokus på konsekvenserne for Odense Kommune Den 1. juni 2017 indgik regeringen og KL aftale om rammerne for kommunernes budgetlægning for Der er med aftalen ændret på en række økonomiske forudsætninger, der lå til grund for rammeudmeldingen for På positivsiden er bl.a., at kommunerne får et finansieringstilskud, at der ikke er en midtvejsregulering på overførselsområdet, at besparelsen vedr. moderniserings- og effektiviseringsprogrammet forbliver i kommunerne, dog skal kommunerne på negativsiden stadig finansiere halvdelen af programmet ved omprioritering. Nedenfor gives der en sammenfatning af Økonomiaftalen med særligt fokus på de konkrete økonomiske konsekvenser for Odense Kommune. Hovedelementer i økonomiaftalen Kommunernes serviceudgifter udgør i ,0 mia. kr. Kommunernes samlede serviceudgifter er fra 2017 til 2018 hævet med netto 300 mio. kr. Hertil kommer yderligere reguleringer i medfør af DUT-princippet. Hele besparelsen vedrørende Moderniserings- og effektiviseringsprogrammet i 2018 forbliver i kommunerne til kernevelfærd. Kommunernes anlægsinvesteringer i 2018 udgør 17,0 mia. kr. Anlægsrammen er fra 2017 til 2018 hævet med 700 mio. kr. Det ekstraordinære finansieringstilskud fastsættes til 3,5 mia. kr. i Der foretages ikke en negativ midtvejsregulering af skønnene for indkomstoverførsler og pris og løn vedrørende Bilag Gennemgang af økonomiaftale 139

142 Med aftalen etableres en tilskudsordning til skattenedsættelser på 450 mio. kr. Samt en ramme på 200 mio. kr. til skatteforhøjelser. I nedenstående afsnit er en mere detaljeret beskrivelse af de enkelte elementer i Økonomiaftalen samt en kort beskrivelse af konsekvenserne for Odense Kommune (med kursiv). Serviceramme og anlægsniveau for 2018 Økonomiaftalen indebærer, at kommunernes samlede serviceudgifter i 2018 udgør 246,0 mia. kr. samt reguleringer i medfør af DUT mv. Dette er en forhøjelse af rammen på 300 mio. kr. i forhold til sidste år. I sidste års Økonomiaftale blev det aftalt at staten og kommunerne sammen skulle sikre besparelse på de kommunale budgetter på 1,0 mia. kr. ved moderniserings- og effektiviseringsprogrammet. Det blev aftalt, at 500 mio. kr. skulle blive i den kommunale sektor, mens de resterende 500 mio. kr. skulle bruges bredt i den offentlige sektor. Med dette års økonomiaftale vil hele besparelsen blive i den kommunale sektor, hvorfor de kommunaleudgiftslofter ikke bliver nedskrevet med 500 mio. kr., som ellers var forventningen. Derfor fremgår af økonomiaftalen, at kommunernes serviceramme er blevet hævet med 800 mio. kr. Altså den faktiske forhøjelse af servicerammen i forhold til sidste års niveau (300 mio. kr.) og at kommunerne beholder hele besparelsen ved moderniserings- og effektiviseringsprogrammet (500 mio. kr.). Odenses andel af forhøjelsen af servicerammen på de 300 mio. kr. udgør 10,6 mio. kr. Således den tekniske serviceramme for 2018 for Odense Kommune er mio. kr. Regeringen og KL er enige om en forhøjelse af det kommunale anlægsniveau på 0,7 mia. kr. fra 16,3 mia. kr. i 2017 til 17,0 mia. kr. i Dette er inklusive 2,7 mia. kr. fra Kvalitetsfonden i 2018 til prioritering af de fysiske rammer i folkeskole, daginstitutioner og på ældreområdet. I rammeudmeldingen er der taget udgangspunkt i finansiering af et anlægsniveau på 15,5 mia. kr. i Finansieringen i økonomiaftalen på 17,0 mia. kr. er derfor højere end forventet, svarende til 52,9 mio. kr. for Odense Kommune i Kommunernes bloktilskud mv. udgør 68,6 mia. kr. i I 2018 er 3 mia. kr. af kommunernes bloktilskud betinget af kommunernes overholdelse af den fastsatte serviceramme i budgetterne for 2018, samt yderligere 1 mia. kr. som er betinget af, at kommunernes budgetterede anlægsudgifter holder sig inden for den aftalte anlægsramme under hensyntagen til det samlede budgetterede niveau for drifts- og anlægsudgifter. For at bidrage til overholdelse af den samlede anlægsramme på landsplan, kan det være nødvendigt at forskyde anlægsprojekter i Odense Kommune. For nuværende budgetterer Odense Kommune med et anlægsniveau for 2018 på 2,5 pct. af anlægsrammen. Såfremt kommunerne ikke samlet overholder udgiftslofterne for service og anlæg, kan Odense Kommune risikere at blive sanktioneret med op til 140 mio. kr. 140 Bilag Gennemgang af økonomiaftale

143 Lånepuljer og øvrige puljer Regeringen og KL er enige om, at særtilskudspuljen til særligt vanskeligt stillede kommuner forhøjes til 350 mio. kr. i Odense Kommune ansøgte puljen til 2017 men kom ikke i betragtning. Odense Kommune har ansøgt puljen igen i 2018 og har fået afslag. Der afsættes en lånepulje på 250 mio. kr. målrettet investeringer med effektiviseringspotentiale. Odense Kommune har ansøgt puljen til 2018 og har fået lånedispensation på 31 mio. kr. Derudover afsættes en lånepulje på 400 mio. kr. målrettet kommuner med behov for større strukturelle investeringer på de borgernære områder. Odense Kommune har ansøgt puljen til 2018 og har fået afslag. Endvidere afsættes der en lånepulje på 500 mio. kr. med henblik på en styrkelse af likviditeten i vanskeligt stillede kommuner. Grundet Odense Kommunes fornuftige likviditetsmæssige situation pr. indbygger vil Odense ikke kunne komme i betragtning til lån fra denne lånepulje og har derfor ikke ansøgt lånepuljen til Ekstraordinært finansieringstilskud i 2018 Regeringen og KL er igen for 2018 blevet enige om, at der fastsættes et ekstraordinært finansieringstilskud på 3,5 mia. kr. Heraf fordeles 1,5 mia. kr. som et grundtilskud baseret på befolkningsandele til alle kommuner, og 2,0 mia. kr. fordeles på baggrund af kommunernes grundlæggende økonomiske vilkår. Odense Kommunes andel af det ekstraordinære engangstilskud for 2018 er 185,9 mio. kr. Udmøntning af modernisering- og effektiviseringsprogrammet Regeringen og KL er med afsæt i de gennemførte initiativer i det fælles moderniserings- og effektiviseringsprogram enige om, at der i 2018 samlet kan frigøres 1 mia. kr. Heraf frigøres 0,5 mia. kr. til prioriteringer bredt i den offentlige sektor, hvilket er afspejlet i lavere udgiftslofter fra Regeringen og KL er endvidere enige om, at der er behov for at igangsætte nye initiativer, der kan understøtte den fortsatte udvikling af den kommunale service og muliggøre det samlede ambitionsniveau på 1 mia. kr. i Odense Kommunes andel fra 2018 og frem er 35,2 mio. kr. Indsatserne i moderniserings- og effektiviseringsprogrammet til 2018 er fordelt på 3 hovedområder: Forenkling af kommunernes rammer og styrket styring Effektiv drift gennem samarbejde og nye organiseringer Bedre indkøb og øget digitalisering Regeringen og KL er enige om, at der samlet kan frigøres 525 mio. kr. i 2018 som følge af regelforenklinger og bedre styringsmuligheder for kommunerne. Af konkrete indsatser peger regeringen og Bilag Gennemgang af økonomiaftale 141

144 KL blandt andre på vederlagsfri fysioterapi og ridefysioterapi og bedre styringsmuligheder på socialområdet. Odense Kommunes andel heraf er 18,5 mio. kr. i Derudover forventer regeringen og KL, at der kan frigøres 350 mio. kr. i 2018 som følge af kommunernes muligheder for en mere effektiv drift. Af konkrete indsatser peger regeringen og KL blandt andre på standardisering af processer og centralisering af Løn og bogholderifunktioner. Odense Kommunes andel heraf er 12,3 mio. kr. i Sidst forventer regeringen og KL, at 125 mio. kr. i 2018 kan frigives som følge af compliance samt billigere indkøb gennem fælles aftaler og gevinster gennem digitale løsninger. Odense Kommunes andel heraf er 4,4 mio. kr. i Den videre proces med moderniserings- og effektiviseringsprogrammet Der er under Økonomiudvalget i forbindelse med rammeudmeldingen for 2018 indlagt en negativ pulje på 17,6 mio. kr. Indsatserne i moderniserings- og effektiviseringsprogrammet er implementeret i udvalgenes rammer som en del af budgetforslaget. Ramme for skatteforhøjelse og pulje til skattenedsættelse Regeringen og KL er enige om, at kommunerne skal arbejde for at sætte skatterne ned med samlet 250 mio. kr. i 2018 under ét. For at understøtte skattenedsættelser i de enkelte kommuner etableres der som i tidligere år en tilskudsordning til skattenedsættelser denne gang på 450 mio. kr. Tilskudsordningen målrettes til kommuner, som sætter indkomstskatten ned. Der ydes derfor ikke som i tidligere år tilskud til skattenedsættelse ved dækningsafgift på erhvervsejendomme og grundskyld. Tilskudsprocenten kan højst udgøre 75 pct. af provenutabet i 2018, 50 pct. i 2019 og 2020 og 25 pct. i Hvis der gennemføres skattenedsættelser på over 450 mio. kr., nedsættes tilskudsprocenten. Der er desuden enighed om, at nogle kommuner skal have mulighed for at hæve skatten i 2018 inden for en ramme på 200 mio. kr. Forudsætningen herfor er, at andre kommuner sætter skatten tilsvarende ned. Hvis der for 2018 sker en skatteforhøjelse for kommunerne under ét vil der ske en modgående regulering af bloktilskuddet svarende til overskridelsen. Der er igen mulighed for at søge om en ramme til skatteforhøjelse. Økonomiudvalget vil i august 2017 skulle tage stilling til, hvorvidt Odense Kommune skal ansøge rammen. Stramningen af tilskudsordningen for skattenedsættelser betyder, at Odense ikke vil kunne få tilskud, som følge af plan for aftrapning af dækningsafgiftspromillen på minimum 0,2 promillepoint årligt. Kommunernes overfrselsudgifter Det er forudsat i aftalen, at kommunernes overførselsudgifter vil udgøre 71,8 mia. kr. i 2018, og at kommunernes udgifter til forsørgelse og aktivering af forsikrede ledige mv. vil udgøre 11,0 mia. kr. i Regeringen og KL er enige om, at der ikke foretages en midtvejsvurdering af skønnene for udgifterne til indkomstoverførsler i Bilag Gennemgang af økonomiaftale

145 Der er færre borgere, som modtager offentlige overførselsindkomster, hvilket bl.a. skyldes den positive ledighedsudvikling på landsplan. KL vurderer, at en eventuel midtvejsregulering af 2017 på budgetgarantien og øvrige overførsler ville have været på minus 1,2 mia. kr., svarende til ca. 49 mio. kr. for Odense, som hvis der blev midtvejsreguleret ville have reduceret reservationspuljerne til forsørgelses- og sikringsydelser tilsvarende. Endvidere har Beskæftigelses- og Socialforvaltningen opdateret udgiftsskønnet for 2017, hvilket samlet set resulterer i et forventet mindrebehov på 31,9 mio. kr. for 2017, heraf merbehov på 42,1 mio. kr. vedr. beskæftigelsestilskuddet og et mindrebehov på 74,0 mio. kr. vedrørende overførselsområdet. Mindrebehovet modregnes reservationspuljerne på området. Dertil kommer slutafregningen af området for forsørgelses- og sikringsydelsers økonomi for 2016, hvilket som vanligt foretages i august året efter. Resultatet er endt med et samlet minus på 63,6 mio. kr., hvilket finansieres af det afsatte budgetværn Underskuddet består af et minus på beskæftigelsestilskuddet på 99,7 mio. kr. og et plus på overførselsområdet på 36,1 mio. kr. Pris- og Lønudvikling Pris- og lønudviklingen har været lavere end forventet ved sidste årsaftale. Der indgår ikke nogen midtvejsregulering i dette års økonomiaftale aftale, men den lavere pris- og lønudvikling i 2017 afspejler sig i udgiftslofterne for 2018 og frem. KL har vurderet, at en midtvejsregulering vedrørende Pris- og Lønudvikling ville have været ca. 700 mio. kr. på landsplan. Odense Kommune følger KL s pris og lønskøn, og der er i budgetforslaget implementeret konsekvenserne af de lavere pris- og lønskøn. Billige boliger Regeringen og KL er enige om, at der er behov for billige almene boliger. Der er gennemført et analysearbejde med henblik på at afdække barrierer for tilvejebringelse af billige boliger samt sammenhængen mellem beslutnings- og finansieringsansvar. Med afsæt heri er der enighed om at gennemføre en række konkrete tiltag, der vil gøre det muligt for kommuner og boligorganisationer at opføre og drive almene boliger billigere end i dag. Parterne er enige om at fastholde det kommunale grundkapitalindskud på 10 pct. for alle almene boligtyper i Frem mod 2019 vil der blive arbejdet på en model med differentiering af grundkapitalniveauet efter den gennemsnitlige boligstørrelse for nybyggeri. Øvrige områder i økonomiaftalen I aftalen er der en række yderligere afsnit, som kan nærlæses i økonomiaftalen: En mere sammenhængende offentlig sektor Sammenhængende læring Forenkling af den aktive beskæftigelsesindsats Vækst, kystbeskyttelse og klimatilpasning Socialområdet Sammenhængende sundhed og værdig ældrepleje Bilag Gennemgang af økonomiaftale 143

146 Status på likviditet og gæld Byrådet har vedtaget en økonomisk strategi, der fastlægger kort- og langsigtede målsætninger og styringsmodeller med konsekvenser for den samlede kommunale økonomi, herunder bl.a. retningslinjer for styring af Odense Kommunes likviditet og låneportefølje (gældspleje). Borgmesterforvaltningen giver i henhold til den økonomiske strategi to gange årligt en samlet status for Odense Kommunes likvide aktiver og låneportefølje. Afrapporteringen sker i forbindelse med budgetprocessen (budgetforslaget) samt i forbindelse med regnskabsaflæggelsen (årsrapporten). Likviditet Odense Kommunes samlede likviditet omfatter kommunens kassebeholdning samt deponerede midler. I forbindelse med den løbende likviditetsstyring af de likvide midler opdeles likviditeten i hhv. Driftslikviditet, som omfatter daglige konti i kommunens pengeinstitut, og Overskudslikviditet, som omfatter deponerede midler og den del af kassebeholdningen, som ikke aktuelt er placereret på daglige bankkonti. Sammenhæng mellem kassebeholdning/deponering jf. kommunens regnskab og placeringen af kommunens likviditet i pengeinstitut på daglige bankkonti eller kapitalplejedepot fremgår af nedenstående diagram. mio. kr Ialt Samlet likviditet - 30/ Ialt Kapitalpleje - dep. Kapitalpleje - kassebeh. Bankkonti Regnskab -474 Pengeinstitut Deponering Kassebeh. ultimo (min.150 mio. kr.) Odense Kommunes overskudslikviditet udgør pr. 30. juni 2017 ca. 1,6 mia. kr., som er placeret i kapitalplejedepoter hos 4 kapitalforvaltere. Beløbet indgår i balancen i kommunens regnskab under langfristede tilgodehavender (deponerede midler) samt likvide midler (kassebeholdningen). 144 Bilag Status på likviditet og gæld

147 Den overordnede placering af likviditeten fremgår af nedenstående tabel: Overskudslikviditet ultimo 31/ mio.kr 31/ andel 30/ mio.kr 30/ andel Risikoramme Kapitalplejedepoter: Danske stats- og realkreditobligationer % % Min. 75% Investeringsforeninger: Max. 25% Aktier % % Max. 15% Virksomhedsobligationer 61 4% 59 4% Max. 15% Samlet overskudslikviditet % % * Andel max. 10% og op til 15% afhængig af rating. Odense Kommunes kapitalplejedepoter har pr. 30. juni 2017 ÅTD givet et afkast på ca. 1,10 % (ca. 17 mio. kr.), hvilket vurderes som tilfredsstillende. For året 2017 som helhed er det forventningen, at der realiseres et afkast for hele 2017 på 2,0 %, hvilket svarer til ca. 30 mio. kr. Ved udarbejdelsen af 2018 er der anvendt forudsætning om afkast på 2,0 % i 2017 og 2018 og 2,5% fra og med Det endelige resultat afhænger af udviklingen på de finansielle markeder, herunder timing og hastighed af en fremtidig rentestigning. Hovedparten af kommunens likviditet er investeret i danske stats- og realkreditobligationer. Når de danske renter genoptager en gradvist opadgående trend, vil det medføre, at kursværdien af kommunens obligationsbeholdning falder, hvilket dermed kan sætte afkastet af kommunens overskudslikviditet under pres. Odense Kommune ønsker at få den bedst mulige rente og sikkerhed for den likviditet kommunen ligger inde med. Derfor investerer Odense Kommune ligesom de fleste andre kommuner i en blanding af obligationer og aktier for at maksimere renten og sprede risikoen. En faldende kursværdi af obligationsbeholdningen forventes derfor at blive imødegået af en modsatrettet kursbevægelse vedrørende kommunens aktiebeholdning. Gældspleje Odense Kommunes skattefinansierede lån udgør ca. 1,1 mia. kr., hvoraf hovedparten (ca. 98 %) er optaget i Kommunekredit og er omfattet af løbende gældspleje. Den aktuelle sammensætning af låneporteføljen hos Kommunekredit pr. 30. juni 2017 inkl. tilhørende renteswapaftaler er vist i diagrammet nedenfor: Bilag Status på likviditet og gæld 145

148 DKK variabel; 31% DKK fast; 69% Nye lån optages som udgangspunkt altid med variabel rente. Som led i kommunens gældspleje foretages der løbende vurdering af, hvorvidt der skal ske en justering af lånesammensætningen mht. fast eller variabel rente. I forbindelse med afdækning af renterisikoen på låneporteføljen anvendes simple renteswap-aftaler. En renteswap er en aftale om på bestemte tidspunkter at betale (modtage) fast rente og modtage (betale) variabel rente i samme valuta. En renteswap benyttes derfor til at omlægge finansiering fra variabel til fast rente eller fra fast rente til variabel rente. Odense Kommune har frem til 2014 anvendt renteswap-aftaler til renteafdækning i stedet for almindelige fast rente lån, idet lånerenten på renteswap-aftaler med fast rente erfaringsmæssigt er ca. 0,50-0,70 procentpoint lavere end på tilsvarende lån med fast rente. Kommunekredit har ultimo 2014 lanceret en ny låntype, der har samme karakteristika som afdækning via renteswap-aftale. Denne låntype er anvendt fra og med 2015 ved nye lån med fast rente. Den gennemsnitlige rente af låneporteføljen forventes i 2017 at udgøre ca. 1,60 % og ca. 1,70 % i For hele året 2017 forventes renter af skattefinansieret gæld at balancere med det korrigerede budget for 2017 efter justering af budgettet ved udarbejdelsen af 2018 jf. beskrivelsen i afsnittet Finansielle bevægelser i hovedafsnittet Hovedtal og forudsætninger. 146 Bilag Status på likviditet og gæld

149 Prioritering af sundhedsmidlerne Sundhedsudvalget Den 6/ besluttede byrådet at nedsætte et 17, stk. 4-udvalg - Sundhedsudvalget. Med nedsættelsen af Sundhedsudvalget, optrapper Odense Kommune arbejdet med Byrådets effektmål om at flere borgere er sunde og trives. En af Sundhedsudvalgets opgaver er, som led i arbejdet med en strategisk operationel plan for sundhedsområdet, herunder de politiske fokusområder, at rådgive Økonomiudvalget ind i budgetprocessen for 2018 og frem vedrørende udmøntning af sundhedsmidlerne. Derfor, er der som noget nyt, bestilt et budgetbidrag for 2018 og overslagsårene fra Sundhedsudvalget vedrørende prioritering af sundhedsmidlerne i henhold til de politiske fokusområder i den strategisk operationelle plan for sundhedsområdet. bidraget holder sig, på grund af, at Sundhedsudvalget er i en opstartsfase, inden for de eksisterende økonomiske rammer for sundhedsområdet under Økonomiudvalget. Sundhedsudvalget kan til rammeudmeldingen for 2019 komme med anbefalinger til udmøntning af midler uden for de eksisterende økonomiske rammer for sundhedsområdet under Økonomiudvalget - fx forslag til prioritering af sundhedsmidler placeret under de øvrige udvalg. Prioritering af sundhedsmidlerne Sundhedsudvalget har som første led i den strategiske operationelle plan for sundhedsområdet udpeget fokusområderne Mental Sundhed og Ulighed i Sundhed. På området for Mental Sundhed arbejdes der bl.a. med netværksdannelse samt forebyggelse af og støtte til egen mestring af angst og depression. Arbejdsområderne under indsatsen Ulighed i Sundhed er bl.a. Sammen om de alleryngste, Forebyggelsespakken for tobak og Community Centre. Foruden de to fokusområder rettes Sundhedsudvalgets indsatser primært mod tre demografiske målgrupper: Unge i psykisk mistrivsel Borgere med problematisk forbrug af rusmidler Borgere med kronisk sygdom eller i risiko for at udvikle kronisk sygdom Målgrupperne er valgt på baggrund af, hvor der er størst potentiale for, på tværs af det samlede sundhedsområde, at kvalificere og bygge videre på de indsatser, som eksisterer i dag, samt opnå størst mulig effekt til gavn for borgerne. Den overordnede plan for sundhedsfremme i Odense Kommune prioriterer indsatser på både kort og lang sigt. Indsatserne varierer fra allerede integrerede sundhedsindsatser som Sundt Børneliv Sammen, til nye indsatser som Vision Røgfri Odense, hvor Odense Kommune har sat sig det ambitiøse mål om, at være røgfri i , og have sin første røgfri generation allerede i Den samlede prioritering af sundhedsmidlerne til 2018 og overslagsårene er vist her. 2 Andelen af daglige rygere nedbringes til 2 %. Andelen er pt 17 %. Bilag Prioritering af sundhedsmidlerne 147

150 1.000 kr priser Total løbende driftsindsatser og projekter med udløb* Odense Børnekohorte Implementering af forløbsprogram for kræftrehabilitering Samarbejde med almen praksis (herunder PPU) Implementering af den nye sundhedsaftale Aktivitetsnetværk for hygiejne Total indsatser øremærket under Mental Sundhed Netværk for mental sundhed Forebyggelse af og støtte til egen mestring ift. Angst og depression Total indsatser øremærket under Ulighed i Sundhed Sammen on de alleryngste Forebyggelsespakken for tobak (Aktivitetsnetværk for tobak) Udvidet rådgivningsindsats til unge og forældre (Aktivitetsnetværk for rusmidler) Community Centre KulturRus** Prioriterede indsatser til udvalgte målgrupper i ht. politiske fokusområder samt Vision Røgfrit Odense SUM *Udmøntet for 2018 **opskrevet til et fuldt årsbudget i Bilag Prioritering af sundhedsmidlerne

151 Takster I det følgende præsenteres de borgerrettede takster for Taksterne fastsættes af byrådet i forbindelse med budgetvedtagelsen. Økonomiudvalget: Takst Betaling pr. Brugertakst 2017 kroner- Brugertakst 2018 kroner- Stk. 250* 250* By- og Kulturudvalget: Hyrevognsnævn Takst Betaling pr. Brugertakst 2017 kroner- Brugertakst 2018 kroner- Ansøgning om førerkort Stk Ansøgning om taxatilladelse Stk Udstedelse af tilladelse Stk Udstedelse af førerkort Stk Påtegning af toldattest Stk Trafikbog Bevillingsnummerplade Stk. Stk. Opkrævning Rykkerskrivelse for ydelser der opkræves af kommunen * Maksimum for gebyr Fremstillingspris + 26 Fremstillingspris + 40 Fremstillingspris +27 Fremstillingspris +41 Noter: Jf. Bekendtgørelse om taxikørsel mv. nr. 405 af 8/ , stk. 2 kan taksterne reguleres en gang årligt pr. 1. januar. Reguleringen foretages på grundlag af det af Danmarks Statistik offentliggjorte forbrugerprisindeks (januar 2000 = 100) for november året forud. Beløbene afrundes til hele kroner. BBR-meddelelser samt vurderings- og ejendomsattester BBR-meddelelser Stk Afgift- og pølsevogne % af udgående 0,0614 0,0614 Udlejning Administrationsgebyr for: Boliger uden beboerrepræsentation* Årligt Bilag Takster 149

152 Takst Betaling pr. Brugertakst 2017 kroner- Brugertakst 2018 kroner- Boliger med beboerrepræsentation* Årligt Almene (gebyr som ikke er fastsat af Nævnet) * Årligt Huslejenævn sagsbehandlingsgebyr Sag Beboerklagenævn Sag * Taksterne fastsættes årligt af huslejenævnet i august måned forud for kommende år. Udstillingsbygningen, Filosofgangen Store sal Gangareal væg 1+2 * Høje sal Lille sal Designsal Grafiksal Hele huset 14-dages periode 14-dages periode 14-dages periode 14-dages periode 14-dages periode 14-dages periode 14-dages periode Noter: I januar, skolernes sommerferie og december reduceres lejen til 50 %. * Kan ikke lejes, hvis hele huset er lejet ud til en lejer Vollsmose Kulturhus Store sal - hverdage kl Store sal - weekender + efter kl. 17 i hverdage 3 timer inkluderet Efterfølgende pr. time 3 timer inkluderet Efterfølgende pr. time Store sal hverdage kl Dagspris Store sal weekender + efter kl i hverdage Dagspris Lille sal hverdage kl Time Lille sal weekender + efter kl i hverdage Time Foyer hverdage kl Time Foyer weekender + efter kl i hverdage Time Bilag Takster

153 Takst Mødelokale lille hverdage kl Betaling pr. 2 timer inkluderet Efterfølgende pr. time Brugertakst 2017 kroner- Brugertakst 2018 kroner Mødelokale stor hverdage kl Time Mødelokale stor weekender + efter kl i hverdage 2 timer inkluderet Efterfølgende pr. time Noter: Ved leje af flere lokaler samtidig ydes 25 % rabat på den samlede pris. Kulturmaskinen Mødelokaler Ikke-kommerciel anvendelse: Små mødelokaler* Time Stort mødelokale* Time Kommercielle formål: Små mødelokaler* 3 timer Små mødelokaler Efterfølgende pr. time Stort mødelokale* 3 timer Stort mødelokale* Salen Offentlige arrangementer: Efterfølgende pr. time Hverdage i Kulturmaskinens normale åbningstid Arrangement Hverdag uden for Kulturmaskinens normale åbningstid Time Fredag og lørdag (Inden for tidsrummet 16-03) Arrangement Fredag og lørdag ekstra timer Time Ikke offentlige arrangementer: Alle ugens dage Arrangement Magasinet alle priser er ex. Moms Lav takst* 5 timer Bilag Takster 151

154 Takst Betaling pr. Brugertakst 2017 kroner- Brugertakst 2018 kroner- Lav takst ekstra timer* Time Høj takst* 5 timer Høj takst ekstra timer* Time Søn- og helligdagstillæg* Arrangement Noter: Arrangementer til lav takst er arrangementer, såsom koncerter, foredrag og foreningsarrangementer, hvortil der er offentlig adgang for publikum. Arrangementer til høj takst er lukkede arrangementer som f.eks. personalefester, forening/klubfester, firmaarrangementer, kurser, konferencer, receptioner, generalforsamlinger, foredrag m.m. hvortil der ikke er offentlig adgang. Rosenbækhuset Leje* Dag Leje ifm. Weekend 1 ½ dag Leje (lørdag-søndag) 2 dage Leje (fredag-søndag) Weekend Leje (mandag-fredag) 5 hverdage Leje (mandag-søndag) Uge Leje Måned Noter: Sammen med lejen opkræves et depositum på kr., som tilbagebetales helt eller delvist. Depositum indeholder et afbudsgebyr på 500 kr., som opkræves ved afbud fra huset er booket indtil 2 måneder før arrangementet. Herefter tilbageholdes hele depositum ved afbud. * Taksterne er tilpasset markedet for forsamlingshuse efterspørgslen har været stigende gennem årene uanset prisstigningerne. Odense Symfoniorkester Symfonikoncerter Løssalg Kirkekoncerter Løssalg Kammerkoncerter Løssalg Familiekoncerter Løssalg Den Jyske Opera Løssalg Rabatordning: Ved køb af 4 koncerter eller derover gives 50 kr. i rabat pr. billet på samtlige koncerter. Rabatsamarbejde: Der er indgået aftale med Odense Teater om rabat på tværs, således at Teatrets Stjernekunder ligeledes opnår 50 kr. i rabat på samtlige koncerter. Den Jyske Opera: Det er Odense Symfoniorkester, der i samarbejde med Odense Teater forestår billetsalget til Den Jyske Operas forestillinger. Disse forestillinger indgår i rabatsystemerne i begge institutioner. Grupperabat (min. 10 personer) Koncert 25 % 25% Studierabat (unge u/26 år + studerende) Koncert 50 % 50% Odense Bibliotekerne Gebyr for overskredet lånetid 152 Bilag Takster

155 Takst Betaling pr. Brugertakst 2017 kroner- Brugertakst 2018 kroner- 1-7 dage efter afleveringsdatoen Voksen dage efter afleveringsdatoen Barn dage efter afleveringsdatoen Voksen dage efter afleveringsdatoen Barn Mere end 30 dage efter afleveringsdatoen Voksen Mere end 30 dage efter afleveringsdatoen Barn Nyt lånerkort Voksen Nyt lånerkort Barn Natur, Miljø og Trafik Renholdelse for torvehandlere M Parkeringsafgifter: 1) Blå zone Time 8 8 Rød zone Time Blå zone* Måned Rød zone* Måned P-kort/beboer*, ** 2 år P-kort/gæster*, ** 2 år P-kort/bymidte*, ** 1 år Erhvervskort* Måned Cykelparkering* ½ år Cykelparkering* 1 år Kirkegårdstakster 2) 2) Træning Delvis betaling for kørsel til Demens Gang Delvis betaling til kørsel til træning efter serviceloven Gang Noter: 1) Takster er dels inkl. og dels eksklusive moms afhængig af parkeringsstedet. 2) Priser ifølge takstregulativ * Ydelser, der sælges i Borgerservicecenter **) Taksterne tager udgangspunkt i at der skal betales en tilnærmelsesvis markedspris, dog således at det stadig er rimeligt for beboere at parkere i midtbyen. Taksterne er ikke reguleret i en årrække. Odense Idrætspark - svømmehaller Badebilletter, voksen Gang Bilag Takster 153

156 Takst Betaling pr. Brugertakst 2017 kroner- Brugertakst 2018 kroner- Badebilletter, børn Gang Badebilletter, pensionister Gang Voksne, kort 12 gange 12 gange Børn, kort 12 gange 12 gange Pensionister, kort 12 gange 12 gange Voksne, kort 30 gange 30 gange Børn, kort 30 gange 30 gange Pensionister, kort 30 gange 30 gange Voksne, årskort År Børn, årskort År Pensionister, årskort År Entre inkl. adgang til Relax-balkon og varmtvandsbassiner Badebilletter, voksne Gang Badebilletter, børn Gang Badebilletter, pensionister Gang Voksne, kort 12 gange 12 gange Børn, kort 12 gange 12 gange Pensionister, kort 12 gange 12 gange Voksne, kort 30 gange 30 gange Børn, kort 30 gange 30 gange Pensionister, kort 30 gange 30 gange Voksne, årskort År Børn, årskort År Pensionister, årskort År Noter: Taksten for børn er gældende for børn under 14 år. Øvrige takster og afgifter vedr. svømmehallerne fastsættes med udgangspunkt i en budgetteret timekostpris. Ved indgåelse af aftaler om særlige arrangementer fastsættes betalingen efter forhandling med arrangøren. Odense Idrætspark - Idrætsanlæg Isstadion: Voksne Gang Bilag Takster

157 Takst Betaling pr. Brugertakst 2017 kroner- Brugertakst 2018 kroner- Børn Gang Pensionister Gang Voksne, kort 12 gange 12 gange Børn, kort 12 gange 12 gange Pensionister, kort 12 gange 12 gange Voksne, kort 30 gange 30 gange Børn, kort 30 gange 30 gange Pensionister, kort 30 gange 30 gange Voksne, årskort År Børn, årskort År Pensionister, årskort År Noter: Taksten for børn er gældende for børn under 14 år. Odense Byråd har vedtaget vilkår, takster og afgifter for benyttelse af Odense Isstadion og Odense Stadion. Ved indgåelse af aftaler om særlige arrangementer, herunder udlejning til skoler og institutioner uden for kommunen samt firmaer og andre grupper, fastsættes betalingen efter forhandling mellem Odense Idrætspark og arrangøren. Bilag Takster 155

158 Ældre- og Handicapudvalget: Takst Betaling pr. Brugertakst kroner- Brugertakst kroner- Madlevering hjemmeboende: Hovedret Dag 52 52* Biret Dag 16 16* Madlevering beboere i plejeboliger og på bosteder: Beboere med døgnkost Måned * Morgenmad Dag 16 16* Biret Dag 16 16* Frokost Dag 35 35* Hovedret Dag 49 49* Vedvarende sygdomsudvikling: Vask og leje af linned Måned Vask beklædning Måned Vask linned Måned Rengøringspakke u. vaskepulver Måned Rengøringspakke m.vaskepulver Måned Plejepakke Måned Aflastning på Lysningen: Aflastning Dag * 107 på det specialiserede område Fast pris pr. m2 År ** Medfødt hjerneskade: Bjørnemosen: Vask Gang 15 2 Grevenlundsvej Rengøringsartikler/Vask Måned Sedenhuse: Vask Gang Bilag Takster

159 Takst Betaling pr. Brugertakst kroner- Brugertakst kroner- Bækholmen Vask Gang 15 2 Tornhuset: Vask/rengøring Måned Munkehatten: Rengøringsmidler Måned Vaskemidler Måned Aflastningen på Munkehatten: Aflastning Dag 125* Madlevering Medfødt hjerneskade: Beboere med døgnkost Måned * Morgenmad Dag 16* Biret Dag 16* Frokost Dag 35* Hovedret Dag 49* Erhvervet hjerneskade: Bjerggårdshaven vask og rengøring Måned 95 Sindslidelse: Tornbjerggård rengøring Måned Tornbjerggård vask Måned Roesskovsvej vask Måned Roesskovsvej rengøring Måned Roesskovsvej udredning husleje Døgn 111 Roesskovesvej udredning (varme, el, rengøring og vask) Døgn 29 Fangelvej vask Måned Fangelvej rengøring Måned Bilag Takster 157

160 Takst Betaling pr. Brugertakst kroner- Brugertakst kroner- Rydsåvej rengøring Måned 130 Rydsåvej vask og leje af linned Måned 170 Rydsåvej udredning husleje Døgn 108 Rydsåvej udredning (varme, el, rengøring, vask og leje af linned og kost) Døgn 138 Brændekildevej husleje Måned Minimums rådighedsbeløb 107 og 108 Borgere, som arbejder - herunder modtager SU og har fritidsjob, og som får forhøjet kontanthjælp efter aktivlovens 23, stk. 2, nr. 6 (på grund af diagnosticeret psykisk sygdom) - samt pensionister. Måned Borgere, som har sanktioner på deres kontanthjælp. Måned For øvrige borgere. Måned Minimumsrådighedsbeløbet forhøjes såfremt botilbuddet ikke tilbyder kost. Måned Tværgående for hele ÆHF: Omsorgstandpleje År *** Specialtandpleje Max. / år *** * Betalingen for kost er det maksimale beløb for kost, der et er fastlagt i bekendtgørelse nr. 343 af 26/ (Bekendtgørelse om betaling for generelle tilbud og for tilbud om personlig og praktisk hjælp m.v. efter serviceloven 79, 83 og 84). Beløbet for 2018 vil senere på året blive reguleret efter lov om satsreguleringsprocent. ** Der betales pr. kvadratmeter for beboerareal og andel af fællesareal. Andelen af fællesareal kan maksimalt udgøre det samme som boligarealet. Den maksimale husleje er kr. pr. måned. Den samlede opkrævning skal ske under hensyntagen til byrådets bestemmelser om borgerens minimumrådighedsbeløb *** For omsorgstandpleje og specialtandpleje er der jf. bekendtgørelse nr. 179 fastsat til en maksimal egenbetaling. 158 Bilag Takster

161 Beskæftigelses- og Socialudvalget: St. Dannesbo 110 Takst Betaling pr. Brugertakst kroner- Brugertakst kroner- Kost Døgn Kost (20% rabat) Døgn - 72 Kost (40% rabat) Døgn Logi Døgn Logi (40% rabat) Døgn Vask Døgn 8 9 Vask (20% rabat) Døgn - 7 Vask (40% rabat) Døgn 5 5 Kost og vask Døgn Kost, logi og vask Døgn Kost og vask (20% rabat) Døgn - 79 Kost, logi og vask (40% rabat) Døgn Gradueret betaling for kost: Morgenmad Døgn Morgenmad (20% rabat) Døgn - 14 Morgenmad (40% rabat) Døgn Frokost Døgn Frokost (20% rabat) Døgn - 29 Frokost (40% rabat) Døgn Aftensmad Døgn Aftensmad (20% rabat) Døgn - 29 Aftensmad (40% rabat) Døgn Anmærkning: Iht. aftale om revision af serviceloven af 4. november 2016 skal der fastsættes én national sats for egenbetaling for ophold i 109-tilbud (kvindekrisecenter) og én national sats for ophold i 110-tilbud (forsorgshjem). Satserne forventes fastsat i løbet af efteråret 2017 med ikrafttræden 1. januar Indtil da er egenbetaling fastsat af myndighedskommunen gældende. Afhængig af satsen for egenbetaling kan der blive behov for at regulere serviceniveauet vedrørende rabatten. Anmærkning: Taksterne beregnes på baggrund af de faktiske udgifter, og derfor kan de svinge mellem årene ligeledes ift. indkøb af større inventar. Anmærkning: Borgere der kan dokumentere, at de har boligbevarende udgifter til egen bolig under opholdet, skal ikke betale for logi jf. BEK nr af 12/212/ stk. 4. Bilag Takster 159

162 Takst Betaling pr. Brugertakst 2017 Brugertakst kroner- -kroner- Rabat: Vedrørende visse persongrupper nedsættes brugertaksten. Reduktionen udgør 20%, såfremt personen har boligbevarende udgifter (betaling omfatter kun kost og vask), og den udgør 40%, såfremt personen ikke har boligbevarende udgifter (betaling omfatter både kost, vask og logi). Bemærk, at i 2017 blev der ikke foretaget opdeling af rabatordningerne. Der ydes rabat til følgende persongrupper: Personer på statens uddannelsesstøtte Personer under 30 år på kontanthjælp, uddannelseshjælp eller integrationsydelse, der højest modtager den sats, der gives til udeboende under 25 år med erhvervskompetencegivende uddannelse ekskl. tillæg af bidragspligt over for børn. Satsen reguleres en gang årligt pr. 1. januar. I 2017 udgjorde satsen kr. Kirkens korshærs herberg 110 Logi Døgn Logi (40% rabat) Døgn Vask Døgn 9 10 Vask (20% rabat) Døgn - 8 Vask (40% rabat) Døgn 5 6 Logi og vask Døgn Vask (20% rabat) Døgn - 8 Logi og vask (40% rabat) Døgn Anmærkning: Iht. aftale om revision af serviceloven af 4. november 2016 skal der fastsættes én national sats for egenbetaling for ophold i 109-tilbud (kvindekrisecenter) og én national sats for ophold i 110-tilbud (forsorgshjem). Satserne forventes fastsat i løbet af efteråret 2017 med ikrafttræden 1. januar Indtil da er egenbetaling fastsat af myndighedskommunen gældende. Afhængig af satsen for egenbetaling kan der blive behov for at regulere serviceniveauet vedrørende rabatten. Anmærkning: Taksterne beregnes på baggrund af de faktiske udgifter, og derfor kan de svinge mellem årene ligeledes ift. indkøb af større inventar. Anmærkning: Borgere der kan dokumentere, at de har boligbevarende udgifter til egen bolig under opholdet, skal ikke betale for logi jf. BEK nr af 12/212/ stk. 4. Anmærkning: Der tilbydes ikke kost på Kirkens Korshærs herberg. Rabat: Vedrørende visse persongrupper nedsættes brugertaksten. Reduktionen udgør 20%, såfremt personen har boligbevarende udgifter (betaling omfatter kun kost og vask), og den udgør 40%, såfremt personen ikke har boligbevarende udgifter (betaling omfatter både kost, vask og logi). Bemærk, at i 2017 blev der ikke foretaget opdeling af rabatordningerne. Der ydes rabat til følgende persongrupper: Personer på statens uddannelsesstøtte Personer under 30 år på kontanthjælp, uddannelseshjælp eller integrationsydelse, der højest modtager den sats, der gives til udeboende under 25 år med erhvervskompetencegivende uddannelse ekskl. tillæg af bidragspligt over for børn. Satsen reguleres en gang årligt pr. 1. januar. I 2017 udgjorde satsen kr. Krisecenter Odense Bilag Takster

163 Takst Betaling pr. Brugertakst kroner- Brugertakst kroner- Kost Døgn Kost (20% rabat) Døgn Kost (40% rabat) Døgn - 64 Logi Døgn - 80 Logi (40% rabat) Døgn - 48 Vask Døgn 3 5 Vask (20% rabat) Døgn 2 4 Vask (40% rabat) Døgn - 3 Kost og vask Døgn Kost, logi og vask Døgn Kost og vask (20% rabat) Døgn Kost, logi og vask (40% rabat) Døgn Anmærkning: Iht. aftale om revision af serviceloven af 4. november 2016 skal der fastsættes én national sats for egenbetaling for ophold i 109-tilbud (kvindekrisecenter) og én national sats for ophold i 110-tilbud (forsorgshjem). Satserne forventes fastsat i løbet af efteråret 2017 med ikrafttræden 1. januar Indtil da er egenbetaling fastsat af myndighedskommunen gældende. Afhængig af satsen for egenbetaling kan der blive behov for at regulere serviceniveauet vedrørende rabatten. Anmærkning: Taksterne beregnes på baggrund af de faktiske udgifter, og derfor kan de svinge mellem årene ligeledes ift. indkøb af større inventar. Anmærkning: Borgere der kan dokumentere, at de har boligbevarende udgifter til egen bolig under opholdet, skal ikke betale for logi jf. BEK nr af 12/212/ stk. 4. Rabat: Vedrørende visse persongrupper nedsættes brugertaksten. Reduktionen udgør 20%, såfremt personen har boligbevarende udgifter (betaling omfatter kun kost og vask), og den udgør 40%, såfremt personen ikke har boligbevarende udgifter (betaling omfatter både kost, vask og logi). Bemærk, at i 2017 blev der ikke foretaget opdeling af rabatordningerne. Der ydes rabat til følgende persongrupper: Personer på statens uddannelsesstøtte Personer under 30 år på kontanthjælp, uddannelseshjælp eller integrationsydelse, der højest modtager den sats, der gives til udeboende under 25 år med erhvervskompetencegivende uddannelse ekskl. tillæg af bidragspligt over for børn. Satsen reguleres en gang årligt pr. 1. januar. I 2017 udgjorde satsen kr. Kollegiet Nyborgvej 107 * Den månedlige takst fastsættes individuelt således, at borgerne i botilbud efter servicelovens 107 har et minimumsrådighedsbeløb. Minimumsrådighedsbeløbet afhænger dog af, hvilken af følgende grupper borgeren tilhører: a. For borgere, som arbejder (herunder modtager SU og har fritidsjob), borgere som får forhøjet offentlig forsørgelse efter aktivloven på grund af diagnosticeret psykisk sygdom eller pensionerede borgere udgør minimumsrådighedsbeløbet kr. b. For borgere, som har sanktioner på deres offentlige forsørgelse, udgør minimumsrådighedsbeløbet kr. c. For øvrige borgere udgør minimumsrådighedsbeløbet kr. Bilag Takster 161

164 Takst Betaling pr. Brugertakst kroner- Brugertakst kroner- Minimumsrådighedsbeløbet forhøjes med kr. pr. måned til betaling af kost, såfremt botilbuddet ikke tilbyder kost. Boafdelingen Brangstrup 107 * Den månedlige takst fastsættes individuelt således, at borgerne i botilbud efter servicelovens 107 har et minimumsrådighedsbeløb. Minimumsrådighedsbeløbet afhænger dog af, hvilken af følgende grupper borgeren tilhører: a. For borgere, som arbejder (herunder modtager SU og har fritidsjob), borgere som får forhøjet offentlig forsørgelse efter aktivloven på grund af diagnosticeret psykisk sygdom eller pensionerede borgere udgør minimumsrådighedsbeløbet kr. b. For borgere, som har sanktioner på deres offentlige forsørgelse, udgør minimumsrådighedsbeløbet kr. c. For øvrige borgere udgør minimumsrådighedsbeløbet kr. Minimumsrådighedsbeløbet forhøjes med kr. pr. måned til betaling af kost, såfremt botilbuddet ikke tilbyder kost. CSV Vestfyn Kollegiet 107 * Den månedlige takst fastsættes individuelt således, at borgerne i botilbud efter servicelovens 107 har et minimumsrådighedsbeløb. Minimumsrådighedsbeløbet afhænger dog af, hvilken af følgende grupper borgeren tilhører: a. For borgere, som arbejder (herunder modtager SU og har fritidsjob), borgere som får forhøjet offentlig forsørgelse efter aktivloven på grund af diagnosticeret psykisk sygdom eller pensionerede borgere udgør minimumsrådighedsbeløbet kr. b. For borgere, som har sanktioner på deres offentlige forsørgelse, udgør minimumsrådighedsbeløbet kr. c. For øvrige borgere udgør minimumsrådighedsbeløbet kr. Minimumsrådighedsbeløbet forhøjes med kr. pr. måned til betaling af kost, såfremt botilbuddet ikke tilbyder kost. 162 Bilag Takster

165 Børn- og Ungeudvalget: Skolefritidsordninger 1) Morgenmodul - Kl Kl Kl Takst Morgen og eftermiddagspasning - Kl Kl Kl Kl SFO2 Eftermiddagspasning Betaling pr. Brugertakst kroner- Brugertakst kroner- Måned * Måned * Måned * Måned * Måned * Måned * Måned * Måned * ferieuge Uge Forårs SFO Måned * ) Gælder alle kommunens skoler undtagen H.C. Andersen Skolen og Abildgårdskolen. * Juli betalingsfri Skolefritidsordninger Heldagsskoler 2) Morgenmodul - Kl Kl Kl Morgen og eftermiddagspasning - Kl Kl Kl Kl SFO2 Eftermiddagspasning 2) Gælder H.C. Andersen Skolen og Abildgårdskolen * Juli betalingsfri Skolefritidsordninger Specialskoler 3) Morgenmodul - Kl Morgen og eftermiddagspasning - Kl Kl Måned * Måned * Måned * Måned * Måned * Måned * Måned * Måned * Måned * Måned * Måned * Bilag Takster 163

166 Takst 3) Gælder Nørrebjergskolen og Enghaveskolen * Juli betalingsfri Skolefritidsordninger Centerklasser 4) Morgenmodul - Kl Morgen og eftermiddagspasning - Kl Kl Betaling pr. 4) Gælder for centerklasser på Lumby Skole, Paarup Skole og Rosengårdskolen. * Juli betalingsfri Brugertakst kroner- Brugertakst kroner- Måned * Måned * Måned * Noter: For at opnå mere omkostningsægte takster på SFO-området er taksterne blevet ændret både i forhold til tidspunkter og, hvilken type skole det drejer sig om. Pasning Dagpleje Måned * Vuggestue Måned * Børnehave Måned * Frokostordning Måned * * Juli betalingsfri Overnatning på folkeskoler Pr. person Nat Odense Musikskole Soloundervisning: Elevbetaling 1 fag Måned Elevbetaling flere fag Måned søskende 1 fag Måned søskende flere fag Måned søskende 1 fag Måned søskende flere fag Måned søskende 1 fag Måned søskende flere fag Måned søskende 1 fag Måned søskende flere fag Måned Holdundervisning: Elementær musik/instrumentalhold Måned Lørdagsskole Halvår Kor/hørelære/sammenspil Måned Bilag Takster

167 Takst Betaling pr. Brugertakst kroner- Noter: Betaling for deltagelse i instrumentalundervisning sker 11 gange årligt (august juni inkl.). Betaling for deltagelse i holdundervisning sker 9 gange årligt. (september maj inkl.). Deltagelse i kor/hørelære/sammenspil er gratis, såfremt der betales for instrumentalundervisning. Brugertakst kroner- For både instrumental- og holdundervisning er fastsat et administrationsgebyr på 100 kr., som betales sammen med 1. rate. Bilag Takster 165

168 Anlægsoversigt inkl. stjernemarkering Økonomiudvalget: Anlæg kr priser Økonomiudvalget 1.2 Fællesudgifter * Letbanen, linje * Fra gade til by Udvikling og byomdannelse i Odense NØ * Strategisk udviklingspulje * Bydelspuljen Fællesudgifter i alt Reguleringspuljer Odense Kommune Værn Pulje til engangsmidler, anlæg Reguleringspuljer Odense Kommune Konjunkturfølsomme anlægsområder Boligjord Erhverv Ubestemte formål P-kælder på Havnen Byggemodning Areal- og bygningserhvervelse Markedsføring generelt Salgsindtægter vedr. beboelsesejendomme Konjunkturfølsomme anlægsområder i alt Økonomiudvalget i alt *-markerede anlægsprojekter frigives ved budgetvedtagelsen. 166 Bilag Anlægsoversigt inkl. stjernemarkering

169 By- og Kulturudvalget: 2.1 Stabsfunktioner Anlæg kr priser * Salg af Hestehaven * Salg af beboelsesejendomme * Projekt Vores Bygninger * Odense Letbane Anlægsperiodisering Stabsfunktioner i alt Plan og Byggeri * Temaplaner * Kanalforbindelsen * Grønnegade, omlægning * Opgradering af eventforhold i Tusindårsskoven * Gasværksgrunden, udlæggelse af park til rekreative formål Udbedring og genopretning af fysiske rammer på veje og stier * Fysiske rammer for folkeskoler og daginstitutioner * PCB-renoveringer * Renovering af udlejningsejendomme * Legepladser * Cykel- og atletikarena * Nyt HC Andersens Hus (museum) * Skt Jørgens Hallen * Motorsport i Kærby Mose * Sammenlægning af Special- og omsorgstandplejen, Grønløkkevej * Ravnebjerggyden 78A, ombygning og indretning af daginst * Flytning af Toppen, daginst * Udvikling af plejecentre * Fremtidig placering af Odense Værkstederne * BSF rokade * Byggesyn * Udsmykning 1% * Energy Lean * Energy Lean, volume 2, vand Bilag Anlægsoversigt inkl. stjernemarkering 167

170 Anlæg kr priser * Fysiske rammer for folkeskole og dagpasning, etape * Nøglebokse * Skolernes genopretning * Ombygning/renovering SFO * Bygningsmæssige særønsker på kvalitetsområdet Drift og Anlæg i alt Fritid og Kultur * Anlægstilskud til Odense Zoo * Lokaletilskud 2:1 ordningen * Boldbaner Fritid og Kultur i alt Byudvikling * Bygningsfornyelse af enkeltejendomme * Friarealforbedringer * Områdefornyelse Bolbro * Salg af Boligjord Byggemodning * Markedsføring generelt * Forprojektering Bellinge Fælled * Salg af Erhvervsjord * Energivejs forlængelse * Tietgenbyen nord - projektering * Salg af jorde til ubestemte formål * Areal- og bygningserhvervelse Øvrige projekter i Kvarterplanen Trafik- og Mobilitetsplanen * Strategi for den kollektive trafik i Odense * Ramme til vedligeholdelse af kommunale bygninger * Ramme til energibesparende foranstaltninger * Ramme til opretningsarbejder * Ramme til nedrivninger * Energy Lean Volume 2, vand * PCB-renoveringer * Ramme til grønne Indsatser (Skovrejsning og alléer) Bilag Anlægsoversigt inkl. stjernemarkering

171 Anlæg kr priser * Ramme til Vejreguleringer * Trafiksikkerhedsplan * Supercykelsti * Cykelhandlingsplan * Mobilitetsplan * Cyklisternes By * Trafik og Mobilitetsplan * Supercykelsti * Stibro over Jernbanen * Byens udstyr * Bløde trafikanter Byudvikling i alt Erhverv og Bæredygtighed * Støjhandlingsplan * Kloakering af kolonihaver Erhverv og Bæredygtighed i alt Byrådssager 27/ * Kapacitetstilpasninger børneinstitution Næsby * Handlingsplan for mobilitet og byrum til service * Forskydning køb af arealer i Belling Byrådssager 27/ i alt By- og Kulturudvalget i alt *-markerede anlægsprojekter frigives ved budgetvedtagelsen Bilag Anlægsoversigt inkl. stjernemarkering 169

172 Ældre- og Handicapudvalget: Anlæg kr priser Ældre- og Handicapudvalget: * Velfærdsteknologi Et 1. klasseprojekt anv. af Ipads i undervisningen Ældre- og Handicapudvalget i alt *-markerede anlægsprojekter frigives ved budgetvedtagelsen Beskæftigelses- og Socialudvalget: Har ingen anlægsbevillinger. Børn- og Ungeudvalget: Anlæg kr priser Børn- og Ungeudvalget * Talent, potentiale og mønsterbrud Børn- og Ungeudvalget i alt *-markerede anlægsprojekter frigives ved budgetvedtagelsen 170 Bilag Anlægsoversigt inkl. stjernemarkering

173 Økonomiudvalgets forslag Udgivet af: Odense Kommune Borgmesterforvaltningen Økonomi & Effekt Tlf Bilag Anlægsoversigt inkl. stjernemarkering 171