Anette Nielsen Videncenterkonsulent Socialrådgiver MSI Lektor NVIE Forskning, Innovation og Videreuddannelse

Transkript

1 Anette Nielsen Videncenterkonsulent Socialrådgiver MSI Lektor NVIE Forskning, Innovation og Videreuddannelse Nationalt Videncenter for Inklusion og Eksklusion // National Research Centre for Inclusive Practice // R & D //

2 Hvem er jeg Anette Nielsen, Lektor i socialt arbejde Socialrådgiver MSI NVIE-netværket Forskning, Innovation og Videreuddannelse UC SYD, Esbjerg Tirsdag, den 28. marts 2017

3 Om oplægget Indhold: Baggrund for modellen Inkluderende forældresamarbejde Link: Casen Gruppearbejde med udgangspunkt i modellen Opsamling på plenum Formål: At introducere et refleksionsværktøj vedr. inkluderende forældresamarbejde og tværprofessionelt samarbejde 3

4 1. forskningsrapport Specialpædagogikken under strukturreformen Konklusionen: Kamp var et fælles vilkår i forældrenes fortællinger Forskellige forældrepositioneringer i forhold til det at have et handicappet barn Diagnostiseringsprocessen ofte langvarig og belastende Generelt ønske om en person, der var deres Financieret af videncentermidlerne fra undervisningsministeriet 4

5 2. forskningsrapport En undersøgelse af den professionelle indsats betydning for inklusion i KRYDS feltet mellem særlige og almene behov Problemformulering: Hvad er det i den professionelle indsats (implementering), der gør en forskel på om handlinger virker inkluderende eller ekskluderende set ud fra et medborgerperspektiv? Finansieret af socialstyrelsens forsknings og udviklingsmidler til kvalificering af master og diplomuddannelsen for udsatte børn og unge 5

6 SAMLET KONKLUSION PÅ KRYDS PROJEKTET Fokus på: Tilgange organisering Tid Børnesyn Familiesyn Ressourcetilgang fejlfinderkultur mange beslutningstagere vanskelig overskuelig organisation- mange skift Koordinering ressourcer tidlig indsats Timing man skal handle før mælken bliver sur Relationen Fleksibilitet/respekt til og i det offentlige netværk til og i det private netværk Til og i familien kvaliteten fokus på barnets behov forældrenes perspektiv klare faglige udmeldinger NATIONALT VIDENCENTER FOR INKLUSION OG EKSKLUSION / / NATIONAL CENTRE FOR INCLUSIVE PRACTICE University College Syddanmark, 21. august 2017

7 3. Forskningsrapport Børnepolitikken i kommunerne; mellem intention og realitet Finansieret af socialstyrelsens forsknings og udviklingsmidler til kvalificering af master og diplomuddannelsen for udsatte børn og unge 7

8 Nedslag i forhold til forældresamarbejde: Frontmedarbejderes oplevelse af mødet med forældre: Forældre som barriere? Det er vigtigt for vi har mange eksempler på, at det er forældregruppen, der kan være med til at ekskludere. Når du siger barriere, så er forældrene nogle gange en barriere for at få det (inklusionen) til at fungere for os... Mange forældre er negative Jeg synes der mangler opbakning fra forældrenes side. Så kan vi jo gøre rigtig meget for at inkludere børn, men hvis børnene bliver præget til noget andet hjemmefra, så er det rigtig svært. De professionelles forestillinger om forældrenes rolle varierede i forhold til de professionelles positioner og behov 8

9 Forskningsreview Tværfagligt samarbejde: Barrierer for implementering kan være uklarheder om hvorfor der skal være en tværprofessionalitet og hvem der skal have ansvaret Personlige relationer kan fremme samarbejdet, men det bliver organisatorisk sårbart Tværprofessionelt samarbejde opleves ikke altid positivt af målgruppen (børn og forældre). For hvis skyld etableres tværfagligheden? Forskningsprojektet: Kampe om ejerskab til børnene Positioneringer i forhold til hinanden 9

10 Inkluderende forældresamarbejde Et NUBU (nationalt videncenter om udsatte børn og unge) projekt

11 Projektet består af: Review, nordisk Artikel til professionelle Artikel til studerende Inklusionshjulet Case I denne sammenhæng skal vi arbejde med en målrettet case Der er udarbejdet et review om inkluderende forældresamarbejde i Norden. Artiklerne bygger på dette review og de tidligere nævnte forskningsprojekter. Inklusionshjulet er således udarbejdet på baggrund af 3 forskningsartikler og et review om inkluderende forældresamarbejde 11

12 Inkluderende forældresamarbejde I NUBU forstår vi forældresamarbejde på 3 niveauer: Et generelt niveau Et organisatorisk niveau Et konkret niveau i forhold til det enkelte barn Alle 3 niveauer har en rettighedsdimension og en forpligtelsesdimension Vi er også interesserede i forældresamarbejdets økologi, altså en mere narrativ, økologisk tilgang, som kan fortælle noget om kompleksiteten i samarbejdet og hvad og hvilke elementer, der er på færde i samarbejdet. Jfr lovgivningerne på området 12

13 Nogle konstruktioner af forældre Forældre kategoriseres som gode eller dårlige forældre De skal ansvarliggøres Problemer er noget iboende f.eks. mobning Børn og forældre forventes at tilpasse sig Forældre spændes ud mellem frivillighed løfte om inklusion og risiko for opgivelse eksklusion og klientgørelse Kapitalformer bliver inklusions og eksklusionsfaktorer

14 Det tværgående samarbejde Der ses en tendens til at de andre ikke lever op til samarbejdet. PPR ses som central i formidlingen af samarbejdet mellem familieafdelingerne og Skole/dagtilbud

15 Inklusionshjulet 15

16 Inklusion /eksklusion Inklusion er, når en person eller en gruppe af personer deltager aktivt og ligeværdigt i gensidigt udviklende fællesskaber uanset forskelle i forudsætninger og funktionsevne, herunder kontekstuelle faktorer. Med ligeværdigt menes gensidig accept af forskellighed. Med fællesskaber forstås de almindelige samfundsmæssige institutioner, hvor mennesker interagerer og påvirker hinanden, som fx arbejde, uddannelse, foreningsliv og lokalsamfundet. (Socialstyrelsen, 2013, p. 9). I ethvert fællesskab vil der være inkluderende og ekskluderende mekanismer. Inklusion og eksklusion er således en altid igangværende proces, der understøttes af forskellige tiltag 16

17 Inklusion/eksklusion fortsat Inklusionsunderstøttende tiltag er handlinger, der har inklusion som mål. At have inklusion som mål dækker både at opnå inklusion og undgå eksklusion. Inklusionsunderstøttende tiltag sigter mod, at såvel individets som fællesskabets interesser imødekommes. Herunder hører blandt andet at sikre, at der ikke er kontekstuelle faktorer, der hæmmer deltagelsen, så som sociale, fysiske, læringsmæssige, samfundsmæssige eller kulturelle barrierer eller fordomsfulde holdninger og handlinger. En forudsætning for vellykket inklusion er derfor, at der er gensidig accept af forskellighed i fællesskabet, så alle kan anerkendes som og opleve sig som bidrager til fællesskabet. En anden forudsætning er, at der iværksættes de nødvendige indsatser, fx i forhold til den personlige trivsel, sociale udvikling og læring, på det optimale tidspunkt ud fra viden og kompetencer og ud fra respekt for forskellighed. (Socialstyrelsen, 2013, p. 10). 17

18 Perspektivskifte At se den andens perspektiv - og udfordre sit eget På vej mod et mere nuanceret billede Skift af position hvorfra jeg kan indtage et andet eller en andens perspekti v Perspektiv skifte Min position, hvorfra jeg indtager et perspektiv 18

19 Børnenes perspektiv Børnenes perspektiv handler konkret om, hvordan verden ser ud fra barnets synsvinkel hvad barnet ser, hører, oplever og kender, som er deres virkelighed. At prøve at se verden med barnets øjne (Tiller 1991: 72 i Jensen, Birgirre Schær (2014): Inddragelse af udsatte børn og unge i socialt arbejde reel inddragelse eller symbolsk retorik? PhD Aalborg Universitet Barnets egen livsverdensforståelse ucsyd.dk 19

20 Forældrenes perspektiv Livsverdensforståelse Rolle og opgave Positionering Konstruktion Konstruktion af deres børn Interessekonflikter 20

21 De professionelles perspektiv Faglig forståelse Rolle og opgave Konstruktioner af andre fagligheder Konstruktioner af forældrene Konstruktioner af børnene Kontekst 21

22 Inklusionshjulet 22

23 1. Beskrivelse/Status: Her stopper man op og begynder at betragte den virkelighed, man er en del af. Det er vigtigt, at beskrive det, man ser så konkret som muligt og udelade vurderende ord og begreber. Her er der ikke noget, der er godt eller skidt, rigtigt eller forkert her er virkeligheden, som den tager sig ud for øjnene af den enkelte, og som den enkelte oplever det. Med andre ord er fokus det umiddelbare indtryk så forudsætningsløst som muligt. Fasen er i familie med evaluering, men fokus er på hverdagsniveauet før refleksion, mens evaluering er den reflekterede iagttagelse i forhold til bestemte planlagte handlinger.

24 2. Udsat position: En position indtages i forhold til noget, man er sammen med andre om, samtidig med, at man forholder sig til, at andre deltagere indtager andre positioner og dermed forholder sig anderledes til det, man er sammen om. Når vi taler om en udsat position, betyder det, at barnet eller familien opfattes som et barn eller en familie i vanskeligheder i modsætning til et barn eller en familie med vanskeligheder; altså en kontekstuel og relationel tilgang til de problemstillinger barnet eller familien måtte befinde sig i. Dette betyder også, at positioner kan ændre sig og at man kan indtage andre positioner, hvis og når en kontekst ændres (Pedersen: 2009).

25 3. Deltagelse: At man deltager i forskellige former for fællesskaber, som er meningsfulde for det enkelte barn eller den enkelte familie, samtidig med at fællesskabet opfatter den måde, de er deltagere på, som meningsfuld.

26 4. Intention: Udgangspunktet er, at enhver menneskelig aktivitet, indre såvel som ydre, har intentionel karakter. (Paahus:2003), hvilket vil sige, at aktører som forældre, børn og professionelle, opfattes som nogen, der har intentioner med det, de foretager sig.

27 5. Dilemmaer: Et dilemmaperspektiv kan betragtes som et dialektisk perspektiv, hvor virkeligheden altid forhandles frem mellem aktører med forskellige perspektiver. Når man arbejder med dilemmaer, handler det således om at bevare et fænomens kompleksitet ved hjælp af forskellige perspektiver. Generelt tyder det på at dilemmaer skærpes når kulturel diversitet eller etnicitet er i spil, og dermed indgår som en yderligere skærpende faktor i det inkluderende forældresamarbejde.

28 6. Handlingsalternativer: Hvilke handlinger kan bringe os videre? Professionel fantasi Nye kombinationer af metoder og indsatser

29 7. Forandring: Dette felt repræsenterer de forandringer, der skal til, for at de forskellige handlingsalternativer kan lade sig realisere.

30 8. Evaluering: Hvilke tegn på inkluderende og ekskluderende processer kan iagttages efter at nye eller andre handlingsalternativer er sat i spil? Har det haft den ønskede virkning? Anvend indikationer på ønsket virkning, som evt. beskrevet under punkt 6 og 7

31 Afprøvning af modellen: Der arbejdes med de 3 perspektiver 1. børneperspektiv 2. forældrenes perspektiv Der er udleveret: Case Inklusionshjulet med beskrivelse Refleksionsspørgsmål 3. de professionelles perspektiv 31

32 Spørgsmål til børnenes perspektiv Beskrivelse/status: Hvilke tegn på inklusion/eksklusion af barnet er der i casen? Udsatte positioner: Hvordan skabes barnets udsatte position? Hvilke forskellige tilgange til/forståelser af barnet er i spil? Hvordan medvirker de til at barnet indgår i ekskluderende processer? Deltagelse: Hvad giver adgang til deltagelse i fællesskabet for barnet? Intention: Hvad ser I som de professionelles intention? Dilemmaer: Hvilke dilemmaer befinder barnet sig i Handlingsalternativer: Hvilke handlingsalternativer kan der være i et børneperspektiv? Forandring: Hvilke forandringer skal der til for at disse handlinger kan føres ud i livet? Med forandringer tænkes på alle niveauer i den fysiske og psykiske kontekst Evaluering: Hvilke tegn på inklusion/eksklusion kan iagttages på nuværende tidspunkt? Opdagede du noget nyt ved at skifte til et andet perspektiv? 32

33 Spørgsmål til forældrenes perspektiv: Beskrivelse/status: Hvilke tegn på inklusion / eksklusion af forældrene er der i casen? Udsatte positioner: Hvordan skabes forældrenes udsatte position? Hvilke forskellige forståelser af/tilgange til forældrene er i spil? Hvordan medvirker de til at forældrene indgår i ekskluderende processer? Deltagelse: Hvad giver adgang til deltagelse i fællesskabet for forældrene? Intention: Hvad ser I som de professionelles intention? Dilemmaer: Hvilke dilemmaer befinder forældrene sig i? Handlingsalternativer: Hvilke handlingsalternativer kan der være i et forældreperspektiv? Forandring: Hvilke forandringer skal der til for at disse handlinger kan føres ud i livet? Med forandringer tænkes på alle niveauer i den fysiske og psykiske kontekst Evaluering Hvilke tegn på inklusion/eksklusion kan iagttages på nuværende tidspunkt? Opdagede du noget nyt ved at skifte til et andet perspektiv? 33

34 Spørgsmål til de professionelles perspektiv Beskrivelse/status: Hvordan medvirker de professionelle til at skabe inkluderende og ekskluderende processer i casen? Udsatte positioner: Hvordan ser/forstår de professionelle forældrenes og barnets udsatte positioner? Deltagelse: Hvilke handlinger udfører de professionelle for at skabe deltagelse for børnene og forældrene? Intention: Hvad ser I som de professionelles intention? Dilemmaer: Hvilke dilemmaer befinder de professionelle sig i? Handlingsalternativer: Hvilke handlingsalternativer har de forskellige professionelle? Hvad ser i som de professionelles intention? Forandring: Hvilke forandringer skal der til for at disse handlinger kan føres ud i livet? Evaluering: Hvilke tegn på inklusion/eksklusion kan iagttages på nuværende tidspunkt? Opdagede du noget nyt ved at skifte til et andet perspektiv? 34

35 Opsamling: Hvordan var det at arbejde med perspektivet? Opdagede i noget nyt undervejs i processen? Hvordan er det at høre de andres perspektiver? ucsyd.dk 35