A RT I S T E N. »Jeg har aftalt med FORDELE VED BRUGERCENTRERET STREAMINGAFREGNING FOLKEMØDE PÅ

Transkript

1 A RT I S T E N 2 DANSK ARTIST FORBUND JUNI FAGBLAD FOR UDØVENDE KUNSTNERE»Jeg har aftalt med mig selv, at jeg ikke SOMMERTJEK: FOLKEMØDE PÅ JAZZmå jagte sangene«bornholm, MASTERCLASSES PORTRÆT AF SANGSKRIVER, FILMKOMPONIST OG VOCAL COACH: NANA JACOBI OG A-KASSENYT ME D IE F ORHA NDLINGER : AFS P E J LE R DR DET DANS K E M USIKLIV? FORDELE VED BRUGERCENTRERET STREAMINGAFREGNING

2 NDHOL De sidste ti år har ført Nana Jacobi ind i poppens univers som anmelderrost sangerinde, men også op på det hvide lærred som filmkomponist. Hendes egne sange kommer snigende i pauserne. SANGENE OPSTÅR I SPRÆKKERNE PORTRÆT AF NANA JACOBI. SIDE 6 Kan en alternativ afregningsmodel for streaming give fordele til danske kunstnere? En norsk undersøgelse viser at det lokale musikliv får fordele, hvis streamingindtægterne fordeles efter faktisk lytning. NY STREAMINGMODEL KAN GAVNE DANSK MUSIK SIDE 12 TILLYKKE MED UDDANNELSEN Vi giver dig 3 måneders gratis medlemskab af Artisternes a-kasse og Dansk Artist Forbund som nyuddannet. Hvis du er dimitteret fra en kunstnerisk uddannelse, kan du blive optaget i Artisternes a-kasse og i Dansk Artist Forbund. Meld dig ind i a-kassen inden 14 dage efter din sidste eksamen, så har du ret til dagpenge efter den første måned. Bliv medlem via 4 SPOT PÅ 6 SANGENE OPSTÅR I SPRÆKKERNE - PORTRÆT AF NANA JACOBI 12 FORSKNING I NY AFREGNING AF STREAMING 16 UDGIVELSER FRA MEDLEMMER 18 DR OG MUSIKKEN: - MUSIKLIVETS OPRÅB TIL DR - MUSIK OG RADIO I SYMBIOSE 22 LØST OG FACTS 30 BESKÆFTIGELSESREFORM 34 A-KASSENYT

3 Foto: Ole Haupt DMusiklivet vil have DR til at stille skarpere på musikken. Eksperter fastholder mediehusets dobbeltrolle i kulturformidlingen. Giver de aktuelle medieforhandlinger plads til indflydelse? DR OG MUSIKKEN SIDE 18 FAGBLADET ARTISTEN Udgives af Dansk Artist Forbund fagforening for udøvende kunstnere Dronningensgade København K KUNST OG KULTUR - LIVE PÅ FOLKEMØDET Under én kæmpemæssig sommerparaply og den skrappe magentafarvede identitet åbner Statsminister Helle Thorning- Schmidt for en stor mængde kunstnerorganisationers og kunstformidleres debatter, flash mops, kunstnermøder, koncerter, fællessang og workshops på LENA BROSTRØM DIDERIKSEN, formand»fokus på kunstens og kulturens utvetydige rolle og tilstedeværelse i danskernes liv og hverdag«folkemøde 2014 på Bornholm: Dansk Kapelmester forening, Dansk Forfatterforening, Billedkunstnernes Forbund, Dansk Live, Dansk Musiker Forbund, Dansk Skuespilleforbund, Dansk Artist Forbund, Dansk Korforbund, Danske Bladtegnere, Foreningen af Kunsthaller i Danmark, Roskilde festival, Organisationen af Rytmiske Amatørmusikere, Gramex, Koda, Unge Kunstformidlere, Dansk Kunstnerråd, ja omkring 20 centrale organisationer fra kunstens mange genrer udgør et historisk bredt og inspirerende samarbejde. Der præsenteres debatter mellem lands-/lokal politikere, kunstnere, formidlere og brugere samt publikum. Et samarbejde der sætter fokus på kunstens og kulturens utvetydige rolle og tilstedeværelse i danskernes liv og hverdag. Som inspirationskilder, som vækst- og innovationsmotorer, som mental føde til udfordring af egen udfoldelse, som dannelsesplatform, som integrations- ytringsfriheds og medmenneskeligheds værnende faktor og ikke mindst som kunst for kunstens skyld, slet og ret! De der arbejder i kunst/kulturfagene har anderledes arbejdsliv og arbejdsprocesser end folk i andre fag. Det er derfor en fantastisk mulighed netop at vise nogen af disse fragmenterede arbejdsprocesser og resultater på folkemødet hvor netop Danmarks mange organisationer og interesseområder tilskynder danskere til nysgerrigt at snuse til problemstillinger, produktions- og arbejdsvilkår eller møde interessevaretagere af humanitære- eller hobby/ fritids/ politiske mærkesager. Få kender til kunstens tilblivelse og vilkår og hvorledes kunsten og kulturen kan medvirke til bl.a. forandring, fastholdelse i yderkanter og i kommunal selvforvaltning. Rosengade bliver et mødested en oplevelsesscene og et netværkssted på Folkemødet Gå til debatter og oplevelser om dagen og til musikalske- og scenekunstneriske pitches om natten. Velmødt! Følg Rosengade Kunst & Kultur live her: facebook/rosengadelive Oplag 3000/ udkommer marts/ juni/ september/december Redaktion: Dorthe Vincentzen Ansvarshavende: Lena Brostrøm Dideriksen redaktion@artisten.dk Layout & grafisk artwork: Marlene Diemar/Imperiet Forsidefoto: Nana Jacobi fotograferet af Kajsa Gullberg Tryk: Kailow ARTISTEN

4 SPOT PÅ REDIGERET AF DORTHE VINCENTZEN SMITTENDE GROOVES OG FORTÆLLINGER På Rikke Lies 2. album, Colour Of My Time, lader hun folk/pop og afrikansk musik smelte sammen i et moderne og originalt udtryk med tråde til hendes eget liv. Rikke Lie har allieret sig med såvel danske som afrikanske musikere, der alle deler passionen for de mere komplekse rytmebaggrunde, og understøtter sangenes forventningsfulde eftertænksomhed. Her er smittende grooves, personlige fortællinger og kommentarer til værdipolitikken i Danmark.»Jeg ønsker, at min musik kan mærkes med kroppen, og jeg håber, at lytteren kan genkende følelser og erfaringer, som både kan være triste eller kalde på retfærdighed, men som også har en stor livskraft i sig«, siger Rikke Lie om musikken på Colour Of My Time. Albummet er mixet i Paris af Dominique Sablier, og udsendes herhjemme af Target. Rikke Lie er uddannet fra Rytmisk Musikkonservatorium og har været yderst aktiv i sangskrivermiljøet i København. SOMMERTOUR Choir of Young Believers er den karakteriske lyd af forsanger Jannis Noya Makrigiannis unikke tenor, der omsluttes af bandets varme americana, klassisk krautrock og nyfortolkninger af folk- og avantgarde-kompositioner. Det anmelderroste band og deres pub likum kan se frem til sommeren med en dansk koncertkalender, oven på meget rejseaktivitet i starten af I februar og marts måned spillede Choir of Young Believers opvaming for det britiske band, Depeche Mode, og support-touren bragte bandet til både Syd- og Østeuropa. Nu følger bandet touren op med koncerter i Danmark i løbet af sommeren. Forsanger og sangskriver Jannis Noya Makrigiannis har over den seneste tid arbejdet med at skrive nye sange, som vil blive indspillet når bandet snart går i studiet med Aske Zidore (eks-oh No Ono). 4 ARTISTEN 2014

5 JIGGLE & HOFTEPOP Det populære og hoftevridende twerk har givet danseren Louise Kjølsen travlt, både på dansegulvet og som underviser. Hun er den eneste herhjemme, der underviser i danseformen, der i den grad sætter bagdelen i bevægelse. At twerke udspringer oprindeligt fra amerikansk hiphopkultur og traditionel afrikansk stammedans, og har floreret i danseverdenen som en subkultur i ret mange år. Selvom det ofte er kvindelige artister der twerker, er køn og alder ingen hindring, forklarer Louise Kjølsen.»Alle numser kan twerke; store, små, mandenumser, kvindenumser og børnenumser. Teknisk er der to dele i twerken: hofte-poppet som alle kan lave, og så er der jiggle-delen der handler om at få fedtet på numsen til at ryste. Jo mere, jo nemmere og jo federe bliver det.«spot PÅ IMPERIALISTER PÅ CAMPING Er det ivrighed, selvtilstrækkelighed eller bare helt grotesk, når de to kultur-imperialistiske klovnestormtropper erobrer deres territorium? I en hektisk tour de force, markerer de deres enemærker med kunstgræs, campingudstyr og stakit. Dernæst hejser de flag, og en nation er født! Den absurde nycirkusforestilling Camping Delight illustrerer hvor galt det kan gå, hvis angsten for det nye og anderledes tager overhånd. Rollerne som de to normal-imperialistiske karakterer udfyldes af de erfarne artister Gry Lambertsen og Rune Andersen, der tilsammen udgør truppen TinCanCompany. Rollen som det fremmede og eksotiske er overladt til publikum. Instruktør Leiv Arne Kjöllmoen, scenograf Siggi Oli Palmason, kostumer Siggi Oli Palmason/ Camilla Lind og komponist Erik Rask. Selv ser Louise twerking som en hyldest til den frodige kvindekrop, og glæder sig over at ordet blev optaget i den danske ordbog sidste år.»det mener jeg er et skridt i den rigtige retning både når det gælder kvinders ret til seksualitet og ligestilling, men også omkring vores syn på forskellige kropstyper,«siger hun. Se mere på facebook/twerkqueenlouise Se spilledage på: tincancompany.dk/turne

6 » SANGENE OPSTÅR I SPRÆKKERNE«DET VAR EGENTLIG OPRINDELIG MENINGEN, AT NANA JACOBI VILLE VÆRE SKUESPILLER. MEN HUN KUNNE IKKE SLIPPE MUSIKKEN. DE SIDSTE TI ÅR HAR FØRT HENDE IND I POPPENS UNIVERS SOM ANMELDERROST SANGERINDE, MEN OGSÅ OP PÅ DET HVIDE LÆRRED SOM FILMKOMPONIST. HENDES EGNE SANGE KOMMER SNIGENDE I PAUSERNE MELLEM HENDES ARBEJDE SOM FILMKOMPONIST, SANGLÆRER OG VOCAL COACH. TEKST: NANNA BALSLEV Foto: Karen Rosetzsky Nana Jacobi var bogstaveligt talt lige kommet ind med firetoget. Hun var 19 år og var netop flyttet fra den lille nordjyske landsby Tornby til København for at blive musiker. Hun kendte ikke ret mange i byen og havde ingen idé om, hvad musikbranchen var for noget. For slet ikke at tale om, hvordan man kom ind i den.»jeg havde ikke nogen masterplan. Jeg vidste bare, at jeg skulle lave min egen musik. Men jeg skulle lære alt fra bunden lige fra sangteknik til, hvordan man producerer et album. Jeg var fuldstændig grøn, da jeg kom til København,«husker Nana Jacobi. For at realisere sin plan om at blive sangerinde spillede hun i en række bands og startede på D.A.R.K. (det alternative rytmiske konservatorium) for at lære noder og komposition. Men hvad hun dengang manglede i musikteori og hørelære, havde hun til gengæld i form af en varm og drømmende vokal. Af samme årsag skrev komponisten Povl Kristian sangen Open Sky til hende i Og det første nummer, som Nana Jacobi nogensinde indspillede kom på magisk vis til at udstikke et vigtigt spor i hendes karriere. Open Sky kom med i filmen En Kort En Lang i 2001 og har de sidste mange år været en P4-evergreen. I dag 13 år og en konservatorieuddannelse senere er filmmusikken en grundsten i hendes arbejde som musiker. Flere af hendes sange er blevet brugt i film som Over vandet, under gaden, Kollegiet og tv-serien Nynne, og de sidste ti år har hun arbejdet som komponist på en lang række dokumentarfilm og tv-serier. I april underskrev hun en forlagsaftale med Zentropa, som betyder, at hendes sange bliver pitchet til filmselskabets kommende film. Det første resultat af samarbejdet kan opleves i denne måned, hvor hendes nummer Maybe In Another Life kan høres i filmen Lev Stærkt af Christian E. Christensen.»Det gav god mening at lave en samarbejdsaftale med et filmselskab, når jeg i forvejen har lavet så meget musik til film. Jeg håber, at det kan åbne nogle døre for min musik også i udlandet,«siger Nana Jacobi, der understreger, at der er stor forskel på lave sin egen musik og så komponere til andre. Udfordringen er at finde balancen mellem instruktørens ønsker og sin kunstneriske integritet.»det er jo et samarbejde på en helt anden måde, end når jeg skriver mine egne sange, og det er jeg vild med. Jeg elsker filmarbejdet, hvor et hold bestående af komponist, instruktør, klipper og tonemester skal arbejde tæt sammen, og udvikle»jeg har lavet den aftale med mig selv, at jeg ikke må jagte sangene. Jeg går ikke i panik de kommer, når de kommer.«6 ARTISTEN 2014

7

8 en fælles retning. Samtidig er det utroligt vigtigt, at man holder fast i sin kerne som musiker. Da jeg startede med at lave musik til dokumentarfilm, var jeg ind imellem for optaget af at gøre instruktøren tilfreds. Men det endte med, at jeg ikke blev hundrede procent tilfreds selv. Det har jeg helt klart lært af.«jollefiskerens datter Selv om hun i dag lever af musikken både som udøvende kunstner, komponist og sanglærer på Rytmisk Center og Akademiet For Utæmmet Kreativitet (AFUK), opstod idéen om at blive musiker først efter gymnasiet. Opvokset hos en far, der er jollefisker og en stedmor, der er keramiker, var livet som musiker ikke ligefrem det oplagte valg. Tornbys musikliv var ikke just prangende det bestod primært i, at en af de lokale greb harmonikaen og spillede en vise. Nana spillede ganske vist ofte på det gamle,»i dag er meget musik i radioen utrolig perfektioneret og gennemproduceret. For eksempel er mange vokaler glattet helt ud med autotune, selv om man ikke umiddelbart lægger mærke til det.«ustemte klaver i barndomshjemmets kolde gang, men det var en anden scene, der fængede hende som barn. Sammen med et par veninder skrev og medvirkede hun flere teaterstykker i det lokale forsamlingshus. Og når der skulle bruges en sang, var det Nana, der skrev den. Men hendes fokus var på det, der foregik oppe på scenen. Igennem sin barndom var hun overbevist om, at hun skulle være skuespiller.»skuespillet trak helt klart i mig, og jeg lavede hele tiden ting på scenen. Det med at skrive sange var lidt sekundært. Det var faktisk først, da jeg begyndte på konservatoriet, at jeg begyndte at bruge mere tid på at skrive mine egne sange.«i gymnasiet begyndte hun at spille i forskellige bands, og som 19-årig flyttede hun til København. Her havde hun sin første sangtime og kom med i musicalen Jesus Christ Superstar på Det Ny Teater. Efterhånden blev drømmen om at blive musiker til et decideret mål. Og efter at have øvet intenst i et år, kom Nana Jacobi ind på Rytmisk Musikkonservatorium i første forsøg. Her fik hun udviklet sine musikalske kompetencer på teoretisk, teknisk og kunstnerisk plan, og fik ikke mindst et stort netværk, som hun stadig trækker på i dag. Musikken i baghovedet Det var på konservatoriet, at Nana Jacobi komponerede sin første musik til en film. Som en del af et projekt blev hun sat op med en studerende fra Filmskolens dokumentarfilmlinje.»gennem samarbejdet med filmskolen fandt jeg ud af, at mine tekniske begrænsninger kan bruges kreativt som en styrke. Jeg deltog på forløbet med mit bifags-klaver sammen med kolleger, der er blandt landets dygtigste instrumentalister i dag. Men jeg fandt ud af, at selv om jeg ikke er sindssygt teknisk dygtig, så er jeg god til at ramme en tone, der fungerer godt sammen med levende billeder.«efter konservatoriet blev hun kontaktet af flere instruktører, der ville bruge hendes musik eller evner som komponist i deres film. Men hendes egne sange blev også ved med at trænge sig på. I 2006 udsendte hun sit debutalbum This Is It, der fik fine anmeldelser. Og i 2012 fulgte hun op med Visitors, der blev nomineret til Gaffa-prisen. Hendes to album har været lang tid

9 undervejs, fordi hun lever af at komponere for andre, arbejder som vocal coach på film og teater, og underviser i sang og sangskrivning på Rytmisk Center og AFUK. Sådan må det være, hvis enderne skal mødes, og hendes to børn på ti og seks år skal have mad på bordet. Hendes egen musik bliver til, når hun har et hul i løbet af dagen. For eksempel flyder klavertonerne fra et nyt nummer ud gennem vinduet, da Artisten ringer på døren til hendes hjem i Hareskoven.»Mine sange opstår i sprækkerne. De kommer snigende når de kan. Hvis der for eksempel er en elev, der kommer for sent, så sætter jeg mig til klaveret og går bare igang. Første singlen til det kommende album er for eksempel skrevet på den måde. Men jeg har lavet den aftale med mig selv, at jeg ikke må jagte sangene. Jeg går ikke i panik, hvis de ikke kommer. De kommer, når de kommer. Og fordi jeg hele tiden beskæftiger mig med musik, bliver jeg ofte inspireret. Min musik er konstant i baghovedet, og så optager jeg brudstykker af nye sange på min iphone,«siger Nana Jacobi. Med sit lange lyse hår BLÅ BOG Uddannet fra Rytmisk Musikkonservatorium i Vocal coach på diverse film og teaterproduktioner. Underviser i sang og sangskrivning på Rytmisk Center, AFUK og KODA Skolekontakt Har udsendt de to album This is it (2006) og Visitors (2012), samt EP en Nightblind (2010) Aktuel med sit tredje fuldlængde album i efteråret SALON FOR SANGSKRIVERE Nana Jacobi er host på en salon for sangskrivere for både for upcoming og mere erfarne sangskrivere. Læs mere på Denfriestemme.tumblr. com. og nysgerrigt søgende blik er hun lige så åben og imødekommende, som mange af hendes sange. Ind i mørket Men hun har også kæmpet med sine dæmoner. Da hun havde udsendt Visitors i 2012, gik hun ned med flaget. Efter at have knoklet timer hver dag i flere år som underviser, vocal coach og filmkomponist ved siden af arbejdet med sin egen musik og et familieliv med to børn og en mand, sagde kroppen fra. Hun var ked af det, og tappet for energi, som følge af mange år med alt for meget arbejde og for lidt luft i programmet.»jeg kollapsede fuldstændig af at holde alle de bolde i luften. Jeg kunne pludselig ikke genkende mig selv, havde slet ikke den ydeevne jeg plejede, og græd i flere måneder. Det var vel egentlig en form for stressreaktion. Så havde jeg en periode, hvor jeg nulstillede mig selv. Jeg opsagde alt mit faste arbejde som underviser og gik lange ture i skoven. For første gang siden konservatoriet hev jeg stikket fuldstændig ud og tog en lang pause.«da Nana Jacobi efter et par måneders stilstand rejste sig igen, besluttede hun at sætte et enkelt mål for sig selv: Hun ville lave det, der gjorde hende glad. Lige så langsomt gik hun i gang med at opbygge en hverdag i mere balance mellem arbejdsliv, musikken og familien.»jeg tog en dag af gangen og valgte de ting til, som gav mig glæde i hverdagen: At løbe en tur i skoven. At lave musik. At være sammen med børn og mand. At opsøge kunstneriske oplevelser. Det var egentlig en befrielse at finde ud af, at det godt kunne lade sig gøre at give slip på det hele. Og at opdage at alt, hvad jeg laver, er et valg der er jo ikke nogle, der tvinger mig til at knokle 15 timer i døgnet,«siger Nana Jacobi og knytter næven for at understrege sin pointe:»jeg tænkte bare: Fandme nej, om jeg vil knokle mig selv til døde. Så vil jeg hellere tjene færre penge og være sammen med mine unger. Nogle gange er det sundt at tage en nedrivningskugle og smadre hele huset, så man kan bygge op på ny.«retten til at synge falsk Efter Nana Jacobis sammenbrud åbnede der sig en række nye muligheder foran hende. I 2013 blev hun tilbudt en stilling som underviser på Sangskriverlinjen samt på Sanglinjen på Rytmisk Center vel at mærke i dagtimerne. Hun fik en birolle i Pernille Fischer Christensens film En du elsker, hvor hun spiller en af Michael Persbrandts korpiger. Og i april underskrev hun forlagsaftalen med Zentropa. Men nedturen er ikke glemt. Hendes kommende album Expander, der udkommer til efteråret, er på mange måder formet i dens kølvand. Albummet kredser om emner som at bryde ud af hverdagens hamsterhjul og turde vælge glæden, nærværet, skævhederne og vildskaben. For at bevare ægtheden er albummet skabt under en række dogmer. Det er indspillet live med hendes faste band på blot fem dage, og hvert nummer er kun indspillet tre gange. Resultatet er et album, der er mere blottet og minimalistisk end sin forgænger.»i dag er meget musik i radioen utrolig perfektioneret og gennemproduceret. For eksempel er mange vokaler glattet helt ud med autotune, selv om man ikke umiddelbartlægger mærke til det. Det har jeg ikke gjort på dette album. Jeg insisterer på retten til at synge lidt falsk her og der«, siger Nana Jacobi og griner ved tanken. For det er grænseoverskridende, men også befriende at lave musik, hvor man står ved sine fejl og ligefrem viser dem frem.»vi endte med at bruge mange af vokalerne fra første indspilning. Der var en særlig vibe i dem. Måske fordi vi indspillede det sammen, og der var en helt bestemt stemning i studiet. Og stemmen ændrer sig jo hele tiden. Den reagerer på ens dagsform og afspejler, om man er frisk eller træt eller glad eller ked af det.«lige nu lyder stemmen glad og spændt på, hvordan publikum vil tage imod det nye album. Mørket har sænket sig over træerne i haven, og interviewet er slut. Nana Jacobi siger farvel og følger Artistens udsendte ud. Klaveret står og venter. Måske med flere sange i sprækkerne. ARTISTEN

10 UNIKKE RETTIGHEDER TIL UNIKKE ARTISTER DANSK ARTIST FORBUND

11 SOMMERLOUNGE MED POP OG DANCEHALL DET EMMER AF UNIKKE POPSANGE OG ENERGISK DANCEHALL, NÅR VI ÅBNER DØRE OG VINDUER TIL ENDNU EN ARTIST- LOUNGE PÅ CHRISTIANSHAVN. INDEN SOMMEREN FOR ALVOR SÆTTER IND, BYDER DANSK ARTIST FORBUND PÅ EN LUN AFTEN MED TID TIL AT HÆNGE UD, HØRE LIVE-MUSIK OG MØDE NYE KOLLEGER. KOM OG NYD SUPERFED MUSIK, VITAMINSALAT OG HJEMME- LAVEDE HOTDOGS. ARTISTlounge onsdag den 18. juni kl. 19. Musikken begynder kl. 19:30 Dronningensgade 68, København K Bryan Rice Bryan Rice er synonym med god, engelsksproget pop i international klasse. Hans solide pop-hits og stærke vokal er en fast del af radiokanalernes repertoire. Denne aften er en unik chance for at høre Bryan Rice i et enkelt set-up, kun backet af pianist. Kaka Kaka har været med til at booste den danske dancehall-genre med sit karakteristiske flow og smittende energi. I 2007 fik Kaka sin debut på musikscenen, live og på nettet og i 2012 udkom hans første rigtige single Bang Bang (Reggaejam), som trak over streams i Danmark. Mens vi venter på Kakas debutalbum, som udkommer senere i år, kan du nyde ham sammen med Pharfar på artisternes lille scene i Dronningensgade.

12 NY STREAMI KAN DANSK MU EN NORSK FORSKNINGSRAPPORT PEGER PÅ, AT NORSKE KUNSTNERE KAN OPNÅ EN ØKONOMISK GEVINST, HVIS MAN INDFØRER EN NY OG MERE PRÆCIS AFREGNINGSMODEL FOR STREAMINGINDTÆGTER. ER DER OGSÅ FLERE PENGE AT HENTE FOR DANSKE MUSIKERE, HVIS MAN SADLER OM TIL EN MODEL, HVOR DEN ENKELTE FORBRUGERS BETALING GÅR DIREKTE TIL DE NAVNE, VEDKOMMENDE STREAMER? ARTISTEN HAR SPURGT CENTRALE KILDER I BRANCHEN. 12 ARTISTEN 2014

13 NGMODEL GAVNE SIK TEKST: ANDERS HOUMØLLER THOMSEN Fotos: Privatfotos Det kan lyde sært, at en norsk forskningsrapport kan sætte gang i en debatbølge i den danske musikbranche. Men det er sket, efter at den norske forskning vakte opsigt, da den blev præsenteret ved den amerikanske festival SXSW tidligere i år. I rapporten gennemtrawles anonyme data fra den internationale streamingtjeneste WiMP og konklusionen lyder, at de norske navne, som befinder sig i feltet af de 5000 mest populære streamingartister, generelt kunne opnå en større indtægt, hvis man ændrer den nuværende beregningsmodel for udbetaling af penge fra streamingtjenesterne. Med en ny model, hvor forbrugernes abonnementspenge betales mere direkte til de musiknavne, den enkelte streamer, vil den norske andel stige fra 22,5 % til 25,4 %. Det svarer til en stigning på 13 %. Denne forkælelse af det lokale repertoire kræver, at man ændrer grundlæggende i måden, man fordeler pengene på. Og her skal man finde sin indre revisor frem for at følge med: Forsimplet fortalt opererer man p.t. med en pro rata -model. Her fordeles alle indtægter efter den procentvise andel af det samlede antal streams, som artistens musik udgør. Pro rata -modellen betyder at store internationale artister, hvis musik bliver streamet særligt meget, også tildeles en forholdsmæssig stor andel af alle streamingindtægterne. Men modellen udvander den enkelte musiklytters specifikke forbrug og betaling. Hvis man i et ekstremt tilfælde forestiller sig, at en dedikeret forbruger, som betaler 99 kr. om måneden for et streaming-abonnement, udelukkende lytter til ét musiknavn på en måned, så vil afregnings-delen af de 99 kr. ikke specifikt gå til musikselskabet/artisten. Det vil forsvinde i den store streamingflod. Men pengene vil nå frem, hvis man benytter en ny og brugercentreret model, hvor den enkelte forbrugers abonnementspenge øremærkes til de navne, som lytteren rent faktisk har streamet. Betaling for andre»hvis branchen vælger en brugercentreret afregningsmodel, vil man vende tilbage til noget, der ligner gamle dages royalties, hvor pladeselskaber og kunstnere direkte modtog sin del af de penge, forbrugeren lagde på disken for en vinyl eller en cd. Med den nuværende pro rata-model for streamning er der nogle abonnenter, der betaler for andres forbrug. Dem, der ikke lytter så meget, betaler for dem, der har et stort streamingforbrug. Derfor vil en brugercentreret afregning nok forekomme mere retfærdig set fra forbrugerens og artistens synspunkt,«siger RUC-studerende Rasmus Rex Pedersen, der er i gang med en ph.d. om emnet. Han har fået adgang til anonyme data fra streamingtjenesten WiMP, mens den helt store spiller på streamingmarkedet, Spotify, ifølge Rasmus Rex ikke ønskede at oplyse tilsvarende tal. Han er nået frem til følgende konklusion:»hvis man skifter til en brugercentreret model i Danmark, vil det blive de allermest populære navne, der vil få størst gevinst. Og så vil det overordnet gavne de danske navne på bekostning af de internationale. Men det gælder kun de danske navne, der er så etablerede, at de kunne stå på hylderne i en gammeldags pladebutik. De mere obskure navne, vil ikke få en ARTISTEN

14 gevinst,«konstaterer Rasmus Rex og fortsætter:»det væsentlige er, at der ikke er en rygende pistol i regnestykket. De hjemlige navne kan opnå en fordel af en ny model, men som den norske rapport viser, er der tale om relativt små forskydninger. Så danske kunstnere bør ikke have urealistiske forventninger om at få en øget indtægt, hvis man indfører en ny model. Samtidig er den nuværende pro ratametode relativ simpel at beregne ud fra, fordi man samler en pulje streams fra en bestemt periode, hvor alle aflytninger er ligeværdige. Med den brugercentrerede model skal der benyttes en tungere beregning, fordi de enkelte streams vil have forskellig værdi. Man kan derfor forestille sig, at streamingtjenesterne vil forlange en større andel af indtægterne på grund af øget administration,«siger Rasmus Rex. Imødekommende WiMP Så er branchen positiv overfor en ny afregningsmodel? Artisten har bl.a. spurgt hos streamingtjenesten WiMP, og på spørgsmålet om en sådan ændring kan lade sig gøre, lyder der imødekommende toner fra norske Kjartan Slette, der er head of strategy:»alt er muligt med datamaskiner, så rent teknisk kan det lade sig gøre. Vi er alltid positive overfor diskussioner om, hvordan streaming kan blive en bedre forretningsmodel for så mange artister og labels som muligt,«siger Kjartan Slette. Det er en melding der glæder Ole Nørup, som er medejer af We Do Management og label manager for det fremadstormende selskab CHEFF Records. Han har i årevis haft kig på skævvridningen i den nuværende afregningsmodel for streaming.»med det nuværende system betaler vi til fællesskabet, og de mest streamede artister får afregning på baggrund af markedsandel pr. måned. Derfor vil det ikke nytte, hvis jeg som en af ganske få streamer en artist måned efter måned. Vedkommende vil aldrig få del i mine abonnements-penge. Min umiddelbare logik siger mig, at det er et problem. Jeg slår dog ikke så meget på tromme for det, da jeg både har fordele og ulemper af denne afregningsmodel. Jeg sidder med artister, der bliver streamet utrolig meget, som KIDD, Klumben og TopGunn, og de Ole Nørup, CHEFF Records:»En direkte streaming-afregning fra forbruger til artist kunne være super interessant.«managing director Casper Bengtson, Universal:»Vi skal passe på med at drage forhastede konklusioner.«

15 vil næppe få gavn af en ny model. Men nogle af de navne, jeg arbejder med, har mere karakter af album-artister, og jeg tror, at mange fans streamer visse album rigtig meget lige efter udgivelsen og stort set ikke streamer andet i dén måned. Her kunne en direkte afregning fra forbruger til artist være super interessant, fordi man ville få noget, der svarer til et køb på i Tunes pr. måned fra en enkelt dedikeret forbruger. Det er altså de små og kunstnerne i midtersegmentet, der som udgangspunkt kunne få gavn af en ny model, siger Ole Nørup. Formstærk DK-musik Casper Bengtson, managing director for Universal Music i Danmark, erklærer sig også åben overfor»ændringer, der kan være med til at styrke et bæredygtigt og dynamisk musikliv i fremtiden«, men:»vi skal passe på med at drage forhastede konklusioner i Danmark på baggrund af en norsk rapport. Man skal huske på, at norsk musik tilsyneladende har det langt sværere på streamingtjenesterne i Norge end dansk musik har det på streamingtjenesterne i Danmark. Dansk musik trives virkelig godt på streamingtjenesterne. For eksempel står dansk musik for hele 41,3 % af den samlede streamingomsætning i Danmark. Og dermed ligger den danske andel på streamingtjenesterne også markant højere end den danske andel af den omsætning, der skabes, når forbrugerne downloader sange fra f.eks. itunes. Her udgør den danske andel blot 32,8 % af den samlede omsætning. I øvrigt kan jeg ikke se noget matematisk belæg for at lige præcis lokal musik skulle have en fordel på bekostning af international musik ved brug af en brugercentreret model. Det kan, så vidt jeg kan se, lige så vel blive det modsatte resultat,«siger Casper Bengtson, som også peger på de tekniske udfordringer ved at indføre en ny afregningsmodel :»Det er i forvejen ikke nogen hemmelighed, at digitaliseringen har medført en eksplosion i mængden af data, vi skal behandle på et selskab som Universal, inden vi kan afregne videre til vores tætteste samarbejdspartnere, som jo netop er artisterne. En user-centric-model (brugercentreret, red.) vil gøre dette ekstra kompliceret, da der i sagens natur vil være lige så mange fordelingsregnskaber, som der vil være streamingforbrugere. I sidste ende vil dette praktiske spørgsmål også afhænge af streamingtjenesternes muligheder for at kunne håndtere en ny og mere kompleks rapportering,«siger Casper Bengtson. Væk i strømmen Jesper Mardahl, leder af Promus (Produktionscenteret for Rytmisk Musik i Aarhus) er enig med Casper Bengtson i, at dansk musik lige nu har godt fat, men han er skeptisk, når det gælder fremtiden.»udviklingen i andre lande viser, at streamingtjenesterne er med til at forstærke en udvikling med superstjerne-økonomi, hvor den internationale musik er slagkraftig på bekostning af lokale markeder. Dansk musik er udsat i den nye streamingvirkelighed, så i det lys vil det være rigtig godt med en ny afregningsmodel, der favoriserer dansk musik. Også selv om effekten er til at overskue. Men hvis det skal batte, skal man kulturpolitisk supplere med en producent-støtte rettet mod nye danske udgivelser, og vi må håbe på, at de danske streamingtjenester vil gøre en særlig indsats som WiMP og TDC Play gør det nu for at kuratere og formidle dansk musik til brugerne. Ellers forsvinder dansk musik i streamingfloden blandt de over 20 mio. tracks, man kan vælge mellem,«siger Jesper Mardahl. Men summa summarum: Skal danske musiknavne forvente, at en ny afregningsmodel for streaming vil blive taget i brug? Ole Nørup, CHEFF Records giver sit bud:»der vil gå årevis, selv hvis det er en idé, alle kan blive enige om. Det vil kræve at alle pladeselskaber sikkert sammen med Koda skal blive enige om at påvirke streamingtjenesterne til at gøre det. Eller der skal ankomme en ny spiller på markedet, som tilbyder denne forretningsmodel til kunderne. Det burde dog omvendt ikke tage et hold af programmører længe at ændre i koden for royaltyberegning.«ph.d.-studerende Rasmus Rex:»Hvis man skifter til en brugercentreret streaming-model i Danmark, vil det overordnet gavne de danske navne.«

16 UDGIVELSER FRA MEDLEMMERNE AF SUSANNE ØRUM Peter Mandorf My Quartet Zier Romme Erik Sigård Tom McEwan 3 x Hess Music for Mum & Dad Hess Music/Gateway Freja Kirk Monophobia Sony Music Karen Ingen Mands Land Universal Mikael K og Klondyke Sange fra Nord Sexet Buddha Records Peter Mandorf My Quartet Gateway Bjarne Lisby og lille palle Andersen Mandschauvinister World Records Hanne Boel Outtakes Warner Music Medina Tæt På - Live :labelmade: Oh Purity Oh Purity Word for Word Records Tomas Barfod Love Me Playground Music Christopher Told You So Warner Music Helle Henning Lyden af ensomhed Gateway Medina Arrogant :labelmade: Pede B & DJ Noize Vi hjerte Alberte Playground Music Treefight For Sunlight Pizza Tambourhinoceros 16 ARTISTEN 2014

17 Vi Sidder Bare Her Ingen Regning Til Mig Target Kostcirkeln Pang Ilk Music Simon Toldam Bells of Sunday ILK Music Julie Michelsen Ingen kære mor More Love Records G A M E O V E R Big Fat Snake IdiOcrazy Universal Naja Rosa Game Over Universal The Savage Rose Roots of the Wasteland Target Jacob Moth The Turning Point The Magic Garden Få din udgivelse med Send cover og info til Susanne Ørum på soe@artisten.dk Rikke Lie Colour Of My Time Target Pelle Paugan Alive and Free Digidi Torben Westergaard Tangofied II TWMusik011 Jacob Moth (bog) Natsommerfuglens Land - En Indre Rejse Forlag: Hovedgaden ARTISTEN

18 HVIDBOG SKAL SKAFFE ØRENLYD HOS DR MUSIKLIVETS ØNSKER TIL DR ER NETOP BLEVET SAMLET I EN SÅKALDT HVIDBOG FRA STATENS KUNSTFOND. DR STILLER SIG UFORSTÅENDE FOR KRITIK OG TRÆKKER KORTET OM REDAKTIONEL FRIHED. DEN SKAL DE BEVARE, MEN DET ER PROBLEMATISK, AT MUSIK OG KULTURTILBUD PÅ DR KUN BLIVER FOR DEN ELITE, DER I FORVEJEN VÆLGER DET, MENER MEDIEFORSKER. Dúné på scenen ved åbningen af DRs koncerthus i Foto: Agnete Schlichtkrull AF SARA INDRIO JENSEN Medieforhandlingerne er gået i gang og skal blandt andet ende i en ny fire-årig public service kontrakt til efteråret. Sidst var det med den borgerlige regering i spidsen, at folketinget bevilgede flere penge og flere timer til musikken på DR tv. 15 millioner og flere kanaler med flere specifikke krav blandt andet om mere dansk musik på relevante sendeflader. I hvidbogen retter Kunstfondens Projektstøtteudvalg for Musik kritik af DRs formidling på musikområdet. Det er bare ikke mængden, det handler om ifølge udvalgsformand i Kunstfonden Bente Dahl, men snarere et spørgsmål om at få afspejlet flere nicher og større mangfoldighed. Den del får hun og udvalget bag hvidbogen medhold i fra lektor ved Københavns Universitets institut for Medier, Erkendelse og Formidling Henrik Søndergård. Kulturstoffet er blevet marginaliseret I debatten om kulturformidlingen på DR følger også debatten om, hvad der skal vises hvor og hvornår. DR fik ved sidste medieforhandlinger flere nye kanaler på både TV og radio et helt nødvendigt tiltag i den nye medieverden ifølge lektor Henrik Søndergård. Den konstruktion giver også nye udfordringer, forklarer han. 18 ARTISTEN 2014

19 »Kulturstoffet er blevet marginaliseret til at ligge i yderkanten af sendetiden eller på særlige kanaler. Bagsiden er, at man får en segmentering af publikummet. Masser af danskere ved ikke, hvad der foregår på DRK. Der bør også være kulturstof i de bedste sendetider på DR 1,«mener han, ligesom han også understreger, at»det er redaktionelt arbejde at sørge for kvaliteten.«dr har ikke planer om at ændre på fordelingen lige foreløbig.»jeg tror ikke, der kommer mere musik, der retter sig mod smalle genrer på de brede kanaler. De smalle genrer ligger på de kanaler, hvor dem der har særlige interesser, kan finde det,«siger chef for DR Musik og Radio, Christian Ottenheim. Det går ikke så godt i spænd med, at DR har en forpligtigelse til at afspejle alle nicher i dansk musik og også præsentere lytterne for noget, der ikke nødvendigvis ville være noget for dem, siger medieforsker Henrik Søndergaard:»Det er balancen mellem at ville noget og samtidig imødekomme sit publikum,«siger han og tilføjer, at det er en problemstilling, som bliver vigtig for demokratiet:»de steder, hvor medieverdenen er mere segmenteret end i Danmark, ser vi at underklassen kun får underholdning, mens den lille elite får det tungere stof.«dafs formand Lena Brostrøm mener:»jeg ser ikke hvidbogen som et ønske om at blande sig i redaktionsarbejdet eller true DRs suverænitet, men som en vigtig kommentar til ambitionsniveauet for musikformidlingen i DR. DR burde være forpligtet til at understøtte fødekæden og den professionelle rytmiske musik, i andet og mere end event/ konkurrenceprogramformater. Den professionelle rytmiske musik er bredt set ikke afspejlet i det public service udbud som DR leverer pt., så derfor er det nødvendigt at appellere til DR om at være mere nysgerrige og opsøgende ude i miljøerne.hvis politikerne kræver noget, så gør DR det også.«den redaktionelle frihed er nødvendig Selvom musikken fylder godt halvtreds procent af radiosendefladen, eller ni ud af ti kanaler, er det ikke sikkert, at musiklivet af den grund kan kræve indflydelse, forklarer Henrik Søndergaard:»DR har lovmæssige forpligtigelser overfor musiklivet, men det er ikke det samme som at DR skal tage hensyn til musikken som faggruppe eller kunstliv,«siger han og fortsætter:»når man har statslige medier, så består en stor del af opgaven i at gøre dem uafhængige, og det kræver et meget høj grad af redaktionel frihed. Public service opgaven er en balancegang mellem, hvad markedet efterspørger og politikernes ønsker, og i den sammenhæng er den redaktionelle frihed helt nødvendig.«mere samarbejde eller uvelkommen indblanding Et centralt budskab i hvidbogen er en opfordring til DR om at agere mere åbent og transparent overfor det samlede musikliv. Løsningen ligger i flere samarbejder mellem landets mange kunstnere, hedder det. DR vil gerne i dialog, siger Christian Ottenheim, men fastholder retten til redaktionelle frihed:»vi holder fast på at være uafhængige af økonomiske og politiske interesser, det gælder også på musikkens vegne.«chefen for DR musik og radio vil ikke yderligere definere for Artisten, hvor DRs grænse går for den redaktionelle frihed, men kalder den noget man har eller ikke har. Han ønsker ikke at forholde sig konkret til hvidbogen, mens forhandlingerne foregår, men mener, DR allerede opfylder sin forpligtigelse overfor musiklivet:»vi laver masser af programmer og formidling hver eneste dag på tværs af DR s kanaler, som spejler og understøtter det danske musikliv i en meget stor portefølje af indsatser.«vejen til indflydelse går gennem politikerne Regeringens udspil er, at den nuværende kontrakt bliver forlænget i sin eksisterende form, men med en kommentar om at blandt andet kulturområdet skal styrkes. Kulturminister Marianne Jelved har tidligere på året udtalt, at hun gerne giver større frihed til DR end under den borgerlige regering. Hvorvidt hvidbogen vil blive retningsangivende for DRs fremtidige stilling på musikområdet er derfor stadig uvist. Men der er ingen tvivl om, at det vil få konsekvens, hvad der bliver indskrevet i kontrakten, siger medieforsker Henrik Søndergaard:»Hvis politikerne kræver noget, så gør DR det også.«hvidbog vedrørende DR s rolle i det danske musikliv Se hele hvidbogen fra Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Musik på Om medieforhandlingerne Her udstikker det politiske flertal de økonomiske og indholdsmæssige rammer for public service kontrakterne med DR og TV2 Regionerne samt fastsætter størrelsen på Medielicensen. Forhandlingerne dækker også vilkårene for de kommercielle radio og tv udbydere i Danmark. Forhandlingerne skal være afsluttede før sommerferien og aftalen, som træder i kraft 1. Januar 2015, løber de næste fire år. ARTISTEN

20 MUSIK OG RADIO EN HISTORISK SYMBIOSE MUSIKKEN HAR, MED SIN ALTAFGØRENDE BETYDNING FOR RADIOMEDIET, VÆRET MED TIL AT FORME DEN STØRSTE SPILLER HERHJEMME DR. LIGELEDES HAR DR VÆRET MED TIL AT FORME MUSIKLIVET, SIGER LEKTOR I KUNST OG KULTURVIDENSKAB MORTEN MICHELSEN AF SARA INDRIO JENSEN Musikken har altid fyldt omkring halvtreds procent af sendefladen på DR. Den er en del af indholdet, væsentlig for at få flowet til at fungere og for at holde på lytterne. Men hvilken musik og i hvilken form har ændret sig gennem tiderne. Et historisk blik viser, at da DR radio op gennem halvtredserne gik fra hovedsagelig at transmittere livemusik til at formidle populærmusik indspillet på plade, blev radiokanalen det vigtigste bindeled mellem musiklivet og offentligheden. I dag har DRs radiokanaler stadig den største andel af lytterne, men konkurrencen fra de kommercielle kanaler og internetstreaming er stærkt stigende, og DR skal finde sine fødder i det 21. århundredes konkurrencevirkelighed. For public service mediets kulturelle forpligtigelse er der stadig til forskel fra de kommercielle kanaler, og det skal musikerstanden være glad for, vurderer Morten Michelsen, som forsker i radioens relation til musikken ved Københavns Universitets institut for Kunst og Kulturvidenskab. Forskellen fra de kommercielle radiokanaler En top ti fra KODA over de mest spillede sange på DR viser, at de fire første er de samme som på de kommercielle kanaler. Men selvom DR ligner de kommercielle kanaler mere og mere, er der stadig den kulturelle forpligtigelse til forskel, siger Morten Michelsen. I øjeblikket lyder den i lovteksten at»programvirksomheden skal afspejle bredden i produktionen af kunst og kultur og give programtilbud, som reflekterer mangfoldigheden af kulturinteresser i det danske samfund.man kan kritisere konkrete ting, men DR prøver at være en moderne public service virksomhed. De er spændt ud i mellem det kunstneriske ideal og den kommercielle realitet.«set i helikopterperspektiv over hele radiomarkedet, skal selv de musikere, hvis produkt ikke matcher playlisterne være glade på standens vegne for, at DR findes som alternativ til de kommercielle radioer, hvor brugernes eneste mulighed for indflydelse er slet og ret at slukke, mener Morten Michelsen. Men de kommercielle radioer og streamingtjenesterne vinder stadig større andel af lytterne.»dr prøver at finde et ståsted i den internetvirkelighed, som er kommet i det 21ende århundrede. Det klarer DR i det store hele ret godt trods de noget besynderlige konkurrencevilkår.«præcis hvilken rolle DR vil spille for musikken i det 21ende århundrede, er endnu kun en vurdering. De endelige 20 ARTISTEN 2014