På vej mod en strategi for velfærdsteknologi Workshop om velfærdsteknologi til udsatte og sindslidende. Afholdt den 27. maj 2013

Transkript

1 På vej mod en strategi for velfærdsteknologi Workshop om velfærdsteknologi til udsatte og sindslidende Afholdt den 27. maj 2013

2 HVAD SKAL VI MED WORKSHOPPEN? Workshoppen blev afholdt for at få medarbejdere fra Socialforvaltningen til at komme med input til behov, udfordringer og potentialer for velfærdsteknologiske løsninger til udsatte og sindslidende Samlet er der blevet afholdt fire strategiworkshops som første skridt på vej mod en ny strategi for velfærdsteknologi på socialområdet i Københavns kommune: Tre workshops var fokuseret på borgernes hverdag (borgere med handicap, udsatte og sindslidende borgere og udsatte familier og børn) og en var orienteret specifikt med arbejdsmiljø på tværs af borgergrupperne. Outputtet fra workshopperne danner grundlaget for de næste skridt frem mod en færdig strategi, som Socialudvalget skal vedtage i starten af Fire skridt på vejen mod en ny strategi for velfærdsteknologi Forberedelse Kvalificering Høring og vedtagelse Udmøntning På workshoppen deltog: Lotte Larsen (MR-voksne), Louise Hansen (DU-Udsatte og Psykiatri), Jørgen Marthedal (Centerchef Center Ringbo), Anne Mette Nielsen (Projektleder Den gode flytning ), Lene Margrethe Nielsen (Ungerådgiver), Julie Nørrelund Hansen (MR-Børn), Marianne Linnet (Afdelingslæge, Rådgivningscenter København), Stella Dyrberg (MR-Voksne) (Krisecentre), Susanne Klem (Krisecentre Egmontgården), Jens Sørensen (Center for Udsatte Voksne og Familier), Morten Ejlersen (MR- Voksne) (Hjemløse), Joan Radoor Bendix (Den Sociale Hjemmepleje - hverdagstræning), Käthe Jalsing (Hjemmeplejecenter Brønshøj Vanløse), Jeanette D. Jørgensen (Hjemmeplejecenter Brønshøj Vanløse), Katrine Madsen (Kontoret for Byggeri og Kontrakt), Dorthe Solgaard Pedersen (Enheden for velfærdsteknologi), Thomas Maestri Brittain (Enheden for velfærdsteknologi) og Dina Cecilie Jacobsen (Enheden for velfærdsteknologi). Velfærdsteknologi til udsatte og sindslidende s. 1

3 HVAD LAVEDE VI PÅ WORKSHOPPEN? Workshoppen bestod af tre trin: DRØMME & VISIONER: HVAD NU HVIS... Under udfoldelsen af drømme og visioner sad hver enkelt deltager først og skrev egne visioner ned. Alle sætninger skulle starte med Hvad nu hvis... DRØMME & VISIONER: HVAD NU HVIS... FORHINDRINGER & UDFORDRINGER Dernæst skulle deltagerne i grupper sammen argumentere for og udvælge de bedste visioner. I nye grupper arbejdede deltagerne så videre med at afdække udfordringer og forhindringer på vej mod de udvalgte visioner. FORHINDRINGER & UDFORDRINGER I HVERDAGEN FORSLAG TIL LØSNINGER Sidste trin var at komme med ideer til, hvordan visionerne kunne gøres til virkelighed. Alle blev opfordret til fortsat at turde drømme og tænke ud af boksen. FORSLAG TIL LØSNINGER På de næste tre sider har vi forsøgt at gengive de mange gode input fra hvert trin. Velfærdsteknologi til udsatte og sindslidende s. 2

4 DRØMME & VISIONER: HVAD NU HVIS... Trin 1: Deltagerne på workshoppen startede med at skrive deres egne visioner ned. Der var rigtig rigtig mange idéer, og ikke alle blev taget op på workshoppen, men vi gengiver de fleste her. Alle visioner skulle starte med Hvad nu hvis... borgerne kunne kontakte instanser gratis (mail og telefon)? borgere kunne tale til computeren? socialt udsatte/ sindslidende kunne få styrket deres netværk? udsatte borgere selv kunne mestre at finde tilbud (aktivitetstilbud) over nettet? borgere og medarbejdere kunne kommunikere elektronisk med læge og hospital? borgere, der er kommet ud af deres sindslidelse kunne inspirere andre? børn på krisecentre kunne fastholde deres netværk (bedre)?? hjemløse i egen bolig kunne holde fast i sit netværk, selvom nu man er væk fra sit (skadelige miljø)? Kommunikation og relationer den psykisk syge i eget hjem kunne sparre tid og ressourcer med en computer? borgeren som isolerer sig kunne kommunikere lettere med andre? hjemløses praktiske gøremål kunne struktureres og ajourføres i et håndholdt redskab? medarbejderes kompetencer kunne udvikles? medarbejdere i hjemmeplejen kunne undgå grovere rengøringsmidler? Arbejdsmiljø vores misbrugsråd-givning kunne hjælpe flere unge gennem chat, blog mv.? stofmisbrugerens eksterne møder kunne ske på centret (fx BIF/SOF telesamarbejde)? sagsbehandlere kunne få sparring digitalt af psykiatere omkring diagnoser og behandling? Rådgivning og sagsbehandling konsultationer kunne ske på tilbuddene i stedet for på hospitalet? sagsbehandler og borger kunne få lettet kontakten vha. teknologi? forældre til udsatte børn og unge kunne støtte og vejlede deres børn? hjemløse borgere på herberger kunne konsulteres af speciallæger via videoopkobling? børn som bor på Krisecenter kunne skrive/ chatte med hinanden? borgere selv kunne finde de svar og de tilbud, som de søgte? børn, som bor på Krisecenter selv kunne hente hjælp/forståelse for deres situation via en app? borgere med kroniske lidelser kunne modtage patientoversigt i hjemmet? stofmisbrugeres medicinbehov kunne måles? Medicinsk behandling naboer kunne hjælpe borgere med sindslidelse? den psykisk syge borger kunne komme i kontakt m. systemet via taletidskort? borgeren kunne ryge uden at generere? Bolig alle kunne have adgang til frit internet med mulighed for læring? borgere og medarbejdere kunne bruge digitale fællesskaber i ydertidspunkter? borgerne kunne få standard it-løsninger i boliger? borgere med sindslidelse kunne få en bolig de kunne betale? Velfærdsteknologi til udsatte og sindslidende s. 3

5 DRØMME & VISIONER: HVAD NU HVIS... borgere selv kunne klare indkøb uden indkøbsordning? misbrugere selv kunne strukturere deres hverdag? borgeren med en sindslidelse og et misbrug kunne strukturere deres økonomi? borgeren selv kunne åbne døren? udsatte unge kunne få lektiehjælp digitalt? hjemløse, netop flyttet i egen bolig (ustabil fase), kunne få kontakt til de relevante i nødsituationer? psykisk syge kunne få hjælp til at tage sin medicin via apps, chat mv.? borgere med sindslidelser kunne være i fred? borgere med sindslidelser og udadreagerende adfærd kunne få plads til at falde ned? Praktisk hjælp og strukturering af hverdagen Tilgang til psykisk sygdom psykisk skrøbelige unge/ udsatte borgere kunne få praktisk hjælp til økonomi, su, boligstøtte? udsatte borgere kunne få teknologisk støtte til at strukturere hverdagen? fattige enlige og familier / socialt udsatte kunne få styr på deres økonomi? voldsramte kvinder kunne blive væk fra manden (hvis de ønskede det)? beboere på krisecentre kunne få bragt mad ud (madordning)? beboernes opvask på krisecentrene kunne vaske sig selv op? udsatte unge kunne få overblik/selvtillid til mestring af hverdagen? unge mænd med en sindslidelse og et misbrug selv kunne arbejde med deres misbrug? Krisecentre forældre til børn på Krisecenter selv kunne få øje på deres børn? Egenmestring borgere med plejebehov selv kunne varetage hverdagens plejeopgaver? opsøgende medarbejdere nemt kunne kende hjemløses where-abouts, byens natcafeer & herberger? borgere med en spiseforstyrrelse kunne spise selv uden støtte? borgerne kunne have elektriske huskere til medicin/aftaler/mad etc.? borgeren selv kunne bevæge sig ud af sengen? udsatte unge kunne strukturere deres liv vha. teknologi? Adfærd børn, der oplever vold i familien kunne få hjælp? Velfærdsteknologi til udsatte og sindslidende s. 4

6 FORHINDRINGER & UDFORDRINGER I HVERDAGEN Trin 2: Med afsæt i nogle udvalgte visioner begyndte deltagerne i grupper at afdække forhindringer og udfordringer på vejen mod målet. Her har vi samlet de mange faglige input i nogle temaer, der gik på tværs af diskussionerne. Økonomi, der sejler Hygiejne, rod mm. Fysiske adgangsforhold Kontakt til det offentlige er uoverskueligt 1. Manglende overblik i hverdagen Hverken råd til internet, telefoni eller smartphone Boligens tilstand Utryg v. lokalmiljøet At huske aftaler Socialangst, depression mm. 4. Ensomhed og isolation Den første tid i ny (første) bolig er svær Dårligt eller manglende socialt netværk Systemet er uoverskueligt Struktur på hverdagen 2. Svært ved det at bo i egen bolig Motivation/ lyst til socialt samvær Skam og evt. stigmatisering af egen situation Utryg ved systemet Praktiske opgaver, som rengøring etc. Motivation for forandring Egenbetaling af alm. teknologi, som støvsuger o.lign. Hverken råd til internet eller telefon 3. Svært ved at kommunikere med det offentlige Velfærdsteknologi til udsatte og sindslidende s. 5

7 FORSLAG TIL LØSNINGER Trin 3: Sidste trin var at komme med ideer til, hvordan visionerne kunne gøres til virkelighed. Alle blev opfordret til fortsat at turde drømme og tænke ud af boksen. Gratis internet (til alle!) Generelt om løsningen Individuel opsætning tilknyttet CPR Intuitiv betjening Individuelt tilpassede funktioner 1. Apps til overblik og struktur i hverdagen Integrerbar med andre apps Basis for brugertil-bruger-støtte bruger-til-brugerstøtte Gratis telefonopkald til numrene i det offentlige Udlevering af smartphones, PC mm. 0. Skabe grundlaget for brug af velfærdsteknologiske løsninger IT-undervisning til medarbejdere og brugere! Fora på andre sprog end dansk Overblik over relevante kontakter hjælp rette Kalender m. aftaler og påmindelser Funktioner til det offentlige 3. Fastmonteret skærm-modul i egen bolig sted m. fokus på problemet Videokonference lign. skype Funktioner til det private Kalender til husopg., aftaler, medicin mm. Frivil. registr. via kalender til SKPW Venner + bruger-tilbruger Sagsbehandler Synkronisering m. telefon Platform for socialt netværk Skype m. netværk Kriseplan m. kontakter og aftaler Sociale akt. SKP, hjemmevejl., mentor el.l. Skype-lignende løsning til bedre kommunikation Supplement til og styrkelse af relationsarbejdet 2. Videokommunikation til støtte og kontakt i hverdagen Basis for kontakt til frivillige ressourcepers. 4. Chatfunktion og fora IT-support ifm. teknologi (prof./bruger/ frivillig) Velfærdsteknologi til udsatte og sindslidende s. 6

8 HVAD SKER DER HERFRA? I løbet af efteråret skal strategien kvalificeres yderligere. Helt konkret udmønter det sig i dialog med en række aktører og fire tematiserede workshops om borgerens hverdag. Vi udbyder også en mindre pulje til praksisnær afprøvning af velfærdsteknologi. Puljen giver lokale enheder mulighed for at afprøve udvalgte velfærdsteknologier. Du kan læse mere på SOFnet og du er altid kommen til at kontakte os. Input til strategien eller gode ideer til ny teknologi i hverdagen for medarbejdere og borgere modtages på: velfaerdsteknologi@ sof.kk.dk. Forberedelse Kvalificering Høring og vedtagelse Udmøntning Aktiviteter Workshops med medarbejdere Indledende teknologiscreening Temaoplæg til Socialudvalget om velfærdsteknologi Tematiserede workshops Fokuseret teknologiscreening Pulje til lokal afprøvning af velfærdsteknologi Forslag til strategi behandles på Socialudvalgsmøde og sendes i officiel høring Strategi vedtages endeligt Strategien implementeres Evaluering og opfølgning Forslag til konkrete indsatser Velfærdsteknologi til udsatte og sindslidende s. 7