På vej mod en strategi for velfærdsteknologi Workshop om velfærdsteknologi og arbejdsmiljø

Transkript

1 DRØMME & VISIONER: HVAD NU HVIS... På vej mod en strategi for velfærdsteknologi Workshop om velfærdsteknologi og arbejdsmiljø Afholdt den 13. juni 2013 FORSLAG TIL LØSNINGER FORHINDRINGER & UDFORDRINGER I HVERDAGEN

2 HVAD SKAL VI MED WORKSHOPPEN? Workshoppen blev afholdt for at få medarbejdere fra Socialforvaltningen til at komme med input til behov, udfordringer og potentialer for velfærdsteknologiske løsninger til forbedring af arbejdsmiljøet. Samlet er der blevet afholdt fire strategiworkshops som første skridt på vej mod en ny strategi for velfærdsteknologi på socialområdet i Københavns kommune: Tre workshops var fokuseret på borgernes hverdag (borgere med handicap, udsatte og sindslidende borgere og udsatte familier og børn) og en var orienteret specifikt med arbejdsmiljø på tværs af borgergrupperne. Outputtet fra workshopperne danner grundlaget for de næste skridt frem mod en færdig strategi, som Socialudvalget skal vedtage i starten af Fire skridt på vejen mod en ny strategi for velfærdsteknologi Forberedelse Kvalificering Høring og vedtagelse Udmøntning På workshoppen deltog: Anita Kotzen (Center for Akutinstitutioner), Anne Mai Nørgaard (Center for Multiple Funktionsnedsættelser), Astrid Buch Hansen (Paletten), Birgitte Høgh (Børnefamiliecenter København), Erik Bjerg (Socialcenter København), Erik Krüger (Center Nordvest), Flemming Nielsen (Center for Variable Boformer), Ingelise Hermund (Center Lindegården), Inger Feldbæk (Center for Familiebehandling og Psykologisk Rådgivning), Jesper Langkjær (Center for Misbrugsbehandling), John Gudmandsen (Institut for blinde og svagtsynede), John Hoby Andersen (Center for Specialinstitutioner), Lise Mikkelsen (Center for Børn med Handicap), Lise Usinger (Center for Autisme og Specialpædagogik), Mette C. Bramsbye (Center for Dag- og Døgninsti. for Skolesøgende Børn), Mille Nordstrand (Center for Selvejende Dagtilbud), Stig Akselgaard (Center Nørrebro), Susanne Gerhardt (Den Sociale Hjemmepleje), Tina Busholdt (Kontoret for HR Administration), Trine Billum (Center for Udsatte Voksne og Familier), Ulla Frejbæk (Center City), Dorthe Solgaard Pedersen (Enheden for velfærdsteknologi), Thomas Maestri Brittain (Enheden for velfærdsteknologi) og Dina Cecilie Jacobsen (Enheden for velfærdsteknologi). Velfærdsteknologi til forbedring af arbejdsmiljøet s. 1

3 HVAD LAVEDE VI PÅ WORKSHOPPEN? Workshoppen bestod af tre trin: DRØMME & VISIONER: HVAD NU HVIS... Under udfoldelsen af drømme og visioner sad hver enkelt deltager først og skrev egne visioner ned. Alle sætninger skulle starte med Hvad nu hvis... DRØMME & VISIONER: HVAD NU HVIS... FORHINDRINGER & UDFORDRINGER Dernæst skulle deltagerne i grupper sammen argumentere for og udvælge de bedste visioner. I nye grupper arbejdede deltagerne så videre med at afdække udfordringer og forhindringer på vej mod de udvalgte visioner. FORHINDRINGER & UDFORDRINGER I HVERDAGEN FORSLAG TIL LØSNINGER Sidste trin var at komme med ideer til, hvordan visionerne kunne gøres til virkelighed. Alle blev opfordret til fortsat at turde drømme og tænke ud af boksen. FORSLAG TIL LØSNINGER På de næste tre sider har vi forsøgt at gengive de mange gode input fra hvert trin. Velfærdsteknologi til forbedring af arbejdsmiljøet s. 2

4 DRØMME & VISIONER: HVAD NU HVIS... Trin 1: Deltagerne på workshoppen startede med at skrive deres egne visioner ned. Der var rigtig rigtig mange idéer, og ikke alle blev taget op på workshoppen, men vi gengiver de fleste her. Alle visioner skulle starte med Hvad nu hvis... medarbejdere og borgere kunne bruge QR koder som guide i hverdagen? borgerens spasmer/ halvsidig lammelser kunne kompenseres med en gangbane/løbebånd med hejs? medarbejdernes velfærdsteknologiske behov kunne blive indtænkt/ implementeret i nybyggeri? borgeren altid kunne vende sig selv om natten? borgerne kunne slippe for at få skiftet ble om natten? have borgerkontakt via skype/facetime/andet? Teknologi udsatte borgere kunne betjene elektroniske enheder ved hjælp af stemmekommandoer? nattevagten kunne slippe sin bekymring for at borgere kan komme til skade eller blive væk om natten? Natten bruge smartboards til møder? alle medarbejdere kunne få en ipad? alle borgere kunne udtrykke sig præcist om ønsker og behov? Kommunikation (IT?) - medarbejdere kunne dokumentere her og nu hos borgeren? Dokumentation medarbejderen kunne sikre sig mod, at borgeren stikker af? Psykisk arbejdsmiljø ledere kunne imødekomme medarbejderes skrive-læsevanskeligheder? medarbejderens/ borgerens stemme kunne overføres vha. ipad til tegnsprog? opleve et arbejdsmiljø uden pushere i gården? undgå helt at blive udsat for vold og trusler i arbejdet? Velfærdsteknologi til Forbedring af Arbejdsmiljøet s. 3

5 DRØMME & VISIONER: HVAD NU HVIS... borgeren altid selv kunne spise? alle borgere selv kunne handle? reducere deres behov for at køre i bil til møder? borgeren altid selv kunne gå i bad? børnene selv kunne stå op om morgenen? borgeren kunne få hjælp til sin hukommelse og dermed huske sine aftaler? Daglige aktiviteter borgeren selv kunne klare sit morgenbad borgeren selv kunne klare alt på toilet/vask? borgerne kunne have mere hensigtsmæssigt indrettede boliger Ændring af arbejdet medarbejdere kunne slippe for at skrive referater til møder? medarbejderne kunne finde rundt i organisationen? borgeren kunne få oplysninger om de steder, seværdigheder og ting de kommer forbi, uden at kunne læse sig til det? nedbringe antallet af stikskader? borgerne selv kunne transportere sig? Uden for boligen borgeren kunne finde rundt i byen? Boligen blive fri for at skulle bære / løfte så meget på børnene op fra seng/krybbe/vugge? alle medarbejdere kunne lære at bruge krop/arbejdsredskaber/ hjælpemidler korrekt? undgå tunge løft op ad trappen, f.eks. varer til køkkener på 1. sal eller højere? medarbejdere og beboere ikke kunne komme til skade, når borgeren faldt eller var ved at falde? Fysisk blive bedre stillet i fht. røg eller andre giftige substanser i deres arbejdsmiljø, hvilket ofte er borgernes hjem? medarbejdere på hospitaler og i hjemmeplejen kunne anvende de samme hjælpemidler og teknikker, så forebyggelse opstartes allerede på hospitalet? montere en hjælpemotor på borgerens manuelle kørestol, når de skal på tur? have et netværk uden for Socialforvaltningen og have kendsskab til frivillige og andre tilbud til borgerne? (borgeren?/ medarbejderen?) kunne få bedre skiftefaciliteter i små omgivelser? arbejdsmiljø Velfærdsteknologi til Forbedring af Arbejdsmiljøet s. 4

6 FORHINDRINGER & UDFORDRINGER I HVERDAGEN Trin 2: Med afsæt i nogle udvalgte visioner begyndte deltagerne i grupper at afdække forhindringer og udfordringer på vejen mod målet. Her har vi samlet de mange faglige input i nogle temaer, der gik på tværs af diskussionerne. At ledsage borgere med spastiske lammelser og kramper kan være fysisk hårdt og medføre uhensigtsmæssigt slid på medarbejderen. For eksempel på en bytur, hvor borgeren helst vil være under armen på medarbejderen hele dagen. Situationer, hvor borgeren falder, er farlige for både borger og medarbejder. Medarbejderen griber ud efter borgeren, eller forsøger selv at løfte borgeren op fra gulvet. Det kan give alvorlige arbejdsskader. Forflytninger er fortsat situationer, der kan føre til arbejdsskader. Derfor kræver det to medarbejdere. Nye procedurer eller arbejdsgange kan påvirke relationen mellem medarbejder og borger negativt. Det er dårligt for begge parter, og der skal tænkes ind, hvis nye løsninger skal skabe trivsel og livskvalitet - også for medarbejdere. Nogle medarbejdere transporterer varer som en del af deres arbejdsopgaver. Særligt ved opbæringer ad trapper opleves det som en fysisk udfordring og slidsituation. 1. Fysiske arbejdsskader og sygefravær Tidskrævende dokumentation, der tager tid fra det borgernære arbejde mindsker arbejdsglæden og kan indvirke på det psykiske arbejdsmiljø. Det gælder især for medarbejdere med læseskrivevanskeligheder. 2. Trivsel og livskvalitet Hygiejne er en stor udfordring på arbejdspladser med meget kontakt mellem borgere og medarbejdere. Dårlig hygiejne medfører sygdom og fravær blandt medarbejdere. Røg i borgernes hjem udgør en sundhedsrisiko for medarbejderne. Velfærdsteknologi til forbedring af arbejdsmiljøet s. 5

7 FORSLAG TIL LØSNINGER Trin 3: Sidste trin var at komme med ideer til, hvordan visionerne kunne gøres til virkelighed. Alle blev opfordret til fortsat at turde drømme og tænke ud af boksen. 0. Forudsætninger for gode løsninger 1. Ipad til kognitive udfordringer til alle 2. Vugger med lift Medarbejdere skal også have adgang til teknologier, som borgerne skal lære at bruge Husk at inddrage medarbejderne sammen med borger, da de har samme mål i hverdagen 3. Smartphone til alle medarbejdere 4. QR-koder til medarbejderne med instrukser 5. Smartboard til medarbejderne Velfærdsteknologi til forbedring af arbejdsmiljøet s. 6

8 HVAD SKER DER HERFRA? I løbet af efteråret skal strategien kvalificeres yderligere. Helt konkret udmønter det sig i dialog med en række aktører og fire tematiserede workshops om borgerens hverdag. Vi udbyder også en mindre pulje til praksisnær afprøvning af velfærdsteknologi. Puljen giver lokale enheder mulighed for at afprøve udvalgte velfærdsteknologier. Du kan læse mere på SOFnet og du er altid kommen til at kontakte os. Input til strategien eller gode ideer til ny teknologi i hverdagen for medarbejdere og borgere modtages på: velfaerdsteknologi@ sof.kk.dk. Forberedelse Kvalificering Høring og vedtagelse Udmøntning Aktiviteter Workshops med medarbejdere Indledende teknologiscreening Temaoplæg til Socialudvalget om velfærdsteknologi Tematiserede workshops Fokuseret teknologiscreening Pulje til lokal afprøvning af velfærdsteknologi Forslag til strategi behandles på Socialudvalgsmøde og sendes i officiel høring Strategi vedtages endeligt Strategien implementeres Evaluering og opfølgning Forslag til konkrete indsatser Velfærdsteknologi til forbedring af arbejdsmiljøet s. 7