PÆDAGOGISK LÆREPLAN 3-6 ÅR

Transkript

1 Greve Kommune MØLLEHAVEN/ Distrikt Syd PÆDAGOGISK LÆREPLAN 3-6 ÅR FRA TIL Hjernen&Hjertet

2 Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING Indledning Værdier Pædagogiske principper Læringsforståelse 5 2 GENERELLE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER DE OVERORDNEDE LÆRINGSMÅL ARBEJDET MED LÆRINGSMÅL FOR BØRN MED SÆRLIGE BEHOV ARBEJDET MED LÆRINGSMÅL FOR METODER OG AKTIVITETER TIL INKLUSION ARBEJDET MED LÆRINGSMÅL FOR SPROGINDSATSEN ARBEJDET MED OVERGANGE OG SAMMENHÆNG METODER OG AKTIVITETER I ARBEJDET MED OVERGANGE OG SAMMENHÆNG 11 3 PRIORITERING, DOKUMENTATION OG EVALUERING AF ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER FAKTA OM INSTITUTIONEN PRIORITERING - LÆREPLANER VÆRKTØJER TIL DOKUMENTATION METODER TIL EVALUERING DAGTILBUDDETS ANVENDELSE AF EVALUERING TIL UDVIKLING AF DEN PÆDAGOGISKE PRAKSIS 13 4 MÅLSÆTNINGER FOR DE ENKELTE LÆREPLANSTEMAER ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING SOCIALE KOMPETENCER SPROGLIG UDVIKLING KROP OG BEVÆGELSE NATUR OG NATURFÆNOMENER KULTURELLE UDTRYKSFORMER OG VÆRDIER 20 5 ARBEJDET MED ET GODT BØRNEMILJØ SOM EN INTEGRERET DEL AF DET PÆDAGOGISKE ARBEJDE ARBEJDET MED ET GODT BØRNEMILJØ ARBEJDET MED BØRNEMILJØVURDERINGER 22 6 AFSLUTNING 23

3 1 INDLEDNING 1.1 Indledning Områdets fastsatte indledning Dette er Distrikt Syd`s fælles pædagogiske læreplan. Med denne pædagogisk læreplan ønsker vi at vise hvem vi er og hvad det er for et pædagogisk arbejde vi laver for og med børnene. Denne pædagogiske læreplan består af en fællesdel og en institutionsdel. I fællesdelen introduceres læseren til Distrikt Syd, samt forventninger og syn på forældresamarbejdet. Fællesdelen beskriver ligeledes de overordnede værdier, principper, læringsforståelsen og læreplanstemaerne. Definitionen af læreplanstemaerne tjener det formål, at være den forståelse vi anvender, når vi tolker på de institutionsvalgte konkrete projekter og aktiviteter. I fællesdelen er der en samlet beskrivelse af arbejdet med børn med særlige behov (inklusion). Institutionens konkrete arbejde med inklusion og læreplanstemaerne fremgår under punkt 2.2 Dagtilbuddets læringsmål for børn med særlige behov. Overgangen mellem vuggestue/dagpleje til børnehave og børnehave til sfo/skole er alene beskrevet i fællesdelen, idet det i store træk foregår på samme måde i de forskellige institutioner. I institutionsdelen er der fakta oplysninger om den enkelte institution og en nærmere beskrivelse af institutionens indsats i forhold til sprogstimulering af både et-sprogede og to-sprogede børn. Alle institutioner har beskrevet konkrete projekter fordelt som 0-3 og 3-6 årige (Vesterbo alene 2-6 årige, da de ikke modtager vuggestuebørn) med henblik på at arbejde målrettet med inklusion og læreplanstemaerne. Den pædagogiske læreplan er et arbejdsredskab for alle ansatte i Distrikt Syd. Distrikt Syds`s opgave er, at sikre et udviklende dagtilbud, jf. lov om Dagtilbud og Greve Kommunes retningslinjer på området, for børn i 0-6 års alderen. Greve Kommunes pladsanvisning anviser børn til Distrikt Syd. Distriktet er underlagt Lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (Dagtilbudsloven), mål og rammer for dagtilbud i Greve Kommune samt Børne- og ungepolitikken og Dagtilbuds politikken. Ud fra fra Dagtilbudspolitikken har vi valgt at have ekstra fokus på forældresamarbejdet i de kommende år. Distrikt Syd har en fleksibel normering på baggrund af et aftalt enhedstal som indgås hvert efterår for det kommende kalenderår og modtager en fast pris pr. barn pr. år (pengene følger barnet). Dette betyder at børneantal samt personaletimer er varierende. Distrikt Syd består af: Idrætsinstitutionen Lundebo, normeret til 110 enheder i Idrætsbørnehaven Vesterbo, normeret til 50 enheder i Junglen, normeret til 82 enheder i Profil: Sang og Bevægelse Møllehaven,normeret til 105 enheder i Profil: Kultur og Kreativitet Nørregården, normeret til 80 enheder i Profil: Sang og Musik Elverhøj normeret til 118 enheder i 2016 Trylleskoven normeret til 125 enheder i 2016 Grevehaven, normeret til 52 enheder i 2016 Dagtilbuddets indledning Med henvisning til dagtilbudspolitikken vil vi i Møllehaven i 2016 have særlig fokus på forældresamarbejdet. Vi vil i perioden løbende behandle temaerne i dagtilbudspolitikken

4 Illustration Værdier Områdets fastsatte værdier Se hvor børnene har deres opmærksomhed, lyt til deres stemme og giv dem rum til deres oplevelser. Læring er en proces, der medfører ændringer i barnet, i retning af øget viden og kompetence som udvider mulighederne for selvbestemmelse og selvstændighed. Alle børn har ressourcer og er aktive medskabere af eget liv. Barnet er medskaber af sin egen læring, en proces som det pædagogiske personale skal støtte, guide og udfordre, hvad enten der er tale om planlagte aktiviteter eller spontant opståede situationer. De voksne skal være det stillads som giver børnene rettighederne til egne oplevelser og som støtter børnenes intentioner gennem anerkendelse. Gennem respekt, omsorg og nærvær mellem barn og voksen sker en læring. Børnene lærer af hinanden ved at iagttage, efterligne og ved at deltage i det sociale fællesskab. Vi tænker i pædagogisk læring frem for skole læring. Det er vigtigt at børnene lærer, at kunne begå sig socialt. Dette sker blandt andet gennem respekt for hvert enkelt barn, hvor vi tager barnet alvorligt og giver det lov til at udtrykke følelser og tanker. De voksnes opgave i forhold til børns læring ligger i at støtte, lede og udfordre barnet. Vi skal skabe miljøer, hvor barnet kan være nysgerrigt, undersøgende og selv være medskaber af egen læringsproces. Vi ønsker at støtte det enkelte barn i dets udvikling og presser ikke barnet til noget det endnu ikke tør eller magter. Vi vil støtte og hjælpe barnet til at turde lidt mere. I Distrikt Syd efterlever alle institutionerne vores overordnede fælles værdier, derudover har den enkelte institution sit eget værdigrundlag.

5 1.3 Pædagogiske principper Områdets fastsatte pædagogiske principper 1. Princip: Ligeværdighed 2. Princip: Fællesskab Dagtilbuddets pædagogiske principper 1. Princip: Vi deler børnene op i mindre grupper og b'ørnene er tilknyttet faste grupper 2. Princip: Vi er funktionsopdelte og børnene kan udforske mange forskellige tilbud 3. Princip: Vi deler børnene op i mindre grupper så de får øje på hinanden 1.4 Læringsforståelse Områdets fastsatte læringsforståelse

6 Gennem respekt, omsorg og nærvær mellem barn og voksen sker en læring. Børnene lærer af hinanden ved at iagttage, efterligne og ved at deltage i det sociale fællesskab. Vi tænker i pædagogisk læring frem for skole læring. Det er vigtigt at børnene lærer, at kunne begå sig socialt. Dette sker blandt andet gennem respekt for hvert enkelt barn, hvor vi tager barnet alvorligt og giver det lov til at udtrykke følelser og tanker. De voksnes opgave i forhold til børns læring ligger i at støtte, lede og udfordre barnet. Vi skal skabe miljøer, hvor barnet kan være nysgerrigt, undersøgende og selv være medskaber af egen læringsproces. Vi ønsker at støtte det enkelte barn i dets udvikling og presser ikke barnet til noget det endnu ikke tør eller magter. Vi vil støtte og hjælpe barnet til at turde lidt mere. Vi arbejder med følgende læringsrum: 1. Voksenskabt læring: Den voksne går foran barnet. 2. Voksenstøttet læring: Den voksne går ved siden af barnet. 3. Leg og spontane oplevelser: Den voksne går bag barnet. Innovation: Børn er nysgerrige og har ofte en anden forestilling om, hvordan tingene hænger sammen end os voksne. Vi skal turde gribe fat i børnenes ideer og tanker og se på dem som små innovative og kreative projekter. Vi skal turde gribe fat i hinandens ideer, som måske ved første øjekast virker umulige at realisere, vi skal turde at afprøve noget nyt og lade os inspirere af det, der sker. Nogle gange kan det måske være nødvendigt at bryde de regler, der er gældende i institutionen. Det er en balancegang, hvor de voksne skal være tydelige overfor børnene og forklarer at lige nu må man godt gøre sådan, men i morgen kan det være anderledes. Det er børn ofte ret gode til at forstå, hvis de voksne forklarer sammenhængen for dem. Vi håber, at vi ved at være åbne overfor nye og anderledes idéer, kan være med til at skabe kreative børn, der tænker ud boksen. Digital dannelse: I Distrikt Syd arbejder vi i pædagogisk øjemed med Ipads og/eller computere for, at fremme børnenes udvikling læring og sikre at de stifter kendskab til moderne medier. Hver institution har deres egen handleplan hvori der er beskrevet hvordan man forholder sig til digital dannelse, samt hvilke tiltag der arbejdes med. Medierne bruges endvidere som led i at få nedskrevet børnenes fortællinger, at spille spil eller søge relevante oplysninger i forhold til pædagogiske aktiviteter. Dagtilbuddets læringsforståelse For at tydeliggøre og understøtte børns læring anvender vi redskaber som picturegrammer, dagsskemaer, time timer. Vores tilgang til børnene er inspireret at marte meo - kommunikationsmodel (PPR) udviklingsstøttende kommunikation i børnehøjde - et alternativ til "skæld ud" Vi har fået kursus af PPR og anvende i dag bl.a. "25 gode råd og redskaber" En guide til det pædagogiske arbejde i børnehave og indskoling. Vuggestuen er undervist i tegn til tale. (hjælper bh med simple tegn) Illustration 2

7

8 2 GENERELLE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER 2.1 DE OVERORDNEDE LÆRINGSMÅL Områdets fastsatte overordnede læringsmål At børnene er medskabere af deres eget liv At vi praktiserer de 3 læringsrum At børnene mødes anerkendende Dagtilbuddets overordnede læringsmål Institutionen er funktionsopdelt men med faste primærvoksne og grupper. Børnene har derfor mulighed for at til vælge bredt i forhold til institutionens tilbud. den fri leg prioriteres højt med voksne, der har mulighed for at være tilstede og praktisere de 3 læringsrum. Alle rum er tilgængelige hver dag. (undtagelser ved planlagte forløb med enkelte grupper og eller ved stort frafald af voksne) Personalet undervises og der optages video med henblik i at udføre anerkende pædagogik. Vi anvender praksishistorier til refleksion af pædagogisk praksis. 2.2 ARBEJDET MED LÆRINGSMÅL FOR BØRN MED SÆRLIGE BEHOV Områdets læringsmål for børn med særlige behov I det daglige pædagogiske arbejde deltager alle børn på hver deres niveau og med den nødvendige hjælp. De voksne må være rummelige og sikre, at det pædagogiske arbejde tilrettelægges på en sådan måde, at fællesskabet kan rumme det enkelte barn eller gruppen, der har et særligt behov. Alle børn i Distrikt Syd har krav på et forpligtende fællesskab, som vi ved hjælp af selvopmærksomhed på egen praksis og daglig refleksion, sikrer. Der hvor, rammerne ikke giver børnene denne mulighed, vil vi i tæt samarbejde med PPR sikre optimale muligheder for det enkelte barn. På institutionsniveau tager vi udgangspunkt i et miljø som vi vil undersøge. Dette gør vi fordi vi ønsker at der arbejdes med et perspektivskifte fra individ til system, der må bestræbe sig på at være optimalt for alle børn. Inkluderende institutioner eller en inkluderende pædagogik fokuserer på, hvordan der kan udvikles støttende læringsmiljøer, som inkluderer og imødekommer alles behov. I sådan en forståelse bliver inklusion et alment pædagogisk anliggende og ikke som hidtil kun et speciel eller socialpædagogisk. I Distrikt Syd har der i de enkelte institutioner været forskellige strategier for, hvilke medarbejdere der igennem de senere år har deltaget i Inklusionskurser. Nogle i uge kurserne andre i diplomuddannelsen. Nogle har haft alle medarbejdere af sted og andre alle pædagogerne. Når vi i Distrikt Syd får kendskab til et barn med særlig behov, sikrer vi, at alle voksne ved, at dette barn har brug for særlig støtte og omsorg i en periode. Det kan være en forældre der kommer og fortæller om f.eks. et dødsfald i familien. Vi er nu særlig opmærksomme på dette barn. Hvad har barnet brug for? Hvilken indsats skal vi komme med? Børn reagerer forskelligt og det er derfor vigtigt at have øje for dette. Nogle børn bliver stille, triste og kede af det. Nogle børn bliver vrede og voldsomme. Nogle har brug for at snakke og blive forstået. Her er det vigtigt, at vi ser barnet, så barnet altid får den rette omsorg.

9 2.3 ARBEJDET MED LÆRINGSMÅL FOR METODER OG AKTIVITETER TIL INKLUSION Områdets metoder og aktiviteter til inklusion: I Distrikt Syd kan følgende iværksættes efter behov: Indsats efter vores Sorg og kriseplan. Vi kan med forældrenes samtykke indstille til PPR (småbørnskonsulent, talepædagog, psykolog og fysioterapeut) Vi kan søge hjælp og støtte hos ressourcepædagogerne/boosterforløb Vi kan søge støttepædagog. Det enkelte barn drøftes i personalegruppen Åben rådgivning og eller tværfaglig gruppe: samarbejde med psykolog, talepædagog, sunhedsplejerske og sagsbehandler Anvendelse af Marte Meo Hverdagsfortællinger/praksisfortællinger For Lundebo og Vesterbo bruges metoden "Den Pædagogiske Bagdør" fra den pædagogiske idræt, fast i tilrettelæggelsen af alle aktiviteter, der sikrer at alle børn kan deltage i en aktivitet med deres egne forudsætninger. Dagtilbuddets metoder og aktiviteter til inklusion: Vi har en særlig opmærksomhed på børn med særlige behov og har f.eks. enten dagskemaer, faste rytmer - pauser. Vi har også fastlagte forløb - små grupper hvor disse børn sammen med andre børn. dette for at understøtte fællesskaber og læring. 2.4 ARBEJDET MED LÆRINGSMÅL FOR SPROGINDSATSEN Områdets sprogindsats Ved behov foretages der løbende sprogvurderinger af de 3 årige og kommende skolebørn. Ved behov udarbejder vi TRAS Dialogisk læsning Hver institution har 1-2 medarbejdere, med særlige kompetencer og uddannelse inden for Sprogpakken. De enkelte institutioner har derudover beskrevet deres indsats vedrørende sprog Dagtilbuddets sprogindsats Nogle grupper læser til frugt eller til frokost. Vi går fra med børn der har behov for sprogstimulering /dialogisk læsning

10 2.5 ARBEJDET MED OVERGANGE OG SAMMENHÆNG Områdets arbejde med overgange og sammenhæng Vores overordnede mål for arbejdet, er at gøre overgangende i barnets liv så glidende og naturlige som muligt. Det kræver naturligvis et tæt forældresamarbejde, dialog og forventningsafstemning omkring muligheder, behov osv. Det er altid hensigtsmæssigt at forberede børnene på de nye omgivelser de skal indgå i, derfor prioterer vi besøg for at lette overgangene. Da vores institutioner har forskellige kultur og tilrettelægger overgangen fra hjem/dagpleje til daginstitution lidt forskelligt, skal forældrene søge information i det konkrete dagtilbud. Det er vigtigt for en vellykket og tryg overgang at få aftaler i stand om hvordan barnets start i børnehaven skal foregå, så der kan tages hensyn til det enkelte barn/families behov. Vi efterlever Greve kommunes retningslinjer for overgang mellem børnehave og skole/sfo, hvilket indebærer personalets samarbejde med skole/sfo, såsom møder og besøg m.m., i den udstrækning det er muligt. Vi afholder forældresamtaler omkring skolestart/skoleparathed. Tidspunktet er varierende efter skoleområde. På disse møder tales der bl.a. om, hvad henholdsvis forældrene og personalet i institutionen kan gøre for at støtte barnets udvikling frem mod skolestart. I institutionen støtter vi bl.a. børnenes udvikling frem mod skolestart ved at lave forskellige former for aktiviteter, der er målrettet de kommende skolebørn. Disse aktiviteter kan være forskellige fra institution til institution. Samtidig vil der i det pædagogiske arbejde blive stillet større og større krav til børnene, bl.a. omkring selvhjulpenhed og ansvar, samt at kunne udføre en bunden/pålagt opgave. Herudover vil børnene også få nogle privilegier, som kun de store børn får Dagtilbuddets arbejde med overgange og sammenhæng Vi har storbørnsgrupper først 1 gang ugentlig fra september til december, Herefter har vi 2 gange ugentligt. Der arbejdes med de enkelte børns skoleparathed. (Bl.a. med udgangspunkt i dialogprofilen. Vi forhåndsudfylder altid dialogprofilen - så vi er sikre på at vi sammen med forældrene får arbejdet med børnenes udfordringer løbende året inden forventet sfo/skolestart. Skolebørnene tager på koloni og laver cirkusforestilling

11 2.6 METODER OG AKTIVITETER I ARBEJDET MED OVERGANGE OG SAMMENHÆNG Områdets metoder og aktiviteter i arbejdet med overgange og sammenhæng Overgang fra hjem/dagpleje til daginstitution: - Besøg af enhver karakter i den udstrækning det giver mening op til det konkrete skifte i barnets liv. Det kan være forældre/øvrig familie, dagpleje eller vuggestue personaler, der sammen med barnet tager på besøg det nye sted. Jo tættere på overgangen jo oftere vil det ske. - Opstartsmøde med forældrene når barnet starter Overgang fra børnehave til SFO/skole: - Løbende forberede børn og forældre ved at stille større krav omkring selvhjulpen hed og ansvar - Besøg og tæt samarbejde med SFO/skole - Dialogprofil - Her er jeg portræt udarbejdes og medbringes af barnet ved opstart på SFO - Lige før overgangen til SFO /skole vil institutionen afholde en "farveldag/fest" Dagtilbuddets metoder og aktiviteter i arbejdet med overgange og sammenhæng Vi følger retningslinjer fra Greve kommune i forhold til overgang fra børnehave til sfo/skole Illustration 3

12 3 PRIORITERING, DOKUMENTATION OG EVALUERING AF ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER 3.1 FAKTA OM INSTITUTIONEN Dagtilbuddets beskrivelse: Møllehaven er en integreret institution. Der er 4 børnehavegrupper med ca.16 børn i hver. (i en gruppe er der 10) I vuggestuen er der ca. 12 børn i hver gruppe. De fleste børn kommer fra Karlslunde. Der er p.t. 17 ansatte i Møllehaven. 1 pædagogisk leder 8 pædagoger 3 medhjælpere 2 Pædagogiske assistenter (pædagogisk grunduddannelse) 1 kok, 2 husassistent Vi har løbende mænd/kvinder i jobtræning eller i uddannelsespraktik. Der er 2 primærmedarbejdere fordelt på hver gruppe, når vi er fuldt normeret. I Møllehaven har alle børn fuld forplejning. Møllehaven har kultur og kreativitet som profil. Det betyder, at vi ud over arbejdet med de 6 læreplanstemaer lægger særlig meget vægt på, at børnene har mulighed for, at kunne arbejde med deres sprog, krop, fantasi, sang musik, fortællinger og bruge forskellige udtryksformer. Ved kultur forstår vi samværsform: Sådan gør vi her som måden vi taler med hinanden på, og hvordan vi afholder højtider. Kultur er foranderlig og forhandles i det sociale sammenspil mellem de implicerede og det omgivende samfund Kreativitet forstår vi, på den ene side som noget kunstnerisk og æstetisk. (f.eks. ophæng af børnenes kunstværker) men det handler også om at se børnenes ønsker, og lade dem være medudvikler af den måde vi er sammen på og de aktiviteter der sker(gribe børnenes spor) Vores mål i forhold til vores profil er, at barnet får en forståelse og begreb om den verden der omgiver den, via de værdier, historier, traditioner, samværsformer som kulturen består af. 3.2 PRIORITERING - LÆREPLANER Følgende viser den forventede procentvise fordeling på de 6 læreplanstemaer, som er angivet i den pædagogiske læreplan: Fordeling i % Alsidig personlig udvikling 16,0 Sociale kompetencer 16,0 Sproglig udvikling 20,0 Krop og bevægelse 15,0 Naturen og naturfænomener 13,0 Kulturelle udtryksformer og værdier 20,0 Kommentar: Vi prioriteter at tage udgangspunkt i egen praksis. Ud fra observationer, video og eller praksisfortælinger kan personalet genere ny viden og dermed udvikle fagligheden hos sig selv og hele personalegruppen. Ved at folde praksisfortællingen ud og indtage et helikopterperspektiv kan vi styrke

13 de faglige refleksioner. Eerfaringer fra sidste evaluering har vist at vi bør lægge vægt på den sproglige udvikling. Vi ønsker fortsat at prioritere de kulturelle udtryksformer (musik, kunst,cikusoptræden, koloni, samværsformer og værkstedsaktiviteter som eksempel). Vi anvender professionelle kunstnere til bl.a. musik og kunst. I institutionen har vi et årshjul. Vi forventer derfor at komme omkring alle læreplanstemaer. Vi arbejder med et læreplanstema ca. 2 måneder frem. 3.3 VÆRKTØJER TIL DOKUMENTATION I forbindelse med udarbejdelsen af læreplanerne er det angivet, at følgende værktøjer særligt benyttes til dokumentation af arbejdet med læreplanerne: Læringshistorier Foto Barnets bog Børneinterview 3.4 METODER TIL EVALUERING I forbindelse med udarbejdelsen af læreplanerne er det angivet, at der er benyttet følgende metoder til at evaluere arbejdet med læreplanerne: SMTTE Læringshistorier faglig reflektionsproces 3.5 DAGTILBUDDETS ANVENDELSE AF EVALUERING TIL UDVIKLING AF DEN PÆDAGOGISKE PRAKSIS I forbindelse med udarbejdelsen af læreplanerne er det angivet, hvordan evalueringer skal anvendes til udvikling af den pædagogiske praksis: Vi vil i udgangspunktet undersøge et praksisfelt. Dette gør vi ved at opsamle evidens med (værktøjer) Evaluering og reflektioon af video og praksisfortællinger, på p- møder skal evt pege mod en ny praksis. En del af evalueringen foregår med bl.a. booster/ressourcepædagoger. dette gør vi for at sikre vores pædagogiske faglighed. Illustration 4

14

15 4 MÅLSÆTNINGER FOR DE ENKELTE LÆREPLANSTEMAER 4.1 ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING SAMMENHÆNG I forbindelse med formuleringen af pædagogiske læreplaner for den nuværende periode er følgende fokus for jeres arbejde (sammenhæng) med alsidig personlig udvikling angivet: For at støtte udviklingen af barnets alsidige kompetencer, skaber vi tryghed i barnets hverdag ved at have en forudsigelig struktur for dagen. Når barnet føler sig trygt er der grobund for udvikling af barnets kompetencer, selvværd og selvtillid. Vi anerkender børnenes forskellige kompetencer og deres forskellige personligheder ved at tage udgangspunkt i det enkelte barn, se barnets behov og støtte barnet i dets udvikling for at øge barnets selvværdsfølelse. Barnet skal føle sig inkluderet, føle sig som en del af fællesskabet og herigennem lære at tage ansvar for sig selv og det fællesskab, det befinder sig i gennem samarbejde, samspil og kommunikation. Barnet skal i samspil med andre lære at sætte grænser for sig selv og respektere andres, barnet skal turde vise egne følelser og lære at aflæse andres for at danne venskaber. De voksne støtter barnet i dets venskabsdannelse og løsning af konflikter. Barnet lærer at håndtere konflikter og bliver hermed mere selvstændig. De voksne skal skabe rum for kreativitet gennem forskellige aktiviteter, barnet skal lære at koncentrere sig om, gennemføre og løse en given opgave/aktivitet med egen formåen og fantasi. De voksne skal gennem støtte, vejledning, opmuntring og anerkendelse give børnene mulighed for at følge egne mål og støtte dem i at turde afprøve nye ting og tackle udfordringer Vi har oplevet at nogle børn har det svært, når de starter i institutionen som er funktionsopdelt. Efter vores introduktion til temapakke 6, ser vi det som givtigt i vores pædagogiske praksis, at gøre brug af picturegrammer. Vi oplever forældresamarbejdet meget værdifuldt i forhold til det enkelte barns alsidige personlige udvikling. MÅLSÆTNING OG TEGN I forbindelse med formuleringen af pædagogiske læreplaner for den nuværende periode er følgende overordnede mål for arbejdet med alsidig personlig udvikling angivet: Dagtilbuddets overordnede mål: Vores mål er at støtte børnene i at agere i en funktionsopdelt institution. At vi giver børnene en planlagt introduktion til børnehaven som er funktionsopdelt, så de hurtig bliver trygge i de nye rammer og får tillid til de voksne. At barnet har mindst en bedste ven. At barnet henvender sig til de voksne At implementere picturegrammer Som minimum overholde de af greve kommune aftalte forældresamtaler. Følgende tegn på læring hos børnene blev formuleret: 1. Tegn: Når vi oplever barnet trygt, de bevæger sig rundt og leger de forskellige steder 2. Tegn: Når de henvender til de voksne om spørgsmål eller andet 3. Tegn: Når de kan sige fra og til over for deres kammeráter

16 4. Tegn: At de benævner hinanden og opsøger hinanden 5. Tegn: Håndtere andre børns udfordringer og afvisninger 6. Tegn: Børn der bliver bevidste og gør brug af picturegrammer 7. Tegn: Tilfredse forældre TILTAG I forbindelse med formuleringen af pædagogiske læreplaner blev følgende tiltag i arbejdet med alsidig personlig udvikling angivet: 1. Tiltag: Vi opdeler børnene i mindre grupper, der planlægges særlige aktiviteter for grupper af børn 2. Tiltag: Overgangssamtaler og samtaler iøvrigt med forældre 3. Tiltag: Gruppens voksne tager særligt hånd om nye børn i starten. 4. Tiltag: I den frie leg er alle voksne (på skift) særlig opmærksomme på de nye børn, og hjælper dem til at lege 5. Tiltag: Vi arbejder meget med at benævne børns initiativer og sætte ord på deres følelser 6. Tiltag: Opsætning af picturegrammer, nøgleringe etc 7. Tiltag: Afholde samtaler med forældre 4.2 SOCIALE KOMPETENCER SAMMENHÆNG I forbindelse med formuleringen af pædagogiske læreplaner for den nuværende periode er følgende fokus for jeres arbejde (sammenhæng) med sociale kompetencer angivet: Sociale kompetencer er nøglen til fællesskabet hvor børn har mulighed for at tage initiativ og udfolde sig og indgå i et demokratisk miljø, hvor alle ud fra egne kompetencer kan bidrage med egne meninger og holdninger, i respekt for andres. Børnene skal lære at kunne begå sig i grupper og deltage aktivt i samspillet med både børn og voksne. Et samspil hvor der udvises respekt, tolerance og accept af forskelligheder, og hvor børnene lære at lytte til hinanden og vente på sin tur. Børnene skal have mulighed for at dyrke venskaber og kammeratskaber, så de kan udfolde sig og fordybe sig i deres interesser, og føle et tilhørsforhold. Børnene skal lære at udvise forståelse for og indlevelse i andres følelser, så små drillerier ikke udvikler sig til mobning. Børnene lærer at samarbejde, forhandle, indgå aftaler og at håndtere små konflikter og uenigheder gennem rollelege. De voksne skal støtte og vejlede børnene i at kunne håndtere at afslag (eks. Leg med andre), men også lære børnene at udvise rummelighed og empati over for andre og acceptere regler. De voksne skal gennem fælles projekter lære børnene at samarbejde og bidrage til det fælles, samt give børnene mulighed for at udforske og afprøve forskellige fremgangsmåder. MÅLSÆTNING OG TEGN I forbindelse med formuleringen af pædagogiske læreplaner for den nuværende periode er følgende overordnede mål for arbejdet med sociale kompetencer angivet: Dagtilbuddets overordnede mål: At praksisfortællinger viser, at børnene får øje på hinandens ressourcer og forståelse for hinanden

17 At praksisfortællinger viser, at børnene accepterer hinanden og løser konflikter At alle børn har mindst en god ven Vi oplever forældre som værdifulde i udviklingen af barnets sociale kompetencer Følgende tegn på læring hos børnene blev formuleret: 1. Tegn: At de har mindst en god ven og giver udtryk herfor 2. Tegn: At de kan hjælpe og trøste hinanden 3. Tegn: At de kan klare nogle konflikter uden voksen hjælp og indgå kompromisser 4. Tegn: Lytter, fortæller, svarer, spørger og deltager i samtaler 5. Tegn: Positiv respons på vores indsats fra forældre TILTAG I forbindelse med formuleringen af pædagogiske læreplaner blev følgende tiltag i arbejdet med social kompetence angivet: 1. Tiltag: Samle grupper af børn og lave særlige aktiviter for dem/introducere dem til huset og de voksne 2. Tiltag: Anvende undervisning af PPR så børn får sat ord på hinandens intentioner. 3. Tiltag: Fortsat understøtte en anekendende kommunikation i børnehøjde som alternativ til skæld ud eller irettesættelser 4. Tiltag: At forældre inddrages gennem faglig dialog 4.3 SPROGLIG UDVIKLING SAMMENHÆNG I forbindelse med formuleringen af pædagogiske læreplaner for den nuværende periode er følgende fokus for jeres arbejde (sammenhæng) med sproglig udvikling angivet: Det talte sprog er en af de måder vi bruger, når vi kommunikerer. Sprog er mange ting, der er det talte sprog, kropssprog, billedsprog, skriftsprog mm. Sproget bruges hele tiden i samværet med andre mennesker. Børnene skal have mulighed for at lære at kommunikere ved at indgå i et samspil og samarbejde med de andre børn og voksne. Børnene skal have mulighed for at være aktive i samtaler, hvor de selv kan fortælle og samtidig lære at lytte til andre. De voksne skal støtte børnene ved at være lyttende, forstående og anerkendende i vores relation til barnet hvilket skaber rum til at barnet kan udtrykke sine følelser, meninger og tanker. I hverdagen vil de voksne udvikle og støtte barnets interesser for tegn, symboler, bogstaver og tal, ved at have fokus på forskellige aktiviteter, som rim og remser, tal, fortælling, højtlæsning, medier, mundmotoriske øvelser, musik, bevægelse og sanglege. Ved konflikter skal de voksne støtte og vejlede børnene i at sætte ord på deres følelser og samtidig lære dem at aflæse og fortolke andres signaler. MÅLSÆTNING OG TEGN I forbindelse med formuleringen af pædagogiske læreplaner for den nuværende periode er følgende overordnede mål for arbejdet med sproglig udvikling angivet: Dagtilbuddets overordnede mål:

18 . At alle børn får mulighed for at udtrykke sig f.eks ved også ved, at anvende tegn til tale. At picturegrammer hænger tilgængeligt ved grupperne / nøgleringe At børnene kan deltage i en dialog i samlinger /frokoster m.v At forældre i højere grad inddrages i udviklingen af deres børns sproglige kompetencer. Følgende tegn på læring hos børnene blev formuleret: 1. Tegn: At børnene opleves trygge og at de ytrer sig i samlinger etc 2. Tegn: At børnene kan nogle tegn(til tale) - hvis de f.eks ikke har ord (nok) 3. Tegn: Genfortælle læste historier fra f.eks. dialogisk læsning 4. Tegn: At de bruger picturegrammer 5. Tegn: Forældrene får endnu mere viden om børns spoglige udvikling TILTAG I forbindelse med formuleringen af pædagogiske læreplaner blev følgende tiltag i arbejdet med sproglig udvikling angivet: 1. Tiltag: Samler de nye børn i mindre grupper hvor vi øver os. 2. Tiltag: At børnene har forståelse for picturegrammer og kan gøre brug af dem. 3. Tiltag: At vi i samlinger lægger op til dialog 4. Tiltag: At vi har dialogsik læsning 5. Tiltag: At forældrene er aktive medspiller i forhold til sprog 4.4 KROP OG BEVÆGELSE SAMMENHÆNG I forbindelse med formuleringen af pædagogiske læreplaner for den nuværende periode er følgende fokus for jeres arbejde (sammenhæng) med krop og bevægelse angivet: Børn skal opleve glæden ved at bruge sin krop. Vi skal tilbyde børnene aktiviteter, der giver dem lyst til at bevæge sig. De voksne skal støtte børnene i deres fin - og grovmotoriske udvikling, herunder koordination, balance, styrke og udeholdenhed. Vi er opmærksomme på vores fysiske rammer og prøver så vidt muligt at skabe et miljø, der indbyder til fysisk aktivitet både indendørs og udendørs. Gennem leg og motoriske aktiviteter styrker børnene deres kendskab til egen krop, deres muligheder og begrænsninger, børnene udvikler deres følelsesmæssige kompetencer i form af øget selvtillid, deres sociale kompetencer i form af et fysisk fællesskab med andre børn samt deres sproglige kompetencer og indlæring generelt. Når børnene mestrer forskellige fysiske udfoldelser, har de større overskud til at tage læring til sig i andre sammenhænge. MÅLSÆTNING OG TEGN I forbindelse med formuleringen af pædagogiske læreplaner for den nuværende periode er følgende overordnede mål for arbejdet med krop og bevægelse angivet: Dagtilbuddets overordnede mål: Målet er at børnene kan hoppe, hinke, stå på et ben, klatre og danse.

19 At børnene kan mestre spisesituationen som f.eks. at hælde mad op, sætte på plads etc. At børnene får små praktiske opgaver. Forældre biliver inddraget i forhold til bevægelse ved vejledning/dialog etc Blive opmærksom på egne følelser Følgende tegn på læring hos børnene blev formuleret: 1. Tegn: At børnene selv giver sig i lag med at hoppe, hinke etc og har glæde herved (i den frie leg) 2. Tegn: At de gerne vil løse opgaven med at hente mad og dække bord. 3. Tegn: At de kan overvinde udfordringer f.eks. også klare længere ture. 4. Tegn: At børnene taler med begejstring om musikundervisningen. 5. Tegn: At forældrene udtrykker, at de føler sig indraget i den fælles indsats 6. Tegn: Vi bruger mobbefri kuffert TILTAG I forbindelse med formuleringen af pædagogiske læreplaner blev følgende tiltag i arbejdet med krop og bevægelse angivet: 1. Tiltag: Grupper af nye børn på tur og i kælderen.(flere gange ugentlig) Aktiviter med bevægelse og leg. 2. Tiltag: Musikundervisning i forhold til motorik og koordinering 3. Tiltag: Daglig timer på legepladsen (middagsstunden) 4. Tiltag: Dække bord og hente mad i køkkenet på rullevogne - rydde af.(praktiske opgaver - koordinering motorik) 5. Tiltag: At forældrene i højrere grad inddrages i udviklingen børnenes selvhjulpenhed og andre motoriske udviklingsfelter 4.5 NATUR OG NATURFÆNOMENER SAMMENHÆNG I forbindelse med formuleringen af pædagogiske læreplaner for den nuværende periode er følgende fokus for jeres arbejde (sammenhæng) med natur og naturfænomener angivet: Børnene skal have mulighed for at sanse naturen og opleve årstidernes skift på egen krop. Børnene skal udvikle respekt for naturen og kendskab til naturen og dets ressourcer. Børnene kan opleve naturen på egen hånd på legepladsen, hvor forskellige dyr, planter og materialer udforskes, men også i samspil med de voksne, der kan hjælpe med at forklare sammenhængen på de forskellige naturfænomener. Vi planlægger ture ud af huset, hvor børnene får mulighed for at opleve naturen. Vi tager til forskellige miljøer, eksempelvis skov, strand, sø, mark eller eng. Børnene bruger deres krop og sanser ude i naturen, de bliver nysgerrige og deres evne til at undre og fordybe sig udvikles. Børnene kan på egen hånd eksperimentere med naturens materialer i form af grene, blade, de kan grave i jord, finde regnorme og finde insekter under træstammer. Gennem planlagte projekter og spontane aktiviteter er de voksne med til at vække børnenes interesse for naturen samt skabe mulighed for at eksperimentere med årsager, sammenhænge, tal, former, farver og vægt, herigennem tilegner børnene sig viden om naturen og får ansvarsfølelse, respekt og glæde for naturen. MÅLSÆTNING OG TEGN I forbindelse med formuleringen af pædagogiske læreplaner for den nuværende periode er

20 følgende overordnede mål for arbejdet med natur og naturfænomener angivet: Dagtilbuddets overordnede mål: Målet er at nye børn får et kendskab til vores legeplads og de planter og dyr der naturligt er der, og at de kan benævne nogle af dem At børnene lærer, at man også kan lave mad udenfor. At vi arbejder med forskellige fænomener (torden etc) Flere ture. At forældrene er med til at gøre plant en blomst til en succes Følgende tegn på læring hos børnene blev formuleret: 1. Tegn: At børnene udviser respekt overfor dyr, passer på dem 2. Tegn: At børnene kan benævne årstiderne 3. Tegn: At børnene "står i kø" for at lave bålmad 4. Tegn: At børnene benævner og kender deres nærområde 5. Tegn: Forældre aktiv på banen i forbindelse med beplantning TILTAG I forbindelse med formuleringen af pædagogiske læreplaner blev følgende tiltag i arbejdet med natur og naturfænomener angivet: 1. Tiltag: Aktiviteter på legepladsen 2. Tiltag: Bålmad 3. Tiltag: Snakke om årstider på stuen og i værkstedet 4. Tiltag: Ture ud af huset især i sommerhalvåret 5. Tiltag: Plant en blomst dag 4.6 KULTURELLE UDTRYKSFORMER OG VÆRDIER SAMMENHÆNG I forbindelse med formuleringen af pædagogiske læreplaner for den nuværende periode er følgende fokus for jeres arbejde (sammenhæng) med kulturelle udtryksformer og værdier angivet: Kunst og kultur skaber kvalitet i børns liv og derfor skal børn præsenteres for kunstarternes udtryk og for de værdier, den historie og den kultur vore samfund bygger på. Børnene skal i deres hverdag have mulighed for at skabe deres egen kultur, uden direkte styring af de voksne. Børnene skal have mulighed for at kunne arbejde med deres sprog, krop, fantasi, sang og musik, fortællinger, forskellige kreative udtryk og spontanitet. De voksne skal understøtte børnenes nysgerrighed og lyst til at eksperimentere og give dem mulighed for at følge egne interesser og ideer, så det er derfor vigtigt, at de voksne selv er nysgerrige og selv udviser interesse og glæde ved aktiviteten. De voksne kan gennem forskellige aktiviteter inspirere børnene kulturelt, bl.a. ved at besøg på teater, museer, biblioteker, ture i byen, se på bolig former, arkitektur, planlægning af forskellige projekter, ture i naturen, ved at tale om og videre give traditioner såsom påske, jul, fastelavn, hallowen og etniske traditioner, samt skabe egne traditioner i institutionen.

21 MÅLSÆTNING OG TEGN I forbindelse med formuleringen af pædagogiske læreplaner for den nuværende periode er følgende overordnede mål for arbejdet med kulturelle udtryksformer og værdier angivet: Dagtilbuddets overordnede mål: Det handler om, at have en anerkendende tilgang til dem. (samværsformer) At have et fælles tredie giver fundament for samtale og samvær og det giver plads til processen. Fortsat prioritere musik, kunst, koloni etc. I forhold til forældresamarbejdet handler det om, at italesætte og dokumentere den måde vi er sammen medbørnene på Følgende tegn på læring hos børnene blev formuleret: 1. Tegn: At børnene italesætter begejstring for musikundervisningen 2. Tegn: At børnene af egen lyst søger værkstedet 3. Tegn: At børnene aktivt kan byde ind med aktiviteter 4. Tegn: Deltager og skaber rolle- og regellege med forskellige temaer og udtryksformer 5. Tegn: At der i endnu højere grad er overensstemmelse mellem forældre og pædagogisk personale, i måden vi forstår barnet TILTAG I forbindelse med formuleringen af pædagogiske læreplaner blev følgende tiltag i arbejdet med kulturelle udtryksformer og værdier angivet: 1. Tiltag: Musikundervisning, kunst cirkus, og koloni 2. Tiltag: De nye børn får primærvoksne der støtter dem i værkstedet, og andre i aktiviteter 3. Tiltag: Vi vil prioritere aktiviteter som børnene har lyst til. (følge barnets spor) 4. Tiltag: I dialog med forældrene fortæller vi forældrene om den anerkendende tilgang, kommunikationsmodel etc Illustration 5

22 5 ARBEJDET MED ET GODT BØRNEMILJØ SOM EN INTEGRERET DEL AF DET PÆDAGOGISKE ARBEJDE 5.1 ARBEJDET MED ET GODT BØRNEMILJØ Under udarbejdelsen af pædagogiske læreplaner er arbejdet med børnemiljøet beskrevet med følgende ord: Der gennemføres interview/samtale(smiley) med børn om det fysiske, psykiske og eller æstetiske miljø samt at institutionerne prydes med af kunst lavet af børnene.(interview - koloni og cirkus) Vi arbejder med "mobbefri kuffert" Analyse af praksisfortællinger - "hvad siger de om legemulighederne" 5.2 ARBEJDET MED BØRNEMILJØVURDERINGER Under udarbejdelsen af pædagogiske læreplaner er anvendelsen af børnemiljøvurderinger til at skabe inkluderende læringsmiljøer beskrevet med følgende ord: At børnene tages med på råd når vi laver fysiske forandringer (nogen gange)

23 6 AFSLUTNING Vi indsamler parksisfortællinger løbende på p- møder. En del af dokumentationen vil også kunne findes på brøneintra i form af fotos, histórier Vi samler praksisfortællinger i mappe sammen med analyser. Vi gør brug af video Vi gør brug af kommuniaktionsmodel som pædagogisk værktøj. Vi arbejder med værdierne Anerkendelse Åbenhed og samarbejde Fællesskaber

24 Hjernen&Hjertet Hjernen&Hjertet er et IT-system, som Rambøll har udviklet til at understøtte arbejdet med udvikling og dokumentation af kvalitet i dagtilbud. Systemet hedder Hjernen&Hjertet, fordi det forener den logisk-rationelle hjerneaktivitet det er at måle og dokumentere kvalitet, med den hjerteaktivitet, det er at levere kvalitet i samværet med vores fælles børn. Hjernen&Hjertet samler oplysninger fra de pædagogiske læreplaner, oplysninger til pædagogisk tilsyn, Dialogprofiler til brug i forbindelse med forældresamtalerne og andre oplysninger om den pædagogiske kvalitet. Oplysninger fra alle disse forskellige dokumentationsopgaver, suppleret med kommunale nøgletal gør det muligt gennem Hjernen&Hjertet at give alle et bedre overblik over kvaliteten i det pædagogiske arbejde. Du kan læse mere om Hjernen&Hjertet på hjemmesiden: 1