PÆDAGOGISK LÆREPLAN 3-6 ÅR

Transkript

1 Greve Kommune GREVEHAVEN BHV./Distrikt Syd PÆDAGOGISK LÆREPLAN 3-6 ÅR FRA TIL Hjernen&Hjertet

2 Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING Indledning Værdier Pædagogiske principper Læringsforståelse 6 2 GENERELLE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER DE OVERORDNEDE LÆRINGSMÅL ARBEJDET MED LÆRINGSMÅL FOR BØRN MED SÆRLIGE BEHOV ARBEJDET MED LÆRINGSMÅL FOR METODER OG AKTIVITETER TIL INKLUSION ARBEJDET MED LÆRINGSMÅL FOR SPROGINDSATSEN ARBEJDET MED OVERGANGE OG SAMMENHÆNG METODER OG AKTIVITETER I ARBEJDET MED OVERGANGE OG SAMMENHÆNG 12 3 PRIORITERING, DOKUMENTATION OG EVALUERING AF ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER FAKTA OM INSTITUTIONEN PRIORITERING - LÆREPLANER VÆRKTØJER TIL DOKUMENTATION METODER TIL EVALUERING DAGTILBUDDETS ANVENDELSE AF EVALUERING TIL UDVIKLING AF DEN PÆDAGOGISKE PRAKSIS 15 4 MÅLSÆTNINGER FOR DE ENKELTE LÆREPLANSTEMAER ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING SOCIALE KOMPETENCER SPROGLIG UDVIKLING KROP OG BEVÆGELSE NATUR OG NATURFÆNOMENER KULTURELLE UDTRYKSFORMER OG VÆRDIER 22 5 ARBEJDET MED ET GODT BØRNEMILJØ SOM EN INTEGRERET DEL AF DET PÆDAGOGISKE ARBEJDE ARBEJDET MED ET GODT BØRNEMILJØ ARBEJDET MED BØRNEMILJØVURDERINGER 25 6 AFSLUTNING 26

3 1 INDLEDNING 1.1 Indledning Områdets fastsatte indledning Dette er Distrikt Syd`s fælles pædagogiske læreplan. Med denne pædagogisk læreplan ønsker vi at vise hvem vi er og hvad det er for et pædagogisk arbejde vi laver for og med børnene. Denne pædagogiske læreplan består af en fællesdel og en institutionsdel. I fællesdelen introduceres læseren til Distrikt Syd, samt forventninger og syn på forældresamarbejdet. Fællesdelen beskriver ligeledes de overordnede værdier, principper, læringsforståelsen og læreplanstemaerne. Definitionen af læreplanstemaerne tjener det formål, at være den forståelse vi anvender, når vi tolker på de institutionsvalgte konkrete projekter og aktiviteter. I fællesdelen er der en samlet beskrivelse af arbejdet med børn med særlige behov (inklusion). Institutionens konkrete arbejde med inklusion og læreplanstemaerne fremgår under punkt 2.2 Dagtilbuddets læringsmål for børn med særlige behov. Overgangen mellem vuggestue/dagpleje til børnehave og børnehave til sfo/skole er alene beskrevet i fællesdelen, idet det i store træk foregår på samme måde i de forskellige institutioner. I institutionsdelen er der fakta oplysninger om den enkelte institution og en nærmere beskrivelse af institutionens indsats i forhold til sprogstimulering af både et-sprogede og to-sprogede børn. Alle institutioner har beskrevet konkrete projekter fordelt som 0-3 og 3-6 årige (Vesterbo alene 2-6 årige, da de ikke modtager vuggestuebørn) med henblik på at arbejde målrettet med inklusion og læreplanstemaerne. Den pædagogiske læreplan er et arbejdsredskab for alle ansatte i Distrikt Syd. Distrikt Syds`s opgave er, at sikre et udviklende dagtilbud, jf. lov om Dagtilbud og Greve Kommunes retningslinjer på området, for børn i 0-6 års alderen. Greve Kommunes pladsanvisning anviser børn til Distrikt Syd. Distriktet er underlagt Lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (Dagtilbudsloven), mål og rammer for dagtilbud i Greve Kommune samt Børne- og ungepolitikken og Dagtilbuds politikken. Ud fra fra Dagtilbudspolitikken har vi valgt at have ekstra fokus på forældresamarbejdet i de kommende år. Distrikt Syd har en fleksibel normering på baggrund af et aftalt enhedstal som indgås hvert efterår for det kommende kalenderår og modtager en fast pris pr. barn pr. år (pengene følger barnet). Dette betyder at børneantal samt personaletimer er varierende. Distrikt Syd består af: Idrætsinstitutionen Lundebo, normeret til 110 enheder i Idrætsbørnehaven Vesterbo, normeret til 50 enheder i Junglen, normeret til 82 enheder i Profil: Sang og Bevægelse Møllehaven,normeret til 105 enheder i Profil: Kultur og Kreativitet Nørregården, normeret til 80 enheder i Profil: Sang og Musik Elverhøj normeret til 118 enheder i 2016 Trylleskoven normeret til 125 enheder i 2016 Grevehaven, normeret til 52 enheder i 2016 Dagtilbuddets indledning

4 Grevehavens kerneopgave er defineret i foråret 2016 og lyder: "Vi i Grevehaven lykkes, når børn og forældre oplever, at vi sammen skaber rammer for et attraktivt og udviklende fællesskab" Det betyder, at alle ansatte i Grevehaven, uanset uddannelsesbaggrund, arbejder for denne opgave. I Grevehaven arbejder vi med udgangspunkt i Marte Meos 10 principper. Dette er en metode til at møde børn anerkendende i deres hverdag. Derudover har vi i samarbejde med Elverhøj og Trylleskoven udarbejdet en politik for Digital Dannelse, som sikrer at vi arbejder med det digitale aspekt både for og med børn. Vi efterlever Greve Kommunes Dagtilbudspolitik, og har i samarbejde med resten af distriktet ekstra fokus på indsatsområdet omkring forældresamarbejdet i Illustration 1

5 1.2 Værdier Områdets fastsatte værdier Se hvor børnene har deres opmærksomhed, lyt til deres stemme og giv dem rum til deres oplevelser. Læring er en proces, der medfører ændringer i barnet, i retning af øget viden og kompetence som udvider mulighederne for selvbestemmelse og selvstændighed. Alle børn har ressourcer og er aktive medskabere af eget liv. Barnet er medskaber af sin egen læring, en proces som det pædagogiske personale skal støtte, guide og udfordre, hvad enten der er tale om planlagte aktiviteter eller spontant opståede situationer. De voksne skal være det stillads som giver børnene rettighederne til egne oplevelser og som støtter børnenes intentioner gennem anerkendelse. Gennem respekt, omsorg og nærvær mellem barn og voksen sker en læring. Børnene lærer af hinanden ved at iagttage, efterligne og ved at deltage i det sociale fællesskab. Vi tænker i pædagogisk læring frem for skole læring. Det er vigtigt at børnene lærer, at kunne begå sig socialt. Dette sker blandt andet gennem respekt for hvert enkelt barn, hvor vi tager barnet alvorligt og giver det lov til at udtrykke følelser og tanker. De voksnes opgave i forhold til børns læring ligger i at støtte, lede og udfordre barnet. Vi skal skabe miljøer, hvor barnet kan være nysgerrigt, undersøgende og selv være medskaber af egen læringsproces. Vi ønsker at støtte det enkelte barn i dets udvikling og presser ikke barnet til noget det endnu ikke tør eller magter. Vi vil støtte og hjælpe barnet til at turde lidt mere. I Distrikt Syd efterlever alle institutionerne vores overordnede fælles værdier, derudover har den enkelte institution sit eget værdigrundlag. Dagtilbuddets værdier I Grevehaven støtter vi barnet i dets egne initiativer og udfordrer barnet med flere facetter af initiativet og vi guider barnet til at forfølge initiativet. Derved er vi stilladset for barnet. Vi skaber derudover læring for det enkelte barns nærmeste udviklingszone ved at etablere grupper på kryds og tværs af stuerne. Vi tager i alt hvad vi laver udgangspunkt både i distriktets værdier og i vores egne, som er Tryghed - Nærvær - Anerkendelse

6 1.3 Pædagogiske principper Områdets fastsatte pædagogiske principper 1. Princip: Ligeværdighed 2. Princip: Fællesskab Dagtilbuddets pædagogiske principper 1. Princip: Der arbejdes med at skabe ligeværdighed i barn/barn, barn/voksen og voksen/voksen relationerne. Dette gøres med udgangspunkt i de 10 principper i Marte Meo. 2. Princip: Vi skaber fællesskaber gennem gensidighed og empati for at skabe en følelse hos barnet om at være en nødvendig og betydningsfuld del af en given gruppe. 1.4 Læringsforståelse Områdets fastsatte læringsforståelse

7 Gennem respekt, omsorg og nærvær mellem barn og voksen sker en læring. Børnene lærer af hinanden ved at iagttage, efterligne og ved at deltage i det sociale fællesskab. Vi tænker i pædagogisk læring frem for skole læring. Det er vigtigt at børnene lærer, at kunne begå sig socialt. Dette sker blandt andet gennem respekt for hvert enkelt barn, hvor vi tager barnet alvorligt og giver det lov til at udtrykke følelser og tanker. De voksnes opgave i forhold til børns læring ligger i at støtte, lede og udfordre barnet. Vi skal skabe miljøer, hvor barnet kan være nysgerrigt, undersøgende og selv være medskaber af egen læringsproces. Vi ønsker at støtte det enkelte barn i dets udvikling og presser ikke barnet til noget det endnu ikke tør eller magter. Vi vil støtte og hjælpe barnet til at turde lidt mere. Vi arbejder med følgende læringsrum: 1. Voksenskabt læring: Den voksne går foran barnet. 2. Voksenstøttet læring: Den voksne går ved siden af barnet. 3. Leg og spontane oplevelser: Den voksne går bag barnet. Innovation: Børn er nysgerrige og har ofte en anden forestilling om, hvordan tingene hænger sammen end os voksne. Vi skal turde gribe fat i børnenes ideer og tanker og se på dem som små innovative og kreative projekter. Vi skal turde gribe fat i hinandens ideer, som måske ved første øjekast virker umulige at realisere, vi skal turde at afprøve noget nyt og lade os inspirere af det, der sker. Nogle gange kan det måske være nødvendigt at bryde de regler, der er gældende i institutionen. Det er en balancegang, hvor de voksne skal være tydelige overfor børnene og forklarer at lige nu må man godt gøre sådan, men i morgen kan det være anderledes. Det er børn ofte ret gode til at forstå, hvis de voksne forklarer sammenhængen for dem. Vi håber, at vi ved at være åbne overfor nye og anderledes idéer, kan være med til at skabe kreative børn, der tænker ud boksen. Digital dannelse: I Distrikt Syd arbejder vi i pædagogisk øjemed med Ipads og/eller computere for, at fremme børnenes udvikling læring og sikre at de stifter kendskab til moderne medier. Hver institution har deres egen handleplan hvori der er beskrevet hvordan man forholder sig til digital dannelse, samt hvilke tiltag der arbejdes med. Medierne bruges endvidere som led i at få nedskrevet børnenes fortællinger, at spille spil eller søge relevante oplysninger i forhold til pædagogiske aktiviteter. Dagtilbuddets læringsforståelse I Grevehaven bruger vi Boardmaker-piktogrammer hver morgen på stuernes samling. Dette for at skabe forudsigelighed og tryghed for børnene. Vi arbejder med de tre læringsrum i vores planlægning af de forskellige PLP-temaer, hvor vi bruger EVA's skemaer. Den digitale verden er en integreret del af det pædagogiske arbejde, og vi har fokus på at "spille ipad" ikke bliver en tidsstyret, en-mands tidsfordrivelse, men et middel til at arbejde med læring på. Illustration 2

8

9 2 GENERELLE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER 2.1 DE OVERORDNEDE LÆRINGSMÅL Områdets fastsatte overordnede læringsmål At børnene er medskabere af deres eget liv At vi praktiserer de 3 læringsrum At børnene mødes anerkendende Dagtilbuddets overordnede læringsmål Udgangspunktet er de 10 principper i Marte Meo. Vi lytter til barnets stemme og inddrager det i vores planlægning af aktiviteter i ht de seks læreplanstemaer 2.2 ARBEJDET MED LÆRINGSMÅL FOR BØRN MED SÆRLIGE BEHOV Områdets læringsmål for børn med særlige behov I det daglige pædagogiske arbejde deltager alle børn på hver deres niveau og med den nødvendige hjælp. De voksne må være rummelige og sikre, at det pædagogiske arbejde tilrettelægges på en sådan måde, at fællesskabet kan rumme det enkelte barn eller gruppen, der har et særligt behov. Alle børn i Distrikt Syd har krav på et forpligtende fællesskab, som vi ved hjælp af selvopmærksomhed på egen praksis og daglig refleksion, sikrer. Der hvor, rammerne ikke giver børnene denne mulighed, vil vi i tæt samarbejde med PPR sikre optimale muligheder for det enkelte barn. På institutionsniveau tager vi udgangspunkt i et miljø som vi vil undersøge. Dette gør vi fordi vi ønsker at der arbejdes med et perspektivskifte fra individ til system, der må bestræbe sig på at være optimalt for alle børn. Inkluderende institutioner eller en inkluderende pædagogik fokuserer på, hvordan der kan udvikles støttende læringsmiljøer, som inkluderer og imødekommer alles behov. I sådan en forståelse bliver inklusion et alment pædagogisk anliggende og ikke som hidtil kun et speciel eller socialpædagogisk. I Distrikt Syd har der i de enkelte institutioner været forskellige strategier for, hvilke medarbejdere der igennem de senere år har deltaget i Inklusionskurser. Nogle i uge kurserne andre i diplomuddannelsen. Nogle har haft alle medarbejdere af sted og andre alle pædagogerne. Når vi i Distrikt Syd får kendskab til et barn med særlig behov, sikrer vi, at alle voksne ved, at dette barn har brug for særlig støtte og omsorg i en periode. Det kan være en forældre der kommer og fortæller om f.eks. et dødsfald i familien. Vi er nu særlig opmærksomme på dette barn. Hvad har barnet brug for? Hvilken indsats skal vi komme med? Børn reagerer forskelligt og det er derfor vigtigt at have øje for dette. Nogle børn bliver stille, triste og kede af det. Nogle børn bliver vrede og voldsomme. Nogle har brug for at snakke og blive forstået. Her er det vigtigt, at vi ser barnet, så barnet altid får den rette omsorg.

10 2.3 ARBEJDET MED LÆRINGSMÅL FOR METODER OG AKTIVITETER TIL INKLUSION Områdets metoder og aktiviteter til inklusion: I Distrikt Syd kan følgende iværksættes efter behov: Indsats efter vores Sorg og kriseplan. Vi kan med forældrenes samtykke indstille til PPR (småbørnskonsulent, talepædagog, psykolog og fysioterapeut) Vi kan søge hjælp og støtte hos ressourcepædagogerne/boosterforløb Vi kan søge støttepædagog. Det enkelte barn drøftes i personalegruppen Åben rådgivning og eller tværfaglig gruppe: samarbejde med psykolog, talepædagog, sunhedsplejerske og sagsbehandler Anvendelse af Marte Meo Hverdagsfortællinger/praksisfortællinger For Lundebo og Vesterbo bruges metoden "Den Pædagogiske Bagdør" fra den pædagogiske idræt, fast i tilrettelæggelsen af alle aktiviteter, der sikrer at alle børn kan deltage i en aktivitet med deres egne forudsætninger. Dagtilbuddets metoder og aktiviteter til inklusion: Udover sparring og støtte fra PPR, hvor det er nødvendigt qua områdets metoder og aktiviteter, sikrer vi blandt andet inklusionen ved at skabe små miljøer med forskellige aktiviteter, der giver barnet med det særlige behov mulighed for at blive inkluderet og FØLE sig som en del af et givent fællesskab. 2.4 ARBEJDET MED LÆRINGSMÅL FOR SPROGINDSATSEN Områdets sprogindsats Ved behov foretages der løbende sprogvurderinger af de 3 årige og kommende skolebørn. Ved behov udarbejder vi TRAS Dialogisk læsning Hver institution har 1-2 medarbejdere, med særlige kompetencer og uddannelse inden for Sprogpakken. De enkelte institutioner har derudover beskrevet deres indsats vedrørende sprog Dagtilbuddets sprogindsats Efter der er foretaget sprogvurdering og alternativt TRAS, dannes der små sproggrupper med fokus på det enkelte barns udfordringer. Der arbejdes løbende med sprog og sprogforståelse i den daglige kontakt med børnene og ved samling samt spisesituationerne (sætte ord på, dialogisk læsning, sproget har vokseværk mm)

11 2.5 ARBEJDET MED OVERGANGE OG SAMMENHÆNG Områdets arbejde med overgange og sammenhæng Vores overordnede mål for arbejdet, er at gøre overgangende i barnets liv så glidende og naturlige som muligt. Det kræver naturligvis et tæt forældresamarbejde, dialog og forventningsafstemning omkring muligheder, behov osv. Det er altid hensigtsmæssigt at forberede børnene på de nye omgivelser de skal indgå i, derfor prioterer vi besøg for at lette overgangene. Da vores institutioner har forskellige kultur og tilrettelægger overgangen fra hjem/dagpleje til daginstitution lidt forskelligt, skal forældrene søge information i det konkrete dagtilbud. Det er vigtigt for en vellykket og tryg overgang at få aftaler i stand om hvordan barnets start i børnehaven skal foregå, så der kan tages hensyn til det enkelte barn/families behov. Vi efterlever Greve kommunes retningslinjer for overgang mellem børnehave og skole/sfo, hvilket indebærer personalets samarbejde med skole/sfo, såsom møder og besøg m.m., i den udstrækning det er muligt. Vi afholder forældresamtaler omkring skolestart/skoleparathed. Tidspunktet er varierende efter skoleområde. På disse møder tales der bl.a. om, hvad henholdsvis forældrene og personalet i institutionen kan gøre for at støtte barnets udvikling frem mod skolestart. I institutionen støtter vi bl.a. børnenes udvikling frem mod skolestart ved at lave forskellige former for aktiviteter, der er målrettet de kommende skolebørn. Disse aktiviteter kan være forskellige fra institution til institution. Samtidig vil der i det pædagogiske arbejde blive stillet større og større krav til børnene, bl.a. omkring selvhjulpenhed og ansvar, samt at kunne udføre en bunden/pålagt opgave. Herudover vil børnene også få nogle privilegier, som kun de store børn får Dagtilbuddets arbejde med overgange og sammenhæng Vi følger Greve Kommunes retningslinier omkring overgange og sammenhænge, med bla udarbejdelse af dialogprofiler ved opstart og overgangen til SFO/Skole samt laver særlige tiltag for den ældste årgang i børnehaven. Inden barnet starter i Grevehaven aftales der et forbesøg med forældrene, hvor indkøringen aftales. Indkøring er altid individuel, da børn er forskellige. Udgangspunktet er at indkøringen er sket inden for 2-4 hverdage. Der er ikke i Grevehaven fast aftale om besøgsdage fra dagplejen.

12 2.6 METODER OG AKTIVITETER I ARBEJDET MED OVERGANGE OG SAMMENHÆNG Områdets metoder og aktiviteter i arbejdet med overgange og sammenhæng Overgang fra hjem/dagpleje til daginstitution: - Besøg af enhver karakter i den udstrækning det giver mening op til det konkrete skifte i barnets liv. Det kan være forældre/øvrig familie, dagpleje eller vuggestue personaler, der sammen med barnet tager på besøg det nye sted. Jo tættere på overgangen jo oftere vil det ske. - Opstartsmøde med forældrene når barnet starter Overgang fra børnehave til SFO/skole: - Løbende forberede børn og forældre ved at stille større krav omkring selvhjulpen hed og ansvar - Besøg og tæt samarbejde med SFO/skole - Dialogprofil - Her er jeg portræt udarbejdes og medbringes af barnet ved opstart på SFO - Lige før overgangen til SFO /skole vil institutionen afholde en "farveldag/fest" Dagtilbuddets metoder og aktiviteter i arbejdet med overgange og sammenhæng I Grevehaven modtager vi løbende børn, som indgår i de i forvejen planlagte aktiviteter. Dog er der i opstarten et ekstra fokus på at få det nye barn inkluderet i gruppen. Der modtages ofte flere børn på en gang hvert år d. 1. april, når den ældste årgang rykker i SFO/skole. Derfor sættes der i april måned ekstra fokus på alle 3 stuer på de sociale kompetencer. Illustration 3

13

14 3 PRIORITERING, DOKUMENTATION OG EVALUERING AF ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER 3.1 FAKTA OM INSTITUTIONEN Dagtilbuddets beskrivelse: Pædagogisk leder Anne-Marie Krab Larsen Hedevangen 2, 2670 Greve, tlf , Grevehaven er en del af ledelsesmæssig samdrift sammen med Elverhøj og Trylleskoven. Grevehaven er en børnehave med et gennemsnit på 52 enheder fra 3-6 år. Grevehaven har 3 stuer, hvor børnene er blandet i alder og køn, med ca. 18 børn på hver stue. Alle børn bliver i løbet af ugen opdelt i mindre grupper på tværs af stuerne, med udgangspunkt i de enkelte børns udviklingsbehov og alder. Personalesammensætningen er pr. 1. maj 2016: 1 pædagogisk leder 4 pædagoger (en på barsel frem til august 2016) 1 pædagogisk assistent (barselsvikar) 3 pædagogmedhjælpere 1 pædagogstuderende fra UC-Sjælland 1 pædagogmedhjælper i skånejob, 10 t/ugen 3.2 PRIORITERING - LÆREPLANER Alle læreplanstemaer har bidraget lige meget til børnenes udvikling Kommentar: I Grevehavens Børnehave starter vi året med at udarbejde et årshjul som tager udgangspunkt i de seks læreplanstemaer. Herved sikrer vi os, at vi kommer rundt om hele læreplanen og at alle børn får en så alsidig udvikling og stimulering som muligt.

15 3.3 VÆRKTØJER TIL DOKUMENTATION I forbindelse med udarbejdelsen af læreplanerne er det angivet, at følgende værktøjer særligt benyttes til dokumentation af arbejdet med læreplanerne: Praksisfortællinger Foto Iagttagelser/observationer Børneintra 3.4 METODER TIL EVALUERING I forbindelse med udarbejdelsen af læreplanerne er det angivet, at der er benyttet følgende metoder til at evaluere arbejdet med læreplanerne: TRAS Brugertilfredshedsundersøgelser Eva-skema 3.5 DAGTILBUDDETS ANVENDELSE AF EVALUERING TIL UDVIKLING AF DEN PÆDAGOGISKE PRAKSIS I forbindelse med udarbejdelsen af læreplanerne er det angivet, hvordan evalueringer skal anvendes til udvikling af den pædagogiske praksis: Hver gang vi planlægger et nyt forløb, udarbejder vi et tilhørende EVA-skema, som hjælper os til at udvikle og fastholde vores fokus for det valgte læreplanstema. Ved hjælp af EVA-skemaerne sikrer vi os således, at vi får planlagt, gennemført og efterfølgende evalueret forløbet med videre fokus på, hvordan vi kan udvikle den pædagogiske praksis. Illustration 4

16

17 4 MÅLSÆTNINGER FOR DE ENKELTE LÆREPLANSTEMAER 4.1 ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING SAMMENHÆNG I forbindelse med formuleringen af pædagogiske læreplaner for den nuværende periode er følgende fokus for jeres arbejde (sammenhæng) med alsidig personlig udvikling angivet: At arbejde med anerkendelse ses i dag som en naturlig del af hverdagen i Grevehaven. Dette kommer til udtryk i den opgave, som den voksne påtager sig i nærværet med barnet med fokus på at styrke barnets selvværd. Ved at anerkende barnet, for det det er, får barnet mulighed for at kunne etablere en indre ro og opleve glæden ved at være en del af fællesskabet. Når vi er opmærksomme på det enkelte barns udviklingsniveau og nærmeste zone for udvikling, understøtter vi det enkelte barn i forhold til dette. Det er vigtigt for et barns udvikling at føle sig inkluderet og som en del af et fællesskab. Derfor støtter vi børns evne, til at kunne indgå i de eksisterende børnefællesskaber med respekt for sig selv og andre. Børnene skal lære sig selv og egne følelser og grænser at kende, før de kan genkende det hos andre. De skal turde være nysgerrige og udfolde sig samt udforske sig selv og deres omverden. MÅLSÆTNING OG TEGN I forbindelse med formuleringen af pædagogiske læreplaner for den nuværende periode er følgende overordnede mål for arbejdet med alsidig personlig udvikling angivet: Dagtilbuddets overordnede mål: Vi vil opnå at børn: - Føler og oplever tryghed, tillid, respekt, glæde og omsorg. - Tror på sig selv og egen formåen, ved at deres selvværd og selvtillid styrkes. - Udvikler en forståelse af hvem de selv er, således at de får kendskab til egne grænser og kan sige til og fra. - Udvikler sig kreativt og fantasifuldt. - At børnene er rummelig overfor sig selv og andre. - At børnene er selvhjulpne og selvstændige individer. - At børnene tør stå frem foran gruppen. - At børnene opnår forståelse for demokratiske processor og værdier. - At børnene beder om hjælp, når de har behov for det (føler sig trygge) Følgende tegn på læring hos børnene blev formuleret: 1. Tegn: At vi kan se at det enkelte barn gennemgår en udvikling med udgangspunkt i barnets individuelle udviklingsniveau 2. Tegn: At børnene er fantasifulde og kreative i leg og aktivtet 3. Tegn: At børnene har en bevidsthed om deres eksisterende viden og at de kan opnå ny viden og læring 4. Tegn: At børnene er glade, nysgerrige og tør stille spørgsmål 5. Tegn: At børnene både kan give udtryk for egne grænser 6. Tegn: At børnene viser forståelse for andres grænser (både børn og voksne) 7. Tegn: At børnene giver udtryk for at føle sig som en del af fællesskabet "Grevehaven" 8. Tegn: At børnene udviser empati for andre eller begyndende empati.

18 TILTAG I forbindelse med formuleringen af pædagogiske læreplaner blev følgende tiltag i arbejdet med alsidig personlig udvikling angivet: 1. Tiltag: Vi tager udgangspunkt i det enkelte barns udviklingsniveau og zone for nærmeste udvikling 2. Tiltag: Vi anerkender den læring børnene opnår i den frie leg og prioriterer den i vores pædagogiske praksis 3. Tiltag: Vi arbejder med børnenes almen dannelse og vægter den formelle læring i de planlagte aktiviteter 4. Tiltag: Vi er nysgerrige på børnenes interesser og ønsker 5. Tiltag: Vi inddrager børnene i vores planlægning og organisering 6. Tiltag: Vi arbejder med børnenes personlige grænser og evne til at kunne sige til og fra 7. Tiltag: Vi arbejder med de tre læringsrum: Foran barnet, ved siden af barnet og bag ved barnet 8. Tiltag: Vi arbejder med venskabsbamsen som brobygger mellem hjem og daginstitution 9. Tiltag: Vi indøver i det daglige demokratiske processer 10. Tiltag: Vi hjælper børnene med at sætte ord på følelser og handlinger 4.2 SOCIALE KOMPETENCER SAMMENHÆNG I forbindelse med formuleringen af pædagogiske læreplaner for den nuværende periode er følgende fokus for jeres arbejde (sammenhæng) med sociale kompetencer angivet: Det er en forudsætning for børns udvikling af sociale kompetencer, at de føler sig inkluderet i et børnefællesskab. Vi støtter derfor børnenes evne til at kunne indgå i et fællesskab med respekt for andre og mulighed for oplevelser, samarbejde og udvikling. Børnene lærer af hinanden, afprøver hinanden og får erfaringer med, hvad der virker og ikke virker i samværet med andre mennesker. Børnene skal opleve at være en del af et fællesskab. At føle sig set, hørt og forstået - bliver anerkendt. Børnene skal opleve tillid og tryghed til at turde være sig selv og danne positive relationer til andre børn og danne venskaber. MÅLSÆTNING OG TEGN I forbindelse med formuleringen af pædagogiske læreplaner for den nuværende periode er følgende overordnede mål for arbejdet med sociale kompetencer angivet: Dagtilbuddets overordnede mål: Vi vil opnå at børn: - Lærer at respektere sig selv og andre. - Kan indgå i og fastholde samspil i leg. - Se og forstå andres behov, og dermed udvikler empati. - Opnår gode og positive relationer. - Etablerer venskaber og lærer hvordan de kontakter andre. - Oplever tryghed og anerkendelse. - Lærer at sætte ord på egne følelser og give udtryk for egne grænser på en hensigtsmæssig måde.

19 Følgende tegn på læring hos børnene blev formuleret: 1. Tegn: At børnene er rummelige overfor hinanden 2. Tegn: At børnene mestrer komponenterne i leg 3. Tegn: At vi oplever færre konflikter 4. Tegn: At udsatte børn i højere grad inkluderes i leg 5. Tegn: At børnene kan samarbejde og tilsidesætte egne behov TILTAG I forbindelse med formuleringen af pædagogiske læreplaner blev følgende tiltag i arbejdet med social kompetence angivet: 1. Tiltag: Vi styrker børn i at anerkende og respektere forskelligheder 2. Tiltag: Vi deltager på sidelinjen i leg og guider børn ved behov 3. Tiltag: Vi arbejder målrettet med børnenes legestilladser med fokus på komponenterne i rollelege 4. Tiltag: Vi gør brug af kommunikationsmodellen "Blå vej" 5. Tiltag: Vi sætter ord på børnenes tiltag og benævner dem i leg 6. Tiltag: Vi arbejder med tur-tagning 7. Tiltag: Vi arbejder med børnenes evne til at kunne sige fra og omvendt kunne acceptere et afslag i leg 4.3 SPROGLIG UDVIKLING SAMMENHÆNG I forbindelse med formuleringen af pædagogiske læreplaner for den nuværende periode er følgende fokus for jeres arbejde (sammenhæng) med sproglig udvikling angivet: For at sikre at børnene opnår de nødvendige sproglige kompetencer, er det en forudsætning, at vi yder en daglig sproglig stimulering. Derfor er vi særlig opmærksomme på vores egen rolle og vigtigheden af, at vi som voksne går foran barnet og inviterer børnene ind i det sproglige univers og dets mangfoldighed. Det gør vi bl.a. ved at præsentere børnene for forskellige former for litteratur, vi benævner og sætter ord på og for børnene, vi arbejder med skriftsprog og tilbyder desuden særlig sprogstimuleringsforløb for de børn der måtte have behov. Tilrettelægger vores praksis, så børn bliver tilgodeset ud fra den enkeltes særlige behov, ved at opdele børnene i mindre grupper i løbet af dagen. Arbejder tværfagligt og indhenter ekspertise, hvor/når behovet opstår. MÅLSÆTNING OG TEGN I forbindelse med formuleringen af pædagogiske læreplaner for den nuværende periode er følgende overordnede mål for arbejdet med sproglig udvikling angivet: Dagtilbuddets overordnede mål: Vi vil opnå at børn: - Udvikler evnen til at forstå og benytte et alsidigt og nuanceret sprog både verbalt og non-verbalt

20 - llytter og er opmærksomme - Bliver i stand til at sætte ord på egne behov og følelser. - Bruger sproget til at håndtere konflikter. - Opnår viden om og har en forståelse af før læse-skrive kundskaber - at bogstaver kan blive til ord og navne. - Forståelse for en kollektiv besked Følgende tegn på læring hos børnene blev formuleret: 1. Tegn: At børnene sætter ord på sig selv og andre 2. Tegn: At børnene er i stand til at håndtere konflikter ved brug af dialog 3. Tegn: At børnene opnår før læse-skrivekundskaber: kan genkende eget navn, at de legeskriver og leger med sproget 4. Tegn: At børnene udviser glæde ved højtlæsning og historiefortælling 5. Tegn: At vi kan se at der er et kontinuerligt udlån af bøger fra Greve Bibliotek 6. Tegn: At børn med særlig behov opnår sproglig udvikling 7. Tegn: At børnene i storbørnsgruppen er parate til at indtage skolen TILTAG I forbindelse med formuleringen af pædagogiske læreplaner blev følgende tiltag i arbejdet med sproglig udvikling angivet: 1. Tiltag: Vi benævner og sætter ord på og for børn. 2. Tiltag: Vi lærer børnene at kunne sætte ord på deres behov og følelser. 3. Tiltag: Vi lærer børnene at lytte, anerkende og bruge dialogen. 4. Tiltag: Vi bruger ordkort, vi leger med bogstaver, rim og remser og sang/sanglege. 5. Tiltag: Vi sørger for at bøger altid er tilgængelige og at dialogisk læsning er en del af hverdagen. 6. Tiltag: Vi tilbyder udlån af bøger fra Greve Bibliotek. 7. Tiltag: Vi har en intern sproggruppe, hvor vi tilbyder børn med særlig behov sprogstimulering. 8. Tiltag: Vi arbejder målrettet med "Sproget har vokseværk" i storbørnsgruppen. 9. Tiltag: Vi gør brug af eksterne samarbejdspartnere. 4.4 KROP OG BEVÆGELSE SAMMENHÆNG I forbindelse med formuleringen af pædagogiske læreplaner for den nuværende periode er følgende fokus for jeres arbejde (sammenhæng) med krop og bevægelse angivet: Vi ser krop og bevægelse som et fundament for børnenes trivsel og læring. Vi støtter børnenes motoriske udvikling ved at tilbyde fysiske aktiviteter og give mulighed for børnene selv kan udfolde sig fysisk både ude og inde. Vi prioriterer at komme ud hver dag og benytter legepladsens mangfoldige muligheder for motorisk stimulering. Vi er opmærksomme på børns sundhed, ernæring og hygiejne. MÅLSÆTNING OG TEGN I forbindelse med formuleringen af pædagogiske læreplaner for den nuværende periode er følgende overordnede mål for arbejdet med krop og bevægelse angivet: Dagtilbuddets overordnede mål:

21 Vi vil opnå at børn: - Udvikler motoriske kompetencer. - Opnår kropsbevidsthed og lærer at mærke/regulere sig selv. - Har kendskab til kostens betydning for kroppen og dens sundhed. - Udvikler forståelse for betydning af almindelig god hygiejne. Følgende tegn på læring hos børnene blev formuleret: 1. Tegn: At børnene deltager i aktiviteterne og benytter sig af de forskellige materialer og redskaber. 2. Tegn: At børnene har en god sanseintegration og søger udfordringer. 3. Tegn: At børnene har viden og forståelse for hvad der er sundt/usundt. 4. Tegn: At børnene har viden og forståelse af vigtigheden af god hygiejne. 5. Tegn: At børnene giver udtryk for og reagerer på, at de fryser/sveder, at de er sultne eller tørstige mv. 6. Tegn: At børn agerer kropsligt i diverse rum 7. Tegn: At vi opleverer at se børnene vise glæde4 og lyst til at bevæge sig og bruge deres kroppe/bevægelsesapparat TILTAG I forbindelse med formuleringen af pædagogiske læreplaner blev følgende tiltag i arbejdet med krop og bevægelse angivet: 1. Tiltag: Vi igangsætter aktiviteter som styrker grov og finmotorikken og stiller diverse materialer og redskaber til rådighed for børnene. 2. Tiltag: Vi arbejder med sansestimulering barn-voksen og barn-barn imellem. 3. Tiltag: Vi arbejder løbende med temaet i form af collager, smør-selv dage mv. 4. Tiltag: Vi arbejder til daglig med børnenes forståelse af almindelig god hygiejne. 5. Tiltag: Vi arbejder med glæden ved at bevæge sig, bla ved at bruge Greve Karate og løbende have fokus på grupperum og fællesarealers muligheder for bevægelse 9. Tiltag: 4.5 NATUR OG NATURFÆNOMENER SAMMENHÆNG I forbindelse med formuleringen af pædagogiske læreplaner for den nuværende periode er følgende fokus for jeres arbejde (sammenhæng) med natur og naturfænomener angivet: Vi støtter børns muligheder for at opleve og få kendskab til naturen og dens fænomener, ved at vi giver dem viden og forståelse for denne. Børnene skal erfare naturen med alle sanser, farver, dufte, lyde og dyr. Børnene skal opleve glæden ved at færdes i naturen. De skal lære at værne om naturen og dens ressourcer. Vi gør blandt andet brug af litteratur og Ipads for at understøtte børnenes medfødte nysgerrighed, som en naturlig del af hverdagen. I vores daglige praksis sætter vi fokus på årets gang, herunder årstider, vind og vejr forhold, mv. MÅLSÆTNING OG TEGN I forbindelse med formuleringen af pædagogiske læreplaner for den nuværende periode er følgende overordnede mål for arbejdet med natur og naturfænomener angivet:

22 Dagtilbuddets overordnede mål: Vi vil opnå at børn: - Har kendskab til naturen og lærer at færdes i, respektere og passe på naturen. - Har kendskab til de mest almindelige dyr, insekter og blomster. - Har kendskab til de fire elementer ild, vand, jord og luft. - Har kendskab til årstiderne. - Har kendskab til de forskellige vejrfænomener - Har begyndende kendskab til naturens ressourcer og passer på den via viden om affald, vandspild mm Følgende tegn på læring hos børnene blev formuleret: 1. Tegn: At børnene viser glæde ved at færdes i naturen og passer på den. 2. Tegn: At børnene opnår en viden og har en interesse for naturen og dens fænomener. 3. Tegn: At børnene selv går på opdagelse og undersøger naturen. 4. Tegn: At børnene er opmærksomme på årstiderne farver, kulde og varme, træer og planter, dyreliv mv. 5. Tegn: At børnene stiller spørgsmål om naturen og har lyst til at eksperimentere og fordybe sig. TILTAG I forbindelse med formuleringen af pædagogiske læreplaner blev følgende tiltag i arbejdet med natur og naturfænomener angivet: 1. Tiltag: Vi benytter vores omkringliggende natur og lærer børnene at passe på naturen. 2. Tiltag: Vi læser bøger om naturen og stiller relevant faglitteratur til rådighed til børn og forældre. 3. Tiltag: Vi undersøger og oplever naturen og dets elementer sammen med børnene. 4. Tiltag: I vores daglige praksis sætter vi fokus på årets gang, herunder årstider, vind og vejr forhold, mv. 5. Tiltag: Vi skaber et undersøgende nysgerrigt miljø, med tid til fordybelse, evt. ved hjælp af digitale medier. 4.6 KULTURELLE UDTRYKSFORMER OG VÆRDIER SAMMENHÆNG I forbindelse med formuleringen af pædagogiske læreplaner for den nuværende periode er følgende fokus for jeres arbejde (sammenhæng) med kulturelle udtryksformer og værdier angivet: Vi giver børn mulighed for at møde forskellige kulturer, mulighed for at opleve forskellige udtryksformer og afprøve sig selv i forhold til disse. Børnene skal have adgang til materialer, redskaber, moderne medier og møde traditioner. Vi bestræber os på at præsentere børnene for forskellige typer af kunst og kunstarter. MÅLSÆTNING OG TEGN I forbindelse med formuleringen af pædagogiske læreplaner for den nuværende periode er følgende overordnede mål for arbejdet med kulturelle udtryksformer og værdier angivet:

23 Dagtilbuddets overordnede mål: Vi vil opnå at børn: - Lærer om dansk kultur og får kendskab til traditioner både i og udenfor institutionen. - Lærer om og bliver præsenteret for andre kulturer, historiske og kulturelle forskelle. - Har kendskab til forskellige udtryksformer. - Stifter bekendtskab med kultur, kunst, historie, musik og dramatik. - Er fortrolig med brug og moderne medier som Ipads mv. Følgende tegn på læring hos børnene blev formuleret: 1. Tegn: At børnene viser eller udtrykker forståelse for forskellige traditioner f.eks. hvorfor vi holder jul. 2. Tegn: At børnene viser og udtrykker forståelse for kulturelle forskelligheder. 3. Tegn: At børnene udtrykker glæde ved og benytter forskellige udtryksformer som maling og ler etc. 4. Tegn: At børnene udtrykker glæde ved dramatik, sang og musik. 5. Tegn: At børn og voksne bruger Ipads (digitale medier) i det daglige pædagogiske arbejde. TILTAG I forbindelse med formuleringen af pædagogiske læreplaner blev følgende tiltag i arbejdet med kulturelle udtryksformer og værdier angivet: 1. Tiltag: Vi går på biblioteket, læser bøger og snakker om traditioner, jul, fastelavn mv. 2. Tiltag: Vi snakker med børnene om vores egen og andres kulturer. 3. Tiltag: Vi giver børnene mulighed for at arbejde med forskellige udtryksformer: lave teater, spille musik, danse og synge. med børnene. 4. Tiltag: Vi præsenterer børnene for kulturoplevelser i vores nærmiljø, går i teater og på biblioteket. 5. Tiltag: Vi har Ipads til rådighed for børnene på alle stuer. Illustration 5

24

25 5 ARBEJDET MED ET GODT BØRNEMILJØ SOM EN INTEGRERET DEL AF DET PÆDAGOGISKE ARBEJDE 5.1 ARBEJDET MED ET GODT BØRNEMILJØ Under udarbejdelsen af pædagogiske læreplaner er arbejdet med børnemiljøet beskrevet med følgende ord: I Grevehavens børnehave arbejder vi med børnemiljøet ud fra et fysisk, psykisk og æstetisk perspektiv. Fysiske miljø: vi arbejder ud fra et ønske om at det fysiske miljø er afpasset i forhold til den aktuelle børnegruppes behov. Psykiske miljø: vi arbejder målrettet efter inklusionens principper, om at alle børn føler sig som en vigtig og ligeværdig del af et fællesskab. Vi har et fælles pædagogisk fundament, og arbejder målrettet efter dette. Vi anvender fælles pædagogiske værktøjer som understøtter vores pædagogiske praksis. Vi lægger vægt på at have et roligt, stabilt og anerkendende miljø. Æstetiske miljø: Vi har valgt at sætte fokus på husets indretning og de visuelle indtryk i forhold til den aktuelle børnegruppes behov. 5.2 ARBEJDET MED BØRNEMILJØVURDERINGER Under udarbejdelsen af pædagogiske læreplaner er anvendelsen af børnemiljøvurderinger til at skabe inkluderende læringsmiljøer beskrevet med følgende ord: Vi er nysgerrige på børnenes initiativer og ytringer. Vi arbejder med inddragelse af børnenes tanker og ideer for at skabe medbestemmelse og medindflydelse for børnene i deres hverdag. Vi tager udgangspunkt i det enkelte barns udviklingsniveau og nærmeste zone for udvikling og søger at afstemme den enkeltes læring i forhold til denne.

26 6 AFSLUTNING I Grevehavens arbejder vi ud fra et i forvejen planlagt årshjul, som dækker vores væg i fællesrummet, som sikrer os at vi kommer omkring alle læreplanstemaerne i løbet af et år. Vi planlægger og dokumenterer iht årshjulet. Vi bruger børneintra ( for indmeldte børns forældre, og hjemmesiden på til både at vise vores, hverdag med også som dokumentation. På børneintra er det muligt at se, hvad der sker i den nærmeste fremtid i huset.

27 Hjernen&Hjertet Hjernen&Hjertet er et IT-system, som Rambøll har udviklet til at understøtte arbejdet med udvikling og dokumentation af kvalitet i dagtilbud. Systemet hedder Hjernen&Hjertet, fordi det forener den logisk-rationelle hjerneaktivitet det er at måle og dokumentere kvalitet, med den hjerteaktivitet, det er at levere kvalitet i samværet med vores fælles børn. Hjernen&Hjertet samler oplysninger fra de pædagogiske læreplaner, oplysninger til pædagogisk tilsyn, Dialogprofiler til brug i forbindelse med forældresamtalerne og andre oplysninger om den pædagogiske kvalitet. Oplysninger fra alle disse forskellige dokumentationsopgaver, suppleret med kommunale nøgletal gør det muligt gennem Hjernen&Hjertet at give alle et bedre overblik over kvaliteten i det pædagogiske arbejde. Du kan læse mere om Hjernen&Hjertet på hjemmesiden: 1