Greve Kommune. MØLLEHAVEN/ Distrikt Syd PÆDAGOGISK LÆREPLAN 0-2 ÅR FRA TIL Hjernen&Hjertet

Transkript

1 Greve Kommune MØLLEHAVEN/ Distrikt Syd PÆDAGOGISK LÆREPLAN 0-2 ÅR FRA TIL Hjernen&Hjertet

2 Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING Indledning Værdier Pædagogiske principper Læringsforståelse 5 2 GENERELLE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE PÆDAGOGISKE LÆREPLANSTEMAER DE OVERORDNEDE LÆRINGSMÅL ARBEJDET MED LÆRINGSMÅL FOR BØRN MED SÆRLIGE BEHOV ARBEJDET MED LÆRINGSMÅL FOR METODER OG AKTIVITETER TIL INKLUSION ARBEJDET MED LÆRINGSMÅL FOR SPROGINDSATSEN ARBEJDET MED OVERGANGE OG SAMMENHÆNG METODER OG AKTIVITETER I ARBEJDET MED OVERGANGE OG SAMMENHÆNG 9 3 PRIORITERING, DOKUMENTATION OG EVALUERING AF ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER FAKTA OM INSTITUTIONEN PRIORITERING - LÆREPLANER VÆRKTØJER TIL DOKUMENTATION METODER TIL EVALUERING DAGTILBUDDETS ANVENDELSE AF EVALUERING TIL UDVIKLING AF DEN PÆDAGOGISKE PRAKSIS 12 4 MÅLSÆTNINGER FOR DE ENKELTE LÆREPLANSTEMAER ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING SOCIALE KOMPETENCER SPROGLIG UDVIKLING KROP OG BEVÆGELSE NATUR OG NATURFÆNOMENER KULTURELLE UDTRYKSFORMER OG VÆRDIER 19 5 ARBEJDET MED ET GODT BØRNEMILJØ SOM EN INTEGRERET DEL AF DET PÆDAGOGISKE ARBEJDE ARBEJDET MED ET GODT BØRNEMILJØ ARBEJDET MED BØRNEMILJØVURDERINGER 21 6 AFSLUTNING 22

3 1 INDLEDNING 1.1 Indledning Områdets fastsatte indledning Dette er Distrikt Syd`s fælles pædagogiske læreplan. Med denne pædagogisk læreplan ønsker vi at vise hvem vi er og hvad det er for et pædagogisk arbejde vi laver for og med børnene. Denne pædagogiske læreplan består af en fællesdel og en institutionsdel. I fællesdelen introduceres læseren til Distrikt Syd, samt forventninger og syn på forældresamarbejdet. Fællesdelen beskriver ligeledes de overordnede værdier, principper, læringsforståelsen og læreplanstemaerne. Definitionen af læreplanstemaerne tjener det formål, at være den forståelse vi anvender, når vi tolker på de institutionsvalgte konkrete projekter og aktiviteter. I fællesdelen er der en samlet beskrivelse af arbejdet med børn med særlige behov (inklusion). Institutionens konkrete arbejde med inklusion og læreplanstemaerne fremgår under punkt 2.2 og punkt 4. Overgangen mellem vuggestue/dagpleje til børnehave og børnehave til SFO/skole er alene beskrevet i fællesdelen, idet det i store træk foregår på samme måde i de forskellige institutioner. I institutionsdelen er der fakta oplysninger om den enkelte institution og en nærmere beskrivelse af institutionens indsats i forhold til sprogstimulering af både et-sprogede og to-sprogede børn. Alle institutioner har beskrevet konkrete projekter fordelt som 0-3 og 3-6 årige (Vesterbo alene 2-6 årige, da de ikke modtager vuggestuebørn) med henblik på at arbejde målrettet med inklusion og læreplanstemaerne. Den pædagogiske læreplan er et arbejdsredskab for alle ansatte i Distrikt Syd. Distrikt Syds`s opgave er, at sikre et udviklende dagtilbud, jf. lov om Dagtilbud og Greve Kommunes retningslinjer på området, for børn i 0-6 års alderen. Greve Kommunes pladsanvisning anviser børn til Distrikt Syd. Distriktet er underlagt Lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (Dagtilbudsloven), mål og rammer for dagtilbud i Greve Kommune samt Børne- og ungepolitikken og Dagtilbudspolitikken. Ud fra Dagtilbudspolitikken har vi valgt at have ekstra fokus på forældresamarbejdet i de kommende år. Distrikt Syd har en fleksibel normering på baggrund af et aftalt enhedstal som indgås hvert efterår for det kommende kalenderår og modtager en fast pris pr. barn pr. år (pengene følger barnet). Hvilket betyder, at børneantal samt personaletimer er varierende. Distrikt Syd består af: Idrætsinstitutionen Lundebo, normeret til 110 enheder i Idrætsbørnehaven Vesterbo, normeret til 50 enheder i Junglen, normeret til 82 enheder i Profil: Sang og Bevægelse Møllehaven,normeret til 105 enheder i Profil: Kultur og Kreativitet Nørregården, normeret til 80 enheder i Profil: Sang og Musik Elverhøj normeret til 118 enheder i 2016 Trylleskoven normeret til 125 enheder i 2016 Grevehaven, normeret til 52 enheder i 2016 Dagtilbuddets indledning Med henvisning til dagtilbudspolitikken vil Møllehaven i 2016 have særlig fokus på forældresamarbejdet. Vi vil løbende i perioden arbejde med temaerne i dagtilbudspolitikken.

4 Illustration Værdier Områdets fastsatte værdier "Se hvor børnene har deres opmærksomhed, lyt til deres stemme og giv dem rum til deres oplevelser" Læring er en proces, der medfører ændringer i barnet, i retning af øget viden og kompetence som udvider mulighederne for selvbestemmelse og selvstændighed. Alle børn har ressourcer og er aktive medskabere af eget liv. Barnet er medskaber af sin egen læring, en proces som det pædagogiske personale skal støtte, guide og udfordre, hvad enten der er tale om planlagte aktiviteter eller spontant opståede situationer. De voksne skal være det stillads som giver børnene rettighederne til egne oplevelser og som støtter børnenes intentioner gennem anerkendelse. Gennem respekt, omsorg og nærvær mellem barn og voksen sker en læring. Børnene lærer af hinanden ved at iagttage, efterligne og ved at deltage i det sociale fællesskab. Vi tænker i pædagogisk læring frem for skole læring. Det er vigtigt at børnene lærer, at kunne begå sig socialt. Dette sker blandt andet gennem respekt for hvert enkelt barn, hvor vi tager barnet alvorligt og giver det lov til at udtrykke følelser og tanker. De voksnes opgave i forhold til børns læring ligger i at støtte, lede og udfordre barnet. Vi skal skabe miljøer, hvor barnet kan være nysgerrigt, undersøgende og selv være medskaber af egen læringsproces. Vi ønsker at støtte det enkelte barn i dets udvikling og presser ikke barnet til noget det endnu ikke tør eller magter. Vi vil støtte og hjælpe barnet til at turde lidt mere. I Distrikt Syd efterlever alle instituitionerne vores overordnede fælles værdier, derudover har den enkelte institution sit eget værdigrundlag.

5 1.3 Pædagogiske principper Områdets fastsatte pædagogiske principper 1. Princip: Ligeværdighed 2. Princip: Fællesskab 2. Princip: Vi prioriterer at etablere små legefællesskaber, så det enkelte barn oplever øget opmærksomhed på de andre børn og de får mulighed for at danne relationer mellem hinanden. og 1.4 Læringsforståelse Områdets fastsatte læringsforståelse Gennem respekt, omsorg og nærvær mellem barn og voksen sker en læring. Børnene lærer af hinanden ved at iagttage, efterligne og ved at deltage i det sociale fællesskab. Vi tænker i pædagogisk læring frem for skole læring. Det er vigtigt at børnene lærer, at kunne begå sig socialt. Dette sker blandt andet gennem respekt for hvert enkelt barn, hvor vi tager barnet alvorligt og giver det lov til at udtrykke følelser og tanker. De voksnes opgave i forhold til børns læring ligger i at støtte, lede og udfordre barnet. Vi skal skabe miljøer, hvor barnet kan være nysgerrigt, undersøgende og selv være medskaber af egen læringsproces. Vi ønsker at støtte det enkelte barn i dets udvikling og presser ikke barnet til noget det endnu ikke tør eller magter. Vi vil støtte og hjælpe barnet til at turde lidt mere. Vi arbejder med følgende læringsrum: 1.Voksenskabt læring: Den voksne går foran barnet. 2.Voksenstøttet læring: Den voksne går ved siden af barnet. 3.Leg og spontane oplevelser: Den voksne går bag barnet. Innovation: Børn er nysgerrige og har ofte en anden forestilling om, hvordan tingene hænger sammen end os voksne. Vi skal turde gribe fat i børnenes ideer og tanker og se på dem som små innovative og kreative projekter. Vi skal turde gribe fat i hinandens ideer, som måske ved første øjekast virker umulige at realisere, vi skal turde at afprøve noget nyt og lade os inspirere af det, der sker. Nogle gange kan det måske være nødvendigt at bryde de regler, der er gældende i institutionen. Det er en balancegang, hvor de voksne skal være tydelige overfor børnene og forklarer at lige nu må man godt gøre sådan, men i morgen kan det være anderledes. Det er børn ofte ret gode til at forstå, hvis de voksne forklarer sammenhængen for dem. Vi håber, at vi ved at være åbne overfor nye og anderledes idéer, kan være med til at skabe kreative børn, der tænker ud boksen. Digital: I Distrikt Syd arbejder vi i pædagogisk øjemed med Ipads og/eller computere for, at fremme børnenes udvikling læring og sikre at de stifter kendskab med moderne medier. Hver institution har lavet deres egen digitale handleplan hvori der er beskrevet hvordan man forholder sig til digital dannelse, og hvilke tiltag der arbejdes med. Medierne bruges endvidere som led i at få nedskrevet børnenes fortællinger, at spille spil eller søge relevante oplysninger i forhold til pædagogiske aktiviteter. Illustration 2

6

7 2 GENERELLE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE PÆDAGOGISKE LÆREPLANSTEMAER 2.1 DE OVERORDNEDE LÆRINGSMÅL Områdets fastsatte overordnede læringsmål: At børnene er medskabere af deres eget liv At vi praktiserer de 3 læringsrum At børnene mødes anerkendende 2.2 ARBEJDET MED LÆRINGSMÅL FOR BØRN MED SÆRLIGE BEHOV Områdets fastsatte læringsmål for børn med særlige behov: I det daglige pædagogiske arbejde deltager alle børn på hver deres niveau og med den nødvendige hjælp. De voksne må være rummelige og sikre, at det pædagogiske arbejde tilrettelægges på en sådan måde, at fællesskabet kan rumme det enkelte barn eller gruppen, der har et særligt behov. Alle børn i Distrikt Syd har krav på et forpligtende fællesskab, som vi ved hjælp af selvopmærksomhed på egen praksis og daglig refleksion, sikrer. Der hvor rammerne ikke giver børnene denne mulighed, vil vi i tæt samarbejde med PPR sikre optimale muligheder for det enkelte barn På institutionsniveau tager vi udgangspunkt i et miljø som vi vil undersøge. Dette gør vi fordi vi ønsker at der arbejdes med et perspektivskifte fra individ til system, der må bestræbe sig på at være optimalt for alle børn. Inkluderende institutioner eller en inkluderende pædagogik fokuserer på, hvordan der kan udvikles støttende læringsmiljøer, som inkluderer og imødekommer alles behov. I sådan en forståelse bliver inklusion et alment pædagogisk anliggende og ikke som hidtil kun et speciel eller socialpædagogisk. I Distrikt Syd har der i de enkelte institutioner været forskellige strategier for, hvilke medarbejdere der igennem de senere år har deltaget i Inklusionskurser: Nogle i uge kurserne, andre i diplomuddannelsen. Nogle har haft alle medarbejdere af sted og andre alle pædagogerne. Når vi i Distrikt Syd får kendskab til et barn med særlig behov, sikrer vi, at alle voksne ved, at dette barn har brug for særlig støtte og omsorg i en periode. Det kan være en forældre der kommer og fortæller om f.eks. et dødsfald i familien. Vi er nu særlig opmærksomme på dette barn. Hvad har barnet brug for? Hvilken indsats skal vi komme med? Børn reagerer forskelligt og det er derfor vigtigt at have øje for dette. Nogle børn bliver stille, triste og kede af det. Nogle børn bliver vrede og voldsomme. Nogle har brug for at snakke og blive forstået. Her er det vigtigt, at vi ser barnet, så barnet altid får den rette omsorg. Dagtilbuddets læringsmål for børn med særlige behov: Alle personaler i Møllehaven har fået kursus og redskaber i forhold til børn med særlige behov i Dette er sket i samarbejde med PPR. Vi har ofte forløb med PPR omkring grupper af børn og eller organisering.

8 2.3 ARBEJDET MED LÆRINGSMÅL FOR METODER OG AKTIVITETER TIL INKLUSION Områdets fastsatte metoder og aktiviteter til inklusion: I Distrikt Syd kan følgende iværksættes efter behov: Indsats efter vores Sorg og kriseplan. Vi kan med forældrenes samtykke indstille til PPR( småbørnskonsulent, talepædagog, psykolog og fysioterapeut). Vi kan søge hjælp og støtte hos ressourcepædagogerne/boosterforløb Vi kan søge støttepædagog. Det enkelte barn drøftes i personalegruppen Åben rådgivning og eller tværfaglig gruppe: samarbejde med psykolog, talepædagog, sunhedsplejerske og sagsbehandler Anvendelse af Marte Meo Hverdagsfortællinger/praksisfortællinger For Lundebo og Vesterbo bruges metoden "Den Pædagogiske Bagdør" fra den pædagogiske idræt, fast i tilrettelæggelsen af alle aktiviteter, der sikrer at alle børn kan deltage i en aktivitet med deres egne forudsætninger. Dagtilbuddets metoder og aktiviteter til inklusion: Vi anvender "tegn til tale" og picturegrammer til at understøtte sprogindlæring og forståelsen. Vi arbejder ud fra den udviklings støttende kommunikationsmodel. - et alternativ til "skæld ud" 2.4 ARBEJDET MED LÆRINGSMÅL FOR SPROGINDSATSEN Områdets fastsatte overordnede sprogindsats: Ved behov foretages der sprogvurdering af de 3 årige, og kommende skolebørn Ved behov udarbejder vi TRAS Dialogisk læsning Hver institution har 1-2 medarbejdere, med særlige kompentencer og uddannelse indenfor Sprogpakken. De enkelte institutioner har derudover beskrevet deres indsats vedrørende sprog Dagtilbuddets sprogindsats: Vi læser og synger med børnene. Vi anvender "tegn til tale" og picturegrammer. Vi har ugentlig dialogisk læsning i mindre grupper. Vi sætter ord på børnenes hverdag og det pædagogiske fungerer som et triangulerende led blandt børnene.

9 2.5 ARBEJDET MED OVERGANGE OG SAMMENHÆNG Områdets fastsatte arbejde med overgange: Vores overordnede mål for arbejdet, er at gøre overgangene i barnets liv så glidende og naturlige som muligt. Det kræver naturligvis et tæt forældresamarbejde, dialog og forventningsafstemning omkring muligheder, behov osv. Det er altid hensigtsmæssigt, at forberede børnene på de nye omgivelser de skal indgå i. Derfor prioriterer vi besøg for at lette overgangene. Da vores institutioner har forskellig kultur og tilrettelægger overgangen fra hjem/dagpleje til daginstitution lidt forskelligt, skal forældrene søge information i det konkrete dagtilbud. Det er vigtigt for en vellykket og tryg overgang at få aftaler i stand om hvordan barnets start skal foregå, så der kan tages hensyn til det enkelte barn/families behov. Vi efterlever Greve kommunes retningslinjer for overgang mellem børnehave og skole/sfo, hvilket indebærer personalets samarbejde med skole/sfo, såsom møder og besøg m.m i den udstrækning det er muligt. Vi afholder forældresamtaler omkring skolestart/skoleparathed med udgangspunkt i materialet Dialogprofil. Tidspunktet er varierende efter skoleområde. På disse møder tales der blandt andet om, hvad henholdsvis forældre og personale kan gøre for at støtte barnets udvikling frem mod skolestart. I institutionen støtter vi blandt andet børnenes udvikling ved at lave forskelige former for aktiviteter, der er målrettet de kommende skolebørn. Disse aktiviteter kan være forskellige fra institution til institution. Samtidig vil der i det pædagogiske arbejde blive stillet større og større krav til børnene blandt andet omkring selvhjulpen hed og ansvar, samt at kunne udføre en bunden/pålagt opgave. Herudover vil børnene også få nogle privilegier, som kun de store børn får. Dagtilbuddets arbejde med overgange og sammenhæng: Vi afholder indledende dialog med forældre når børnene starter i vuggestuen. Vi afholder samtaler efter dialogprofil når børnene er mellem 9 og 14 måneder og igen når de er på vej mod børnehave - godt 2 år. Samtalen på vej til børnehave bliver afholdt med personaler fra både vuggestue og børnehave. 2.6 METODER OG AKTIVITETER I ARBEJDET MED OVERGANGE OG SAMMENHÆNG Områdets fastsatte metoder og aktiviteter for arbejdet med overgange og sammenhæng:

10 Overgang fra hjem/dagpleje til daginstitution.: - Besøg af enhver karakter i den udstrækning det giver mening i tiden op til det konkrete skifte i barnets liv. Det kan være forældre/øvrig familie, dagpleje eller vuggestuepersonale, der sammen med barnet tager på besøg det nye sted. Jo tættere på overgangen, jo oftere besøg. - Opstartsmøde med forældrene når barnet starter Overgang fra børnehave til SFO/skole: - Løbende forberedelse af børn og forældre ved at stille større krav omkring selvhjulpenhed og ansvar - Besøg og tæt samarbejde med SFO/skole - Dialogprofil + samtale -Her er jeg portræt udarbejdes og medbringes af barnet ved opstart på SFO - Lige før overgangen til SFO/skole, vil institutionen afholde en farvel dag /fest. Dagtilbuddets metoder og aktiviteter for arbejdet med overgange og sammenhæng: Jo tættere barnet kommer på børnehavealderen, jo oftere kommer barnet på besøg i børnehaven. Illustration 3

11 3 PRIORITERING, DOKUMENTATION OG EVALUERING AF ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER 3.1 FAKTA OM INSTITUTIONEN Dagtilbuddets beskrivelse: Møllehaven er en integreret institution. Der er 4 børnehavegrupper med 16 børn i hver. I vuggestuen er der henholdsvis 12 børn i hver gruppe. Der er p.t. 17 ansatte i Møllehaven. 1 pædagogisk leder 8 pædagoger 3 medhjælpere 2 Pædagogisk assistent (pædagogisk grunduddannelse) 1 kok, 2 husassistenter. Vi har løbende mænd7kvinder i uddannelsespraktik eller jobtræning. Der er 3 primærmedarbejdere fordelt på hver gruppe p.t. I Møllehaven har alle børn fuld forplejning. Møllehaven har kultur og kreativitet som profil. Det betyder, at vi ud over arbejdet med de 6 læreplanstemaer lægger særlig meget vægt på, at børnene har mulighed for at kunne arbejde med deres sprog, krop, fantasi, sang musik, fortællinger og bruge forskellige udtryksformer. Ved kultur forstår vi samværsform sådan gør vi her som måden vi taler med hinanden på og hvordan vi afholder højtider. Kultur er foranderlig og forhandles i det sociale sammenspil mellem de implicerede og det omgivende samfund. Kreativitet forstår vi på den ene side som noget kunstnerisk og æstetisk. (f.eks. ophæng af børnenes kunstværker)men det handler også om se børnenes ønsker, og lade dem være medudviklere af den måde vi er sammen på og de aktiviteter der sker(gribe børnenes spor). Vores mål i forhold til vores profil er, at barnet får en forståelse og begreb om den verden der omgiver den, via de værdier, historier, traditioner og samværsformer som kulturen består af. 3.2 PRIORITERING - LÆREPLANER Under udarbejdelsen af pædagogiske læreplaner er følgende prioritering af de enkelte læreplanstemaer angivet: Fordeling i % Alsidig personlig udvikling 16,7 Sociale kompetencer 16,7 Sproglig udvikling 16,7 Krop og bevægelse 16,7 Naturen og naturfænomener 16,7 Kulturelle udtryksformer og værdier 16,7 Kommentar I institutionen har vi et årshjul. Vi forventer derfor at komme omkring alle læreplanstemaer i lige høj grad Vi arbejder med 1 læreplanstema 2 måneder frem.

12 3.3 VÆRKTØJER TIL DOKUMENTATION Under udarbejdelsen af pædagogiske læreplaner er det angivet, at følgende værktøjer særligt benyttes til dokumentation af arbejdet med læreplanerne: Læringshistorier Praksisfortællinger Foto Video Barnets bog Iagttagelser/observationer 3.4 METODER TIL EVALUERING I forbindelse med udarbejdelsen af læreplanerne er det angivet, at der er benyttet følgende metoder til at evaluere arbejdet med læreplanerne: SMTTE Læringshistorier Brugertilfredshedsundersøgelser Relationsskema Video 3.5 DAGTILBUDDETS ANVENDELSE AF EVALUERING TIL UDVIKLING AF DEN PÆDAGOGISKE PRAKSIS I forbindelse med udarbejdelsen af læreplanerne er det angivet, hvordan evalueringer skal anvendes til udvikling af den pædagogiske praksis: Vi vil evaluerere på læringshistorier, praksisfortællinger, smtte-modellen og video. En del af evalueringen foregår i sparring med bl.a. "Booster"/ressourcepædagoger. Dette gør vi for at sikre vores pædagogiske faglighed. På p- møder vil vi sammen med kollegaer analysere på vores data og udvikle på vores pædagogisk praksis. Illustration 4

13

14 4 MÅLSÆTNINGER FOR DE ENKELTE LÆREPLANSTEMAER 4.1 ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING SAMMENHÆNG følgende fokus for jeres arbejde (sammenhæng) med alsidig personlig udvikling angivet: Ved at arbejde pædagogisk bevidst med børnenes tryghed og tillid, kan vi støtte dem i at blive selvstændige individer der hviler i sig selv. I vuggestuen skal vi udvikle børnenes selvværd ved at have en anderkendende pædagogisk tilgang. Børnene skal tilbydes forskellige aktiviter og mange fællesskaber, hvor de oplever dem selv som værdifulde og inkluderede. I forbindelse med temaet vil vi fortsat understøtte sproget med "tegn til tale". Børn der kan kommunikere vil blive hurtigere forstået og lettere kunne indgå i sociale legefælleskskaber. Vi har oplevet, at nogle børn har svært ved at tilegne sig det verbale sprog. Efter vores introduktion af temapakke 6, ser vi det for givtigt, i vores pædagogiske praksis, at gøre brug af picturegrammer. Vi oplever forældresamarbejdet meget værdifuldt, i forhold til det enkelte barns alsidige personlige udvikling. MÅLSÆTNING OG TEGN følgende overordnede mål for arbejdet med alsidig personlig udvikling angivet: Dagtilbuddets overordnede mål: At børnene oplever sig som værdifulde og betydningsfulde individer for fællesskabet og at de tror på egne ever og muligheder. Ved at være medkommunikerende vil de i højere grad føle sig som medskabere af deres hverdag. Målet er at skabe tidligt kommunikerende børn. Følgende tegn på læring hos børnene blev formuleret: 1. Tegn: At de voksne bruger det og at børnene afspejler det (især børn uden verbalt sprog) 2. Tegn: At børn til en hvis grad kan genfortælle historier og samtale om historier (optagethed) 3. Tegn: At der er en anerkendende tilgang til børnene. Børnenes intentionen opleves positivt. 4. Tegn: At børnene opsøger hinanden i den frie leg og de mindre børn genkender hinanden. 5. Tegn: At skabe både visuel samt verbal tydelighed overfor børnene i hverdagen. 6. Tegn: At forældrene oplever en kontinuerlig faglig dialog omkring deres barn. TILTAG I forbindelse med formuleringen af pædagogiske læreplaner blev følgende tiltag i arbejdet med alsidig personlig udvikling angivet: 1. Tiltag: At fastholde "tegn til tale" hos personalet, som en del af den pædagogiske hverdag. 2. Tiltag: At fastholde "dialogisk læsning"

15 3. Tiltag: At personalet arbejder efter kommunikationsmodellen. 4. Tiltag: At vi arbejder i små relationelle fælleskaber på tværs af stuerne. 5. Tiltag: At implementere picturegrammer. 6. Tiltag: At skabe mere kontinuitet i forældresamarbejdet. (Dialogprofil ) 7. Tiltag: Plan for forældresamtaler m.v. 4.2 SOCIALE KOMPETENCER SAMMENHÆNG følgende fokus for jeres arbejde (sammenhæng) med sociale kompetencer angivet: Vi vil understøtte børnenes kommunikative evner,(tegn til tale) så de kan forstå hinandens intentioner og handliger og dermed udvikle de sociale relationer og hjælpe dem til at løse konflikter og etablere venskaber. Vuggerstuen har tidligere været mere stueopdelt og enkelte børn i mindre grad var sikret fællesskaber. Vi vil fortsætte samarbejdet på tværs af stuerne med de ældste børn. Vi oplever forældrene som værdifulde i udviklingen af barnets sociale kompetencer. MÅLSÆTNING OG TEGN følgende overordnede mål for arbejdet med sociale kompetencer angivet: Dagtilbuddets overordnede mål: At sikre det enkelte barns legefællesskaber. (Se børnene bruge "tegn til tale" i fælleskaberne bl.a via video) At skabe sociale individer og give dem tro på egen værdifuldhed i børnefællesskabet. I arbejdet med dette vægtes et fagligt, trygt og kontinuerligt samarbejde med det enkelte barns forældre. Følgende tegn på læring hos børnene blev formuleret: 1. Tegn: At de er en del af fælleskaber 2. Tegn: At de hjælper hinanden, giver plads til hinanden 3. Tegn: At de benævner hinanden positivt 4. Tegn: At de er opmærksomme på når nogen børn mangler 5. Tegn: Positiv respons på vores pædagogiske indsats. TILTAG I forbindelse med formuleringen af pædagogiske læreplaner blev følgende tiltag i arbejdet med sociale kompetencer angivet: 1. Tiltag: At børnene er opdelt i mindre grupper på tværs af stuerne 2. Tiltag: At lave aktiviter med børnehaveafdelingen med de ældste vuggestuebørn 3. Tiltag: At bruge kommunikationsmodellen for at fremhæve barnets positive intentioner 4. Tiltag: Skabe større forståelse ved hjælp af visuelle reskaber for, at tydeliggøre de pædagogiske rammer og relationerne der udspiller sig indenfor disse. 5. Tiltag: At forældrene inddrages gennem faglig dialog

16 4.3 SPROGLIG UDVIKLING SAMMENHÆNG følgende fokus for jeres arbejde (sammenhæng) med sproglig udvikling angivet: Vi vil sikre det enkelte barns kommunikative udvikling verbalt som nonverbalt. Dette er vigtigt fordi vi kan få en oplevelse af at barnet ikke bliver forstået hvis det ikke har et sprog. Alle børn skal føle sig set og hørt og kunne ytre sig. MÅLSÆTNING OG TEGN følgende overordnede mål for arbejdet med sproglig udvikling angivet: Dagtilbuddets overordnede mål: At skabe tidlig kommunikativ udvikling (bl.a.tegn til tale og implementering af picturegrammer). At inddrage forældrene i højere grad i forhold til udviklingen af deres barns sproglige kompetencer. Jo tættere samarbejde og fælles indsats, jo hurtigere gør barnet fremskridt. Følgende tegn på læring hos børnene blev formuleret: 1. Tegn: At børnene tager selv initiativ til at læse i bøger "læser dem" 2. Tegn: At børnene bruger tegnene 3. Tegn: At børnehaveafdelingen oplever at de modtager sprogligt kompetente børn fra vuggestueafdelingen 4. Tegn: At picturegrammerne i højere grad er med til at skabe større forståelse (bla. i forhold til fælles beskeder og dagligdag). 5. Tegn: At forældrene føler sig klædt på i arbejdet med deres børns sproglige udvikling, og søger information hos det pædagogiske personale. TILTAG I forbindelse med formuleringen af pædagogiske læreplaner blev følgende tiltag i arbejdet med sproglig udvikling angivet: 1. Tiltag: Personalet har haft udvidet kursus i tegn til tale 2. Tiltag: Dialogisk læsning, sang og rim og remser prioriteres hver dag 3. Tiltag: De voksne italesætter barnets handlinger 4. Tiltag: At bøger er tilgængelige for børnene 5. Tiltag: At vi bruger sprogvurdering "test" 6. Tiltag: Forældresamarbejde prioriteres

17 4.4 KROP OG BEVÆGELSE SAMMENHÆNG følgende fokus for jeres arbejde (sammenhæng) med krop og bevægelse angivet: Vi vil sikre at børnene får mulighed for at udtrykke sig kropsligt og tilegne sig motoriske færdigheder.(fin og grovmotorisk) Krop og bevægelse er medudvikler af bla. den sproglige udvikling og defor værdifuld i forhold til vores sproglige fokuspunkt. Vi prioriterer at børnene får en positiv oplevelse med fysisk aktivitet og at får et mere nuanceret kendskab til deres krop. MÅLSÆTNING OG TEGN følgende overordnede mål for arbejdet med krop og bevægelse angivet: Dagtilbuddets overordnede mål: Målet er at skabe børn med veludviklede motoriske færdigheder. At udvikle de voksnes kompetencer i forhold til krop og bevægelse. Indkøb af motoriske redskaber (til indendørs brug). Følgende tegn på læring hos børnene blev formuleret: 1. Tegn: Udviser glæde i bevægelseslege, musik m.v. 2. Tegn: At børnene er tidligt selvhjulpne (tøj af og på, sætte service på plads, kravle op og ned etc 3. Tegn: At de store vuggestuebørn indbyder hinanden til boldleg. 4. Tegn: Bevægleseskompetence skaber tryghed hos barnet. Det tør/kan bevæge sig rundt. 5. Tegn: At forældrene i højere grad inddrages i udviklinlgen af bla. børnenes selvhjulpenhed, og andre motoriske udviklingsfelter. TILTAG I forbindelse med formuleringen af pædagogiske læreplaner blev følgende tiltag i arbejdet med krop og bevægelse angivet: 1. Tiltag: At indretningen i vuggestuen optimeres mere så det tillader, at børnene mere frit kan gå til fysiske udfoldelser 2. Tiltag: At børnene tilbydes udeleg en gang dagligt (dog primært i sommerhalvåret). 3. Tiltag: At vi tilbyder vuggestuebørn musikundevisning 4. Tiltag: Skærpet fokus på børn med motoriske udfordringer (fysioterapeut) og priorotere af og påklædning 5. Tiltag: At lege/spille bold 6. Tiltag: At vejlede forældre i motorik med deres barn. Dette kan forgå med eksterne samarbejdspartnere.

18 4.5 NATUR OG NATURFÆNOMENER SAMMENHÆNG følgende fokus for jeres arbejde (sammenhæng) med naturen og naturfænomener angivet: Vi prioriterer ugentligt at komme ud i naturen. På ture ud af huset handler det bl.a om at at være sammen om et fælles tredje som vi også kan samtale om, i forhold til vores sproglige fokuspunkt. Det er vigtigt, at føle sig tryg i naturen og behandle den med respekt. Vigtigt at komme ud så børnene oplever de forskellige vejrforhold og bliver kropsligt udfordret. MÅLSÆTNING OG TEGN følgende overordnede mål for arbejdet med natur og naturfænomener angivet: Dagtilbuddets overordnede mål: At dyrke udelivet så børnene føler sig trygge, har kendskab til og er istand til at benævne det de sanser i naturen. At forældrene inddrages i plant en blomst Følgende tegn på læring hos børnene blev formuleret: 1. Tegn: At de er nysgerringe og gerne vil være med til at vande planter og plukke jordbær etc. 2. Tegn: At de viser begejstring når de skal ud 3. Tegn: At de udtrykker begejstring når de skal på tur 4. Tegn: At forældrene ved hvordan vi arbejder med temaet TILTAG I forbindelse med formuleringen af pædagogiske læreplaner blev følgende tiltag i arbejdet med natur og naturfænomener angivet: 1. Tiltag: Ugentlig tur, men flest om sommeren. 2. Tiltag: Plantedag (passe blomster,tomater og bærplanter etc. hen over sommeren på legepladsen) 3. Tiltag: Kigge på smådyr på legepladsen (insekter, egern, fugle) 4. Tiltag: Presse blomster og andet i værkstedet

19 4.6 KULTURELLE UDTRYKSFORMER OG VÆRDIER SAMMENHÆNG følgende fokus for jeres arbejde (sammenhæng) med kulturelle udtryksformer og værdier angivet: Kulturelle udtryksformer og kreativitet er institutionens profil. Det er vigtigt at børnene får mulighed for at kunne arbejde med deres sporg, krop, fantasi, sang, fortællinger og bruge forskellige udtryksformer. MÅLSÆTNING OG TEGN følgende overordnede mål for arbejdet med kulturelle udtryksformer og værdier angivet: Dagtilbuddets overordnede mål: Vores mål i forhold til dette tema er, at barnet får en forståelse og begreb om den verden der omgiver den, via de værdier, historier,traditioner, samværsformer som kulturen indeholder. I forhold til samarbejdet med forældrene handler det i høj grad om, at italesætte og dokumentere den måde vi er sammen med børnene på. Følgende tegn på læring hos børnene blev formuleret: 1. Tegn: At børnene tør ytre sig om hvad de kunne tænke sig at lege/lave 2. Tegn: At de skrifter kendskab til en række forskellige materialer 3. Tegn: At børnene tør gå igang med aktiviteter og ikke altid afventer instrukser 4. Tegn: At der i høj grad er overensstemmelse mellem forældre og pædagoisk personale, i måden at forstå barnet på. TILTAG I forbindelse med formuleringen af pædagogiske læreplaner blev følgende tiltag i arbejdet med kulturelle udtryksformer og værdier angivet: 1. Tiltag: Værkstedsaktiviteter 2. Tiltag: Musikundervisning 3. Tiltag: Kommunikationsmodellen som sikrer, at børnene mødes anderkendende og at børnene har medindflydelse. 4. Tiltag: At vi som fagpersoner kan videreformildle den måde vi ser det enkelte barn på (sammen med forældrene). Så vi sikrer rammen for barnets nærmeste udviklingszone Illustration 5

20

21 5 ARBEJDET MED ET GODT BØRNEMILJØ SOM EN INTEGRERET DEL AF DET PÆDAGOGISKE ARBEJDE 5.1 ARBEJDET MED ET GODT BØRNEMILJØ Under udarbejdelsen af pædagogiske læreplaner er arbejdet med børnemiljøet beskrevet med følgende ord: Dagtilbuddets beskrivelse: Vi laver observationen og iagttagelser af hvad børnene er optagede af og skaber udvidede rammer så legen kan udvikles og dyrkes (Følge barnets spor) Eksempel: At et rum er indrettet som dukkekrog, idet mange børn er optaget af denne rolleleg. 5.2 ARBEJDET MED BØRNEMILJØVURDERINGER Under udarbejdelsen af pædagogiske læreplaner er anvendelsen af børnemiljøvurderinger til at skabe inkluderende læringsmiljøer beskrevet med følgende ord: Dagtilbuddets beskrivelse: Vi indgår i et tæt samarbejde med forældrene om hvad et godt vuggestueliv er. Vi evaluerer på vores praksis også med andre samarbejdspartnere for at skabe nye og mere udviklingsbetingede læringsmiljøer

22 6 AFSLUTNING Vi vil analysere praksisfortællinger på p-møder og samle vore data i en mappe. Vi vil løbende evaluerer på vores fokuspunkt på p- møder En del af vores data og anaysearbejde vil forefindes på video. Vi laver halvvejs evaluering. Vi bruger kommuniaktionsmodel som pædagogisk redskab. Vi vil få PPR ud og se på visuelle forstyrrelser for at skabe mere "ro" Vi arbejder med værdierne: Anerkendelse Åbenhed og samarbejde Fællesskab

23 Hjernen&Hjertet Hjernen&Hjertet er et IT-system, som Rambøll har udviklet til at understøtte arbejdet med udvikling og dokumentation af kvalitet i dagtilbud. Systemet hedder Hjernen&Hjertet, fordi det forener den logisk-rationelle hjerneaktivitet det er at måle og dokumentere kvalitet, med den hjerteaktivitet, det er at levere kvalitet i samværet med vores fælles børn. Hjernen&Hjertet samler oplysninger fra de pædagogiske læreplaner, oplysninger til pædagogisk tilsyn, Dialogprofiler til brug i forbindelse med forældresamtalerne og andre oplysninger om den pædagogiske kvalitet. Oplysninger fra alle disse forskellige dokumentationsopgaver, suppleret med kommunale nøgletal gør det muligt gennem Hjernen&Hjertet at give alle et bedre overblik over kvaliteten i det pædagogiske arbejde. Du kan læse mere om Hjernen&Hjertet på hjemmesiden: 1