Greve Kommune. ELVERHØJ/Distrikt Syd PÆDAGOGISK LÆREPLAN 0-2 ÅR FRA TIL Hjernen&Hjertet

Transkript

1 Greve Kommune ELVERHØJ/Distrikt Syd PÆDAGOGISK LÆREPLAN 0-2 ÅR FRA TIL Hjernen&Hjertet

2 Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING Indledning Værdier Pædagogiske principper Læringsforståelse 6 2 GENERELLE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE PÆDAGOGISKE LÆREPLANSTEMAER DE OVERORDNEDE LÆRINGSMÅL ARBEJDET MED LÆRINGSMÅL FOR BØRN MED SÆRLIGE BEHOV ARBEJDET MED LÆRINGSMÅL FOR METODER OG AKTIVITETER TIL INKLUSION ARBEJDET MED LÆRINGSMÅL FOR SPROGINDSATSEN ARBEJDET MED OVERGANGE OG SAMMENHÆNG METODER OG AKTIVITETER I ARBEJDET MED OVERGANGE OG SAMMENHÆNG 11 3 PRIORITERING, DOKUMENTATION OG EVALUERING AF ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER FAKTA OM INSTITUTIONEN PRIORITERING - LÆREPLANER VÆRKTØJER TIL DOKUMENTATION METODER TIL EVALUERING DAGTILBUDDETS ANVENDELSE AF EVALUERING TIL UDVIKLING AF DEN PÆDAGOGISKE PRAKSIS 14 4 MÅLSÆTNINGER FOR DE ENKELTE LÆREPLANSTEMAER ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING SOCIALE KOMPETENCER SPROGLIG UDVIKLING KROP OG BEVÆGELSE NATUR OG NATURFÆNOMENER KULTURELLE UDTRYKSFORMER OG VÆRDIER 21 5 ARBEJDET MED ET GODT BØRNEMILJØ SOM EN INTEGRERET DEL AF DET PÆDAGOGISKE ARBEJDE ARBEJDET MED ET GODT BØRNEMILJØ ARBEJDET MED BØRNEMILJØVURDERINGER 23 6 AFSLUTNING 24

3 1 INDLEDNING 1.1 Indledning Områdets fastsatte indledning Dette er Distrikt Syd`s fælles pædagogiske læreplan. Med denne pædagogisk læreplan ønsker vi at vise hvem vi er og hvad det er for et pædagogisk arbejde vi laver for og med børnene. Denne pædagogiske læreplan består af en fællesdel og en institutionsdel. I fællesdelen introduceres læseren til Distrikt Syd, samt forventninger og syn på forældresamarbejdet. Fællesdelen beskriver ligeledes de overordnede værdier, principper, læringsforståelsen og læreplanstemaerne. Definitionen af læreplanstemaerne tjener det formål, at være den forståelse vi anvender, når vi tolker på de institutionsvalgte konkrete projekter og aktiviteter. I fællesdelen er der en samlet beskrivelse af arbejdet med børn med særlige behov (inklusion). Institutionens konkrete arbejde med inklusion og læreplanstemaerne fremgår under punkt 2.2 og punkt 4. Overgangen mellem vuggestue/dagpleje til børnehave og børnehave til SFO/skole er alene beskrevet i fællesdelen, idet det i store træk foregår på samme måde i de forskellige institutioner. I institutionsdelen er der fakta oplysninger om den enkelte institution og en nærmere beskrivelse af institutionens indsats i forhold til sprogstimulering af både et-sprogede og to-sprogede børn. Alle institutioner har beskrevet konkrete projekter fordelt som 0-3 og 3-6 årige (Vesterbo alene 2-6 årige, da de ikke modtager vuggestuebørn) med henblik på at arbejde målrettet med inklusion og læreplanstemaerne. Den pædagogiske læreplan er et arbejdsredskab for alle ansatte i Distrikt Syd. Distrikt Syds`s opgave er, at sikre et udviklende dagtilbud, jf. lov om Dagtilbud og Greve Kommunes retningslinjer på området, for børn i 0-6 års alderen. Greve Kommunes pladsanvisning anviser børn til Distrikt Syd. Distriktet er underlagt Lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (Dagtilbudsloven), mål og rammer for dagtilbud i Greve Kommune samt Børne- og ungepolitikken og Dagtilbudspolitikken. Ud fra Dagtilbudspolitikken har vi valgt at have ekstra fokus på forældresamarbejdet i de kommende år. Distrikt Syd har en fleksibel normering på baggrund af et aftalt enhedstal som indgås hvert efterår for det kommende kalenderår og modtager en fast pris pr. barn pr. år (pengene følger barnet). Hvilket betyder, at børneantal samt personaletimer er varierende. Distrikt Syd består af: Idrætsinstitutionen Lundebo, normeret til 110 enheder i Idrætsbørnehaven Vesterbo, normeret til 50 enheder i Junglen, normeret til 82 enheder i Profil: Sang og Bevægelse Møllehaven,normeret til 105 enheder i Profil: Kultur og Kreativitet Nørregården, normeret til 80 enheder i Profil: Sang og Musik Elverhøj normeret til 118 enheder i 2016 Trylleskoven normeret til 125 enheder i 2016 Grevehaven, normeret til 52 enheder i 2016 Dagtilbuddets indledning

4 I Elverhøj arbejder vi alle ud fra vores definerede kerneopgave (vedtaget i april 2016): "ELVERHØJ LYKKES NÅR VI SAMMRN SKABER RAMMERNE, DER STØTTER DET ENKELTE BARNS TRIVSEL OG POSITIVE UDVIKLING" Vi har den anerkendende tilgang til barnet og i dannelsen af relationerne. Vi er inspirerede af de 10 elementer i Marte Meo. Derudover har vi i samarbejde med Trylleskoven og Grevehaven udarbejdet en politik for Digital Dannelse, som sikrer at vi arbejder med de digitale aspekter for og med børn. Vi efterlever Greve Kommunes Dagtilbudspolitik og har i samarbejde med resten af distriktet ekstra fokus på indsatsområdet omkring forældresamarbejde i Illustration Værdier Områdets fastsatte værdier

5 "Se hvor børnene har deres opmærksomhed, lyt til deres stemme og giv dem rum til deres oplevelser" Læring er en proces, der medfører ændringer i barnet, i retning af øget viden og kompetence som udvider mulighederne for selvbestemmelse og selvstændighed. Alle børn har ressourcer og er aktive medskabere af eget liv. Barnet er medskaber af sin egen læring, en proces som det pædagogiske personale skal støtte, guide og udfordre, hvad enten der er tale om planlagte aktiviteter eller spontant opståede situationer. De voksne skal være det stillads som giver børnene rettighederne til egne oplevelser og som støtter børnenes intentioner gennem anerkendelse. Gennem respekt, omsorg og nærvær mellem barn og voksen sker en læring. Børnene lærer af hinanden ved at iagttage, efterligne og ved at deltage i det sociale fællesskab. Vi tænker i pædagogisk læring frem for skole læring. Det er vigtigt at børnene lærer, at kunne begå sig socialt. Dette sker blandt andet gennem respekt for hvert enkelt barn, hvor vi tager barnet alvorligt og giver det lov til at udtrykke følelser og tanker. De voksnes opgave i forhold til børns læring ligger i at støtte, lede og udfordre barnet. Vi skal skabe miljøer, hvor barnet kan være nysgerrigt, undersøgende og selv være medskaber af egen læringsproces. Vi ønsker at støtte det enkelte barn i dets udvikling og presser ikke barnet til noget det endnu ikke tør eller magter. Vi vil støtte og hjælpe barnet til at turde lidt mere. I Distrikt Syd efterlever alle instituitionerne vores overordnede fælles værdier, derudover har den enkelte institution sit eget værdigrundlag. Dagtilbuddets værdier Vi ser, hvor vores børns interesser eller opmærksomhed er, og tilpasser aktiviteterne efter dette. Vi sætter ord på barnets følelser, guider og giver barnet en tydelig start og slutning. Vi arbejder med board-marker piktogrammer. Vi laver aldersopdelte aktiviteter på tværs af stuer. 1.3 Pædagogiske principper Områdets fastsatte pædagogiske principper 1. Princip: Ligeværdighed 2. Princip: Fællesskab Dagtilbuddets principper 1. Princip: Vi arbejder med "Fri for Mobberi" i samlinger. Ligeværdighed findes i både barn/barn, barn/voksen og voksen/voksen relationen. 2. Princip: Fællesskabet forstås ud fra det inkluderende fællesskab. Vi arbejder både med stuens og husets fællesskab. Det store og det lille

6 1.4 Læringsforståelse Områdets fastsatte læringsforståelse Gennem respekt, omsorg og nærvær mellem barn og voksen sker en læring. Børnene lærer af hinanden ved at iagttage, efterligne og ved at deltage i det sociale fællesskab. Vi tænker i pædagogisk læring frem for skole læring. Det er vigtigt at børnene lærer, at kunne begå sig socialt. Dette sker blandt andet gennem respekt for hvert enkelt barn, hvor vi tager barnet alvorligt og giver det lov til at udtrykke følelser og tanker. De voksnes opgave i forhold til børns læring ligger i at støtte, lede og udfordre barnet. Vi skal skabe miljøer, hvor barnet kan være nysgerrigt, undersøgende og selv være medskaber af egen læringsproces. Vi ønsker at støtte det enkelte barn i dets udvikling og presser ikke barnet til noget det endnu ikke tør eller magter. Vi vil støtte og hjælpe barnet til at turde lidt mere. Vi arbejder med følgende læringsrum: 1.Voksenskabt læring: Den voksne går foran barnet. 2.Voksenstøttet læring: Den voksne går ved siden af barnet. 3.Leg og spontane oplevelser: Den voksne går bag barnet. Innovation: Børn er nysgerrige og har ofte en anden forestilling om, hvordan tingene hænger sammen end os voksne. Vi skal turde gribe fat i børnenes ideer og tanker og se på dem som små innovative og kreative projekter. Vi skal turde gribe fat i hinandens ideer, som måske ved første øjekast virker umulige at realisere, vi skal turde at afprøve noget nyt og lade os inspirere af det, der sker. Nogle gange kan det måske være nødvendigt at bryde de regler, der er gældende i institutionen. Det er en balancegang, hvor de voksne skal være tydelige overfor børnene og forklarer at lige nu må man godt gøre sådan, men i morgen kan det være anderledes. Det er børn ofte ret gode til at forstå, hvis de voksne forklarer sammenhængen for dem. Vi håber, at vi ved at være åbne overfor nye og anderledes idéer, kan være med til at skabe kreative børn, der tænker ud boksen. Digital: I Distrikt Syd arbejder vi i pædagogisk øjemed med Ipads og/eller computere for, at fremme børnenes udvikling læring og sikre at de stifter kendskab med moderne medier. Hver institution har lavet deres egen digitale handleplan hvori der er beskrevet hvordan man forholder sig til digital dannelse, og hvilke tiltag der arbejdes med. Medierne bruges endvidere som led i at få nedskrevet børnenes fortællinger, at spille spil eller søge relevante oplysninger i forhold til pædagogiske aktiviteter. Dagtilbuddets læringsforståelse I Elverhøj har der været 2 medarbejdere på kursus i Digital Dannelse, de har i samarbejde med medarbejderne fra Grevehaven og Trylleskoven udarbejdet en politik for digital dannelse gældende for alle 3 institutioner. Den digitale verden er en integreret del af det pædagogiske arbejde. Politikken ligger på vores hjemmeside. Vi arbejde med bevidstgørelsen af, hvad voksenstyret og selvvalgt leg udvikler. Vi er nærværende voksne. Vi arbejder med rum i rummet og det fleksible rum, der skaber muligheder frem for begrænsninger. Vi rammesætter og er tydelige og anerkendende. vi arbejder med board-marker piktogrammer. vi arbejder med de 3 læringsrum i vores planlægning af de forskellige PLP-temaer, hvor vi bruger EVAskemaer.

7 Illustration 2

8 2 GENERELLE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE PÆDAGOGISKE LÆREPLANSTEMAER 2.1 DE OVERORDNEDE LÆRINGSMÅL Områdets fastsatte overordnede læringsmål: At børnene er medskabere af deres eget liv At vi praktiserer de 3 læringsrum At børnene mødes anerkendende Dagtilbuddets overordnede læringsmål: Vi er nærværende, tilstedeværende voksne. Vi er tydelige voksne, der er opmærksomme på verbal/nonverbal kommunikation. Vi er inspirerede af de 10 elementer i Marte Meo Vi ser det enkelte barn i fællesskabet. 2.2 ARBEJDET MED LÆRINGSMÅL FOR BØRN MED SÆRLIGE BEHOV Områdets fastsatte læringsmål for børn med særlige behov: I det daglige pædagogiske arbejde deltager alle børn på hver deres niveau og med den nødvendige hjælp. De voksne må være rummelige og sikre, at det pædagogiske arbejde tilrettelægges på en sådan måde, at fællesskabet kan rumme det enkelte barn eller gruppen, der har et særligt behov. Alle børn i Distrikt Syd har krav på et forpligtende fællesskab, som vi ved hjælp af selvopmærksomhed på egen praksis og daglig refleksion, sikrer. Der hvor rammerne ikke giver børnene denne mulighed, vil vi i tæt samarbejde med PPR sikre optimale muligheder for det enkelte barn På institutionsniveau tager vi udgangspunkt i et miljø som vi vil undersøge. Dette gør vi fordi vi ønsker at der arbejdes med et perspektivskifte fra individ til system, der må bestræbe sig på at være optimalt for alle børn. Inkluderende institutioner eller en inkluderende pædagogik fokuserer på, hvordan der kan udvikles støttende læringsmiljøer, som inkluderer og imødekommer alles behov. I sådan en forståelse bliver inklusion et alment pædagogisk anliggende og ikke som hidtil kun et speciel eller socialpædagogisk. I Distrikt Syd har der i de enkelte institutioner været forskellige strategier for, hvilke medarbejdere der igennem de senere år har deltaget i Inklusionskurser: Nogle i uge kurserne, andre i diplomuddannelsen. Nogle har haft alle medarbejdere af sted og andre alle pædagogerne. Når vi i Distrikt Syd får kendskab til et barn med særlig behov, sikrer vi, at alle voksne ved, at dette barn har brug for særlig støtte og omsorg i en periode. Det kan være en forældre der kommer og fortæller om f.eks. et dødsfald i familien. Vi er nu særlig opmærksomme på dette barn. Hvad har barnet brug for? Hvilken indsats skal vi komme med? Børn reagerer forskelligt og det er derfor vigtigt at have øje for dette. Nogle børn bliver stille, triste og kede af det. Nogle børn bliver vrede og voldsomme. Nogle har brug for at snakke og blive forstået. Her er det vigtigt, at vi ser barnet, så barnet altid får den rette omsorg. Dagtilbuddets læringsmål for børn med særlige behov:

9 I Elverhøj tager vi udgangspunkt i det enkelte barns udviklingszone og tilrettelægger vores aktiviteter ud fra dette. Vi opretter løbende små grupper på tværs af stuerne, f.eks. sprog- og motorikgrupper, til at imødekomme særlige behov for det enkelte barn. I Elverhøj er der en basisgruppe med op til 6 børn inden for autismespektrumforstyrrelser. Disse børn er særligt visiterede, men hele huset har stor gavn af den ekspertise, der er hos denne gruppe. 2.3 ARBEJDET MED LÆRINGSMÅL FOR METODER OG AKTIVITETER TIL INKLUSION Områdets fastsatte metoder og aktiviteter til inklusion: I Distrikt Syd kan følgende iværksættes efter behov: Indsats efter vores Sorg og kriseplan. Vi kan med forældrenes samtykke indstille til PPR( småbørnskonsulent, talepædagog, psykolog og fysioterapeut). Vi kan søge hjælp og støtte hos ressourcepædagogerne/boosterforløb Vi kan søge støttepædagog. Det enkelte barn drøftes i personalegruppen Åben rådgivning og eller tværfaglig gruppe: samarbejde med psykolog, talepædagog, sunhedsplejerske og sagsbehandler Anvendelse af Marte Meo Hverdagsfortællinger/praksisfortællinger For Lundebo og Vesterbo bruges metoden "Den Pædagogiske Bagdør" fra den pædagogiske idræt, fast i tilrettelæggelsen af alle aktiviteter, der sikrer at alle børn kan deltage i en aktivitet med deres egne forudsætninger. Dagtilbuddets metoder og aktiviteter til inklusion: Vi har et tæt samarbejde med PPR og har speciel viden i kraft af vores basisgruppe. Vi opdeler børn i mindre grupper udfra det enkelte barns behov. 2.4 ARBEJDET MED LÆRINGSMÅL FOR SPROGINDSATSEN Områdets fastsatte overordnede sprogindsats: Ved behov foretages der sprogvurdering af de 3 årige, og kommende skolebørn Ved behov udarbejder vi TRAS Dialogisk læsning Hver institution har 1-2 medarbejdere, med særlige kompentencer og uddannelse indenfor Sprogpakken. De enkelte institutioner har derudover beskrevet deres indsats vedrørende sprog Dagtilbuddets sprogindsats:

10 Udover at foretage sprogvurderinger og TRAS ved behov, arbejdes der løbende med sprogudvikling, både i hverdagen og i mindre sproggrupper, der er sammensat ud fra børnenes individuelle behov. Der arbejdes løbende med sprogsforståelse i den daglige kontakt med børnene og ved samling (brug af boardmarker piktogrammer) samt ved spisesituationer (sætte ord på, dialog med børnene) Der er 2 sprogansvarlige med særlig viden omkring sprog og sprogudvikling i huset. Vi arbejder med hele sprogpakken, såsom fortællinger og dialogisk læsning. 2.5 ARBEJDET MED OVERGANGE OG SAMMENHÆNG Områdets fastsatte arbejde med overgange: Vores overordnede mål for arbejdet, er at gøre overgangene i barnets liv så glidende og naturlige som muligt. Det kræver naturligvis et tæt forældresamarbejde, dialog og forventningsafstemning omkring muligheder, behov osv. Det er altid hensigtsmæssigt, at forberede børnene på de nye omgivelser de skal indgå i. Derfor prioriterer vi besøg for at lette overgangene. Da vores institutioner har forskellig kultur og tilrettelægger overgangen fra hjem/dagpleje til daginstitution lidt forskelligt, skal forældrene søge information i det konkrete dagtilbud. Det er vigtigt for en vellykket og tryg overgang at få aftaler i stand om hvordan barnets start skal foregå, så der kan tages hensyn til det enkelte barn/families behov. Vi efterlever Greve kommunes retningslinjer for overgang mellem børnehave og skole/sfo, hvilket indebærer personalets samarbejde med skole/sfo, såsom møder og besøg m.m i den udstrækning det er muligt. Vi afholder forældresamtaler omkring skolestart/skoleparathed med udgangspunkt i materialet Dialogprofil. Tidspunktet er varierende efter skoleområde. På disse møder tales der blandt andet om, hvad henholdsvis forældre og personale kan gøre for at støtte barnets udvikling frem mod skolestart. I institutionen støtter vi blandt andet børnenes udvikling ved at lave forskelige former for aktiviteter, der er målrettet de kommende skolebørn. Disse aktiviteter kan være forskellige fra institution til institution. Samtidig vil der i det pædagogiske arbejde blive stillet større og større krav til børnene blandt andet omkring selvhjulpen hed og ansvar, samt at kunne udføre en bunden/pålagt opgave. Herudover vil børnene også få nogle privilegier, som kun de store børn får. Dagtilbuddets arbejde med overgange og sammenhæng:

11 Når vi modtager et barn udefra, uanset om det er et vuggestuebarn eller et børnehavebarn, sender vi en lille velkomstfolder til barnet og dets forældre, hvor der står, hvilket stue barnet skal gå på og navnet på de voksne, der er tilknyttet stuen. Samtidig får forældrene deres login til Børneintra. I velkomstfolderen opfordrer vi barnet og forældrene at komme på besøg eller ringe inden opstart, så der kan aftales individuelt ud fra barnets behov og vores erfaring omkring indkøring. Vi har ikke faste besøgsdage for dagplejen, da det er sjældent, at vi modtager børn derfra. Vi udarbejder dialogprofil på barnet inden for de første 3 måneder, og denne danner grundlag for en forældresamtale. Når et barn overgår fra vuggestuedelen til børnehavedelen, udarbejdes der en ny dialogprofil, som bruges både til den interne overlevering, og til at danne grundlag for en kort forældresamtale om barnets trivsel efter opstart i børnehavedelen. Det er vuggestuen der ca. 1 måned før overflytning til børnehavegruppen, orienterer forældrene om, hvilken stue barnet skal gå på. Børnehaven afleverer ca. 2-3 uger før start en lille velkomstfolder til barnet. Vuggestuen introducerer barnet til den nye stue ved besøg, der intentiveres op til stueskift. Disse besøg vil som oftest starte max. 2 uger før, men tilpasses det enkelte barn. Det sidste år inden skolestart samles den ældste årgang på en stue (Troldene). Der udarbejdes dialogprofil, der bruges til en afsluttende forældresamtale og som overlevering af barnet mellem dagtilbud og SFO/skole 2.6 METODER OG AKTIVITETER I ARBEJDET MED OVERGANGE OG SAMMENHÆNG Områdets fastsatte metoder og aktiviteter for arbejdet med overgange og sammenhæng: Overgang fra hjem/dagpleje til daginstitution.: - Besøg af enhver karakter i den udstrækning det giver mening i tiden op til det konkrete skifte i barnets liv. Det kan være forældre/øvrig familie, dagpleje eller vuggestuepersonale, der sammen med barnet tager på besøg det nye sted. Jo tættere på overgangen, jo oftere besøg. - Opstartsmøde med forældrene når barnet starter Overgang fra børnehave til SFO/skole: - Løbende forberedelse af børn og forældre ved at stille større krav omkring selvhjulpenhed og ansvar - Besøg og tæt samarbejde med SFO/skole - Dialogprofil + samtale -Her er jeg portræt udarbejdes og medbringes af barnet ved opstart på SFO - Lige før overgangen til SFO/skole, vil institutionen afholde en farvel dag /fest. Dagtilbuddets metoder og aktiviteter for arbejdet med overgange og sammenhæng:

12 Et barn flytter i børnehave d. 1. i den måned barnet fylder 3. Ved overgangen til børnehaven fra vuggestuen, begynder barnet at komme på besøg på stuen ca. 2 uger før d. 1. Besøgene tilrettelægges i samarbejde mellem stuerne. Der tages udgangspunkt i det enkelte barns tryghed og behov. Nogle børn har brug for mere forberedelse end andre. Efterhånden som skiftet nærmer sig, vil besøgene blive hyppigere og længere, og ikke hver gang vil der være en voksen med fra vuggestuen. Barnet bliver tryg ved den nye stue og voksne, ser sin nye garderobe mm, så det er forberedt på skiftet. Der laves overlevering mellem personalet ved hjælp af dialogprofilen, som udarbejdes sammen og efterfølgende danner grundlag for en kort trivselssamtale med forældrene, i ht Greve Kommunes retningslinier for overgange. Illustration 3

13 3 PRIORITERING, DOKUMENTATION OG EVALUERING AF ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER 3.1 FAKTA OM INSTITUTIONEN Dagtilbuddets beskrivelse: Elverhøj Pædagogisk leder Anne-Marie Krab Larsen Jerismosevej Greve, tlf Elverhøj har ledelsesmæssig samdrift sammen med Trylleskoven og Grevehaven Elverhøj er en integreret institution med et gennem snit på 118 enheder i 2016 fra 0-6 år incl. 12 enheder, svarende til 6 børn i en basisgruppe for børn primært inden for autismespektrumsforstyrrelser. Elverhøj har frokostordning til børnehavebørnene Vi arbejder efter pengene følger barnet. Der er ansat pr. 1. maj 2016 ansat: 7 pædagoger 9 pædagogmedhjælpere 1 køkkenassistent Basisgruppen har en særlig normering, hvor der er ansat 3 pædagoger. Børnene er fordelt på 2 vuggestuegrupper og 3 børnehave grupper og en basisgruppe. I børnehaven er den ene stue for den ældste årgang (storbørnsgruppe-stue). Elverhøj ligger i Greve by, og har primært ressourcestærke familier. 3.2 PRIORITERING - LÆREPLANER Under udarbejdelsen af pædagogiske læreplaner er følgende prioritering af de enkelte læreplanstemaer angivet: Alle læreplanstemaer har bidraget lige meget til børnenes udvikling. Kommentar Da vi ser alle læreplanstemaer for værende lige vigtige, er prioriteringen lige høj.

14 3.3 VÆRKTØJER TIL DOKUMENTATION Under udarbejdelsen af pædagogiske læreplaner er det angivet, at følgende værktøjer særligt benyttes til dokumentation af arbejdet med læreplanerne: Praksisfortællinger Foto Video Iagttagelser/observationer EVA-skemaer Børneintra Dialogprofiler 3.4 METODER TIL EVALUERING I forbindelse med udarbejdelsen af læreplanerne er det angivet, at der er benyttet følgende metoder til at evaluere arbejdet med læreplanerne: TRAS Læringshistorier Brugertilfredshedsundersøgelser EVA Dialogprofiler 3.5 DAGTILBUDDETS ANVENDELSE AF EVALUERING TIL UDVIKLING AF DEN PÆDAGOGISKE PRAKSIS I forbindelse med udarbejdelsen af læreplanerne er det angivet, hvordan evalueringer skal anvendes til udvikling af den pædagogiske praksis: Personalet bruger løbende deres evalueringer, når der planlægges nye forløb. Evalueringerne bruges som erfaringsgrundlag for dialog omkring den daglige pædagogiske praksis, både internt, med samarbejdspartnere samt forældre Illustration 4

15

16 4 MÅLSÆTNINGER FOR DE ENKELTE LÆREPLANSTEMAER 4.1 ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING SAMMENHÆNG I forbindelse med formuleringen af pædagogiske læreplaner for den nuværende periode er følgende fokus for jeres arbejde (sammenhæng) med alsidig personlig udvikling angivet: Vi støtter børn i at udvikle sig til selvstændige og alsidige mennesker, som føler sig værdifulde og som kan indgå i et fællesskab. MÅLSÆTNING OG TEGN I forbindelse med formuleringen af pædagogiske læreplaner for den nuværende periode er følgende overordnede mål for arbejdet med alsidig personlig udvikling angivet: Dagtilbuddets overordnede mål: Vi vil opnå at børn: Føler og oplever tryghed, tillid, respekt, glæde og omsorg. Tror på sig selv og egen formåen, og at deres selvværd og selvtillid styrkes Udvikler en forståelse af hvem de selv er, således at de får kendskab til egne grænser og kan sige til og fra. Udvikler sig kreativt og fantasifuldt Følgende tegn på læring hos børnene blev formuleret: 1. Tegn: Tror på sig selv samt føler sig ønsket, anerkendt og værdsat. 2. Tegn: Kan begå sig i et fællesskab. 3. Tegn: Trives og tør udfolde sig. 4. Tegn: Kan sige til og fra. 5. Tegn: Børnegruppen generelt:kan udtrykke egne grænser. 6. Tegn: Barnet kan lytte til andre 7. Tegn: Barnet kan modtage beskeder 8. Tegn: Barnet er motiveret for kreativitet og fantasifulde udfordringer. 9. Tegn: Barnet er opmærksom på hinandens styrker (socialt samspil) TILTAG I forbindelse med formuleringen af pædagogiske læreplaner blev følgende tiltag i arbejdet med alsidig personlig udvikling angivet: 1. Tiltag: Der er lydhørhed overfor børns nysgerrighed, interesser og ønsker. 2. Tiltag: Børnene inddrages i planlægning og organisering. 3. Tiltag: Børnenes leg og fantasi prioriteres højt. 4. Tiltag: Vi arbejder med tre læringsrum: Foran barnet, ved siden af barnet, bag ved barnet 5. Tiltag: Der er fokus på det enkelte barns kompetencer og styrker

17 4.2 SOCIALE KOMPETENCER SAMMENHÆNG I forbindelse med formuleringen af pædagogiske læreplaner for den nuværende periode er følgende fokus for jeres arbejde (sammenhæng) med sociale kompetencer angivet: Vi støtter børns evne til at kunne indgå i et fællesskab med respekt for andre og mulighed for oplevelser, samarbejde og udvikling. Vi arbejder ud fra barneperspektivet således at vi barnet som medspiller i sin egen hverdag. Det vil sige at barnet skal inddrages i planlægning og organisering af det pædagogiske arbejde, således at leg og læring kommer til at tage udtryk i barnets interesser, ønsker og livshistorie. Det vil sige at kunne inspirere uden at være styrende, således at børnenes tanker og ideer får en fremtrædende plads. MÅLSÆTNING OG TEGN I forbindelse med formuleringen af pædagogiske læreplaner for den nuværende periode er følgende overordnede mål for arbejdet med sociale kompetencer angivet: Dagtilbuddets overordnede mål: Vi vil opnå at børn: Lærer at respektere andre og udvikler empati. Kan indgå i relationer til andre mennesker. Opnår gode og positive relationer. Etablerer venskaber og lærer hvordan de kontakter andre. Giver plads til andre i legen Følgende tegn på læring hos børnene blev formuleret: 1. Tegn: Barnet kan lytte til andre, tager hensyn til andres behov, kan vente på. at det bliver deres tur. 2. Tegn: Barnet har og kan udtrykke empati for andre, udviser glæde og tilfredshed. 3. Tegn: Barnet har kendskab til og kan praktisere demokratiske værdier f.eks. medbestemmelse. 4. Tegn: Barnet kan følge normer og regler. 5. Tegn: Barnet kan samarbejde og tilsidesætte egne behov. 6. Tegn: Barnet tør udfolde sig og være sig selv. 7. Tegn: Barnet oplever og deltager i fællesskaber. 8. Tegn: Barnet søger hjælp hos en voksen TILTAG I forbindelse med formuleringen af pædagogiske læreplaner blev følgende tiltag i arbejdet med sociale kompetencer angivet: 1. Tiltag: Styrke børn i at anerkende og respektere forskelligheder, og i det daglige at have øje for børns behov for støtte og vejledning i f.eks. at kunne indgå i leg. 2. Tiltag: Lære børn at se ressourcer hos andre. 3. Tiltag: Præsentere børn for demokratiske værdier 4. Tiltag: Styrke venskaber 5. Tiltag: Skabe muligheder for aktiviteter og leg 6. Tiltag: Give barnet en tryg base med kendte voksne og børn.

18 7. Tiltag: Vise børn omsorg, være nærværende samt vise dem tillid, respekt og ligeværdighed. 8. Tiltag: Lære børn at sætte ord på egne følelser og vise omsorg for andre. 4.3 SPROGLIG UDVIKLING SAMMENHÆNG I forbindelse med formuleringen af pædagogiske læreplaner for den nuværende periode er følgende fokus for jeres arbejde (sammenhæng) med sproglig udvikling angivet: Vi støtter børn i at kunne kommunikere via talesprog, billedsprog, kropssprog, dialogisk læsning m.v. Tilrettelægger vores praksis, så børn bliver tilgodeset ud fra den enkeltes særlige behov, ved at opdele børnene i mindre grupper i løbet af dagen. Arbejder tværfagligt og indhenter ekspertise, hvor/når behovet opstår. MÅLSÆTNING OG TEGN I forbindelse med formuleringen af pædagogiske læreplaner for den nuværende periode er følgende overordnede mål for arbejdet med sproglig udvikling angivet: Dagtilbuddets overordnede mål: Vi vil opnå at børn: Udvikler evnen til at forstå og benytte et alsidigt og nuanceret sprog. Bliver i stand til at sætte ord på egne behov og følelser. Bruger sproget til at håndtere konflikter og/eller være i konflikten med hjælp fra en voksen. Bliver opmærksomme på sammenhænge mellem det talte og det skrevne sprog - at bogstaver kan blive til ord og navne. Kan tale i en forsamling, lytte til andre og løse små givne opgaver. Kan kommunikere og opleve glæden ved at blive hørt og forstået. Følgende tegn på læring hos børnene blev formuleret: 1. Tegn: Anvender et alderssvarende spsrog 2. Tegn: Bruger sproget til at give udtryk for egne behov og følelser samt til konfliktløsning 3. Tegn: Leger med sproget, danner rim ord og "legeskriver". 4. Tegn: Børnegruppen generelt:fortæller historier. 5. Tegn: Interesser sig for og bruger bøger, sprogstimulerende spil m.m. 6. Tegn: Tør tale, svare på og stille spørgsmål 7. Tegn: Kan kommunikere og opleve glæden ved at blive hørt og forstået 8. Tegn: Bruger sproget til at håndtere konflikter 9. Tegn: Bruger fantasien i leg både med andre børn og alene. TILTAG I forbindelse med formuleringen af pædagogiske læreplaner blev følgende tiltag i arbejdet med sproglig udvikling angivet:

19 1. Tiltag: Kommunikerer med børn. 2. Tiltag: Benytte os af sang, teater, rim og remser, oplæsning/fortælling 3. Tiltag: Lære børn at lege med samt bruge og blive fortrolig med tale og kropssprog. 4. Tiltag: Sørge for at bøger altid er tilgængelige og at højtlæsning er en del af hverdagen. 5. Tiltag: Lære børnene at kunne sætte ord på deres behov og følelser. Eks. jeg bliver ked af det. 6. Tiltag: Anvende relevante metoder og materialer, som støtter børns sproglige udvikling, såsom dialogisk læsning, fordybelse i historiefortælling. 7. Tiltag: Arbejde med børns sprog ud fra alder og udviklingsniveau også i mindre sproggrupper 4.4 KROP OG BEVÆGELSE SAMMENHÆNG I forbindelse med formuleringen af pædagogiske læreplaner for den nuværende periode er følgende fokus for jeres arbejde (sammenhæng) med krop og bevægelse angivet: Vi støtter børns motoriske udvikling. Vi er opmærksomme på børns sundhed, ernæring og hygiejne. Vi har hver uge mindre grupper i vores motorikrum eller PPR's bevægelseskælder. MÅLSÆTNING OG TEGN I forbindelse med formuleringen af pædagogiske læreplaner for den nuværende periode er følgende overordnede mål for arbejdet med krop og bevægelse angivet: Dagtilbuddets overordnede mål: Vi vil opnå at børn: Udvikler motoriske kompetencer - styrke, vedholdenhed, udholdenhed og bevægelighed. Har kendskab til kostens betydning for sundhed. Udvikler forståelse for betydning af almindelig god hygiejne. Lærer at mærke/regulere sig selv. Følgende tegn på læring hos børnene blev formuleret: 1. Tegn: Barnet anstrenger sig og afprøver sig selv fysisk. 2. Tegn: Barnet bruger sin krop samt udviser lyst til at udvikle grovmotoriske færdigheder 3. Tegn: Barnet mestrer finmotorikken på et alderssvarende niveau. 4. Tegn: Barnet giver udtryk for og reagerer på, at de fryser / sveder, at de er sultne eller tørstige o.s.v. 5. Tegn: Barnet kender forskel på, hvad der er sundt og mindre sundt TILTAG I forbindelse med formuleringen af pædagogiske læreplaner blev følgende tiltag i arbejdet med krop og bevægelse angivet: 1. Tiltag: Vi vil opfordre børn til at bruge de mange bevægelsesudfordringer, der findes både inde og ude. 2. Tiltag: Vi vil bruge de nærliggende legepladser og naturområder. 3. Tiltag: Vi vil igangsætte kreative aktiviteter, som styrker finmotorikken 4. Tiltag: Vi vil stille diverse materialer og redskaber til rådighed for børn

20 5. Tiltag: Vi vil arbejde med temaer om kost. 4.5 NATUR OG NATURFÆNOMENER SAMMENHÆNG I forbindelse med formuleringen af pædagogiske læreplaner for den nuværende periode er følgende fokus for jeres arbejde (sammenhæng) med naturen og naturfænomener angivet: Vi støtter børns muligheder for at opleve og få kendskab til naturen og dens fænomener. MÅLSÆTNING OG TEGN I forbindelse med formuleringen af pædagogiske læreplaner for den nuværende periode er følgende overordnede mål for arbejdet med natur og naturfænomener angivet: Dagtilbuddets overordnede mål: Vi vil opnå at børn: Har kendskab til vores omkringliggende natur Lærer at færdes i, respektere og passe på naturen. Har kendskab til de mest almindelige dyr, insekter og blomster. Har kendskab til de fire elementer ild, vand, jord og luft. Har kendskab til årstiderne Følgende tegn på læring hos børnene blev formuleret: 1. Tegn: Barnet viser glæde ved at færdes i naturen og passer på den 2. Tegn: Barnet går på opdagelse i og har respekt for naturen 3. Tegn: Barnet er opsøgende og udviser nysgerrighed i forhold til dyr, fugle, insekter og blomster. 4. Tegn: Barnet stiller spørgsmål om naturen og har lyst til at eksperimentere. 5. Tegn: Barnet er opmærksom på årstiderne farver, kulde og varme, træer og planter, dyreliv o.s.v. TILTAG I forbindelse med formuleringen af pædagogiske læreplaner blev følgende tiltag i arbejdet med natur og naturfænomener angivet: 1. Tiltag: Vi benytter vores omkringliggende natur og lære børnene at passe på naturen. 2. Tiltag: Vi lærer børnene at bruge deres sanser, at lægge mærke til f. eks dyr, planter, dufte og lyde. 3. Tiltag: Vi undersøger og oplever naturen sammen med børnene. 4. Tiltag: Vi læser bøger om f.eks. dyr, fugle, insekter og blomster. 5. Tiltag: Vi skaber et undersøgende nysgerrigt miljø, med tid til fordybelse, og inddrager digitale medier i dette (Ipad) 6. Tiltag: Vi afholder en årlig blomsterfest, der handler om hvordan planter bliver til. 7. Tiltag: Vi opdeler børn på tværs af alder (VG og BH) så de lærer af hinanden hvordan man passer på naturen.

21 4.6 KULTURELLE UDTRYKSFORMER OG VÆRDIER SAMMENHÆNG I forbindelse med formuleringen af pædagogiske læreplaner for den nuværende periode er følgende fokus for jeres arbejde (sammenhæng) med kulturelle udtryksformer og værdier angivet: Vi giver børn mulighed for at møde forskellige kulturer, mulighed for at opleve forskellige udtryksformer og afprøve sig selv i forhold til disse. MÅLSÆTNING OG TEGN I forbindelse med formuleringen af pædagogiske læreplaner for den nuværende periode er følgende overordnede mål for arbejdet med kulturelle udtryksformer og værdier angivet: Dagtilbuddets overordnede mål: Vi vil opnå at børn: Lærer om dansk kultur og får kendskab til forskellige traditioner både i og udenfor institutionen (f.eks. jul og fastelavn). Lærer om og bliver præsenteret for andre kulturer, historiske og kulturelle forskelle. Har kendskab til forskellige udtryksformer. Stifter bekendtskab med kultur, kunst, historie musik og dramatik. Følgende tegn på læring hos børnene blev formuleret: 1. Tegn: Barnet viser eller udtrykker forståelse for forskellige traditioner f.eks. hvorfor vi holder jul. 2. Tegn: Barnet viser og udtrykker forståelse for kulturelle forskelligheder. 3. Tegn: Barnet udtrykker glæde ved og benytter forskellige udtryksformer som f.eks. maling og ler. 4. Tegn: Barnet udtrykker glæde ved dramatik, sang og musik. TILTAG I forbindelse med formuleringen af pædagogiske læreplaner blev følgende tiltag i arbejdet med kulturelle udtryksformer og værdier angivet: 1. Tiltag: Vi vil gå på biblioteket, læse bøger og snakke om traditioner, jul, fastelavn. o.s.v. 2. Tiltag: Vi vil pynte op i institutionerne ved de forskellige højtider med udsmykning laveet af børnene 3. Tiltag: Vi vil præsenterer børnene for forskellig kultur (teater, biograf i Portalen, seværdigheder i nærmiljøet. 4. Tiltag: Vi vil læse bøger om andre kulturer, lave teater, spille musik, danse og synge med børnene. 5. Tiltag: Vi vil give børnene mulighed for at arbejde med forskellige udtryksformer. Illustration 5

22

23 5 ARBEJDET MED ET GODT BØRNEMILJØ SOM EN INTEGRERET DEL AF DET PÆDAGOGISKE ARBEJDE 5.1 ARBEJDET MED ET GODT BØRNEMILJØ Under udarbejdelsen af pædagogiske læreplaner er arbejdet med børnemiljøet beskrevet med følgende ord: Dagtilbuddets beskrivelse: I Elverhøj arbejder vi ud fra barneperspektivet, hvor vi ser på hvilke tegn på læring, der er sket hos børnene - hvilke "spor"/signaler giver det personalet om det videre arbejde. Som beskrevet tidligere tager vi udgangspunkt i barnet og lytter til, hvor barnet er i læringsprocessen. Vi går altså foran barnet, ved siden af barnet og bagved barnet også når det gælder børnemiljøet 5.2 ARBEJDET MED BØRNEMILJØVURDERINGER Under udarbejdelsen af pædagogiske læreplaner er anvendelsen af børnemiljøvurderinger til at skabe inkluderende læringsmiljøer beskrevet med følgende ord: Dagtilbuddets beskrivelse: Med udgangspunkt i børnemiljøvurderingerne og de spor børnene sætter, vil vi løbende tilpasse vores læringsrum, så det følger børnenes aktuelle udvikling.

24 6 AFSLUTNING Denne læreplan er en aktiv del af Elverhøjs pædagogiske virke, hvor vi med udgangspunkt i vores årshjul samt Greve Kommunes Dagtilbudspolitik, planlægger vores pædagogiske tiltag for at udvikle og stimulere det enkelte barn. Vi findes på

25 Hjernen&Hjertet Hjernen&Hjertet er et IT-system, som Rambøll har udviklet til at understøtte arbejdet med udvikling og dokumentation af kvalitet i dagtilbud. Systemet hedder Hjernen&Hjertet, fordi det forener den logisk-rationelle hjerneaktivitet det er at måle og dokumentere kvalitet, med den hjerteaktivitet, det er at levere kvalitet i samværet med vores fælles børn. Hjernen&Hjertet samler oplysninger fra de pædagogiske læreplaner, oplysninger til pædagogisk tilsyn, Dialogprofiler til brug i forbindelse med forældresamtalerne og andre oplysninger om den pædagogiske kvalitet. Oplysninger fra alle disse forskellige dokumentationsopgaver, suppleret med kommunale nøgletal gør det muligt gennem Hjernen&Hjertet at give alle et bedre overblik over kvaliteten i det pædagogiske arbejde. Du kan læse mere om Hjernen&Hjertet på hjemmesiden: 1