LOKALPLAN C STATIONSOMRÅDET I VORDINGBORG November AFDELING FOR PLAN OG BY vordingborg.dk

Transkript

1 LOKALPLAN C STATIONSOMRÅDET I VORDINGBORG November 2017 AFDELING FOR PLAN OG BY vordingborg.dk

2 Kommune- og lokalplaner Kommunalbestyrelsen har den 22. marts 2018 vedtaget kommuneplantillæg nr. 36. Forslaget er offentliggjort på kommunens hjemmeside den 27. marts Forslaget til kommuneplantillægget har været i høring fra den 6. dec frem til den 7. feb Retsvirkning Lokalplanen har den retsvirkning, at ejendomme, der er omfattet af planen, ifølge Planlovens 18 kun må udstykkes, bebygges eller i øvrigt ændre anvendelse i overensstemmelse med planens bestemmelser. Forhold der kan påklages Vedtagelsen kan ifølge 58 stk. 1, nr. 4 i Planloven påklages til Natur- og Miljøklagenævnet af enhver, der må antages at have en væsentlig, individuel interesse i sagens udfald. Det er kun retlige spørgsmål, der kan påklages. Det vil sige, at du f.eks. kan klage, hvis du ikke mener, at kommunen har haft hjemmel til at træffe afgørelsen. Du kan derimod ikke klage over, at Kommunen efter din mening burde have truffet en anden afgørelse. Klagevejledning Hvis du ønsker at klage over denne afgørelse, kan du klage til Planklagenævnet. Du klager via Klageportalen og Klagen sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. Når du klager, skal du betale et gebyr (pt. 900 kr. for privatpersoner og 1800 kr. for organisationer og virksomheder). Du betaler gebyret med betalingskort i Klageportalen. Klagefristen er den 10. april 2018 kl. 23:59. Som udgangspunkt afvises klager, der fremsendes uden om Klageportalen. Hvis du ønsker fritaget for at bruge Klageportalen, skal du sende en begrundet anmodning til den myndighed, der har truffet afgørelse i sagen. Anmodningen videresendes til Planklagenævnet, som afgør hvorvidt anmodningen kan imødekommes. Hvis du vil indbringe spørgsmål om planens lovlighed for domstolene, skal dette ske inden 6 måneder fra datoen for planens offentliggørelse. Om Kommune- og Lokalplaner Kommuneplanen er den overordnede plan, som indeholder overordnede målsætninger for kommunens udvikling samt overordnede rammer for arealanvendelsen, dvs. hvor der kan være boliger, erhverv, butikker, skoler m.v. En lokalplan indeholder mere detaljerede retningslinjer for anvendelsen af bebyggelse og af ubebyggede arealer, herunder bebyggelsesregulerende bestemmelser, for delområder af kommunen. Lokalplanen skal være i overensstemmelse med kommuneplanen. En lokalplan består af to dele: 1) En redegørelse, der beskriver baggrunden og forudsætningerne for lokalplanen samt indeholder redegørelse for planens virkninger på miljøet. 2) Selve bestemmelserne, der har bindende retsvirkning for ejere af ejendomme, der er omfattet af planen. Politisk behandling Teknik- og Miljøudvalg (Forslag) Udvalg for Økonomi, Planlægning og Udvikling (Forslag) 8. november november 2017 Kommunalbestyrelsen 30. november 2017 (Forslag) Offentlighedsperiode 6. december februar 2018 Teknik- og Miljøudvalg 30. januar 2018 (Endelig vedtagelse) Udvalg for Økonomi, Planlægning og Udvikling 7. marts 2018 (Endelig vedtagelse) Kommunalbestyrelsen 22.marts 2018 (Endelig vedtagelse) Offentlig bekendtgørelse 27. marts 2018 Forsidebillede: Spir med ur på Stationsbygningens tag Afdeling for Plan og By Valdemarsgade Vordingborg tekpost@vordingborg.dk Tlf

3 Indholdsfortegnelse Sidetal Redegørelse for lokalplanen Lokalplanenes beliggenhed Lokalplanens formål og baggrund Beskrivelse af området Eksisterende forhold Lokalplanens indhold Lokalplanens forhold til anden planlægning Lokalplanens virkning på miljøet Lokalplanens bestemmelser 1 Lokalplanens formål 2 Område og zonestatus 3 Områdets anvendelse 4 Bebyggelsens placering 5 Bebyggelsens omfang 6 Bebyggelsens ydre fremtræden 7 Skiltning og markiser 8 Veje, stier og parkeringsforhold 9 Ubebyggede arealer og beplantning 10 Tekniske anlæg 11 Forudsætninger for ibrugtagning af ny bebyggelse 12 Myndighedsgodkendelser 13 Ophævelse af lokalplanog servitutter Kortbilag Områdeafgrænsning og matrikelkort Bilag 1 Byggefelter Bilag 2 Nedrivning og bevaringsværdigt træ Bilag 3 Illustrationsplan Bilag 4

4 Redegørelse Lokalplanens beliggenhed Lokalplanområdet er beliggende på Stationsområdet og Banegårdspladsen i den centrale del af Vordingborg By. Området er afgrænset af jernbanelegemet, den nye vejbro og omlagte Næstvedvej, Marienbergvej, Algade og Chr. Winthersvej. Fra Chr. Winthersvej til Marienbergvej er et offentligt stiforløb knyttet til Margrethestien, som har sit udgangspunkt ved Færgegårdsvej og sin afslutning ved Marienbergvej. Området afgrænses mod syd af Biografcafeen og pendlerparkeringspladsen. Lokalplanens formål og baggrund Formålet med lokalplanen er at fastlægge rammer og tilgodese etableringen af en ny markant bymæssig bebyggelse i lokalplanområdet, som samtidig indrammer Banegårdspladsen, således at en egentlig pladsdannelse opstår. at beskrive en klar bygningsstruktur, bebyggelsens beliggenhed og ydre fremtræden. at give mulighed for etablering af nye funktioner, såsom dagligvarebutik, blandede boligformer, butikker, liberalt erhverv og offentlig og privat service. at give mulighed for etablering af nye grønne byrum, samt organisering af parkeringsforhold, som en naturlig del af bydelen. at fastlægge og beskrive rammer for materialevalg og 4

5 Redegørelse Skitse, der illustrerer en fremtidig brug af nyt byrum i stationsområdet beplantning gældende for bygninger og nye byrum at tillade nedrivning af eksisterende bygninger at hver bolig har udsigt til beplantning eller træer Lokalplanen er udarbejdet med henblik på at fortætte og forskønne stationsområdetområdet og understøtte udviklingen af Vordingborg by, som en by, hvor det er attraktivt at bo, leve og drive erhverv. Stationsområdet er Vordingborg Bys vestlige hovedindgang og byport til bymidten og samtidig tog- og buspassagerers første indtryk og møde med byen. Stationsområdet bør byde velkommen og vise vej til en velplanlagt bymidte og et levende grønt bymiljø for alle. Stationsområdet er Vordingborg Kommunes vigtigste trafi kknudepunkt med en daglig færdsel af ca køretøjer, 2900 togpassager, og 2400 buspassagerer. Med Banedanmarks igangværende opgradering af jernbanenettet og omlægningen af Næstvedvej med en ny vejbro, vil der ske en trafi kal ændring i området. Trafi kken i den vestlige del af Algade vil formindskes, hvilket vil få væsentlig og positiv indfl ydelse på miljøet, karakteren og byfunktionerne i og omkring lokalplanområdet og Stationsområdet. Ny vejbro/omlægning af Næstvedvej Som følge af Banedanmarks opgradering af jernbanenettet vil der blive opført en ny broforbindelse over baneterrænet. Næstvedvej kobles direkte på ringvejssystemet i Vordingborg og selve tilkoblingen sker i krydset ved Boulevarden og Valdemarsgade. Denne betydelige trafikale ændring vil få indfl ydelse på miljøet, karakteren og byfunktionerne i og omkring Stationsområdet. Den vestlige del af Algade fredeliggøres og kan med ny belægning og træbeplantning antage samme strøgkarakter som den østlige del af Algade. Dette nye strøgforløb vil, via pladsen foran Stationsbygningen og gennem byrumspassagen i lokalplanområdet, forlænges og kobles på den nye gangbro, som er planlagt syd for Stationsbygningen. Dermed kan University College Sjælland (UCS) sammenbindes direkte med den øvrige bymidte. En omlægning af Næstvedvej samt en ny gang- og cykelbro over baneterrænet vil sandsynligvis medføre mindre biltrafi k i stationsområdet, særligt i Algade, men til gengæld kan mere gang- og cykeltrafi k forventes. Dette nye trafi - kale fl ow af bløde trafi kanter vil blive et nyt aktiv for bylivet i og omkring den nye bydel. Den bevaringsværdige Stationsbygning vil miste sin oprindelige funktion, og sammen med de stationsnære udearealer ønskes bygning og udearealer i fremtiden transformeret til et ungdomskulturhus, der kan indgå som en del af Campus-faciliteter for de studerende og byens unge. Stationsområdet rummer i dag blandt andet biograf, dis- 5

6 Redegørelse kotek og grillbar og vil i fremtiden udvikles til en ny, mere levende og attraktiv bydel i Vordingborg By, hvor der gives mulighed for etablering af en dagligvarebutik, butikker, blandede boliger, privat og offentlig service. Byrum vil opprioriteres, således at der gives mulighed for ophold, bevægelse og aktiviteter i nye grønne bynære omgivelser på tværs af generationer. Der gives mulighed for blandede eje- og lejeformer, såsom ældre-og ungeboliger, familieboliger, bofællesskaber og almennyttige boliger. Privat opholdsareal tænkes udført som altaner, terrasser og tagterrasser. En arkitektonisk og bymæssig forskønnelse og revitalisering af Stationsområdet vil øge Vordingborg Bys attraktivitet, samt imødekomme efterspørgslen på velplacerede stations- og bynære boliger, liveability og grønne bymiljøer i bymidten. Det vægtes højt, at ny bebyggelse tilgodeser ønsket om en høj, visuel åben og offentlig tilgængelig stueetage, som vil medvirke til at gøre området levende og trygt at færdes i for alle borgere på alle tider af døgnet. Beskrivelse af området Fra midten af 1800-tallet begyndte industrialiseringen at sætte sit præg på Vordingborg, og efter jernbanens anlæggelse blev udviklingen yderligere forstærket en udvikling som førte byen frem til det Vordingborg, vi kender i dag. Jernbanen kom til byen i 1870 og den blev, som andre steder, startskuddet til en stor vækst, idet den hjalp til at bringe oplandet nærmere byen og øge handelsmulighederne. I 1930 erne var Vordingborg en af de provinsbyer, der havde flest jernbanestationer. Som udtryk for den optimisme og det fremsyn, som prægede tiden omkring århundredeskiftet var Vordingborg i 1901 vært for en stor amtsudstilling, inspireret af verdensudstillingen i Paris. Samtidig forelå de første skitser til en fastforbindelse over Storstrømmen i slutningen af 1900-tallet. Broen blev åbnet i 1937, samtidig med stationen i Vordingborg blev fl yttet og opført som den Stationsbygning vi kender i dag, tegnet af arkitekt K.T. Seest. Historien gentager sig i disse år, hvor Banedanmark udbygger jernbanenettet og en ny Storstrømsbro er undervejs der er igen optimisme og et ønske om at forbedre og udbygge infrastrukturen mellem provins og hovedstad, således vi får et land i bedre balance. Den forbedrede infrastruktur vil ligeledes bringe Europa og europæerne tættere på og øge det internationale samarbejde og forbindelsen til Vordingborg, som dermed vedbliver at være et vigtigt knudepunkt og trinbræt på denne strækning og i denne udvikling. 6

7 Redegørelse Stationsbygningen i Vordingborg anno I nær fremtid vil flere tog passere, ankomme og afgå fra Vordingborg Station og mobiliteten vil dermed forbedres for byens og lokalområdets indbyggere. Pendlingen vil få bedre betingelser med det udbyggede jernbanenet, således at turen til København nedsættes fra ca. 1 time og 15 minutter til ca. 45 minutters transporttid. En vigtig forudsæting for at kunne tiltrække nye borgere, virksomheder og arbejdskraft og ikke mindst turister til byen og kommunen. Eksisterende forhold Stationsbygningen og de tre første bygninger på Algades vestlige side (matr.nr.72d, 72c og 72e) har en høj bevaringsværdi, bedømt ud fra kortlægnings- og registreringsmetoden SAVE. De tre bygninger på Algade er alle fra 1880 erne og rummer boliger, en grillbar, solcenter og en loge (markeret med rød farve). Også de markante funkis bygninger på hjørnet af Algade/Chr. Winthersvej (matr.nr. 74e) har en høj bevaringsværdi. Området bag randbebyggelsen mod Algade og Chr. Winthersvej er præget af nedslidte bygninger som garager og en nedlagt virksomhed, der har handlet med autoreservedele. Se kortbilag 3. Lokalplanens indhold Lokalplanen indeholder bestemmelser, der muliggør opførelse af boliger, liberalt erhverv, dagligvarebutik, butikker, privat og offentlig service. Der åbnes også op for, at der i den eksisterende stationsbygning kan indrettes café, kiosk, butik, offentlige toiletter, venterum og kulturelle faciliteter. 7

8 Redegørelse Hjørnebygningen ved Algade/ Chr. Winthersvej har sammen med naboejendommen på Chr. Winthersvej et stærkt funktionalistisk udtryk, som er et resultat af en gennemgribende ombygning i 1936 af arkitekt H. Lundboe. Et eksempel på etablering af en dagligvarebutik i stueetagen, som opfylder kravene om visuel åbenhed og offentlig tilgængelighed. Områdets stationsnære arealer kan anvendes til parkering, busholdeplads, cykelparkering og rekreative formål. De øvrige arealer giver mulighed for etablering af et offentligt tilgængeligt grønt byrum og parkering. Lokalplanen er opdelt i 4 delområder, se kortbilag 1, s. 20: Delområde A har i forhold til den omgivende by en meget synlig placering. Her vil der med fordel kunne placeres udadvendte, bymæssige funktioner som butik/dagligvarebutik, liberalt erhverv og boliger. Området er med til at danne en bymæssig kant ud mod Banegårdspladsen og dermed forstærke den rumlige oplevelse af en pladsdannelse. De bevaringsværdige bygninger, Algade 2-6 kan nedrives. Den bevaringsmæssige værdi er baseret på, at de repræsenterer den gamle købstadsbebyggelse i Vordingborg, men det vurderes at de dels er i en så ringe bygningsteknisk stand, dels at de blokerer for en bedre udnyttelse af områdets potentiale for nybyggeri. Udover Algade 2-6, er det planen at nedrive Algade 10 samt værkstedsbebyggelse og garager i delområde B. Parkering for delområde A kan etableres på terræn i bebyggelsens gårdrum, og kan suppleres med parkeringspladser i delområde C i den sydlige del af lokalplanområdet. Delområde B er ideelt placeret i forhold til en fremtidig boligbebyggelse, og med mulighed for butik, café, liberalt erhverv, offentlig og privat service i stueetagerne. Området ligger i afstand fra de større trafikale veje, og vil kunne opleves som et fredeligt område med orientering mod Algade og det nye offentlige byrum mellem delområde A og delområde B. 8

9 Redegørelse Dele af den nye bebyggelse i delområde B, som har facade ud mod det nye byrum kan opføres i 6 etager. Den vertikale bebyggelse vil agere pejlemærke og arkitektonisk vartegn for bydelen og synliggøre den planlægningsmæssige funktion som ankerpunkt i byen. Her ønskes et tæt byggeri, således at der skabes mange muligheder for boliger tæt på stationen og bymidten. Parkering for delområde B kan etableres på terræn i bebyggelsens gårdrum og kan suppleres med parkeringspladser i den sydlige del af delområde C. Delområde C er de offentlige byrum, her kan etableres parkering, stier og attraktive opholdmuligheder. De offentlige byrum skal gives et markant grønt islæt, i form af træplantninger, regnvandsbede og lignende, De offentlige opholdsarealer og grønne byrum i forbindelse med ny bebyggelse skal gives en bymæssig karakter med mulighed for plads- og torvedannelse, udeservering, ophold og fysisk aktivitet. Beplantning og udformning af byrum, p-arealer og opholdsarealer skal ske efter en samlet overordnet plan godkendt af Vordingborg Kommune. Belægning og materialer som anbefalet i de De Røde Løbere s Idekatalog 3.0/designlinje, med referencer til Slotstorvet, Borgertorvet og Danmarks Borgcenter: rød tegl, cortenstål og træ. Delområde D, i den eksisterende Stationsbygning er der mulighed for indretning af café, kiosk/butik, offentlige toiletter, venterum og kulturelle faciliteter. Fra lokalplanområdet vil der blive etableret adgang til perronniveau fra Stationsområdet, via en elevator- og en trappeforbindelse. Dele af eksisterende cykeloverdækning fl yttes fra Stationsområdet til perronniveau. Billede til inspiration for det kommende nybyggeri i lokalplanområdet 9

10 Redegørelse Delområde E er den eksisterende bebyggelse på nordsiden af Algade. Lokalplanens forhold til anden planlægning Kommuneplan Lokalplanområdet er ifølge Vordingborgs Kommuneplan beliggende i by-zone. I det nye forslag til lokalplan gives der på samme måde som i den eksisterende lokalplan mulighed for etablering af en dagligvarebutik. Dette er ikke i overensstemmelse med kommuneplanens rammebestemmelser, og der er derfor sideløbende udarbejdet et kommuneplantillæg, der giver mulighed for dette. Forslaget til kommuneplantillæg ændrer også rammerne for lokalplanlægningen med henblik på muligheden for kulturelle formål i stationsbygningen samt muligheden for at bygge i op til 6 etager. Del af stationsadgangen kan være omfattet af EU lovgivning og danske regler om jernbaneinfrastrukturen (Jernbaneloven). DSB og Trafi k, - bygge og Boligstyrelsen kan være behjælpelig med hvorvidt reglerne kommer i anvendelse i ændringer i dette anlæg. Inden anlægsarbejder tæt på jernbanen skal bygherre rette henvendelse til BaneDanmark. Lokalplan Området er i dag omfattet af Lokalplan C-2.2 Centerområde/Banegårdsområdet, som vil blive afl yst ved den endelige vedtagelse af den nye lokalplan for de arealer, der nu er omfattet af den nye lokalplan. Varmeplan Området ligger i Vordingborg Fjernvarmes forsyningsområde, og er omfattet af tilslutningspligt til kollektiv varmeforsyning. Spildevandsplan I henhold til Vordingborg Kommunes spildevand er området separatkloakeret. Etablering af nye ledninger til spildevand og regnvand kræver godkendelse af Vordingborg Kommune. Museumslov Anlægsarbejder inden for lokalplanområdet må ikke ske uden orientering af museumsmyndighederne, jævnfør kapitel 8 i Museumsloven. Området er ikke undersøgt af museumsmyndighederne inden lokalplanens endelige vedtagelse. Bygherre skal være opmærksom på, at hvis der i forbindelse med anlægsarbejde i området påtræffes jordfaste fortidsminder eller andre kulturhistoriske anlæg, skal anlægsarbejdet (jf. Museumsloven 27, lov nr af 14. december 2006) omgående indstilles i det omfang, det berører fortidsmindet, og det lokale museum adviseres. 10

11 Redegørelse Derfor kan der med fordel foretages en forundersøgelse af arealet. Museumsloven (LBK nr 1505 af 14/12/2006) 27. Den arkæologiske kulturarv omfatter spor af menneskelig virksomhed, der er efterladt fra tidligere tider, dvs. strukturer, konstruktioner, bygningsgrupper, bopladser, grave og gravpladser, fl ytbare genstande og monumenter og den sammenhæng, hvori disse spor er anbragt. Stk. 2. Findes der under jordarbejde spor af fortidsminder, skal arbejdet standses, i det omfang det berører fortidsmindet. Fortidsmindet skal straks anmeldes til kulturministeren eller det nærmeste statslige eller statsanerkendte kulturhistoriske museum. Servitutter Servitutter er bestemmelser, der er tinglyst på ejendommen.såfremt en deklaration er uforenelig med lokalplanens bestemmelser, bortfalder den efter planlovens 18 Lokalplanens virkning på miljøet Støjforurening Lokalplanområdet er beliggende i tæt nærhed af jernbanenettet som er under opgradering af Banedanmark. Omlægningen af Næstvedvej med en ny vejbro, vil formindske biltrafi kken i lokalplanområdet, da Algade herved kan omdannes til stillegade/sivegade. Ved nybyggeri skal miljølovens vejledende støjgrænser for boligbyggeri overholdes. Bilag IV arter Der er pt. ikke kendskab til, at der indenfor lokalplanområdet er levesteder for bilag IV-arter eller rødlistede arter. Under nedrivning af bygningerne skal man være opmærksom på fl agermus. Bygninger benyttes nemlig af et fl ertal af fl agermusarter - også i byerne. Alle arter af fl agermus er fredet og anført på bilag IV. Hvis der under nedrivningen af bygningerne observeres fl agermus, skal disse fjernes nænsomt, uden at de lider overlast eller beskadiges, jf. 29a, stk. 1, i Naturbeskyttelsesloven. Ligeledes skal Skov- og Naturstyrelsens lokale vildtkonsulent kontktes. Miljøvurdering Planforslaget er screenet i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer. Screeningen har gennemgået om planen har væsentlig virkning på miljøet i forhold til den biologiske mangfoldighed, befolkningen, menneskers sundhed, fauna, fl ora, jordbund, vand, luft, klimatiske faktorer, materielle goder, landskab, kulturarv og de indbyrdes forhold mellem samtlige disse faktorer. Screeningen har vist, at der ikke er væsentlig påvirkning af miljøet, hvorfor planen ikke bør miljøvurderes. 11

12 Bestemmelser 1. Lokalplanens formål 1.1 Formålet med lokalplanen er: At give mulighed for udvikling af et nyt byområde med en blanding af butikker, boliger, liberalt erhverv og servicefunktioner. At give mulighed for etablering af en dagligvarebutik og fastlægge placering af denne, At ny bebyggelse gives en udformning, der gør, at den har et godt samspil med den omgivende bebyggelse med hensyn til bygningsvolumen, bygningshøjde og tagform, At ny bebyggelse gives et harmonisk udseende med hensyn til facaderytme, farvevalg, materialer og bygningsdetaljer, At eksisterende træ ved Marienbergvej bevares, At give mulighed for dannelse og etablering af et offentlig tilgængeligt byrum, At sikre p-pladser for beboere, butikskunder og togrejsende. 2 Område og zonestatus 2.1 Områdets afgrænsning Lokalplanområdet afgrænses som vist på kortbilag Delområder Lokalplanområdet opdeles i delområde A, B, C, D og E som vist på kortbilag Zoneforhold Lokalplanområdet er beliggende i byzone. Dagligvarebutikker handler med fødevarer og varer til den daglige husholdning. Udvalgsvarebutikker handler med tøj, sko, bøger mv. 3 Områdets anvendelse 3.1 Det samlede bruttoetageareal for butikker i lokalplanområdet må maksimalt være 5.000m Delområde A : boliger dagligvarebutikker op til 2000 m2 og udvalgsvarebutik på maks m 2. liberalt erhverv, privat og offentlig service, loge, møde- og selskabslokaler Butikker, liberalt erhverv og privat og offentlig 12

13 Bestemmelser service må etableres på samme etager som boliger, men ikke ovenpå etager med boliger. 3.3 Delområde B: boliger udvalgsvarebutikker på op til 500m 2 liberalt erhverv privat og offentlig service Butikker, liberalt erhverv og privat og offentlig service må etableres på samme etager som boliger, men ikke ovenpå etager med boliger. 3.4 Delområde C: parkering offentlige byrum stier Træ markeret m grønt på kortbilag 3 skal bevares. 3.5 Delområde D: Eksisterende bebyggelse kan anvendes til: café venterum offentlige toiletter kiosk/ butik 500m 2 liberalt erhverv kulturelle formål Områdets øvrige arealer kan anvendes til parkering, busholdeplads, cykelparkering og rekreative formål. 3.6 Delområde E: Eksisterende bebyggelse kan anvendes til boliger, liberalt erhverv, privat/offentlig service, café, restaurant samt udvalgsvarebutikker,maks. butiksstørrelse 2000 m 2. 4 Bebyggelsens placering 4.1 Byggefelter og facadebyggelinje Ny bebyggelse i delområde A skal placeres i byggefelternes facadelinje mod Marienbergvej og Algade i de angivne byggefelter på kortbilag 2. Ny bebyggelse i delområde B skal placeres indenfor byggefelter vist på kortbilag 2. Eksempler på tilbagerykning af facade Ny bebyggelse mod Algade skal følge de 13

14 Bestemmelser eksisterende nabobygningers gesimser i stueetagen og i overgangen til taget. Over øverste gesimser må der kun anvendes tagmaterialer, se Altaner/karnapper Mindre bygningsdele som karnapper, altaner og lignende må tilbagerykkes/fremrykkes op til 1 meter fra facaden. 5 Bebyggelsens omfang 5.1 Bebygget bruttoetageareal pr. byggefelt: Delområde A: Byggefelt A1: bebygget areal 365 m 2, etageareal 912 m 2 Byggefelt A2: bebygget areal 1000 m 2 etageareal 1000 m 2 Byggefelt A3: bebygget areal 550 m 2 etageareal 1925 m 2 Byggefelt A4: bebygget areal 270 m 2 etageareal 1080 m 2 Delområde B: Byggefelt B1: bebygget areal 270 m 2, etageareal 810 m 2 Byggefelt B2: bebygget areal 280 m 2 etageareal 1380 m 2 Byggefelt B3: bebygget areal 170 m 2 etageareal 680 m 2 Byggefelt B4: bebygget areal 250 m 2 etageareal m 2 Skitse, 3½ etage mod Marienbergvej, delområde A 5.3 Den bevaringsmæssige værdi er baseret på, at de repræsenterer den gamle købstadsbebyggelse i Vordingborg, men det vurderes at de dels er i en så ringe bygningsteknisk stand, dels at de blokerer for en bedre udnyttelse af områdets potentiale for nybyggeri. 5.2 Etager I delområde A skal bebyggelse i byggefelt A3 mod Marienbergvej opføres i 3 1/2 etager, byggefelt A2 i 1 etage. Bebyggelse i byggefelt A1 mod Algade opføres i 2 ½ etager og bebyggelse i byggefelt A4 beliggende mod det offentlige byrum, opføres i 4 etager. I delområde B skal bebyggelse B1 opføres i 3 etager. Bag randbebyggelse skal/kan bebyggelsen i byggefelt B2 opføres i maksimum 14

15 Bestemmelser 6 etager. Byggefelt B3 skal opføres i 4 etager og bebyggelse i byggefelt B4 mod Chr. Winthersvej opføres i 2-3 etager. 5.3 Nedrivning I delområde A og B må udvalgte eksisterende bygninger, herunder bevaringsværdige bygninger Algade 2-6, nedrives som vist på kortbilag 3. Eksempel på facadekarakter Belysning, skiltning og lignende må ikke medvirke til signalforvirring af togdriften. 6 Bebyggelsens ydre fremtræden 6.1. Facader Facader skal fremtræde i blank mur af teglsten i mørke, rød- og/eller brunlige nuancer. Der må ikke anvendes refl ekterende materiale i facade og tag. Facaderne skal have en lodret opdeling, i form af materialeskift, murfremspring, vinduespartier, indeliggende og/eller påsatte altaner.tilbagerykket facade kan udføres i andre materialer. Eksisterende pudsede facader kan opretholdes ved ombygning og tilbygning til eksisterende bygninger. Langs Marienbergvej i byggefelt A3 skal stueetagens facadehøjde skal være min. 4 meter fra et, af Vordingborg Kommune, godkendt niveauplan/terrænniveau til etageadskillelsen med 1.etage. 6.2 Tag Som saddeltage eller som fl ade tage. 6.3 Sokler Ny bebyggelse skal opfylde adgangskravet og tilgængelighedskravet i henhold til gældende bygningsreglement. 6.4 Tagmaterialer Mod Algade og Chr. Winthersvej anvendes røde uglaserede tegl, glanstal maks. 25 Ved flade tage kan andre materialer anvendes. Tagmateriale på eksistereinde bygninger kan også være skifer, skifereternit eller listedækket tagpap. 6.5 Vinduer og kviste i tagfl ader Vinduer og kviste i tagfl ader skal placeres regelmæssigt, og den samlede bredde må ikke overstige 1/3 af tagfl adens længde. (Kviste må 15

16 Bestemmelser ikke være mere end 1,5 m brede. Tagvinduers bredde må ikke overstige 0,8m.) Vinduer i kviste må ikke være større end øverste fulde etagers største vinduer. Kvistfl unke skal fremstå af træ, skifer, zink eller glas. 6.6 Skorstene Skorstene skal placeres i, eller i kontakt med, tagrygningen og mindst 3 m fra gavlen. Er dette ikke muligt, skal skorstenen indpasses efter andre arkitektoniske elementer i huset. 6.8 Ventilationsafkast Skal inddækkes af samme materialer som facade. 6.9 Solfanger og solceller Solfanger og solceller integreres i tagfl aden og må have et glanstal på maks Skiltning og markiser 7.1 Facadeskilte og lysskilte må kun opsættes på forretningens hovedfacade og opsættes i forbindelse med dør eller vinduer. 7.2 Facadeskilte og lysskilte skal holdes fri af gesimser og anden facadeudsmykning. 7.3 Skiltetekst skal udføres med løse eller påmalede bogstaver. Bogstaver på facadeskilte, henvisningsskilte og lysskilte kan have en maks. højde på 30 cm. 7.4 Skiltetekst på facader og i gaderum, må kun indeholde navn på forretning, branche, symboler eller logo. Mærkevareskilte må ikke opsættes på ejendommens facader. 7.5 Skilte eller malet skiltetekst på murpiller må maks. optage 2/3 af murpillens bredde. 7.6 Maks. 15% af vinduesarealet må dækkes af streamers eller anden form for afdækning med plader eller fi lm direkte på ruden, der permanent hindrer indblik og udsyn. Dette gælder alle delområder. 7.7 Henvisningsskilte til erhverv i ejendommen og udhængsskilte kan maks. være 0,25 m 2. 16

17 Bestemmelser Underkant på udhængsskilte er minimum 2,20 meter fra terræn. Henvisningsskilte og udhængsskilte skal placeres ved dør eller port, der fører ind til forretning. 7.8 Lysskilte skal udføres således, at skiltets bogstaver oplyses bagfra, således at de løse bogstaver skjuler lyskilden, eller oplyses gennem bogstavets sider på en sådan måde, at lyskilden ikke kan ses. Der må ikke opsættes skilte, hvor en hel fl ade er oplyst indefra. 7.9 Baldakiner og markiser Der må ikke opsættes faste baldakiner i delområderne. Parkeringskravet er fastsat udfra en fl eksibel udnyttelse af pladserne. Parkeringsbehovet for erhverv er typisk i dagtimerne og for boliger i aften og nattetimerne. P-pladserne i C2 og D anlægges som tidsubegrænsede pladser. I området C1 anlægges minimum 60 pladser som tidsubegrænsede pladser, indtil gangbroen over jernbanen er etableret, og p-pladser på vestsiden af stationen kan etableres. P-pladserne i byrumspassagen i delområde C skal indrettes på privatejet areal og vil derfor udelukkende kunne anvendes af ejerne af arealet. Pladserne i Delområde C kan anvendes som parkering for bebyggelsen i delområde A og B, og som supplement til pendlerparkeringen syd for stationsområdet. Markiser skal monteres i facadens vindueseller døråbninger, hvor dette ikke er muligt eller hensigtsmæssigt skal markiser underordne sig facadens takt eller opdeling i dør- og vindueshuller. Markiser må ikke placeres højere end stueetagen og skal kunne rulles ud. Markisens kant skal være mindst 2,5 meter over fortov, ved markisens laveste punkt. Markisens forkant skal være minimum 1 meter fra kantsten, og udfaldet må ikke overstige 2 meter. Farven på markisekassen skal være lys eller svare til facadefarven. Markisedugen skal være ensfarvet og ens for markiser på samme facade og må ikke indeholde skrift. Et diskret symbol kan tillades. 8 Veje, stier og parkeringsforhold Udformning af p-arealer skal ske efter en samlet plan godkendt af Vordingborg Kommune. Placering af p-anlæg er vist på kortbilag Der skal til erhvervsformål udlægges minimum 1 p-plads pr. 50 m 2 etageareal. Til boligbebyggelse udlægges minimum 1/2 p-plads pr. bolig. 8.2 I Delområde A og B kan etableres p-pladser i bebyggelsens gårdrum. Parkeringspladserne vejbetjenes fra Chr. Winthersvej. 17

18 Bestemmelser 8.3 I Delområde C udlægges 20 p-pladser i byrumspassagen som vejbetjenes fra Algade. 8.4 I Delområde C udlægges p-pladser som offentlig tilgængelig parkering. Parkeringsområdet C1 vejbetjenes fra Marienbergvej. Se Kortbilag 4 Arealer til parkering, gangstier og ophold skal anlægges med henblik på at skabe en god tilgængelighed for alle. Se Vejdirektoratets Håndbog fra 2013 Færdselsarealer for alle Håndbog i tilgængelighed eller senere tilsvarende publikationer. Ved fodgængerovergange skal der laves opmærksomhedsfelter suppleret med retningsfelter i fortovet jævnfør de til enhver tid gældende anvisninger fra Vejdirektoratet. Overgangene mellem vej og stiforløb/ fortov etableres todelt med henholdsvis 0 cm kantstenslysning og en cm kantstenslysning ved retningsfeltet. Ved 0 cm kantstenslysningen etableres en kombineret indvendig rampe som har en hældning på højst 1:10. Andre løsninger i overensstemmelse med de til enhver tid gældende anvisninger fra Vejdirektoratet er også tilladt. I den nordlige del af område C udlægges parkeringsområdet C2, ca. 45 p-pladser til pendlere som vejbetjenes fra den nye vej der anlægges i forlængelse af ny bro over jernbanen og Valdemarsgade. Se kortbilag I den nordlige del af område D udlægges parkeringsområdet D1, ca. 20 p-pladser til pendlere som vejbetjenes fra Marienbergvej. Se kortbilag Den offentlige sti vist på kortbilag 4 som går fra Chr.Winthersvej til Banegårdspladsen skal fremstå som et stiforløb med egen belægning og beplantning. 8.7 Veje og tilhørende funktioner skal indrettes og udføres således, at tilgængeligheden for mennesker med funktionsnedsættelse sikres. 8.8 Stier og fortove skal være tilstrækkeligt og jævnt belyst, og skal anlægges med opmærksomhedsfelter og ledelinjer således, at der tages hensyn til syns- og bevægelseshandicappedes behov. Store niveauspring og trin skal undgås i gangbanerne, og der skal være mulighed for niveaufri adgang mellem parkeringsareal og gangareal. Gangbaner og fortove anlægges, så der er en klar adskillelse til andre trafi kformer. Afgrænsningen kan være i form af en kantsten, en opkant, en græsrabat eller håndlister. 9 Ubebyggede arealer og beplantning 9.1 Arealer i delområde C, der ikke anvendes til parkering skal gives en fælles belægning og beplantning, samt indrettes som grønne byrum med muligheder for ophold og bevægelse. Træ markeret med grønt på kortbilag 3 skal bevares og beskyttes under byggeperioden. 18

19 Bestemmelser 10 Tekniske anlæg 10.1 Ledninger, herunder ledninger til belysning, må kun udføres som jordkabler. 11 Forudsætninger for ibrugtagning af ny bebyggelse 11.1 At ny bebyggelse er tilsluttet kollektiv varmeforsyning At der er etableret parkeringspladser i overensstemmelse med Myndighedsgodkendelser 12.1 I delområde A og B skal bygningskonstruktioner, herunder vinduer og facader, udføres så det indendørs støjniveau i beboelsesrum ikke overstiger 30 db(a). Gældende for byggefelterne i alle delområder. 13 Ophævelse af lokalplan og servitutter 13.1 Ved den endelige vedtagelse og offentlige bekendtgørelse af lokalplan C ophæves bestemmelserne indenfor: lokalplan C-1.6, lokalplan C-2.2., lokalplan C-6.2, lokalplan C indenfor nærværende lokalplans område. 19

20 Kortbilag 1: Afgrænsning og delområder 20

21 Kortbilag 2: Byggefelter 21

22 Kortbilag 3: Nedrivning og bevaring 22

23 Kortbilag 4: Illustrationsplan 23