RS handlingsplan År 2 Christian Bruun Bindslev

Transkript

1 Langelinieskolen RS handlingsplan År 2 Christian Bruun Bindslev [Skriv tekst] Side 0

2 TAL OM DET Handlingsplan for RS i foråret 2016 Planen er i tre dele: 1. Mellemtrin, udskoling, SpK og M2 2. Indskoling, SpK og KKFO 3. Personale Vi har i Rettighedsrådet udvalgt to svar fra elevernes baseline og fire svar fra personalets baseline. Svarene danner udgangspunktet for en lille handlingsplan for resten af skoleåret. Husk på de, at de fire byggesten hele tiden fungerer i et samspil for alle børn og voksne, der arbejder med det - viden, elevinddragelse, læring og lederskab. Som ramme indsatsområder for børnene er noget, vi har kaldt for "klassemøder". Mange elever efterlyser det, som tidligere har heddet klassens time eller klassens tid. Planen er, at alle klasser i uge afholder et ugentligt klassemøde. Om I lægger mødet i USU eller som en del af fx danskfaget beslutter de enkelte team. Det vigtigste er, at alle børn ved, hvornår mødet er, og hvordan man kan bidrage. 1

3 RS er - indblik i eget liv, i egne og andres rettigheder i skolens hverdag. - udsyn og kontakt til det globale fællesskab, vi er en del af. RS har fire byggesten, som vi altid har i spil samtidigt: Alle elever og voksne på og omkring skolen får kendskab til FNs Børnekonvention, og har viden om, hvordan konventionens artikler relaterer til skolens miljø og egen rolle i skolens hverdag - artikel 42. Alle elever får mulighed for jævnligt at lære mere om sine egne og hele verdens børns rettigheder og bliver en aktiv udøver af disse, både i relation til sig selv og klassekammerater og i forhold til børn generelt, nationalt som globalt - artikel 4. Alle elever har i sit skoleliv muligheder for at deltage i skolens udvikling, udtrykke sine meninger og inddrages i beslutninger, der direkte har indflydelse på dem. Børns holdninger respekteres - artikel 2, 4, 12 og 29. Ledelsen arbejder med en tydelig forankring af konventionens principper ud i alle led af skolens virksomhed og tildeler Rettighedsrådet direkte indflydelse på den løbende implementering af tiltag omkring Rettighedsskole - artikel 4. 2

4 Mellemtrin, udskoling, SpK og M2 Hvad? Hvem? Hvordan? Hvornår? Knap halvdelen af eleverne tør sige sin ærlige mening, når man taler med klassen om, hvordan man har det Spørgsmål 5 i elev Baseline: Føler du, at du altid kan sige din ærlige mening, når der er klassemøde, hvor man taler om, hvordan man har det i klassen og på skolen? Elevråd, mellemtrin Elevrådene mellemtrin og udskoling FASE 1: IDÉUDVIKLING Udvikle konkrete idéer til mål for trygge samtaler i klassen. FASE 2: UNDERSØGELSE Undersøge ved hjælp af mini- Baseline, hvorfor man ikke tør sige sin mening samt hvornår man er henholdsvis tryg og utryg ved at sige noget. Uge 2-4 Uge : Ja 46 % 2015: Ja 43 % Elevere og lærere FASE 3: KLASSEMØDER Et ugentligt klassemøde, hvor man kan snakke om problemer/idéer i klassen, og klasselæreren snakker med eleverne, hvis der har været noget i løbet af ugen. Uge Man kan også dele klassen op drenge og piger, idet man tør sige mere, når ikke hele klassen sidder samlet. Det kan også handle om pige/drengeproblemer. 3

5 Lærere Mulighed for at kunne lægge en seddel i en kasse med de emner, man ønsker bliver taget op på klassemødet. Dette kan også gøres anonymt. Rettighedsrådet Elevrådene Rettighedsrådet Der kan også hænge et papir i klassen, hvor man skriver sine klasseproblemer ned. Lærerne skal sørge for, at alle eleverne kan følge med i timerne og ikke udstille nogen. Det gør eleverne utrygge, hvilket gør, at de ikke tør sige noget i timerne. Lærerne skal holde møder om, hvordan man skaber tryghed i klasserne. FASE 4: OPSAMLING Lave en mini- Baseline kun indeholdende spørgsmål 5 og 13 Snakke om hvordan det er gået; herunder gode og dårlige erfaringer Samle op på mini- Baseline og erfaringerne fra elevrådene og lærerne Uge Uge

6 Indskoling, SpK og KKFO Hvad? Hvem? Hvordan? Hvornår? Knap halvdelen af eleverne tør sige sin ærlige mening, når man taler med klassen om, hvordan man har det. Spørgsmål 5 i elev baselines for september 2014 og oktober 2015: Føler du, at du altid kan sige din ærlige mening, når der er klassemøde, hvor man taler om, hvordan man har det i klassen og på skolen? Elevråd FASE 1: IDÉUDVIKLING Udvikle konkrete idéer til mål for trygge samtaler i klassen Uge : Ja: 46 % 2015: Ja: 43 % 5

7 Elevere og lærere/pæd. Lærere/pæd. FASE 2: UGENTLIGE KLASSEMØDER Et ugentligt klassemøde, hvor man kan snakke om problemer/idéer i klassen, og klasselæreren snakker med eleverne, hvis der har været noget i løbet af ugen. Forslag til indhold fra elevråd og RR: Man kan dele klassen op drenge og piger, idet man tør sige mere, når ikke hele klassen sidder samlet. Det kan også handle om pige/drengeproblemer. Forumteater dramatisere dilemmaer og lade børnene snakke om, hvad man kan gøre Undersøgelser om tryghed/utryghed gennem lege Ønsker fra vores elever: Lærerne og pædagoger skal sørge for, at alle eleverne kan følge med i timerne og ikke udstille nogen. Det gør eleverne utrygge, hvilket gør, at de ikke tør sige noget i timerne. Uge

8 Rettighedsrådet Alle Rettighedsrådet FASE 3: OPSAMLING Lave en mini-baseline kun indeholdende spørgsmål 5 og 13 optælling i klassen Snakke i team og elevråd om, hvordan klassemøderne er gået, og om man oplever, at det har rykket noget. Samle op på mini-baseline og erfaringerne fra elevrådene og lærerne Uge Uge

9 Kun 29 % af eleverne oplever, at de voksne får øje på en, hvis man bliver mobbet Elevråd FASE 1: IDÉUDVIKLING Udvikle konkrete idéer til hvordan det kan blive tydeligt, hvad voksne gør, når man bliver mobbet Uge 2-4 Spørgsmål 13 elev- baselines for september 2014 og oktober 2015: Får de voksne på skolen øje på det, hvis en bliver mobbet? 2014: Ja 32 % 2015: Ja 29 % 8

10 Elevere og lærere FASE 2: KLASSEMØDET: UDARBEJDELSE Hver klasse laver en lille plan, således at både elevere og lærere ved præcist, hvad der gøres, når en bliver mobbet eller drillet. Planen har forbindelse til både klassecharter og Børnekonventionen - skriv fx på planen, hvilke artikler I har fokus på + måske er der sætninger fra charteret, som handler præcis om det, I har i jeres plan. Uge

11 Elevere og lærere Lærere FASE 3: AFPRØVNING Klassens plan prøves af og justeres på klassemøderne Forslag og tanker fra elevråd og RR: At turde snakke med læreren om sine problemer uden at være bange for at blive mobbet, fordi man snakker med en voksen. Tage en samtale med personen og læreren på samme tid. Tage action med det samme - så snart problemet opstår. At læreren fortæller eleven, hvad han/hun præcist har tænkt sig at gøre. Det skaber tryghed at vide, at der bliver handlet omgående. Tale med lærer man stoler på/ er tryg ved (klasselærer) Snakke om det et privat sted - ikke foran hele klassen Uge

12 Rettighedsrådet Alle FASE 4: OPSAMLING Lave en mini-baseline kun indeholdende spørgsmål 5 og 13 optælling i klassen Snakke i team og elevråd om, hvordan klassemøderne er gået, og om man oplever, at det har rykket noget. Uge Rettighedsrådet Samle op på mini-baseline og erfaringerne fra elevrådene og lærerne Uge

13 Personale Hvad? Tovholder Hvordan? Hvornår? Undervisning i konfliktløsning Spørgsmål 6 i personale- Baseline: Undervises der på din skole i, hvordan konflikter løses fredeligt? 2014: Ja: 89 % 2015: Ja: 79 % AKT- lærere RR AKT- lærere laver et lille kursus/workshop/materiale/anbefaling af hjemmesider el. lig. til hvert team Evaluering Forår 2016 Uddannelse i Børnekonventionen Spørgsmål 24 i personale- Baseline: Har du fået uddannelse i BK? 2014: Ja: 16 % 2015: Ja: 40 % CB/KB Lave et årligt seminar om RS, hvor alle lærere og pædagoger deltager. Her kan man få sin viden om RS opdateret, og vi kan sammen videreudvikle RS. Første seminar ikke planlagt endnu. Sommer/efterår

14 Spørgsmål 25 i personale- Baseline: Har du fået undervisning i, hvordan BK relaterer sig til skolens opgave? 2014: Ja: 13 % 2015: Ja: 51 % CB/KB Spørgsmål 40 i personale- Baseline: Har ansatte faglige udviklingsmuligheder til at forberede viden om BK? 2014: Ja: 40 % 2015: Ja: 50 % CB/KB 13