Skemaet følger ansøgningsvejledningen fra RealDania/DGI/LOA, som kan ses på

Transkript

1 Syddjurs Kommunes skema til ansøgning vedr. landsbyklynger Skemaet følger ansøgningsvejledningen fra RealDania/DGI/LOA, som kan ses på MIDTDJURS KLYNGEN Præsentation, muligheder og udfordringer i landsbyklyngen Præsentation Geografisk og organisatorisk afgrænsning: Hvilke landsbyer og områder omfatter klyngen? Hvem er parterne bag? Kolind Ryomgård Nimtofte Det er de tre distriktsråd i hver by, som er parterne i Midtdjurs klyngen. For øjeblikket er Pindstrup en del af Ryomgård Distriktsråd, men de vil blive inviteret ind i klyngen, hvis de etablerer sig som selvstændigt distriktsråd. Endvidere vil der blive søgt etableret samarbejde med de mindre byer i klyngen som: Tøstrup, Skiffard, Koed, Nødager, Pederstrup, Mårup, Ebdrup, Astrup, Skarresø, Mesballe, Tjerrild, Brunmose og Maria Magdalene. Udfordringer Hvad er områdets udfordringer, og hvilke af disse udfordringer ønsker samarbejdet at adressere? Fraflytning og affolkning. Der vil være fokus på at fastholde de, der allerede bor i området, og tiltrække nye beboere For få tilbud på områderne: kultur, fritid og sport og idræt. Der skal via samarbejde og samtænkning udvikles en større og bredere palette af tilbud. Der skal fokus på samarbejde mellem sportsklubber, forsamlingshuse og foreninger der virker for fremme af kulturelle events. Den trafikale struktur er ensidigt afhængig af privat bilisme. Der skal være fokus på at forbedre den trafikale struktur i klyngen. Med udgangspunkt i den kommende letbane skal hovedbyerne samt opland sikres en trafikal infrastruktur, som faciliterer mobilitet i

2 forbindelse med job og uddannelse, samt forbedrer den kollektive mobilitet, og mindsker afhængighed af privatbiler. Der skal fokus på cyklisme, delebilordninger og kollektiv trafik. Der mangler beskæftigelsesmuligheder for beboere i klyngen. Både ved at tiltrække bæredygtige virksomheder til området samt ved at gøre pendling ud af klyngen lettere. I den forbindelse også at forbedre mobildækningen i området Der mangler en koordineret tilgang til naturoplevelserne i klyngen. Fokus på at forbedre adgangen til naturoplevelser i klyngen, ved at øge kendskabet til disse, samt etablere stinet, spor i landskabet mv. som kan facilitere naturoplevelser til fods og på cykel. Muligheder Hvad ser I som områdets særlige muligheder og særkender? Området er kernen i den tidligere Midtdjurs kommune og har dermed mange års erfaring med samarbejde og de udfordringer, der ligger i det. Området har en udbygget foreningsstruktur og flere sportshaller Området har en varieret natur med Kolindsund og Ryomgård enge, Nimtofte Ådal, skovene vest for Ryomgård samt Vallum dalen. Der er forsamlingshuse og andre mødesteder både i hovedbyerne og i de mindre landsbyer. Der er flere foreninger som er aktive på det kulturelle område Hvilke muligheder kendetegner klynge-samarbejdet som en helhed? Profilere klyngen i fællesskab for at tiltrække virksomheder og nye beboere Etablere samarbejde på det kulturelle område og det sportsligt/idrætslige område for derigennem at skabe en større mangfoldighed af tilbud. Give sammenhængende naturoplevelser Skabe en trafikal infrastruktur bygget op omkring den kommende letbane, med fødekæder af offentlig kollektiv trafik, udbyggede cykelstier, delebilordninger, mv. Samarbejde mellem daginstitutioner, folkeskoler, friskoler og private skoler Og hvilke særlige muligheder kendetegner de enkelte deltagende landsbyer hver for sig? Mulighed for at 3-4 distriktsråd finder sammen i et styrket og ansvarsfuldt fællesskab, og Midtdjursklyngens byer og deres borgere samles om styrket identitet med institutioner, foreninger, erhverv, bosætning og rekreative tilbud. Kolind: Mange forretninger, og mindre virksomheder, skole, daginstitutioner, idrætsliv, nærhed til Kolindsund. Gode kollektive trafikforbindelser til Aarhus og Grenå Ryomgård: Gode indkøbsmuligheder, både håndværkervirksomheder og småindustri. Idrætsliv. Gode kollektive trafikforbindelser til Aarhus og Grenå. Tæt på Vallum dalen og Friis skov. Nimtofte: Friskole og daginstitution. Muligheder for fritidsjob i Djurs Sommerland og Lübker. Fitness og wellness center, Rekreative muligheder i Nimtofte ådal. MTB bane, Kulturhus, foredrag i konfirmandstuen.

3 Landsbyklyngens potentiale Afhængig af hvor etableret samarbejdet mellem landsbyerne er, vil det i ansøgningen være muligt at svare på et eller flere af nedenstående spørgsmål. Motivationen for at danne landsbyklyngen det første spørgsmål skal dog formuleres af alle ansøgere: Hvorfor skal landsbyklyngen etableres? Midtdjurs klyngen skal etableres for : I samarbejde mellem de tre parter at kortlægge de muligheder og ønsker der er for samarbejde. Dermed også at fastholde de områder, som det er op til den enkelte by at udvikle- I fællesskab at mobilisere klyngens ressourcer og dermed tiltrække nye beboere og fastholde gamle. At skabe attraktive rammer for mennesker i klyngen tæt på naturen, med gode rekreative, naturmæssige og kulturelle tilbud. At formidle klyngens kvaliteter til omverdenen og dermed opnå en effekt som de tre byer hver især ikke kan opnå isoleret set. Hvad vil I opnå med landsbyklyngen? Gøre det mere attraktiv at bo i klyngen ved at: Styrke samarbejde om kultur, natur. Dette er der taget skridt til gennem spor i landskabet som alle tre hovedbyer er involveret i. Projektet er en løftestang for et styrket samarbejde mellem byerne og vil blive anvendt til at forankre samarbejdet og det fælles mål at skabe en velfungerende landsbyklynge. Spor i landskabet har opnået fuld finansiering via Nordea-fonden centralt og lokalt. Forbedre den trafikale infrastruktur. Gøre det lettere at pendle mellem hjem og job/uddannelse når man bor i klyngen. Binde den nye letbanestruktur sammen med et koordineret net af kollektiv trafik. Suppleret med dele / leasing bil og El cykle ordninger, gode cykelstier og gode forhold for fodgængere. Koordinere kulturelle events og initiativer for at sikre et bredt og varieret kulturelt liv i klyngen Hvilke særlige potentialer forløses med projektet? Mere Fokus på fælles løsninger. Mere fokus på at vi profilerer os bedst i fællesskab. Udnytte de fælles ressourcer bedre ved at koordinere, informere og kommunikere initiativer. Være med til at styrke livet og fortsat kunne leve det aktive og gode liv i landsbyerne, med mulighed for institutioner, erhverv og kultur også selvom landdistrikterne er under pres og forandring.

4 Evt.: Hvilke temaer og indsatsområder kan landsbyklyngen tænkes at arbejde med? Etablere projektgrupper på tværs af de tre distrikter, samt de øvrige landsbyer, som skal opdyrke og udvikle initiativer på nedenfor nævnte områder: se på naturområdet mellem de tre byer Kolind, Ryomgård og Nimtofte som en naturpark med attraktive stiforbindelser mellem byerne og de rekreative arealer. se på, hvordan området udvikles til et attraktiv bosætnings område, ved at udvikle samarbejde mellem områdets fælles masse: Mødesteder, idrætsfaciliteter, aktivitets steder, MTB, værket, Cykel ture, motions stier, Petanque, golf, svømning, hunde luftning, overnatningsmuligheder, BB, camping pladser, mødesteder for kultur og musik liv i vores områder og fugle i Kolind eng. sikre mobilitet med cykelstier og god kollektiv transport i forbindelse med letbanen og 4-5G mobil dækning. udvikle information og kommunikation gennem sociale medier som: Facebook, Instagram, Twitter og apps. Støtte det frivillige integrationsarbejde som foregår med flygtninge bosat i klyngen gennem Cafe Kolind og Cafe Ryomgård De tre hovedbyer i områder kunne tildeles forskellige hovedfunktioner i klyngen: Kultur, turisme, aktiviteter, og erhverv og bosætning. Samtidigt med at nogle initiativer overlades til tværgående projektgrupper, skal de enkelte byer også have mulighed for at dyrke og udvikle initiativer som er vigtige i de enkelte lokalområder. Evt.: Hvilke sociale og identitetsmæssige effekter fx nye fællesskaber, traditioner og aktiviteter forventes af projektet? En øget opmærksomhed på, at selvom vi er forskellige, så kommer vi længere når vi samarbejder. Vækst i klyngen er ikke et nulsumspil, hvor udvikling i en by sker på bekostning af de øvrige. Men der skal være fokus på, at alle har et ejerskab og en andel i udvikling og vækst. Evt.: Hvordan kan landsbyklyngens fysiske miljø påvirkes af projektet? I form af fx tilpasset bygningsmasse, nye mødesteder, infrastruktur og lign.?

5 Samarbejder i landsbyklyngen Ansøger skal beskrive, hvilke samarbejdsrelationer der eksisterer i landsbyklyngen, og hvilke relationer samarbejdet forventes at skabe. Følgende skal beskrives: Samarbejder i dag Hvilke samarbejdsflader er der i dag? Er der noget samarbejde i dag? Borgerdrevet tilbud som volleyball og MTB, som benyttes af borgere i hele klyngen Fælles lokalhistorisk forening for den tidligere Midtdjurs kommune. DGI projektet luft under vingerne, som skal sammenbinde stisystemer i klyngen er i gang. Hvordan bruger projektets parter hinanden, og hvordan kan samarbejdet styrkes? Samarbejde om at: Koordinere og udvikle adgangen til natur og naturoplevelser i Midtdjurs Skabe et sammenhængende stisystem for vandring og cykling. Formidling og kommunikation til omverdenen Udvidet samarbejde mellem daginstitutioner og skoler Samarbejde og koordination mellem foreninger der fremmer kulturelle formål. Forsamlingshuse som arrangerer musikbegivenheder. Samarbejde og koordination mellem de tre hovedbyer hvad angår årstidsbestemte fester, sommerfester, mv. Udviklingsstrategi Midtdjurs Landsbyklynge kan overveje et fælles projekt mellem RealDania og Landdistriktspuljen for Midtdjurs klyngen. Overvejelser er i forhold til samfinansiering mellem RealDanias Landsbyklyngemidler og Erhvervsstyrelsens Landdistriktsmidler - Landdistriktspuljen. Ansøgningsfrist til Landdistriktspuljens 1. runde i 2017 er D. 10. april er der, både til forsknings- og udviklingsprojekter og til forsøgsprojekter Der prioriteres følgende ved uddeling af midler: Den moderne landsby - lokal udvikling gennem levedygtige landsbyer. Hvad er den moderne levedygtige landsby? - er det at kunne tilbyde det eller skal der være fokus på andre værdier og kvaliteter som landsbyerne er særlig specialiseret i. Måske så landsbyklyngen trumfer de nærtliggende storbyer som alternativ for bosætning.

6 Der kan arbejdes med en brandingstrategi og en udviklingsstrategi for de tre byer i klyngen. Hvad kan få unge familier til at flytte ud til Midtdjurs klyngen og hvordan skal de bibringes viden om Midtdjurs klyngen? Dette kan ske i samarbejde med Syddjurs Kommune og i forlængelse af kommunens brandings strategi. Syddjurs Kommune forvalter midler i en pulje til landsbyfornyelse, som kan anvendes i frivillige aftaler med ejere af forfaldne ejendomme. I landsbyklyngesamarbejdet vil Syddjurs Kommune aktivt gå ind i processen med at bringe midlerne i spil i en dialog om, hvor midlerne strategisk gør bedst gavn. Det vil ske i en dialog med ejerne. Forankring Hvilke andre aktører fx erhvervsaktører, lokale borgergrupper, foreninger, eksterne aktører o. lign. involveres i udviklingen af landsbyklyngen? Naturvejledere mv Arrangører af musik og teater Idrætsforeninger Forsamlingshuse Aktører i turisme Erhvervs foreninger Kommunes brandings strategi Parternes kompetencer Hvilke kompetencer byder hhv. kommune og landsbyer/landsbyklynge ind med til projektet? Syddjurs Kommune har opnået erfaringer med at understøtte og synliggøre en landsbyklynge, nemlig Mols i Udvikling, der udgjorde ét af de fem forudgående pilotprojekter. Vi har desuden erfaringer fra vores arbejde med landdistriktsudvikling og områdeudvikling. Vi repræsenterer et bredt udsnit af kompetencer inden for kultur, miljø, planarbejde, trafik, digital infrastruktur, landdistriktsudvikling, erhverv, turisme, børn, unge og ældre m.v. Distriktsrådene for Midtdjurs klyngen, etablering af borgergrupper og foreninger i klyngen, og tæt samarbejde med Event magerne i klyngen samt civilkoordinator i Syddjurs kommune. Hvordan relaterer etableringen af landsbyklyngen sig til eksisterende kommunale strategier og planer? Etablering af landsbyklynger passer fint ind i Syddjurs Kommunes eksisterende strategier og planer. Det drejer sig primært om Civilsamfundsstrategien, der tager sigte på at understøtte og synliggøre civilsamfundet i Kommunen. Man vil skabe gode rammer for samarbejdet samt afprøve nye samarbejdsformer. Planstrategi 2015 og Kommuneplan 2016, der handler bl.a. om byudvikling i det grønne bånd og i landområderne:

7 Stk. 1. Landområderne skal søges sikret som gode bosætningsområder med interessante tilbud. Stk. 2. Funktioner og samlingssteder som understøtter det gode liv og sociale fælleskaber skal så vidt muligt fastholdes. Stk. 3. Lokale initiativer og kræfter skal om muligt understøttes. Stk. 4. Erhverv i landområderne søges fastholdt. Landdistriktspolitik 2013, der bl.a. tager sigte på at understøtte udviklingen af landområderne og landsbyerne med udgangspunkt i disses forskellige styrker og kvaliteter. Kulturpolitik frem mod 2020, der skal sikre kulturoplevelser for alle i hele kommunen. Fritids- og friluftspolitik frem mod 2020, der sigter mod udvikling af fritidslivet inden for idræt, motion og naturoplevelser. Kontaktpersoner Kontaktperson i kommunen med angivelse af titel, adresse, direkte telefonnummer og e- mailadresse: Alette Lena Skov-Hansen Arkitekt Syddjurs Kommune, Plan og Udvikling Direkte nr Mobil: alsh@syddjurs.dk Niels Bo Nielsen Civilsamfundskoordinator Syddjurs Kommune, Kultur og sekretariat Mobil: Kontaktperson(er) i de deltagende områder eller lokalsamfund med angivelse af funktion, adresse, direkte telefonnummer og adresse: Kolind Distriktsråd: Formand Jens Ove Nielsen: jonoglis@gmail.com / Bertil Christensen: bertilchristensen@mail.dk / Ryomgård Distriktsråd: Formand Kirting Olesen: kirting@ryomgaard.dk / Nimtofte Distriktsråd: Per Nielsen: bir8581@gmail.com / Verner Stein: vernerstein@gmail.com/ Økonomi

8 Det er en forudsætning for at deltage, at kommunen har afsat eller tilkendegivet den nødvendige medfinansiering på kr. samt arbejdstid til at gennemføre projektet. Der skal redegøres for, at det er tilfældet. Bilag Hensigtserklæringer om samarbejde og relevante strategier og planer på kommuneniveau kan vedlægges. Anden relevant baggrundsmateriale, fx lokale udviklingsplaner, kan også vedlægges. Foreningsvedtægter er ikke relevante for ansøgningen.

9

10 Ansøgningen til det lokale bankråd vedlægges følgende dokumenter: Ansøgning inkl. budget og kortoversigt Kopi af Spor i Landskabets tilsagn om støtte Evt. uddybende ansøgning, der beskriver sporets formål indgående Hvad er næste trin? Når der er anskaffet midler til etablering af sporet, skal følgende iværksættes: 1. Der udarbejdes en folder til sporet i fællesskab mellem kontaktperson m.fl. og sekretariatet. 2. Materialer sendes til jer fra Sekretariatet, så I kan etablere sporet. 3. Folder trykkes og sporet kommer på hjemmesiden under den fælles markedsføring af projekt Spor i Landskabet. 4. Sporet indvies officielt. Vi ser frem til det fremtidige samarbejde. Med venlig hilsen Anne Sig Kvistgaard Spor i Landskabet Spor i Landskabet c/o Landbrug & Fødevarer Axeltorv Kbh V Tlf spor@lf.dk AXELTORV