Globale trends, borgernes forventninger og fremtiden kulturinstitutioner

Transkript

1 Globale trends, borgernes forventninger og fremtiden kulturinstitutioner - Hvordan skaber vi fremtidens kulturinstitutioner så de matcher de globale tendenser og borgerne forventninger til dem? Michel Steen-Hansen db.dk

2 Annonce fra 1982 om internet, sociale medier, spil og bankoverførsler. Vores virkelighed i dag?

3 Run over by development

4 Udviklingsstrategi

5

6

7

8 Blonde order burger in library

9

10 Internet, e-bøger og google har overflødiggjort folkebibliotekerne Kun 21% af befolkningen er i en eller anden grad enig i, at bibliotekerne er overflødiggjort af internet, digitale tilbud og google. Det er dog bemærkelsesværdigt, at den største tilbøjelighed til at vurdere bibliotekerne ude er de unge i alderen år. Her gælder det for godt 33%. Endnu ikke offentliggjort segmenteringsundersøgelse fra

11 Endnu ikke offentliggjort segmenteringsundersøgelse fra

12

13 Fem globale tendenser, der vil ændre vores informationsmiljø Tendens 1: Nye teknologier vil både udvide og begrænse, hvem der har adgang til information Tendens 4: Hyperforbundne samfund vil åbne mulighed for nye stemmer og grupper vil blive hørt Tendens 2: Online uddannelse vil demokratisere og forstyrre global læring Tendens 5: Den globale informationsøkonomi forvandles af nye teknologier Tendens 3: Grænserne for privatliv og databeskyttelse redefineres

14 Nye teknologier vil både udvide og begrænse, hvem der har adgang til information Et digitalt univers, der konstant udvides, vil tilføre større værdi til informationsfærdigheder såsom elementær læsning og kompetencer inden for digitale værktøjer. Folk uden disse færdigheder vil på stadig flere områder støde på barrierer, som står i vejen for inklusion. De nye online forretningsmodeller vil i høj grad have indflydelse på, hvem der i fremtiden kan eje, tjene på, dele og få adgang til information.

15 "Google give you thousands of answers, the library gives you the right one"

16 Den kulturelle superbruger år Par med udeboende børn (38%) Den gruppe blandt de voksne, hvor flest bor i storby (33%) Funktionær eller efterlønner Videregående uddannelse (36%), erhvervsuddannelse (36%) Hele 75 % er kun lidt eller slet ikke digitalt interesseret. Hermed er dette segment dem, der bruger digitale tjenester anden mindst. Endnu ikke offentliggjort segmenteringsundersøgelse fra

17 Interesse for e-ressourcer i hvert segment Andel der har "nogen" eller "stor" interesse for e-ressourcer (Indeks) Den kulturelle superbrugeren 56% Unge videregående udd. 34% Unge børneforældre Unge på ungdomsudd. 29% 28% Børneforældre over 30 Unge arbejdere Individualisten Nørden 19% 18% 16% 14% Senioren Moden kvinde fra lavere middelklasse 1% 0% Alle (gennemsnit 19% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% Endnu ikke offentliggjort segmenteringsundersøgelse fra

18 Online uddannelse vil demokratisere og forstyrre global læring Den hastige, globale ekspansion inden for online uddannelsesressourcer vil føre til mere talrige, billigere og bedre tilgængelige læringsmuligheder. Der vil være øget værdi i livslang læring og større anerkendelse af ikke-formel og uformel læring.

19

20 Grænserne for privatliv og databeskyttelse redefineres Voksende datasæt, som både offentlige og private virksomheder er i besiddelse af, vil understøtte den avancerede profilering af individer, mens sofistikerede overvågningsmetoder og filtrering af kommunikationsdata vil gøre sporing af disse individer billigere og nemmere. Der vil kunne opleves alvorlige konsekvenser for den enkeltes privatliv og for tilliden i en online verden.

21

22 Hyperforbundne samfund vil åbne mulighed for nye stemmer og grupper vil blive hørt Flere muligheder for fælles handling realiseres i hyperforbundne samfund og derved opstår nye talerør som fremmer væksten for enkeltsagsbevægelser på bekostning af traditionelle, politiske partier. Borgernes adgang til data i den offentlige sektor vil føre til større gennemskuelighed og mere fleksible offentlige ydelser, der er tilpasset den enkelte.

23

24 Den globale informationsøkonomi forvandles af nye teknologier Den hastige vækst af hyperforbundne, mobile enheder, netværksbaserede sensorer i apparater og digital infrastruktur, 3D-printning og oversættelsesteknologi vil forvandle den globale informationsøkonomi. Eksisterende forretningsmodeller på tværs af mange brancher vil opleve kreativ forstyrrelse, der anspores af innovative opfindelser, der kan hjælpe folk med at forblive økonomisk aktive senere i livet og fra en hvilken som helst placering.

25

26

27

28 20 års nedslag i teknologiudviklingen på bibliotekerne 1995 Alle folkebiblioteker etableret adgang for borgerne til internettet 2006 det første selvbetjente bibliotek 2004 Bibliotekernes Netmusik 1999 installeres de første selvbetjenings-automater i danske biblioteker 2000 bibliotek.dk åbner med online adgang til alle bibliotekernes materialer 2003 første RFID chipløsning 2009 ereolen 2014 Danskernes Digitale Biblioteker åbner som en fælles indgang til de digitale materialer

29 482 Biblioteker (En halvering siden 1980, men 62 nye servicepunkter og 150 Åbne Biblioteker

30 150 open Libraries in Denmark We have 98 main-libraries and 350 smaller Libraries, some of them we call open Libraries it is term for a concept that allows users to access the library space in principle 24/7 and serve them- selves with loans and return materials. And use the computers, read or maybe even set up a meeting or an event, if the space allows it. In the first instance the term open library was chosen as the concept was implemented in libraries that had typically been branches with short and often inconvenient opening hours. And open library is also a term preferable to self service library, as this concept requires another kind of professional support enabling the users to complete the necessary transactions themselves and to find their way in the library. In a few years this concept has spread to 150 libraries in Denmark and more are planned.

31 36 millioner besøg 2012 (En lille stigning I de seneste år) 31

32

33 v

34

35 Meget mere åbent

36

37 Folkebibliotekernes økonomi efter indtægt/udgift og tid Bruttodriftregnskab Lønudgifter I alt, materialeudgifter Materialeudgifter, bøger Materialeudgifter, andre materialer Øvrige udgifter Indtægter

38

39

40 v

41 Digitalt forbrug

42

43 Fremtidens forretningsmodel? Et tænkt e-bogs eksempel: Udgifter til bøger på de danske folkebiblioteker var i 2012 på kr. Hvis de fysiske udlån af bøger havde været udlån af e-bøger efter den nu kendte modeller havde udgiften været (15 kr. x udlån og fornyelser) kr. - et udtryk for hvad bibliotekerne skulle betale for borgernes adgang til bøger hvis alle fysiske udlån blev konverteret til digitale med kendte forretningsmodeller

44 Heldigvis har vi i Danmarks tradition for at nå frem til gode forhandlingsløsninger, så vi ikke ender i svenske tilstande, hvor biblioteker og forlag gik i kødet på hinanden.

45

46

47 Måske bliver man bare et bedre menneske af at læse en bog Like father like son Se mere på biblioteksdebat.dk

48 Globale trends, borgernes forventninger og fremtiden kulturinstitutioner - Hvordan skaber vi fremtidens kulturinstitutioner så de matcher de globale tendenser og borgerne forventninger til dem? Michel Steen-Hansen msh@db.dk Biblioteksdebat.dk