1.1 Modne fra lavere middelklasse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "1.1 Modne fra lavere middelklasse"

Transkript

1 1.1 Modne fra lavere middelklasse Det er dæleme lang tid jeg har brugt biblioteket. Det er nok ti år. Jeg brugte det meget i en periode, da jeg var yngre ( ) det har nok noget med mageligheden at gøre og så internettet. Moden mand fra lavere middelklasse, ikke bruger De modne fra lavere middelklasse ligner alders- og kønsmæssigt de kulturelle superbrugere, men adskiller sig fra dette segment ved at have en betydelig lavere brugerandel. Persona for modne fra lavere middelklasse Det typiske medlem af dette segment er en kvinde mellem år, der enten er på efterløn eller ansat som faglært eller ufaglært arbejder. Hun har et relativt lavt uddannelsesniveau og lav indkomst. Hun lever typisk i parforhold med udeboende børn eller bor alene. Hun har venstreorienterede holdninger og er meget lidt digitalt orienteret, såvel i forhold til nyere sociale medier som for bibliotekets digitale tilbud. Hun interesserer sig særligt for TV og film, håndarbejde samt have og natur. Hun har også stor interesse for skønlitteratur, men bruger alligevel kun sjældent biblioteket. Når hun bruger det, er det primært til at låne fysiske bøger og næsten aldrig til digitale tilbud. Dem fra segmentet, der bruger biblioteket, evaluerer det dog positivt. Biblioteksbrug blandt modne fra lavere middelklasse Med 34% brugere er de modne fra lavere middelklasse et af de segmenter, der benytter sig af biblioteket sjældnest. Det eneste segment med en mindre brugerandel er seniorerne, hvor kun 3 er brugere. Segmenterne ligger altså langt under hele befolkningen, hvor brugerandelen er 55%. Kun 7% har besøgt biblioteket inden for den sidste uge, hvilket er det laveste for alle segmenterne. Tabel 1: Brugshyppighed blandt modne fra lavere middelklasse Inden for den seneste uge Det er højst en måned Det er højst 6 måneder Det er højst 1 år Det er mere end 1 år Det er mere end 3 år Aldrig 7% 13% 1 5% 47% 1 2% De modne fra lavere middelklasse udgør omkring 18% af den samlede befolkning, hvilket gør det til det største af alle segmenterne. Der er altså her tale om en betydelig del af befolkningen med et meget begrænset biblioteksforbrug. Tabel 2: Primære brugsformål for brugerne blandt modne fra lavere middelklasse Børnerelaterede tilbud Vidensrelaterede tilbud Oplevelsesrelaterede tilbud Brug af pc, aviser, blade, afslapning m.v. Deltagelse i arrangementer Deltagelse i kurser 2% 27% 37% 6% 5% 2%

2 Med hensyn til hvad de modne fra lavere middelklasse benytter biblioteket til, skiller segmentet sig ikke bemærkelsesværdigt ud fra befolkningen som helhed. De fleste benytter især biblioteket til vidensrelaterede tilbud (27%) og oplevelsesrelaterede tilbud (37%). Segmentet er dog et af dem, hvor en relativ stor andel benytter sig af biblioteket til deltagelse i arrangementer (5%). Modne fra lavere middelklasses socioøkonomiske karakteristika De modne fra den lavere middelklasse hører til blandt de ældre segmenter. De fleste i segmentet befinder sig dog før pensionsalderen, og segmentet er det med den største andel af årige (36%). Kønsfordelingen i segmentet er 33% mænd og 67% kvinder. Tabel 3: Modne fra lavere middelklasses aldersfordeling år år år år 70 år eller derover 1 25% 36% 28% 1% Segmentets aldersfordeling afspejler sig i dets beskæftigelsessituation. I god overensstemmelse med at 29% af segmentet består af personer i alderen 60 år eller derover, er 3 af segmentet efterlønnere eller pensionister. Ser man på de erhvervsaktive, er segmentet det af voksensegmenterne med flest faglærte og ufaglærte arbejdere i forhold til funktionærer - 31% er beskæftiget som faglært eller ufaglært arbejder, mens 26% er beskæftiget som funktionær. Dette gør også de modne fra den lavere middelklasse til det segment, hvor anden færrest er beskæftiget som funktionær, kun overgået af seniorerne (21%).

3 Tabel 4: Beskæftigelse blandt modne fra lavere middelklasse Faglært arbejde 11% Ufaglært arbejde 2 Funktionæransat eller lignende 26% Selvstændig 2% Medarbejdende ægtefælle 1% Studerende/uddannelsessøgende Efterlønner/pensionist 3 Midlertidigt uden for arbejdsstyrke 2% Ledig 6% Andet 2% Med 33% er de modne fra lavere middelklasse det segment med anden flest med folkeskole som højest gennemførte uddannelse, kun overgået af seniorerne (35%). Med hensyn til personer med erhvervsuddannelse har segmentet den tredjehøjeste andel (43%), overgået af individualisterne (44%) og nørderne (46%) med få procentpoint. Dette efterlader 23% af segmentet, der har gennemført enten en kort, mellemlang eller lang videregående uddannelse. Således er de modne fra lavere middelklasse det segment, hvor færrest har gennemført en videregående uddannelse. Tabel 5: Uddannelsestyper blandt modne fra lavere middelklasse Går i øjeblikket i folkeskole Folkeskole Studentereksamen el. lign. Erhvervsuddannelse KVU MVU LVU 33% 1% 43% 4% 14% 5% De modne fra den lavere middelklasse er det af voksensegmenterne med den laveste gennemsnitsindkomst. I gennemsnit tjener et medlem af segmentet omkring kroner om året før skat. Segmentet er således det eneste voksensegment, der ligger under befolkningsgennemsnittet på kroner om året før skat. Segmentet er med 29% også det voksensegment med flest der tjener mellem og kroner

4 om året før skat. Segmentets lave indkomst kan forklares ud fra de faktorer, der er blevet redegjort for ovenfor - den store andel efterlønnere og pensionister, den lave andel funktionærer og segmentets relativt lave uddannelsesniveau. Tabel 6: Indkomstgrupper blandt modne fra lavere middelklasse Under kr kr kr kr kr kr. eller derover 1% 29% 24% 19% 7% 2% Segmentet er mindre urbant end gennemsnittet. 36% befinder sig i en storby eller større by, mod et befolkningsgennemsnit på 42%. Tabel 7: Geografisk placering af modne fra lavere middelklasse Storby Større by By Landsby 23% 13% 33% 3 Segmentet er det af voksensegmenterne med den højeste andel af singler (32%) ud over nørderne (42%). De modne fra lavere middelklasse er også det segment med den laveste andel med børn (47%). Ud over dette er 5% af segmentet enker eller enkemænd, flere end i noget andet segment. Tabel 8: Familieforhold blandt modne fra lavere middelklasse Single, boende hos forældre Single, eget hjem 29% Single med hjemmeboende børn 3% Single med udeboende børn 4% Par uden børn 14% Par med udeboende børn 33% Par med hjemmeboende børn 11% Enke/enkemand 5%

5 Modne fra lavere middelklasses holdninger og sociale samt digitale interesser og vaner Det segmenteringsindeks, hvorpå de modne fra lavere middelklasse skiller sig mest ud, er på det fordelingspolitiske indeks. Dette segment er det, hvor flest har venstreorienterede holdninger (88%). Her ligger segmentet tæt på den kulturelle superbruger, hvor 85% har venstreorienterede holdninger. For befolkningen er gennemsnittet 71%. Her skal man huske, at dette ikke er ensbetydende med, at denne andel nødvendigvis stemmer til venstre for midten. Det angiver blot deres placering på forskellige fordelingspolitiske spørgsmål samt på spørgsmål vedr. holdninger økonomisk vækst vs. miljøhensyn og individet vs. fællesskabet (jf. bilag 2, afsnit 2.4). 18% af de modne fra lavere middelklasse placerer sig højt på digitaliseringsindekset, hvilket er betydeligt under befolkningsgennemsnittet på 42%. Det eneste segment med en lavere digitaliseringsgrad er seniorerne, for hvem det samme tal er. De modne fra lavere middelklasse er i overensstemmelse med den lave digitaliseringsgrad det segment, der placerer sig lavest på e-indekset, hvor af segmentet placerer sig højt. Man kan således ligesom ved seniorerne antage, at dette segment næsten udelukkende benytter sig af det fysiske bibliotek og ikke er i målgruppen for digitale bibliotekstilbud. Med 17% der placerer sig højt på det sociale indeks, ligger de lidt under befolkningsgennemsnittet på 23%. Modne fra lavere middelklasses interesser Figur 1: Modne fra lavere middelklasses primære interesser TV og film 4 Have og natur Rejse 34% 33% Mad og vin Læse skønlitteratur Lytte til musik Håndarbejde 22% 21% 19% 18% Sociale medier Koncerter og musikfestivaler Politik Jagt og fiskeri Tøj og mode Teater og museer 12% 11% 1 8% 8% 8% De modne fra lavere middelklasse interesserer sig meget for TV og film. Dette er ikke kun segmentets største interesse, men segmentet er også det af alle, der interesserer sig mest for TV og film. 4 af segmentet angiver dette som interesse, mod 32% af den samlede befolkning. Have og natur er en anden stor interesse. 34% af segmentet angiver dette, hvilket kun 22% af hele befolkningen gør. De modne fra lavere middelklasse er således det segment - næstefter seniorerne, hvor 4 interesserer sig for have og natur - der interesserer sig mest for dette emne. De modne fra lavere middelklasse er det segment med størst interesse for håndarbejde - 18% af segmentet angiver dette som interesse, mod 1 af befolkningen.

6 Næstefter de kulturelle superbrugere er de modne fra lavere middelklasse det segment med størst læselyst. 21% af segmentet angiver læsning af skønlitteratur interesse, mens 7% angiver læsning af faglitteratur. I befolkningen som helhed angiver 17% skønlitteratur og 6% faglitteratur. Generelt er segmentet kulturelt orienteret. Næstefter de unge unge ungdomsuddannelse og de kulturelle superbrugere er de modne fra lavere middelklasse det segment hvor flest interesserer sig for kunst og fotografi (6% mod 5% for hele befolkningen), og næstefter de kulturelle superbrugere er segmentet det der interesserer sig mest for teater og museer (8%, mod 6% for hele befolkningen). Segmentets interesser strækker dog ikke over politik og samfundsforhold. Dette interesserer kun 1 af segmentet sig for. Bortset fra de unge arbejdere, hvor 9% interesserer sig for politik og samfundsforhold, er de modne fra lavere middelklasse det segment, der interesserer sig mindst for dette emne. Til sammenligning interesserer 15% af den samlede befolkning sig for politik og samfundsforhold. Figur 2: Modne fra lavere middelklasses primære biblioteksinteresser (kun brugere) Låne bøger (fysisk) 83% Fleksibel fysisk adgang Lån af musik CD er og film på DVD 24% 22% Arrangementer Netlydbøger Låne bøger digitalt (e-bøger) It-kurser Adgang til bibliotekstilbud via apps og lignende Downloade eller streame musik (Bibzoom) Downloade eller streame film (filmstriben) 11% 3% 2% 1% 1% Med hensyn til biblioteksydelser udviser de modne brugere fra lavere middelklasse gennemgående lavere interesse end brugerne samlet set. Kun på ét punkt interesserer segmentet sig mere end gennemsnittet. Dette punkt er lån af fysiske bøger, hvor 83% af segmentets brugere udtrykker interesse. Dermed er segmentets brugere dem, der udtrykker højest interesse for denne ydelse. Blandt brugerne samlet set interesserer 77% sig for lån af fysiske bøger. På alle andre punkter udtrykker de modne brugere fra lavere middelklasse mindre interesse end gennemsnittet.

Man burde jo bruge det (biblioteket) men jeg ved ikke rigtig, hvad jeg skal bruge det til

Man burde jo bruge det (biblioteket) men jeg ved ikke rigtig, hvad jeg skal bruge det til 1.1 Senioren Man burde jo bruge det (biblioteket) men jeg ved ikke rigtig, hvad jeg skal bruge det til Mandlig senior, ikke-bruger Seniorerne skiller sig primært ud ved at være det ældste segment samt

Læs mere

1.1 Børneforældre over 30

1.1 Børneforældre over 30 1.1 Børneforældre over 30 Jeg kommer der med mine børn de bruger det rigtig meget i skolen. De tager derned for at søge efter bøger. Børneforælder over 30, kvindelig bruger Segmentet er, som navnet antyder,

Læs mere

1.1 Den kulturelle superbruger

1.1 Den kulturelle superbruger 1.1 Den kulturelle superbruger Jeg bruger biblioteket meget. Jamen, minimum én gang om ugen, sommetider hyppigere. Kvindelig kulturel superbruger Den kulturelle superbruger er særligt kendetegnet ved at

Læs mere

1.1 De unge børneforældre

1.1 De unge børneforældre 1.1 De unge børneforældre Når jeg så kommer på biblioteket, er det også fordi, min datter gerne vil have, der kommer nogle nye ting. Det er så ikke kun bøger, det er også puslespil. Ung børneforælder,

Læs mere

1.1 Unge på videregående uddannelse

1.1 Unge på videregående uddannelse 1.1 Unge på videregående uddannelse Jeg kan godt finde på at bruge mit lokale bibliotek som læsesal, fordi der er en egentlig læsesal. Ung mand på videregående uddannelse, bruger Segmentet unge på videregående

Læs mere

Moos-Bjerre Analyse Farvergade 27A 1463 København K tel. 2624 6806 moos-bjerre.dk

Moos-Bjerre Analyse Farvergade 27A 1463 København K tel. 2624 6806 moos-bjerre.dk Moos-Bjerre Analyse Farvergade 27A 1463 København K tel. 2624 6806 moos-bjerre.dk Indholdsfortegnelse for billagsrapporten 1 BILAG 1: KEND DIN MÅLGRUPPE DETALJERET BESKRIVELSE AF DE 10 SEGMENTER... 3 1.1

Læs mere

Segmenter og landdistrikter

Segmenter og landdistrikter Segmenter og landdistrikter Analyse af segmenter med fokus på landdistrikter Herning Bibliotekerne den 26. maj 2015 1 Disposition 1. Målgruppebaseret biblioteksudvikling 2. Segmentfordeling i landdistrikter

Læs mere

FREMTIDENS BIBLIOTEKER Målgruppebaseret viden til biblioteksudvikling. Formidlingskonference Nørrebro teater 5. marts 2014

FREMTIDENS BIBLIOTEKER Målgruppebaseret viden til biblioteksudvikling. Formidlingskonference Nørrebro teater 5. marts 2014 FREMTIDENS BIBLIOTEKER Målgruppebaseret viden til biblioteksudvikling Formidlingskonference Nørrebro teater 5. marts 2014 1 Disposition 1. Undersøgelsens formål og metode 2. De ti målgrupper 3. Målgruppernes

Læs mere

FREMTIDENS BIBLIOTEKER Målgruppebaseret viden til biblioteksudvikling. Formidlingskonference Nørrebro teater 5. marts 2014

FREMTIDENS BIBLIOTEKER Målgruppebaseret viden til biblioteksudvikling. Formidlingskonference Nørrebro teater 5. marts 2014 FREMTIDENS BIBLIOTEKER Målgruppebaseret viden til biblioteksudvikling Formidlingskonference Nørrebro teater 5. marts 2014 1 Disposition 1. Undersøgelsens formål og metode 2. De ti målgrupper 3. Målgruppernes

Læs mere

Segmentering af biblioteksbrugere

Segmentering af biblioteksbrugere Segmentering af biblioteksbrugere - En analyse af 4 segmenter af brugere af Fredericia Bibliotek Moos-Bjerre Analyse Vartov, Farvergade 27A 1463 København K tel. 2624 6806 moos-bjerre.dk Indholdsfortegnelse

Læs mere

Hvordan bruger de unge folkebiblioteket fysisk og digitalt

Hvordan bruger de unge folkebiblioteket fysisk og digitalt Hvordan bruger de unge folkebiblioteket fysisk og digitalt Adfærd, betydning, interesser & forventninger Lotte Hviid Dhyrbye Tænketanken Fremtidens Biblioteker Befolkningens biblioteksbrug eller mangel

Læs mere

Epinion og Pluss Leadership

Epinion og Pluss Leadership Epinion og Pluss Leadership DANSKERNES KULTUR,- FRITIDS- OG MEDIEVANER 2012 1964 1975 1987 1993 1998 2004-2012 Kvantitativ: Spørgeskema til mere end 12.000 borgere 3.600 voksne (15 +) 1.500 børn (7-14

Læs mere

Stor stigning i gruppen af rige danske familier

Stor stigning i gruppen af rige danske familier Stor stigning i gruppen af rige danske familier Gruppen af rige danskere er steget markant siden 2004. Hovedparten af familierne består af to voksne i aldersgruppen 50-65 år uden hjemmeboende børn. Personer

Læs mere

Borgernes kendskab og brug - Baseret på analyse for Tænketanken Fremtidens Biblioteker og tilskud fra udviklingspulje

Borgernes kendskab og brug - Baseret på analyse for Tænketanken Fremtidens Biblioteker og tilskud fra udviklingspulje Borgernes kendskab og brug - Baseret på analyse for Tænketanken Fremtidens Biblioteker og tilskud fra udviklingspulje Danskernes Digitale Bibliotek den 2. december 2013 i Nyborg 1 Disposition 1. Undersøgelsen

Læs mere

- Målgruppeanalyse af HAKL s målgrupper

- Målgruppeanalyse af HAKL s målgrupper 1 Sammenfatning AMU-systemet spiller en væsentlig rolle gennem udbud af efteruddannelse, for at udvikle og udbygge arbejdsmarkedsrelaterede kompetencer hos primært ufaglærte og faglærte på arbejdsmarkedet

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK 7. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELIG OG LEVEVILKÅR Resumé: STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK Der er stor forskel på toppen og bunden i Danmark. Mens toppen, den gyldne

Læs mere

I 2012 havde de 68-årige (årgang 1944) samme beskæftigelsesfrekvens som de 67-årige (årgang 1941) havde i 2008.

I 2012 havde de 68-årige (årgang 1944) samme beskæftigelsesfrekvens som de 67-årige (årgang 1941) havde i 2008. A nalys e Udviklingen i beskæftigelsesfrekvensen for personer i pensionsalderen Af Nadja Christine Andersen En række politiske tiltag har de sidste ti år haft til hensigt at få flere ældre i pensionsalderen

Læs mere

Restgruppen defineret ud fra pensionsindbetalingerne

Restgruppen defineret ud fra pensionsindbetalingerne 9. JUNI 215 Restgruppen defineret ud fra pensionsindbetalingerne AF SØS NIELSEN, PETER FOXMAN OG ANDREAS ØSTERGAARD NIELSEN Resume I debatten om restgruppen, der sparer for lidt op til pension, er der

Læs mere

Sundhed i de sociale klasser

Sundhed i de sociale klasser Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse er der fokus på sundhedstilstanden i de sociale klasser. Der er stor forskel

Læs mere

Bilag 2: Segmenter af ikke-brugere i det fynske

Bilag 2: Segmenter af ikke-brugere i det fynske Bilag 2: Segmenter af ikke-brugere i det fynske 18. juni 2012 Moos-Bjerre Analyse Gammel Mønt 19A 1117 København K tel. 2624 6806 moos-bjerre.dk Indholdsfortegnelse 1 FORMÅL MED SEGMENTERING AF FYNSKE

Læs mere

Hvordan får 60pct. en videregående uddannelse? Af Martin Junge, DEA

Hvordan får 60pct. en videregående uddannelse? Af Martin Junge, DEA Hvordan får 60pct. en videregående uddannelse? Af Martin Junge, DEA Fremskrivning af uddannelsesniveau med før økonomisk krise antagelser 05.12.2012 Tænketanken DEA 3 scenarier: 1. 60 %-målsætningen opnås

Læs mere

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE KØBENHAVNS KOMMUNE Singler i København Indholdsfortegnelse 1. Singlernes by 2. Singlers boligforhold 3. Singlers indkomst og brug af kommunale ydelser 4. Singlers socioøkonomiske status 5. Singlers uddannelse

Læs mere

Familieforhold for de sociale klasser

Familieforhold for de sociale klasser Familieforhold for de sociale klasser Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I analysen er der fokus på herkomst-, køns- og aldersfordelingen

Læs mere

DANMARK LÆSER SEGMENTERINGSSTUDIE

DANMARK LÆSER SEGMENTERINGSSTUDIE DANMARK LÆSER SEGMENTERINGSSTUDIE INDHOLD METODE TRE IKKE-LÆSER -SEGMENTER SEGMENTERNE PROFIL LÆSEADFÆRD BESLUTNINGSPROCES DRIVERS OG BARRIERER SEGMENTERNE FORDELT PÅ REGIONER METODE 1 Fokusgruppe 2 Segmenteringsstudie

Læs mere

Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene

Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene I dag bor der over en million enlige i Danmark. Udviklingen siden viser, at andelen af singler blandt de --årige er steget fra knap procent til knap

Læs mere

Indvandrere og efterkommere bliver i højere grad mønsterbrydere

Indvandrere og efterkommere bliver i højere grad mønsterbrydere Indvandrere og efterkommere bliver i højere grad mønsterbrydere Siden 14 har flere unge med ufaglærte forældre fået en uddannelse. Stigningen skyldes især, at flere indvandrere og efterkommere med ufaglærte

Læs mere

En akademiker tjener det dobbelte af en ufaglært gennem livet

En akademiker tjener det dobbelte af en ufaglært gennem livet En akademiker tjener det dobbelte af en ufaglært gennem livet Der er meget at vinde ved at tage en uddannelse. Med uddannelse følger højere indkomst og bedre arbejdstilknytning, end hvis man forbliver

Læs mere

ELITEN I DANMARK. 5. marts 2007. Resumé:

ELITEN I DANMARK. 5. marts 2007. Resumé: 5. marts 2007 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 og Jakob Mølgaard Resumé: ELITEN I DANMARK Knap 300.000 personer er i eliten i Danmark og de tjener omkring 60.000 kr. pr. måned. Langt hovedparten

Læs mere

Kommunikation og borgerdialog i Rudersdal Kommune. Undersøgelse udført for Borgerdialogudvalget, april 2015

Kommunikation og borgerdialog i Rudersdal Kommune. Undersøgelse udført for Borgerdialogudvalget, april 2015 Kommunikation og borgerdialog i Rudersdal Kommune Undersøgelse udført for Borgerdialogudvalget, april 2015 Undersøgelsens karakteristika Formålet med undersøgelsen er overordnet at afdække generelle holdninger

Læs mere

Bilag 4 til rapporten Idræt i udsatte boligområder

Bilag 4 til rapporten Idræt i udsatte boligområder Bilag 4 til rapporten Idræt i udsatte boligområder Beboernes selvvurderede helbred Spørgeskemaerne til voksne beboere i de seks boligområder og skoleelever fra de skoler, som især har fra de samme boligområder,

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

ANALYSENOTAT Streaming boomer frem

ANALYSENOTAT Streaming boomer frem ANALYSENOTAT Streaming boomer frem AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE Nye tal for streaming Andelen af forbrugerne som streamer fortsætter med at stige. Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at andelen som

Læs mere

Arbejdsmarkeds uddannelsesudfordringer i Region Sjælland v/ Regionsdirektør Jan Hendeliowitz. Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland

Arbejdsmarkeds uddannelsesudfordringer i Region Sjælland v/ Regionsdirektør Jan Hendeliowitz. Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Arbejdsmarkeds uddannelsesudfordringer i Region Sjælland v/ Regionsdirektør Jan Hendeliowitz Ledighedsprocent Ledighedsudvikling (sæsonkorrigeret) i Region Sjælland

Læs mere

Danskernes medievaner ud fra et demokratisk perspektiv

Danskernes medievaner ud fra et demokratisk perspektiv Danskernes medievaner ud fra et demokratisk perspektiv Trine Bille Associate Professor, Ph.D. Institut for Innovation og Organisationsøkonomi Copenhagen Business School Udvalget om den fremtidige offentlige

Læs mere

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel Indkomstfordelingen og virkningerne af ændringer i skatte- og overførselssystemet beskrives ofte med udgangspunkt i indkomstoplysninger

Læs mere

Befolkningsudviklingen og dekomponering af Theilindekset

Befolkningsudviklingen og dekomponering af Theilindekset d. 10.11.2016 Marie Møller Kjeldsen (DORS) Befolkningsudviklingen og dekomponering af Theilindekset I notatet beskrives, hvordan Theil-indekset kan dekomponeres, og indekset anvendes til at dekomponere

Læs mere

De sociale klasser i Danmark 2012

De sociale klasser i Danmark 2012 De sociale klasser i Danmark 2012 Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Her opdeles befolkningen i fem sociale klasser: Overklassen, den højere middelklasse, middelklassen,

Læs mere

Fremtidens Biblioteker

Fremtidens Biblioteker Fremtidens Biblioteker Fremtidens Biblioteker i et målgruppeperspektiv målgruppebaseret viden til biblioteksudvikling Fremtidens biblioteker -målgruppebaseret viden til biblioteksudvikling Udarbejdet af

Læs mere

Fremtidens Biblioteker

Fremtidens Biblioteker Fremtidens Biblioteker Fremtidens Biblioteker i et målgruppeperspektiv målgruppebaseret viden til biblioteksudvikling Fremtidens biblioteker -målgruppebaseret viden til biblioteksudvikling Udarbejdet af

Læs mere

Elevundersøgelse 2013-14

Elevundersøgelse 2013-14 Elevundersøgelse 2013-14 Tredje del En undersøgelse af brugerbetaling i gymnasiet. Elevbevægelsens Hus Vibevej 31 2400 København NV Indhold Indledning Om Danske Gymnasieelevers Sammenslutning Datagrundlag

Læs mere

Social arv i de sociale klasser

Social arv i de sociale klasser Det danske klassesamfund Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse undersøges det, om der er en sammenhæng mellem den

Læs mere

Afsluttende afrapportering af boligsociale data for Helhedsplan for Nordbyen Glarbjergvejområdet, Jennumparken & Vangdalen

Afsluttende afrapportering af boligsociale data for Helhedsplan for Nordbyen Glarbjergvejområdet, Jennumparken & Vangdalen Afsluttende afrapportering af boligsociale data for Helhedsplan for Nordbyen 2013 2017 Glarbjergvejområdet, Jennumparken & Vangdalen September 2017 1 Boligsociale data, september 2017 Baggrund... 3 0.

Læs mere

1. Køn (sæt kryds) - Mand - Kvinde 2. Hvor gammel er du (angiv venligst din alder)

1. Køn (sæt kryds) - Mand - Kvinde 2. Hvor gammel er du (angiv venligst din alder) 1. Køn (sæt kryds) - Mand - Kvinde 2. Hvor gammel er du (angiv venligst din alder) 3. I hvilket land er du født i (sæt kryds) a. Danmark - Udlandet b. Ved ikke 4. Hvor er din nuværende bopæl (sæt kryds)

Læs mere

Ufaglærte og unge har størst risiko for at blive arbejdsløse

Ufaglærte og unge har størst risiko for at blive arbejdsløse Ufaglærte og unge har størst risiko for at blive arbejdsløse Det er forholdsvis stor forskel på ledigheden mellem de forskellige uddannelsesgrupper i Danmark. Ledigheden er næsten pct. blandt ufaglærte,

Læs mere

Erhvervsuddannelserne skaber mønsterbrydere

Erhvervsuddannelserne skaber mønsterbrydere Erhvervsuddannelserne skaber mønsterbrydere Af de 25-årige unge med ufaglærte forældre, der bryder den negative sociale arv og får en uddannelse i dag, gennemfører over halvdelen en erhvervsuddannelse.

Læs mere

Danskerne gifter sig med folk i samme sociale klasse

Danskerne gifter sig med folk i samme sociale klasse Danskerne gifter sig med folk i samme sociale klasse Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. For hver af de sociale klasser i Danmark

Læs mere