ANSØGNINGSSKEMA. 2. Titel på projektet: Nyt besøgscenter for Stevns Klint, UNESCO verdensarv

Transkript

1 Forsøgsordningen for Kyst og Naturturisme J.nr. NST Kommune: Stevns Kommune ANSØGNINGSSKEMA 2. Titel på projektet: Nyt besøgscenter for Stevns Klint, UNESCO verdensarv 3. Kontaktperson (mail/ tlf.): Lilian Schmidt, kommuneplanlægger, tlf. nr eller Dato for ansøgning: 1. maj Sted/ lokalitet: Højerup Bygade, 4660 Store Heddinge Matrikelnummer: 3t, 3u, 3v, 3q, 41b og 3e. Alle beliggende Højerupby, Højerup. Se bilag 1, Placering Stevns Kommune, Højerup. 6. Ejer af arealet / arealerne (Vedlægges som bilag): Højerup Bygade, 4660 Store Heddinge: Nr. 26, Matr. 3t, Østsjællands Museum Nr. 26, Matr. 3u, Østsjællands Museum Nr. 26, Matr. 3v, Østsjællands Museum Nr. 28, Matr. 3q, Selskabet Højeruplund Nr. 39a, Matr. 41b, Stevns Kommune og Nr. 26, Matr. 3e Østsjællands Museum Se bilag 2, matrikulære forhold se bilag 3, Indgåede aftaler med grundejere 7. Beskrivelse af forsøg (Herunder redegørelse for projektets forhold til de tre udvælgelses kriterier): Bilag Udvikling af Stevns Klint som verdensarvsområde Stevns Klint blev i juni 2014 optaget på UNESCO liste over Verdensarv, fordi den er det bedste sted i verden at se sporene fra det meteornedslag, der for 66 millioner år siden ramte Jorden og medførte global katastrofe og massedød. Et drama, som udløste en af de største kriser i livets lange historie og førte til, at mange livsformer uddøde heriblandt dinosaurerne. Klinten har også særlig videnskabshistorisk betydning, da det var i Højerup, ved Stevns Klint, forskere tog den prøve, som ledte dem på sporet af, at et meteornedslag kan påvirke livet på Jorden. At Stevns Klint nu er optaget på verdens internationalt mest prestigefyldte liste over natur og kulturarv, sætter ikke bare national, men også bred international fokus på et ellers nærmest overset dansk naturområde og giver området en helt enestående mulighed for udvikling inden for dansk kyst og naturturisme. En helt grundlæggende forudsætning for, at forløse områdets store potentiale for udvikling er, en forbedring af rammerne for besøgende, således at der sikres en besøgsoplevelse, som kan leve op til de

2 Forsøgsordningen for Kyst og Naturturisme J.nr. NST forventninger, danske såvel som udenlandske besøgende har til en seværdighed i højeste internationale klasse. I dag fremstår området ufokuseret og med en nødtørftig formidling af den komplekse verdensarvshistorie. Dette mangelfulde forhold er også observeret af UNESCOs eksperter i forbindelse med udpegningen til verdensarv, hvor det anbefales, at der opføres faciliteter, som skal sikre formidling af klinten. Med henblik på at tilvejebringe rammer af en kvalitet, der kan sikre udvikling af turisme og forløse Stevns Klints potentiale som løftestang for turisme gennem øget tiltrækning af danske og internationale turister, arbejder Stevns Kommune for en udvikling af Højerup som besøgsområde gennem etablering af et besøgscenter med tilhørende faciliteter. Besøgscenteret er således indarbejdet i Forvaltningsplan (bilag 6) for Stevns Klint 2011, som udgør det primære forvaltningsredskab for verdensarv og er godkendt af Stevns Kommune. Det er et krav til besøgscenteret, at det er af højeste kvalitet og etableres under hensyn til det eksisterende sårbare, kystnære kulturmiljø og med et særligt fokus på bæredygtig turisme, som er et nøglebegreb for UNESCO i forvaltningen af verdensarv. På trods af disse hensyn er det dog blevet åbenlyst, at et projekt, som vil kunne tilvejebringe de unikke rammer og løfte potentialet for udvikling af området med særlig henblik på international turisme, vanskeligt vil kunne lade sig gøre uden dispensation for de eksisterende lovmæssige rammer. På denne baggrund søger Stevns Kommune tilladelse til at gennemføre projektet Nyt besøgscenter for Stevns Klint, UNESCO verdensarv gennem forsøgsordningen for kystog naturturisme. Beskrivelse af det ansøgte projekt Formålet med projektet er, gennem etablering af et besøgscenter med tilhørende anlæg og faciliteter, at sikre besøgende ved Stevns Klint en oplevelse af højeste internationale kvalitet og derved sikre fundamentet for, at Stevns Klint som verdensarv kan fungere som løftestang for turisme med særligt henblik på international turisme. Stevns Klint rummer langs klinten en lang række kvaliteter som bl.a. kan ses i denne rapport, Besøgssteder ved Stevns Klint Status og fremtidsperspektiver. Det ansøgte projekt omfatter udvikling af et samlet besøgsområde i Højerup. Kernen i projektet er etablering af et besøgscenter, med tilhørende aktiviteter og faciliteter for besøgende herunder parkering og stianlæg. Besøgscenteret tænkes som en portal til hele Stevns Klint og erstatter i projektet en eksisterende museumsbygning på 1000 m 2, som nedrives.

3 Forsøgsordningen for Kyst og Naturturisme J.nr. NST Det er et krav til projektet, at det etableres under hensyn til området naturværdier, så det kan godkendes af UNESCO. Projektet vil således også have fokus på bæredygtighed i forhold til forvaltningen af Stevns Klint som verdensarv. Stevns Kommune forventer også, at indlede en dialog med Naturfonden om midler til, at genskabe overdrevskarakteren langs Stevns Klint. En præcisering af projektet pågår som forberedelse til en arkitektkonkurrence, der skal sikre et projekt i verdensklasse. Som et led i dette arbejde har Stevns Kommune gennemført en grundig analyse af områdets bevaringsværdige værdier. Den samlede analyse findes på følgende link: Udviklingsplan for nyt besøgscenter, Stevns Klint. På baggrund af analysen er der opstillet en række krav til udvikling af området. Disse krav kan ses i bilag 7 og omfatter bl.a., at arkitekturen skal udformes, så den er i samspil med eksisterende bebyggelse og landskab uden at blive dominerende, og at området skal fastholde det grønne præg. Ligeledes beskrives krav til besøgscenterets funktion samt stiforløb, oplevelsesflow og udearealer. Bemærk at analysen er udført som en del af forberedelsen til udarbejdelse af materiale til arkitektkonkurrence og har synliggjort behov for en række afklaringer før endelig fastlæggelse af specifikke krav. Således er arealdisposition, byggefelt, bygningens størrelse eller antallet af parkeringsplader ikke endelig fastlagt ligesom projektområdet er justeret jf. nærværende ansøgning (bilag 2). Stevns Kommune ønsker med denne ansøgning, at blive et af de ti forsøgsprojekter som får tilladelse til, at få ophævet: strandbeskyttelseslinjen inden for ansøgningsområdet. Ophævelsen af strandbeskyttelseslinjen skal kun omfatte det projekt som er vinderen af arkitektkonkurrencen. Efter etableringen af vinderprojektet fra arkitektkonkurrencen skal området igen være omfattet af strandbeskyttelseslinjen. Håbet er, at arkitekterne med et mere frit råderum kan skabe et mere bæredygtigt besøgscenter, som arkitektonisk er indpasset og opført under særlig hensyntagen til den omkringliggende natur og landskab. Redegørelse for projektets forhold til de tre udvælgelseskriterier 1. Potentiale for udvikling af turisme Verdensarv er et internationalt og indarbejdet megabrand, som giver særlige muligheder for international markedsføring, og erfaringer fra andre verdensarvssteder viser, at en udpegning til verdensarv giver gode muligheder for udvikling af turisme både lokalt, regionalt og nationalt.

4 Forsøgsordningen for Kyst og Naturturisme J.nr. NST Udpegningen af Stevns Klint som verdensarv giver således ikke alene et potentiale for vækst i antallet af danske turister, men tillige et særligt potentiale for øget tiltrækning af udenlandske turister. En grundlæggende forudsætning for, at potentialet for udvikling af turisme kan forløses, er dog etablering af rammer, som lever op til og understøtter klintens status som verdensarv og som sikrer Højerup som en attraktion i verdensklasse. 2. Relation til øvrige turismemæssige aktiviteter Stevns Klint ved Højerup er ikke alene kerneområde i verdensarvshistorien, men udgør også et veletableret turistmål gennem mere end hundrede år. I området findes den fredede Højerup Gl. Kirke, som mistede sit kor til havet i 1928, en mindelund, Traktørstedet Højeruplund, trappe til stranden og en parkeringsplads samt et større grønt areal, som indgår som parkering i højsæson. Herudover findes det ca. 60 år gamle Stevns Museum beliggende i en gul murstensbygning, der er i ringe bygningsmæssig stand og planlægges nedrevet. Det anslåede besøgstal i området er ca besøgende årligt. Projektet etableres således i et område med eksisterende turismemæssige aktiviteter. Projektet planlægges desuden som en portal ikke alene til Højerup og verdensarvshistorien, men til hele området. For at styrke forløsningen af det lokale og regionale potentiale for udvikling af Stevns Klint som verdensarv har Stevns Kommune styrket sit turismearbejde. Stevns Kommune har således iværksat udarbejdelsen af en ny strategi for udvikling af turisme i hele kommunen med udgangspunkt i en eksisterende turistpolitisk redegørelse og Stevns Klints nye status som verdensarv. Den nye strategi inddrager lokale hovedinteressenter og vil ligge klar i foråret Målet med strategien og det følgende arbejde i det lokale turismenetværk er at sikre udnyttelse af det nye potentiale gennem samarbejde mellem lokalområdets offentlige og private aktører i turisme, kultur og naturbevaring. Stevns Kommune indgår tillige pr. 1. marts 2015 i en nystiftet destinationsorganisation VisitSydsjælland Møn, som omfatter kommunerne Vordingborg, Næstved, Faxe og Stevns og som arbejder med markedsføringsbrandet, De danske Sydhavskyster. Den tværkommunale organisation har et kommercielt fokus og en stærk turismefaglig ledelse, med det formål at sikre maksimalt udbytte og sikre en strategisk opmærksomhed også omkring national og international udvikling. Gennem dette arbejde forventes det at opnå en synergi mellem områdets øvrige private og offentlige attraktioner

5 Forsøgsordningen for Kyst og Naturturisme J.nr. NST og seværdigheder. Projektet er i således overensstemmelse med Stevns Kommunes planlægning for turisme og understøtter derved den samlede udvikling i området. 3. Virkning på natur og landskab Det ansøgte projekt vil blive etableret som en del af visionen for Stevns Kommunes forvaltning af Stevns Klint som verdensarv, som beskrevet i Forvaltningsplan for Stevns Klint Af denne fremgår det, at visionen 2026 er følgende: Stevns Klint er et velbevaret verdensarvsområde med en enestående geologisk lokalitet, som forvaltes og udvikles på et bæredygtigt grundlag i respekt for både de naturskabte og kulturelle værdier til glæde for nuværende og kommende generationer (Forvaltningsplan Stevns Klint 2011 s. 34). Som anført under beskrivelsen af det ansøgte projekt er det således et krav til arkitektkonkurrencen, at projektet indpasses arkitektonisk og opføres under særlig hensyntagen til den omkringliggende natur, landskab og kulturmiljø (jf. bilag 7). Dette ventes også at være et krav fra UNESCO. Højde, arkitektur mv. og indpasning i det omkringliggende landskab og natur vil indgå som et væsentligt hensyn i en kommende arkitektkonkurrence. Bemærk at der som led i projektet nedrives en bygning på ca m 2. Projektet har tillige fokus på, at projektet ikke medfører negative konsekvenser for naturen. Stevns Kommune har gennem en årrække haft et øget fokus på naturværdierne langs Stevns Klint og har bla. opkøbt en række arealer (bilag 9) og udfører pleje på både egne og øvrige arealer (bilag 8). De fleste af arealerne plejes med henblik på, at genskabe den næringsfattige overdrevskarakter på den kalkrige undergrund. Stevns Kommune har vedtaget en Handleplan for markfirben som bl.a. omfatter, at kommunen skal arbejde for, at der på sigt etableres en 20 meter bred sprøjte og gødsknings fri zone langs hele klintekanten. Kommunen har ligeledes vedtaget en Naturpolitik, hvor klinten er et af fokusområderne. Såfremt det viser sig nødvendigt, at inddrage en del af matr. nr. 3e, der i dag drives med henblik på genskabelse af overdrev vil der blive arbejdet på, at skabe natur et andet sted. Ansøgningsområdet opfatter ikke internationale naturbeskyttelsesområder og beskyttede arter i overensstemmelse med kravene i bekendtgørelse nr. 408 af 1. maj 2007 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder og beskyttelse af visse arter. 8. Hvornår realiseres forsøget?: Bilag Med forbehold for at tidsplanen er afhængig af nødvendige tilladelser og finansiering arbejdes efter følgende tidsplan: Forberedelse af arkitektkonkurrence, 2015

6 Forsøgsordningen for Kyst og Naturturisme J.nr. NST Udarbejdelse af konkurrenceprogram, 2015 Arkitektkonkurrence, 2016 Offentliggørelse af vinder projekt, 2016 Udarbejdelse af kommuneplan og lokalplan, 2017 Projektering og indgåelse af bygherrekontrakter, 2018 Første spadestik, 2019 Se bilag 4, Udkast til tidsplan 9. Oplysning om forventede afledte udgifter af projektet: Stevns Kommune har øremærket 3 mio. kr. om året i fem år til, at drive og udvikle Stevns Klint som verdensarv. Der vil blive søgt fondsmidler til udviklingen både i form af midler til afholdelse af arkitektkonkurrence og midler til opførslen af et nyt besøgscenter, en ny trappe, eventuelt til istandsættelse af Højerup Gl. Kirke, samt eventuelt andre projekter langs klinten herunder naturprojekter. Herudover er Stevns Kommune i gang med at udarbejde en trafikplan som fastsætter eventuelt behov for vejudlæg eller øgede parkeringsfaciliteter. Stevns Kommune har til hensigt at finansiere disse udgifter i det omfang de finder det nødvendigt. Forvaltningsplan 2011 sætter ligeledes fokus på infrastruktur. 10. Hvem står for opførelse af anlæg/ realisering af forsøg: 11. Oplysning om evt. konsekvenser for internationale naturbeskyttelsesområder og beskyttede arter i overensstemmelse med kravene i bekendtgørelse nr. 408 af 1. maj 2007 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder og beskyttelse af visse arter: Stevns Kommune har det overordnede ansvar for gennemførelse af det ansøgte projekt. Stevns Kommune har taget initiativ til oprettelsen af en organisation, Udviklingsgruppen Stevns Klint, som indgår i arbejdet. Udviklingsgruppen Stevns Klint har til formål at koordinere arbejdet med udvikling og forvaltning af verdensarv herunder etablering af besøgscenter. Udviklingsgruppens bestyrelse består af repræsentanter fra Stevns Kommune, Stevns Turistforening og Østsjællands Museum. Ansøgningsområdet opfatter ikke internationale naturbeskyttelsesområder og beskyttede arter i overensstemmelse med kravene i bekendtgørelse nr. 408 af 1. maj 2007 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder og beskyttelse af visse arter. I områderne i umiddelbar nærhed til det ansøgte område findes flere naturbeskyttelsesområder: Beskyttet sø ( 3 Naturbeskyttelsesloven) Overdrev ( 3 Naturbeskyttelsesloven) EF habitatområde Stevns Rev nr. 206 (Natura 2000) Det ansøgte projekt planlægges, så det ikke får negativ indflydelse på de nævnte beskyttede områder i umiddelbar nærhed til det ansøgte område.

7 Forsøgsordningen for Kyst og Naturturisme J.nr. NST Stevns Kommune tilstræber herudover, at naturværdierne i og omkring det ansøgte område styrkes med særlig fokus på at styrke overdrevskarakteren langs Stevns Klint. bla. ved at fortsætte eksisterende pleje af overdrevsarealer med henblik på at etablere overdrev, som lever op til 3 i Naturbeskyttelsesloven og ved at søge eksterne midler til at iværksætte initiativer, som yderlige vil øge områdets naturværdier. På sigt kan projektet således virke til at have positive konsekvenser naturbeskyttelsen. Se bilag 5, planmæssige forhold 12. Er projektet omfattet af lov om miljøvurdering af planer og programmer?: 13. Er projektet opført på bilag 1 eller 2 til VVMbekendtgørelsen?: Ja, der vil blive screenet ifm. udarbejdelsen af kommende kommuneplantillæg og lokalplan. Nej, besøgscenteret bliver ikke screenet, da det ikke er omfattet af VVM bekendtgørelsens bilag 1 og Liste over bilag: Bilag 1, Placering Stevns Kommune, Højerup. Bilag 2, Matrikulære forhold Bilag 3, Indgåede aftaler med grundejere Bilag 4, Udkast til tidsplan Bilag 5, Planmæssige forhold Bilag 6, Forvaltningsplan Bilag 7, Udviklingsplan for nyt besøgscenter, Stevns klint Bilag 8, Naturpleje langs Klinten Bilag 9, Stevns Kommunes arealer Til udfyldning af felterne er der udarbejdet en vejledning, som findes på Naturstyrelsens hjemmeside

8 BILAGSOVERSIGT TIL FORSØGSORDNING 20. NOVEMBER 2014 JOURNALNUMMER 14/3576 SKREVET AF LILIAN SCHMIDT Bilag 1, Placering Stevns Kommune, Højerup, side 1. Bilag 2, Matrikulære forhold, side 2 Bilag 3, Indgåede aftaler med grundejere, side 3-4 Bilag 4, Udkast til tidsplan, side 5 Bilag 5, Planmæssige forhold, side 6-8 Bilag 6, Udklip side fra Forvaltningsplan 2011, side 9-11 Bilag 7, Udklip side fra Udviklingsplan for nyt besøgscenter, Stevns klint, side Bilag 8, Naturpleje langs Klinten, side 25 STEVNS KOMMUNE RÅDHUSPLADSEN STORE HEDDINGE STEVNS@STEVNS.DK STEVNS.DK T F S. 1/1

9

10

11 Fra: Tove Damholt Til: Lilian Schmidt Cc: Bjørn Voltzmann Emne: SV: Ansøgning til forsøgsordning - ophævelse af strandbeskyttelseslinje Dato: 6. januar :33:00 Vedhæftede filer: image002.png image003.png Til Stevns Kommune Østsjællands Museums bestyrelse har besluttet at give tilsagn til Stevns Kommunes ansøgning om at gennemføre projektet Nyt besøgscenter for Stevns Klint, UNESCO verdensarv gennem forsøgsordningen for kyst- og naturturisme. Tilsagnet er betinget af, at det ansøgte projekt udelukkende omfatter elementer som normalt forekommer, som en del af et moderne besøgscenter herunder også udendørs anlæg i form af stier, anlæg til parkering og formidlingselementer i landskabet. Det er tillige betinget af, at projektet vægter hensynet til området natur- og kulturværdier, og lever op til krav fra UNESCO om Stevns Klint verdensarv og at beskyttelsen af området reetableres efter projektets afslutning. Med venlig hilsen Tove Damholt Tove Damholt Museumsdirektør, geolog, ph.d., merk.d. Østsjællands Museum Højerup Bygade 38 DK-4660 Store Heddinge T D M E td@oesm.dk Kalklandets attraktioner Koldkrigsmuseum Stevnsfort Stevns Klint Geomuseum Faxe Haslev Museum Stevns Naturcenter Stevns Museum formidles af organisationen Østsjællands Museum Download Stevns Klint App til Android eller ios Fra: Lilian Schmidt [mailto:lilianth@stevns.dk] Sendt: 1. december :14

12 Fra: Jens Carl Jørgensen Til: Lilian Schmidt Emne: Re: Ansøgning til forsøgsordning - ophævelse af strandbeskyttelseslinje Dato: 6. januar :49:21 Vedhæftede filer: ATT00001.png Til Stevns kommune Bestyrelsen for Selskabet Højeruplund giver herved tilsagn til Stevns Kommunes ansøgning om at gennemføre projektet Nyt besøgscenter for Stevns Klint, UNESCO verdensarv gennem forsøgsordningen for kyst- og naturturisme. Tilsagnet er betinget af, at det ansøgte projekt udelukkende omfatter elementer som normalt forekommer, som en del af et moderne besøgscenter, herunder også udendørs anlæg i form af stier, anlæg til parkering og formidlingselementer i landskabet. Det er tillige betinget af, at projektet lever op til krav fra UNESCO om Stevns Klint verdensarv og at beskyttelsen af området efterfølgende reetableres. Det forudsætes at projektet i det hele er i overensstemmelse med de hensyn til området, der er beskrevet i dispositionsplanen for et nyt besøgscenter. På Selskabet Højeruplunds vegne Jens Carl Jørgensen formand Original meddelelse Fra: Lilian Schmidt <LilianTh@stevns.dk> Til: 'jc@joergensen.mail.dk' <jc@joergensen.mail.dk> Cc: Bjørn Voltzmann <BjoVol@stevns.dk> Dato: Man, 01. dec :17 Emne: Ansøgning til forsøgsordning - ophævelse af strandbeskyttelseslinje Hej Selskabet Højeruplund, Att. Jens Carl, Stevns Kommune har udarbejdet en ansøgning til Forsøgsordningen for Kyst- og Naturturisme. Ansøgningen og Regeringens Aftale om vækstplan for dansk turisme er vedhæftet. Derfor denne forespørgsel, hvor vi beder jer om, at tage stilling til om I principielt er enige i og indforstået med, at vi fremsender ansøgningen til forsøgsordningen. Venlig hilsen Lilian Schmidt Kommuneplanlægger Stevns Kommune Teknik & Miljø

13 Bilag 4, Tidsplan for projektet Opgaver Udviklingsplan nyt besøgscenter, Stevns Klint. Borgerinddragelse i flere omgange Forberedelse til arkitektkonkurrence (4-5 måneder i 2015) Trafikplan Forundersøgelser Informationsmøde for borgerne om retningslinjer for arkitektkonkurrence Afklaring af finansiering Udarbejdelse af konkurrenceprogram (3 måneder) Arkitektkonkurrence (Konkurrenceperiode 3-4 mdr) Offentliggørelse af vinder projekt Efter arkitekkonkurrence Der vil blive udarbejdet kommuneplantillæg og lokalplan efter arkitektkonkurrencen og der vil i den proces bliver afholdt borgermøder. (ca. 1 år) Projektering af projektet Første spadestik

14

15

16

17

18

19

20 03 / KRAV TIL BESØGSCENTERET OG UDEAREALER Udviklingsplan for Verdensarvsområdet Stevns Klint ved Højerup 27

21 03/ KRAV TIL BESØGSCENTER ARKITEKTUR OG BEBYGGELSE Ved ankomsten til området gennem landsbyen og via lindealleen langs Højerup Bygade skal det være den Gamle Kirke der er i fokus, samt eksisterende og nye kig over landskabet og havet syd for området. Inde på området skal man ledes til parkeringspladserne og herfra naturligt frem til besøgscenteret PORTALEN til området og videre til klinten. ARKITEKTUR Besøgscenteret skal arkitektonisk udformes så det tilhører lokalområdet, både i samspil med den omgivende bebyggelse og med omgivende landskab. Besøgscenteret skal tilpasses stedet, således at det ikke bliver en ny hovedattraktion, men derimod understøtter, at det er klinten, der er hovedattraktionen. Den ny bygnings skala, materialevalg og højde skal derfor tilpasses omgivelserne, og markere sig på området uden at blive for dominerende. (Der skal ved afleveringen af arkitektkonkurrencen særligt redegøres for dette, ved at ude- og forarealer, facadebyggelinie, facadeudtryk og bygningshøjde af besøgscenteret mod Højerup Bygade ved visualiseringer skal vises fra udvalgte standpunkter.) Det er ønsket at bygningens facader afspejler klinten, og lokalområdets traditionelle byggematerialer. Ifølge kirkebyggelinien må der ikke bygges over 8,5 m på området. LANDSBYEN Landsbyens skala og tæthed DEN NYE KIRKE Tilslutning til eksisterende trampesti AREAL Det ny Besøgscenter forventes at skulle nybygges med areal svarende til det nuværende museum på området i dag. (ca 1000 m 2 ). På baggrund af undersøgelser ved 3d-visualiseringer vurderes det at en bygning på 1000 m 2 placeret længere inde på området vil fylde meget - både fysisk og visuelt i omgivelserne. Derfor skal der i det videre arbejde med planen undersøges om besøgscenteret kan udformes med færre end 1000 m 2 eller om dele af byggeriet kan etableres under terræn eller på anden vis integreres i landskabet. PORTALEN Besøgscenteret skal være portalen til området, det som klæder folk på til besøget på klinten, og det som leverer faciliteter som information, café, offentligt toilet osv. Besøgscenteret skal gerne organiseres således at man ved ankomsten til området naturligt ledes igennem og via bebyggelsens torv(-e) eller plads(-er) ledes direkte til stiforløbet ud til klinten, og via kig ud i landskabet kan orientere sig på området. Besøgscenterets arealer ude og inde skal gerne hænge sammen, og gerne således at bygningen varierer i åbenhed som en bygning man gradvist kan gå ind i eller som gradvist lukkes omkring en - fra helt åben til helt lukket, med reference til besøgscenteret ved Giant Causeway i Irland. ALLÉEN Ankomsten ad Lindealléen. Herfra er der kig til den gamle kirke. Det er vigtigt at den er det første man ser når man kommer fra byen. Åbning Dyrkede marker og lange kig STINET Herfra er der kig til det nye besøgscenter, landskabet ændrer sig. Et overordnet stinet leder mod det nye besøgscenter og klinten. Parkering mellem træer Klintehuset PORTALEN Det nye besøgscenter bevæger sig igennem på sin vej mod klinten Forplads Kirkedam DEN GAMLE KIRKE TRAPPEN KLINTEN Der etableres et nyt trappeforløb ned af klinten, der fokuserer på udvalgte steder / oplevelser PLADSEN Som en del af besøgscenteret skal der være en plads, hvor man modtages på området, samles før besøget, sætter tasken, går på toilettet, får et overblik over og læser information om området, orienterer sig før besøget på klinten, og vender tilbage til efterfølgende. Det er ønsket at pladsen kan fungere som orienteringspunkt og være det der klæder folk på til besøget på klinten også udenfor museets åbningstid. Pladsen kan ligge udenfor besøgscenteret eller være en integreret del af bygningsstrukturen. Det er ved pladsen at besøgscenterets indgang og toiletter skal placeres. Det er vigtigt at pladsen ikke placeres i en af de vigtigste sigtelinier, og evt. disponeres således at de besøgende ikke oplever at ankomme til en flaskehals eller en lang kø. Tilslutning til eksisterende trampesti Bevægelsesforløb gennem landsbyen frem til besøgscenter og klinten 28 Udviklingsplan for Verdensarvsområdet Stevns Klint ved Højerup

22 Bilag 7, Udklip side fra Udviklingsplan for nyt besøgscenter, Stevns klint (side 3 af 13) Café Udstilling Plads Besøgscenter under jorden kig mod vandet Udstilling Mod Traktørstedet Café Udstilling smal passage Udstilling Besøgscenter under jorden Forplads Parkering Stiforløb Udstilling Portal Forplads Udstilling Udstilling Forplads cafe Info Pladsdannelser mellem bygninger Udstilling kontor TER Undervisning Mod klinten er en slags Café Udstilling Stiforløb Besøgscenter under jorden an ledes d Plandiagram, princip for møde mellem bebyggelse og stiforløb Stiforløb ledes fra parkeringspladsen gennem besøgscenteret, og videre til klinten Snitdiagrammer - bebyggelsesprincip Portalen, som man ledes naturligt igennem ved ankomst på området. Bebyggelsen skal variere mellem åben og lukket. Udviklingsplan for Verdensarvsområdet Stevns Klint ved Højerup 29

23 03/ KRAV TIL BESØGSCENTER STIFORLØB OG FORMIDLING STIFORBINDELSER OG OPLEVELSESFLOW Der skal i området indarbejdes et stisystem der leder besøgende naturligt fra p-plads til de vigtigste attraktioner. Det er ønsket med stisystemet at man fra parkeringspladsen ledes naturligt til besøgscenteret, via pladsen videre til udkigspunkt, trappe og klint, op igen til den gl. kirke, videre til ishus/traktørsted, og herfra tilbage til besøgscenteret og parkeringspladsen. De fleste besøgende vil ankomme til området i bil, og derfor til fods fra parkeringspladsen. Det er dog også vigtigt at indtænke ankomsten til området for de vandrende ad trampestien. Særligt i ft. den nordlige sti i retning mod fyret, hvor den primære trafik kommer fra. Undervisning Café Bevægelse mellem bygninger og kig ud Udstilling Udstilling Undervisning Café Pladsdannelse Udstilling Mod klinten og fiskeler Det er vigtigt ikke at trække de udefrakommende besøgende ind på de sekundære små veje og stier i landsbyen. Der skal fortsat være steder for de lokale, hvor turisterne ikke trænger sig på, og stisystemerne i landsbyen skal derfor ikke forbindes med dem på museumsområdet. Der vil ikke blive stillet krav om tilgængelighed for alle på alle områder, men der skal være tilgængelighed for alle til de vigtigste udsigtspunkter. Ligeledes skal der indtænkes tilgængelighed for gangbesværede og festklædte, der skal bevæge sig fra parkeringspladsen til kirken og traktørstedet. FORMIDLINGSSTRATEGI PÅ UDEAREALERNE Meteoren og fragmenterne. Området skal opleves ude i landskabet på og ved klinten. Som hjælp til at lede de besøgende rundt på området, og til at informere lidt ekstra på de vigtige steder og på tidspunkter uden for besøgscenterets åbningstid kan fragmenter af besøgscenteret (meteoren) placeres rundt på området som mindre satellitudstillinger. Man kunne forestille sig at de vigtigste steder på stiforløbet som f.eks.: udkigspunktet med det lange kig langs klinten, reposet til fiskeleret, men også legepladsen, pladsen og shelters kunne udformes særligt i ft. formidlingen af den stedsspecifikke historie, og gives en design- og materialemæssig sammenhæng med besøgscenteret. Herudover skal der ude i landskabet ved diskret men synlig skiltning henvises til app en, som er lavet til formidlingen på området. Der er på området lavet et wifi hotspot der også virker uden netadgang. Ankomstplads FRAGMENTER, RESTER OG SPOR Forplads Udstilling Bevægelse mellem bygninger Café Bevægelse mellem bygninger Undervisning Legeplads Shelter Udsigtspunkt Repos - Fiskeler Repos - Det klassiske Stevns foto Bro - ophold ved vandet 30 Udviklingsplan for Verdensarvsområdet Stevns Klint ved Højerup

24 Forplads Det klassiske Stevnsfoto Udstilling DET NYE BESØGSCENTER Cafè Fiskeler Legeplads Shelter Udsigtsrepos ( et sted man finder/ opdager selv ) Udviklingsplan for Verdensarvsområdet Stevns Klint ved Højerup 31

25 03/ KRAV TIL BESØGSCENTER FORSKELLIGE BRUGERGRUPPPER Der skal i området indtænkes ruter og behov for forskellige brugergrupper: De to overordnede brugergrupper er: 1/ turisterne - de besøgende til klinten og 2/ de lokale - kirkebesøgende og gæster til traktørstedet. Bevægelsesmønsteret for disse to overordnede brugergrupper er vist på diagrammerne på denne og modstående side. OPLEVELSESFLOW FOR BESØGENDE TIL KIRKE ELLER TRAKTØRSTED Satellitudstillinger - Formidlingselementer Kørende Gående 7/ Udsigtspunkt PERSONAER Der har været afholdt en række af workshops for at gennemtænke og forestille sig forskellige brugergruppers (personaer) behov: - et 65+ægtepar som kommer til Stevns Klint med turbus, som del af en større gruppe i april måned - et ca 50 årigt ægtepar, tyskere, på Berlin-København cykeltur, sommerferie/juli - en minibus med en universitetsgeologer, fra Skåne, maj eller september - en gymnasieskoleklasse, maj eller september - bedsteforældre med små børnebørn (alder: 4 og 8) bor på Østerbro, efterårsferie Materialet fra denne workshop kan ses på følgende link: 1/ Ankomst via Højerup Bygade Kig over marken 2/ Kig mod kirken Udkørsel P 3/ Busparkering Den Ny Kirke 5/ Forplads 4/ Sti til kirke 6/ Traktørstedet 7/ Gåture i området 7/ Udsigt fra kirken Eksempel på et scenarie (vist på diagram denne side) BESØGENDE TIL KIRKE ELLER TRAKTØRSTED P 3/ Bilparkering 1/ Ankomst til området via Højerup Bygade, hvorfra man kan se ud over de åbne marker. 2/ Kig mod den gamle kirke 3/ Kører hen til parkeringspladsen 4/ Går via stiforbindelse til kirke. 5/ Efter vielse går gæsterne via forplads/fortov 6/ til Traktørstedet 7/ Efter/under festen bevæger gæsterne sig ud i området - primært omkring kirke og mindelund, for fotos, gåture og leg, udsigtspunkter. 8/ Brudeparret sejler til Rødvig med Freja. Herfra tilbage til p-plads og hjem. 7/ Leg på plænen 7/ Legeplads 7/ Udsigtspunkt 8/ Brudeparret sejler til hotel i Rødvig 32 Udviklingsplan for Verdensarvsområdet Stevns Klint ved Højerup

26 OPLEVELSESFLOW FOR BESØGENDE TIL KLINTEN Satellitudstillinger - Formidlingselementer Kørende Gående 1/ Ankomst via Højerup Bygade 2/ Kig mod kirken 3/ Besøgscenter ses 13/ Traktørstedet Kaffe og kage Udsigt Eksempel på et andet scenarie (vist på diagram denne side) BESØGENDE TIL KLINTEN 1/ Ankomst til området via Højerup Bygade, hvorfra man kan se ud over de åbne marker. Landsbyen og det store landskab. 2/ Kig mod den gamle Kirke. 3/ Foran den ny kirke ses besøgscenter og vej til parkering. Drejer af mod parkering 4/ Parkering 5/ Bevægelse til fods ind mod besøgscenter. 6/ Familien venter på pladsen, går på toilettet, kigger på oversigtskort, finder kameraet frem osv. 7/ Familien bevæger sig mod sydøst mod udsigtspunktet 8/ Udsigtspunkt - Det lange kig langs klinten mod Bråten. 9/ Ned ad den ny trappe 10/ Til det nye repos ved det blotlagte fiskeler. 11/ Op ad trappe. 12/ Mod kirken og ind i kirken for udsigten. 13/ Til traktørstedet for en pause - is, kaffe og kage og udsigt, 14/ Til besøgscenter for at se udstilling Herfra tilbage til p-plads og hjem. Kig over marken Udkørsel P 4/ Busparkering P 5/ Besøgscenter 4/ Parkering 14/ Udstilling Shelte ters I 6/ Plads Kaffe Udsigt Picnicområde - madpakker 7/ Sti til udsigtspunkt 12/ Udsigt fra kirken 10/ Fiskeler 11/ Trappeanlæg op 9/ Trappeanlæg ned 8/ Udsigtspunkt Udviklingsplan for Verdensarvsområdet Stevns Klint ved Højerup 33

27 03/ KRAV TIL BESØGSCENTER UDEAREALER DET GRØNNE OMRÅDE De lokale skal fortsat kunne anvende det grønne areal på området, som de gør i dag, hvor området bruges til hundeluftning,til gåture, som legeplads, til fodbold på plænen, til byfest, til bryllupper på traktørstedet og i kirken, af kirkegængere osv. Der skal derfor fortsat være et stort grønt og åbent areal. Legepladsen skal enten bevares i sin nuværende placering, eller flyttes til en ny placering i rolige omgivelser, og gerne i tilknytning til opholdssteder som cafe, shelters eller picnicområder. Legepladsen skal udformes i samspil med omgivelserne. PARKERINGSPLADSER Parkeringspladsen foreslås udført med græsarmering / græsmacadam, således at arealerne opleves som et grønt område og ikke står tomme i de perioder hvor de ikke benyttes. På busparkeringspladser og vendepladser for busser udføres befæstelser med asfalt. Arealbehov beskrives på side BELÆGNING På områdets nye stier foreslås belægninger udført med grusbelægninger som i mindelunden i dag og på de mest brugte stier (evt. dem nærmest besøgscenteret) med en fast belægning som evt. kunne have reference til den hvide klint. Der skal arbejdes med et minimum af befæstede arealer på området, således at lokal nedsivning kan ske. Afvanding af plads og vejarealer skal så vidt muligt ske til eksisterende system. BELYSNING Det er ønsket at man stadig skal kunne se stjernehimlen. Der skal på området kun indarbejdes den allermest nødvendige belysning. Kun på den del af parkeringsarealet der ligger nærmest besøgscenteret og den Ny Kirke skal der indarbejdes belysning langs stier til indgange. BEPLANTNING Skovplantning og træer på parkeringspladsen etableres med en beplantning der er naturlig for området. Skov der opstår på kalkoverdrev vil typisk være med Almindelig Bøg (Fagus sylvatica) som det dominerende træ. Der ønskes et ekstensivt og naturligt beplantningsudtryk på området både af æstetiske og af driftsmæssige årsager, og der ønskes derfor ikke indført nye have- eller parkelementer, som hække, blomsterbede ol. på området. INVENTAR Der skal på området indarbejdes affaldskurve og opholdsmøbler. ANDRE FACILITETER Der skal på området indrettes picnicområder og shelters i tilknytning til både busparkeringen (da kun 10 % af områdets besøgende kører til Traktørstedet), men også ved den almindelige parkeringsplads, da der også er en del madpakketurister blandt områdets besøgende.der skal indtænkes adgang til toilet og evt. kaffestue for chaufførerne i forbindelse med busparkeringen. Cyklende af ruten København Berlin skal tilgodeses med aflåselige cykelboxe. (som på Knuthenborg.) Der skal være hundebure/ -gårde, hvor besøgende med hunde kan opbevare deres hunde imens de besøger klinten. Der skal indtænkes et værksted og et flexibelt område til hugning af kalksten f.eks. som et gårdrum eller udendørs pavillion. Der vil være behov for et nyt redskabsskur ( i stedet for det nuværende ved arboretet). Handicaptoilet som også er åbent om vinteren skal indarbejdes ved pladsen. Der skal på området indtænkes foto-stands både i ft. oplevelsesjægeren og i ft. udendørs bryllupper. REFERENCEPROJEKT Det nye besøgscenter for verdensarvsområdet ved Giants Causeway i Irland. Her er det det omgivende spektakulære landskab, der er inspirationskilde til udformning af både bygning og parkeringsareal. Områdets grønne bakker og basaltsøjlerne er brugt som reference i udformningen af besøgscenteret. Princippet fra de sekskantede søjler, der stammer fra vulkanudbrud for 60 mio. år siden, er tolket og oversat til bygningselementer. Bygningen kan ses som to folder i landskabet : den ene folder sig op og bliver til museumsbygning med grønt tag, mens den anden vinkler sig nedad og bliver til parkeringsplads. Den er integreret i omgivelserne og har et naturligt indpas og flow. Bygningsstrukturen graduerer fra lukket til åben med varierende afstand mellem de lodrette bygningselementer og i transparens. Man oplever et gradvist skift, når man bevæger sig igennem. Bygningens transparens gør også, at der er fuld kontakt mellem ude og inde, så når man er inde fornemmer, hvad der sker ude og omvendt. Den vigtigste intention for projekter var at skabe merværdi for omgivelserne i høj arkitektonisk kvalitet. Det er en tankegang, som gerne må være til inspiration for det nye besøgscenter ved Stevns Klint. Besøgscenteret ved Giants Causeway er tegnet af den Irske tegnestue Heneghan Peng Architects. 34 Udviklingsplan for Verdensarvsområdet Stevns Klint ved Højerup

28 Eksempel på græsmacadam på parkeringsareal med lav belastning. Eksempel på græsmacadam på parkeringsareal med høj belastning. Eksempel på parkeringsareal integreret i skov Eksempel på belægning, som spor i græsset udført i hvid granit. (kunstprojektet - hvid rute - taastrup campus - camilla berner ) Eksempel på belægning, som åben belægning med græs. Eksempel på græsarmering med chaussesten. Eksempel på belægning, der danner plads og møder vej. Skov og Landskab (SCHØNHERR) Eksempel på facader og mure udført i den lokale kridtsten. Eksempel på sted i klinten, hvorfra de lokale sten er hentet. Udviklingsplan for Verdensarvsområdet Stevns Klint ved Højerup 35

29 03/ KRAV TIL BESØGSCENTER INFRASTRUKTUR Ankomsten til området skal ske via Højerup Bygade som i dag. Der skal i fremtiden stadig være tilkørsel, afsætning og parkering for både biler, taxa og busser til den nye kirke (som stadig skal bruges til sit folkekirkelige brug), til hovedattraktionen, den gamle kirke, traktørstedet og besøgscenteret. Ligeledes skal renovationsbiler, varelevering osv. kunne komme til området fremover. Der skal stadig være indkørsel frem til Traktørstedet, men i fremtiden kan busser ikke afsætte foran, men må der imod afsætte og holde på den vestlige del af området. Der skal i fremtiden stadig være tilkørsel frem til klinten og kirken for redningskøretøjer. Der er i dag og skal fortsat være vejadgang langs kirkedam i retning mod legepladsen (syd), vejadgang til kirken i forlængelse af Højerup Bygade (øst), og vejadgang mellem kirkegård og traktørstedet i retning mod Klintegård (nord) Busser På nuværende tidspunkt er der observeret op til tre busser af gangen. De fleste busser ses når skolerne kommer i maj og september. Der er også en del busser med andre grupper i weekender. Særligt i maj, august og september. Det forventes at mængden af busser vil stige. Dvs. at der kan blive behov for kapacitet svarende til en fordobling - altså 6 stk. Skulle det lykkes at få kontakt til krydstogtturisme kan dette medvirke til en yderligere stigning. Der skal i planen afsættes plads til 6 busholdepladser (med mulighed for udvidelse), med en løsning hvor det kan undgås at busserne skal bakke, og således at de ikke blokerer for kig mod kirken. Ved evt. større fremtidigt behov kan vejadgang til arealet bag Traktørsted og Kirke evt. benyttes Busser kan evt. ved fremtidig større behov holde og vende her. Dette er dog ikke indarbejdet eller en del af denne plan. Fra busholdepladsen skal der være rimelig afstand til f.eks. toiletter. Personbiler Der skal etableres en parkeringsplads med kapacitet svarende til det fuldt udnyttede areal i dag, som er 125 pladser + 50 %. Hvilket groft oprundet svarer til ca. 200 pladser. Parkeringsbelastningen på området varierer hen over sæsonen fra ca biler på hverdage (over 90% af tiden) til biler i højsæsonen ( under 10% af tiden). De ekstra 100 pladser i ft. hvad der skal disponeres til indenfor området, skal udlægges/reserveres som et areal på marken vest for området, som kan anvendes ved spidsbelastninger, men som ikke skal yderligere ændres. Arealet skal kunne anvendes og vedligeholdes, og arealet skal derfor klargøres til dette. Da besøgstallet varierer så meget henover sæsonen skal parkeringspladsen udformes således, at den kan fungere ved fuld udnyttelse i højsæsonen og således at den ikke fremstår som en tom p-plads på dage, hvor der kun er få biler parkeret. Overfladerne bør derfor udformes grønne - med f.eks. græsarmering/- macadam. Parkeringspladsen skal også fungere som parkeringsplads til kirke og traktørstedet. Evt. stier skal derfor udformes med jævn og fast belægning til høje hæle og gangbesværede. P-pladsen skal disponeres således at den er integreret i det øvrige anlæg på en stilfærdig måde, og skal disponeres således at man kan ankomme til de bedste p-pladser først, og herfra ledes videre til Portalen. Parkeringsanlægget skal evt. indrettes med bomanlæg til betalingsparkering. Picnicmuligheder. Der skal være mulighed for at opholde sig på parkeringspladsen. Mange spiser frokost eller drikker en kop kaffe ved bilen efter en tur på klinten. Til traktørstedet og besøgscenteret skal taxaer, renovationsbiler og vareleveringsbiler kunne køre frem afsætte / opsamle og vende. Der skal afsættes plads til 2 taxaer. Afhængigt af museets placering skal der tages stilling til og redegøres for evt. konflikter i ft. gående / løbende børn og kørende trafik. Ved besøgscenteret skal indrettes med handicapparkeringsplads. Til højre på denne side er vist principper for de forskellige trafikanter. 36 Udviklingsplan for Verdensarvsområdet Stevns Klint ved Højerup

30 Parkering til 200 biler disponeret på områdets vestlige del. Evt. vendeplads før betalingsparkering på områdets nordlige del. Evt. indkørsel forbudt uden ærinde efter den ny kirke. Der reserveres et areal på marken vest for det nuværende museum til særlige dage hvor belastningen kan være ud over kapaciteten. Indkørsel for busser til 6 busholdepladser vest på området. Disponeres med sløjfe så man undgår bakning. Vejadgang. Mulighed for varelevering, renovation og udrykningskøretøjer. Tilkørsel og afsætning for taxa og personbiler (som skal vende og parkere på parkeringplads.. Udviklingsplan for Verdensarvsområdet Stevns Klint ved Højerup 37

31 03/ KRAV TIL TRAPPEFORLØB FREMTIDIGT TRAPPEFORLØB Et fremtidigt trappeforløb skal tilsluttes områdets stiforløb, hvor den nuværende trappe tilsluttes stien i lavningen i terrænet. Der kan evt. arbejdes med at hældningen på stiforløbet oppe på terrænet bliver lidt stejlere end i dag, dog skal det sikres at den eksisterende beplantning bevares. På den øverste strækning skal trappeforløbet bevæge sig vinkelret ud fra klinten, som i dag. Trappeforløbet skal herefter (2 på diagram næste side) vendes til at løbe parallelt med klinten, således at et fladere trappeforløb kan opnås, og således at klinten kan betragtes ved bevægelse langs denne. Der skal lokalt graves et par meter af jordskredet nærmest klinten, således at et af de store bassiner med fiskeler synliggøres. Trappen skal møde dette bassin i en højde og afstand, hvor det er muligt at betragte fiskeleret - i ca. kote 10. (3) Trappen skal udformes så at den arkitektonisk fremstår som et nyt, let element, der lægger sig til eller svæver henover klinten, i et materiale der spiller sammen med, men adskiller sig fra klintens kridt og kalk. Trappen skal fastgøres til klinten på en nænsom måde. den skal udformes med fald. Trappens bredde skal svare til et stiforløb, hvor det er muligt at passere hinanden. - min bredde 150 cm. Trappen skal udformes med værn/gelænder på begge sider, og overholde gældende anbefalinger. KYSTSIKRINGEN Den nuværende kystsikring er skabt af granitblokke, som virker fremmede i forhold til områdets øvrige materialer. Det skal i det videre arbejde med planen undersøges om kystsikringen evt. kan forskønnes. Ligeledes skal det undersøges om kystsikringen kan udvides ca 50 meter mod syd så Alvarez-stedet beskyttes mod skred. (5) ANLØBSBRO Det skal besluttes om en anløbsbro (flydebro som sejles til Rødvig om vinteren) for turbåden Freja skal indarbejdes i planen. (6) På nuværende tidspunkt kan Freja næsten komme ind til land ved den Gl. Kirke. Hvis det besluttes at denne skal indarbejdes skal det i det videre arbejde med planen undersøges, hvor på strækningen den bedste placering for en anløbsbro findes i ft. vanddybden (min 2,35m), strømforhold osv. Men også i ft. det visuelle indtryk man vil få af den. Båden skal lægge til vinkelret på klinten (stævnen mod land), og placeringen vil derfor blive meget synlig da den vil stikke ud. Det skal desuden overvejes om anløbsbroen skal designes til brug for havkajakker, og hvorledes der evt. skal oplyses omkring dette, da strømforholdene ud for klinten er vanskelige for nybegyndere. ARKITEKTUR Trappe og evt. anlægsbro skal hver for sig og tilsammen underordne sig de store naturmæssige kvaliteter i området og stedets kulturhistorie, og medvirke til at forstærke det store oplevelsespotentiale der ikke udnyttes i dag. De nye elementer skal derfor fremstå som nye elementer og gerne i materialer og arkitektur adskille sig fra klinten. Eksempel et sammenhængende forløb af trin og reposer, som bevæger sig sammen med landskabet. PLATFORME - REPOSER Undervejs i trappeforløbet skal der indarbejdes reposer, til pauser i op- og nedstigningen. Disse skal indarbejdes i forløbet på de særlige steder, hvor man på turen ned og op ad klinten naturligt vil holde en pause, f.eks. ved kt-linien (3), særlige spor (evt. fossiler) i klinten eller ved gode kig/udsigter. (2 og 4) Reposerne skal udformes så de også kan anvendes som hvilesteder, og steder hvor man kan krydse hinanden i op og nedstigningen. Ovenfor klinten kan det arkitektoniske udtryk fra trappen evt. gentages, ved en udsigtsplatform med særlig god tilgængelighed, som på det helt særlige sted giver handicappede adgang til den gode udsigt. (1) P P P Eksempel på værn i hvid beton og glas. Den transparente afskærmning giver børn og kørestolbrugere mulighed for at komme helt ud og opleve de gode kig. ANBEFALINGER: Trappeforløbet skal så vidt muligt overholde anbefalinger, trappeformlen, med hensyn til forholdet mellem trinflade og stigning. Trinhøjden bør ikke variere inden for samme trappe eller trappesektion. Hvis det pga. det naturlige terræn bliver nødvendigt, skal dette gøres gradvist så de besøgende ikke overraskes. Trapper i terræn bør have en trinhøjde på cm svarende til en trinflade på cm, svarende til stigninger fra 1:5 til 1:2. Trapper mellem 1:2 og 1:3 føles stejle på længere strækninger og skal derfor undgås eller begrænses til kortere strækninger. Trinfla- udkigspunkt evt. anløbsbro repos til ophold/kig repos til fiskeler repos til ophold/kig Evt. nyt trappeforløb i retning langs klinten Evt. anløbsbro Stiforbindelse Formidling i landskabet - fragmenter Boardwalk Møns Klint Eksempel på trappeforløb udført i træ. Et sammenhængende, regelmæssigt forløb af trin og reposer, som bevæger sig sammen med landskabet. 38 Udviklingsplan for Verdensarvsområdet Stevns Klint ved Højerup

32 Bilag 7, Udklip side fra Udviklingsplan for nyt besøgscenter, Stevns klint (side 13 af 13) Vandet Repos: Det klassiske Stevnsfoto 4 DET NYE BESØGSCENTER Repos: Kig til klinten, udhæng PORTALEN Det nye besøgscenter er en slags på sin vej mod klinten En naturlig portal, man ledes igennem på sin vej ned 2 6 Evt. ophold tæt på vandet Repos Åbning i skoven, udsyn og overblik, mødet med havet 1 3 Den gamle kirke Her starter trappen ned af klintenn Udsigtsrepos: På kanten af klinten g / skov sk Beplantning Bevægelsesforløb fra besøgscenter, via nyt trappeforløb langs klinten til stranden. 5 Udviklingsplan for Verdensarvsområdet Stevns Klint ved Højerup Alvarez stedet det videnskabshistoriske sted 39

33