Inferensfærdigheders betydning for læseforståelse

Transkript

1 Inferensfærdigheders betydning for læseforståelse Hanne Trebbien Daugaard Center for Læseforskning Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab Ph.d.-projektet er en del af projektet Language and Cognition Perspectives from Impairment (LaCPI) og er finansieret af Det Frie Forskningsråd og Det Humanistiske Fakultet, Københavns Universitet

2 Enhedens navn Billede af afhandling Dias 2 Ph.d.-projektet var en del af projektet Language and Cognition Perspectives from Impairment (LaCPI) og var finansieret af Det Frie Forskningsråd og Det Humanistiske Fakultet, Københavns Universitet

3 Solveig ønskede sig en baby. Solveig begyndte at se sig om efter en kæreste. Inferens: Kæresten skal hjælpe Solveig med at få en baby Dias 3

4 Oversigt 1. Introduktion - Læseforståelse - Datagrundlag 2. Inferenstyper: To hyppige distinktioner 3. Giver det mening at skelne mellem sprogligt signalerede og ikke-signalerede inferenser? 4. Har det betydning for sammenhængen med læseforståelse om inferensfærdigheder undersøges med sprogligt eller ikkesprogligt materiale? 5. Hvilket samspil er der mellem ordforråd og inferensfærdigheder i læseforståelse? Dias 4

5 Afkodning à identifikation af skrevne ord [billede af en god læser, her min mor] Sprogforståelse à et sammenhængende forestillingsindhold Læseforståelse = afkodning x sprogforståelse Den enkle læsemodel (Hoover & Gough, 1990; Gough, Hoover & Peterson, 1996) Dias 5

6 Datagrundlag 54 elever på 6. klassetrin (12 år) Individuel testning Dias 6

7 Test af læseforståelse [Eksempeltekst fra materialet] Dias 7 Diagnostic Reading Analysis (Crumpler & MacCarthy, 2004)

8 Oversigt 1. Introduktion - Læseforståelse - Datagrundlag 2. Inferenstyper: To hyppige distinktioner 3. Giver det mening at skelne mellem sprogligt signalerede og ikke-signalerede inferenser? 4. Har det betydning for sammenhængen med læseforståelse om inferensfærdigheder undersøges med sprogligt eller ikkesprogligt materiale? 5. Hvilket samspil er der mellem ordforråd og inferensfærdigheder i læseforståelse? Dias 8

9 Inferenstyper Nødvendige inferenser Tillægsinferenser Sikrer tekstens sammenhæng og meningsfuldhed (kohærens) Tilføjer information der ikke er fuldt ud dækning for i teksten Dias 9

10 Nødvendige inferenser og tillægsinferenser Christians far havde samlet en stor bunke tøj på gulvet foran maskinen, da Christian trådte ind ad døren. Faren så bebrejdende på Christian og sukkede. Han sagde:»der er stadig plads«. Han åbnede lågen:»jeg kan tage din trøje med, hvis du skynder dig«. Christian gik ind på sit værelse og lukkede døren. Hvilken begivenhed sætter scenen for historien? oprydning tøjvask Dias 10

11 Nødvendige inferenser og tillægsinferenser Christians far havde samlet en stor bunke tøj på gulvet foran maskinen, da Christian trådte ind ad døren. Faren så bebrejdende på Christian og sukkede. Han sagde:»der er stadig plads«. Han åbnede lågen:»jeg kan tage din trøje med, hvis du skynder dig«. Christian gik ind på sit værelse og lukkede døren. Hvad går Christian ind på sit værelse for at gøre? skifte trøje surmule Dias 11

12 Inferenstyper Nødvendige inferenser Tillægsinferenser Sikrer tekstens sammenhæng og meningsfuldhed (kohærens) Tilføjer information der ikke er fuldt ud dækning for i teksten Dias 12

13 Inferenstyper Tekstbaserede inferenser Vidensbaserede inferenser Fuglen er i buret. Buret er under bordet Inferens: Fuglen er under bordet Dias 13

14 Tekstbaserede og vidensbaserede inferenser (?) Christians far havde samlet en stor bunke tøj på gulvet foran maskinen, da Christian trådte ind ad døren. Faren så bebrejdende på Christian og sukkede. Han sagde:»der er stadig plads«. Han åbnede lågen:»jeg kan tage din trøje med, hvis du skynder dig«. Christian gik ind på sit værelse og lukkede døren. Hvad åbner faren? Dias 14

15 Oversigt 1. Introduktion - Læseforståelse - Datagrundlag 2. Inferenstyper: To hyppige distinktioner 3. Giver det mening at skelne mellem sprogligt signalerede og ikke-signalerede inferenser? 4. Hvilket samspil er der mellem ordforråd og inferensfærdigheder i læseforståelse? 5. Har det betydning for sammenhængen med læseforståelse om inferensfærdigheder undersøges med sprogligt eller ikkesprogligt materiale? Dias 15

16 Inferenstyper Sprogligt signalerede inferenser Ikke signalerede inferenser Der er et sprogligt signal om sammenhæng (kohæsivt tekstbånd) til stede i teksten. Signalerne kan fx være - Leksikale tekstbånd - Konnektiver Kohæsive tekstbånd = cohesive ties (Halliday & Hassan, 1976) Dias 16

17 Leksikale tekstbånd I samme periode byggede Christian den fjerde også en ny krigshavn i København. I anlægget lastede man våben og fødevarer. Hvad foregik der i den nye krigshavn? Dias 17

18 Leksikale tekstbånd Relation Eksempler Helheder og dele Indhold og indpakning Underbegreb og overbegreb Synonymer De hentede frokost i køleskabet. Leverpostejen var ikke helt kold endnu. Lillebror råbte på cornflakes til morgenmad. Hans søster skubbede pakken over mod ham. De var frygteligt tørstige og bestilte to kolde fra kassen. Øllerne stod på bordet, allerede inden de havde sat sig. Georg havde en hel stak trøjer i tøjskuffen. Om søndagen valgte han altid den samme stribede sweater. Dias 18 Eksemplerne er fra s. 117 i bogen Læseforståelse indsigt og undervisning af Oakhill, Cain & Elbro (2015)

19 Konnektiver Skelettet hos et foster består først af brusk, som er blødt og bøjeligt, men efterhånden som barnet vokser, dannes der mineralkrystaller af forskellig slags i skelettet. Hvad kommer der til at ske, når der dannes mineralkrystaller i skelettet? Dias 19

20 Konnektiver Relation Tidsrækkefølge Årsag-følge Modsætningsforhold Tilføjelse Eksempler senere, før fordi, derfor, så men, derimod desuden, for det andet Se også tabellen på s. 119 i bogen Læseforståelse indsigt og undervisning af Oakhill, Cain & Elbro (2015) Dias 20

21 I de amerikanske regnskove danner træernes toppe et tæt grønt tæppe. I skovbunden er der ikke mange planter at finde for skovens dyr. Hvorfor er der ikke mange planter at finde i skovbunden? Dias 21

22 Test af inferenser Hvad kommer der til at ske, når der dannes mineralkrystaller i skellettet? Øh så bliver det hårdt, eller at der kommer knogler.. Dias 22

23 Resultater Sprogligt signalerede og ikke-signalerede inferenser forklarede til sammen 34% (alt blåt) af variationen i læseforståelse Begge slags inferenser bidrog med unik variation Sprogligt signalerede inferenser: 10% Ikke-signalerede inferenser: 9% Fælles for de to slags inferenser Sprogligt signalerede inferenser Ikke-signalerede inferenser Variation i læseforståelse Dias 23

24 Synlige signaler à usynlige inferenser Selv om jægerne tidligt fik kontakt til de bønder der spredte sig i Mellemeuropa omkring 5500 f.kr., gik der mere end 1000 år, før korn og husdyr blev bragt her til landet. Der kom sent gang i landbruget, fordi kystfiskeriet var godt. [set på Nationalmuseet, sep. 2016] Dias 24

25 Oversigt 1. Introduktion - Læseforståelse - Datagrundlag 2. Inferenstyper: To hyppige distinktioner 3. Giver det mening at skelne mellem sprogligt signalerede og ikke-signalerede inferenser? 4. Har det betydning for sammenhængen med læseforståelse om inferensfærdigheder undersøges med sprogligt eller ikkesprogligt materiale? 5. Hvilket samspil er der mellem ordforråd og inferensfærdigheder i læseforståelse? Dias 25

26 Har det betydning for sammenhængen med læseforståelse om inferensfærdigheder undersøges med sprogligt eller ikkesprogligt materiale? Inferenser fra sprogligt materiale Inferenser fra ikkesprogligt materiale? Læseforståelse Dias 26

27 Kendeou et al. (2008) Inferensfærdigheder er generaliseret på tværs af medier Dias 27

28 Bishop & Adams (1992) Børn med sprogforstyrrelser (8-12 år) og en kontrolgruppe (5-12 år) besvarede inferenskrævende spørgsmål til både billedsekvenser og historier de lyttede til. Ingen effekt af om stimulusmaterialet var billedsekvenser eller historier for nogen af grupperne à Inferensfærdigheder generaliset på tværs af sprogligt og ikke-sprogligt materiale (?) NB: Forståelse og besvarelse af spørgsmål kræver sprogforståelse og sprogproduktion! Dias 28

29 Test af inferenser fra ikke-sprogligt materiale Baseret på en test af Safarti, Brunet & Hardy-Baylé (2003) Dias 29

30 Parallel test med sprogligt materiale Det drysser med brødkrummer ud over det hele, da han tager skærebrættet frem. Han bander for sig selv. Han går over til det høje skab. a) Han tager en ren trøje frem b) Han tager en kost frem c) Han tager havregryn frem Dias 30

31 Har det betydning for sammenhængen med læseforståelse om inferensfærdigheder undersøges med sprogligt eller ikkesprogligt materiale? (Resultater: JA) Inferenser fra sprogligt materiale Inferenser fra ikkesprogligt materiale Læseforståelse Dias 31

32 Oversigt 1. Introduktion - Læseforståelse - Datagrundlag 2. Inferenstyper: To hyppige distinktioner 3. Giver det mening at skelne mellem sprogligt signalerede og ikke-signalerede inferenser? 4. Har det betydning for sammenhængen med læseforståelse om inferensfærdigheder undersøges med sprogligt eller ikkesprogligt materiale? 5. Hvilket samspil er der mellem ordforråd og inferensfærdigheder i læseforståelse? Dias 32

33 Inferensfærdighed? Læseforståelse Ordforråd Dias 33

34 Inferenser udnytter viden om semantiske relationer mellem ord Anlæg [ ] I samme periode byggede Christian den fjerde også en ny krigshavn i København. I anlægget lastede man våben og fødevarer. Alt blev gjort i skjul. Krigshavn Spørgsmål: Hvad foregik der i den nye krigshavn? Dias 34

35 bage brød indeholder ofte gær [ ] i tidens løb lærte man at bage brød. De første brød var flade brød, der mindede om knækbrød. På et tidspunkt i oldtiden begyndte kvinderne i Egypten at bruge vand fra Nilen i brødet. Vandet fra Nilen indeholder bl.a. gær. knækbrød/ flade brød > modsat< typisk brød Spørgsmål: Hvad skete der med brødet, da kvinderne begyndte at bruge vand fra Nilen? Dias 35

36 Den relevante og præcise ordbetydning skal infereres fra konteksten Alle var enige om, at hans anlæg havde udviklet sig tidligt. Han havde to anlæg. Det ene stod i kælderen. Der var tale om et større anlæg. Det havde kostet kommunen adskillige millioner at bringe det op til standard. Dias 36

37 Test af ordforråd (PPVT) Forfølgelse [Eksempel fra materialet] Dias 37

38 Resultater ab = 0,25, 95% BK KI [0,07; 0,56] Inferensfærdighed a = 0,52, p < 0,01 b = 0,48, p < 0,01 Ordforråd Læseforståelse c = 0,20, p = 0,15 Inferensfærdigheder medierer betydningen af ordforråd Dias 38

39 Kombinere ordforråds- og inferensundervisning? [ ] I samme periode byggede Christian den fjerde også en ny krigshavn i København. I anlægget lastede man våben og fødevarer. Alt blev gjort i skjul. Hvordan ved jeg, at der bliver lastet våben og fødevarer i krigshavnen? Hvordan ved du, hvilken betydning af ordet anlæg, der gælder her i teksten? Dias 39

40 Yuill & Oakhill (1988) Sleepy Tom was late for school again Dias 40

41 Oversigt 1. Introduktion - Læseforståelse - Datagrundlag 2. Inferenstyper: To hyppige distinktioner 3. Giver det mening at skelne mellem sprogligt signalerede og ikke-signalerede inferenser? 4. Har det betydning for sammenhængen med læseforståelse om inferensfærdigheder undersøges med sprogligt eller ikkesprogligt materiale? 5. Hvilket samspil er der mellem ordforråd og inferensfærdigheder i læseforståelse? Dias 41

42 Dias 42 kb.dk

43 Dias 43

44 Dias 44