Hvilket ord? Hvad vil det sige at kunne et ord, når man læser?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hvilket ord? Hvad vil det sige at kunne et ord, når man læser?"

Transkript

1 Hvilket ord? Hvad vil det sige at kunne et ord, når man læser? Artiklen vil belyse, at elever med dårlig læseforståelse har brugt meget energi på afkodningstræning og derved mistet indholdssiden og dermed ordenes betydningsdel. De elever, som har generelle læsevanskeligheder, har som regel udelukkende haft fokus på afkodningsstrategier og arbejdet mindre med sprogforståelse og ordkendskab. Hvad er problemet og hvordan løses det? Denne opdagelse har uvilkårlig vakt interessen for at undersøge hvilken sammenhæng, der er mellem læseforståelse og ordforråd hos elever med generelle læsevanskeligheder, og hvordan der kan arbejdes målbevidst med ordkendskab, og hvorvidt det har betydning for de ældste elevers læseforståelse? Artiklens indhold Først redegøres for elevgruppen, og der sættes fokus på, hvordan god læseforståelse defineres. Desuden præsenteres 2 af Carsten Elbros modeller. Den ene viser, at læsning både er afkodning og sprogforståelse, samt modellen, der viser, at læsning er en proces, hvor sprogforståelsen spiller en vigtig rolle for læsning. Carsten Elbro er dansk læseforsker og fra 1997 professor ved Københavns Universitet. Han har bidraget til at give debatten om læsning et videnskabeligt grundlag. Merete Brudholms interaktive læsemodel, hvor læsning er centreret i en meningsskabende funktion, er også benyttet, da det meningsbærende er af afgørende betydning for elevgruppen. Merete Brudholm er cand. pæd. og lektor i dansk ved Holbæk Seminarium siden Dernæst vil begreberne ordkendskab, ordforråd belyses, og der ses på, hvilken betydning disse begreber har for læseforståelsen. Her vil der tages udgangspunkt i Dorthe Klint Pedersens Læserapport 44, Anna Steenberg Gellerts artikel: Forholdet mellem ordforråd og læseforståelse og Birgit Henriksens artikel: Hvad vil det sige at kunne et ord. Dorthe Klint Pedersen har i hendes rapport undersøgt, hvad der har betydning for elevers læseforståelse. Hun har været tilknyttet forskellige forskningsprojekter med fokus på læseudvikling, og er nu ansat 1

2 som lektor ved Institut for pædagogisk psykologi ved Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Århus Universitet. Anna Steenberg Gellert har stået for flere udviklings- og forskningsprojekter vedrørende læse-, stave- og sprogfærdigheder, og er nu ansat ved Center for læseforskning, Københavns Universitet. Birgit Henriksen er ansat som lektor ved Institut for engelsk, germansk og romansk, Københavns Universitet. Hun har arbejdet med sprogtilegnelse og især ordforrådstilegnelse og arbejder nu på et projekt om skrivning og ordforrådstilegnelse på fremmedsproget engelsk og modersmålet dansk. En beskrivelse af ordforrådsprøver udarbejdet af Center for Læseforskning ved Københavns Universitet, og endelig hvordan tilrettelægges en god undervisning for elevgruppen, så de selv ser, at deres læseforståelse øges af at arbejde med ordkendskab. Der vil i artiklen ikke være afsnit, der belyser skriveprocessen, som en vigtig del i læseudviklingen, selvom læsning og skrivning selvfølgelig følges ad, når der undervises i læseforståelse. Elevgruppen Eleverne går i 10 klasse på en efterskole for elever med særlige vanskeligheder i dansk og matematik. Der er 7 elever i klassen, som kaldes 10 G. Alle elever vil forsøge at tage en FS10 prøve til sommer. Deres selvforståelse er både stor og ringe. De har altid været meget udskilt der, hvor de kom fra, og det har betydet, at de altid har været meget passive i deres tidligere klassesammenhænge. Samtidig er de nu sat i en klasse, hvor de skal leve op til en anden selvforståelse udadtil. De er jo 10 G, som skal til FS10 til sommer! Selvom eleverne i klassen er meget forskellige, er de meget forstående og hjælpsomme overfor hinanden. Det har også været et vigtigt fokuspunkt, da skoleåret begyndte: At der er et godt miljø i klassen, som vil være med til at fremme indlæringen. Eleverne fandt selv på at lave en skriftlig opgave sammen på projektoren, og de dygtigste var så dem, der på skift skrev. Noget som kom af sig selv i en opgave, hvor de skulle skrive en ansøgning 1. Dette samarbejde kunne der nok drages fordel af i det skriftlige arbejde, når der skal arbejdes med udvidelse og udvikling af ordforråd, men det bliver ikke i denne artikel. 2 af eleverne bruger kompenserende IT i deres skriftlige arbejder. Eleverne har ikke direkte afkodningsproblemer i deres læsning. De kan læse de fleste ord, og de har angrebsteknikker til selve afkodningsdelen, dog bruger de noget energi på selve afkodningen selvfølgelig afhængig af tekstens sværhedsgrad. Elevernes læseforståelse ligger på et jævnt niveau, en enkelt har brug for oplæsningsprogrammer, de andre læser uden dog let at kunne gengive indholdet. Dette kan undre, men elevernes fokus har for det meste ligget på afkodningsdelen, og derfor er indholdsdelen gledet lidt i baggrunden for dem. 1 En klar læring efter modelleringsmodellerne; Duke og Pearson og McLaughlin og Allens, som jeg bruger frit i klassen, og som er beskrevet i Astrid Roe, Læsedidaktik, kap. 5 og 6. En stor oplevelse for en lærer! 2

3 Denne viden omkring elevernes manglende sprogforståelse og dermed manglende ordkendskab vil jeg drage til indtægt i den kommende undersøgelse og undervisning. Den indre motivation er noget lav hos de fleste af dem, og det er derfor meget vigtigt, at eleverne oplever en fremgang i deres læring. Dog er den ydre motivation fra lærerens side og fra slutmålet vigtige og brugbare for eleverne. Når vi arbejder med litteratur i undervisningen, er det vigtig, at de får lette tekster med et kompleks indhold. Det fanger dem, da de helt klart har mange erfaringer og holdninger. Desuden skal der i 10. klasses pensum arbejdes med mange forskellige genrer, som gør, at de mange gange kommer til kort i deres læsning, fordi deres sprogforståelse er meget lav, hvilket der derfor må arbejdes mere målrettet og demonstrerende 2 med. Hvad er læsning, læseforståelse Læsning bygger på komponenterne afkodning og sprogforståelse. Eleverne lærer i læseundervisningens start bogstavernes navne og lyde, og lærer forskellige angrebsteknikker for at afkode ord. Det arbejder eleverne med i stadie 1 og 2 (1. 2. klasse) jvnf. Jeanne Challs læseudviklingsmodel 3. I næste fase arbejdes der med konsolidering, dvs. at eleven samordner og bruger konteksten, og læsning bliver mere og mere meningsbærende for dem. Den enkleste læsemodel hedder; Læsning = Afkodning x Forståelse. Det vil sige, at selve læsningen først er etableret, når der er tale om korrekt afkodning af ord, og der er forståelse for det læste indhold. Som efter stadie 3 i Jeanne Challs model. Når elever har svært ved selve afkodningsdelen, kommer de uvilkårligt til at bruge al deres energi og opmærksomhed på selve afkodningen. Dette kan let resultere i mindre opmærksomhed på selve forståelsen, hvilket betyder, at eleven ikke er i stadie 3 endnu. Carsten Elbro arbejder med en Læsemodel, som helt klart viser, at der samtidig skal arbejdes bevidst med sprogforståelsen, for at elevernes læseforståelse er optimal. Læsning er at genskabe et forestillingsindhold på basis af identifikation af tekstens ord, og forhåndskendskab til tekstens begrebsverden 4. Carsten Elbros citat svarer til Jeanne Challs 3. stadie. Dette skal tages med, som et vigtigt element i min undervisning. Når eleven ikke har nået stadie 4, hvor læsning bruges til at få ny information, nye ideer, holdninger og værdier, og hvor ordforståelsen og den kognitive kompetence øges, skal undervisningen begynde ved stadie 3 ifølge Challs model. 2 Astrid Roe, Læreren demonstrerer strategien for eleverne side Merete Brudholm, Læseforståelse, side22 4 Citat: Carsten Elbro 3

4 Carsten Elbros model, figur 1 fortæller, at der skal arbejdes med både afkodning og sprogforståelse for at få en god læsning. Selv voksne med god uddannelse kan sagtens opleve en tekst, som kræver meget af vores afkodningsstrategier, og derfor får vi sværere ved at forstå indholdet. Mange af mine elever har brugt forholdsvis meget energi på afkodning, og har nok ikke arbejdet målrettet med sprogforståelsen. Mit nye fokuspunkt vil være at arbejde målrettet med sprogforståelse. Figur 2, Carsten Elbro, Læsning og læseundervisning, side 3 Figur 1, Carsten Elbro, Læsevanskeligheder, side 48 Modellen viser, at elever kan have forskellige vanskeligheder, men viser også, at jo mere der arbejdes med afkodning, jo længere væk er man fra sprogforståelsen. Det er nødvendigt at arbejde med både afkodning og sprogforståelse for at få en god læsning. Der er ifølge figur 2 mange faktorer, der spiller ind for at få en god læsefærdighed. Selvfølgelig er afkodning en vigtig flaskehals for at få adgang til de øvrige processer. Desuden skal eleverne besidde en stor mængde viden og kunne danne inferens og sammenhænge. 10 G har ikke store afkodningsproblemer, men kan ifølge denne model styrke deres læsefærdighed ved at arbejde med de andre elementer. Selvom afkodningen skulle være en vanskelighed, kan den afhjælpes med kompenserende it inferens og sprogforståelse kan ikke umiddelbart afhjælpes, men skal synliggøres mere i undervisningen for derved at styrke elevernes læsefærdighed. 4

5 Dog tror jeg, at eleverne vil kunne få en større forståelse af tekster, hvis de arbejder bevidst med ukendte ord fra teksterne udvider deres ordforråd 5 og har en generel indsigt i ords dybde og kvalitet 6. Undersøgelsesresultater Der er ved flere undersøgelser fundet stærk sammenhæng mellem graden af læseforståelse og ordforråd såvel bredde som dybde. Det er ikke nok, at eleverne kan afkode, men en meget vigtig forudsætning for læseforståelsen er, at de enkelte ord giver mening at teksten er meningsbærende for dem. Figur 3, Merete Brudholm, Læseforståelse, side 25 I Brudholms model ses det, at læseprocessen kræver meget mere end afkodning. Hvis læseprocessen skal være meningsskabende, skal der en hel række elementer til for at det kan lykkes. Det er meget afgørende, at afkodningen kan finde sted, men også at der er en viden om verden, så der kan dannes inferens. Et bredt og dybt ordkendskab kræves også for at kunne oppebære en meningsskabende funktion. Desuden kræves der en viden om og en hukommelse for tekster og genrer. Og endeligt skal eleven besidde en velfungerende arbejdshukommelse og metabevidsthed. Alle disse elementer i læseprocessen funger som regel uden yderligere fokus hos de fleste elever, men hos elever med særlige vanskeligheder, kan der være flere brud, så man taler her om sammensatte læseproblemer. I 10 G er det vigtigt, at tekster på en eller anden måde er meningsskabende eller vækker elevernes nysgerrighed eller prikker til deres viden om verden, og det er også udgangspunkt for hovedvalget af tekster. Dorthe Klint Pedersen har lavet en undersøgelse med titlen: Hvad har betydning for elevers læseforståelse. Dorthe Klint Pedersen er lektor på Institut for pædagogisk psykologi ved Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Århus Universitet, og hun har arbejdet på Center for Læseforskning, hvor hun har været tilknyttet forskningsprojekter. Resultaterne af den omtalte undersøgelse 7 viser, at særligt afkodning, ordkendskab og genrekendskab træder frem som vigtige faktorer for læseforståelsen hos elever med dansk som modersmål. Der ligger endda en hovedvægt på dårligt ordkendskab. Hele 33 % havde vanskeligheder på ordkendskab, 23 % havde afkodningsvanskeligheder, og 17 % havde vanskeligheder begge steder. Det er meget 5 jvnf. bredden, hos Gellert og kvantiteten, hos Henriksen 6 jvnf. dybden, hos Gellert og kvantiteten, hos Henriksen 7 Der er også udenlandske undersøgelser omkring ordkendskab og læseforståelse. De lavet af Biemiller 2001, Cunningham, Stanovich & Wilson 1997, Shankweiler, Lundquist, Dreyer & Dickinson

6 bemærkelsesværdigt, at hele 33 % havde vanskeligheder i ordkendskab. Dette er et klart incitament til, at undervisning i klassen skal fokusere her. kontrol. Kender man ordet godt nok til at kunne bruge det selv i nye sammenhænge? Eller har man kun en vag fornemmelse af ordets betydning ud fra konteksten? Har man kontrol over det nye ord? Ordkendskab At kende et ord i dybden eller at kende ordenes kvalitet, er at kende ordets betydning i forskellige kontekster, kende synonymer, kende ord, som er morfologisk eller semantisk beslægtede. Når elever har et bredt, kvantitativt ordforråd kræver det helt uvilkårligt mindre af dem at læse en tekst. De kender da mange ord og har et bredt kendskab til ord. Det at kende dybden, kvaliteten i ord har en stor væsensforskel for læseforståelsen, så det at arbejde aktivt med ordkendskab må tydeligvis øge elevernes læseforståelse. Denne antagelse vil være grundlag for de konkrete tiltag som er taget og skal tages i klassen. At elever har en stor bredde i ordforråd betyder klart, at de har lettere ved at læse og forstå en tekst, idet de ikke møder ikke nær så mange nye ord, som de efter afkodning også skal finde betydningen af. Det vil uvilkårligt mindske læseforståelsen. Et bredt kendskab til sproget, både at de kender morfologisk beslægtede ord og semantisk beslægtede ord, har stor betydning for deres læseforståelse. Det at kende mange ord kvantitet har stor betydning. De fleste elever har ved skolestart et ordforråd på ord. Voksne har ca Dog er der en væsensforskel på at kende og at bruge ordene i sin kommunikation mundtligt og skriftligt, hvilket hos Henriksen kaldes; Ordkendskab er et vidt begreb, for der er elever som kender et ord fuldt ud, har kontrol over ordet, og der kan sidde elever, som aldrig har hørt ordet, og der kan sidde elever, som kun meget vagt har en fornemmelse af, hvad ordet kan betyde og ikke nogensinde selv har brugt det. Dette udgør et kontinuum, som er niveauet for kendskab til et ord. 8 En hypotese; ordforrådet vokser med alderen, men ikke nødvendigvis af sig selv. Elever med et lille ordforråd vil tit støde på tekster med ord, som er ukendte for dem. Det har eleverne i klassen også prøvet mange gange og deres læsning er præget af dette. De læser, men fokuserer ikke på indholdet, uden at indholdet går direkte på dem. Dette er nok en af årsagerne til, at eleverne ikke har udviklet metakognition, som defineres hos Kate Cain 9 ; God læseforståelse har sammenhæng med evnen til at opstille læseformål og styre/regulere eget læseudbytte. Den ovenfor nævnte hypotese er derfor ikke gældende for mine elever. De mangler indsigt og motivationen for at opretbære metakognition. 8 Gellert, Anna Steenberg; Ordkendskab og læseforståelse, side 55 9 Dr. Kate Cain arbejder med sprogudvikling og kognitive processer på Institut for Psykologi, Lancaster University. 6

7 Undervisning i læsning og læseforståelse i 10 G Udfra den viden, der ligger til grund for læseforståelse vil jeg kort beskrive, hvordan der undervises i klassen, når vi arbejder med litteratur. Desuden vil der være afsæt i Astrid Roes beskrivelser af reciprokke læseundervisningsmodeller. Astrid Roe er førsteamanuensis ved Institut for Lærerutdanning i Oslo og arbejder som forsker og præsenterer os for, hvordan vi kan udvikle elevers læsekompetence og læsestrategier i bogen: Læsedidaktik. Elisabeth Arnbaks beskrivelser af læseprocesser og konkrete metoder, som hun beskriver i bogen; Faglig Læsning, er også oplagte at bringe ind i undervisningen, fordi de bygger på før omtalte læseforståelse. Elisabeth Arnbak er lektor på Danmarks Pædagogiske Universitet med fokus på dysleksi, læsevanskeligheder blandt voksne og faglig læsning. 10 G skal i gang med et hovedværk: Frygtelig lykkelig af Erling Jepsen. Teksten er valgt, da den er aktuel en nutidig roman, den har helt klart mange elementer, som eleverne synes er sjove, elementer, som eleverne vil undre sig over, og de bliver præsenteret for satire, som flere af drengene er optaget af. Bogen handler om moralske skred, som er et vigtigt tema. Der tages udgangspunkt i reciprokke læseundervisningsmodeller 10, da den tager højde for mange af de mangler, som eleverne har og som er vist i Brudholms interaktive læsemodel (figur 3). 10 Astrid Roe, kap. 5 Før læsning; Bogen; Frygtelig lykkelig vil jeg præsentere ved at vise den frem, kigge på forsiden, spørge ind til om det giver nogen mening, kigge på bagside og læse op derfra, hvad giver det af information? Åbne bogen, kigge på, hvad der er af informationer før selve teksten begynder. Kigge bagerst i bogen, er der noget at hente her f.eks. ordforklaringer eller andet. Dernæst tages i klassen en drøftelse af, hvad mon bogen kan handle om, og jeg giver et par hints for at gøre læseforståelsen god fra begyndelsen. Det er vigtigt at eleverne har en forforståelse, så læseforståelsen bliver så optimal som muligt. Læsning; Nu går vi i gang med læsning af bogen (de fleste vil vælge at læse selvstændigt fra begyndelsen og senere i forløbet vælger en eller flere af elever at få læst op vha. kompenserende IT eller fra indlæste Cd er). Efter ca. 10 minutter standses op og der tales ind til præsentationen, hvilke personer har vi mødt, og er der andet, der undrer. Det gøres for at give eleverne fokus på deres læsning og give dem motivation til det videre læseforløb. Her tages også enkeltord frem, som jeg regner med er ukendte eller ikke kendte i dybden, og der defineres og dannes interaktion til teksten. Under læsning; Eleverne har alle fået et kapitel, som de skal kunne referere. Hvis de gør det skriftligt sendes det via elevintra til de andre i klassen. Hvis de ikke gør det skriftligt gøres det fælles i klassen, hvor eleven prøver at 7

8 fortælle, og jeg stiller evt. hjælpespørgsmål. Imens skriver jeg referatet, og eleverne kan se skriveprocessen vha. projektor. Der er desuden ophængt ark med navne på personer og under læsning af bogen sættes enkeltord på, som sammenlagt giver en karakteristik af personerne. Dette gøres for at eleverne kan fastholde personerne og deres personlighed i læseprocessen. Der er også hængt et ark op, hvorpå man kan skrive bogens temaer, som vi vil bruge i bearbejdningsprocessen. Det gør, at eleverne skal bevare fokus under læsning. Der vil også et par gange tages et ordkendskabskort frem, som skal være med til at styrke og udvide eleverne ordkendskab og dermed give dem en bedre læseforståelse på sigt. De vil med andre ord få flere ord og også kende ordene dybere. 11 Figur 4, Elisabeth Arnbak, side 184 Under læsningen vil der også være små opgaver, som giver eleverne mulighed for at arbejde med teksten. De skal finde enkelte udsagn, ord o. lign på et par konkrete sider i bogen. De valgte sider skal være afgørende i forhold til bogens temaer eller symboler. Eleverne har meget brug for at blive tekstnære, og samtidig giver det eleverne en øget fokus på læsedelen. Den gode læser er aktiv under læsning, og disse opgaver hjælper eleven til at øge aktiviteten under læsning. Efter læsning Bogens temaer besluttes det vil foregå i dialog med eleverne og under lærerens vejledning. Vi tager dog helst ikke flere end 3, og temaerne diskuteres. Her vil jeg benytte en tegnemodel på tavlen, som synliggør og giver eleverne bedre mulighed for at huske. De har brug for at kunne huske helt frem til FS10 prøven. Endelig vil jeg også gerne have et par af bogens symboler (mosehullerne, kortspil, at gå rundt i en andens støvler) taget frem, og det regner jeg med, at jeg skal gøre ved at give eleverne et oplæg, som kan hjælpe dem til at få øje på dem og endelig diskutere, hvad kan de betyde. Målet er at give eleverne en god oplevelse, viden og styrke deres læseforståelse og deres sprogforståelse, herunder en velfungerende ordgenkendelse, et godt ordforråd, en god syntaktisk forståelse, og kendskab til relevante sproglige mekanismer der binder sproget sammen, de såkaldte kohærens- og kohæsionsmekanismer, også kaldet tekstbånd Som beskrevet hos Gellert og Henriksen 12 som beskrevet hos Merete Brudholm 8

9 Der er i klassen arbejdet med en ordleg for at give eleverne et dybere kendskab til ord. Hvilket også kan være med til at udvide deres ordforråd. Selve legen har jeg brugt som et pararbejde og mest brugt det som et arbejde uden for litteraturundervisning, men kun som undervisning i kendskab til ords dybde, kvalitet. Eleverne har hygget sig med opgaven og har helt klart oplevet at kende ord bedre. Opgaven med at finde et synonym øger helt klart deres ordforråd. Stav ordet højt Giv et synonym til ordet Sig ordet i en sætning Giv en definition på ordet Hvornår bruges ordet typisk Giv et antonym til ordet Sig ordets ordklasse Find et ord, der rimer Figur 5, lavet udfra Elisabeth Arnbak, side 183. Modellen er kort, som er kopieret på grønt papir, lamineret og klippet fra hinanden. Vejledning til arbejdet med ordlegen 1. I skal arbejde 2 og 2 sammen. 2. Placer de gule og grønne ord på bordet med bagsiden op. 3. I skiftes til at vælge et ord, gult papir (ord som jeg har valgt) 4. Derefter skiftes I til at trække et grønt kort, som I skal svare på. I må gerne hjælpe hinanden med svaret. 5. Når I har været alle grønne kort igennem, skal I vende dem om igen, og I begynder igen med et nyt gult kort (nyt ord) Det er en lille sjov ordleg, som helt klart har været svær for nogle af eleverne. De har helt klart lært noget. Når de fremover støder på ukendte ord, kan man håbe, at legen har en afsmittende virkning, at deres metakognitive bevidsthed vækkes 13. Der findes flere forskellige små opgaver, som kan være med til at udvikle elevernes ordkendskab, og der er mange beskrevet hos Brudholm og Arnbak. Der er dog en vanskelighed omkring nogle af opgaverne. De må ikke virke for barnlige. De er sandsynligvis også lavet til yngre elever, da disse opgaver normalt hører til på et tidligere stadie i læseudvikling. 14 Brudholm siger bl.a., at elever med svag læseforståelse har vanskeligt ved øvelser såsom; synonymopgaver, at hierarkisere i over- og underbegreber, at sige så mange frugter som muligt på 1 minut. Desuden påpeger Brudholm, at det har betydning for ordkendskabet, hvor meget eleven læser. Læseerfaring giver højere kvalitet i ordkendskabet 15. Det er svært, at få eleverne i 10 G til at læse lange tekster. De virker uoverskuelige for dem, så det er vigtigt, at de får guidning gennem en roman. Korte tekster; noveller har de lettere ved at få læst, så derfor læses mange noveller og kun en roman som hovedværk. Ordkendskab kommer ikke af sig selv for alle elever. Det er vigtigt, at der undervises i ordkendskab gennem forskellige opgaver for at styrke 13 Der er dog kun dokumenteret en svag overføringseffekt, Gellert, Anna Steenberg: Ordkendskab og læseforståelse, side Jeanne Challs læseudviklingsmodel, Merete Brudholm: Læseforståelse, side Gellert, Anna Steenberg: Ordkendskab og læseforståelse, side

10 elevernes læseforståelse. En hypotese, som er velunderbygget af forskellige undersøgelser og derfor må tages til efterretning i undervisningen af elever med svag læseforståelse og især hos elever, som ikke har deres vanskeligheder i afkodningsdelen. Hvis eleverne falder for kryds og tværs opgaver, vil de også kunne være med til at udvikle ordkendskab hos dem. Det, at de ikke er motiverede for disse opgaver, fortæller mig indirekte, at de har et lille ordkendskab. Ordforrådsprøver Center for læseforskning ved Københavns Universitet har lavet forskellige tests, som kan hentes direkte på deres hjemmeside 16. Der er bl.a. lavet en semantisk og en fonologisk ordforrådsprøve, som begge er relevante at tage for mine elever. Prøvernes resultater retfærdiggør og bekræfter nødvendigheden af undervisning i ordkendskab. Prøverne vil helt klart give en underviser dokumentation for elevgruppens manglende ordkendskab, og dermed for hvor der kan sættes ind i undervisningen, så deres læseforståelse kan øges. Dog kan der selvfølgelig sættes tvivl herom, da der stadigvæk er meget begrænset tid til undervisning i dansk. De har et år, men også et år, hvor der i 10 G arbejdes med meget andet i dansk, da der ligger en FS 10 til sommer. Der er andre fag, og endelig vægter vi meget klart på skolen, at eleverne i 10 G har en plan for, hvad de skal, når de forlader efterskolen. Det er for mange af dem en meget stor opgave. 16 Semantisk ordforrådsprøve Prøven afdækker elevernes generelle ordforråd og giver dermed et fingerpeg om elevernes læseforståelse. Testen består af 25 opgaver, hvor eleven får læst et ord op, og de skal i et afkrydsningsskema finde synonymet. Eleven har 3 valgmuligheder, disse ord er semantisk beslægtede, så det er for elever med et lille ordforråd meget svært. Når man har taget prøven på sine elever, kan der laves sammenligninger med de testresultater, der ligger på Center for læseforsknings hjemmeside. Mine elevers resultater peger stærkt i retning af et lille ordforråd. De havde en score på; rigtige 17, og til sammenligning er der fra forsøgsgruppen 18 en middelværdi på 18, hvor mine elevers er på 14,4. Fonologisk ordforrådsprøve Testen afdækker elevernes kendskab til ord, som er fonologisk beslægtede. Testen er bygget op med 25 opgaver ligesom den semantiske prøve. Læreren læser et ord op, og giver eleven 3 valgmuligheder for betydningen, som eleven krydser af i en tipskupon. Mine elevers resultater peger samme retning her. De havde en score på; , og til sammenligning har forsøgsgruppen en middelværdi på 19,6, hvor min elevers ligger på 15,8. 17 Der var kun 6 elever tilstede under prøven, og den sidste elev ville efter mit skøn ikke få middelværdien til at stige, tværtimod

11 Vurdering af prøverne Prøvernes validitet ligger højt, men der må dog kunne sættes tvivl ved resultaternes pålidelighed i forhold til elever, som har en svag auditiv tilgang til læring og til elever, som har en udpræget visuel tilgang i læringssituationer. Desuden er det afgørende, om prøven rammer ind i elevernes viden i forhold til de enkelte ord i prøven, f.eks. bliver ordene gørtler, bødker og garver brugt. Eleverne skal svare på, hvem der er tøndemager. Det er for mig en meget specifik viden, og det siger, at prøven kan virke selektiv. Mål for undervisning Målet for læseundervisning i 10 G kan siges med citatet af Ivar Bråten: Læseforståelse kan defineres som det at uddrage og skabe mening ved at undersøge og interagere med skrevet tekst. På den ene side drejer det sig altså om at uddrage eller frembringe den mening, som teksten formidler det vil sige en tekstnær forståelse og på den anden side drejer det sig om at skabe mening ved at drage konklusioner, som går ud over tekstens bogstavelige mening. Læseforståelse er en kompleks proces. 19 Samtidig har vi et ydre mål, som ligger i FS10, men målet hos Bråten må siges at være af større og mere fremadrettet dimensioner, da det er alment i det danske samfund at kunne uddrage og danne mening; den som teksten formidler. Dette er også et vigtigt mål for mine elever, men der er de ikke nu. Der er stadigvæk arbejde for læreren; en bevidstgørelse hos eleverne herom. Hvorvidt de når målet helt er meget afhængigt af deres motivation og deres generelle læsevanskeligheder. Målene for den gode læser, som er aktiv under læseprocessen: Forudsige indhold i teksten Stiller sig selv spørgsmål (og besvarer) Danner visuelle forestillingsbilleder Opsummerer tekstindhold Forsøger at klargøre vanskelige tekststykker Trækker følgeslutninger Laver eksempler og analogier med udgangspunkt i sine forkundskaber om emnet 20 Disse mål ligger for øje, men er ikke let opnåelige for eleverne i 10 G, dog vil de helt klart rykke fremad i løbet af det indeværende skoleår. Målene er mentale aktiviteter, som eleverne til dels kan tilegne sig. At arbejde bevist med målene vil være et klart aktiv. Flere af eleverne har tidligere været meget passive i deres læseindlæring, og det bærer de med sig, da de har en meget ringe tro på, at de kan forbedre deres læseforståelse, og de til dels heller ikke kan se et formål med at forbedre den. 19 Citat Ivar Bråten: Læseforståelse, KLIM 2008, side Ivar Bråten: Læseforståelse, KLIM 2008, side 69 11

12 Når de har vanskeligheder, kan det skyldes flere ting, som Ivar Bråten inddeler i 4 læseforståelsesstrategier 21 ; Hukommelsesstrategier Organiseringsstrategier Elaboreringsstrategier Overvågningsstrategier Hukommelsesstrategier handler om elevernes evne til at kunne repetere eller gentage en tekst. Det er vanskeligt for eleverne i 10 G. Det kan her være vigtigt med spørgsmål til teksten, som giver eleverne tekstens indhold. Deres hukommelsesstrategier ligger på et forholdsvist lavt niveau. Alle elever er ikke fagligt stærke til at kunne formulere et frit skriftligt referat, men det trænes mundtligt. Der er også arbejdet med at overstrege nøgleord eller vigtige sætninger i tekster. Organisationsstrategier handler om at binde sammen, gruppere eller ordne information og ideer, som bliver præsenteret i teksten. Det er vigtigt for eleverne at kunne danne sig overblik over en tekst, så de kan se, hvor temaerne er, og hvad der står mellem linjerne. Samtidig bruges de til at sammenholde den information man f.eks. får om en person i løbet af en tekst. Det gør vi bl.a., når vi har kort/ark hængende, hvorpå vi løbende skriver stikord til en personkarakteristik jvnf. beskrivelse side Ivar Bråten: Læseforståelse, KLIM 2008, side 70 Elaboreringsstrategier benyttes til at gøre teksten mere meningsfuld ved at inddrage den viden eleverne allerede har. Det er af stor betydning for eleverne i 10 G, at de møder tekster, der på en eller anden måde er meningsskabende for dem, eller vækker deres nysgerrighed, eller prikker til deres viden om verden, og det er også udgangspunkt for hovedvalget af tekster. Overvågningsstrategier bruges til at tjekke og evaluere sin egen forståelse under læsningen. Her kommer mange af eleverne i 10 G til kort. Det er uvant for dem, at fokusere på egen læsning som en meningsbærende aktivitet, da de udelukkende har brugt deres energi på at afkode. Teksters meningsbærende dele skal være meget tydelige, for at de har mulighed for at danne en metakognitiv bevidsthed. Desuden har et par af eleverne udviklet en læsning, hvor svære/ukendte ord springes over. Konklusion Hukommelsesstrategier er et brugbart og vigtigt redskab i forbindelse med undervisningen i klassen. Eleverne vil gerne have små opgaver til en tekst; som giver dem mulighed for at huske og finde svar på spørgsmål, blot må de ikke være for overvældende. I mine skriftlige opgaver/spørgsmål til eleverne har jeg tit overskrifter, der fortæller dem, om det svar de skal finde, er at finde direkte i teksten, om de skal finde svaret mellem linjerne, eller om de skal finde svaret inde i dem selv/egen mening. Det gør mine elever trygge ved 12

Forord til skoleområdet. Udskoling. Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring

Forord til skoleområdet. Udskoling. Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring Forord til skoleområdet Udskoling Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring Når eleverne forlader folkeskolen, skal de læse sikkert, varieret og hurtigt med forståelse, indlevelse

Læs mere

www.meretebrudholm.dk VI LÆSER FOR LIVET MERETE BRUDHOLM Hvad er faglig læsning, og hvorfor er det vigtigt at arbejde med læsning i alle fag?

www.meretebrudholm.dk VI LÆSER FOR LIVET MERETE BRUDHOLM Hvad er faglig læsning, og hvorfor er det vigtigt at arbejde med læsning i alle fag? 1 VI LÆSER FOR LIVET MERETE BRUDHOLM Hvad er faglig læsning, og hvorfor er det vigtigt at arbejde med læsning i alle fag? Skolens læsepædagogiske udfordring? 2 Det mest bekymrende problem som mellemtrinnets/overbygningens

Læs mere

Læsning og læseforståelse. Skolebibliotekets dag den 26.oktober 2011 Lena Bülow-Olsen

Læsning og læseforståelse. Skolebibliotekets dag den 26.oktober 2011 Lena Bülow-Olsen Læsning og læseforståelse Skolebibliotekets dag den 26.oktober 2011 Lena Bülow-Olsen Kære konferencedeltager Tak for sidst. Jeg har redigeret i mine slides, slettet nogle eksempler, fjernet alle elevbillederne

Læs mere

30-08-2012. Det glade budskab! Giv eleverne førerkasketten på. Læsning er motion for hjernen. Om udvikling af gode faglige læsevaner

30-08-2012. Det glade budskab! Giv eleverne førerkasketten på. Læsning er motion for hjernen. Om udvikling af gode faglige læsevaner Giv eleverne førerkasketten på Om udvikling af gode faglige læsevaner Temadag om faglig læsning Aalborg, onsdag den 26. september 2012 Elisabeth Arnbak Center for grundskoleforskning DPU Århus Universitet

Læs mere

Bilag til Merete Brudholms artikel. Bilag 1. Læsning i alle fag

Bilag til Merete Brudholms artikel. Bilag 1. Læsning i alle fag Bilag til Merete Brudholms artikel Bilag 1 Til drøftelse i klassens lærerteam Hvilke læsemåder behersker eleverne i relation til genrerne fortællende og informerende tekster, og hvilke skal implementeres

Læs mere

Læseevaluering på begyndertrinnet - hvordan kan man opdage elever i risiko for at udvikle læsevanskeligheder

Læseevaluering på begyndertrinnet - hvordan kan man opdage elever i risiko for at udvikle læsevanskeligheder 14-01-2011 Forskellige former for læsevanskeligheder OS- og SL-prøverne - kort gennemgang - hvad kan de bruges til - efterfølgende undervisning, læsbarhedsark Læseevaluering på begyndertrinnet - hvordan

Læs mere

Bakkeskolens læsefolder. En forældre-guide til læseudvikling

Bakkeskolens læsefolder. En forældre-guide til læseudvikling Bakkeskolens læsefolder En forældre-guide til læseudvikling Indhold Hvorfor denne folder?...s 3 Hvad er læsning?... s 4 Daglig læsning er vigtig.. s 5 - Hvad kan jeg som forælder gøre?.... s 5 Begynderlæsning.

Læs mere

(c) www.meretebrudholm.dk 1 TEMADAG: LÆS OG FORSTÅ GENTOFTE HOVEDBIBLIOTEK

(c) www.meretebrudholm.dk 1 TEMADAG: LÆS OG FORSTÅ GENTOFTE HOVEDBIBLIOTEK 1 TEMADAG: LÆS OG FORSTÅ GENTOFTE HOVEDBIBLIOTEK Læseforståelse 26. marts 2015 Den fortsatte læseudvikling? 2 hvert år forlader flere tusinde unge grundskolen uden at kunne klare optagelseskravene til

Læs mere

Læseforståelse 3. årgang

Læseforståelse 3. årgang Læseforståelse 3. årgang Læse- og skriveudvikling Lia Sandfeld Pædagogisk afdelingsleder 0.-6. klasse Danskvejleder Lærer fra 2002 Linjefag i dansk og historie PD i læsning og skrivning Hvad er læsning?

Læs mere

Hvordan støtter skolebiblioteket barnets læseudvikling?

Hvordan støtter skolebiblioteket barnets læseudvikling? Hvordan støtter skolebiblioteket barnets læseudvikling? Program for eftermiddagen Den rigtige bog til det rigtige barn - En kort teoretisk gennemgang af børns læseudvikling med eksempler på materialer,

Læs mere

Hvorfor har børn med autisme svært ved at forstå det, de læser?

Hvorfor har børn med autisme svært ved at forstå det, de læser? K Hvorfor har mange børn med autisme svært ved at forstå det, de læser? Hvad er det i deres udviklingsforstyrrelse, der har konsekvenser for deres læseforståelse? Og hvilke konsekvenser må det have for

Læs mere

Sdr. Feldings Efterskole Efteråret 2010

Sdr. Feldings Efterskole Efteråret 2010 1 Problemformulering Hvordan kan man støtte en gruppe overbygningselever med læsevanskeligheder i den videre læseudvikling i danskundervisningen? Læsevanskeligheder er andet end dysleksi, om unges vanskeligheder

Læs mere

Danmarks Lærerforening foråret 2012 Lena Bülow-Olsen

Danmarks Lærerforening foråret 2012 Lena Bülow-Olsen Denne præsentation indeholder et udvalg og en sammenskrivning af slides fra det mundtlige oplæg om faglig læsning på DLFs konferencer Vi læser for livet Vi læser for livet Danmarks Lærerforening foråret

Læs mere

Hvorfor skal man lære om strategier i fremmedsprogsundervisningen?

Hvorfor skal man lære om strategier i fremmedsprogsundervisningen? Hvorfor skal man lære om strategier i fremmedsprogsundervisningen? Iflg. formålet for faget tysk står der, at: Undervisningen skal udvikle elevernes sproglige bevidsthed om tysk sprog og om sprogtilegnelse.

Læs mere

Inklusion og læsestrategier i indskolingen

Inklusion og læsestrategier i indskolingen FORLAG Inklusion og læsestrategier i indskolingen. Uddannet dansk- og billedkunstlærer, læsevejleder og redaktør på ny indskolingsportal på Danskfaget.dk. Inklusionsopgaven er i høj grad også en del af

Læs mere

Når læsningen ikke lykkes... 5. Læseforståelse... 7. Verden, tekster, hukommelse og metabevidsthed... 9. At skulle stå lidt på tæer...

Når læsningen ikke lykkes... 5. Læseforståelse... 7. Verden, tekster, hukommelse og metabevidsthed... 9. At skulle stå lidt på tæer... INDHOLD Når læsningen ikke lykkes... 5 Læseforståelse... 7 Verden, tekster, hukommelse og metabevidsthed... 9 At skulle stå lidt på tæer... 11 At undervise med et særligt fokus... 12 Elevernes egne oplevelser...

Læs mere

Faglig læsning. Hvad er læseforståelse? 14-04-2009. ved at samhandle med. ved at gennemsøge. skrevet tekst. 20. april 2009

Faglig læsning. Hvad er læseforståelse? 14-04-2009. ved at samhandle med. ved at gennemsøge. skrevet tekst. 20. april 2009 Faglig læsning 20. april 2009 14-04-2009 Marianne Aaen Thorsen 1 Tekstnær Forfatterens mening Hvad er læseforståelse? Person-nær Konstruere mening baseret på egne forhåndskundskaber At udvinde mening At

Læs mere

Giv eleverne førerkasketten på. Om udvikling af gode faglige læsevaner

Giv eleverne førerkasketten på. Om udvikling af gode faglige læsevaner Giv eleverne førerkasketten på Om udvikling af gode faglige læsevaner Odense Lærerforening, efterår 2011 Elisabeth Arnbak Center for grundskoleforskning DPU Århus Universitet Det glade budskab! Læsning

Læs mere

Skriftsproglig udvikling på begyndertrinnet og støtte hjemme. Overordnet teori

Skriftsproglig udvikling på begyndertrinnet og støtte hjemme. Overordnet teori Skriftsproglig udvikling på begyndertrinnet og støtte hjemme Kortfattet overordnet teori samt en række råd til hjemmet, der bygger på seneste forskning inden for det skriftsproglige område. Det skriftsproglige

Læs mere

Læsebånd. Mariagerfjord Kommune. - en samling af viden og erfaringer - udarbejdet af læsevejledere og læsekonsulent.

Læsebånd. Mariagerfjord Kommune. - en samling af viden og erfaringer - udarbejdet af læsevejledere og læsekonsulent. Læsebånd Mariagerfjord Kommune - en samling af viden og erfaringer - udarbejdet af læsevejledere og læsekonsulent. Indhold: 1. Begrundelser for læsebånd. 2. Relevant viden om læsning. 3. Motivation. 4.

Læs mere

Udvikling af sprog- og læsefærdigheder på mellemtrinnet

Udvikling af sprog- og læsefærdigheder på mellemtrinnet Udvikling af sprog- og læsefærdigheder på mellemtrinnet 2 Læsepolitik Indhold Udvikling af sprog- og læsefærdigheder på mellemtrinnet.... 4 Læsning ind i fagene - aktive forståelsesstrategier..... 6 It

Læs mere

Handleplan for læsning; indskoling, 3. klasse. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring

Handleplan for læsning; indskoling, 3. klasse. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring S - status/sammenhæng - M - målsætning - T - tiltag og handlinger - T - tegn - E - evaluering - Læseudvikling - progression - CKF

Læs mere

Faglig læsning i matematik. - Michael Wahl Andersen, Ålborg, 2012

Faglig læsning i matematik. - Michael Wahl Andersen, Ålborg, 2012 Faglig læsning i matematik - Michael Wahl Andersen, Ålborg, 2012 Begrundelser Faglig læsning hvorfor? Fælles mål Mentale repræsentationer Tænkning Aktiv læsning Matematikbogen som genre Bogens opbygning

Læs mere

Introduktion til undervisningsforløbet

Introduktion til undervisningsforløbet Introduktion til undervisningsforløbet I dette afsnit præsenteres et undervisningsforløb i Gert Rindels roman Øretævens Vej fra 1981. Undervisningsforløbet har fokus på at give eleverne mulighed for på

Læs mere

Jeg fatter ikke en brik!

Jeg fatter ikke en brik! Jeg fatter ikke en brik! Differentiering af læseundervisningen i folkeskolens ældste klasser Elisabeth Arnbak Center for grundskoleforskning DPU, Århus Universitet Dagens emner 1. Centrale komponenter

Læs mere

Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR

Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Læsning på mellemtrinnet Der sigtes mod trinmålene for 4. og 6. klassetrin. På mellemtrinnet er afkodningen for de fleste elever

Læs mere

Guide til lektielæsning

Guide til lektielæsning Guide til lektielæsning Gefions lærere har udarbejdet denne guide om lektielæsning. Den henvender sig til alle Gefions elever og er relevant for alle fag. Faglig læsning (=lektielæsning) 5- trinsmodellen

Læs mere

Tilbud til elever i læsevanskeligheder

Tilbud til elever i læsevanskeligheder Tilbud til elever i læsevanskeligheder Tilbud til elever i læsevanskeligheder i Faaborg-Midtfyn Kommune - en beskrivelse Faaborg-Midtfyn Kommune opretter pr. 1. august 2014 et tilbud til elever i vanskeligheder

Læs mere

Læsevejlederuddannelsen Læse og skriveundervisning Louise Maj Garde Studienr. Dip0733. Læseforståelsesstrategier og læseforståelse.

Læsevejlederuddannelsen Læse og skriveundervisning Louise Maj Garde Studienr. Dip0733. Læseforståelsesstrategier og læseforståelse. Læseforståelsesstrategier og læseforståelse 1 Indhold 1. Problemstilling...3 2. Problemformulering...3 3. Metode...3 4. Valg af observationsmetode...3 5. Læseforståelsesstrategier...4 5.1 Omstændighederne...4

Læs mere

5. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer

5. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer 1 5. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer Tekniske og forståelsesmæssige Læselyst, læsevaner og læsehastighed Der arbejdes med brug af notater, grafiske modeller, ord- og begrebskort, oversigtslæsning,

Læs mere

Forord til skoleområdet Indskoling Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring

Forord til skoleområdet Indskoling Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring Forord til skoleområdet Indskoling Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring For den elev, som begynder i en af Egedal Kommunes folkeskoler, skal oplevelsen være, at undervisningen

Læs mere

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER PÅ JAGT Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet i vores læseundervisning.

Læs mere

LÆSNING I OVERBYGNINGEN. Handleplan for læsning i overbygningen

LÆSNING I OVERBYGNINGEN. Handleplan for læsning i overbygningen LÆSNING I OVERBYGNINGEN Handleplan for læsning i overbygningen LÆSNING I OVERBYGNINGEN Kompetente læsere Elevernes faglige læsning bør være i fokus i hele grundskoleforløbet. Uanset fag arbejder læreren

Læs mere

Handleplan for læsning på Rougsøskolen Mellemtrinnet

Handleplan for læsning på Rougsøskolen Mellemtrinnet Handleplan for læsning på Rougsøskolen Mellemtrinnet - Læsehastighed - automatisering af læsefærdigheder - Læselyst Den fortsatte læsning: - At læse for at lære Læsemåde - Læse skønlitt./faglitt. Romaner

Læs mere

Forældreinformation. Læsefolder for indskolingen. Læsning er grundlaget for lærdom

Forældreinformation. Læsefolder for indskolingen. Læsning er grundlaget for lærdom Forældreinformation Læsefolder for indskolingen Læsning er grundlaget for lærdom Giv mit barn læsehunger, det beder jeg om med brændende hjerte. (Astrid Lindgren) Det er i skolen, barnet skal have sin

Læs mere

elever sig bedre i de Nationale test

elever sig bedre i de Nationale test SÅDAN klarer dine elever sig bedre i de Nationale test Af Lis Pøhler, pædagogisk konsulent, Nationalt Videncenter for Læsning, professionshøjskolerne De nationale test i dansk, læsning tester elevens færdigheder

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Pædagogisk Diplom, Læsevanskeligheder, 161010203 Christina Tind Pedersen, 127007

Indholdsfortegnelse. Pædagogisk Diplom, Læsevanskeligheder, 161010203 Christina Tind Pedersen, 127007 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Metodeafgrænsning... 3 Case... 3 Hvorfor er læsning så svær?... 4 Læseforståelse... 6 Elever med svag læseforståelse... 7 Psykologisk ilt... 8 Kan ikke, gider ikke...

Læs mere

Undervisningsforløb med billedromanen Emmely M i 5. klasse

Undervisningsforløb med billedromanen Emmely M i 5. klasse Undervisningsforløb med billedromanen Emmely M i 5. klasse Af Mette Kjersgaard Andersen Dette undervisningsforløbs overordnede formål er at etablere en forståelse for genren fantastiske fortællinger. Hensigten

Læs mere

Udvikling og afprøvning af Ordblindetesten

Udvikling og afprøvning af Ordblindetesten Udvikling og afprøvning af Ordblindetesten Et samarbejde mellem Center for Læseforskning og Skoleforskningsprogrammet ved IUP og Undervisningsministeriet Dorthe Klint Petersen dkp@edu.au.dk Århus Universitet

Læs mere

Læs litteratur med forståelse. Helle Bundgaard Svendsen Nina Berg Gøttsche

Læs litteratur med forståelse. Helle Bundgaard Svendsen Nina Berg Gøttsche Læs litteratur med forståelse Helle Bundgaard Svendsen Nina Berg Gøttsche Program for workshoppen Præsentation af materialets baggrund og indhold Praksisnær indføring materialet Hvorfor en ny metode til

Læs mere

Dialogisk oplæsning - og højtlæsningens betydning for børns sprogtilegnelse

Dialogisk oplæsning - og højtlæsningens betydning for børns sprogtilegnelse Dialogisk oplæsning - og højtlæsningens betydning for børns sprogtilegnelse Hvorfor læse med børn? Den gode oplevelse æstetisk/litterær Hyggeligt og rart. Nærhed og fællesskab Litteratur og kultur Viden

Læs mere

Handleplan for læsning Sparkær Skole

Handleplan for læsning Sparkær Skole Skoleåret 2014/15 Indholdsfortegnelse: Handleplan for læsning Indholdsfortegnelse:... - 1 - Målet for læsning:... - 2 - Veje til målet:... - 2 - den aktuelle viden på området.... - 3 - Læsevejledning på

Læs mere

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER KEVINS HUS Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet i vores

Læs mere

Handleplan for læsning på Knudsøskolen.

Handleplan for læsning på Knudsøskolen. Status: En målrettet indsats i læsning på alle klassetrin, der giver positive resultater i diverse læseevalueringer. (LUS, sprogscreening, DVO, OS, SL samt Nationale test). Af tiltag kan nævnes: 1. Målrettet

Læs mere

Dansk. Kompetencemål Færdigheds-og vidensmål Læringsmål for Smarte rettigheder

Dansk. Kompetencemål Færdigheds-og vidensmål Læringsmål for Smarte rettigheder Arbejdet med webmaterialet udvikler elevernes ordforråd og kendskab til begreber, der vedrører udviklingslande. De læser samt forholder sig til indholdet. Lærer, hvad gør du? Hjælper eleverne i gang med

Læs mere

Tidlige sproglige tegn. Forebyggende indsats. Disposition

Tidlige sproglige tegn. Forebyggende indsats. Disposition Tidlige sproglige tegn Forebyggende indsats Disposition Tidlige sproglige tegn i småbørnsalderen - i den talesproglige udvikling - metoder til at vurdere sprogudviklingen - forebyggende indsats Tegn i

Læs mere

Forældre - vigtige samarbejdspartnere i barnets læseudvikling

Forældre - vigtige samarbejdspartnere i barnets læseudvikling Forældre - vigtige samarbejdspartnere i barnets læseudvikling Indhold Forældre - vigtige samarbejdspartnere i barnets læseudvikling..... 3 Gode læseforudsætninger..... 5 Læselyst..................................................................

Læs mere

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER MARS ER FOR TABERE Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet

Læs mere

Læseforståelse og læseforståelsesstrategier i 6. klasse. Læse- og skriveundervisning, forår 2010. Christina Rasmussen

Læseforståelse og læseforståelsesstrategier i 6. klasse. Læse- og skriveundervisning, forår 2010. Christina Rasmussen Læseforståelse og læseforståelsesstrategier i 6. klasse. 1 Indholdsfortegnelse Problemstilling og problemformulering..s.2 Metde s.2 Læseforståelse og læseforståelsesstrateger s.3 Rammerne om observationsforløbet

Læs mere

L = A x F (Læsning er lig med afkodning gange forståelse)

L = A x F (Læsning er lig med afkodning gange forståelse) Handleplan for læsning på Eggeslevmagle Skole Eggeslevmagle Skole fokuserer på læsning og har derfor valgt at udarbejde en læsehandleplan, som i første omgang har fokus på indskolingen og mellemtrinnet.

Læs mere

Klart på vej - til en bedre læsning

Klart på vej - til en bedre læsning FORLAG Lærerguide til LÆSEKORT Klart på vej - til en bedre læsning Af Rie Borre INTRODUKTION Denne vejledning er udarbejdet til dig, der gerne vil gøre din undervisning mere konkret og håndgribelig for

Læs mere

Læsning på Hurup skole. Overbygningen, 7. 9. klasse

Læsning på Hurup skole. Overbygningen, 7. 9. klasse Læsning på Hurup skole Overbygningen, 7. 9. klasse Kære forælder og elev Dit barn/du er nu så langt i skoleforløbet, at læsning er en vigtig forudsætning for at få noget ud af stort set alle skolens fag.

Læs mere

Ina Borstrøm Dorthe Klint Petersen. Læseevaluering. på begyndertrinnet

Ina Borstrøm Dorthe Klint Petersen. Læseevaluering. på begyndertrinnet Ina Borstrøm Dorthe Klint Petersen Læseevaluering på begyndertrinnet Indhold Indledning........................................................ 4 Hvordan skal læseevalueringsen gennemføres?.....................

Læs mere

Læsning i matematik. For dansk- og matematiklærere. Lektor, ph.d. Lisser Rye Ejersbo Århus Universitet

Læsning i matematik. For dansk- og matematiklærere. Lektor, ph.d. Lisser Rye Ejersbo Århus Universitet Læsning i matematik For dansk- og matematiklærere Lektor, ph.d. Lisser Rye Ejersbo Århus Universitet Hvad skal dansklæreren vide? At det drejer sig om at lære matematik og at læse for at lære matematik

Læs mere

Eggeslevmagle Skole. Læse- og skriveudvikling. Eggeslevmagle Skole

Eggeslevmagle Skole. Læse- og skriveudvikling. Eggeslevmagle Skole Lia Sandfeld Pædagogisk afdelingsleder 0.-6. klasse Danskvejleder Lærer fra 2002 Linjefag i dansk og historie PD i læsning og skrivning Hvad er læsning? Læsning kan defineres ud fra følgende formel: L

Læs mere

Stykker af himlen Program Indledning Katrine Marie Guldager: Nørreport Faglig læsning og noveller Bogens baggrund = tilgangen Etablering af et novellebegreb Helle Helle: Tilflyttere Jesper Wung-Sung: Fordømte

Læs mere

Årsplan for dansk i 3.A og 3.B 2015/2016

Årsplan for dansk i 3.A og 3.B 2015/2016 Davut Kücükavci & Fatma Uzun 1 Årsplan for dansk i 3.A og 3.B 2015/2016 Status: Fagligt går det fremad med begge klasser. Generelt er der en god faglig udvikling, hvor de grundlæggende læse- og skrivefærdigheder

Læs mere

Læsning og skrivning i 3. og 4. klasse

Læsning og skrivning i 3. og 4. klasse Læsning og skrivning i 3. og 4. klasse Center for Skoler og Dagtilbud FAKTA Læse- og skriveudvikling De fleste børn kan i starten af 3. kl. læse og forstå lette aldersvarende tekster, dvs. tekster, hvor

Læs mere

KAPTAJNEN I BLOMMETRÆET Bodil Bredsdorff

KAPTAJNEN I BLOMMETRÆET Bodil Bredsdorff Pædagogisk vejledning til KAPTAJNEN I BLOMMETRÆET Bodil Bredsdorff Udarbejdet af pædagogisk konsulent Sara Sejrskild Rejsenhus TIL LÆREREN Litteraturundervisning på mellemtrinnet skal fokuserer på genre,

Læs mere

Læseindsats og handleplan for læsning på Skolen ved Sundet

Læseindsats og handleplan for læsning på Skolen ved Sundet Læseindsats og handleplan for læsning på Skolen ved Sundet Glade børn lærer bedst (citat af Hans Henrik Knopp) På Skolen ved Sundet mener vi dermed, at: Læseglade børn læser bedst Vi ønsker derfor på Skolen

Læs mere

Faglig læsningsprojekt for HF- historielærere.

Faglig læsningsprojekt for HF- historielærere. Faglig læsningsprojekt for HF- historielærere. Som led i skolens udviklingsprojekt om faglig læsning og læseforståelse, som senere er indgået i projektet LITERACY, gennemgik 18 HF- historielærere og 4

Læs mere

Afgangsprojekt for Diplom i læsevejledning i grundskolen Toke Scheel Guldberg Dip13522

Afgangsprojekt for Diplom i læsevejledning i grundskolen Toke Scheel Guldberg Dip13522 Lærerprofession.dk et site om lærerpraksis og professionsudvikling 2014 Afgangsprojekt for Diplom i læsevejledning i grundskolen Toke Scheel Guldberg Dip13522 Problemfelt:... 2 Problemformulering... 2

Læs mere

Disposition. Flydende læsning hvad er det?

Disposition. Flydende læsning hvad er det? Den samlede læseundervisning Flydende læsning - hvad er det? - hvornår skal vi arbejde med det? - hvordan kan vi arbejde med det? Læseforståelse Hjemmeopgaven Disposition 12-10-2010 Marianne Aaen Thorsen

Læs mere

Lone Skafte Jespersen & Anne Risum Kamp. Teamhåndbog. Faglig læsning. i fagene A KA D EM I S K F O R LA G

Lone Skafte Jespersen & Anne Risum Kamp. Teamhåndbog. Faglig læsning. i fagene A KA D EM I S K F O R LA G Lone Skafte Jespersen & Anne Risum Kamp Faglig læsning i fagene Teamhåndbog A KA D EM I S K F O R LA G Faglig læsning i fagene. Teamhåndbog Lone Skafte Jespersen & Anne Risum Kamp 2010 Akademisk Forlag,

Læs mere

Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation

Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation Af Faaborg-Midtfyn Kommunes Udviklingsstrategi fremgår det, at der overalt på B&U området skal arbejdes med at styrke kvaliteten gennem faglige udviklingsforløb,

Læs mere

Læsepolitik for Snedsted Skole

Læsepolitik for Snedsted Skole September 2014 Læsepolitik for Snedsted Skole Snedsted Skole Hovedgaden 5 7752 Snedsted Tlf. 99173425 snedsted.skole@thisted.dk www.snedsted-skole.skoleintra.dk Indholdsfortegnelse Forord... 3 Læsning

Læs mere

Læsepolitik for Christianshavns skole

Læsepolitik for Christianshavns skole Læsepolitik for Christianshavns skole Formål: Formålet med vores lokale læsepolitik er at kvalificere læseundervisningen gennem hele skoleforløbet. Denne kvalificering omhandler såvel afkodning som læseforståelse,

Læs mere

Læsning og skrivning i 3. og 4. klasse

Læsning og skrivning i 3. og 4. klasse Læsning og skrivning i 3. og 4. klasse BØRN & UNGE FAKTA Læse- og skriveudvikling De fleste børn kan i starten af 3. kl. bruge bogstavernes lyd, når de læser, og de kan forstå, hvad de læser. De fleste

Læs mere

Læsning på mellemtrinnet Læseudviklingsskema LUS

Læsning på mellemtrinnet Læseudviklingsskema LUS Faglig læsning Når man læser fagbøger, læser man på en anden måde end når man læser skønlitteratur. Det lærer barnet i skolen. Mange børn kan godt lide opslagsbøger. Vis barnet de bøger I henter oplysninger

Læs mere

Handleplan for læsning; udskoling. - Læsekompetenceplan i Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring

Handleplan for læsning; udskoling. - Læsekompetenceplan i Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring Handleplan for læsning; udskoling - Læsekompetenceplan i Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring S - status/sammenhæng - M - målsætning - T - tiltag og handlinger - T - tegn - E - evaluering -

Læs mere

Overordnet Målsætning for sprog, skrivning og læsning 0-18 år

Overordnet Målsætning for sprog, skrivning og læsning 0-18 år Svendborg Kommune Børn & Unge Skole og Dagtilbud Ramsherred 5 5700 Svendborg Tlf. 6223 4610 www.svendborg.dk Overordnet Målsætning for sprog, skrivning og læsning 0-18 år 4. september 2009 Dir. Tlf. xxxxxxxx

Læs mere

Dansk 1960erne-70erne

Dansk 1960erne-70erne Dansk 1960erne-70erne Introduktion Dansk bliver i 1900-tallets midte lige så stille grundskolens vigtigste fag. I Den Blå betænkning er faget det første, der beskrives, og det sker med de indledende ord:

Læs mere

Tosprogstaskforce Workshop, Vejle 3. februar og Bella Center, 5. februar 2014 Merete Hull Havgaard, Læreruddannelsen UCSJ

Tosprogstaskforce Workshop, Vejle 3. februar og Bella Center, 5. februar 2014 Merete Hull Havgaard, Læreruddannelsen UCSJ Tosprogstaskforce Workshop, Vejle 3. februar og Bella Center, 5. februar 2014 Merete Hull Havgaard, Læreruddannelsen UCSJ Har vi en ny metode på programmet i dag??? Næ Hvorfor ikke? Mit bud er at skrue

Læs mere

Læsehandleplan 2011 / 2012

Læsehandleplan 2011 / 2012 Læsehandleplan 2011 / 2012 Indhold: Målsætning for læsning Hvad vil det sige at læse Skema / Læseforståelse 0. klasse 1. klasse 2. klasse 3. klasse 4. klasse 5. klasse 6. klasse 7. klasse 8. klasse 9.

Læs mere

Barnets sproglige miljø fra ord til mening

Barnets sproglige miljø fra ord til mening Ann-Katrin Svensson Barnets sproglige miljø fra ord til mening Oversat af Anna Garde Bearbejdet af Birgit Svarre Barnets sproglige milj.indd 1 12/20/2010 11:36:31 AM Ann-Katrin Svensson Barnets sproglige

Læs mere

www.ollerupfriskole.dk Sådan lærer dit barn at læse på Ollerup Friskole

www.ollerupfriskole.dk Sådan lærer dit barn at læse på Ollerup Friskole www.ollerupfriskole.dk Sådan lærer dit barn at læse på Ollerup Friskole www.ollerupfriskole.dk Sådan lærer dit barn at læse og skrive på Ollerup Friskole Når dit barn begynder i skolen er det allerede

Læs mere

Læsning er en aktiv proces!

Læsning er en aktiv proces! Faglig læsning i udskolingen Når koden er knækket DGI-byen 21. januar 2015 Louise Rønberg Adjunkt, Program for Læring og Didaktik, Professionshøjskolen UCC lour@ucc.dk Læsning er en aktiv proces! Læseforståelse

Læs mere

Læsevejlederuddannelsen

Læsevejlederuddannelsen udbyder i samarbejde med Læsevejlederuddannelsen - de gymnasiale uddannelser Nyt hold 2014-2015 i Aarhus Tid Mandage kl. 9.00-15.00 i perioden 30.09.14 til 13.04.15. Sted Aarhussalen, Skt. Knuds Torv 3,

Læs mere

Faglig læsning og skrivning - i matematik. Næsbylund d. 17.9.10

Faglig læsning og skrivning - i matematik. Næsbylund d. 17.9.10 Faglig læsning og skrivning - i matematik Næsbylund d. 17.9.10 Hvad har I læst i dag? Tal med din sidemakker om, hvad du har læst i dag Noter på papir, hvad I har læst i dag Grupper noterne Sammenlign

Læs mere

DANSK i indskolingen SANKT BIRGITTA SKOLE

DANSK i indskolingen SANKT BIRGITTA SKOLE DANSK i indskolingen SANKT BIRGITTA SKOLE December 2012 På Sankt Birgitta Skole er læsning et indsatsområde. I indskolingen har vi særligt fokus på den tidlige indsats. Allerede i 0. klasse har vi fokus

Læs mere

Procedure i forbindelse med undersøgelse af ordblindhed i Hedensted kommune

Procedure i forbindelse med undersøgelse af ordblindhed i Hedensted kommune Marts 2015 Procedure i forbindelse med undersøgelse af ordblindhed i Hedensted kommune Undervisning & Kultur Tofteskovvej 4 7130 Juelsminde Hedensted kommune har udarbejdet en procedure for at sikre, at

Læs mere

Hvilket eller hvilke problem(er) sigtede projektet mod at løse? Hvilke vanskeligheder for de gymnasiefremmede sigtede projektet mod at løse?

Hvilket eller hvilke problem(er) sigtede projektet mod at løse? Hvilke vanskeligheder for de gymnasiefremmede sigtede projektet mod at løse? Afrapportering af projekt: Sprogværkstedet2, bevillingsnummer 127754, underprojekt i ét af Undervisningsministeriets projekter: Gymnasiefremmede elever øget fagligt udbytte Sprogværkstedet2 er et udviklingsprojekt

Læs mere

Roskilde den 25. april 2012

Roskilde den 25. april 2012 Roskilde den 25. april 2012 Nyt til dansk I indskolingen Kære kursister Jeg lovede jer nogle af de slides, vi har brugt i dag. Nu er alle børnebillederne fjernet, så det er en lidt kedelig tekstmasse.

Læs mere

Skal det skæres ud i pap? Ja tak! - Om animationspædagogikkens muligheder for at udvikle læseforståelseskompetencer

Skal det skæres ud i pap? Ja tak! - Om animationspædagogikkens muligheder for at udvikle læseforståelseskompetencer Skal det skæres ud i pap? Ja tak! - Om animationspædagogikkens muligheder for at udvikle læseforståelseskompetencer hos elever på folkeskolens mellemtrin ANIMATOR HANNE PEDERSEN, ANIMATIONSVÆRKSTEDET,

Læs mere

Treja Danske Skole. Læsehandleplan

Treja Danske Skole. Læsehandleplan Treja Danske Skole Læsehandleplan 2015 Indholdsfortegnelse 1. Hvilket mål skal vores handleplan hjælpe os med at opnå?... 2 2.Hvilke handlinger vil vi udføre for at nå vores mål?... 2 3. Skolebibliotekets

Læs mere

Læsning og skrivning i 5. og 6. klasse

Læsning og skrivning i 5. og 6. klasse Læsning og skrivning i 5. og 6. klasse Center for Skoler og Dagtilbud Kære forælder Du synes nok, det er længe siden, at dit barn skulle lære at læse og skrive. Dit barn er sandsynligvis meget glad for

Læs mere

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab.

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab. 10.klasse Humanistiske fag : Dansk, engelsk og tysk Dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder

Læs mere

Læseplan for faget dansk som andetsprog basisundervisning

Læseplan for faget dansk som andetsprog basisundervisning Læseplan for faget dansk som andetsprog basisundervisning Indhold Indledning 3 Trinforløb for basisundervisning 4 Læsning 4 Skrivning 5 Lytning 6 Tale 7 It og medier 8 Innovation og entreprenørskab 9 Indledning

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

Begynderlæsning Outrup Skole Forældreinformation

Begynderlæsning Outrup Skole Forældreinformation Begynderlæsning Outrup Skole Forældreinformation Hvad er læsning: Læsning er sprog. At læse, er ikke bare det at kunne læse en tekst flydende uden at lave fejl og uden at køre fast. Det er samtidig et

Læs mere

Læseletbøger. Hvad er let? Hvad er svært? Dorthe Klint Petersen Center for Grundskoleforskning DPU, Aarhus Universitet. dkp@dpu.dk

Læseletbøger. Hvad er let? Hvad er svært? Dorthe Klint Petersen Center for Grundskoleforskning DPU, Aarhus Universitet. dkp@dpu.dk Læseletbøger. Hvad er let? Hvad er svært? Dorthe Klint Petersen Center for Grundskoleforskning DPU, Aarhus Universitet. dkp@dpu.dk Automatiseret afkodning eksostevenderen betydning buklere lyd Ortografisk

Læs mere

Handleplan for læsning

Handleplan for læsning Handleplan for læsning Handleplan for læsning på Hejnsvig Skole På Hejnsvig Skole anser vi læsning som den grundlæggende forudsætning for læring i alle fag. Vi vil gerne arbejde for at eleverne igennem

Læs mere

CARSTEN ELBRO L ÆSEVANSKELIGHEDER GYLDENDAL

CARSTEN ELBRO L ÆSEVANSKELIGHEDER GYLDENDAL CARSTEN ELBRO L ÆSEVANSKELIGHEDER GYLDENDAL I Seminarieserien foreligger Elisabeth Arnbak: Faglig læsning fra læseproces til læreproces Louise Bjar og Caroline Liberg (red.): Børn udvikler deres sprog

Læs mere

Center for Læseforskning. Ordblindetesten. Helene Lykke Møller, forskningsfuldmægtig heln@hum.ku.dk. Center for Læseforskning. Københavns Universitet

Center for Læseforskning. Ordblindetesten. Helene Lykke Møller, forskningsfuldmægtig heln@hum.ku.dk. Center for Læseforskning. Københavns Universitet Center for Læseforskning Ordblindetesten Helene Lykke Møller, forskningsfuldmægtig heln@hum.ku.dk Center for Læseforskning Københavns Universitet Indhold Præsentation af testen Pause Brug af testen Udvikling

Læs mere

Læseplan faget engelsk. 1. 9. klassetrin

Læseplan faget engelsk. 1. 9. klassetrin Læseplan faget engelsk 1. 9. klassetrin Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke sig

Læs mere

Elevernes faglige udvikling demonstreres for forældrene

Elevernes faglige udvikling demonstreres for forældrene Elevernes faglige udvikling demonstreres for forældrene Af Anne Katrine Rask, lektor Om sammenhængen mellem de forskellige elementer i skolehjemsamarbejdet hvordan bruger lærerne dem til at give forældrene

Læs mere

Hvordan bliver en læringshistorie til?

Hvordan bliver en læringshistorie til? Læringshistorier 1 Hvad er en læringshistorie? Læringshistorier er fortællinger om et barns eller flere børns læring i konkrete situationer. Læringshistorier er en metode til at dokumentere læring, som

Læs mere