To fluer med ét smæk - test til identifikation og karakteristik af udviklingsmæssige sprogforstyrrelser
|
|
- Bertha Dahl
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 To fluer med ét smæk - test til identifikation og karakteristik af udviklingsmæssige sprogforstyrrelser Rikke Vang Christensen, cand.mag. i audiologopædi, ph.d. og postdoc ved Københavns Universitet ALFs efteruddannelseskursus, Nyborg Strand 16. Marts 2015 Language and Cognition Perspectives from Impairment (LaCPI) Ligheder og forskelle i sammenhænge mellem sprogfærdigheder og andre kognitive færdigheder blandt danske børn med (1) SLI (specifikke sprogforstyrrelser) (5;10 til 14;2) (n=32) (2) autismespektrumforstyrrelser (cirka 12 år) (n=37) (3) læseforståelsesvanskeligheder (såkaldt poor comprehenders ) (cirka 12 år) (n=17) (4) upåfaldende sprogudvikling (5 til 14 år) (n 140) LaCPI ( ) blev finansieret af en bevilling fra Det Frie Forskningsråd Kultur og Kommunikation til professor Elisabeth Engberg-Pedersen og af midler fra Det Humanistiske Fakultet, Københavns Universitet og Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab, Københavns Universitet. Se mere om projektet her: Dias 2 1
2 Rikkes mission for de næste timer Opmærksomhed på, hvordan man i egen praksis fastslår, om et barn har sprogindlæringsvanskeligheder eller ej og om man eventuelt skal justere på sin praksis Viden om undersøgelsesmaterialers identifikationspotentiale hvordan kan vi få indblik i, om en test er god til at identificere sprogforstyrrelser? Indsigt i sætnings- og nonordsgentagelsestest og i sådanne tests potentiale i dansk børnelogopædisk praksis de to fluer : (1) identifikation og (2) karakteristik af vanskeligheder Rikkes plan for de næste timer Fælles overvejelser om identifikation af sprogindlæringsvanskeligheder En amerikansk undersøgelse af sprogtests identifikationspotentiale Sætnings- og nonordsgentagelsesopgaver som kliniske markører En klinisk markør er en opgave, der med stor sikkerhed identificerer børn med sprogforstyrrelser Karakteristika ved sætninger og nonsensord, som er inkluderet i gentagelsestestene udviklet i forbindelse med LaCPI-projektet Nogle LaCPI-resultater 2
3 Hvordan finder du ud af, om et barn har sprogindlæringsvanskeligheder og interventionsbehov? Lave scorer i sprogtest hvilke test og hvor lave scorer? Analyse af barnets sprog- og kommunikationsfærdigheder i spontantale viser mangler/afvigelser Nogen er bekymrede over barnets sprogudvikling fx forældre, pædagoger eller lærere Begrænsninger i barnets deltagelsesmuligheder... fx rolleleg med jævnaldrende kammerater i dukkekrogen i børnehaven, fodbold i fritiden, input til faglige drøftelser i skolen Spaulding, Plante & Farinella (2006) Scorer børn med SLI faktisk lavere på sprogtest (anvendt i USA) end børn med upåfaldende udvikling? Det er ikke velmotiveret at anvende ét bestemt cut-off (-1SD, -1,25 SD, -2SD) - uanset barnets alder og uanset test - til diagnosticering af SLI 6 3
4 7 Overlap mellem scorer for børn med SLI og børn med upåfaldende sprog! Illustration af resultater fra Spaulding, Plante & Farinella (2006) Spaulding, Plante & Farinella (2006) - fortsat Hvor mange af de test, som anvendes klinisk (i USA), oplyser om sensitivitet og specificitet? sensitivitet hvor sikkert testen udpeger børn med sprogvanskeligheder, og specificitet hvor sikkert testen udpeger børn uden sprogvanskeligheder OBS det acceptable niveau anses for at være 80%, mens det anses for godt med 90% sensitivitet og specificitet Ikke ret mange af testene: 9 (5) af 43 i Danmark CCC-2 (andre?) SLI? Diagnostisk + test (Sætningsgentagelse) - Standardidentifikation (bl.a. logopædisk intervention) (91,7 %) 1 (8,3 %) 5 (6,9 %) 67 (93,1 %) 8 4
5 9 Sætningsgentagelse som klinisk markør? Korrekt gentagelse af sætninger afhænger af både bearbejd- ningsressourcer og sproglig formåen: gentagelse af sætninger inddrager fx korttidshukommelsen til midlertidig lagring af den lydlige information genkaldelsen understøttes af sproglige repræsentationer i langtidshukommelsen fx viden om grammatik og ord (fx Riches et al., 2010) Er sætningerne tilstrækkeligt lange (krævende) vil fejlmønstret i sætningsgentagelsen afspejle fejlmønstrene i barnets øvrige sprogproduktion (fx Riches, 2012) Historiefortælling: så han kalder på frøen Sætningsgentagelse: om morgenen hun låste vores dør Severin 7;11 år Gentagelse af sætninger, CELF-4 I en undersøgelse af 11-årige med (n=160) og uden (n=100) nuværende eller tidligere sprogforstyrrelser fandt Conti-Ramsden, Botting & Farragher (2001) god sensitivitet (90%) og udmærket specificitet (85%) potentiale som klinisk markør (identifikationstest) Eksempler fra den danske version af testen Vores sommerhus, som ligger ved havet, trænger til at blive malet Cirkusartisten viste børnene, hvordan man går på line og samtidig jonglerer med to bolde. vores sommerhus oppe på strandet (Andreas 7;7 år) 5
6 Sætningsgentagelse i LaCPI Udvikling af en opgave med potentiale til at 1. Identificere børn med sprogforstyrrelser 2. Karakterisere det enkelte barns særlige udfordringer med grammatiske elementer (udvalgte syntaktiske og morfologiske træk) Tak til Shula Chiat og Theo Marinis for inspiration og indspark i det indledende udviklingsarbejde Iben Nielsen & Stine Jensen for udvikling og afprøvning af den første version af opgaven og for samarbejde om instruktion og scoreark til en praktikerversion Dias 11 Sætningsgentagelse i LaCPI - fortsat 36 sætninger - 6 til 9 ord lange Systematisk inddragelse af bestemte grammatiske træk: Eksempel V2 I dag legede fåret i det våde græs Hv-spørgsmål Hvad ville han tegne til min fine søster? Passiver Relativsætninger Mit lam blev skubbet af den sure dame Pigen, der havde kysset moren, krammede babyen Hun kildede drengen, som pigen havde fanget datidsbøjning (legede, krammede), komplekse verbaler (ville tegne, havde kysset), personlige stedord (han, hun) og komplekse substantivsyntagmer (det våde græs, min fine søster) Dias 12 6
7 Sætningsgentagelse, Andreas 7;7 år hvad ville hun købe til det brune æsel hvad vil(le) hende købe for det brune æsel barnet som søsteren havde passet savnede faren søsteren og far de savnede barnet hun ville ikke læse i den tykke bog hende vil(le) ikke læse i den tykke bog Han havde gemt en god kage til pigen han havde gem(t) en god kage til pigen Andreas sætningsgentagelsesscore: 10 af 36 korrekte / 54 af 108 point 14 Nonordsgentagelse som klinisk markør? Mange forskningsundersøgelser fra en række forskellige sprog indikerer, at børn med SLI klart har vanskeligheder med nonordsgentagelse men hvorfor? A child s ability to repeat a novel word may be affected by any of the component skills involved in the process of hearing, encoding, and producing a word form: the ablity to perceive speech distinctions; the preciseness, robustness, or organization of phonological and morphological representations; the ability to store the word form; and motor planning and articulation skills. The impairments of children with SLI may affect performance at any point or at many points in this process. (Graf Estes, Evans & Else-Quest, 2007) 7
8 Nonordsgentagelse som klinisk markør - fortsat I hvor høj grad forskellige færdigheder og processer og sårbarheder her kortlægges med nonordsgentagelse, ser ud til at afhænge af opgavens karakteristika Pråskrimamsk: Inddragelse af (svære) konsonantklynger udfordrer barnets lydproduktionsfærdigheder Tømmebarlig: Inddragelse af elementer, der svarer til rigtige ord eller grammatiske markører på det givne sprog, vil betyde, at barnet i højere grad skal bruge sin sproglige viden for at løse opgaven Nonordsgentagelsestesten i LaCPI 2 stavelser (n=4) 3 stavelser (n=6) 4 stavelser (n=6) 5 stavelser (n=4) Tryk på første stavelse [ˈdyfa] Tryk på en midterstavelse Tryk på sidste stavelse [saˈby] [ˈt s ybalo] [liˈfat s o] [p h usaˈme] [myˈsabot s i] [feloˈbani] [buniˈfat s ymo] [semolyˈfina] [balimoˈt s e] Ingen af de inkluderede stavelser i de 20 nonord svarer til et rigtigt dansk ord Hver sproglyd forekommer kun én gang i hvert nonord Fra den ene stavelse til den næste ændres artikulationssted og måde fra den ene konsonant til den næste Tak til Line Baes (cand.mag. i audiologopædi) for bidragene til udviklingen af testen i forbindelse med hendes specialeprojekt 8
9 Nonordsgentagelse, Benjamin 8;11 år semolyfina semolifava pusame pusani nofelybati novembati domysibuna dumesabuna mysaboti mubasasi Benjamins nonordsgentagelsesscore: 4 af 20 korrekte / 74.3 % korrekte fonemer LaCPI-deltagere i denne præsentation Deltagerne med SLI var logopædisk identificeret som børn med leksikale og/eller grammatiske vanskeligheder og modtog intervention på undersøgelsestidspunktet Kontrolbørnene havde ikke kendte sprogforstyrrelser Så mig lege en øhm sånen øhm cykle 9
10 LaCPI-deltagere - fortsat Alder Dias 19 Matricer WechslerNonverbal Billedbenævnelse TROG-2 Børn med SLI (n=20) 5;9-9;11 7;6 (1;2) (3.0) (11.8) Kontrolbørn uden sprogforstyrrelser (n=54) p=.740 p=.086 5;3 10;4 7;8 (1;4) (4.9) (12.0) Z= -4.51, p< 0.001, r = (3.5) (3.8) Z= -3.88, p< 0.001, r =.47 Sætningsgentagelse korrekte sætninger og point Korrekte sætninger max. 36 Børn med SLI (n=20) (6.6) Kontrolbørn uden sprogforstyrrelser (n=51) (7.0) Z= -6.06, p< 0.001, r =.72 Antal point max (24.6) (13.7) Z= -6.09, p< 0.001, r =.72 Dias 20 Børnene med SLI opnåede markant lavere scorer end kontrolbørnene 10
11 Sætningsgentagelse identifikation af SLI SLI? Sætnings- + gentagelse Korrekte - SLI? Sætnings- + gentagelse Point - Klinisk identificeret (90.0 %) 2 (10.0%) 3 (5.9 %) 48 (94.1 %) Klinisk identificeret (90.0 %) 2 (10.0%) 16 korrekte + SLI 2 (3.9 %) 49 (96.1 %) Andreas sætningsgentagelsesscore: 10 af 36 korrekte / 54 af 108 point Dias points + SLI Nonordsgentagelse korrekte nonord og procentvis fonemkorrekthed Korrekte nonord max. 20 Børn med SLI (n=19) (3.9) Kontrolbørn uden sprogforstyrrelser (n=54) (3.6) Z= -5.20, p< 0.001, r =.61 PPC* max (13.6) (7.5) Z= -4.82, p< 0.001, r =.56 * PPC = Percentage Phonemes Correct Procentvis fonemkorrekthed Dias 22 Børnene med SLI opnåede klart lavere scorer end kontrolbørnene 11
12 Nonordsgentagelse identifikation af SLI SLI? Nonords- + gentagelse Korrekte - Klinisk identificeret (78.9 %) 4 (21.1 %) 6 (11.1 %) 48 (88.9 %) 8 korrekte + SLI SLI? Nonords- + gentagelse PPC - Klinisk identificeret (84.2 %) 3 (15.8 %) 8 (14.8 %) 46 (85.2 %) Benjamins nonordsgentagelsesscore: 4 af 20 korrekte / 74.3 % korrekte fonemer 84.5% + SLI Dias 23 Bemærkninger til resultaterne Sætningsgentagelsestesten ser ud til at have godt identifikationspotentiale ( 90%) Nonordsgentagelsestesten ligger omkring det acceptable niveau ( 80%) yderligere analyser hvem fanger testen Ét barn med SLI scorede over afskæringsværdien i begge gentagelsesopgaver alle øvrige deltagere med SLI scorede lavt i mindst én af de to gentagelsesopgaver hvorfor klarede denne 7-årige sig så relativt godt? Et kontrolbarn scorede lavt i begge gentagelsesopgaver kunne der her være tale om uidentificerede sprogforstyrrelser? 12
13 Karakteristika fejl i sætningsgentagelsesopgaven Andreas: hvad ville hun købe til det brune æsel hvad vil(le) hende købe for det brune æsel Benjamin: hvem ville hun gemme i mit røde hus? hvad har hun gemme i den røde hus han læste brevet som konen havde sendt hun læse brevet når kone(n) send(t) det gale æsel sparkede til træet den gale æsel sparkede i træet Karakteristika fejl i sætningsgentagelsesopgaven - fortsat Verber ugrammatisk bøjning Antal fejl i gruppen Antal børn Børn med SLI (n=19) børn (0-23 fejl) Kontrolbørn uden sprogforstyrrelser (n=51) børn (0-5 fejl) Kendeord forkert køn Antal fejl i gruppen Antal børn Z=-5.02, p<.001, r= børn (1-18) børn (0-6 fejl) Z=-5.59, p<.001, r=.67 Personlige stedord forkert kasus Antal fejl i gruppen Antal børn 28 6 børn (0-9 fejl) 24 5 børn (0-10 fejl) Z=-2.19, p=.023, r=.26 Dias 26 13
14 Det fortsatte arbejde med LaCPIdataene Karakteristik ud fra dataene i nonordsgentagelsen Sammenhænge mellem børnenes præstationer i gentagelsesopgaverne og deres præstationer i andre test og er der forskelle på børn med SLI og kontrolbørn eller på børn i forskellige aldre? Fungerer opgaverne også i en uselekteret gruppe? børnehavegrupper/skoleklasser hvor vi må forvente cirka 6% forekomst af sprogforstyrrelser Hvad kan alt dette bruges til? Hvad tager du med dig fra oplægget? Jf. missionen om opmærksomhed på praksis vedrørende at fastslå sprogindlæringsvanskeligheder og på undersøgelsesmaterialers identifikationspotentiale samt på karakteristika ved sætnings- og nonordsgentagelse Har du lyst til at bruge sætnings- og/eller nonordsgentagelsestesten? Send en mail til rikkec@hum.ku.dk Tak for i dag! 14
Karakteristik og undervisning af elever med læseforståelsesvanskeligheder
Karakteristik og undervisning af elever med læseforståelsesvanskeligheder Præsentation af igangværende ph.d.-projekt, FUA s jubilæumskonference, 2012 Hanne Trebbien Daugaard Projektet er en del af Language
Læs mereGrammatiske vanskeligheder i narrativer fortalt af skolebørn med udviklingsmæssige sprogforstyrrelser
Grammatiske vanskeligheder i narrativer fortalt af skolebørn med udviklingsmæssige sprogforstyrrelser Rikke Vang Christensen, ph.d., cand.mag i audiologopædi, lektor ved NorS Odense den 23. maj 2018 2
Læs mereARBEJDSHUKOMMELSE OG UDVIKLINGSBETINGEDE SPROGFORSTYRRELSER
ARBEJDSHUKOMMELSE OG UDVIKLINGSBETINGEDE SPROGFORSTYRRELSER EN UNDERSØGELSE AF FIRE TYPER FONOLOGISKE KORTTIDSHUKOMMELSESTESTS EVNE TIL DISKRIMINATION MELLEM BØRN MED UDVIKLINGSBETINGET SPROGFORSTYRRELSE
Læs mereBørnelogopædisk bistand
Børnelogopædisk bistand - til hvem, hvordan og hvorfor Rikke Vang Christensen Vingsted den 21. september 2017 19/09/2017 2 Formiddagens program Hvem? Hvem er børnene med udviklingsmæssige sprogforstyrrelser?
Læs mereDen nye sprogvurdering. Metode og normering. Den nye sprogvurdering. Lovgrundlag
Den nye sprogvurdering Metode og normering Den nye sprogvurdering Metode og normering En del af dagtilbudsloven i 2007 og ændret i 2010 Skal ses i sammenhæng med skolelovens bestemmelse om sprogvurdering
Læs mereDanske børn med sprogforstyrrelser
Forsvar af Ph.d.-afhandlingen: Danske børn med sprogforstyrrelser Cand.psych. Lone Sundahl Olsen En undersøgelse af sprog og kognition hos danske børn med Specific Language Impairment (SLI) Center for
Læs meremodstand Når sproget gør
Når sproget gør modstand For de fleste danske børn går udviklingen af sprog og generelle kommunikative færdigheder let. Hos nogle børn forløber den sproglige udvikling dog langsomt, eller tilegnelsen af
Læs mereIngen kan gøre alt hver dag, men alle kan gøre noget hver dag. Sproget er nøglen til livets muligheder.
Ingen kan gøre alt hver dag, men alle kan gøre noget hver dag. Sproget er nøglen til livets muligheder. Barnets sprog. Sproget er grundlaget for et godt socialt liv og en forudsætning for at tilegne sig
Læs mereSprogforstyrrelser 0611 også et problem blandt unge og voksne
Sprogforstyrrelser 0611 også et problem blandt unge og voksne Ord18, 5. december 2018 Rikke Vang Christensen (lektor ved NorS) 2 Oplæggets indhold Udviklingsmæssige sprogforstyrrelser hvad er det? Sproglige
Læs mereInferensfærdigheders betydning for læseforståelse
Inferensfærdigheders betydning for læseforståelse Hanne Trebbien Daugaard Center for Læseforskning Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab Ph.d.-projektet er en del af projektet Language and Cognition
Læs mereTidlige sproglige tegn. Forebyggende indsats. Disposition
Tidlige sproglige tegn Forebyggende indsats Disposition Tidlige sproglige tegn i småbørnsalderen - i den talesproglige udvikling - metoder til at vurdere sprogudviklingen - forebyggende indsats Tegn i
Læs mereSprog og læseforudsætninger hos et- og tosprogede børn i danske børnehaver. Oversigt
Sprog og læseforudsætninger hos et- og tosprogede børn i danske børnehaver Syddansk Universitets Børnesprogskonference, 214 Anders Højen & Dorthe Bleses Center for Børnesprog Syddansk Universitet 1 Oversigt
Læs mereTidlig sprogvurdering. IT projekter. Oversigt. af Rune Nørgaard Jørgensen & Malene Slott. Baggrund (Rune) Om CDI (Malene)
Tidlig sprogvurdering af Rune Nørgaard Jørgensen & Malene Slott Helsingør Kommune 17. februar 2009 IT projekter Oversigt Baggrund (Rune) Om CDI (Malene) Tidlig sprogvurdering systemet (Rune) Afprøvning
Læs mereHvordan sikrer vi bedst, at forældrene kan få hjælp til at kunne takle deres barns kognitive udfordringer?
Hvordan sikrer vi bedst, at forældrene kan få hjælp til at kunne takle deres barns kognitive udfordringer? Viden om CP er vigtig for at afhjælpe og begrænse udtrætning og overbelastning; men viden om kognitive
Læs mereSprogmentor - indsigter fra et udviklingsprojekt
Sprogmentor - indsigter fra et udviklingsprojekt om systematisk ordforrådsarbejde for skolebørn med sprogforstyrrelser Rikke Vang Christensen, audiologopæd og lektor ved NorS tirsdag den 5. februar 2019
Læs mereBørnelogopædisk bistand
Børnelogopædisk bistand - til hvem, hvordan og hvorfor? Rikke Vang Christensen, lektor, ph.d. og cand.mag. i audiologopædi Vingsted den 21. september 2017 21/09/2017 2 Formiddagens program Hvem? Hvem er
Læs mereImplementering af LæseLeg et program med udbytte for både børn og pædagoger
Implementering af LæseLeg et program med udbytte for både børn og pædagoger Ministerkonference om børns sprog, Hotel Nyborg Strand Line Engel Clasen, Cand.psych, phd stud. ved AAU Psykolog og forsker ved
Læs mereTidlige sproglige tegn. Forebyggende indsats
Tidlige sproglige tegn Forebyggende indsats Disposition Tidlige sproglige tegn i småbørnsalderen - i den talesproglige udvikling - metoder til at vurdere sprogudviklingen - forebyggende indsats Tegn i
Læs mereHelene Cooper Larsen, Camilla Holmskov Nellemann. Forskerparken 10, 5230 Odense M. Mail: Tlf
Helene Cooper Larsen, Camilla Holmskov Nellemann Forskerparken 10, 5230 Odense M. Mail: kontakt@sprogeriet.dk Tlf. 26297593 Program Praktisk Introduktion Fronting/Backing Kassen Find Lyden Blokken Spørgsmål
Læs mereDet lille barns sprog 0 3 år
Det lille barns sprog 0 3 år Ishøj Kommune PPR & Sundhedstjensten 1 2 Allerede i fostertilstanden er barnets sanser udviklede. Det reagerer f.eks. på lydindtryk - bl.a. musik, høje og kraftige lyde - og
Læs mereUndersøgelse om årsager til frafald i spejderbevægelsen
Undersøgelse om årsager til frafald i spejderbevægelsen - Frafald blandt 11-14-årige lavet af Center for Ungdomsforskning for Spejderne i Danmark, 2010 Personerne i præsentationen har ingen relation til
Læs mereKAN HØRETABET FORKLARE ALT? OM SPROGLIGE VANSKELIGHEDER HOS. Pia Thomsen,
KAN HØRETABET FORKLARE ALT? OM SPROGLIGE VANSKELIGHEDER HOS BØRN MED HØRETAB. BØRN MED HØRETAB Pia Thomsen, Associated Professor Ph D Associated Professor, Ph.D. Department of Language and Communication,
Læs mereHjælp dit barn med at lære
Lidt om dit barns sprog når det er 6 måneder Dit barn viser hvad det føler og gerne vil ved at bruge lyde, ansigtsudtryk og bevægelser. Nogle børn begynder at sige lyde, der ligner ord, som da og ma Dit
Læs mereFar. Før du læser bogen. Instruktion: Læs teksten på bagsiden af bogen. Svar på spørgsmålet: 1. Hvorfor vil Henrik ikke være far?
Opgaver til Far Navn: Før du læser bogen OPGAVE 1 Instruktion: Læs teksten på bagsiden af bogen. Svar på spørgsmålet: 1. Hvorfor vil Henrik ikke være far? OPGAVE 2 Instruktion: Kig på billedet på forsiden
Læs mereArbejdshukommelse og sprogforståelse hos børn med høretab - et ph.d.-projekt.
Arbejdshukommelse og sprogforståelse hos børn med høretab - et ph.d.-projekt. Annette Esbensen Forskergruppen for Børneaudiologopædi, Institut for Sprog og Kommunikation, Syddansk Universitet 5. Nordiske
Læs mereIndhold. Introduktion: Hvorfor sprogvurdere? Indhold. Sprogvurdering. Introduktion Hvad er praksis? Hvorfor sprogvurdere?
Indhold Sprogvurdering Risikofaktorerik kt Socialministeriets sprogvurderingsmateriale Introduktion Hvad er praksis? Hvorfor sprogvurdere? Risikofaktorer Hvad gør vi i praksis? 6 risikofaktorer er Socialministeriets
Læs mereEksekutive funktioner og Theory of Mind Hvad, hvorfor, hvordan??? PhD. audiologopæd Lone Percy-Smith
Eksekutive funktioner og Theory of Mind Hvad, hvorfor, hvordan??? Cand PhD. audiologopæd Lone Percy-Smith Eksekutive funktioner og børn med høretab Arbejdshukommelsen er betydningsfuld for at udvikle eksekutive
Læs mereTilrettelagt leg med børnemøder
98 Tilrettelagt leg med børnemøder Beskrevet med input fra pædagogerne Jane Leimbeck og Inge Nørgaard, Hald Ege børnehave, Viborg Kommune BAGGRUND Kort om metoden Tilrettelagt leg med børnemøder styrker
Læs mereVores barn udvikler sprog
Vores barn udvikler sprog Hvordan kan vi hjælpe? Det tidlige sprog 0-3 år Det tidlige sprog 0-1 år Viden Børn kommunikerer lige fra de bliver født og længe før, de kan tale. Den sproglige udvikling sker
Læs mere27-01-2012. Børns sprogtilegnelse. Sprogpakken. Sprogtilegnelse i teori og praksis. Børns sprogtilegnelse. Børns sprogtilegnelse
Børns sprogtilegnelse Sprogpakken Sprogtilegnelse i teori og praksis Hvad skal børn lære, når de lærer sprog? Segmentere lyd opdele lydmasse i ord Afkode ords betydning Afkode grammatik og syntaks Afkode
Læs mereAnnette Esbensen Institut for Sprog og kommunikation Center for Sprog og Læring Syddansk Universitet. 16. august 2017
Sprogforståelse og kognitiv processering hos danske børn med hørenedsættelse i alderen 7 til 12 år En sammenligning med børn med specifikke sprogforstyrrelser (SLI) 16. august 2017 Annette Esbensen Institut
Læs mereVEJEN TIL AT BLIVE LOGOPÆD
via.dk/efter-og-videreuddannelse VEJEN TIL AT BLIVE LOGOPÆD - nutidens talepædagog VEJEN TIL AT BLIVE LOGOPÆD I Danmark findes to veje til at kvalificere sig til at søge et job som logopæd. Enten kan man
Læs mereLæseevaluering på begyndertrinnet - hvordan kan man opdage elever i risiko for at udvikle læsevanskeligheder
14-01-2011 Forskellige former for læsevanskeligheder OS- og SL-prøverne - kort gennemgang - hvad kan de bruges til - efterfølgende undervisning, læsbarhedsark Læseevaluering på begyndertrinnet - hvordan
Læs mereBørn & Sprogs Kurser Sprogvurdering af 3-årige
Børn & Sprogs Kurser Sprogvurdering af 3-årige Introduktion til Sprogvurderingsmateriale til 3-årige Svendborg Kommune 4. juni 2008 v. Kasper Østerholdt Jensen oesterholdt@sdu.dk Center for Børnesprog
Læs mereDen overordnede proces. Familieministeriets sprogvurderingsmateriale. Sprogvurderingsprocessen i dagtilbuddet. Sprogvurdering: Konceptet
Den overordnede proces Familieministeriets sprogvurderingsmateriale Rune Nørgaard Jørgensen Fuldmægtig, Center for Børnesprog rune@sdu.dk Sprogvurderingsdag, Køge Sprogvurderingsprocessen i dagtilbuddet
Læs mereTidlig sprogvurdering
Tidlig sprogvurdering af Rune Nørgaard Jørgensen Børn og Sprogs Konference 2009 Oversigt Baggrund Om systemet Om afprøvningen Perspektiver Baggrund Center for Børnesprog Projektets parter Center for Børnesprog,
Læs mereMINI-SØHULEN LÆRINGSMÅL
MINI-SØHULEN LÆRINGSMÅL Mini-Søhulen Børnene har i overgangen fra børnehave til Mini-Søhulen brug for en pædagogik, der kan bygge bro mellem de to verdener. De to verdener er forskellige i forhold til
Læs mereSproglig udredning af tosprogede elever
folkeskolen.dk september 1 /5 Sproglig udredning af tosprogede elever Er Ali et specialklassebarn, eller er han en dreng med læsevanskeligheder? For at afgøre det spørgsmål er det nødvendigt at undersøge
Læs mereTHE CHILDREN S COMMUNICATION CHECKLIST, SECOND EDITION CCC-2. Workshop i FTHF v. Anne Skovbjerg Poulsen Audiologopæd, PPR Frederiksberg
THE CHILDREN S COMMUNICATION CHECKLIST, SECOND EDITION CCC-2 1 Workshop i FTHF v. Anne Skovbjerg Poulsen Audiologopæd, PPR Frederiksberg PLAN FOR DEN NÆSTE TIME: Introduktion til CCC-2 Scoring af CCC-2
Læs mereRegistreringsskema 3-årige børn
Registreringsskema -årige børn PILOT > REGISTRERINGSSKEMA > Error! Reference source not found. 1 Skelnen af sproglyde Dato: INDEN DU GÅR I GANG Beskrivelse af testen Denne del siger noget om barnets evne
Læs mereHelene Cooper Larsen, Camilla Holmskov Nellemann. Forskerparken 10, 5230 Odense M. Mail: Tlf
Helene Cooper Larsen, Camilla Holmskov Nellemann Forskerparken 10, 5230 Odense M. Mail: kontakt@sprogeriet.dk Tlf. 26297593 Hvem er vi? Helene Cooper Larsen Camilla H. Nellemann Cand.mag i audiologopædi
Læs mereStatusredegørelsen for folkeskolens udvikling
Statusredegørelsen for folkeskolens udvikling For skoleåret 2016/2017 Statusredegørelsen for folkeskolens udvikling For skoleåret 2016/2017 Layout: Presse- og Kommunikationssekretariatet, Undervisningsministeriet
Læs mereDen tidlige indsats men hvordan? Børne-og kulturchefforeningens årsmøde den 18. november Hvad virker i praksis?
Den tidlige indsats men hvordan? Børne-og kulturchefforeningens årsmøde den 18. november 2016 Hvad virker i praksis? Kirsten Elisa Petersen, lektor, ph.d. DPU Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse
Læs mereBarnets navn: Børnehave: Kommune: Barnets modersmål (kan være mere end et)
Forældreskema Barnets navn: Børnehave: Kommune: Barnets modersmål (kan være mere end et) Barnets alder: år og måneder Barnet begyndte at lære dansk da det var år Søg at besvare disse spørgsmål så godt
Læs mere05-02-2012. Introduktion. Introduktion. Introduktion. Læs sammen med børn Dialogisk læsning skaber mere sproglig interaktion ved
Introduktion Fra oplæsning til dialogisk læsning Oplæsning: Opæs tidlige geundersøgelser desøgese har vist, s,at traditionel opæs oplæsning ger godt fordi der er samvær med voksne det skaber fælles opmærksomhed
Læs mereBilag 5 - Transskription af interview med Ella
Bilag 5 - Transskription af interview med Ella Før interviewet startes, oplyses informanten om følgende: Løs gennemgang af projektets emne. Hvem der får adgang til projektet. Anonymitet. Mulighed for at
Læs mereFVST Odense 30. november Børn Mad og Sundhed
FVST Odense 30. november Børn Mad og Sundhed Kim Fleischer Michaelsen Institut for Human Ernæring Københavns Universitet Sund mad er ikke svært Vigtigt at undgå det ekstreme, det underlige og det farlige
Læs mereBeskrevet med input fra pædagogerne Henrik Nielsen, Sara Bistow, Heidi Ingemann Ivarsen, Løvspring, Viborg Kommune BAGGRUND
194 Vennemappen Konflikthåndtering Beskrevet med input fra pædagogerne Henrik Nielsen, Sara Bistow, Heidi Ingemann Ivarsen, Løvspring, Viborg Kommune Vennemappen BAGGRUND Kort om metoden Hvad kan børn
Læs mereHIT MED LYDEN. Et inspirationskursus om konceptet Hit med lyden. Oplæg ved Birgitte Hjorth & Fie Kloster Fich
HIT MED LYDEN Et inspirationskursus om konceptet Hit med lyden. Oplæg ved Birgitte Hjorth & Fie Kloster Fich 1 DAGENS PROGRAM: - Præsentation - Teoretisk baggrund for at arbejde med lydlig opmærksomhed
Læs mereDen lille sprogkunstner. Audiologopædisk Forening. Anders Højen. Hvor svært kan det være? Lær et sprog!
Den lille sprogkunstner Audiologopædisk Forening 12.04.2010 2010 1 Hvor svært kan det være? Lær et sprog! 2 1 Begyndelsen i mors mave Sprogtilegnelsen begynder i mors mave Hører kun lave frekvenser Baggrundsstøj
Læs mereIndholdsfortegnelse. Roskilde Tekniske Gymnasium Pernille K. Klavsen Klasse 1.2
Roskilde Tekniske Gymnasium Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Analyse og planlægning... 4 Kommunikationsplan:... 4 Idéer:... 4 Krav- og testspecifikation... 5 Krav:... 5 Test:... 5 Design... 6 Farvevalg:...
Læs mereTaleboblen på Næsbjerg Skole
Taleboblen på Næsbjerg Skole Med fokus på sproget i samspil Taleboblen på Næsbjerg Skole Varde Kommune Taleboblen er en sproggruppe for 4-6 årige børn med svære tale/sprogvanskeligheder, hvor barnet deltager
Læs mereNini og Momo. Til læreren. Vejledning: Indhold: 1. ordkort 2. dominospil 3. miniscrabble 4. opgaver 5. skriv med 6. krydsord 7.
E K S T R A S I D E R T I L Side 1 Nini og Momo Til læreren Indhold: 1. ordkort. dominospil 3. miniscrabble 4. opgaver 5. skriv med 6. krydsord 7. rækkefølge L Æ S L Y D R E T 3 Vejledning: 1. Ordkort
Læs mereProgram 02/10/15. NRDLS - New Reynell Developmental Language Scales Reynell IV. Besøg gerne Sprogin på Facebook, BLOG eller hjemmeside
NRDLS - New Reynell Developmental Language Scales Reynell IV Helle I. Bylander Lektor, MA i sprogtilegnelse, tale- høre- & læselærer Program Ø Præsentation af underviser og NRDLS forfattere. Ø Reynell
Læs mereHvordan har unge det i de nordiske lande?
Hvordan har unge det i de nordiske lande? Nordisk topmøde om psykisk helse Oslo 27. februar 2017 Pernille Due Statens Institut for Folkesundhed Syddansk Universitet Formål med oplægget Hvordan har nordiske
Læs mere0-3-åriges sproglige udvikling. Dorthe Bleses
0-3-åriges sproglige udvikling Dorthe Bleses Kvalitet i dagplejen (FOA), Nyborg, 19.6. 2008 Børns sprogtilegnelse Hvorfor er det vigtigt? og så sagde vi jo, at du var faren.. øv... nu igen Børn med sproglige
Læs mereBetingelser for. leg og bevægelse dagtilbuddet. Disposition
Betingelser for Disposition leg og bevægelse i dagtilbuddet 1) Hvor fysisk aktive er børnehavebørn 2) Hvorfor fokus på fysisk aktivitet i børnehavealderen 3) Odense børnehaveprojektet 4) Tværsnitsstudier
Læs mereTidlige tegn og forebyggelse af dysleksi hos det lille barn
Tidlige tegn og forebyggelse af dysleksi hos det lille barn Adjunkt Helle B. Brandt Aarhus den 27.11.2013 1 Tidlige tegn og forebyggelse af dysleksi hos det lille barn Specifikke sproglige vanskeligheder
Læs mereHvad vil jeg gerne lære jer?
Sprog er inklusion: betydningen af evidensbaserede specifikke og konsoliderende sproglige praksisformer i hele barnets hverdagsliv. Børnesprogsforsker, Pia Thomsen, Lektor, ph.d. Børneaudiologopædi, ISK,
Læs mereGode ideer til oplæsning. Ishøj Kommune 1
Gode ideer til oplæsning Ishøj Kommune 1 Gode ideer til oplæsning: 0-3 årige Gør det kort Helt små børn kan kun koncentrere sig i kort tid. Når dit barn ikke gider mere, så stop. 5 minutter er lang tid
Læs mereDato: Præsenteret af: e-stimate international. Powered by e-stimate
IQ test Navn: Nihil Nomen Dato: 17.10.2019 Præsenteret af: e-stimate international Powered by e-stimate Indholdsfortegnelse Forside Side 01 Indholdsfortegnelse Side 02 Tolkning Side 03 Forklaring Side
Læs mereOm at indrette sproghjørner
Om at indrette sproghjørner - og om lederarbejdet i sprogarbejdet Edith Ravnborg Nissen Forudsætninger for en god samtale den gode rollemodel Det sociale miljø har stor betydning for barnets deltagelse
Læs mereMINI-SØHULEN LÆRINGSMÅL
MINI-SØHULEN LÆRINGSMÅL Velkommen i Mini-Søhulen! Vi håber, I finder jer til rette og føler jer vel modtaget - vi er spændte og forventningsfulde, og glæder os til at se jer. Anni Iversen 01-03-2013 Side
Læs mereUdviklings risici ved at vokse op med Triple-X
Udviklings risici ved at vokse op med Triple-X På dansk ved Erik Frandsen, M. Sc. Human Biologi Hanna Swaab Sophie van Rijn Suus van Rijn Hannah, Sophie og Suus arbejder ved Department of Special Education
Læs mereBØRNEHAVEBARNET OG DE SPÆNDENDE DELE AF KROPPEN
BØRNEHAVEBARNET OG DE SPÆNDENDE DELE AF KROPPEN De fleste børn i tre til seks års alderen synes, at kroppen er spændende især de kropsdele, der normalt er gemt under tøjet. Barnet interesserer sig også
Læs mereOvervægt og dårlig ernæring medfører. Problemerne. Hvor store er problemerne?
Hvor store er problemerne? Kim Fleischer Michaelsen Institut for Human Ernæring Leder af OPUS skole interventionen Problemerne Overvægt og Fedme Risiko for sygdomme senere i livet Social ulighed Dårlig
Læs mereGeoff Plant-testen. testen. Testmateriale til voksne CI-brugere. En oversættelse og tilpasning af testmaterialet AR-sampler af Geoff Plant
Geoff Plant-testen testen Testmateriale til voksne CI-brugere En oversættelse og tilpasning af testmaterialet AR-sampler af Geoff Plant GP-projektet Projektet omkring oversættelse af en del af Geoff Plants
Læs mereKarakteristik af udbrud og identifikation af årsagsfaktorer for Mycoplasma bovis-udbrud i danske malkekvægbesætninger
Karakteristik af udbrud og identifikation af årsagsfaktorer for Mycoplasma bovis-udbrud i danske malkekvægbesætninger 2010-2014 Lene Jensen, dyrlæge Institut for Produktionsdyr og Heste Københavns Universitet
Læs mereSpeciale udarbejdet af: Ane Knüppel. Kandidatstudiet i psykologi ved Aalborg Universitet
Hukommelseskarakteristika hos børn med specifikke sproglige vanskeligheder - en identifikationsmulighed? Speciale udarbejdet af: Ane Knüppel Vejleder: Studium: Fag: Kristine Jensen de Lopéz Kandidatstudiet
Læs mereVores barn udvikler sprog
Vores barn udvikler sprog Hvordan kan vi hjælpe? Barnets sprog 3-6 år Det tidlige sprog 3-5 år Viden Børn kommunikerer lige fra de bliver født og altså længe før, de kan tale. Den sproglige udvikling sker
Læs mereFAGLIGE KVALITETSOPLYSNINGER
FAGLIGE KVALITETSOPLYSNINGER FAGLIGE KVALITETSOPLYSNINGER OM DAGTILBUD - SPROGVURDERING 13. DECEMBER 2011 DISPOSITION 1. Indhold i sprogvurderingsmaterialet 2. Sprogvurderingsmaterialet teoretiske og empiriske
Læs mereRummelighed er der plads til alle?
Hotel Marselis d. 29 marts - 2012 Rummelighed er der plads til alle? - DEBATTEN OM INKLUSION OG RUMMELIGHED HAR STÅET PÅ I 13 ÅR HVAD ER DER KOMMET UD AF DET? - FORSØGER VI AT LØSE DE PROBLEMER VI HAR
Læs mereOrdblindhed. Tidlig indsats. Uddannelse. Undervisning. etlivsomordblind.dk. Dansk. Ordblindetest. Alfabet. Støtte. ABC Ordblind.
Uddannelse Ordblindhed - Information om ordblinde-undervisning på Sølystskolen Støtte Undervisning Tidlig indsats Alfabet etlivsomordblind.dk Sølystskolen Dysleksi ABC Ordblind Ordblindetest Dansk Sølystskolen
Læs mereCensorvejledning for censorer i skriftlig fransk begyndersprog og fortsættersprog A, hhx. Analog prøve
Maj 2018 Censorvejledning for censorer i skriftlig fransk begyndersprog og fortsættersprog A, hhx Analog prøve Den skriftlige eksamen i fransk er først og fremmest en sproglig prøve, som skal give eksaminanderne
Læs mereInformation til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen
Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen 1 Introduktion Psykologerne Johansen, Kristoffersen & Pedersen ønsker at sætte fokus på OCD-behandling
Læs merePerspektiver på fysisk aktivitet
Perspektiver på fysisk aktivitet V/Tue Kristensen, Projektleder Sundhedsstyrelsen, Center for Forebyggelse Kontakt: tuk@sst.dk Disposition Hvor meget? - Tal på fysisk aktivitet/inaktivitet - Reviderede
Læs mereSprogforståelse er mere og andet end ordforråd sætningsstrukturforståelse. Mads Poulsen Center for Læseforskning
Sprogforståelse er mere og andet end ordforråd sætningsstrukturforståelse Mads Poulsen Center for Læseforskning m.poulsen@hum.ku.dk Fidusen med syntaks Syntaks signalerer, hvordan ordbetydningerne skal
Læs mereKvalitet og empati. Ole Henrik Hansen Lektor ph.d. Aarhus Universitet
Kvalitet og empati Ole Henrik Hansen Lektor ph.d. Aarhus Universitet AT DELE EN FØLELSE FREMFOR AT (BORT)FORKLARE DEN Empati 1. Indlevelse 2. At tage barnets perspektiv og anerkende hendes perspektiv som
Læs mereSprogets byggeklodser og hjernens aktivitet ved sproglige processer Regionshospitalet Hammel Neurocenter
Sprogets byggeklodser og hjernens aktivitet ved sproglige processer Lisbeth Frølund, cand. mag. i audiologopædi Formål med sprog Udtrykke behov Give/modtage information Udveksle holdninger, følelser m.m.
Læs mereDu skal se en film om emnet familie o. Drengen i kufferten
Du skal se en film om emnet familie o Drengen i kufferten Du skal lære o At tale på dansk om emnet familie. o At lytte godt efter, hvad der bliver sagt i filmene. o At læse og forstå tekster om emnet familie
Læs merePædagogisk læreplan Rollingen
Kulturelle udtryksformer og værdier Personlige kompetence r/alsidig personlighedsudvikling Sociale kompetencer BARNET Krop og bevægelse Sprog Natur og naturfænomen 1 Personlige kompetencer/ alsidig personlig
Læs mereBayley-III Motor Scale. Bayley-III Screening test 06-03-2013. Bayley scales of Infant and Toddler. Development III. Development, Third Edition
Redskaber til identifikation af cerebral parese Introduktion til Bayley Scales of Infant and Toddler Development III 28 februar 2013 Ulla Haugsted FT Rigshospitalet General Movements Fidgety Movements.
Læs mereDanske børnehaver er ikke gode nok til at udvikle børnenes sprog
Danske børnehaver er ikke gode nok til at udvikle børnenes sprog Af: Justin Markussen Brown, postdoc, Institut for Sprog og Kommunikation, Syddansk Universitet 19. september 2015 kl. 03:27 Danske pædagoger
Læs mereJournal i Den var kun i avisen om søndagen. Knold og Tot var
Radiserne Tegneseriens historie. Man ved ikke, hvilken der var den første tegneserie i verden. En af de første tegneserier hed Knold og Tot. Det var en mand fra USA, som tegnede den. Han tegnede den til
Læs mereSociale relationer og fællesskab blandt skolebørn
Sociale relationer og fællesskab blandt skolebørn Temadag for Databasen Børns Sundhed 10. januar 2019 Bjørn Holstein Professor emeritus Statens Institut for Folkesundhed Syddansk Universitet Sociale relationer
Læs mereLæs lidt mere om, hvad, hvorfor og hvordan man kan bruge TRAS
Læs lidt mere om, hvad, hvorfor og hvordan man kan bruge TRAS 1. Intro Tras står for Tidlig registrering af sprogudvikling. Intentionen med Tras materialet er at give pædagogerne et pædagogisk værktøj
Læs mereAt være klar til skole handler om meget mere end at kunne skrive sit navn eller tælle til ti.
A c Kolding Kommune Bakkeskolen Seestvej 6 6000 Kolding tlf. 7979 7950 Klar til skole! At være klar til skole handler om meget mere end at kunne skrive sit navn eller tælle til ti. Et barn, der skal i
Læs mereEn rigtig dreng kan også være en pige
En rigtig dreng kan også være en pige tema køn 30 BAKSPEJLET 09 Der er snævre rammer for hvordan drenge kan være drenge og piger kan være piger i de danske børnehaver. Det betyder at de børn der står lidt
Læs mereØvelsespraktik Opgave. Perioden 14 Aug.- 27Okt Børns leg og konflikter. Afleverings Dato: 23 oktober Praktikvejleder: Mette Barslev.
Øvelsespraktik Opgave. Perioden 14 Aug.- 27Okt. 2006. Børns leg og konflikter. Afleverings Dato: 23 oktober 2006. Praktikvejleder: Mette Barslev. Praktik lærer: Noona Jensen. Elev: Lisbeth Bjørkquist pv06e
Læs mereTegn på ordblindhed i mundtlig sprogbrug
Tegn på ordblindhed i mundtlig sprogbrug Indholdsfortegnelse Indledning s. 4 Metode s. 4 Udtalevanskeligheder s. 5 Vanskeligheder med ord- og sætningsgentagelse s. 10 Benævnelsesvanskeligheder s. 11 Benævnelsespræcision
Læs meree-prints Center for Child Language Institute of Language and Communication University of Southern Denmark
Center for Child Language e-prints Working papers in LANGUAGE ACQUISITION Institute of Language and Communication University of Southern Denmark Institute of Language and Communication University of Southern
Læs mere16-01-2012. Sprog og læsevanskeligheder. Billedbenævnelse i 0. kl. Forudsigelse af læsning fra før 1. kl. (1)
16-1-212 Billedbenævnelse i. kl. Sprog og læsevanskeligheder Carsten Elbro http://laes.hum.ku.dk Syddansk Universitets børnesprogskonference Center for Børnesprog,18. januar 212 Forudsigelse fra. kl. af
Læs mereEmpati og dens betydning i pædagogiske relationer
Empati og dens betydning i pædagogiske relationer Ole Henrik Hansen Lektor ph.d. Aarhus Universitet Barnet i Centrum 2013-2015 Læringsledelse i dagtilbud 2015-2019 BØRN ER BØRN DET VI KAN REGULERE, ER
Læs merestimulering i Valhalla
Arbejdet med sproglig Indsæt billede Det præcise mål skal være 14,18 x 19 cm. og skal være placeret lige over grafikken stimulering i Valhalla (det grønne) Udarbejdet af Karina Bohmann Veilbæk Sprogansvarlig
Læs mereHvad siger dit barn? Et tilbud om sprogvurdering af dit 3-årige barn
Hvad siger dit barn? Et tilbud om sprogvurdering af dit 3-årige barn Kære forældre, Derfor er sproget så vigtigt Alle børn har behov for at kunne udtrykke sig og fortælle, hvis de er kede af det, glade
Læs mereBØRNEPERSPEKTIVER, INKLUSION OG FORÆLDRESAMARBEJDE
BØRNEPERSPEKTIVER, INKLUSION OG FORÆLDRESAMARBEJDE AARHUS UNIVERSITET DORTE KOUSHOLT LEKTOR, CAND PSYCH. PH.D Pointer Styrke fokus på de andre børn på sociale dynamikker i børnefællesskaberne når vi vil
Læs mereVejledning for censorer i skriftlig fransk begyndersprog A, hhx. Gl-Fransk digital
Maj 2019 Vejledning for censorer i skriftlig fransk begyndersprog A, hhx Gl-Fransk digital Den digitale prøve i fransk begyndersprog A består af to delprøver. Bedømmelsen er en samlet helhedsvurdering
Læs mereResultatet af den kommunale test i matematik
Resultatet af den kommunale test i matematik Egedal Kommune 2012 Udarbejdet af Merete Hersløv Brodersen Pædagogisk medarbejder i matematik Indholdsfortegnelse: Indledning... 3 Resultaterne for hele Egedal
Læs mereEkstern evaluering af undervisningsmateriale ved Krisecenter Odense
Ekstern evaluering af undervisningsmateriale ved Krisecenter Odense Rikke Holm Bramsen & Mathias Lasgaard Videnscenter for Psykotraumatologi Institut for Psykologi, Syddansk Universitet Marts, 2012 1 BAGGRUND
Læs mereEVALUERING EVALUERING PÅBEGYNDES INDEN TRÆNING!
EVALUERING Hvordan kan man vide, om træningen har nyttet? For at få svar på det kan en evaluering være til hjælp. En evaluering kan have flere formål. Et formål kan være at gå igennem, hvordan selve træningen
Læs mere