Evaluering af indsamlingsforsøg i Vildbjerg. Sortering i tørt og vådt affald

Transkript

1 Evaluering af indsamlingsforsøg i Vildbjerg Sortering i tørt og vådt affald

2 Teknologisk Institut Titel: Evaluering af indsamlingsforsøg i Vildbjerg Udarbejdet for: Herning Kommune Udarbejdet af: Teknologisk Institut Teknologiparken Kongsvang Allé Aarhus C Bio- og Miljøteknologi April 2018 Forfatter: Kathe Tønning I kapitel 6 og kapitel 7 indgår direkte afskrift og uddrag fra JHN Processors afrapportering af de to foretagne brugerundersøgelser. Kapitel 8 og dele af kapitel 9 er udarbejdet af Herning Kommune

3 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Baggrund Sammenfatning Sortering af tør fraktion Sortering hos AFLD Første sortering hos Nomi4S Andet sorteringsforsøg hos Nomi4S Tredje sorteringsforsøg hos Nomi4S Behandling af våd fraktion Teknologien i Smicon Teknologien i anlægget hos NC Miljø Testkørsler Forsøg med Smiconanlægget Analyseresultater Smiconanlæg Forsøg hos NC Miljø Analyseresultater anlæg hos NC Miljø Samlet vurdering af behandling af den våde fraktion Brugerundersøgelser Resultater af den første brugerundersøgelse Resultater af den anden brugerundersøgelse Sammenstilling af resultater fra de to brugerundersøgelser Volumenbehov Brugerundersøgelse Første brugerundersøgelse (august 2017) Anden brugerundersøgelse (december 2017) Registrering af nedstiksdybde Registrering af fejlsorteringer Informationsaktiviteter Diskussion Genanvendelsesprocenter beregninger Våd fraktion kontra kildesorteret organisk affald Er de miljøfremmede stoffer et problem i våd fraktion Plast i våd fraktion kræver det ekstra sortering Hvad er alternativerne, hvis slammet ikke kan udbringes på landbrugsjord

4 9.6. Er effektiviteten dårligere eller miljøfordelen ringere ved at aflevere organisk affald til bioforgasning på spildevandsanlæg? Tekstiler genbrugsplads eller opstillede kuber Økonomi

5 1. Indledning I perioden 29. maj 1. december 2017 er der hos ca. 500 husstande i Vildbjerg i Herning Kommune gennemført et forsøg med et indsamlingssystem, hvor borgerne skulle sortere i tre fraktioner en tør fraktion, en våd fraktion og en fraktion af problemaffald. Husstandene blev bedt om ikke at emballere de materialer, der lægges i den tørre fraktion. Næsten alle 500 husstande er enfamilieboliger. I løbet af forsøgsperioden blev indsamlingssystemet justeret, og 77 husstande af de i alt ca. 500 husstande fik udleveret en ekstra, separat beholder til indsamling af papir og pap. Kilder Data, resultater etc. i dette notat baserer sig på oplysninger fra Herning Kommune, to notater udarbejdet af AFLD, henholdsvis Håndtering af vådt affald fra sorteringsforsøg i Vildbjerg (2018) og Sorteringsforsøg tørt affald fra Vildbjerg (udateret), mailkorrespondance med Nomi4S samt opgørelser vedrørende brugerundersøgelser udarbejdet af JHN Processor. 5

6 2. Baggrund Baggrunden for at gennemføre dette forsøg var, at Herning Kommune ønskede at afprøve et enkelt og fleksibelt indsamlingssystem, hvor det ikke er den enkelte borger, der skal være sorteringsspecialist, men derimod kommunen, der løbende afgør, hvilke materialer der skal frasorteres til genanvendelse. Afgørelsen træffes på baggrund af en vurdering af, om det på et givent tidspunkt er miljømæssig og økonomisk fornuftigt at udsortere en specifik materialefraktion til genanvendelse. Indsamlingssystemet er enkelt: borgerne skal kun afgøre, om et emne er tørt eller vådt (eller hører til i kassen til problemaffald). Den våde fraktion kan anvendes til produktion af biogas, og den tørre fraktion kan materialeudnyttes. Indsamlingssystemet er desuden fleksibelt: kommunen kan på et hvilket som helst tidspunkt vælge, at der på affaldsanlægget skal udsorteres en ny materialefraktion, uden at skulle inddrage borgerne med fornyet information og nye sorteringskriterier. Kommunen kan give borgerne en ærlig og korrekt information om, hvilke fraktioner det p.t. er hensigtsmæssigt at udsortere til genanvendelse. Indsamling i Vildbjerg. 6

7 3. Sammenfatning I perioden 29. maj 1. december 2017 er der hos ca. 500 husstande i Vildbjerg i Herning Kommune gennemført forsøg med et indsamlingssystem, hvor borgerne skulle sortere i tre fraktioner en tør fraktion, en våd fraktion og en fraktion af problemaffald. Den tørre fraktion Der er foretaget fire sorteringsforsøg med den tørre fraktion i forsøgsperioden. Den indsamlede, tørre fraktion er sorteret hos henholdsvis AFLD og Nomi4S. Sorteringen hos AFLD er en delvis manuel proces, mens sorteringen hos Nomi4S er en automatiseret proces. Resultatet af den delvis manuelle sortering hos AFLD var, at papir og pap udgjorde 62 % af den samlede mængde på ca. 6,5 ton. De øvrige genanvendelige materialer, der af AFLD vurderedes umiddelbart at kunne afsættes, udgjorde ca. 5 %, mens affald til forbrænding udgjorde ca. 31 %, og andelen til deponi udgjorde 2 %. AFLD s vurdering af kvaliteten af de udsorterede materialer var, at jern og metal samt plast umiddelbart kan afsættes, mens der var mere usikkerhed omkring afsætningsmulighederne for papir og pap (på grund af væde og lugt) og glas (på grund af et stort indhold af porcelæn). Der foreligger ikke en fordeling af fraktioner fra de to første af de i alt tre sorteringer, der blev gennemført hos Nomi4S. Anlægget hos Nomi4S er ikke oprindelig designet til at håndtere papir og pap. Det var derfor nødvendigt at frasortere papir og pap inden sortering på robotsorteringsanlægget. Fjernelse af papir og pap blev i første omgang forsøgt med en ballistisk separator og i anden omgang ved en manuel proces. Forsøg viste, at den ballistiske separator ikke var nogen effektiv metode til at fjerne papir og pap fra den tørre fraktion. Ved sorteringsforsøget hos Nomi4S, hvor der manuelt var fjernet en stor del af papir og pap, blev det tydeligt, at papirfraktionen blev tilsmudset af væde og andet fra øvrige materialer i fraktionen. Forsøget viste yderligere, at tilstedeværelsen af papir- og papmaterialerne vanskeliggjorde udsortering af andre materialer, da papir og pap lagde sig oven på andre materialer. Desuden forårsagede fugtigt papir og pap, at materialerne klumpede sig sammen (i stedet for at ligge i et monolag på båndet) og dermed forhindrede robotsorteringen i at fungere. På baggrund af dette resultat og på baggrund af resultaterne fra sorteringen hos AFLD, hvor det var AFLD s vurdering, at der var tvivl om, hvorvidt den udsorterede papirkvalitet kunne afsættes, blev det besluttet at forsyne 77 husstande med en separat beholder til papir og pap. Samtidig blev tømningsfrekvensen for den tørre fraktion ændret hos disse husstande. I december 2017 blev der hos Nomi4S gennemført en sortering af den tørre fraktion fra det område, der havde fået udleveret en separat beholder til papir og pap. I alt blev der leveret kg til sortering. Ved denne sortering udgjorde jern og metal 7 % og plast 5 % af den udsorterede mængde. Rest til forbrænding udgjorde 88 %. Nomi4S oplyser, at kvaliteten af samtlige de udsorterede materialer var fin, og at materialerne kunne afsættes på normal vis. For uddybning, se afsnit 4. 7

8 Den våde fraktion Den våde fraktion er i forbindelse med indsamlingsforsøget blevet behandlet på to forskellige anlæg. Det drejer sig om henholdsvis et mobilt Smiconanlæg og et anlæg hos NC Miljø i Holsted. Der blev foretaget analyser af pulpen fra de to forsøg. Fra forsøget med Smiconanlægget blev der udtaget tre prøver til analyse, mens der fra pulpen fra forsøget med behandlingen hos NC Miljø blev udtaget en enkelt prøve til analyse. Analyseresultaterne for de tre prøver fra forsøg med Smiconanlægget viser ved sammenligning med grænseværdien i slambekendtgørelsen, at en af de tre prøver ligger meget tæt på grænseværdien for NPE (nonylphenol og nonylphenolethoxylater), mens en anden prøve overskrider kravet for nikkel i forhold til fosfor. Ved den tredje prøve fra Smiconanlægget ligger nikkel i forhold til fosfor på grænseværdien. Analyseresultaterne fra forsøg ved NC Miljø viser et indhold af tungmetaller, der er noget lavere end i de øvrige analyser og pænt under grænseværdierne. Målinger af de organiske stoffer LAS, PAH, NPE og DEHP foreligger ikke for pulpen fra NC Miljø. Analyserne fra forsøget med Smiconanlægget viser endvidere, at plastindholdet i pulpen ligger mellem 68 cm 2 /kg og 90 cm 2 /kg, hvor kravet i den svenske standard SPCR120 er 20 cm 2 /kg. Analysen fra forsøget hos NC Miljø viser et indhold af plast på 30 cm 2 /kg, hvilket er bedre end for Smiconanlægget, men stadig over grænseværdien i den svenske standard SPCR120 på 20 cm 2 /kg. Både Smiconanlægget og anlægget hos NC Miljø kan håndtere affaldet. På grund af indholdet af tekstiler, og fordi affaldet har en lavere massefylde end kildesorteret bioaffald, bliver anlæggenes kapacitet pr. time lavere end normalt. Derudover skal der arbejdes med yderligere frasortering af plast. Endelig kan indhold af miljøfremmede stoffer blive et problem, hvis affaldet er dårligt sorteret. Efter gennemførelse af test er der kommet flere meldinger fra Miljøstyrelsen vedrørende kravene til kildesortering i fremtidens affaldssystem. I forhold til de meldinger er der alene tale om kildesortering, hvis der er en separat spand eller et separat rum til hver fraktion, som i dette tilfælde er bioaffald. Med denne tilgang kan det blive et problem at afsætte en pulp fra blandede/kildeopdelte fraktioner. Der kan dog være mulighed for afsætning til anlæg, som også modtager spildevandsslam eller lignende, mens gyllebaserede anlæg muligvis vil stille skærpede krav. For uddybning, se afsnit 5. Brugerundersøgelser Der er i forbindelse med indsamlingsforsøget i Vildbjerg gennemført to brugerundersøgelser i form af telefoninterviews. Den første undersøgelse blev gennemført i august 2017 hos 53 husstande i forsøgsområdet. Den anden undersøgelse blev gennemført i december 2017 og omfattede 170 husstande. Der er fra første til anden brugerundersøgelse sket en ændring i husstandenes opfattelse af, om det er svært at afgøre, om affaldsemner hører hjemme i den våde fraktion eller i 8

9 den tørre fraktion. Ved den første undersøgelse havde 57 % svært ved at afgøre, om emner hørte til i den tørre eller den våde fraktion. Ved den anden brugerundersøgelse var denne andel faldet til 30 %. Det var fortsat de samme affaldsemner, der gav anledning til tvivl (fødevarekartoner til mælkeprodukter, plastemballager til fødevarer og glas). Ved den første brugerundersøgelse var 95 % meget tilfredse eller tilfredse med ordningen. Ved den anden undersøgelse var procentandelen faldet til 91 %. Andelen, der mente, at det var nemmere at sortere i vådt og tørt, faldt fra den første til den anden undersøgelse fra 74 % til 61 %. Ved begge undersøgelser svarede 100 % ja til, at de havde tilstrækkelig kapacitet til den våde fraktion. Til spørgsmålet om tilstrækkelig kapacitet til den tørre fraktion svarede 91 % ja ved den første brugerundersøgelse. Denne andel var steget til 98 % ved den anden brugerundersøgelse. 78 % af borgerne, der i den sidste del af forsøgsperioden var forsynet med en ekstra beholder til papir og pap, sagde, at det var ok med en tredje beholder, mens kun 51 % af de øvrige adspurgte borgere sagde, at det var ok med en tredje beholder. Det tyder på, at borgerne, der under forsøget havde tre beholdere, var mere positive over for at have tre beholdere i forhold til dem, der kun havde to beholdere. For uddybning, se afsnit 6. Volumenbehov Tømningsfrekvensen var to uger hos husstande med én beholder til den tørre fraktion og én beholder til den våde fraktion. I det mindre forsøgsområde, der i en periode var forsynet med en ekstra beholder til papir og pap, var tømningsfrekvensen fire uger for både papirbeholderen og beholderen til den tørre fraktion og to uger for beholderen til den våde fraktion. Som ovenfor nævnt viser begge brugerundersøgelser, at de adspurgte har tilstrækkelig kapacitet til den våde fraktion, og næsten 100 % svarer, at de har tilstrækkelig kapacitet til den tørre fraktion. I brugerundersøgelsen blev husstandene også spurgt, om det ville passe dem, at tømningshyppigheden for beholderen til den tørre fraktion blev ændret fra to til tre uger (for husstande uden ekstra beholder til papir) og fra fire til seks uger hos husstandene med en ekstra beholder til papir og pap (Solbrinken). Gennemsnitlig 62 % svarer ja til at forlænge tømningsfrekvensen for den tørre fraktion. Husstanden på Solbrinken (der den sidste del af forsøgsperioden var blevet forsynet med en tredje beholder til papir og pap) blev spurgt om deres holdning til at forlænge tømningsfrekvensen fra fire uger til seks uger for beholderen til papir og pap. 83 % svarede ja til at ændre tømningsfrekvensen for papirfraktionen. 9

10 Der er i forsøgsperioden gennemført en undersøgelse af fyldningsgraden hos de husstande på Solbrinken, der ud over en beholder til henholdsvis en tør fraktion og en våd fraktion var forsynet med en beholder til papir. Fyldningsgraden af beholderne blev målt ved at måle nedstiksdybden fra toppen af beholderen til top af affald i beholder dvs. det antal cm, der var tilbage i beholderen til materialer (restvolumen). Den totale dybde på en 240 liter beholder er 100 cm. Nedstiksdybden blev målt umiddelbart inden tømning af beholderen. På tømningsdagen havde 67 % af husstandene et restvolumen både i beholderen til papir og pap og i beholderen til den tørre fraktion, svarende til en målt nedstiksdybde på mere end 26 cm. 88 % havde et tilsvarende restvolumen i beholderen til den våde fraktion. For uddybning, se afsnit 7. 10

11 4. Sortering af tør fraktion Der er foretaget flere sorteringsforsøg med den tørre fraktion i forsøgsperioden. Disse forsøg har haft forskellige formål. Der er gennemført et sorteringsforsøg hos AFLD og tre forsøg hos Nomi4S. Sorteringen hos AFLD havde til formål dels at registrere sammensætningen af den tørre fraktion, og dels vurdere kvaliteten af de udsorterede fraktioner. Ved det første sorteringsforsøg hos Nomi4S blev muligheden for automatisk at udsortere papir og pap med en ballistisk separator afprøvet. Det andet forsøg hos Nomi4S skulle undersøge mulighederne for sortering af den tørre fraktion på robotsorteringsanlæg, hvor hovedparten af papir og pap var fjernet fra den tørre fraktion. Det tredje forsøg havde til formål at undersøge mulighederne for sortering på sorteringsanlæg, når papir og pap ikke indgik i den tørre fraktion, men blev indsamlet særskilt. Sorteringen hos AFLD blev gennemført den 29. juni Sorteringerne hos Nomi4S blev gennemført henholdsvis den 20. september 2017, 25. oktober 2017 og den 15. december Sorteringsprocessen hos AFLD er delvis manuel, mens sorteringsprocessen hos Nomi4S er automatiseret (robotsortering) Sortering hos AFLD Ved sorteringen i juni 2017 blev i alt tilført ca kg materiale fra beholdere til den tørre fraktion. Inden den manuelle sortering i sorteringskabine blev lukkede poser frasorteret. De lukkede poser udgjorde ca. 400 kg. I forbindelse med sorteringen foretog AFLD en vurdering af kvaliteten af de udsorterede fraktioner. Fordelingen af materialer (inklusive de lukkede poser) fremgår af Tabel 1. Af tabellen fremgår ligeledes AFLD s vurdering af kvaliteten. Tabel 1. Fordeling af materialer ved sorteringsforsøg hos AFLD. Materialefraktion Kg Procentandel Vurdering af kvaliteten Papir Vådt og en del lugter. Tvivl om, hvorvidt det kan afsættes Pap Vådt og en del lugter. Tvivl om, hvorvidt det kan afsættes Tekstil Forurenet. Ikke egnet til direkte genbrug Glas 97 2 Stort indhold af porcelæn ender i deponi Aluminiumsdåser 25 <1 OK Jerndåser 57 1 OK Plastdunke natur 10 <1 OK Blandet hård plast OK Sort plast 40 1 OK Plastfolie Lettere forurenet Keramik og porcelæn 13 <1 OK Spraydåser 2 <1 Burde være placeret i problemaffald Elektronik 8 <1 Burde via WEEE Forbrænding vådt affald

12 Materialefraktion Kg Procentandel Forbrænding sigterest Forbrænding lukkede poser I alt Vurdering af kvaliteten Figur 1. Fordeling af materialer - vægtprocent. Som det fremgår af Tabel 1 og Figur 1, udgør papir langt den største andel (59 %) af den tørre fraktion. Papir og pap udgør tilsammen 62 %, plast udgør samlet 4 % og jern og metal godt 1 % Første sortering hos Nomi4S Efterfølgende ( ) blev et læs af den tørre fraktion sorteret på Nomi4S anlæg. Anlægget hos Nomi4S er ikke oprindelig designet til at håndtere papir og pap. Det var derfor nødvendigt at frasortere papir og pap inden sortering på robotsorteringsanlægget. Til dette formål blev anvendelse af en ballistisk separator afprøvet hos Nomi4S. Resultatet af dette forsøg var imidlertid, at den ballistiske separator ikke effektivt kunne fjerne papir og pap fra den tørre fraktion. Outputtet fra den ballistiske separator var af en sådan kvalitet, at det ikke blev anset for formålstjenligt at sortere videre på fraktionen på robotsorteringsanlægget. Der foreligger ikke data i form af mængdeoplysninger fra denne sortering Andet sorteringsforsøg hos Nomi4S Da den ballistiske separator ikke viste sig som en effektiv løsning til at fjerne papir og pap fra den tørre fraktion inden sortering på Nomi4S anlæg, blev der gennemført et forsøg 12

13 den 25. oktober 2017, hvor en stor andel af papir og pap var fjernet manuelt fra den tørre fraktion hos AFLD. Det viste sig imidlertid, at det tilbageværende papir og pap i den tørre fraktion vanskeliggjorde sorteringen på robotsorteringsanlægget. Tilstedeværelsen af papir- og papmaterialerne vanskeliggjorde udsortering af andre materialer, da papir og pap lagde sig oven på andre materialer. Det kunne også konstateres, at papiret blev tilsmudset af væde og andet fra øvrige materialer i fraktionen (den tørre fraktion var ikke helt tør). Dette medførte, at materialerne havde en tendens til at samle sig i klumper på båndet i stedet for at lægge sig i et monolag. Dette vanskeliggjorde ligeledes udsortering af materialerne. Der foreligger ikke data i form af mængdeoplysninger fra denne sortering Tredje sorteringsforsøg hos Nomi4S Resultatet af sorteringerne hos henholdsvis AFLD (AFLD vurderede, at der var tvivl om, hvorvidt den udsorterede papirkvalitet kunne afsættes) og Nomi4S (det fugtige papir resulterede i, at materialerne klumpede sig sammen på båndet og hermed forhindrede, at robotsorteringen kunne fungere) blev, at det blev besluttet at forsyne 77 husstande med en separat beholder til papir og pap. Samtidig blev tømningsfrekvensen for den tørre fraktion ændret hos disse husstande fra 2 uger til 4 uger. 15. december 2017 blev der gennemført endnu en sortering hos Nomi4S. Denne gang af den tørre fraktion fra det område, der havde fået udleveret en separat beholder til papir og pap. I alt blev der leveret kg til sortering. Resultaterne fra denne sortering fremgår af Tabel 2. Tabel 2. Fordeling af materialefraktioner i kg og procentvis fordeling. Materialefraktion Kg Procentandel Jern 40,5 3,9 Metal 28,4 2,7 HDPE 1 13,85 1,3 PET 1 12,6 1,2 PP 1 13,35 1,3 LDPE 2 11,9 1,1 Rest til forbrænding 3 929,4 88,5 I alt Hård plast 2 Blød plast - folie 3 Indeholder tekstiler, glas, papir, pap og ikke-frasorterede materialer 13

14 Nomi4S oplyser, at kvaliteten af samtlige de udsorterede materialer er fin og kan afsættes på normal vis. Sorteringsanlægget hos Nomi4S. 14

15 5. Behandling af våd fraktion Den våde fraktion er i forbindelse med indsamlingsforsøget blevet behandlet på to forskellige anlæg. Det drejer sig om henholdsvis et mobilt Smiconanlæg og NC Miljøs anlæg i Holsted. AFLD har forestået testkørsler på et indlejet anlæg (Smicon 120) hos AFLD i Fasterholt og på et anlæg hos NC Miljø i Holsted. I forbindelse med testkørslerne er der udtaget en række prøver, som er analysereret for miljøfremmede stoffer i forhold til slambekendtgørelsen og i forhold til fysiske urenheder jf. den svenske standard SPCR120. Den svenske standard er valgt, da det sandsynligvis bliver denne standard, som kommer til at danne grundlag for de danske regler på området Teknologien i Smicon 120 Selve biokværnen fylder kun ca. 4 x 2,5 meter og vejer ca. 6,5 ton. Maskinen, der blev testet, var bygget op på en lastbiltrailer for at være mobil. At hele setuppet inkl. snegle og fødekasse mv. skulle kunne være på en lastbiltrailer gav imidlertid nogle kapacitetsbegrænsninger i forhold til indfødningssystemet. Derfor vil kapaciteten for et færdiginstalleret anlæg være større end på forsøgsanlægget. Smicons løsning består af en række slagler, der er monteret på en hovedaksel og med roterende sold uden om. Soldene kan udskiftes, og dermed kan hulstørrelsen varieres. Når maskinen er i drift, trækkes affaldet igennem maskinen af de roterende slagler. Samtidig neddeles affaldet, og den organiske del presses ud gennem soldet. Sorteringsresten af plast og metal m.m. transporteres hele vejen gennem maskinen og kommer ud relativt groft neddelt og tørt. Mobilt Smiconanlæg hos AFLD. 15

16 5.2. Teknologien i anlægget hos NC Miljø Anlægget hos NC Miljø består af en hammermølle, som neddeler materialet finere end i Smiconanlægget. Hos NC Miljø kører den organiske del gennem en cyklon for at fjerne tunge partikler som glas og sten, og gennem en separator for at fjerne lettere partikler som plastfolie m.m. Rejektet kører hos NC Miljø gennem en skruepresse for at fjerne væske. Derudover arbejder NC Miljø i øjeblikket med at vaske rejektet med henblik på at genanvende plasten til nye plastposer Testkørsler Generelt er affaldet kørt igennem begge anlæg ubehandlet. Da der er tale om et mindre forsøgsområde, har affaldet været indsamlet over en længere periode for at få nok affald til at gennemføre testen. Det betyder, at noget af affaldet er behandlet frisk, mens andet har ligget i en periode. Affaldet er tilført vand i løbet af processen, således at den færdige pulp ligger mellem 15 % og 20 % tørstof Forsøg med Smiconanlægget I forbindelse testkørslerne på Smiconanlægget blev der eksperimenteret med justering af vandtilførslen for at optimere på kapaciteten. Affaldet kunne umiddelbart godt processeres på anlægget. Affaldet indeholdt en del længere materialer typisk tekstiler, som bukser, tæpper og lignende. Disse lange materialer sætter sig typisk rundt om aksel og slagler, hvilket resulterer i, at maskinen må standses og materialerne skæres fri. Dette er relativt tidskrævende og går derfor ud over kapaciteten. Generelt må det konstateres, at affaldet fra Vildbjerg godt kan køres igennem et Smiconanlæg, men at der er en udfordring i at håndtere tekstiler og andre lange fraktioner/materialer. Ideelt set burde de lange emner ikke være i affaldet, eller også bør de fjernes, inden affaldet køres ind i Smiconanlægget. Derudover vil pulpen skulle gennem en yderligere sortering/filtrering for at fjerne plast og glas m.m. I forhold til de miljøfremmede stoffer er der behov for en bedre sortering for at undgå problematiske fraktioner Analyseresultater Smiconanlæg Af Tabel 3 fremgår analyseresultater af prøver fra forsøg med behandling af den våde fraktion i Smiconanlæg. Der blev udtaget tre prøver til analyse. Tabel 3. Analyseresultater sammenholdt med grænseværdier fra slambekendtgørelsen. Vildbjerg (Smicon) 1 Vildbjerg (Smicon) 2 Vildbjerg (Smicon) 3 Grænseværdi Tørstof [%] 20,4 18,0 20,1 - Glødetab [mg/kg TS] Total-P [mg/kg TS] Total-N [mg/kg TS] Bly [mg/kg TS] 5,1 6,4 6,6 120 Cadmium [mg/kg TS] 0,18 0,24 0,29 0,8 16

17 Vildbjerg (Smicon) 1 Vildbjerg (Smicon) 2 Vildbjerg (Smicon) 3 Grænseværdi Kobber [mg/kg TS] Zink [mg/kg TS] Nikkel [mg/kg TS] 6,4 9, Chrom [mg/kg TS] Kviksølv [mg/kg TS] <0,1 <0,1 <0,1 0,8 LAS [mg/kg TS] <50 <50 < PAH Sum MFS [mg/kg TS] 0,5 0,40 0,40 3 NPE sum [mg/kg TS] 9,7 2,4 2,9 10 DEHP [mg/kg TS] Bly [mg/kg P] Cadmium [mg/kg P] Nikkel [mg/kg P] Kviksølv [mg/kg P] <1 <1 <1 200 Ved sammenligning med grænseværdien er prøven Smicon 1 meget tæt på grænseværdien for NPE (nonylphenol og nonylphenolethoxylater) (gul), mens Smicon 3 overskrider kravet for nikkel i forhold til fosfor (rød). Smicon 2 er på grænseværdien for nikkel i forhold til fosfor (gul). Ved kvalitetskontrol af organisk affald skal grænseværdien jf. slambekendtgørelsen overholdes for tørstof eller fosfor. Det vil sige, at der ved de tre analyser ikke er overskridelser, hvis der kontrolleres i forhold til tørstof. Det skal desuden bemærkes, at slambekendtgørelsen giver mulighed for fortsat accept - også ved overskridelse af grænseværdien. En fortsat accept kræver, at ud af 5 prøver skal mindst 75 % overholde grænseværdien - ingen må dog overskride med mere end 50 % - og samtidig skal der ved overskridelse mellem 0 % og 50 % foretages en ny analyse inden endelig afklaring. Analyser fra forsøget med Smiconanlægget viser endvidere, at plastindholdet i pulpen ligger mellem 68 cm 2 /kg og 90 cm 2 /kg, hvor kravet i den svenske standard er 20 cm 2 /kg. Indholdet af glas i analyserne ligger mellem 0,42 % og 0,72%. Den generelle grænse for urenheder er i dag på 0,5 % Forsøg hos NC Miljø Generelt var resultaterne hos NC Miljø de samme som ved Smiconanlægget. Affaldet kan godt køres igennem, men længere enheder, som tekstiler og snore m.m., er en udfordring, fordi de sætter sig omkring knivene. 17

18 Forsøget hos NC Miljø viser, at affaldet godt kan køre igennem deres anlæg, men at der stadig skal ske en justering for at overholde kravet til indhold af plast. Det tyder dog på, at næsten alt metal og glas kan fjernes i cyklonen Analyseresultater anlæg hos NC Miljø Af Tabel 4 fremgår analyseresultater af prøve fra forsøg med behandling af den våde fraktion hos NC Miljø i Holsted. Tabel 4. Analyseresultater sammenholdt med slambekendtgørelsens grænseværdier. Vildbjerg Grænseværdi (NC miljø) Tørstof [%] 14,9 - Glødetab [mg/kg TS] Total-P [mg/kg TS] Total-N [mg/kg TS] Bly [mg/kg TS] 2,9 120 Cadmium [mg/kg TS] 0,23 0,8 Kobber [mg/kg TS] Zink [mg/kg TS] Nikkel [mg/kg TS] 3,4 30 Chrom [mg/kg TS] 3,8 100 Kviksølv [mg/kg TS] <0,1 0,8 LAS [mg/kg TS] PAH Sum MFS [mg/kg TS] 3 NPE sum [mg/kg TS] 10 DEHP [mg/kg TS] 50 Bly [mg/kg P] Cadmium [mg/kg P] Nikkel [mg/kg P] Kviksølv [mg/kg P] <1 200 Analyseresultaterne fra forsøg ved NC Miljø viser, at indhold af tungmetaller ligger under grænseværdierne, og at der således ingen problemer er i forhold til indholdet af miljøfremmede stoffer. Målinger af de organiske stoffer LAS, PAH, NPE, DEHP foreligger ikke. Analyse fra forsøget hos NC Miljø viser endvidere et indhold af plast på 30 cm 2 /kg, hvilket er bedre end for Smiconanlægget, men stadig over grænseværdien på 20 cm 2 /kg. Indholdet af glas og metal ligger på hhv. 0,03 % og 0,01 %, hvilket er langt under grænseværdien Samlet vurdering af behandling af den våde fraktion Både Smiconanlægget og anlægget hos NC Miljø kan håndtere affaldet. På grund af indholdet af tekstiler, og fordi affaldet har en lavere massefylde end kildesorteret bioaffald, 18

19 bliver anlæggenes kapacitet pr. time lavere end normalt. Derudover skal der arbejdes med yderligere frasortering af plast. Endelig kan indhold af miljøfremmede stoffer blive et problem, hvis affaldet er dårligt sorteret. Til sammenligning findes data 4 for analyser af miljøfremmede stoffer og fysiske urenheder fra test ved forseparering af kildesorteret organisk dagrenovation. Det organiske affald er indsamlet i et afgrænset forsøgsområde i Tjæreborg, Esbjerg Kommune, omfattende villaer og rækkehuse opdelt i fire delområder. For indsamling i plastposer findes analyseresultater for fem gennemførte test med brug af Ecogianlægget og et testresultat for brug af Ragnsells forbehandlingsanlæg. Af rapporten fremgår, at analyseresultaterne er væsentligt lavere end i de her gennemførte forsøg med den våde fraktion og pænt under grænseværdierne. Dog er en enkelt værdi af analyser for NPE kun ca. en faktor 2 under grænseværdien. Indholdet af fysiske urenheder er langt under den generelle grænse på 0,5 % med analyseresultater fra 0,012 til 0,03 % på tørstofbasis. Efter gennemførelse af test med den våde fraktion er der kommet flere meldinger fra Miljøstyrelsen vedrørende kravene til kildesortering i fremtidens affaldssystem. I forhold til disse er der alene tale om kildesortering, hvis der er en separat beholder eller et separat rum i en flerrumsbeholder til fx bioaffald. Med denne tilgang kan det blive et problem at afsætte en pulp fra blandede/kildeopdelte fraktioner. Der kan dog være mulighed for afsætning til anlæg, som også modtager spildevandsslam eller lignende, mens gyllebaserede anlæg muligvis vil stille skærpede krav. 4 Kildesorteret organisk dagrenovation til biogasanlæg, udarbejdet for Miljøstyrelsen af COWI juni

20 6. Brugerundersøgelser Der er i forbindelse med indsamlingsforsøget gennemført to brugerundersøgelser i form af telefoninterviews. Den første undersøgelse blev gennemført i august 2017 hos 53 husstande i forsøgsområdet. Den anden undersøgelse blev gennemført i december 2017 og omfattede 170 husstande. Undersøgelserne er gennemført af JHN Processor, og hovedresultaterne af disse undersøgelser fremgår nedenfor Resultater af den første brugerundersøgelse Ved den første brugerundersøgelse i august 2017 indgik 53 husstande. Ved denne undersøgelse svarede 95 %, at de var meget tilfredse eller tilfredse med ordningen. 74 % svarede, at det var nemmere at sortere på denne måde end tidligere, mens 11 % svarede ved ikke, og de resterende 15 % svarede nej. Som det fremgår af Figur 2, havde 57 % af de adspurgte husstande ved den første spørgeskemaundersøgelse svært ved at afgøre, om emner hørte til i den tørre eller den våde fraktion. Figur 2. Bestemmelse af, om et affaldsemne er vådt eller tørt. De emner, der primært udgjorde et problem for husstandene, var kød- og andre plastbakker til fødevarer (19 %), glas (11 %) og fødevarekartoner til mælkeprodukter (11 %). Besvarelserne på spørgsmålet om, hvad husstanden syntes om idéen med at sortere i vådt og tørt affald, fremgår af Figur 3. 20

21 Figur 3. Sortering i vådt og tørt affald. Hvad synes du om ideen? 4% 5% 5% 13% 13% 5% 55% Synes, at det er en god idé Synes, at det er nemt Synes, at det er godt, hvis det nytter (miljømæssigt) Er ikke helt med på den Synes, at det er en god ordning og ønsker at den fortsætter Kommentarer til robotterne Andre kommentarer 6.2. Resultater af den anden brugerundersøgelse I den anden brugerundersøgelse gennemført i december 2017 indgik i alt 170 husstande. 41 husstande fra det område, der blev forsynet med en ekstra beholder til papir og pap, og 129 husstande fra det øvrige forsøgsområde. Undersøgelsen har blandt andet fundet frem til følgende: 91 % er tilfredse eller meget tilfredse med ordningen. Der er meget stor opbakning til, at forsøgsordningen kan fortsætte. Ingen borgere er direkte imod, at ordningen fortsætter. 70 % fra Solbrinken og 75 % af de øvrige husstande synes, at idéen med sortering i vådt og tørt affald er god. 61 % mener, at det er nemmere at sortere på denne måde end tidligere, mens 29 % ikke synes, at det er nemmere. Mange nævner, at de ikke synes, at det er svært at sortere. Alle de adspurgte borgerne har plads nok til deres våde affald med denne forsøgsordning. 98 % har også plads nok til deres tørre affald; de 2 %, der ikke har plads nok, har en familie, der er større end fire personer. For 65 % af de øvrige borgere samt 54 % fra Solbrinken ville det passe at få tømt den tørre beholder henholdsvis hver tredje uge og sjette uge i stedet for henholdsvis hver anden uge og fjerde uge. På Solbrinken ville det passe for 83 % at få tømt papirbeholderen hver sjette uge frem for hver fjerde uge. Hvis borgerne ikke har plads til det tørre affald, ville 50 % vælge at køre det på genbrugspladsen. 51 % af de adspurgte øvrige borgere siger, at det er ok med en tredje beholder, mens 78 % af borgerne på Solbrinken siger, at det er ok med en tredje beholder. Det tyder på, at borgerne, der under forsøget havde tre beholdere, er mere positive over for dette i forhold til dem, der kun havde to beholdere. Borgerne blev forelagt tre forskellige beholderløsninger, som de skulle tage stilling til. 65 % af de øvrige borgere kunne godt tænke sig to beholdere a 240 liter. 54 % 21

22 vil gerne have to forskellige beholderstørrelser: én a 240 liter til det våde affald og én a 360 liter til det tørre affald. 40 % af borgerne svarer nej til, om de kunne tænke sig tre beholdere a 240 liter. 73 % af borgerne på Solbrinken ønsker tre beholdere, mens 56 % og 44 % svarer ja til henholdsvis to beholdere a 240 liter og to forskellige beholdere. 82 % af de adspurgte borgere synes ikke, at låg-i-låg-funktionen er vigtig. 30 % af de adspurgte borgere synes, at det ved noget affald kan være svært at afgøre, om det hører til vådt eller tørt. Heraf nævner de mælkekartoner, emballage fra mad, glas- og plastikbeholder samt affald, der bliver tørt igen. 75 % af de adspurgte borgere har en mindre beholder eller pose til det tørre affald inde i huset. Af disse borgere har 74 % en beholder under køkkenvasken. Lidt over halvdelen (53 %) af de adspurgte benytter stadig de opstillede glascontainere, 70 % af borgerne, der benytter glascontainerne, gør det af gammel vane. 85 % af de adspurgte putter ikke mere affald i den røde problemkasse. SMS og er blandt de mest populære informationskilder blandt de adspurgte borgere med henholdsvis 81 % og 73 %. Nogle borgere nævner, at informationskildens anvendelighed kommer an på vigtigheden af informationen. 92 % af de adspurgte borgere føler sig godt nok informeret om ordningen. Af de borgere, der ikke følte sig godt nok informeret, ønskes mere information om sorteringsprincipperne. 52 af de 108 (49 %) adspurgte borgere har kun hørt positive kommentar om ordningen fra deres naboer og andre. 76 af de 170 (45%) adspurgte kommer mindre på genbrugspladsen nu end før forsøget Sammenstilling af resultater fra de to brugerundersøgelser Nedenstående er sammenstillet enkelte resultater fra de to brugerundersøgelser. Figur 4. Opfattelse af vådt og tørt affald første og anden brugerundersøgelse. Som det fremgår af Figur 4, er der fra første til anden brugerundersøgelse sket en ændring i husstandenes opfattelse af, om det er svært at afgøre, om affaldsemner hører hjemme i den våde fraktion eller den tørre fraktion. Ved den første undersøgelse syntes 57 %, at det for noget affald var svært at afgøre, om det hørte hjemme i den tørre eller den våde fraktion. Ved den anden brugerundersøgelse var denne andel faldet til 30 %. Det var fortsat de samme affaldsemner, der gav anledning til tvivl (fødevarekartoner til mælkeprodukter, plastemballager til fødevarer og glas). 22

23 Ved den første brugerundersøgelse var 95 % meget tilfredse eller tilfredse med ordningen. Ved den anden undersøgelse var procentandelen faldet til 91 %. Andelen, der mente, at det var nemmere at sortere i vådt og tørt end den tidligere sortering, faldt fra den første til den anden undersøgelse fra 74 % til 61 %. Ved begge undersøgelser svarede 100 % ja til, at de havde tilstrækkelig kapacitet til den våde fraktion. Vedrørende tilstrækkelig kapacitet til den tørre fraktion svarede 91 % ja hertil ved den første brugerundersøgelse. Denne andel var steget til 98 % ved den anden brugerundersøgelse. Borgermødet i Vildbjerg. 23

24 7. Volumenbehov Volumenbehovet hos de deltagende husstande er registreret dels i forbindelse med brugerundersøgelserne, og dels i forbindelse med registrering af nedstiksdybde i beholderne hos de husstande, der i en del af forsøgsperiode var forsynet med en ekstra beholder til papir. Tømningsfrekvensen var to uger hos husstande med én beholder til den tørre fraktion og én beholder til den våde fraktion. I det mindre forsøgsområde, der i en periode var forsynet med en ekstrabeholder til papir og pap, var tømningsfrekvensen fire uger for både papirbeholderen og beholderen til den tørre fraktion og to uger for beholderen til den våde fraktion Brugerundersøgelse Der blev som tidligere nævnt gennemført to brugerundersøgelser i forsøgsperioden (i form at telefoninterviews); en brugerundersøgelse hos 53 husstande i august 2017 og en brugerundersøgelse hos 170 husstande i december Første brugerundersøgelse (august 2017) I forbindelse med den første brugerundersøgelse, hvor der blev gennemført 53 telefoninterviews, svarede 100 %, at de havde plads nok til det våde affald, og 91 % svarede, at de havde plads nok til det tørre affald. Figur 5. Tilstrækkelig kapacitet til det våde affald. Er der plads nok til det våde affald? 100% 0% 50% 100% Ja Nej Figur 6. Tilstrækkelig kapacitet til det tørre affald. Er der plads nok til det tørre affald? 91% 9% Ja Nej 0% 50% 100% 24

25 De husstande, der svarede nej til, om de havde plads nok i beholderen til den tørre fraktion, blev spurgt, hvad de gjorde ved det overskydende tørre affald. Svarene på dette fremgår af Figur 7. Figur 7. Hvad gør man, hvis der ikke er tilstrækkelig kapacitet til det tørre affald. Hvis nej til plads nok til det tørre affald: Hvad gør I så? 40% 20% 20% 20% Over i den våde del? Genbrugsplads en? Ønsker ikke at svare Andet Anden brugerundersøgelse (december 2017) Den anden brugerundersøgelse blev gennemført hos 170 husstande. Disse 170 husstande fordelte sig på 41 husstande i det område, der i en del af forsøgsperioden fik en ekstra beholder til papir og pap (Solbrinken), og 129 husstande i det øvrige område. Ved denne brugerundersøgelse svarede 100 %, at de havde plads nok til det våde affald, og 98 % svarede, at de havde plads nok til det tørre affald. Figur 8. Tilstrækkelig kapacitet til det våde affald. Figur 9. Tilstrækkelig kapacitet til det tørre affald. 25

26 De 2 %, der svarer, at de ikke har plads nok til det tørre affald, har en husstandsstørrelse der er større end fire personer. De husstande, der svarede nej til, om de havde plads nok i beholderen til den tørre fraktion, blev spurgt, hvad de gjorde ved det overskydende tørre affald. Svarene på det fremgår af Figur 10. Figur 10. Ved manglende kapacitet til det tørre affald. I brugerundersøgelsen blev husstandene også spurgt, om det ville passe dem, at tømningshyppigheden for beholderen til det tørre affald blev ændret fra to til henholdsvis tre uger (for husstande uden ekstra beholder) og fra fire til seks uger hos husstandene med en ekstra beholder til papir og pap (Solbrinken). Fordelingen af svarene fremgår af Figur 11. Figur 11. Tømningshyppighed for den tørre fraktion. Husstandene på Solbrinken blev spurgt om deres holdning til at forlænge tømningsfrekvensen fra fire uger til seks uger for papirbeholderen. Svarene fremgår af Figur 12. Figur 12. Tømningshyppigheden for papirfraktionen. 26

27 7.2. Registrering af nedstiksdybde I november 2017 blev der gennemført en undersøgelse af fyldningsgraden hos 77 husstande på Solbrinken. Alle 77 husstande var udover en beholder til henholdsvis den tørre fraktion og den våde fraktion forsynet med en beholder til papir og pap. Alle husstandene var forsynet med en 240-liters beholder til papir og pap, og langt den overvejende del af husstandene var forsynet med henholdsvis en 240-liters beholder til den tørre fraktion og en 240-liters beholder til den våde fraktion (dog havde to husstande en 400-liters container til den tørre fraktion, og syv husstande havde en 400-liters container til den våde fraktion). Tømningsfrekvensen er for beholderen til papir og pap og beholderen til den tørre fraktion fire uger, og for beholderen til den våde fraktion er tømningsfrekvensen to uger. Disse tømningsfrekvenser er kun gældende i det område, hvor husstandene i en del af forsøgsperioden havde fået beholdermateriellet suppleret med en 240-liters beholder til papir og således havde tre beholdere. I den resterende del af forsøgsområdet var tømningsfrekvensen to uger for både den tørre fraktion og den våde fraktion. Fyldningsgraden af beholderne blev målt ved at måle nedstiksdybden fra toppen af beholderen til top af affald i beholder altså det antal cm, der var tilbage i beholderen til materialer (restvolumen). Den totale dybde på en 240-liters beholder er 100 cm. Dvs. beholderen var tom, hvis nedstiksdybden blev målt til 100 cm, mens beholderen var fuld, hvis nedstiksdybden blev målt til 0 cm. Nedstiksdybden blev målt umiddelbart inden tømning af beholderne. Tabel 5. Nedstiksdybde. Nedstiksdybde Antal beholdere 240-l papirbeholder 240-l beholder tørt affald 240-l beholder vådt affald 0-25 cm cm cm cm I alt Når summen af antal beholdere ikke er 77 i Tabel 5 skyldes det, dels at enkelte husstande var forsynet med 400-liters containere, og dels at nogle beholdere var placeret således på matriklen, at de ikke umiddelbart var tilgængelige for en måling af nedstiksdybden. For papirbeholdernes vedkommende var tre beholdere helt fulde ved registreringen. Seks af beholderne til den tørre fraktion var helt fulde, og tre beholdere til den våde fraktion var ligeledes helt fulde. Men som det fremgår af tabellen, er der et anseeligt restvolumen hos mange af husstandene. 67 % af husstandene havde på tømningsdagen et restvolumen i både beholderen til papir og pap og beholderen til den tørre fraktion svarende til en målt nedstiksdybde på mere end 26 cm. 27

28 Måling af nedstiksdybde Registrering af fejlsorteringer I forbindelse med registrering af nedstiksdybden blev der registreret synlige fejlsorteringer. Der blev registreret fejlsorteringer hos i alt 19 husstande (svarende til 25 % af husstandene). I papirfraktionen blev der registreret tre fejlsorteringer i form af mælkekartoner. Derudover blev der registreret fejlsorteringer uden nærmere specifikation (5 beholdere), papir i den våde fraktion (2 beholdere), papir i den tørre fraktion (1 beholder), meget tørt materiale i den våde fraktion (1 beholder), grene i den tørre fraktion (1 beholder), uemballeret støvsugerpose i den våde fraktion (1 beholder), aske og væske i den tørre fraktion. Derudover blev der registreret emballerede materialer i den tørre fraktion hos otte husstande. 28

29 8. Informationsaktiviteter Der blev udvalgt ca. 500 husstande i Vildbjerg til forsøget. For at få borgerne involveret i forsøget blev der sendt et brev ud til alle, hvor de blev inviteret til borgermøde. Brevet blev sendt både til e-boks og afleveret i postkassen af lokale spejdere. Der blev også sendt SMS og ud til alle dem, der er tilmeldt kommunens mail- og SMS-tjeneste for at minde om borgermødet. Til borgermødet mødte over 300 borgere op der var stor interesse og spørgelyst fra tilhørerne. Der blev oprettet en Facebookside, hvor Genbrug og Affald kunne informere borgerne og, hvor der kunne stilles spørgsmål. Kort efter mødet blev der sat nye labels på beholderne, og der blev afleveret en folder i postkassen, der beskrev ordningen. Ca. 2 måneder før forsøgets afslutning blev der udvalgt 77 husstande, som skulle have en ekstra beholder til pap/papir. De udvalgte husstande fik et brev i e-boks og blev orienteret på SMS/ . Ved forsøgets afslutning blev igen sendt brev ud i e-boks, og brevet blev også afleveret i postkassen af kommunens folk, da de var ude og skifte labels tilbage til de gamle labels i starten af december. Forsøgets resultater bliver præsenteret på Vildbjergforsøgets Facebookside, når politikerne har taget stilling til projektet. 29

30 9. Diskussion Nedenstående diskuteres en række spørgsmål, der er blevet rejst i forbindelse med forsøget med indsamling af henholdsvis en tør og en våd fraktion Genanvendelsesprocenter beregninger Ifølge Miljøstyrelsens beregningsmodel, så måler man genanvendelsesprocenten på det affald, der er indsamlet til genanvendelse og ikke på det, der reelt er genanvendt. Da både den våde og den tørre fraktion er indsamlet til genanvendelse, vil Herning Kommune ifølge Miljøstyrelsen opnå en genanvendelsesprocent på tæt ved 100 %. Der skal kun fratrækkes det, der afleveres direkte til forbrænding på genbrugspladserne. Det er selvfølgelig ikke en god målestok, og derfor arbejder man også i EU med at lave genanvendelsesprocenter baseret på det reelle output. Hvad så, når vi kigger på den reelle genanvendelse i Vildbjergforsøget? Når vi kigger på det tørre affald, så taler vi om, at kun 12 % er sendt til genanvendelse. Det er ikke meget, men det skal selvfølgelig tages i betragtning, at det er et udviklingsanlæg. Potentiale er derfor langt højere, hvorfor denne procentdel kan hæves med tiden. For den våde del er den reelle genanvendelse langt højere. Her vurderes, at 60 % sendes til bioforgasning. Så selv målt på den reelle genanvendelse, vil vi vurdere, at Herning Kommune kan overholde kravet om 50 % genanvendelse ved at indføre Vildbjergforsøget 9.2. Våd fraktion kontra kildesorteret organisk affald Den kildesorterede fraktion passer ind i den eksisterende lovgivning og vil derfor umiddelbart hurtigt kunne implementeres. Der vil også være flere mulige aftagere til kildesorteret, organisk affald, hvilket forbedrer afsætningsmulighederne. Med de rigtige teknologiske løsninger vil et indsamlingssystem med en våd fraktion være mere brugervenlig, og teoretisk set vil et sådant indsamlingssystem kunne sikre en større genanvendelsesprocent, idet alt organisk affald vil blive placeret i den våde fraktion. Ved indsamling af en separat organisk fraktion er der i områder registreret op til næsten 90 % af det organiske affald i restfraktionen til forbrænding Er de miljøfremmede stoffer et problem i våd fraktion Miljøfremmede stoffer vil formentligt være en betydelig udfordring for den våde fraktion, men eksisterende analyseresultater tyder på, at slambekendtgørelsen vil kunne overholdes. En særlig udfordring ved den våde fraktion er risikoelementet ved fejlsortering af fx medicin, som kan føre til uønsket udledning af miljøskadelige stoffer. Det er her vigtig at pointere, at det ikke er nok at overholde slambekendtgørelsen; fraktionen skal også optages på slambekendtgørelsens bilag 1 5 ). Så selvom den våde fraktion kan overholde de 5 Liste over affald med jordbrugsmæssig værdi, som kan anvendes uden forudgående tilladelse efter reglerne i denne bekendtgørelse 30

31 nævnte grænseværdier i slambekendtgørelsen, er dette altså ikke tilstrækkeligt til, at restproduktet kan udbringes på landbrugsjord. Detailhandlen afleverer i dag organisk affald til forbehandling og efterfølgende bioforgasning, som indeholder både plastemballage, dåser, glas, pap og drikkekartoner. Denne affaldsfraktion er ikke specifikt nævnt i slambekendtgørelsens bilag, og det har ikke givet problemer i forhold til afsætning eller udbringning på landbrugsjord. Muligvis opfattes den som kildesorteret, organisk affald og kan derfor tillades Plast i våd fraktion kræver det ekstra sortering Plastindholdet i den våde fraktion forventes at kunne overholde de foreslåede krav til grænseværdier i den udgave af slambekendtgørelsen 6, der p.t. er i høring. Grænseværdien for fysiske urenheder (plast, glas og kompositmaterialer) større end 2 mm er foreslået til 0,5 vægtprocent/tørstof og for indhold af plast 0,15 vægtprocent/tørstof. Disse værdier er dog ikke vedtaget (er i høring), og man kan forestille sig, at enheden ændres, da plastindholdet med de foreslåede grænseværdier vil være meget synligt, når der spredes på landbrugsjorden. Hvis enheden ændres, kunne man forestille sig, at det ville kræve en yderligere oprensning, da en våd fraktion sandsynligvis vil være mere forurenet end en klassisk organisk fraktion. Det kan forventes, at plasten fra den våde fraktion måske ikke er i en tilstrækkelig ren kvalitet til, at den kan afsættes med andet plast, og at det derfor kan blive nødvendigt med en ekstra grundig vask inden eventuel genanvendelse. I værste fald kan plasten ikke afsættes på grund fx lugt. Plasten kan også være deformeret i meget små stykker på grund af behandlingen, hvorfor den ikke vil blive genanvendt men gå med sigteresten til forbrænding. En tommelfingerregel er, at fx plastfolie skal være større end et A4-ark, før fraktionen kan afsættes til genanvendelse Hvad er alternativerne, hvis slammet ikke kan udbringes på landbrugsjord Hvis slammet ikke kan afsættes til landbrugsjord, er afsætningsmulighederne stærkt begrænsede. Der kan søges dispensation for en tidsbegrænset periode ad gangen. Sidste mulighed er afbrænding af slammet, som typisk koster omkring kr. pr. ton, og hvor gødningsværdien tabes. For at opnå den optimale udnyttelse af det organiske affald er det vigtigt at indsamlings-/behandlingsmetoden sikrer, at restproduktet kan udbringes på landbrugsjord Er effektiviteten dårligere eller miljøfordelen ringere ved at aflevere organisk affald til bioforgasning på spildevandsanlæg? Hvis organisk affald afleveres direkte til bioforgasning på spildevandsanlæg, vil dette kunne sidestilles med forgasning i et andet bioforgasningsanlæg, under forudsætning af at anlægget har tilstrækkelig ledig behandlingskapacitet. Hvis det organiske affald ledes via kloaknettet, vil der tabes gaspotentiale i kloaknettet og ved renseprocessen på rensningsanlægget. 6 Bekendtgørelse om anvendelse af affald til jordbrugsformål 31

32 9.7. Tekstiler genbrugsplads eller opstillede kuber Forsøg med sortering af den våde fraktion viste, at tekstiler i denne fraktion udgør et problem. Tekstiler i den tørre fraktion er heller ikke ønskværdig, da den kan lægge sig over andre materialer og forhindre udsorteringen af disse. Det er derfor nødvendigt, at der er etableret effektive indsamlingssystemer for tekstiler både tekstiler, der umiddelbart kan genbruges, og tekstiler, der ikke er egnet til genbrug, men til genanvendelse. En meget udbredt indsamlingsordning for tekstiler i Danmark er opstillede containere fra forskellige humanitære organisationer. Disse containere kan være opstillet decentralt i bymæssige områder (typisk ved butikker/ved butikscentre) og/eller på genbrugspladser. I mange tilfælde anmoder de humanitære organisationer dog kun om hele og genanvendelige tekstiler, dvs. at husstandene typisk vil placere ikke umiddelbart brugbare tekstiler i dagrenovationen Økonomi Behandling af tørt affald Nomi4S Nomi4S har oplyst, at ved en båndhastighed på 1 ton pr. time vil behandlingsprisen være kr. pr. ton. Ved 2,5 ton pr. time vil prisen være 603 kr. pr. ton. Nomi4S oplyser endvidere, at udbyttet for jern og metal ved 2,5 ton pr. time er stort set det samme som ved 1 ton pr. time, mens udbyttet af plast er mindre ved højere båndhastighed. Nomi4S vurderer, at der skal regnes med en pris mellem 600 kr. og kr. pr. ton. Jo mere affald anlægget får, des billigere bliver det, hvorfor prisen forventes at falde på sigt. AFLD AFLD forventer, at prisen for at sortere den blandede tørre fraktion (uden papir og pap) vil være ca kr./ton ± 100 kr./ton. Hertil kommer afsætning af de indsamlede materialer. Her vil der sikkert både være plusser og minusser. Det er ud fra den betragtning, at man skal have alt det ud, der kan genanvendes, og det er vanskeligt, når der er så meget forskelligt i den tørre fraktion. Man kan dog reducere behandlingsprisen væsentligt ved at udvælge nogle få fraktioner, fx plastdunke og tekstiler, hvorefter sorteringsprisen kan reduceres til ca. 400 kr. pr. ton. Hvis man efterfølgende udvider anlægget med robotteknologi og andre teknologier, kan man senere sortere flere fraktioner ud. 32