Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan

Transkript

1 Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan 3. semester Center for sundhed: Akut - og MTO pladser Stationsvej Holstebro

2 1 Klinisk uddannelsesplan Den kliniske studieplan giver dig, som studerende, en præsentation af det kliniske uddannelsessted, dine læringsmuligheder, og bidrager til afstemning af gensidige krav og forventninger til den kliniske uddannelse. Det kliniske uddannelsessted udarbejder en studieplan pr. afsnit/enhed. 2 Organisatoriske forhold Center for akuttilbud og sygeplejeklinik, Holstebro Kommune er organiseret i forvaltningen Social, Sundhed og Arbejdsmarked, med fælles direktør. Center for akuttilbud og sygeplejeklinik ledes af en centerleder, med ansvar for såvel den overordnede ledelse, samt daglig drift og udvikling. Under centerlederen findes en teamleder. Den primære sundhedstjeneste i Holstebro Kommune er organiseret med en sundhedschef med ansvar for hele sundhedsområdet. Se overordnet organisationsplan for Holstebro Kommune: Sygeplejen følger de overordnede værdier i Holstebro Kommunen, der sætter borgeren i centrum gennem glæde, udvikling og udsyn. Se mere på: Ligeledes arbejder vi i Holstebro Kommune ud fra kommunens sundhedspolitik. Se mere på: Flere oplysninger om Midlertidige Ophold på nedenstående link. Akut- og midlertidig pladser Akut - og MTO pladserne er oprettet i De er et led i kommunernes akuttilbud, der blev bestemt i forbindelse med den nye sygehusstruktur i 2007 og da beslutningen om oprettelse af supersygehus også blev truffet. Akuttilbuddet kom for at reducere indlæggelsestiden af de akutte indlæggelser på sygehusene og for at forebygge genindlæggelser og unødige indlæggelser. Vi har 14 midlertidig opholdspladser (MTO) og 10 akutpladser. Akutpladser er et kort ophold hvor man forventer udskrivelse til eget hjem i løbet af nogle dage 1 uge. Borgerne indlægges her, da situationen er uholdbar i eget hjem, og for at undgå unødige indlæggelser på sygehuset. Det kan f.eks. være en ældre borger der har fået en UVI og er blevet konfus heraf. Mobil team visiterer borgere til disse pladser. Der er ansat sygeplejersker og SOSU assistenter (min. 2 års relevant erhvervserfaring), til at varetage pleje og behandling af borgerne. Derudover er der tilknyttet fysioterapeuter, ergoterapeuter, service og køkkenmedarbejdere. Der er samarbejde med andre instanser, som egen læge, sygehuset, visitationen, sygeplejeklinikken, hjemmesygeplejen, kommunale diætister, demenskoordinatorer mv. 2/10

3 3 Sygeplejefaglige forhold Patient-/borger kategorier i afsnittet/enheden MTO pladserne visiteres af visitationen. Det kan dreje sig om genoptræningsophold eller vurderingsophold i forhold til fremtidig hjælp og boligsituation. Efter 14 dage laver man en status. Visitator kan udover ovennævnte også visitere til terminal ophold. Borgerne har ud over almen svækkelse ofte flere sygdomsbilleder f.eks.: - Diabetes Mellitus. - Nyresygdomme. - Akutte og kroniske sår, herunder også tryksår. - Psykiske lidelser. - Sociale problemstillinger. - Misbrugsproblemer. - Demens. - Hjerte- og lungeinsufficiens/kol. - Kredsløbsinsufficiens. - Stomi - kateter - sonde-tracheastomi. - Cancerlidelser. - Apoplexia Cerebri. - Dissemineret Sklerose. - Parkinson syge. - Inkontinens. - Stofskiftelidelser. - Ernæringsproblemer. - Terminale forløb. - Frakturer. - Commotio. En stor del af borgerne har, ud over deres almene svækkelse, flere problemstillinger/sygdomme på en gang og de er ofte svært sygdomsbelastede ved indflytningen. Beskrivelse af opholdet for borger: Der er egenbetaling for opholdet. I dette beløb indgår mad, drikke, tøjvask, sengelinned, håndklæder og rengøring. Borgeren tager eget tøj med, toiletartikler, medicin, personlige ejendele så som billeder mm. Borgeren skal have egne og bevilgede hjælpemidler med til brug under opholdet. Lejlighederne er møbleret. Borgerne har lejet lejligheden for en periode og det er derfor vedkommendes hjem så længe det er nødvendigt. Det er derfor vigtigt at man udviser respekt når man træder ind i borgerens bolig. Midlertidigt Ophold modtager borgere dels direkte fra eget hjem, hvor de typisk har fået en del hjælp fra døgnhjemmeplejen, dels fra sygehuset. Det tilstræbes at borgeren ydes hjælp til selvhjælp i form af omsorg og pleje, samt at skabe en tilværelse, der på alle måder nærmer sig mest muligt den tilværelse, borgeren havde før indflytning på midlertidigt ophold. Typiske kliniske sygeplejefaglige problemstillinger De sygeplejefaglige udfordringer i midlertidigt ophold er mangfoldige og dækker alle grupper af borgere. 3/10

4 Sygeplejersken yder sygepleje hos borgere fra mange forskellige miljøer, kulturer og sociale sammenhænge samt forskellige livsstile, livsvilkår og religioner. Borgere med: nedsat mestringsevne. Livsstilssygdomme. forskellige former for kroniske sygdomme. akutte situationer ved tilkald/nødkald. behov for hjælp til håndtering af medicin. komplekse forløb f.eks. flere diagnoser. Sygeplejersken arbejder ud fra den enkelte borgers behov og problemstillinger. Kompleksiteten hos den enkelte borger er individuel. Sygeplejersken arbejder med følgende områder: Mødet og samarbejdet med borgeren, dennes pårørende og øvrige netværk. Det afhængige hverdagsliv herunder syg i eget hjem. At lære borgeren at kende (anamnese). At etablere en tillidsfuld relation. Undervise og vejlede i sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse. Sygepleje ved: - Akut og kronisk sygdom (somatisk - psykisk). - Nedsat funktionsevne. - Immobilitet. - Smertetilstande. - Ernæringsproblemer. - Søvn- og hvile problemer. - Udskillelsesproblemer. - Indlæggelse og udskrivelse. - Rehabiliteringsforløb. - Demenstilstande. - Terminale forløb. - Respiration og cirkulationsproblemer. - Psyko- sociale forhold. - Tværsektorielt og tværprofessionelt samarbejde. - Medicinadministration. - Problemer med hud og slimhinder. - Sexualitets problemer. Gennemgående for alle områder er etiske overvejelser samt overholdelse af hygiejniske principper. Metoder i klinisk praksis Arbejdsstillinger og forflytningsteknik er væsentlige elementer i forhold til udførelse af sygepleje relateret til lejring og mobilisering. Refleksioner i sygeplejen, her inddrages sygeplejeteori f.eks. reflektere med udgangspunkt i Virginia Henderson, Dorthea Orem, Jocelyn Lawler og/eller Kari Martinsen og deres syn på 4/10

5 sygepleje. Samt teori om mestring f.eks. oplevelse af sammenhæng beskrevet af Aron Antonowsky. Sygeplejeopgaverne dokumenteres i omsorgssystemet med fællessprog 3 som metode, hertil anvendes sygeplejeprocessen i relation til dataindsamling, analyse, mål, planlægning, samt tilrettelægge, koordinere, udføre, formidle og evaluere sygepleje. Patientens livshistorie og døgnrytme. Oplevelsen af sundhed, sygdom, behandling og pleje. Observation og refleksion i forhold til beboernes komplekse, akutte og kroniske sygdomme, herunder screeningsmetoder til vurdering af den fysiologiske tilstand, eks.: Ernæringsscreening, VAS score, Braden Scala, TOBS, Bristol skala, urinstix, blodsukkermåling og ABCDE. CAM score (delir-score), EORTC score (livskvalitet- score anvendes i forbindelse med palliativt arbejde), Barthel score(funktionsscore) Benytte FMK - fælles medicin kort til korrekt medicinhåndtering. Inddrage, vurdere og analysere relevant klinisk udviklings- og forskningsbaseret viden i sygeplejen. VAR Health Care (tidl. Praktiske Procedure i Sygeplejen) Sygeplejeinstrukser for hjemmesygeplejen Vidensdeling og udvikling på mono- og tværfaglige møder. Sundhedsfaglig information og vejledning til borgere og pårørende med inddragelse af didaktiske og kommunikative metoder. Indberetning af utilsigtede hændelser som led i kvalitetssikring. 4 Lærings- og uddannelsesmuligheder Du kan her se afsnittets/enhedens pædagogisk/didaktiske metoder knyttet an til semestrets læringsudbytter Semestrets struktur og opbygning Semesteret består af 1 uges teoretisk undervisning, 8 ugers klinisk undervisning og 11 ugers teoretisk undervisning. Ud af semesterets 30 ECTS afvikles 2 ECTS som tværprofessionelle uddannelseselementer integreret i den kliniske undervisning. Du skal i den kliniske periode deltage i et forudsætningskrav for at kunne gå til prøve. I semesteret er der to interne prøver. En intern, individuel skriftlig prøve i medicinhåndtering og en intern, individuel mundtlig prøve med fokus på klinisk lederskab og klinisk beslutningstagen rettet mod patient-/borgerforløb. Tema 3. semester 5/10

6 Klinisk lederskab af patient- og borgerforløb På dette semester kommer du til at arbejde med patient/borgerforløb på tværs af sundhedsvæsenets professioner, institutioner og sektorer. Fokus er at opnå viden om og færdigheder i klinisk lederskab af pleje og behandling i patient-/borgerforløb, relateret til den enkeltes livssituation med sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge. (Kilde: studieordningen, VIA, 2016) O Lærings- og uddannelsestilbud i det kliniske uddannelsesforløb Nedenfor er beskrevet uddannelsesaktiviteter, der kan hjælpe dig til at øve og opnå 3. semesters læringsudbytter og færdigheder. Indhold Læringsudbytter jf. studieordningen fordelt på kompetencer: Du anvender klinisk beslutningstagen i samspil med patienter/borgere til systematisk at observere, diagnosticere, vurdere, prioritere, lede, koordinere, evaluere, dokumentere og justere sygepleje på individ- og gruppeniveau. I forventningssamtalen drøfter vi dine forudsætninger fra 2. semester og aftaler hvordan du kan øve dig videre i klinisk beslutningstagen på 3. semester. Du tildeles ca. 3 skiftende borgerforløb, så du kan øve dig i overblik og klinisk beslutningstagen. Med tiden påtager du dig sygeplejen ift. udvalgte problemstillinger hos dine borgere og varetager planlægning, koordinering i forhold hertil, f.eks. opretter og justerer dokumentation udfra borgerens sundhedstilstand og tager stilling til hvilken sygepleje du selv kan udføre og vurderer hvilke andre sundhedsprofessionelle, der kan inddrages i plejeog behandlingsforløbet. Du skal øve dig i at fremlægge og formidle borgerens helhedssituation og problemstillinger mundtligt og skriftligt til både plejegruppen og andre relevante samarbejdspartnere. Du viser, at du har viden om klinisk beslutningstagen og argumenterer for hvilke områder, der indgår samt betydningen af denne proces. (POMI modellen) Du viser hvordan du anvender viden fra forskellige fagområder samt relevant forskning i den kliniske beslutningstagen. Du integrerer patient/borger involvering i organisering, vurdering, justering og dokumentation af pleje- og behandlingsforløb på tværs af organisationer og professioner. Du øver dig i at inddrage og afstemme borgerens ønsker og mål i pleje og behandlingsforløbet. Indhenter samtykke fra borgeren og eventuelle pårørende, i forhold til videregivelse af oplysninger. Du medvirker til at tydeliggøre aftaler, således at borger og pårørende oplever medbestemmelse og involvering i pleje og behandlingsforløb. 6/10

7 Du anvender sygeplejefaglige interventioner i stabile, akutte og komplekse pleje- og behandlingsforløb samt i sundhedsfremmende, forebyggende, rehabiliterende og palliative forløb. Du øver dig i at indsamle og anvende data samt planlægge og udføre sygeplejeopgaver hos tildelte borgere, og øver dig i at justere sygeplejen efter borgerens situation og ressourcer. Du øver dig i at tydeliggøre borgerens sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge og medtænke disse i plejeforløbet. Du anvender din viden fra anatomi, fysiologi, sygdomslære som begrundelse for observationer og udført sygepleje. Du vurderer medicinhåndtering inden for en rammeordination og rammedelegering i stabile og komplekse pleje- og behandlingsforløb og formidler viden herom. Du øver medicinhåndteringen hos tildelte borgere, og observerer og dokumenterer virkning og bivirkninger. Du arbejder sammen med sygeplejersken ved behov for lægekontakt og i arbejdet med FMK (fælles medicinkort) Du samarbejder med sygeplejersken hos borgere i palliative forløb om håndtering af tryghedskassen. Du anvender din viden om de præparater, du er medansvarlige for i behandlingen af borgerens sygdomssituation. Du anvender klinisk lederskab af patient- /og borger-, pleje-, og behandlingsforløb i samspil med fagprofessionelle under hensyntagen til kvalitetssikring. Du øver dig i at vurdere hvilke fagprofessionelle der inddrages i borgerens pleje- og behandlingsforløb, herunder samarbejde med visitationen. Du øver dig i at være opsøgende og tage initiativ til at drøfte kvalitet i pleje og behandlingsforløb. Du øver dig i at formidle relevante oplysninger om dine borgere, deres problemstillinger og plejeforløb. Du deltager aktivt i teamsamarbejdet og sikrer koordinering af borgerens pleje- og behandlingsforløb. Du anvender viden om klinisk lederskab og sygeplejerskens ansvar heri. Du anvender professionsrelevant informations-, kommunikations- og velfærdsteknologi i planlægning, udførelse og udvikling af pleje, omsorg og behandling, herunder medtænker patient/borgers egne ressourcer. 7/10

8 Du undersøger hvilke teknologiske hjælpemidler, der er tilgængelige og anvendes på klinikstedet og vælger sammen med din vejleder, hvilke teknologier/kommunikationsredskaber du skal opnå øvelse i f.eks. i omsorgssystemet. Du anvender de velfærdsteknologiske løsninger, der er tilgængelig på klinikstedet, således at borgerens ressourcer og selvstændighed understøttes, f.eks. kugledyne til beroligelse og bedre søvn. Du anvender situationsbestemt kommunikation i samspil med patient og borger i professionsfaglig og tværprofessionel praksis. Du øver dig i forskellige kommunikationsformer f.eks. guidning, information og vejledning hos borgere og pårørende samt mundtlig og skriftlig formidling. Du arbejder med at opbygge konstruktive relationer med dine samarbejdspartnere. Du øver dig i at opbygge og evt. afslutte omsorgsfulde relationer med patienter og pårørende. Du anvender din viden om sygeplejefagets værdier som grundlag for vurderinger i sygeplejen. Du reflekterer over tværprofessionelt og tværsektorielt samarbejde i patient-/borgerforløb. Du arbejder aktivt med at reflektere i praktikportalen f.eks. gennem praksisbeskrivelser og eller beskrivelser af samarbejdssituationer. Du reflektere med teamet med sigte på kvalitetssikring og -udvikling. Du indgår i gruppebaserede refleksioner sammen med din vejleder og andre elever og studerende på klinikstedet. Du gennemfører den obligatorisk studieaktivitet. Du anvender din viden om sundhedsvæsenets opbygning og funktion som baggrund for planlægningen af plejeforløb og for tværprofessionelt og tværsektorielt samarbejde. Du anvender og begrunder metoder og beskrevne standarder for kvalitetssikring og kvalitetsudvikling. Du undersøger og vurderer hvilke kliniske retningslinjer og standarder, der er aktuelle i pleje- og behandlingsopgaver hos tildelte borgere. Du øver dig i at argumentere for dine valg af kliniske metoder fx screeninger. Du deltager i indrapportering og eventuelle drøftelser af UTH (utilsigtede hændelser) Du anvender relevante studie- og arbejdsmetoder til at opsøge, vurdere og fortolke empiri, teori og forskningsmetoder samt deltager i innovations- og udviklingsarbejde. Du anvender aktivt din praktikportal og ajourfører din studieplan og dit pensum. 8/10

9 Du fordyber dig, efter aftale med din kliniske vejleder/dit behov, i forskellige studieopgaver f.eks. gennem anvendelsen af studiestedets kliniske øvelser. Du øver dig i at søge og formidle relevant forskning omkring aktuelle problemstillinger. Du tager ansvar for dine læreprocesser f.eks. ved at søge vejledning og være aktiv i planlægning og evaluering af dine læringsudbytter. Planlægnings- og evalueringssamtaler Den kliniske vejleder inviterer dig til et indledende planlægningsmøde inden for de første to uger med en gensidig forventningsafklaring og drøftelse af den individuelle kliniske studieplan. Du vil også her blive præsenteret for kvalitetsvurderingsskemaet. Mellem dig og den kliniske vejleder vil der være ugentlige planlægnings- og evalueringssamtaler, bl.a. om hensigtsmæssig pædagogisk anvendelse af den individuelle kliniske studieplan og de øvrige pædagogiske redskaber i Praktikportalen Ved afslutning af det kliniske forløb tager den kliniske vejleder initiativ til den afsluttende evalueringssamtale med dig. Du medbringer et print af kvalitetsvurderingsskema til samtalen. Skemaet findes på praktik.via.dk Du kan forvente følgende relateret til vejledning og refleksion: Daglig vejledning og refleksion med den kliniske vejleder eller daglig vejleder før, under og efter handlinger Mulighed for at indgå i faglige drøftelser i praksisfællesskabet Desuden forventes du at deltage i afsnittets/enhedens fælles opgaver og rutiner Samarbejdsrelationer mellem dig, den kliniske vejleder og underviser fra sygeplejerskeuddannelsen I daglige læringssituationer får du vejledning af såvel den kliniske vejleder som andre daglige vejledere Du samarbejder med klinisk vejleder og underviser om semestrets kliniske forudsætningskrav og eventuelle prøve. Den individuelle kliniske studieplan, i praktikportalen, er et vigtigt pædagogisk samarbejdsredskab og du arbejder med den selv, i samarbejde med den kliniske vejleder. Minimums krav vedrørende klinisk pensum Pensum består af opgivet litteratur fra det kliniske uddannelsessted og den studerendes selvvalgte litteratur. Det samlede pensum er 30 til 50 sider pr. ECTS point. Fra 2-4. semester opgiver det kliniske uddannelsessted 2/3 og den studerende 1/3 af den samlede litteratur. 9/10

10 Fra semester opgiver det kliniske uddannelsessted 1/3 og den studerende 2/3 af den samlede litteratur. Forudsætningskrav Mødepligt og studieaktivitet er et af forudsætningskravene som du skal opfylde for kunne deltage i semestrets prøve. Det betyder, at du har mødepligt i den kliniske undervisning, svarende til 30 timer i gennemsnit om ugen. Det er den kliniske vejleder, der registrerer fremmødet. Alt i alt skal du være studieaktiv svarende til minimum 40 timer/uge. Det betyder at du skal: deltage aktivt i alle studierelaterede aktiviteter, der planlægges af det kliniske uddannelsessted. Disse kan placeres på alle tidspunkter af døgnet, hvor der er læringsmuligheder. arbejde i den individuelle studieplan i Praktikportalen gennem hele den kliniske periode. Studieplanen godkendes af den kliniske vejleder. overholde aftaler beskrevet i den individuelle kliniske studieplan deltage aktivt i afsnittets/enhedens sygeplejeopgaver få godkendt semestrets forudsætningskrav af klinisk vejleder og underviser identificere og arbejde med dine egne udviklingsbehov søge og indskrive selvvalgt litteratur i den individuelle studieplan, som godkendes af klinisk vejleder Udarbejdet af uddannelseskonsulent Helle Pank Lund og kliniske vejledere/sep /10