Referat Sundhedsudvalget

Transkript

1 Referat Sundhedsudvalget Ordinært møde Mødetidspunkt: :30 Mødeafholdelse: lokale 0.28 Information: Medlemmer: Fraværende: Christina Lykke Eriksen(F), Formand Brian Kjær(A) Anders Brandt Sørensen(A) Irene Hjortshøj(A) Jytte Høyrup(V) Kasper Sulbæk Lau(DF) Ida Skov(Ø) Ida Skov(Ø) Christina Lykke Eriksen og Anders Brandt Sørensen deltog ikke i behandlingen af punkterne 6-8. Stedfortrædere:

2 Indholdsfortegnelse Sundhedsudvalget :30 1 (Åben) Status på Medfinansiering August (Åben) Sundhedspuljen (Åben) Ny handicappolitik til debat (Åben) Præsentation og dialog om Frederikshavn Kommunes arbejde med mental sundhed (Åben) Sundhedsaftalen forslag til vision og pejlemærker (Åben) Orientering om udviklingen i vederlagsfri fysioterapi (Åben) Fastsættelse af mødeplan for Sundhedsudvalget (Åben) September Orientering til Sundhedsudvalget (Åben) Underskriftsside Sundhedsudvalget :30 Side 2 af 20

3 1 (Åben) Status på Medfinansiering August 2018 Sags ID: EMN Sagsbehandler: Børge Arthur Hansen Ansvarligt center: Økonomi og personale Beslutningskompetence SUU Sagsfremstilling Hermed fremsendes til Udvalgets orientering, oversigt over udviklingen på betalingen af den aktivitetsbestemte medfinansiering og finansiering af de regionale sundhedsudgifter. Vedhæftede bilag viser udviklingen for 8 måneder i forhold til det periodiserede budget. Der ses p.t. et mindreforbrug på 4,8 mio. kr. i forhold til det periodiserede budget Indstilling Social-, Sundheds- og Kulturdirektøren indstiller at orienteringen tages til efterretning. Beslutninger: Taget til efterretning. Fraværende: Ida Skov Bilag 1. Medfinansiering pr. august 2018 (DokID: EMN ) Sundhedsudvalget :30 Side 3 af 20

4 2 (Åben) Sundhedspuljen 2018 Sags ID: EMN Sagsbehandler: Frederik Nielsen Treney Ansvarligt center: Sundhed og Pleje Beslutningskompetence SUU Sagsfremstilling Sundhedsudvalget besluttede på mødet den 11. juni, at Skagen Støttecenter skulle kontaktes med henblik på en uddybende beskrivelse af, hvordan projektet kan videreføres efter en 1-årig periode. Sundhedsudvalget forelægges de uddybende oplysninger, som Administrationen har modtaget fra Skagen Støttecenter. Ansøgningen forelægges denne gang uden indstilling. Administrationen indstillede på sidste møde i Sundhedsudvalget, at Skagen Støttecenter skulle bevilges kr. Supplerende til mødet den 10. september 2018: Skagen Støttecenter deltager på mødet for at redegøre for projektet. Indstilling Social-, sundheds- og kulturdirektøren indstiller, at Sundhedsudvalget drøfter ansøgningen og beslutter, om der skal bevilges midler. Tidligere beslutninger: Udvalg: Sundhedsudvalget Dato: Drøftet. Skagen Støttecenter inviteres til at redegøre for projektet på et møde i Sundhedsudvalget, inden der træffes beslutning. Beslutninger: Ansøgningen imødekommet. Fraværende: Ida Skov Bilag 1. Sundhedspuljen 2018, Ansøgning fra Skagen Støttecenter (DokID: EMN ) Sundhedsudvalget :30 Side 4 af 20

5 3 (Åben) Ny handicappolitik til debat Sags ID: EMN Sagsbehandler: Louise Rohde Ansvarligt center: Handicap og Psykiatri Beslutningskompetence TU/PMU/AMU/SUU/KFU/BUU Sagsfremstilling Socialudvalget har igangsat arbejdet med en ny handicappolitik for Frederikshavn Kommune. Handicappolitikken skal udstikke rammerne for de kommende års arbejde på handicapområdet. Socialudvalget ønsker at sikre en bred politisk forankring af den kommende handicappolitik og modtager derfor gerne bidrag fra øvrige fagudvalg i Frederikshavn Kommune. Ønskerne kan spænde bredt fra overordnede indsatsområder til konkrete indsatser. Proces For at sikre at politikken forankres bredt i kommunen har Socialudvalget opfordret borgerne til at bidrage med hvad de oplever og hvad de ønsker på handicapområdet. Med en kommunikationsplan, som omfatter en oplysningskampagne, cafémøder for borgere, pressemeddelelser og kommunikation på sociale medier samt på er den kommende handicappolitik kommet bredt ud i hele kommunen. Her ud over bliver de frivillige organisationer på området inviteret til at bidrage gennem en direkte henvendelse til hver enkelt organisation. Handicappolitik vedrører alle Handicappolitik vedrører alle områder af kommunen både i den offentlige og i den private sektor. Det er vigtigt at handicap tænkes ind i hverdagen. Det gælder på skoler og i børnehaver, for kultur- og fritidstilbud over beskæftigelse til boliger, transport og detailhandel. Det handler om tilgængelighed i bred forstand, fordi handicapområdet omfatter børn, unge og voksne med fysiske, psykiske, sensoriske og intellektuelle funktionsnedsættelser. Vi har alle forskellige forudsætninger, forskellige behov og forskellige ønsker til hverdagen. Men vi har det til fælles, at vi alle har brug for et trygt liv med sammenhæng og lige muligheder for at deltage i samfundslivet på egne præmisser. Handicappolitikkens indhold Sundhedsudvalget :30 Side 5 af 20

6 Principperne om tilgængelighed, kompensation, sektoransvar og ligebehandling i dansk handicappolitik betyder, at mennesker med handicap er ligestillet med alle andre borgere. Vi skal som kommune tage stilling til, hvordan vi vil omsætte og rammesætte principperne i dansk handicappolitik: Tilgængelighed handler om at tilpasse og tilrettelægge samfundets aktiviteter, så de inkluderer de behov, mennesker med funktionsnedsættelser har. Kompensationsprincippet betyder, at vi som kommune tilbyder ydelser og kompenserende tiltag som afhjælper eller begrænser konsekvenserne af den nedsatte funktion mest muligt. Sektoransvarlighedsprincippet betyder at alle principielt er forpligtiget til at sørge for, at de ydelser og tilbud, de stiller til rådighed for borgere generelt, også er tilgængelige for borgere med funktionsnedsættelser. Ligebehandling betyder ikke at behandle alle ens, men at sikre alle lige muligheder - lige muligheder for at udvikle og bruge sine potentialer og færdigheder. Indstilling Social- og sundheds- og kulturdirektøren indstiller, at udvalget debatterer ønsker og forventninger til en ny handicappolitik og indsender bidrag til politikken til Socialudvalget. Tidligere beslutninger: Udvalg: Teknisk Udvalg Dato: Udvalget tog forslaget til efterretning. Udvalg: Plan- og Miljøudvalget Dato: Udvalget tager politikken til efterretning. Udvalg: Arbejdsmarkedsudvalget Dato: Ønsker og forventninger drøftet. Beslutninger: Drøftet. Fraværende: Ida Skov Sundhedsudvalget :30 Side 6 af 20

7 Bilag Sundhedsudvalget :30 Side 7 af 20

8 4 (Åben) Præsentation og dialog om Frederikshavn Kommunes arbejde med mental sundhed Sags ID: EMN Sagsbehandler: Marianne Skrubbeltrang Ansvarligt center: Sundhed og Pleje Beslutningskompetence SUU Sagsfremstilling Resumé I forbindelse med budgetdrøftelserne på Sundhedsudvalgets møde den 14. maj blev sundhedsprofilundersøgelse 2017 Hvordan har du det? for Frederikshavn Kommune drøftet. Her faldt opmærksomheden på resultaterne for mental sundhed. (Resultaterne kan genopfriskes i vedhæftede bilag) Set i lyset af disse resultater - og Frederikshavn Kommunes sundhedspolitik Sundhed med lyst til livet! - har Sundhedsudvalget ønsket at få en orientering om, hvilke tiltag Frederikshavn Kommune har i forhold til at fremme mental sundhed. I den forbindelse er det vigtigt at få afgrænset, hvad der forstås ved mental sundhed. Hvad er mental sundhed? Sundhedsstyrelsen tager udgangspunkt i WHO s opfattelse af mental sundhed, som lyder: Mental sundhed er en tilstand af trivsel, hvor individet kan udfolde sine evner, kan håndtere dagligdags udfordringer og stress, samt indgå i fællesskaber med andre mennesker. Mental sundhed rummer dermed to dimensioner: 1. Dels en oplevelsesdimension: At opleve at have det godt, at være overvejende glad, i godt humør og tilfreds med livet. 2. Dels en funktionsdimension: At kunne klare dagligdags gøremål, som fx at købe ind, lave mad, gå på arbejde eller i skole, indgå i sociale relationer og at kunne håndtere de forskellige udfordringer, som en almindelig dagligdag kan byde på. Dialogen på mødet Relevante fagcentre vil deltage i punktet og præsentere tiltag og indgå i dialog omkring arbejdet med og tilgangen til mental sundhed. Der er valgt en dialogbasseret form med tilstedeværelse af de relevante fagcentre, fordi denne form i højere grad medtager fortællingen om, medarbejdernes tilgang til arbejdet med at understøtte borgerens oplevede mentale sundhed. Ligeledes styrker den fælles dialog det tværgående blik for samarbejdet om mental sundhed. Sundhedsudvalget :30 Side 8 af 20

9 Indstilling Social- og Sundheds- og Kulturdirektøren indstiller, at Sundhedsudvalget 1. tager præsentationen af nuværende tiltag til efterretning 2. drøfter arbejdet med mental sundhed Beslutninger: Præsentationen taget til efterretning. Arbejdet med mental sundhed drøftet. Fraværende: Ida Skov Bilag 1. Sammenligning mental sundhed - sundhedsprofil (DokID: EMN ) 2. Fakta om mental sundhed i Frederikshavn Kommune fra Sundhedsprofil 2017pdf (DokID: EMN ) 3. Mental sundhed - eksempler fra det kommunale forebyggelsesarbejde (alle) (DokID: EMN ) Sundhedsudvalget :30 Side 9 af 20

10 5 (Åben) Sundhedsaftalen forslag til vision og pejlemærker Sags ID: EMN Sagsbehandler: Marianne Skrubbeltrang Ansvarligt center: Sundhed og Pleje Beslutningskompetence SUU Sagsfremstilling Resumé Hen over sommeren er der i samarbejde med Sundhedskoordinationsudvalgets formandskab blevet formuleret udkast til politisk vision og pejlemærker for Den Politiske Sundhedsaftale Se bilag 1. Visionspapiret skal fremlægges for Sundhedskoordinationsudvalget den 10. oktober Forslag til vision er Nordjyderne er sunde, og oplever et respektfuldt sundhedsvæsen, der er til for dem. Forslag til politiske pejlemærker: 1. Fokus på samarbejde om kerneopgaven og sundhedstilbud tæt på borgeren 2. Borgerne som aktive samarbejdspartnere skaber resultater 3. Lighed i Sundhed bidrager til et sundt Nordjylland 4. Trivsel er grundlaget for gode leveår 5. Et røgfrit Nordjylland vil øge Nordjydernes levetid Jfr. vejledningen om Sundhedskoordinationsudvalg og Sundhedsaftaler skal sundhedsaftalen tage udgangspunkt i de 8 nationale mål for sundhedsvæsenet. I bilag 2 ses en oversigt over, hvordan de nationale mål og udkast til pejlemærker matcher hinanden. Det bemærkes, at sammenhængen vil blive mere tydelig, når pejlemærkerne foldes ud i Den Politiske Sundhedsaftale. Den videre proces er Formandskabet i Den administrative Styregruppe fremlægger ovenstående for Sundhedskoordinationsudvalget den 10. oktober 2018, hvorefter administrationerne går i gang med at skrive høringsversionen på Den Politiske Sundhedsaftale. Indstilling Social- og Sundheds- og Kulturdirektøren indstiller at Sundhedsudvalget: 1. Drøfter det fremlagte visionsnotat 2. Tager orienteringen om processen til efterretning Beslutninger: Sundhedsudvalget :30 Side 10 af 20

11 Drøftet og taget til efterretning. Fraværende: Ida Skov Bilag 1. Udkast til vision og pejlemærker - Den politiske Sundhedsaftale 2019 (DokID: EMN ) 2. Nationale mål og indikatorer sammenstillet med udkast til pejlemærker og mål - Sundhedsaftalen 2019 (DokID: EMN ) Sundhedsudvalget :30 Side 11 af 20

12 6 (Åben) Orientering om udviklingen i vederlagsfri fysioterapi Sags ID: EMN Sagsbehandler: Lotte Damberg Ansvarligt center: Social- og Sundhedsmyndighed Beslutningskompetence SUU Sagsfremstilling Baggrund Det Fælleskommunale Sundhedssekretariat udarbejder hvert år et notat om den økonomiske udvikling i forhold til vederlagsfri fysioterapi og ridefysioterapi. I 2018 indeholder notatet en beskrivelse af ydelses- og udgiftsudviklingen fra 2013 til Sundhedsudvalget orienteres her om udviklingen, der vedrører Frederikshavn Kommune samt Region Nordjylland samlet. Den fulde rapport er vedhæftet som bilag. Vederlagsfri fysioterapi Kommunen har myndighedsansvaret for vederlagsfri fysioterapi, men det er de praktiserende læger, der har henvisningsretten. Kommunen har ikke indflydelse på henvisningerne. I Frederikshavn Kommune tilbydes vederlagsfri fysioterapi udelukkende hos privat praktiserende fysioterapeuter. Kommunen har også mulighed for - men ikke pligt til - at oprette tilbud om vederlagsfri fysioterapi i kommunens egne institutioner. Borgere, der henvises til vederlagsfri fysioterapi, har frit valg mellem de praktiserende fysioterapeuter og eventuelle kommunale tilbud. Borgerne kan også vælge tilbud om vederlagsfri fysioterapi i andre kommuners institutioner, hvis den anden kommune ikke afviser muligheden af kapacitetsmæssige årsager. Ordningen om vederlagsfri fysioterapi var som udgangspunkt målrettet personer med en varig lidelse og svært fysisk handicap. I 2008 blev ordningen udvidet, så den også omfatter personer med progressive sygdomme, men som endnu ikke har udviklet et svært fysisk handicap. Ordningen gælder både for børn og voksne. Udvikling fra for vederlagsfri fysioterapi i Frederikshavn Kommune I Frederikshavn Kommune har udviklingen inden for vederlagsfri fysioterapi været varierende i periode I perioden var der en relativ kraftig vækst i både udgift pr. patient og antallet af borgere, der modtog vederlagsfri fysioterapi, hvilket også betød en vækst i den samlede udgift. I 2016 aftog denne vækst, idet den gennemsnitlige pris pr. patient faldt. Antallet af borgere i ordningen steg fortsat i 2016, men dog mindre end de foregående år. I 2017 er antallet af patienter faldet. De privatpraktiserende fysioterapeuter i Frederikshavn har i 2017 behandlet færre patienter end året før, men til gengæld har Sundhedsudvalget :30 Side 12 af 20

13 disse patienter gennemsnitligt modtaget flere behandlinger. I 2017 er udgiften pr. patient steget mere i Frederikshavn kommune end i regionen som helhed. Ses der på hele perioden fra 2013 til 2017 er den samlede udgift også steget mere i Frederikshavn Kommune end i regionen som helhed. Dette dækker dog, som nævnt i ovenstående, over en meget uens udvikling med en meget kraftig stigning i perioden I 2017 lå den gennemsnitlige udgift pr. patient således på kr. i Frederikshavn Kommune, hvilket er højere end regionsgennemsnittet på kr. Udvikling fra for vederlagsfri fysioterapi i Region Nordjylland Ses der samlet på Region Nordjylland så steg både den gennemsnitlige udgift pr. patient samt antallet af borgere, der modtog vederlagsfri fysioterapi i Region Nordjylland som helhed har dog sammenlignet med de øvrige regioner haft den næstlaveste udgiftsstigning, hvilket betyder, at udgiftsniveauet for Region Nordjylland ( kr.) nu nærmer sig landsgennemsnittet ( kr.). Antallet af borgere i Region Nordjylland, der modtog vederlagsfri fysioterapi, steg med 14,18% i perioden , hvilket er mere end landsgennemsnittet på 13,65 %. Figur 1: Udvikling i faktiske tal vedr. vederlagsfri fysioterapi (løbende priser) Frederikshavn Kommune Total Bruttohonorar Antal patienter Gennemsnitligt honorar pr. patient , , , , ,66 Figur 2: Procentvise årlige ændringer vedr. vederlagsfri fysioterapi (løbende priser) Frederikshavn Kommune Årlig udvikling i procent Sundhedsudvalget :30 Side 13 af 20

14 Bruttohonorar 7,52% 8,54% 0,77% 3,16% 21,31% Antal patienter 4,45% 3,23% 2,28% -1,81% 8,28% Gennemsnitligt honorar pr. patient 2,95% 5,14% -1,47% 5,06% 12,04% Udvikling fra for ridefysioterapi Når det drejer sig om ridefysioterapi er der store forskelle mellem de nordjyske kommuner, hvilket blandt andet kan skyldes, at den geografiske fordeling af godkendte rideskoler er skæv. Frederikshavn Kommune er en af de kommuner, hvor der ikke er en godkendt rideskole. Det kan være en del af forklaringen på, at der ikke er så stort et antal borgere, der modtager ridefysioterapi, da borgerne grundet transporten vælger almindelig vederlagsfri fysioterapi fremfor ridefysioterapi. Udviklingen i udgifterne til ridefysioterapi har i de seneste år været ujævn. Således faldt udgifterne med 6,6 % i 2015, men steg med 11,8% fra 2015 til Faldet i udgifter i 2015 kan blandt andet forklares med, at flytning af en ridefysioterapeut betød nedlukning af tilbuddet i anden halvdel af 2015, hvorfor aktiviteten faldt og derefter steg igen, da tilbuddet genåbnede i foråret I 2017 ses igen et fald i den samlede udgift på 5,66 %, som hænger sammen med et fald i antallet af patienter i ordningen på 5 %. Når der ses på udviklingen i Frederikshavn Kommune er det væsentligt at bemærke, at det er relativt få personer, der modtager ridefysioterapi. Små ændringer i de faktiske tal vil derfor betyde store procentvise ændringer. Figur 3 og 4 nedenfor viser henholdsvis de faktiske tal og de procentvise ændringer i perioden for Frederikshavn Kommune. Figur 3: Udvikling i faktiske tal for ridefysioterapi i Frederikshavn Kommune (løbende priser) Total Bruttohonorar kr kr kr kr kr. Sundhedsudvalget :30 Side 14 af 20

15 Antal patienter Gennemsnitligt honorar pr. patient kr kr kr kr kr. Figur 4: Procentvise årlige ændringer for ridefysioterapi i Frederikshavn Kommune (løbende priser) Årlig udvikling i procent Bruttohonorar 8,78% -17,92% 28,45% -5,66% 8,19% Antal patienter 4,88% -9,30% 2,56% -5,00% -7,32% Gennemsnitligt honorar pr. patient 3,72% -9,51% 25,24% -0,69% 16,73% Rapporten fra det Fælleskommunale Sundhedssekretariat, den del der omhandler Frederikshavn Kommune, har været sendt til orientering til de praktiserende fysioterapeuter. Sagen sendes til orientering i Handicaprådet og Ældrerådet. Indstilling Social-, sundheds- og kulturdirektøren indstiller, at Sundhedsudvalget tager orienteringen til efterretning. Beslutninger: Taget til efterretning. Sendes til KLU for videre drøftelse. Fraværende: Ida Skov, Christina Lykke Eriksen og Anders Brandt Sørensen Bilag Sundhedsudvalget :30 Side 15 af 20

16 1. Notat om udvikling vederlagsfri fysioterapi (Endelig) (DokID: EMN ) Sundhedsudvalget :30 Side 16 af 20

17 7 (Åben) Fastsættelse af mødeplan for Sundhedsudvalget 2019 Sags ID: EMN Sagsbehandler: Bente Kiel Pedersen Ansvarligt center: Ledelsessekretariatet Beslutningskompetence SUU Sagsfremstilling Frederikshavn Byråd fastlagde på sit møde den 29. august 2018 plan for afvikling af byrådets møder i Af planen fremgår, at der skal være et møde pr. måned, dog er juli måned mødefri. For at sikre et naturligt flow af sagerne fra de stående udvalg med flere til Økonomiudvalget og Frederikshavn Byråd foreslås møderne i Sundhedsudvalget som hovedprincip afviklet i begyndelsen af hver måned, Mandage kl. 15:30: 14. januar 11. februar 11. marts 08. april 13. maj 17. juni 19. august 09. september 07. oktober 11. november 09. december. Mødested: Frederikshavn Rådhus. Indstilling Social-, sundheds- og kulturdirektøren indstiller, at Sundhedsudvalget godkender mødeplan for Beslutninger: Mødeplan for 2019 godkendt. Fraværende: Ida Skov, Christina Lykke Eriksen og Anders Brandt Sørensen Sundhedsudvalget :30 Side 17 af 20

18 Bilag Sundhedsudvalget :30 Side 18 af 20

19 8 (Åben) September Orientering til Sundhedsudvalget Sags ID: EMN Sagsbehandler: Bente Kiel Pedersen Ansvarligt center: Ledelsessekretariatet Beslutningskompetence SUU Sagsfremstilling Diverse information/orientering fra Sundhedsudvalgets område: Indstilling Social-, sundheds- og kulturdirektøren indstiller, at udvalget tager orienteringen til efterretning. Beslutninger: Taget til efterretning. Fraværende: Ida Skov, Christina Lykke Eriksen og Anders Brandt Pedersen Bilag Sundhedsudvalget :30 Side 19 af 20

20 9 (Åben) Underskriftsside Sags ID: EMN Sagsbehandler: Bente Kiel Pedersen Ansvarligt center: Ledelsessekretariatet Beslutningskompetence SUU Sagsfremstilling Udvalget skal godkende beslutningsprotokollen. For at godkende beslutningsprotokollen, skal hvert medlem underskrive ved at trykke på Godkend. Indstilling Social-, sundheds- og kulturdirektøren indstiller, at Sundhedsudvalget godkender beslutningsprotokollen. Beslutninger: Beslutningsprotokol godkendt. Bilag Sundhedsudvalget :30 Side 20 af 20

21 Bilagsforside Dokument Navn: Medfinansiering pr. august 2018.pdf Dokument Titel: Medfinansiering pr. august 2018 Dokument ID: Placering: Emnesager/P - SUU Status medfinansiering aug 2018/Dokumenter Dagsordens titel Status på Medfinansiering August 2018 Dagsordenspunkt nr 1 Appendix nr 1 Relaterede Dokumenter: 1

22

23 Bilagsforside Dokument Navn: Dokument Titel: Sundhedspuljen 2018, Ansøgning fra Skagen Støttecenter.pdf Sundhedspuljen 2018, Ansøgning fra Skagen Støttecenter Dokument ID: Placering: Emnesager/CSP Ansøgninger om tilskud til Sundhedspuljen 2018/Dokumenter Dagsordens titel Sundhedspuljen 2018 Dagsordenspunkt nr 2 Appendix nr 1 Relaterede Dokumenter: 1

24

25

26

27

28 Som det fremgår af vores projektansøgning, så er der tale om et pilotprojekt omkring ridning. Vi ved endnu ikke præcist, hvorledes at projektet ville kunne videreføres efter pilotprojektets afrunding men vi opererer med flere mulige tangenter: - Selvom jeres sponsorpenge udelukkende er tiltænkt opstart så vil budgetposter som rideudstyr, hjelme, veste o.l. alligevel kunne bruges når pilotprojektet er overstået og dermed medføre en mindreudgift efter endt forløb. - Når pilotprojektet er oppe og køre, har vi mulighed for at invitere mulige fremtidige samarbejdspartner til at overvære ridningen her tænkes der konkret på Frederikshavns Kommunes forening for idræt for sindslidende Mob Din krop ; hvor forskellige grader af hjælp til financiering vil blive forespurgt. - Vi håber desuden at pilotprojektet vil skabe interesse hos borgerne i en sådan grad at en egenbetaling i en eller anden grad vil være en væsentlig mindre hindring, end hvad tilfældet er når tilbuddet kun eksisterer på idebasis.

29 Bilagsforside Dokument Navn: Sammenligning mental sundhed - sundhedsprofil pdf Dokument Titel: Sammenligning mental sundhed - sundhedsprofil Dokument ID: Placering: Dagsordens titel Emnesager/Forebyggelse af mental sundhed i Frederikshavn Kommune/Dokumenter Præsentation og dialog om Frederikshavn Kommunes arbejde med mental sundhed Dagsordenspunkt nr 4 Appendix nr 1 Relaterede Dokumenter: 3

30

31

32

33 Relateret document 2/3 Dokument Navn: Dokument Titel: Fakta om mental sundhed i Frederikshavn Kommune fra Sundhedsprofil 2017pdf.pdf Fakta om mental sundhed i Frederikshavn Kommune fra Sundhedsprofil 2017pdf Dokument ID:

34 Fakta om mental sundhed i Frederikshavn Kommune fra Sundhedsprofil 2017

35 Det mentale helbred generelt (Sundhedsprofil 2017) Side 2

36 Ensomhed i Frederikshavn Kommune (Sundhedsprofil 2017) Side 3

37 Søvn i Frederikshavn Kommune (Sundhedsprofil 2017) Søvnvaner i Frederikshavn adskiller sig ikke fra regionen generelt. Får som regel søvn til at føle sig udhvilet dog et problem for årige. (Anbefaling 6 9 timer) Flere kvinder end mænd har dårlig søvnkvalitet. Side 4

38 Stress i Frederikshavn Kommune (Sundhedsprofil 2017) Side 5

39 Deltagelse i foreningsliv og aktiviteter i Frederikshavn Kommune (Sundhedsprofil 2017) Aktiviteter, der er spurgt til: Sport og idræt, kulturområdet og politik til socialt arbejde, bestyrelser og ungdomsarbejde. Mere end hver fjerde borger er mindst en gang om måneden engageret. 9,6 % udfører frivilligt socialt arbejde Færre er engageret i uddannelse og undervisning. Side 6

40 Relateret document 3/3 Dokument Navn: Dokument Titel: Mental sundhed - eksempler fra det kommunale forebyggelsesarbejde (alle).pdf Mental sundhed - eksempler fra det kommunale forebyggelsesarbejde (alle) Dokument ID:

41 Arbejdet med MENTAL SUNDHED i Frederikshavn Kommune

42 Tværgående samarbejde Arbejdet med MENTAL SUNDHED går på tværs af centrene Center for Familie Center for Børn og Skole Center for Kultur og Fritid Center for Ungdomsskole Klubber SSP Center for Arbejds - marked Center for Sundhed og Pleje Side 2

43 Center for Familie Arbejdet med MENTAL SUNDHED går på tværs af centrene Center for Familie Center for Børn og Skole Center for Kultur og Fritid Center for Ungdomsskole Klubber og SSP Center for Arbejds - marked Center for Sundhed og Pleje Side 3

44 Forældreuddannelse Forældreuddannelse er et generelt tilbud, som fra 2019 gives til alle førstegangsforældre. Sundhedsplejen og Familiehuset står for tilbuddet. Mental sundhed hos barn og forældre er centralt tema her. Side 4

45 Børnegrupperne Sorggrupperne og Ballongrupperne arbejder bl.a. med at fremme den mentale sundhed hos børn der er ramt af sorg og børn der vokser op i hjem med misbrug. Side 5

46 Sundhedsplejens generelle tilbud Spædsmåbørns-sundhedsplejen og skolesundhedsplejen har fokus på både barnets og forældrenes fysiske og mentale sundhed. Spædsmåbørns-sundhedsplejen yder generel råd og vejledning og tager ekstra behovsbesøg når behovet er der. Skolesundhedstjenesten yder råd og vejledning, afholder trivselssamtaler, laver sundhedscirkus mv. Side 6

47 Ungeområdet En sundhedsplejerske er ansat i en særlig funktion som sundhedsplejerske på ungeområdet via et partnerskab med ungdomsuddannelserne. Hendes funktion støtter de unge i alle aspekter af ungelivet; sexuel sundhed (modelkommune), kost, motion, søvn, misbrug, relationer, sociale medier, trivsel, ensomhed mv. Hun tilbyder samtaler med de unge og underviser på ungdomsuddannelserne og i Ungeenheden efter behov. Hun kan desuden samle grupper ad hoc. Målgruppen er unge op til 30 år. Mental sundhed fylder meget i sundhedsplejersken arbejde. Side 7

48 Center for Børn og Skole Arbejdet med MENTAL SUNDHED går på tværs af centrene Center for Familie Center for Børn og Skole Center for Kultur og Fritid Center for Ungdomsskole Klubber og SSP Center for Arbejds - marked Center for Sundhed og Pleje Side 8

49 Center for Børn og Skole Tiltag Center for Børn og Skole: - Familiestuer og mobile familieklasser - Familien i Centrum - Trivselsmæssige tiltag hos den enkelte institution, børnegruppe, skole eller klasse Tiltag dagtilbud: - Udarbejdelse af hjerne og hjertet (kortlægning af barnets trivsel og kompetencer) samt samtale omkring barnet med forældrene ud fra denne - Støtte ressource Side 9

50 Samarbejde Tiltag Skole: - Diverse samtalegrupper eks. sorggrupper, dysleksigrupper osv. - Akt- og trivselsvejleder (trivselsteam) der tager samtaler / har forløb med børn, familier og grupper efter behov - Anti mobbe politik (ofte kaldet trivselspolitik) på alle skoler - Forskellige tiltag som legepatruljer mv. Herudover er der alle vores specialisede tilbud på dagtilbud- og skoleområdet. Side 10

51 Center for Kultur og Fritid Center for Ungdomsskole, klubber og SSP Arbejdet med MENTAL SUNDHED går på tværs af centrene Center for Familie Center for Børn og Skole Center for Kultur og Fritid Center for Ungdomsskole Klubber og SSP Center for Arbejds - marked Center for Sundhed og Pleje Side 11

52 Foreningsdelen Fællesskab for alle Mental Sundhed Puljen er henvendt til børn, der er udsatte eller har sociale udfordringer eks. ensomhed, isolation, mobning Tværgående samarbejde mellem KFU og BUU En forebyggende indsats at bygge bro til foreningslivet og give børn og unge livsduelighed. Frederikshavn kommune betaler halvdelen af kontingentet og foreningen den anden halvdel. Alle slags foreninger er i spil og aldersgruppe er fra 7 år til 17 år Et sundt fritidsliv vil forebygge alt fra kriminalitet og misbrug til usunde madvaner og ensomhed. Side 12

53 Ungedelen Mental Sundhed Stillepiger - pigeklubber for stille piger. Netværksdannelse for piger i udsatte positioner Ensomme, stille, usikre, indelukkede, kriseramte. Pigerne mødes på tværs af skoledistrikter og får mulighed for, at indgå i nye relationer og netværk. Efter kl. 14 aktiviteter for unge mellem 12 og 15 år Har brug for en struktureret eftermiddag, hvor forskellige aktiviteter er det fælles tredje. At skabe robuste børn og unge Har lyst til mere indhold i fritiden - At tro på det, man er god til, og tro på eget værd uden man er god til alt. Side 13

54 Social profil Mental Sundhed Fremtidens Fritidsprofil en profil med et særligt fokus på børn og unge i udsatte positioner og dermed den forebyggende indsats. 5 pejlemærker: Robusthed robuste børn og unge kan klare livets udfordringer også når livet indimellem er svært. Livsduelighed børn og unge der formår at vælge blandt samfundets mange tilbud Forebyggelse et sundt fritidsliv vil forebygge alt fra kriminalitet og misbrug til usunde madvaner og ensomhed. Bygge broer alle unge ønsker sig det gode fritidsliv med venner, kærester, aktiviteter og bærende relationer. Matche børn og unge livet som konstant er under forandring. Side 14

55 Center for Arbejdsmarked Arbejdet med MENTAL SUNDHED går på tværs af centrene Center for Familie Center for Børn og Skole Center for Kultur og Fritid Center for Ungdomsskole Klubber og SSP Center for Arbejds - marked Center for Sundhed og Pleje Side 15

56 Rammerne De sundhedsfremmende tiltag har til formål, at få borger i arbejde eller tættere på arbejdsmarkedet. Ikke behandling Bevidstgørelse om udfordringer og udvikling af redskaber til at få tilknytning til arbejdsmarkedet Ej frivilligt tilbud. Skal - tilbud Tilbudsgivning - såfremt der er forventning om progression/effekt i form af praktik, løntilskud, ordinære timer Side 16

57 Indsatser henvendt til borgere: Med stress, angst, depression eller andre psykiske lidelser. Hvor det fysiske helbred er en barriere for arbejdsmarkedet. Som har et misbrug. Størstedelen af borgerne er enten aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere med ledighed over 6 måneder eller sygedagpengemodtagere. Side 17

58 Coachforløb Indholdet er meget fleksibelt afhængigt af den enkelte borger og dennes problemstilling. Coachene støtter borgerne i at agere i forhold til at opnå egne mål -herunder indsigt i egen kompetencer og udviklingsmuligheder relateret til arbejdsmarkedet. Der arbejdes ligeledes med at give borgerne redskaber til at styrke og fastholde hverdags-mestringen i forhold til at være på arbejdsmarkedet eller komme tilbage til arbejdsmarkedet. Side 18

59 Coachforløb (fortsat) Psykologerne: Varetager primært de tungere problematikker, hvor de enten selvstændigt har en proces med en borger, eller hvor de fungerer som støttende i processen for de borgere, som er i forløb ved en coach. Deltager ved screeninger og er dagligt en sparringspartner for sagsbehandlerne. Det kan være i de sager, hvor sagsbehandleren er kørt fast, og der er brug for at pege på en retning eller en anbefaling af indsats. Dette kan bestå af en brobygning til det sundhedsfaglige område. Der er ligeledes mulighed for at bestille en psykologisk vurdering. Side 19

60 Coachforløb (fortsat) Afspændingspædagogen coacher med fokus på kropsbevidsthed, mestringsstrategier, stabilitet og udholdenhed i forhold til at opnå fastholdelse på arbejdsmarkedet. Hensigten er, at borgeren opnår en øget selvindsigt i de fysiske og psykiske symptomer og lærer at håndtere disse samt eventuelt lærer at anvende mere hensigtsmæssige strategier. Der anvendes guidede afspændings- og visualiseringsøvelser. Side 20

61 Coachforløb (fortsat) Mindfulness handler om at træne sit sind psykisk styrketræning. Gennem træning at give borgeren redskaber til at styre sine tanker og følelser i forhold til de situationer, problemer og udfordringer borgeren står i. Åbn anonym rådgivning er et gratis psykolog tilbud til unge mellem år, hvor de kan komme og få hjælp. Det er er forsøg, som Byrådet har bevilget penge til i budgetforliget for budget Side 21

62 Center for Sundhed og Pleje Arbejdet med MENTAL SUNDHED går på tværs af centrene Center for Familie Center for Børn og Skole Center for Kultur og Fritid Center for Ungdomsskole Klubber og SSP Center for Arbejds - marked Center for Sundhed og Pleje Side 22

63 Center for Sundhed og Pleje Præsentation af frise Side 23

64 Hvad tror du der sker i Center for Sundhed og pleje? Side 24

65 Sundhedscentrene Side 25

66 Team hverdagsrehabilitering Side 26

67 Hjemmeplejen Side 27

68 www. Aktivt ældreliv Side 28

69 Aktivitetscentrene Side 29

70 Plejecentrene Side 30

71 Side 31

72 Bilagsforside Dokument Navn: Dokument Titel: Udkast til vision og pejlemærker - Den politiske Sundhedsaftale 2019.pdf Udkast til vision og pejlemærker - Den politiske Sundhedsaftale 2019 Dokument ID: Placering: Dagsordens titel Emnesager/Sundhedsaftalen /Dokumenter Sundhedsaftalen forslag til vision og pejlemærker Dagsordenspunkt nr 5 Appendix nr 1 Relaterede Dokumenter: 2

73

74 Relateret document 2/2 Dokument Navn: Dokument Titel: Nationale mål og indikatorer sammenstillet med udkast til pejlemærker og mål - Sundhedsaftalen 2019.pdf Nationale mål og indikatorer sammenstillet med udkast til pejlemærker og mål - Sundhedsaftalen 2019 Dokument ID:

75

76 Bilagsforside Dokument Navn: Notat om udvikling vederlagsfri fysioterapi (Endelig).pdf Dokument Titel: Notat om udvikling vederlagsfri fysioterapi (Endelig) Dokument ID: Placering: Emnesager/Udvikling i vederlagsfri fysioterapi /Dokumenter Dagsordens titel Orientering om udviklingen i vederlagsfri fysioterapi Dagsordenspunkt nr 6 Appendix nr 1 Relaterede Dokumenter: 1

77

78 VEDERLAGSFRI FYSIOTERAPI REGION NORDJYLLAND Ydelses- og udgiftsudvikling JUNI 2018

79 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Indledning Vederlagsfri fysioterapi (speciale 62) regionalt og nationalt Vederlagsfri fysioterapi i Nordjylland Vederlagsfri fysioterapi på landsplan Vederlagsfri fysioterapi (speciale 62) i de nordjyske kommuner Brønderslev Kommune Frederikshavn Kommune Hjørring Kommune Jammerbugt Kommune Læsø Kommune Mariagerfjord Kommune Morsø Kommune Rebild Kommune Thisted Kommune Vesthimmerlands Kommune Aalborg Kommune Ridefysioterapi (speciale 65) i Nordjylland Ridefysioterapi (speciale 65) i de enkelte nordjyske kommuner Ridefysioterapi Brønderslev Kommune Ridefysioterapi Frederikshavn Kommune Ridefysioterapi Hjørring Kommune Ridefysioterapi Jammerbugt Kommune Ridefysioterapi Mariagerfjord Kommune Ridefysioterapi Morsø Kommune Ridefysioterapi Rebild Kommune Ridefysioterapi - Thisted Kommune Ridefysioterapi Vesthimmerlands Kommune Ridefysioterapi Aalborg Kommune

80 1. Indledning Det fælleskommunale Sundhedssekretariat udarbejder årligt et notat over aktivitets- og udgiftsudviklingen vedrørende den vederlagsfrie fysioterapi i de nordjyske kommuner. Der følges i nærværende notat op på resultaterne fra de sidste års redegørelser. Denne gang er der tale om en rapport, som behandler udviklingen fra 2013 til 2017 med særlig fokus på udviklingen i Udviklingen er beskrevet for henholdsvis vederlagsfri fysioterapi (speciale 62) og ridefysioterapi (speciale 65), og der redegøres for udviklingen i antallet af modtagere (patienter) samt udviklingen i udgifterne til den vederlagsfrie fysioterapi. Notatet suppleres af særskilt datamateriale, som er fremsendt direkte til den enkelte kommune og giver mulighed for yderligere analyser lokalt. Der skal gøres opmærksom på, at eventuelle udgifter til særskilte kommunale tilbud om vederlagsfri fysioterapi ikke er en del af analysen. Lokale udgifter hertil skal således lægges oveni for at få et fuldt billede af den enkelte kommunes udvikling på området og kommunes samlede udgifter til ordningen. Af samme grund bør man være varsom med for direkte sammenligninger mellem regionens kommuner, da der er stor forskel på størrelsen af de kommunale tilbud om vederlagsfri fysioterapi fra kommune til kommune. Herudover er udviklingen ift. den almene fysioterapi (speciale 51) ikke medtaget i analyserne, da almen fysioterapi er regionalt myndighedsområde og udgiften hertil afholdes af Region Nordjylland. Notatet er udviklet med henblik på at tydeliggøre tendenser på området og bidrage til økonomistyringen lokalt, men kan også anvendes som afsæt for en dialog med henholdsvis den henvisende part (den praktiserende læge) og den udførende part (den praktiserende fysioterapeut). Denne dialog finder f.eks. sted på årlige dialogmøder mellem kommune og fysioterapeuter. Rapporten er opdelt i tre afsnit. I afsnit 2 gennemgås udviklingen i forhold til vederlagsfri fysioterapi (speciale 62), hvor udviklingen i Nordjylland sammenholdes med udviklingen i de øvrige regioner. Denne sammenligning viser, at Region Nordjylland i perioden har haft en af de laveste procentvise stigninger i bruttohonoraret til vederlagsfri fysioterapi af de fem regioner. Stigningen i Region Nordjylland i perioden var på 16, 68 %. Den relativt set lave stigning i bruttohonoraret skal ses i lyset af, at der samtidig er kommet en del nye borgere i ordningen, og der ses således en tendens til et lille fald i den gennemsnitlige udgift pr. patient til vederlagsfri fysioterapi. På grund af den relativt set lave stigningstakt i udgiften pr. patient har Region Nordjylland dermed siden 2013 overladt positionen som regionen med det højeste gennemsnitlige bruttohonorar pr. patient til Region Midtjylland, efter at Region Nordjylland i flere år havde indtaget den position. I afsnit 3 vises udviklingen i vederlagsfri fysioterapi på kommuneniveau for hver af de nordjyske kommuner. Dette afsnit viser, at ovennævnte regionale udvikling dækker over meget stor variation mellem de enkelte kommuner. Ses der specifikt på udviklingen i bruttohonoraret fra 2016 til 2017 er der stor variation. Læsø har oplevet en stigning i bruttohonoraret på 112 %, mens man f.eks. i Aalborg, Mariagerfjord og Jammerbugt kommuner har haft meget beskedne stigninger i bruttohonoraret på under 1,5 % (opgjort i løbende priser). Det generelle indtryk er en stabilisering af udgiftsudviklingen på området. Der ses en stadig tilgang til ordningen og dermed en øget udgift, men samtidig anes en tendens til en lavere gennemsnitlig pris pr. patient. 2

81 I afsnit 4 og afsnit 5 gennemgås udviklingen fra 2013 til 2017 i de nordjyske kommuner vedrørende ridefysioterapi (speciale 65). Udviklingen i udgifterne til ridefysioterapi (speciale 65) i Nordjylland er gennem de senere år gået både op og ned. Efter flere år med jævnt stigende udgifter, faldt udgifterne til ridefysioterapi i Nordjylland i 2015 med 6,6 %. Fra 2015 til 2016 steg udgifterne herefter 11,8 %. Igen i 2017 ses en stabilisering af udviklingen, og således er bruttohonoraret kun steget med 0, 41 % fra , og det gennemsnitlige honorar pr. patient er faldet med 0,23 % i samme periode. Når der samtidig tages højde for at udviklingen er præsenteret i løbende priser, kan det konstateres, at udgiften til vederlagsfri ridefysioterapi i 2017 har været faldende, trods at der er sket en mindre (0, 65 %) stigning i antallet af patienter i ordningen. 3

82 2. Vederlagsfri fysioterapi (speciale 62) regionalt og nationalt I dette afsnit gennemgås først udviklingen i vederlagsfri fysioterapi (speciale 62) i Nordjylland samlet set, og herefter sammenholdes denne udvikling med udviklingen i de øvrige regioner. I afsnit 3 gennemgås udviklingen i de enkelte nordjyske kommuner. 2.1 Vederlagsfri fysioterapi i Nordjylland I nedenstående figur 2.1, 2.2 og 2.3 gives en kort oversigt over Nordjyllands udvikling i vederlagsfri fysioterapi (speciale 62) vedrørende bruttohonorar til vederlagsfri fysioterapi samt antallet af personer og gennemsnitligt honorar per person, som modtager vederlagsfri fysioterapi. Af figurerne fremgår, at det gennemsnitlige honorar pr. person, som modtager vederlagsfri fysioterapi, er steget med 0,97 % fra 2016 til Dette er en forskel for perioden hvor der var et mindre fald i bruttohonoraret pr. patient. Antallet af personer, som modtager vederlagsfri fysioterapi er steget; fra 2013 til 2017 steg antallet af personer med 14,18 %, og fra 2016 til 2017 har stigningen været 3 %. Som konsekvens af dette er det samlede bruttohonorar til vederlagsfri fysioterapi steget med godt 16, 68 % fra 2013 til 2017, hvor stigningen fra 2016 til 2017 var 4 %. Det stigende bruttohonorar til vederlagsfri fysioterapi i Nordjylland er således ikke alene drevet af stigende omkostninger per person, som modtager vederlagsfri fysioterapi, men igen er væsentlig faktor også udviklingen i antallet af patienter, som kommer ind i ordningen. Figur 2.1: Vederlagsfri fysioterapi (speciale 62) i Nordjylland udvikling i bruttohonorar, antal patienter og gennemsnitligt honorar pr. patient (angivet i løbende priser) Total Bruttohonorar kr kr kr kr kr. Antal patienter Gennemsnitligt honorar pr. patient ,95 kr ,10 kr ,06 kr ,69 kr ,48 kr. Figur 2.2: Vederlagsfri fysioterapi (speciale 62) i Nordjylland procentvis årlig udvikling i bruttohonorar, antal patienter og gennemsnitligt honorar pr. patient (angivet i løbende priser) Årlig udvikling i procent Bruttohonorar 3,98% 5,37% 2,40% 4,00% 16,68% Antal patienter 3,47% 4,23% 2,78% 3,00% 14,18% Gennemsnitligt honorar pr. patient 0,49% 1,09% -0,37% 0,97% 2,19% 4

83 Figur 2.3: Vederlagsfri fysioterapi (speciale 62) i Nordjylland - udvikling i bruttohonorar, antal patienter og gennemsnitligt honorar pr. patient (løbende priser, år 2013 = indeks 100) Figur 2.3 illustrerer, hvordan stigningen i antallet af patienter medvirker til stigningen i bruttohonoraret for den vederlagsfrie fysioterapi. Udviklingen i det gennemsnitlige honorar pr. patient er mere stabilt, og her opleves ikke samme stigninger. 2.2 Vederlagsfri fysioterapi på landsplan I figur nedenfor er den nordjyske udvikling inden for vederlagsfri fysioterapi sammenholdt med udviklingen i de øvrige regioner. I figur 2.4 vises udviklingen i bruttohonoraret til vederlagsfri fysioterapi i perioden fordelt på de 5 regioner. Som det fremgår har de nordjyske kommuner i denne periode oplevet en stigning i bruttohonoraret på 16,68 %. Kun Hovedstaden har oplevet en lavere stigning end Nordjylland i samme periode. Figur 2.4: Udvikling i bruttohonorar til vederlagsfri fysioterapi (speciale 62) i løbende priser Region Nordjylland 3,98% 5,37% 2,40% 4,00% 16,68% Hovedstaden -1,15% 5,88% 5,20% 4,50% 15,07% Midtjylland 3,98% 6,34% 3,35% 3,15% 17,88% Sjælland 2,63% 9,11% 4,49% 4,41% 22,17% Syddanmark 1,84% 7,02% 4,50% 4,71% 19,26% Nationalt 1,95% 6,63% 4,13% 4,11% 17,85% 5

84 Ses der jævnfør figur 2.5a og 2.5b på udviklingen i udgiften til vederlagsfri fysioterapi pr. patient som modtager vederlagsfri fysioterapi (det såkaldte bruttohonorar pr. patient), så har Nordjylland tidligere haft den højeste gennemsnitlige udgift pr. patient. Siden 2013 har denne plads imidlertid været overtaget af Midtjylland og den gennemsnitlige udgift pr. patient i Nordjylland har været rimelig stabil i perioden Vi ligger dog stadig højere end landsgennemsnittet i forhold til bruttohonorar pr. patient, som i 2017 var kr. I Region Nordjylland var det kr. Figur 2.5a: Udvikling i udgifter til vederlagsfri fysioterapi pr. patient i kroner (løbende priser) Region Nordjylland kr kr kr kr kr. Hovedstaden kr kr kr kr kr. Midtjylland kr kr kr kr kr. Sjælland kr kr kr kr kr. Syddanmark kr kr kr kr kr. Nationalt kr kr kr kr kr. Figur 2.5b: Grafisk oversigt over udvikling i bruttohonorar pr. patient på tværs af regioner 6

85 I figur 2.6 fremgår, hvorledes antallet af personer, som har modtaget vederlagsfri fysioterapeutisk behandling, har udviklet sig fra 2013 til 2017 på landsplan. I Nordjylland er antallet af personer i ordningen steget med 14,18 % i perioden, hvilket er mere end landsgennemsnittet på 13,65 %. Det er kun Sjælland, som har oplevet en større tilgang af patienter til vederlagsfri fysioterapi end Region Nordjylland. Det skal dog bemærkes, at netop antallet af patienter kan være svært at sammenligne på tværs af regioner, da det må forventes at være påvirket meget af f.eks. omfanget af kommunale tilbud i den enkelte region og her kan der være store regionale forskelle. Figur 2.6: Procentvis udvikling i antal patienter (sammenligning mellem regionerne) Region Nordjylland 3,47% 4,23% 2,78% 3,00% 14,18% Hovedstaden 0,36% 2,47% 4,92% 4,47% 12,73% Midtjylland 3,64% 3,38% 2,96% 2,77% 13,37% Sjælland 4,09% 4,94% 2,86% 2,57% 15,24% Syddanmark 2,71% 3,82% 2,56% 3,98% 13,71% Nationalt 2,64% 3,54% 3,37% 3,46% 13,65% 7

86 3. Vederlagsfri fysioterapi (speciale 62) i de nordjyske kommuner Nedenfor gives en kort gennemgang af udviklingen vedrørende den vederlagsfrie fysioterapi (speciale 62) i de enkelte nordjyske kommuner. Der vises udvikling i kommunernes bruttohonorar for vederlagsfri fysioterapi, antallet af personer, som modtager vederlagsfri fysioterapi, samt det gennemsnitlige honorar pr. person, som modtager vederlagsfri fysioterapi. I alle tabeller er anvendt løbende priser. 3.1 Brønderslev Kommune Jævnfør figur 3.1 har Brønderslev Kommune fra 2013 til 2017 oplevet en stigning på 21,34 % i bruttohonoraret til vederlagsfri fysioterapi. Stigningstakten i bruttohonoraret har varieret, men har de seneste år fra 2014 til 2017 ligget højt, dog er stigningen mindre fra end de forrige år. Forklaringen herpå skal primært findes i, at tilgangen til ordningen synes at være bremset en smule. Således er der kun 0,97 % flere patienter fra Dette skal dog sammenholdes med en eventuel tilgang til kommunens egne tilbud om vederlagsfri fysioterapi, som ikke er opgjort her. Set i forhold til udviklingen i Region Nordjylland som helhed fra 2013 til 2017 er Brønderslev Kommunes bruttohonorar steget mere end regionsgennemsnittet (stigningen i Brønderslev er samlet set på 21,34 % mod godt 16,68 % i regionen som helhed). Figur 3.1: Procentvise årlige ændringer vedr. vederlagsfri fysioterapi (løbende priser) Brønderslev Kommune Årlig udvikling i procent Bruttohonorar 0,76% 7,81% 6,90% 4,49% 21,34% Antal patienter 3,61% 7,19% 5,28% 0,97% 18,06% Gennemsnitligt honorar pr. patient -2,75% 0,58% 1,54% 3,49% 2,78% Figur 3.2: Udvikling i bruttohonorar, antal patienter og gennemsnitligt honorar for vederlagsfri fysioterapi (løbende priser) Brønderslev Kommune (år 2013 = indeks 100) 8

87 Af figur 3.3 fremgår, at det gennemsnitlige honorar pr. person, som modtager vederlagsfri fysioterapi, i 2017 var kr. i Brønderslev Kommune. Dette er en smule højere end det gennemsnitlige honorar pr. person i hele regionen på kr. Vi kan altså se, at selvom der er kommet færre borgere i ordningen, så er prisen pr. person som modtager vederlagsfri fysioterapi i Brønderslev også steget en smule mere end regionsgennemsnittet. Figur 3.3: Udvikling i faktiske tal vedr. vederlagsfri fysioterapi (løbende priser) Brønderslev Kommune Total Bruttohonorar Antal patienter Gennemsnitligt honorar pr. patient , , , , , Frederikshavn Kommune Udviklingen i forhold til vederlagsfri fysioterapi i Frederikshavn Kommune fra 2013 til 2017 har været meget varierende. I perioden var der en relativt kraftig vækst i både bruttohonorar, antal patienter og gennemsnitligt honorar pr. patient. I 2016 lod denne vækstkurve til at være knækket, idet bruttohonoraret kun steg svagt (0,8 %), hvilket skyldes, at det gennemsnitlige honorar pr. patient faldt, mens antallet af patienter fortsat steg (men med en lavere stigning end de foregående 2 år). Der er dog i 2017 en tendens til at udgiften pr. patient er steget mere i Frederikshavn kommune (5,06 %) end i regionen som helhed (4 %). De privatpraktiserende fysioterapeuter i Frederikshavn har i 2017 behandlet lidt færre patienter end året før, men til gengæld har disse patienter gennemsnitligt modtaget flere behandlinger. Figur 3.4: Procentvise årlige ændringer vedr. vederlagsfri fysioterapi (løbende priser) Frederikshavn Kommune Årlig udvikling i procent Bruttohonorar 7,52% 8,54% 0,77% 3,16% 21,32% Antal patienter 4,45% 3,23% 2,28% -1,81% 8,28% Gennemsnitligt honorar pr. patient 2,95% 5,14% -1,47% 5,06% 12,04% 9

88 Figur 3.5: Udvikling i bruttohonorar, antal patienter og gennemsnitligt honorar for vederlagsfri fysioterapi (løbende priser) Frederikshavn Kommune (år 2013 = indeks 100) I faktiske tal lå Frederikshavn Kommunes gennemsnitlige honorar pr. patient i 2017 på kr. (jf. figur 3.6), hvilket er højere end regionsgennemsnittet på kr. Figur 3.6: Udvikling i faktiske tal vedr. vederlagsfri fysioterapi (løbende priser) Frederikshavn Kommune Total Bruttohonorar Antal patienter Gennemsnitligt honorar pr. patient , , , , ,66 10