OBM 4263ff, Motorvejsudvidelse, Middelfart-Nørre Åby. Af Museumsinspektør Jakob Bonde

Transkript

1 OBM 4263ff, Motorvejsudvidelse, Middelfart-Nørre Åby Af Museumsinspektør Jakob Bonde Arkæologisk Rapport nr

2 Indledning.s.3 Udgravningens forhistorie...s.3 Udgravningens hovedresultater og perspektiver...s.3 Landskabet s.6 Udgravningens data.s.7 Udgravningens metode....s.7 Dataliste.s.7 Litteraturliste...s.7 Tidstavle...s.9 2

3 Indledning Før udvidelse af eksisterende motorvej mellem Middelfart og Nørre Åby har Odense Bys Museer foretaget arkæologiske forundersøgelse af de berørte strækninger langs motorvejen. Langs hele vejforløbet blev der registreret spredte jordfaste fortidsminder og visse steder var intensiteten af fortidsminder så høj, at en efterfølgende udgravning var nødvendig. Forundersøgelserne blev påbegyndt i efteråret 2011, hvor arealerne omkring eksisterende broer samt enkelte udvalgte områder blev undersøgt. I blev de resterende dele af arealerne forundersøgt, herunder også udsætningsarealer og regnvandsbassiner. I vinteren 2014 afsluttedes de sidste forundersøgelser på strækningen. Udgravningens forhistorie I 2007 foretog Odense Bys Museer en arkæologisk analyse af en af Vejdirektoratet fremsendt korridor omkring den eksisterende motorvej mellem Middelfart og Odense med henblik på, at kortlægge kendte arkæologiske lokaliteter og fremlægge en sandsynlighedsvurdering i forhold til forekomsten af bevarede jordfaste fortidsminder på strækningen forud for motorvejsudvidelsen på strækningen fra fire til seks spor. I 2011 påbegyndtes forundersøgelserne og foregik løbende frem til vinteren Forundersøgelserne og udgravningerne finansieredes af bygherre (Vejdirektoratet). Udgravningens hovedresultater og perspektiver Det var med en blanding af forventning og nervøsitet, at de arkæologiske forundersøgelser langs den eksisterende motorvej mellem Middelfart og Nørre Åby blev påbegyndt i sensommeren De områder, der skulle undersøges lå nemlig for størstedelens vedkommende umiddelbart op ad den eksisterende vej og det kunne ikke på forhånd vides i hvor høj grad eventuelle fortidsminder var ødelagt i forbindelse med anlæggelsen af motorvejen i 1960 erne. Det skulle dog hurtig vise sig, at den indledende nervøsitet var aldeles grundløs: I de ca 28 km søgegrøfter, der anlagdes langs motorvejen, kunne der nemlig registreres spor efter fortidens aktiviteter på næsten hele strækningen. Oftest var det kun en enkelt grube eller et ensomt stolpehul, der vidnede om menneskelig aktivitet, men i enkelte tilfælde fandt arkæologerne større bopladsområder, der krævede egentlige udgravninger. Selve forundersøgelsen foregik ved, at der blev anlagt en række maskinegravede søgegrøfter Figur 1. Placeringen af forundersøgelses og udgravningsfelterne på hele strækningen mellem Middelfart og Nørre Åby. 3

4 parallelt med den eksisterende motorvej på hver side af vejen (fig. 1 og fig. 2). De fleste steder blev der kun undersøgt 5-10 meter på hver side af vejen, men enkelte steder skulle der undersøges større arealer. Det gjaldt blandt andet områder med kommende regnvandsbassiner, jorddeponeringsarealer samt det nye tilslutningsanlæg ved Aulbyvej (se nedenfor). Nedenfor fremlægges udvalgte resultater af undersøgelserne med fokus på de mest interessante fund på strækningen - nemlig bopladserne ved Nørre Åby-afkørslen og ved Voldby å samt de store bopladskomplekser ved Aulby. Desuden omtales en del af de øvrige fund der blev gjort på strækningen. Staurby (OBM 4263) Nær Middelfart, syd for landsbyen Staurby blev der fundet bevarede stolpehuller samt enkelte kogestensgruber og gruber. Stolpehullerne viste sig blandt andet at stamme fra et hus fra ældre jernalder. Generelt må det antages, at bopladsen har strakt sig i sydvestlig og nordøstlig retning på den øvrige del af det velafgrænsede plateau. Nord for motorvejen er der da også tidligere registreret bebyggelse fra ældre romersk jernalder forud for anlæggelse af naturgasledning (OBM 4603). Her er der således udgravet flere hustomter og gruber fra denne periode og det er nærliggende at antage, at herværende forundersøgelse har påtruffet en sydvestlig udløber af denne boplads. Figur 2. På billedet ses prøvegravningen ved Staurby (OBM4263). I udvidelsen ind mod motorvejen kunne der registreres stolpehuller fra et bevaret hus fra ældre jernalder. I baggrunden ses Lillebæltsbroen. Foto: Jakob Bonde, Odense Bys Museer. Tokkemade (OBM4280) På en lille lokal forhøjning ned mod vandløbet Tokkemade blev der forud for anlæggelsen af regnvandsbassin registreret en boplads fra ældre jernalder med bevarede spor efter mindst otte huskonstruktioner. Der tegner sig et billede af et bopladsområde primært fra førromersk jernalders ældste del (ca f. Kr). Bopladsspor nord for motorvejen synes desuden at indikere, at bopladsen har fortsat i denne retning og altså samlet set har dækket et større areal end det her udgravede. Nørre Åby (OBM 4286, OBM 4287 og OBM 4288) Ved Nørre Åby-afkørslen blev der fundet en sydlig udløber af en stor boplads, der oprindelig har strakt sig adskillige hundrede meter nord for motorvejen. Tidligere udgravninger har her vist, at området har været beboet helt fra jernalderens begyndelse (ca 500 f. Kr.) og frem til middelalderen ( e. Kr). Fundene fra de tidligere udgravninger rummer både bopladsspor, gravfund samt et fund af et velbevaret skelet fra tiden omkring år 0 et skelet der med al sandsynlighed er blevet ofret til guderne nær et lille mosehul, og som kan ses som en parallel til de kendte og samtidige moseofre fra Tollund og Grauballe i Østjylland. Med de nuværende udgravninger kan det påvises, at bopladsområdet har strakt sig over mindst 20 ha og sandsynligvis har været kontinuerligt i brug fra ca 500 f. Kr. til det tilsyneladende opgives i løbet af middelalderen ( e. Kr.). Efter al sandsynlighed er der tale om en forløber for det nuværende Asperup, hvis oprindelse dermed kan trækkes meget langt tilbage i tid. Som det vil fremgå nedenfor minder denne udviklingen i høj grad om situationen ved Aulby. Voldby å (OBM4270, OBM4291 og OBM 4292) På de lavt liggende områder omkring Voldby å, ved Rasteplads Lillebælt Nord blev der udgravet rester af en boplads fra ældre jernalder (ca 100 f. Kr. 200 e. Kr.). Her blev der udgravet spor efter mindst ti langhuse med tilhørende affaldsgruber på begge sider af den eksisterende motorvej (fig 3 og 4). Der er nok ingen tvivl om, at vejbyggeriet må have ødelagt den centrale del af bopladsen, og man kan derfor kun gisne om dens oprindelige størrelse og karakter. Det er dog sikkert, at der må være tale om en for den tid ganske stor landsby med op til flere samtidige gårde i århundrederne omkring Kristi fødsel. Lignende bopladser ses flere steder i det vestfynske område, hvor blandt andet et større bopladskompleks ved Skrillinge udgør en af de 4

5 mere markante bopladser fra ældre jernalder i området. To små huse fra stenalderen Det er dog ikke i yngre jernalder historien tager sin begyndelse, men flere tusinde år før. Allerede i løbet af bondestenalderen (ca f. Kr.) bosatte de første mennesker sig i området. På arealet syd for tilslutningsanlægget ved Aulbyvej fandt arkæologerne her spor efter to spinkle bygninger omgivet af små gruber med affald efter flintforarbejdning og enkelte bortkastede redskaber af flint. I et af stolpehullerne til den ene af de to bygninger blev der fundet en hel flinteøkse (se fig. 5). Et lignende fund blev gjort i et andet stolpehul, der indeholdt en slank flinteflække. Det er nærliggende at antage, at der her er tale om en slags husofre, der skulle sikre husets beboere de bedst mulige forbindelser til de højere magter. Figur 3. Udgravning af arealet nord for Voldby Å (OBM4270). Foto: Jakob Bonde, Odense Bys Museer. Figur 5. De to stenalderhuse og de dertil hørende gruber. Tegning: Jakob Bonde, Odense Bys Museer. Figur 4. Placeringen af hustomterne ved Voldby Å. Tegning: Jakob Bonde, Odense Bys Museer. Udgravningerne ved Aulby (OBM4265 og OBM4296) Et af de steder, der viste sig at omfatte de mest interessante udgravninger, var omkring Aulbyvej. Her skulle anlægges nyt tilslutningsanlæg til den eksisterende motorvej og i samme forbindelse skulle selve Aulbyvej omlægges og udbygges. Det var derfor et betragteligt område, der her skulle forundersøges, før vejarbejdet kunne gå i gang og det skulle hurtig vise sig, at det var alle anstrengelserne værd. På den relativt korte vejstrækning lå bopladserne, fra især yngre jernalder, nemlig næsten som perler på en snor. For arkæologerne havde fundene desuden den sidegevinst, at de med sikkerhed kunne placere huset tidsmæssigt i den mellemste del af bondestenalderen. Naturvidenskabelige dateringer af trækul fra stolpehullerne i de to huse, underbygger denne datering. For stenalderens beboere har området været ideelt med kort afstand til det marine forland med mulighed for jagt og fiskeri, de frodige eng - og mosedrag til husdyrene samt den højtliggende bakkekam til bosættelse og landbrug. Figur 6. I et af stolpehullerne sad en slebet flintøkse, der kan dateres til tiden omkring 3000 f. Kr. Foto: Michael Borre Lundø, Odense Bys Museer. Fundene fra bondestenalderen giver dermed indtryk af et lille samfund bestående af ganske få individer, der har boet i området for omkring år siden. 5

6 Jernalderen i Aulby De mest massive bebyggelsesspor ved det nye tilkørselsanlæg og langs Aulbyvej var bopladssporene fra jernalderen nærmere bestemt perioden e. Kr. På strækningen fra Kauslunde i syd og til Aulby i nord lå bopladserne næsten som perler på en snor med ca 500 meters mellemrum. Ingen af bopladserne er udgravet i sin helhed, da det kun er de områder, der berøres af vejarbejdet, der er blevet undersøgt. Det overordnede indtryk udgravningerne efterlader, er dog at der er tale om flere samtidige gårde på hver af de tre lokaliteter og at der således ses mindst tre helt eller delvist samtidige små landsbyer i området på denne tid. Figur 7: To udtegnede gårdsenheder fra OBM Det ses tydeligt på oversigtsplanen, at der har været flere gårde og at de ikke alle kan være samtidige. Tegning: Jakob Bonde, Odense Bys Museer. Gårdsenhederne er generelt meget ens udformede og man fristes næsten til at tale om et jernalderens typehus. Hver gårdsenhed udgøres af et hovedhus med en længde på omkring 30 meter samt en eller flere tilhørende økonomibygninger omkranset af et kraftigt hegn (fig. 7). Hovedhuset har efter al sandsynlighed indeholdt en beboelsesdel i vest og en stald i øst medens økonomibygningerne er en samlet betegnelse for de småbygninger, der har hørt til gårdene og som både omfatter staklader, opbevarings- og værkstedsbygninger og lignende. På den nordligste af de tre bopladser umiddelbart øst for Aulby blev der udover fundene fra bronze- og jernalder fundet rester af huse fra middelalder og muligvis vikingetid ( e. Kr.), der må tolkes som umiddelbare forgængere til landsbyen Aulby, der i skriftlige kilder nævnes første gang i Helt overordnet ser det dermed ud til, at de to sydligste bopladser opgives efter kun at have eksisteret i et par generationer. Den nordligste bliver dog liggende og udvikler sig med tiden til landsbyen Aulby, der altså har over 1300 år på bagen. Lignende scenarier kendes efterhånden flere steder på Fyn, hvor flere eksisterende landsbyer formodes, at være anlagt allerede i tallet e. Kr. Aulby slutter sig på baggrund af de arkæologiske undersøgelser til denne gruppe af tidligt anlagte landsbyer, der i nærområdet blandt andet omfatter Kauslunde og Skrillinge. Afslutning Samlet set har de arkæologiske prøvegravninger og udgravninger givet en betydelig ny viden om fortidens mennesker på Vestfyn. De smalle områder langs den eksisterende motorvej har dog gjort, at det oftest kun var enkelte gruber og stolpehuller, der kunne erkendes. Ikke desto mindre vidner også disse fund om, at området mellem Middelfart og Nørre Åby har været relativt tæt befolket i lange perioder af forhistorien. Udgravningerne har således givet en bred palet af arkæologiske registreringer, der strækker sig helt fra små to-skibede huse fra bondestenalderen til større landsbykomplekser fra yngre jernalder til middelalder. Fremadrettet giver det lange snit gennem landskabet på Vestfyn desuden arkæologerne mulighed for at kigge nærmere på landskabsudnyttelse og bopladsspredning i en bred vifte af fortidens perioder, og dermed føje nye brikker til historiens puslespil. Landskabet Landskabet mellem Middelfart og Nørre Åby er mod vest fortrinsvis præget af morænebakker bestående af moræneler kun afbrudt af enkelte områder med glacialt og postglacialt ferskvandssand i den vestlige del. Topografien i området er afvekslende med markante bakkeformationer i den vestlige del med koter svingende fra I den vestlige del af undersøgelseskorridoren er terrænet kuperet, medens det flader en smule mere ud mod øst med større strøg af flade bakker afbrudt af en enkelt nord-sydgående terrænskrænt. I den midterste del af arealet mellem Aulbyvej og Timsgyden er ligeledes præget af morænebakker bestående af moræneler kun afbrudt af enkelte partier med postglaciale ferskvandssandaflejringer. Ved den vestligste af de to partier med postglaciale ferskvandssandaflejringer afbrydes landskabet af terrænskrænter og erosionsdale, der falder fra kote 14 i vest til kote 5 i øst ned 6

7 mod et vandløb. Tilsvarende stiger terrænet på den østlige side af vandløbet. Ligeledes er landskabet syd for Rorslev præget af en tunneldal, i hvis bund, der flere steder kan observeres vådområder/engarealer. Fra Timsgyden i vest til afkørslen ved Nørre Åby i Øst forløber landskbaet som et let kuperet morænelandskab bestående af moræneler med et enkelt indslag af postglaciale ferskvandssandaflejringer. Landskabet afbrydes desuden i den vestlige del af området af en terrænskrænt. Udgravningens data Fremlæggelse af sagens overordnede data: Januar-marts 2007: Odense Bys Museer udfører Arkæologisk Analyse af en af Vejdirektoratet fremsendt undersøgelseskorridor mellem Middelfart og Odense forud for motorvejsudvidelse fra 4-6 spor. Budget for den arkæologiske analyse er godkendt af KUAS og efterfølgende af Vejdirektoratet. Forår 2011: Budgetter på fem forundersøgelsesetaper (OBM4263ff, etape 1-5) mellem Middelfart og Nørre Åby fremsendes til godkendelse ved Kulturstyrelsen og bliver efterfølgende godkendt af Vejdirektoratet. Efterår 2011: Odense Bys Museer udfører efter aftale med Vejdirektoratet forundersøgelse omkring eksisterende broer samt udvalgte arealer på strækningen, hvor der er indgået aftale med lodsejer. De forundersøgte arealer frigives herefter til anlægsarbejde. Forår 2012: Odense Bys Museer fremsender to budgetter for forundersøgelse af henholdsvis regnvandsbassiner og udsætningsarealer til godkendelse ved Kulturstyrelsen (OBM4263ff, etape regnvandsbassin og etape udsætningsareal). Budgetterne godkendes efterfølgende af Vejdirektoratet. September 2012: Forundersøgelser af den resterende del af arealet opstartes. Forundersøgte arealer, hvor der ikke forekommer væsentlige jordfaste fortidsminder frigives løbende. Efterår 2012-forår 2013: Udgravningsbudgetter på OBM4265, OBM4270, OBM 4280, OB- M4286, OBM4287, OBM 4288, OBM4291, OBM4292 og OBM 4296 fremsendes til godkendelse ved Kulturstyrelsen. Budgetterne bliver efterfølgende godkendt af Vejdirektoratet. Efterår 2012-forår 2013: Udgravningerne på ovenstående sager opstartes og afsluttes og frigives herefter til anlægsarbejde. Februar 2014: De sidste Forundersøgelser afsluttes og frigives til anlægsarbejde (forundersøgelse af kvadrant ved Nørre Åby afkørsel). Udgravningens metode Muldafrømningen i søgegrøfter og udgravningsfelter blev foretaget med en gravemaskine påmonteret en 2 m bred skovl. Alle anlæg blev streget op med skovl, markeret med en gul pind og herefter anlægsnummereret med et unikt nummer (bogstakombination. Alle anlæg er indmålt med GPS af typen Laica. GPS en opnår via Smartnet en nøjagtighed på under 2 cm. i planet og 3 cm. i koten. Anlæggene er herefter lagt ind i en MapInfo-tabel med anlægsnummeret som referencepunkt. Søgegrøfter og udgravningsfelter er opmålt i undergrundsniveau og z-koordinaterne angiver således dette niveau. Anlæg der ikke umiddelbart kunne afskrives som recente, har fået en beskrivelse i forhold til fyld i fladen. I den forbindelse blev der udarbejdet en fyldbeskrivelsesnøgle til de enkelte etaper. I forundersøgelsesfasen blev det desuden løbende vurderet om registreringen af anlæg kunne foretages allerede i forundersøgelsesfasen (og herefter frigives) eller om en yderligere undersøgelse eventuelt var nødvendig. Dataliste Odense Bys Museers journalnr.: OBM4263ff, etape 1-5, OBM4263ff, etape udsætningsareal, OBM4263ff, etape regnvandsbassin, OBM4265, OBM4270, OBM4280, OBM 4286, OBM4287, OBM 4288, OBM4291, OBM4292, OBM 4295, OBM4296. Kulturstyrelsens journalnr.: /OBM -0011, /OBM-0012, / OBM-0013, /OBM-0014, /OBM-0024, /OBM /OBM-0038, /OBM- 0015, /OBM-0030, / OBM-0031, /OBM-0033, /OBM-0032, /OBM /OBM

8 Litteraturliste Bonde, Jakob, 2011: Et arkæologisk gensyn med Hedegårdsvej. Vends 2011, s Bonde, Jakob og Lundø, Michael Borre, 2013: Fynboer og Arkæologi, nr 2, august s , Bonde, Jakob og Lundø, Michael Borre, 2014: Da Aulby blev landsby. Bavnen. Lokalhistorie fra Vejlby-Strib, Nr 1 Februar 2014, s Nielsen, Poul Otto, 1977: De tyknakkede flintøksers kronologi. Aarbøger for nordisk Oldkyndighed og Historie, s Prangsgaard, K & Thaastrup-Leth, A. K., 2007: Gårde fra vikingetid og middelalder ved Asperup. Vends 2007, s Landsbyregistrering i Fyns Amt, Fyns Amt

9 9