RECOVERY SKOLEN PSYKIATRIENS HUS PEERFAGLIGHED

Transkript

1 RECOVERY SKOLEN PSYKIATRIENS HUS PEERFAGLIGHED

2 PEERFAGLIGHED EN BEVÆGELSE I RETNING AF MERE LIGESTILLETHED? Der er i disse år et voksende fokus på, og interesse for, de ressourcer der potentielt ligger hos mennesker, som selv har levede erfaringer med psykisk sårbarhed. Erfaringer fra flere lande, heriblandt USA, England, Norge og Holland, viser at ansættelsen af mennesker med egne levede erfaringer med psykisk sårbarhed, og anvendelsen af disses ressourcer og kompetencer, kan gøre en væsentlig positiv forskel i understøttelsen af recovery (trivsel, livsmestring mm.) for andre mennesker med lignende livsvilkår. Med et låne-ord fra engelsk betegnes denne form for indsats som peer-støtte. Ordet peer betyder ligestillet og det er netop i ligestilletheden at de levede erfaringer med psykisk sårbarhed bliver en særlig ressource. I Danmark ser vi en lignende tendens indenfor psykiatriområdet, både i behandlingspsykiatrien og den sociale psykiatri. Det er en del af en bevægelse væk fra fokus på sygdom, patalogi, kronicitet mm. henimod et mere recoveryorienteret syn på psykiske lidelser og sårbarhed, hvor især borgerinddragelse, retten til selvbestemmelse, understøttelse af den enkeltes potentiale og udviklingsmuligheder er grundlæggende værdier. Hvor det ikke er en selvfølge at det etablerede behandlingssystem eller kommunalsociale tilbud nødvendigvis har alle svar eller de bedste løsninger ifht. at understøtte menneskers livsmestring, trivsel og recoveryprocesser. Hvor vanetænkning og psykiatrifaglige for-forståelser udfordres af den selvbevidsthed som sårbarhedens selvindsigt henter sin styrke fra, og erfaringsekspertisen anerkendes på lige fod med den faglige viden. For hvem ved egentlig bedre hvad det kræver at komme sig eller komme videre end den der selv har gået vejen?

3 PEERFAGLIGHED Men hvordan bliver disse levede erfaringer til en ligestillet ekspertise? Hvor i ligger potentialet? Og hvordan kan disse ressourcer udvikles og anvendes? Og hvilken effekt har det? Disse spørgsmål er relevante at stille, og svarene grundlæggende for forståelsen og anerkendelsen af erfaringskompetence som en reel ligestillet og ligeværdig faglig tilgang i recoceryunderstøttende indsatser. Denne publikation har til hensigt at besvare ovenstående spørgsmål, og give en indføring i begreberne erfaringskompetence, peerfaglighed, peermedarbejder og peerstøtte. Udgangspunktet er dels international forskning, Socialstyrelsens initiativ indenfor området, og praksis erfaring med udviklingen af peerfaglighed, og arbejdet med ligestillet samskabelse i Randers Kommune/ Projekt Ligestillet Støtte siden efteråret Det centrale omdrejningspunkt i peerfagligheden er erfaringskompetence. I denne publikation uddybes de væsentligste sider af erfaringskompetencen. Forudsætningen for at opnå erfaringskompetence er, at en person har specifikke levede erfaringer i eget liv. Disse specifikke levede erfaringer kan i vores sammenhæng bl.a. dække over periodemæssige udfordringer, oplevelser med symptomer, behandling, relationer, erkendelse, accept og diagnosemestring m.m. Alle er de erfaringer, som har afstedkommet et særligt behov hos personen for fokus på mestring og personlig recoveryproces. Disse levede erfaringer er dog ikke lig med erfaringskompetencen. De er som nævnt forudsætningen for, at personen kan begynde at tilegne sig erfaringskompetencen.

4 ERFARINGSKOMPETENCE Hvad er så erfaringskompetence? Erfaringskompetencen er i denne sammenhæng først og fremmest en professionaliseret måde at forholde sig på til sine specifikke levede erfaringer med psykisk sårbarhed. Når disse levede erfaringer omsættes og bearbejdes på måder, så de kan bruges aktivt og eksplicit til gavn for andre er de blevet til erfaringskompetence. Erfaringskompetencen kan fx opbygges gennem uddannelse. Formålet med uddannelse, hvor levede erfaringer omsættes til kompetence er at fremme en kritisk bevidsthedsdannelse hos deltageren med henblik på, at vedkommende bliver i stand til at kunne: bringe egne erfaringer med personlig krise, recovery, hjælp og behandling ind i et bredere livs- og samfundsperspektiv almen- og nyttiggøre egne erfaringer som anvendelige kompetencer i peer-støtte arbejde med mennesker i aktuel psykisk eller psykosocial krise fungere som ressource og aktør i en recoveryorienteret indsats på det psykiatriske, psykosociale, beskæftigelses- og uddannelsesmæssige område. Medarbejdere med erfaringskompetencer kan udfylde en række forskellige roller, hvor deres erfaringskompetencer kan være et aktiv. De kan være ansat som ledere, undervisere, forskere, organisationskonsulenter mm., eller de kan arbejde med peer-støtte.

5 HVAD ER DET KONKRET PEERFAGLIGHEDEN KAN? Peer-medarbejdere fungerer som synlige beviser at man kan få det bedre på. Gennem erfaringskompetencen levendegøres konkrete eksempler på at det er muligt at skabe et liv med mening, værdighed og livskvalitet ikke bare på trods, men også i kraft, af egen erfaring med psykisk sygdom/sårbarhed. International forskning viser at peerstøtte der gives indenfor etablerede psykiatriske og psykosociale indsatser: Har MINDST samme effekt som hvis indsatserne varetages af traditionelt personale/professionelle Kan have STØRRE effekt - på parametre som selv-oplevet recovery, mere håb og empowerment Peerstøtte har kan noget bestemt afhængigt af hvilken sammenhæng peerstøtten fungerer ind i. Det er dokumenteret, at peerstøtten har effekter ind i tre forskellige sammenhænge. 1. Peerstøtten set i forholdet til modtagere af peerstøtte 2. Peerstøtten set i forholdet til andre faggrupper. 3. Peerstøtten set i forhold til organisationen.

6 1. EFFEKTEN HOS MODTAGERE AF PEER-STØTTE: Give håb (ved at vise at der ER en vej til at få det bedre) Lindre smerte Bygge bro hvor jeg er nu til hvor jeg gerne vil hen Jeg kan vise min vej - spejling Inspirere Motivere Hjælpe med at afklare drømme/ønsker Forstå på en anden måde Støtte/vejlede Belyse fra anden vinkel Svare på konkrete spørgsmål Kan lytte til hele historien uden frygt for påvirkning af nuværende eller fremtidig situation. Kan med mine levede erfaringer skabe ligeværdighed 2. EFFEKTEN HOS ANDRE FAGGRUPPER: Fokus på sprogbrug, definitioner Re-definere hvordan der bliver set på målgrupper Belyse fra anden vinkel Komme med konkrete eks. på metoder der virker min egen recoveryproces Bygge bro mellem privat og professionel Bevis på recovery tilgangen virker Pege på alternative tilgange og måder at tænke på Være med til at skabe refleksion over egen praksis Perspektivere Udfordre vanetænkning og for-forståelse 3. EFFEKTEN HOS ORGANISATIONEN: Trivsel Arbejdsmiljø Fokus på medarbejderes behov og evt. sårbarheder Autentisk og assertiv kommunikation/kontakt Fokus på værdier, der understøtter recovery Inddragelse af brugere/borgere i tilrettelæggelse af indsatser Udfordre vanetænkning og for-forståelse

7 ENDELIGT FREMHÆVER SOCIALSTYRELSEN FØLGENDE GENERELLE EFFEKTER AF PEERSTØTTE: Ligeværdighed Tillidsrelationer baseret på delte (eller lignende) erfaringer Ingen system agendaer Rollemodel Formidling af håb Menneskeliggørelse af erfaringer frem for objektgørelse Oversætter og brobygger - Fra borger til professionelle og omvendt Brobygger til deltagelse og nye sociale relationer Katalysator for organisatorisk forandring mod recovery-understøttende kultur. Henvisninger, kilder og inspiration til videre læsning: HJEMMESIDER: Socialstyrelsens implementeringsguide:

8 RECOVERYSKOLEN, Psykiatriens Hus, Gl. Hadsundvej 3, 8900 Randers