KONKRETE ANSØGNINGER OG IDEER TIL FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN

Transkript

1 BILAG 4 TIL KMU DEN KOPI AF HØRINGSSVAR KONKRETE ANSØGNINGER OG IDEER TIL FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN FORSLAG FRA H R VESTER (dok 18) Jvnf. Borgerplanen så kan jeg hermed meddele at jeg er igang med ansøgning om skovrejsning nordøst for den planlagte udstykning nord for Korsbakken. Skovrejsningen laves sandsynligvis over 2 år og påbegyndes efteråret Jeg har vedhæftet skitse for ønsket område for udstykning samt området hvor skovrejsning etableres. Bemærk der bliver nogle lysåbninger som kan benyttes af borgere i den nye udstykning eller byens borgere til bålplads, shelters og muligvis undersøges om der evt. kan etableres en mindre sø også. Da der nu er åbnet op for tilskud til skovrejsning i neutralområder indebærer det at skoven bliver tinglyst som fredskov. Der henvises iøvrigt til Borgerplanen for Rødding og hermed citat : Forslag til principper for udstykning nord for Korsbakken. Dette område ligger i et spændende kuperet terræn, og det tænkes bebygget med mere utraditionelle huse end i et almindeligt parcelhuskvarter. Husene skal være i samme stilart, men dog i forskellige størrelser og højde, og bør bygges så de passer ind i terrænet. Det optimale ville være, at området blev bebygget med lavenergi eller 0 energi huse. Der ønskes foretaget skovrejsning i forbindelse med denne udstykning, således, at køb af en byggegrund her bevirker, at man er medejer/anpartshaver af skoven og medlem af det skovlaug, der skal bestyre skovens drift. Skoven bør være offentlig tilgængelig, men det er ejernes skovlaug, der bestemmer, hvordan skoven bør bruges, og hvilke faciliteter skoven skal indeholde f.eks. shelters, lejrplads, stisystemer m.m. Skoven bør tinglyses som fredskov. Det betyder, at hvis der fældes træer, så skal der genplantes. Det vil sikre, at Rødding også i fremtiden har en bynær skov, som ikke må ryddes, hvis der eksempelvis bliver behov for flere udstykninger. Skoven bør planlægges/plantes 3-5 år før, en udstykning af området effektueres Vi ønsker en privat udstykning jvn. skitsen og anser en forlægning af Korsbakken som nødvendig både af trafiksikkerhedsmæssige årsager og også ifbm. udstykningen for at få sikker adgang fra boligområdet til byen, skole osv. Det vil også gøre det muligt at integrere byens nuværende stisystem til det nye boligområde og den bynære skov. Fremtidig udstykning foreslår jeg kan fortsættes Nordpå ud af Sødalvej. Det er dog en anden lodsejer men det var også med i borgerplanen. Med venlig hilsen Henning Riis Vester Korsbakken 36 Rødding 1

2 FORSLAG FRA JØRGEN BORUP (dok 13) FORSLAG FRA OVE GLERUP (dok 49) Viborg Kommune Planafdelingen 23. juni

3 Negativt skovrejsningsområde der ønskes defineret som neutralt skovrejsningsområde. På vegne af ejer, Ove Glerup, Lynderupgaard Gods, Østervej 1-3, 8832 Skals, ønsker jeg at få ændret på status for del af matrikel 11 l Nr. Rind By, Lynderup. Del af matriklen ligger i dag i negativt skovrejsningsområde. Vi ønsker at få det negative skovrejsningsområde lavet om til neutralt skovrejsningsområde. Såfremt det kan lade sig gøre at få ændret status til neutralt skovrejsningsområde, er ejer interesseret i at plante arealet til med skov. Vedlagt er kort visende arealet. Hvis der er spørgsmål, er I velkommen til at kontakte mig. Med venlig hilsen Henrik Dodensig Larsen Skovdyrkerne Midtjylland Tlf FORSLAG FRA LARS B. RIIS (dok 14) Til Viborg Kommune Att. Natur og miljø På vegne af ejer; Lars B. Riis, Lundgaardsvej 52,, ønsker jeg at høre om muligheden for at få dispensation om skovrejsning på negativt skovrejsnings areal. På vedlagte filer fremgår areal. Ca. 2 ha. Der er tale om dele af matr. 2 h og 2 b Li. Taarup By, Nr. Borris Arealet har tidligere været skovbevokset, men blev for 4-5 år siden ryddet og rodfræst, så det kunne pløjes og dyrkes som landbrugsareal. Ejer er interesseret i at lade de 2 ha tilplante, og efterfølgende lade 5 ha skov tinglyst fredskovpligt, hvis dispensation kan imødeses. Ansøgningsfristen til skovrejsning er den 15. maj. Hvis der er spørgsmål, er I velkommen til at kontakte mig. Med venlig hilsen Henrik D. Larsen Skovdyrkerne Tlf

4 FORSLAG TORBEN CRISTENSEN HedeDanmark a/s Afd. Skovrejsning Lerbakken Rønde Mob: Viborg kommune Teknik og Miljø Sct. Mogensgade 3 27/7/2010 Ansøgning om dispensation for bestemmelserne i bekendtgørelsen om jordressourcens anvendelse, 9. Jf. kommunens svar af 9. juli (sagsnr. 2010/01545) på en skovrejsningsansøgning på nedenstående ejendom, følger hermed en dispensationsansøgning som ønsket. Ansøger Navn: Niels Nygaard Stilling: Skovfoged Firma: HedeDanmark adresse: Nan@hededanmark.dk Tlf.: Oplysninger om ejer og ejendom Ejers navn: Torben Christensen Adresse: Fædalhøjvej 11 Matrikelnr.: 4a Ejerlaug: Kokholm, Rødding Ejendomsnr.: I pågældende tilfælde mener vi, at der er særlige forhold som tæller for, at der skal gives dispensation til skovrejsning indenfor et områder der i kommuneplanen er udpeget som skovrejsning uønsket. De særlige forhold der taler for skovrejsning på arealet er som følger: 1) Den nye skov vil binde de allerede eksisterende spredte skov- og naturområder sammen, hvilket vil forbedre de biologiske ledelinier og det biologiske indhold i landskabet omkring Vansø. 2) Den nye skov vil virke som en buffer omkring Vansø fra det konventionelle landbrug der ellers omgiver søen. Dette vil formodentlig betyde, at der frem2 over vil ske en mindre udvaskning af næringsstoffer og pesticider til søen fra markerne (ift. hvad der sker af udvaskning fra markerne i dag). Området omkring søen er meget kuperet, hvorfor det må formodes, at der også sker en stor transport af overfladevand fra de omkringliggende marker til søen, hvilket bevirker en stor kvælstofudvaskning til søen og de tilstødende vandsystemer. Skulle der være yderligere spørgsmål, er I naturligvis meget velkommen til at kontakte undertegnede eller ejeren. Venlig hilsen Niels Nygaard Skovfoged 4

5 FORSLAG FRA PER NØRHAVEN (dok 17) FORSLAG FRA PEDER KLAUSEN (dok 16) Kongenshusvej 4 sdr resen 7470 Karup 4d. 9q. 4o. resen by markbloknr mark nr

6 Hej Birgitte. Jeg kunne godt tænke mig at plante, noget af min landbrugsjord til med løvskov. Desværre er min ejendom udlagt, i (skovrejsning uønsket.) Er der mulighed for at lave status om til (positiv skovrejsningsområde.) Jeg vil ikke ligge skjul på, at økonomien står og falder med, at få tilskud til projektet. Ydermere ville det være interesant,at fortsætte med enkeltbetalingsordningen. Arealet er på ca. 7-8 ha. i forbindelse med nuværende skov. Venligst Peder Klausen. FORSLAG FRA HENRIETTE HØRUP (dok 43) HedeDanmark a/s Driftscenter Østjylland, Viborg-Silkeborg Tlf nan@hededanmark.dk Viborg Kommune Natur og Miljø Søvej 2 D. 27/4/2010 Udpegning af nyt skovrejsningsområde Hvad På vegne af nedenstående lodsejer, ansøges der hermed om, at pågældendes ejendom overflyttes fra neutral til positiv skovrejsningsområde. Oplysninger om ejer og ejendom Ejers navn: Henriette Hørup Adresse: Kistrupvej 6, 8830 Tjele Matrikelnr.: 8i Ejerlaug: Kistrup, Løvel Ejendomsnr.: Hvorfor Det ønskes at tilplante størstedelen af ejendommen med hjemmehørende træarter med tilskud fra den private skovrejsningsordning som administreres af Skov- og Naturstyrelsen. Dette dog kun, hvis arealet opgraderes til positiv skovrejsningsområde, da økonomien i projektet herved bliver acceptabel for ejer. Fordele ved skovrejsning i dette område Ejendommen er beliggende i et område med særlig drikkevandsinteresse. Skovrejsning er her en oplagt mulighed for effektiv og permanent beskyttelse af grundvandet. I er meget velkomne til at kontakte undertegnede, hvis der skulle være spørgsmål til ovenstående. På forhånd tak! På vegne af lodsejer. Venlig hilsen Niels Nygaard Skovfoged 6

7 FORSLAG JACOB FLARUP (dok 15) Hermed fremsendes som aftalt en ansøgning om udpegning af positiv skovrejsningsområde på vegne af en lodsejere ved Tjele. Lodsejer: Jacob Flarup Vestergade Tjele Matrikelnr: 10d Ejerlaug: Ørum By, Ørum Udpegningen skal omfatte hele ejendommen. Skoven Projektering af skoven, plantevalget og artssammensætningen følger de retningslinier, som er givet fra Skovog Naturstyrelsen under støtteordningen til privat skovrejsning. Dvs. at der er tale om primært løvskov bestående af hjemmehørende træ- og buskarter. Der etableres skovbryn omkring hele skoven. Skoven vil blive meget varieret med både løvtræbevoksninger, mindre holme af nåletræ, ekstensive løvtræbevoksninger, åbne arealer i skoven i form af sletter og lysninger. Derudover ønskes det muligvis at etablere en ny sø i sammenhæng med den nye skov, hvis tilladelse gives hertil. Alt sammen vil det være med til at øge variationen på ejendommen til glæde for såvel flora og fauna. Rundt i skoven etableres der spor mellem de nye bevoksninger samt bag skovbrynet. Herved bliver skoven med tiden også attraktiv for skovgæsten, der måtte ønske at gå en tur rundt i den nye skov. Vi ser frem til at høre tilbage fra dig. Du er naturligvis velkommen til at kontakte undertegnede, såfremt der måtte være kommentarer eller spørgsmål til noget af det fremsendte. Venlig hilsen Niels Nygaard Skovfoged Tlf nan@hededanmark.dk FORSLAG FRA KRESTEN RASMUSSEN (dok 19) Emnet for dine bemærkninger Skovområde ved Klejtrup Dine bemærkninger Område C som er udlagt til skovområde vest for Fuglevænget, vil jeg gerne have flyttet nord for Skårupvej hvor vores vandværk ligger. I Klejtrup har vi meget godt vand, og et skovområde kunne være med til at beskytte det i fremtiden.med hensyn tilden stiforbindelse der skal være vest for Fuglevænget mener jeg ikke der er plads til mellem Diget og Fuglevænget. Da lokalplanen for Diget blev ændret til parselhusbyggeri blev der lavet et beplantningsbælte på 3 m mellem de to udstykningerkresten Rasmussen Kontaktperson Kresten Rasmussen Adresse Fuglevænget 20 Klejtrup Mail: r-jonna@jubii.dk FORSLAG DN VIBORG (Uddrag vedr. skovrejsning..) 7

8 Afdeling Viborg Nørresøhøjen 19, tlf.: Viborg, den 11. maj 2009 Viborg Kommune Planafdelingen Rødevej 3 Forslag til Kommuneplan Hermed følger de bemærkninger, som Danmarks Naturfredningsforenings Afdeling Viborg, herunder Danmarks Naturfredningsforening, Fjends, finder anledning til at knytte til Viborg Kommunes Forslag til Kommuneplan Indledningsvis vil Danmarks Naturfredningsforenings Afdeling Viborg (herefter benævnt DN) rose byrådet for at have tilvejebragt en overskuelig og velproportioneret kommuneplan. DN må dog beklage, at vi fortsat savner Byrådets klimastrategi, som må forventes at ville få afgørende betydning dels for byggeri og anlæg i by og på land og dels for løsning af problemerne omkring energiforsyning, transport og skovrejsning m.v. DN vil derfor henvise til de bemærkninger om klimastrategi, som vi fremkom med i brev af 8. juli 2008 om Kommuneplan 2009 fordebatten. Samtidig med forslaget til Kommuneplan har Viborg Byråd lagt Liv i landdistrikterne Strategi for landdistrikterne i Viborg Kommune- tillæg til Udviklingsstrategi 2008 frem til debat. Altså også indtil den 13. maj. Denne udviklingsstrategi har affødt en del frustration hos DN, idet det er en overvejende opfattelse, at den er udtryk for en superliberal holdning til udviklingen specielt i landområderne og i de helt små landsbyer en holdning, som synes at være klart i strid med de meget mere velovervejede, planmæssige holdninger/synspunkter, som Kommuneplanforslaget er udtryk for. DN s øvrige bemærkninger til kommuneplanforslaget vil forme sig som en gennemgang af de fire elementer (Hovedstrukturen, Byskitser, Rammer for lokalplanlægningen og Retningslinjer), som Kommuneplanforslaget består af. Klip RETNINGSLINJER Klip.. Side 16-17, skovrejsning DN mener Faldborgdalen fra Rødkærsbro Vedsø bør vises som område, hvor skovrejsning er uønsket. Klip.. Med venlig hilsen Vagn Dissing Formand 8

9 HØRINGSSVAR TIL FORUDGÅENDE HØRING OM FORSLAG TIL KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 20 TIL VIBORG KOMMUNEPLAN FORSLAG FRA OLE JENSEN Hjermind den Til Teknik og Miljø, Plan Sct. Mogensgade 5, 2. sal Vedr.: Nye skove og skovrejsning Kommuneplanen Viborg Kommune. Under henvisning til annoncering med ønske om bemærkninger, forslag og ideer fra borgerne til ovennævnte sagsområder, tillader jeg mig hermed og komme med følgende kommentarer mv. Jeg har baseret mine synspunkter rent geografisk til området omkring og ved Bjerringbro, da det er i det område jeg er bosat og dermed et område, som jeg har godt kendskab til. Ligeledes har jeg naturligvis læst om skovrejsningsplanerne med tilhørende bilag i form af kort m.v. på Kommunens gode hjemmeside og i selve annoncen. De pt. planlagte skovrejsningsområder umiddelbart syd for Hjorthede By kan jeg fuldt ud tilslutte mig, herunder burde dette område egentligt være af større omfang grundet Hjorthede Vandværk har sit indvindingsområde af drikkevand netop i dette område, sammenholdt med at arealerne pt. drives uhyre intensivt med landbrugsdrift, hvad det så betyder af gødskning og sprøjtning af forskellig karakter og i negativ forstand i forhold til rent drikkevand. De samme aspekter gør sig gældende i området syd-øst for Hjorthede ved Sdr. Tulstrup, hvor der ligeledes indvindes drikkevand til forsyning af borgerne i Bjerringbro og ud fra at der skal være forsyningssikkerhed i en lang årrække. Også her synes jeg området skal udvides. I det hele taget må det have 1. prioritet at lave skovrejsning i områder, hvor der indvindes drikkevand og måske kunne det være en idé her og trække på den viden som f.eks. geologer har om jordbundsforholdene og betydningen for beskyttelsen af drikkevandet, sådan at forstå at evt. skovrejsning sker de mest hensigtsmæssige steder. Ligeledes kan jeg som det tredje område som er udpeget i området mellem Hjorthede, Lee og Løvskal fuldt ud tilslutte mig dette som en ønskværdigt område for skovrejsning. Mener umiddelbart pt. at en del af området bliver dyrket intensivt med produktion af grøntsager. Også i dette område der vel drikkevandsinteresser her tænker jeg på indvindingsopland for Lee Vandværk. Som et helt nyt område, vil jeg foreslå området umiddelbart syd for Hjermind By dvs. mellem Stenshede-området og Hjermind Skov. Her ville en rigtig planlagt beplantning kunne give en fantastisk bynær skov med en form for korridor over til Hjermind Skov, der er en gammel statsskov med uhyre rekreative muligheder i enhver sammenhæng. Evt. beplantning skal dog ske under udvidet hensyn til eng- og mosestrækningerne i området. Netop Stenshede-området og de nye boligområder og ikke mindst udlagte industriområder i området har berøvet meget natur så må det vel være på sin plads og betale lidt tilbage. Konkret i 9

10 samme område dvs. lige syd for Hjermind By er der beplantet med ny skov her for nylig jeg ved ikke om det er med i skovrejsningsplanerne, men det vil være perfekt med yderligere skovrejsning i området, som jeg her foreslår. Generelt omkring skovrejsning vil jeg gerne fastslå følgende, som jeg finder er vigtigt for gennemførelsen af planerne. Vigtigst er at planerne gennemføres i fuld respekt og i fuld overensstemmelse med lodsejerne ønsker m,v., hvor evt. beplantning skal ske. Dette uanset om der er tale om private eller offentlige lodsejere. Ligeledes finder jeg det vigtigt, at når der konkret skal beplantes vil det være vigtigt med god faglig rådgivning, det være sig hos lokale planteskoler og/eller hos Naturstyrelsens såkaldte Vildtkonsulenter. Ligeledes behøver nye skove ikke nødvendigvis at være store og sammenhængende arealer, nærmest tværtimod, idet det er et faktum at rigtig planlagte beplantede arealer f.eks. som en form for korridor mellem allerede eksisterende skovarealer giver en større randeffekt til gavn for hele floraen og faunaen. Som et supplement til skovrejsningsplanerne har jeg i de her dage noteret med tilfredshed, at Miljøministeriet netop har udsendt en folder til landmænd og skovbrugere omhandlende gode råd til beskyttelse af naturen. Så der er gang på alle fronter for at hjælpe den mange steder nødlidende natur. Som en direkte modsætning til skovrejsning og naturskov kan man desværre konstatere - bl.a. på store områder ved Løvskal og Stenshede - at der her er plantet juletræer, som får rigeligt af det de skal have af gødning og sprøjtemidler - desværre med store konsekvenser for naturen i negativ forstand. At disse beplantninger så tilmed er hegnede gør det blot endnu værre - det ligner små vatikanstater - som slet ikke har nogen værdi naturmæssigt på baggrund af den måde driften bliver tilrettelagt på. Afslutningsvis ved jeg godt at skovrejsningsplanerne dækker over en lang årrække. Dette til trods håber jeg, at når vi tales ved om vel år, så har planerne og selvfølgelig at de gennemføres, betydet masser af nye skov- og naturområder, såvel her i mit pastorat som i resten af det geografiske område, som planlægningen vedrører. Med venlig hilsen Ole Jensen Tingstedvej 29, Hjermind 8850 Bjerringbro FORSLAG FREMSENDT VIA HEDE DANMARK Viborg Kommune Teknik og Miljø, Plan Sct. Mogensgade 5 8. marts 2011 Udpegning af positive skovrejsningsområder Som det nævnes i kommuneplanforslaget er der mange gode grunde til at fremme skovrejsning. Det gælder ikke mindst sikringen af såvel grundvand som overfladevand samt forbedrede adgangsmuligheder til naturen for kommunens borgere. Statens målsætning er, at skovarealet i Danmark skal fordobles, og at det allerede inden 2015 skal øges med ha. Hvis Viborg Kommune skal bidrage til dette i et rimeligt omfang, er der behov for udpegning af yderligere skovrejsningsområder! 10

11 Vi har derfor lavet nogle forslag til ændringer i kommuneplan Vi er klar over, at der kan være forhold, som ikke er taget med i betragtning, der gør, at nogle af forslagene ikke kan effektueres. Hvor det er tilfældet, vil vi naturligvis gerne høre nærmere om det. Områderne, som foreslås ændret til skovrejsningsområder, er listet herunder, ligesom de fremgår af de medsendte kort. Udover de nævnte områder er der også enkelte lodsejere som har udtrykt ønske om at plante skov, men at de gerne vil overføres til positiv område. De arealer som ønskes overført fremgår også af medsendte kort. Venlig hilsen Karen G H Glerup Henning Bilberg Skovrejsningskonsulent Skovrejsningskonsulent Der er taget udgangspunkt i de ekstisterende nitratfølsomme områder. Dette skyldes at det er muligt at tilplante ned til 2 ha. i stedet for de normale 5 ha. Det betyder at flere er interesseret i at tilplante nogle arealer. Derudover bliver flere lodsejere interesseret i større projekter da økonomien bliver ret fordelagtigt når man er i positivområde. Endvidere øger det muligheden for at lave store koordinerede projekter for arealer som grænser op til hinanden. Området nord for Viborg En stor del af området er i forvejen udpeget til Område med Særlige Drikkevandsinteresser og nitratfølsomt. Specielt området som er nitratfølsomt er interessant at flytte i positivområde for at give et incitament til øget beplantning. I området findes der flere vandindvindingsanlæg til både almen forsyning og til markvanding. Jf. dokumentationsrapporten for grundvandskortlægning er der i store dele af området en meget høj udvaskning af nitrat hvor i mod der er en lav udvaskning i randområderne til naturarealer og skove. Området mellem Ørum og Hammershøj En stor del af området er i forvejen udpeget til Område med Særlige Drikkevandsinteresser og nitratfølsomt. Specielt området som er nitratfølsomt er interessant at flytte i positivområde for at give et incitament til øget beplantning. Endvidere er området karakteriseret som bynært i forhol til Hammershø og Ørum. Begge byer er i mangel af bynære skove som kan være med til fremme befolkningen generelle sundhed. Området ved Klejtrup En del af området er udpeget til positiv skovrejsningsområde, men for at mindske udvaskning af nitrater er en udpegning til positivområde med til øge sandsynligheden for at der kommer skov på arealer og dermed en mindskning af udvaskningen.. Området vest for Stoholm og Mønsted Her er en del af området udpeget som Område med Særlige Drikkevandsinteresser også ligger det forholdsvis tæt på Stoholm, Kjeldbjerg og Mønsted begge byer mangler bynære skove til rekreation. Endvidere er der inden for OSD udpegningen flere områder som er udpeget til nitratfølsomt igen giver skovrejsning en øget mulighed for at mindske udvaskningen. 11

12 Området ved Karup, Frederiks og Grønhøj Her er der kun et enkelt område der er udpeget som nitratfølsomt, til gengæld foreliger der en stor udpegning som særlig drikkevandsinterresse. Endvidere er området ret skovfattigt og der er en genrel mangel på bynære skove. Området syd for Bjerringbro Området er udpeget til nitratfølsomt og området er generelt skovfattigt. Der mangler bynære skove for Bjerringbro by. Derfor kan en positiv udpegning være med til øge skovdækket til glæde for biodiversiteten og publikum. Området mellem Sønder Rind og Tange Hele området er generelt meget skovfattigt hvilket er med til at mindske biodiversiteten i området. Endvidere er mangel skove og så mangel på ledelinier igennem landskabet og mulighed for standplads for vildtet. Nitratfølsomshedsudpegningerne ved Mammen, Vinkel, Sjørslev og Rindsholm Som nævnt tidligere er områder udpeget som nitratfølsomme særligt sårbare overfor dyrkning af landbrugsarealer. Derfor kan en udpegning til positiv område være med til at øge interessen for skovrejsning. Dermed kan det være medvirkende til at mindske udvaskningen af nitrater til grundvandet og til de omkringliggende sårbare naturtyper. Private ejendomme til positiv udpegning Adresse: V. Børstingvej 11, 7800 Skive. Matrikel: 7a, V. Børsting By, Vroue. Ejer: Søren Søndergaard. Info: Neutralområde for skovrejsning. Område med drikkevandsinteresser. SFL-område for overfladevand. 3 beskyttet bæk, eng og sø. Skovfattigt område. Der findes stort set ingen fredskov indenfor området Stoholm Sjørup Vridsted Mogenstrup Tastum. Adresse: Jegstrupvej Vest 107,. Matrikel: 4c, Jegstrup By, Ravnstrup. Ejer: Per Kragh Nielsen. Info: Neutralområde for skovrejsning. Område med drikkevandsinteresser. SFL-område for overfladevand på den østlige og sydlige del af ejen dommen. 3 beskyttet eng i de nordøstlige og sydøstlige hjørner af ejendommen. Adresse: Koldkurvej 18, 7470 Karup. Matrikel: 1f og 1g, Koldkur Gde., Resen. Ejer: Peter Graa. Info: Overvejende neutralområde for skovrejsning. Skovrejsning uønsket på den nordligste og sydligste del af ejendommen. Naboejendommen mod vest er positivområde. Fortidsmindebeskyttelseszoner omkring flere gravhøje. 3 beskyttet hede, mose og overdrev indenfor området, hvor skovrejsning er uønsket (registreringen som overdrev er ukorrekt). Beskyttede vandløb langs nord- og sydskel. Område med drikkevandsinteresser. SFL-område for overfladevand (indenfor området, hvor skovrejsning er uønsket). 12

13 Adresse: Nr. Borupvej 5, 8832 Skals Matrikel: 3b og 4a, Nr. Borup By, Låstrup Ejer: Henning Bilberg Info: Neutralområde for skovrejsning Område med drikkevandsinteresser 3 beskyttet sø. Der er en del skov i området (bl.a. C.E. Flensborg Plantage), men det består langt overvejende af nåleskov. Etablering af mere løvskov vil øge områdets naturindhold og biodiversitet. Adresse: Aalborgvej 158, Matrikel: 1e Tougård, Viborg Ejer: Lars Olsen Info: Neutralområde for skovrejsning Dele af området er udpeget som nitratfølsomt område. Endvidere er der et areal med fredsskov Ved at udpege området til positiv område vil man få et større sammenhængene fredsskovareal til glæde og gavn for vildtet og grundvandet. Naboejendommen mod syd er udpeget til positivområde. Den sydligst del af arealet er udpeget til skovrejsning uønsket denne del ønske bibeholdt som uønsket. Adresse: Sdr. Rindvej 137, Matrikel: 7a, kærrestrup Gde., Vinkel Ejer: Louise Berthelsen Info: Neutralområde for skovrejsning Arealet ligger i mellem to fredsskovsudpegninger. Ved at gøre arealet positiv for skovrejsning vil ejeren gerne plante skov og dermed skabe en ledelinie i landskabet. Adresse: Vigstrupvej 29, Matrikel: 9b og 24 b Sdr. Rindby, Sdr. rind Ejer: Tage Sundstrup Info: Neutralområde for skovrejsning Der findes lidt skov på ejendommen i forvejen, men med en udpegning til positiv område vil ejeren på sigt gerne tilplante mere af arealerne. De dele af ejendommen som er belligende mod Nørråen er udpeget som skovrejsning uønsket denne del ønskes bibeholdt som skovrejsning uønsket. Adresse: Kistrupvej 4, 8830 Tjele Matrikel: 8a og 8c Kistrup, Løvel Ejer: Kjeld Nygaard Kristensen Info: Neutralområde for skovrejsning Der findes lidt skov på ejendommen i forvejen, men med en udpegning til positiv område vil ejeren på sigt gerne tilplante mere af arealerne. En del af arealet er udpeget som nitratfølsomt hvorved at en positivudpegning og eftrfølgende mere skov kan være med til at hjælpe med at mindske udvaskningen til grundvandet. Endvidere kan det være med til skabe et stort sammenhængende skovområde. Fremadrettet er de magere jorder heller ikke egnet til rentabel landbrugsdrift 13

14 FORSLAG FRA DN VIBORG Afdeling Viborg Nørresøhøjen 19, tlf.: Viborg den 10. marts Viborg Kommune Teknik og Miljø, Plan Sct. Mogensgade 5, 2. sal Sendt som til: Ny planlægning for skovrejsning. Områder hvor skovrejsning er uønsket. Som bekendt indsendte DN Viborg i forbindelse med kommentarer til Kommuneplan forslag om at Faldborgdalen på strækningen fra omfartsvejen vest om Rødkærsbro til Vedsø skal udlægges som Område hvor skov er uønsket, et forslag som vi fastholder. Området skal foruden dalbunden antagelig bestå af dalens sider og efter nærmere kortlægning. På en del af strækningen vil dalen komme til at overskride kommunegrænsen til Silkeborg Kommune, hvorfor planlægningen bør koordineres kommunerne imellem. Ændringer til nugældende plan. Med henvisning til den nugældende skovrejsningsplan er hele arealet mellem Nordre Ringvej og Randersvej og øst for Skaldehøjvej udlagt til skovrejsningsområde. Vi mener, at moserne hvor Vibækken udspringer, bør friholdes og skoven holdes ca m fra moserne, så der fra Randersvej opnås et flot kik ind i moserne. I øvrigt anser vi arealet for særdeles velegnet til at rejse skov med lokalt hjemhørende danske løvtræer som f.eks. bøg og eg. Med venlig hilsen Vagn Dissing Formand 14

15 FORSLAG FRA INITIATIVGRUPPRN HOULKÆR4 Viborg Kommune, Teknik og miljø Plan Skt. Mogens Gade 5 2 sal plan@viborg.dk Vedr.: Skovrejsning Initiativgruppen Houlkær kan varmt støtte planer om skovrejsning på arealet øst for Houlkær og mellem Randersvej og Nordre Ringvej. Dog synes vi, at moserne, hvor Vibækken udspringer, skal bevares som moser. Skoven bør også holdes i en passende afstand fra veje og moserne. Vi forstiller os en varieret løvskov af danske hjemmehørende træarter f.eks. avnbøg, bøg, ask, stilkeg, vintereg og/eller fuglekirsebær og skovbryn mod veje og moser bestående af 100% løvtræ og buske. Planteplanerne skal selvfølgelig tilpasses jordbunden. På sigt vil det kunne blive et særdeles attraktivt naturområde med vandrestier mv. for de borgere i Houlkær og Overlund - et område, der vil blive endnu bedre, når/hvis der anlægges niveaufri krydsning af Randersvej ved Vibækken, så Bækken kan følges til Nørreå. Med venlig hilsen Carsten Marcussen Formand for Initiativgruppen Houlkær PS. Jeg har desværre overset at fristen var i går. Håber at bemærkningerne kan komme med alligevel 15