Michael Svendsen Pedersen Institut for Pædagogik og Uddannelsesforskning Roskilde Universitet

Transkript

1 Michael Svendsen Pedersen Institut for Pædagogik og Uddannelsesforskning Roskilde Universitet

2 Så kører det

3 Problem Elever med etnisk minoritetsbaggrund har forholdsmæssigt større frafald end elever med etnisk majoritetsbaggrund. Hvordan kan det være? Hvad kan man gøre?

4 UMIDDELBARE FORKLARINGER: Det er sproget der er problemet Man skal i dén grad forklare ord og udtrykke sig simpelt og præcist for at få dem alle sammen med. Eleven dumper på grund af at den sagkyndige ikke fatter en pind af hvad han sidder og siger til ham. Jeg har også svært ved at forstå ham. Det var kommunikationen der bristede. Det er mange gange når vi kører derude, så stiller jeg sådan et spørgsmål, og så siger folk ja. Så siger jeg: Det er altså ikke et ja- og nej-spørgsmål.

5 UMIDDELBARE FORKLARINGER: Det er kulturen der er problemet Han kører efter sine egne regler. Vores færdselsregler er ikke gode nok til ham. Han har sine egne. Er det danskere eller somalier skal det være samme kørestil. Den sagkyndige vil sidde her og slappe af, og bilen kører rundt og gør i gåseøjne danske ting, ikke. At man kigger, passer på, kører videre og gør de ting. Elever fra Mellemøsten kommer fra en handelskultur hvor man er serviceorienteret og venlig, men også en smule autoritær. Somalier er en svær gruppe de kender ikke bølgelængden.

6 UMIDDELBARE LØSNINGER: Kompensere for det der mangler og tilpasse til dansk sprog og kultur Eleverne mangler sprog -> de skal have mere sprogundervisning Eleverne har en anden kulturel baggrund -> de skal lære at begå sig i en dansk kultur Gøre eleven til Den gode elev der passer ind MANGELSYN KOMPENSATION TILPASNING

7 Teoriundervisning LÆRER: Vi tæller zonerne, vi ser på farven. Vi tæller ikke zonerne fordi så vil man komme til at tælle nogle zoner flere gange og andre gange komme til et andet resultat. Vi kigger på farverne. Hvis man tæller noget, tæller vi zoneringe. Hvis vi flytter rutepilen, så forandres farveladen, dvs. vi starter i Roskilde. Roskilde er zone 8. Så ser vi at rute-ringene ligger rundt om Roskilde med Roskilde som beregningscentrum. Der hvor vi starter fra, skal vi gøre rød: vi skal finde zonenummeret, bladre op i zonebogen på den zones nummer, og så er zonen rød.

8 MULIGE ÆRINGSPROBLEMER Gråzoneord: "rutepil", rutepil, ruteringe, "beregningscentrum Billedlige udtryk: så forandres farveladen

9 Teoriundervisning L: Er der spørgsmål til zonebogen? E: Jeg forbandede zonerne da jeg faldt i søvn. L: Det er nogle andre zoner. E: Nej, det var de zoner dér. L: Det var ikke de erogene zoner. Det var godt.

10 MULIGE LÆRINGSPROBLEMER Signal om læringsproblem bliver gjort til ordspil Ordspil: erogene zoner Overskridelse af personlig grænse??

11 Teoriundervisning L: Så talte vi lidt om rejseregler. Vi talte lidt om hvad man skal kunne. Dér er buschaufføren som jeg gerne vil have I skal se ud [L viser en billede af en buschauffør]. I må gerne undlade at anlægge Stasi-kasketten. Vi talte om barnevogne og klapvogne, hvor mange måtte vi have i bussen? E: To. L: Hvad med manuel kørestol? E: Én L: Hvorfor kun én? E: Fordi der er sikkerhedssele i. L: Godt. Cykler: må vi have cykler med i nogle busser? E: Kun småbørnscykler, som bagage... Havnebusser. L: Havnebusser! Havnebussen ja, og hvad koster det? E: Ingenting L: Ingenting ekstra. Det koster bare den almindelige billet, så må man have sin cykel med i havnebussen.

12 MULIGE LÆRINGSPROBLEMER Kendskab til lokalforhold og lokal geografi: Roskilde, Hillerød, Havnebusser, Amagerlinjer Kendskab til historiske forhold: Stasi-kasket (og forstå ironien) Kulturelle overtoner: Brian der står med køllen og vil berige sig

13 LÆRINGSKULTUR: Teoriundervisning Lærer: Forklarer, illustrerer Elever: Lytter, modtager, noterer Lærer: Stiller tjek-spørgsmål Elever: Svarer på spørgsmål Lærer: Evaluerer Lærer: Giver eleverne tests Elever: Besvarer tests Lærer: Evaluerer Organisering: Eleverne sidder på rækker vendt mod tavle og lærer med computer foran sig Formål: Overføre korrekt / rigtig viden fra lærer til elever

14 LÆRINGSKULTUR: Roller Lærer: Besidder den viden eleverne skal have; er den vidende, autoriteten, den der styrer forløbet Elev: Modtager af den viden læreren har; er den uvidende, skal tilpasse sig, er underlagt lærerens styring

15 LÆRINGSKULTUR: de ydre rammer Koncentreret uddannelse Stor mængde korrekt/rigtig viden og kunnen EU regler Lovrammer Læreplaner Teori- og køreprøve Traditioner

16 LÆRINGSFORMER: 1. Instruktion (input-output læring) Elever får input fra lærer Elever skal automatisere input Elever skal lave output der er lig med input Læreren tjekker/tester/evaluerer PROBLEMER: Man kan bestå uden at forstå Læring bliver gjort til noget individuelt Elever bliver gjort til objekt/genstand for andres undervisning og ikke subjekter for deres egen læring Eleverne har viden, identitet og erfaringer som ikke kommer i spil

17 LÆRINGSFORMER: 2. Forståelseslæring Eleven får input Eleven bearbejder input ud fra sin eksisterende (netværksviden)viden Eleven udvider sin (netværksviden)viden med ny viden Eleven omformer eventuelt sin netværksviden PROBLEMLØSNINGSOPGAVER Gruppearbejde om 10 gode og 10 dårlige serviceting

18 FORSTÅELSESLÆRING: Eksempler Udfyld skema ud fra tekst: vejgreb Kontakt med vejen i % Godt 0,4 0,6 Dårlig asfalt og fastkørt grus Meget dårligt

19 LÆRINGSFORMER: 3. Fællesskabslæring Fælles stilladsering: alles viden bliver til fælles mere viden En oplevelse af handlemuligheder: handle sammen En oplevelse af at høre til i et fællesskab: bygge bro Plads til forskellighed: dialog En oplevelse af mening: identitet

20 FÆLLESSKABSLÆRING: Eksempler Projekt: Lav firma der tilbyder turistkørsel. Planlæg tur med overholdelse af alle regler og bestemmelser.

21 At blive buschauffør Uniform på Læreren siger vi man er velsoigneret og korrekt uniformeret det at være buschauffør, der er et servicefag; man er der for kundernes skyld en chauffør opfører sig venligt og imødekommende. Han har hele bussen med sig som sin allierede i det øjeblik der kommer en eller anden person op i bussen som vi skabe sig tosset over for chaufføren

22 FÆLLESSKABSLÆRING: Eksempler Erfaringsbaseret Lærer: Men tre gange ned til ni timer, hvor køretimen to gange kan hæves til ti, ikke. Elev: Det er umenneskelige forhold hvis jeg må have lov til at sige sådan. Lærer: Er det? Elev: At min hviletid skal nedsættes til ni timer. Lærer: Ja, men det er jo op til dig om du vil bruge den til at sove i, ikke. Det ville jo være rart hvis man i reglerne kunne gå ind og sige at i stedet for hviletid så hed det sovetid: 'Du skal sove'. Men det kan man jo ikke, man kan jo ikke tvinge folk til at man kan godt tvinge hesten til vandet, men man kan ikke få dem til at drikke, vel. DETTE ER EN SIDE-AKTIVITET

23 LÆRINGSKULTUR: Køreundervisning ROLLER Lærer: Besidder den viden og de færdigheder eleverne skal have; er den vidende, autoriteten, den der styrer forløbet Elev: Modtager af den viden og de færdigheder læreren har; er den uvidende, skal tilpasse sig, er underlagt lærerens styring

24 Køreundervisning KØRELÆRER: Ikke så meget gas. Se at få den drejet for bagenden mangler at komme over i højre side. Du skal lige passe på ham knallerten der. Kom ud til venstre. Det var en cyklist. De kommer ovre i venstre side også. ELEV: Jeg kan ikke se hende. KØRELÆRER: Hvorfor var der så stor afstand? Hvorfor kom vi ikke med ud i krydset? ELEV: Der var grønt- der var orange lys. KØRELÆRER: Ja, der blev jo rødt senere, men vi kunne jo bare være fulgt tæt i røven på de andre. Hvorfor gjorde vi ikke det? ELEV: Fordi der står KØRELÆRER: Ja, der var i forvejen fyldt op ude i krydset, så derfor fulgte du ikke med ud.

25 LÆRINGSKULTUR: køreundervisning Lærer: Instruerer i hvad man skal gøre og lægge mærke til Elev: Gør eller svarer Lærer: Stiller refleksions-tjek-spørgsmål Eleven: (Prøver at) svare Lærer: Evaluerer Organisering: Eleven sidder ved rattet, læreren ved siden af Formål: Overføre lærerens korrekte / rigtige viden og kunnen til eleven.

26 LÆRINGSKULTUR Fra sprogundervisningen: Emnet for lektionen er venstre- og højresving. Læreren skriver FØR, UNDER og EFTER på tavlen og indhenter forslag fra kursisterne til hvad der skal stå i hver af faserne: FØR: orientere sig i spejlet i god tid, give tegn, skifte gear, placere sig: UNDER: orientere sig i spejlene, dreje (evt. låne ved højresving); EFTER: placere sig korrekt så hurtigt som muligt. Det fører til en diskussion om hvordan man låner lidt af den anden kørebane for at få plads til at dreje. Dernæst viser læreren en passage med venstresving fra en af videooptagelserne, men uden lyd, og beder kursisterne snakke sammen om hvad de tror kørelæreren siger til kursisten. Det fører til en forhandling kursisterne imellem, bl.a. af om læreren siger orientér dig i spejlet eller kig i spejlet, og forslagene skrives på tavlen. Endelig ser kursisterne indtil flere gange passagen med venstresving med lyd, og de får nu mulighed for at sammenligne de forslag der står på tavlen med det der faktisk bliver sagt. Det fører til en snak om hvordan de forskellige kørelærere udtrykker sig, og hvor meget de siger under kørslen.

27 LIVSHISTORIER BAGGRUND: Kamp for inklusion, overlevelse og social opstigen Taget hånd om eget og familiens liv Tage det arbejde man kunne få ikke nødvendigvis hvad man havde lyst til Mangler sprog for at kunne komme videre GRUNDE TIL AT TAGE UDDANNELSEN: Et sammenhængende voksenliv: Fast arbejde, fast løn, faste arbejdstider

28 LIVSHISTORIE OPLEVELSE AF UDDANNELSE Jeg skal starte forfra helt forfra Uddannelsen er en venteposition, et standby for voksne mennesker Målrettede voksne, men begrænset inddragelse af erfaringer

29 PÆDAGOGIK FORSTÅELSESLÆRING: Problemløsningsopgaver Forklare noget nyt ud fra noget kendt (billeder af kendte ting) Aktivere eksisterende netværksviden Sammenhæng mellem teoriundervisning og køreundervisning En pædagogisk progression i læreplan Eksplicitere læringsstrategier

30 PÆDAGOGIK FÆLLESSKABSLÆRING Inddrage erfaringer med og forestillinger om buschaufførarbejdet Organisere læringsgrupper Trække på gruppens viden og erfaringer Lave projekter

31 PÆDAGOGIK GENERELT Mere dialog, mere social interaktion, mere forhandling, mere erfaringsbasering Sproglæring som en del af den faglige læring