Forretningsudvalget Opdateret bilagsmateriale. Side

Transkript

1 Forretningsudvalget Opdateret bilagsmateriale Sekretariat for Rammeaftaler Midtjylland Prinsens Allé Viborg Side Bilag 1: Forslag til KL s Koordinationsforum vedr. finansiering af Kofoedsminde 2-5 Bilag 2: Forslag til prøvehandling om genoptræningsplaner efter psykiatrisk behandling 6-10 Bilag 3: Forslag fra Danske Regioner til justering af visitation til de særlige pladser Bilag 4: Kommuners udgifter til særlige psykiatriske sengepladser Bilag 5: Betaling for ubenyttede pladser Bilag 6: Ydelseskatalog for de særlige pladser Bilag 7: Vurdering af behovet for ungementorordningen (notat, juni 2018) Bilag 8: Rammeaftale for sundhedsfaglig rådgivning på bosteder 30-31

2 Bilag 1 002

3 Udkast til brug for drøftelse i DASSOS Forretningsudvalg Den 2. oktober 2018 Forslag fra DASSOS til Koordinationsforum vedr. Kofoedsminde Til brug for møde i KL s Koordinationsforum den 14. november 2018 Sekretariat for Rammeaftaler Prinsens Allé Viborg Den 17. september 2018 Forslag fra DASSOS Den administrative styregruppe i Midtjylland har ad flere omgange drøftet problematikken om stigende udgifter til Kofoedsminde og udtrykker bekymring for udviklingen. På baggrund heraf har DASSOS følgende bemærkninger og forslag, der ønskes inddraget i Koordinationsforums drøftelse af sagen: Set i lyset af at udgifterne til Kofoedsminde er steget markant gennem en årrække og fortsat stiger - ønskes det at KL rejser finansieringsspørgsmålet i ministeriet. Set i lyset af geografiske forskelle i anvendelsen af Kofoedsminde til type 2 dømte (se nedenfor), bør det overvejes, hvorvidt der bør skabes en anden finansieringsmodel på denne pladstype, så de ikke omfattes af objektiv finansiering. Dette vil endvidere give incitament til at skabe gennemstrømning på Kofoedsminde. Type 2 domme indebærer, at borgeren kan anbringes i åbent eller sikret regi. Det er kommunen, der afgør anbringelsesformen. Det er dog værd at bemærke, at der skal være saglig begrundelse for beslutning om, at anbringe borgeren på en sikret plads, ligesom der er klageadgang for borgeren til Ankestyrelsen. Det står således ikke kommunen frit for om borgeren skal anbringes i åbent eller lukket regi. Nedenfor er angivet to forslag til ændret finansieringsform for type 2 dømte: o o Forslag 1: En andel af udgifterne til de type 2 dømte dækkes via en afregningstakst som betales af den visiterende kommune. Den resterende andel dækkes via objektiv finansiering på tværs af kommunerne. En lignende model findes ift. finansiering af institutioner for kriminelle børn og unge. Herved sikrer man, at finansieringen i højere grad følger handlemuligheden. Forslag 2: På baggrund af de nedenfor redegjorte regionale forskelle i brugen af type 2 pladser foreslås en model, hvor udgifterne til type 2 dømte fordeles på baggrund af den regionale brug af pladserne. Den enkelte region kan herefter aftale, om man ønsker at udgifter fordeles efter objektivt grundlag i form af kommunernes befolkningsgrundlag eller via en kombination af afregningstakst for den visiterende kommune og objektiv finansiering på tværs af kommunerne i regionen. Det bør ligeledes indgå i overvejelserne, at der ikke findes alternative anbringelsessteder til borgere, med en type 2 dom, som kommunen har bestemt skal overføres til sikret afdeling. Baggrund Kofoedsminde er et landsdækkende botilbud for domfældte udviklingshæmmede, der finansieres via objektiv finansiering og drives af Region Sjælland. Kofoedsminde har pligt til at modtage udviklingshæmmede borgere, der i henhold til Straffelovens 16 er erklæret uegnet til straf og derfor er dømt til en sikret afdeling. Kofoedsminde sikrede afdeling er opnormeret fra 34 pladser i 2015 til 47 pladser i 2017, men har på trods heraf fortsat haft en høj overbelægning i Kommunerne har således både i 2015, 2016 og 2017 modtaget en større efterregulering af objektiv finansiering grundet overbelægning. 003

4 Udgifterne til objektiv finansiering af Kofoedsminde stiger kraftigt Kommunernes udgifter til objektiv finansiering af Kofoedsminde er steget kraftigt gennem de seneste år. Samtidig ser stigningen ud til at fortsætte. Efterreguleringsregningen for 2017 opkræves først i 2019, men Silkeborg Kommune ved allerede nu, at det bliver kr. eller anslået til 40 mio. kr. på landsplan. Udviklingen i finansieringen af Kofoedsminde fremgår af nedenstående tabel. Silkeborg pr. borger Kommunerne i den midtjyske region I alt på landsplan , , , , Ekstra-opkrævningerne er indregnet i det år de vedrører. Derfor fremgår udgiften til 2018 ikke af ovenstående tabel, fordi ekstraopkrævningen for 2018 er ukendt. Ny finansieringsbekendtgørelse Region Sjælland har i juni 2018 sendt en orientering til landets kommuner, hvoraf det fremgår at aconto opkrævningen af den objektive finansiering til Kofoedsminde i 2019 vil udgøre 34,22 kr. pr. borger. Dette med henvisning til, at Region Sjælland ikke kan fortsætte praksis med at underbudgettere pladsantallet og hente betaling for overbelægning som meropkrævning, da en ændring i finansieringsbekendtgørelsen betyder at det ved meropkrævning ikke er muligt at indregne underskud på op til 5% af beregningsgrundlaget. Dette er problematisk set i lyset af, at finansieringsbekendtgørelsen også tilskriver, at driftsherren ikke skal tilbagebetale de første 5% af et eventuelt overskud. Samtidig synliggør opkrævningen, at udgiften pr. borger er steget markant over en 5-årig periode - fra 14,19 kr. pr. borger i 2014 til 34,22 kr. pr. borger i Dette svarer til en udgiftsstigning på 141 %. Drøftelser i Koordinationsforum Foranlediget af kommunerne i Syddanmark drøftede Koordinationsforum problemstillingen vedr. øgede udgifter til Kofoedsminde på møde den 18. november Her blev det besluttet, at Syddanmark skulle udarbejde en afdækning af, hvordan området vedr. domfældte udviklingshæmmede udvikler sig. På baggrund af afdækningen blev det på det efterfølgende møde i Koordinationsforum den 23. april 2017 blandt andet besluttet: At det bør undersøges yderligere hvilken pligt, Kofoedsminde har til at modtage type 2-borgere, herunder målgruppeafgrænsning og visitation At det skal afklares, hvor kompetencen ligger ift. kapacitetsudvidelser At der bør ske en vurdering af, hvorvidt type 2 borgere fortsat skal være omfattet af objektiv finansiering (type 1 bør fortsat være omfattet af objektiv finansiering) Udviklingen i type 2 dømte på Kofoedsminde Der er de senere år sket en stor stigning i antal borgere med type 2-domme på den sikrede institution Kofoedsminde (jf. KL s budgetvejledning 2019, skrivelse 5-4 vedr. voksenhandicap). Pladser på Kofoedsminde er objektiv finansieret, mens pladserne på et af landets åbne 108 til målgruppen er takstfinansieret. Af afdækningen fremgår fordelingen af kommuner, der i 2016 anbragte borgere med type 2 dom på en sikret afdeling på Kofoedsminde. Kommuner fra Antal borgere med type 2 dom på Andel borgere Befolkningsandel Kofoedmindes sikrede afdeling Syddanmark 9 borgere 26 % 22 % Sjælland 10 borgere 28 % 15 % Hovedstaden 8 borgere 23 % 30 % Midtjylland 5 borgere 14 % 23 % Nordjylland 3 borgere 9 % 10 % Kilde: Bilag fra Region Sjælland på møde i Koordinationsforum den 18. november

5 Som tabellen viser, er der stor geografisk forskel på anvendelsen af tilbuddet, som bør tages i betragtning i finansieringsmodellen. Kommunerne i Region Syddanmark, Nordjylland og til dels Hovedstaden anbringer nogenlunde svarende til deres befolkningsandel, mens Region Midtjylland er underrepræsenteret og Region Sjælland er overrepræsenteret i opgørelsen. Ny vejledning ift. anbringelse af borgere med domstype 2 På baggrund af drøftelserne i Koordinationsforum har KL haft en dialog med Børne- og Socialministeriet, som har præciseret Vejledning nr. 4 til serviceloven, som regulerer forholdene på Kofoedsminde, så det bl.a. bliver tydeligt, at borgere med domstype 2 i første omgang skal anbringes på en åben afdeling. Vejledning om botilbud til voksne er trådt i kraft 21. februar Den nye vejledning blev drøftet på møde I Koordinationsforum den 18. april Kommunerne opfordrede på mødet KL til at presse på for at få set på reglerne om den objektive finansiering for særligt domstype 2 borgere. Det blev besluttet, at punktet vedrørende objektiv finansiering og kommunernes visitering til tilbuddet tages op igen på næste møde i Koordinationsforum. Vedlagte bemærkninger fra DASSOS skal ses som et indspil til denne drøftelse

6 Bilag 2 006

7 Prøvehandling om genoptræningsplaner efter indlæggelse eller ambulant behandling på et psykiatrisk hospital 22. september 2018 Side 1 af 4 Baggrund Hospitaler kan henvise borgere, der udskrives fra psykiatrisk behandling, til ambulant genoptræning i kommunerne, hvis en række kriterier er opfyldt. Hospitalet henviser patienten til ambulant genoptræning via en genoptræningsplan. Kommunerne udfører og finansierer genoptræningen. Genoptræningen sker efter Sundhedsloven. Brug af genoptræningsplaner efter udskrivning fra en psykiatrisk afdeling eller ambulant behandling er et udviklingsområde, hvor der er behov for at sikre en fælles tilgang og arbejdsgange på tværs af Region Midtjylland og de 19 kommuner i regionen. Der igangsættes derfor en prøvehandling, der skal understøtte brugen af genoptræningsplaner efter behandling på psykiatrisk hospital. Formål Formålet med prøvehandlingen er, at udvikle snitflader og arbejdsgange i forhold til genoptræning efter behandling på et psykiatrisk hospital, så borgeren oplever en sammenhængende indsats. Forankring og rollefordeling Sundhedsstyregruppen træffer beslutning om igangsættelse af prøvehandlingen. Prøvehandlingen forankres i en klynge. Det påtænkes at invitere Midtklyngen til at gennemføre prøvehandlingen. Klyngen er ansvarlig for den konkrete gennemførelse af prøvehandlingen, samt at viden og erfaringer fra prøvehandlingen opsamles og gøres tilgængelig i en form, så det kan formidles til de øvrige fire klynger. Klyngen aftaler med Sundhedsaftalesekretariatet, hvordan de øvrige klynger kan inddrages undervejs i arbejdet. Klyngen opfordres endvidere til at inddrage relevante erfaringer fra de øvrige regioner. Fx har Region Syddanmark udarbejdet en model for målgruppe og snitflader i forhold til genoptræningsplaner til patienter i psykiatrien. Klyngen rapporterer til Sundhedsstyregruppen, der træffer beslutning om spredning af resultaterne fra prøvehandlingen til alle klyngerne. 007

8 Indhold i prøvehandling Der udpeges en klynge, der i en tidsafgrænset periode skal have særlig fokus på brugen af genoptræningsplaner i psykiatrien. 22. september 2018 Side 2 af 4 Klyngen etablerer et tværsektorielt genoptræningsforum, der løbende følger udarbejdelsen af genoptræningsplaner i psykiatrien. Formandskabet for genoptræningsforummet skal være repræsentanter med en høj grad af ledelsesmæssig beslutningskompetence. Klyngen fastlægger den konkrete organisering af det tværsektorielle genoptræningsforum. Der skal i forløbet være særlig fokus på Genoptræningsplanen er et kommunikationsredskab mellem en fysioterapeut/ergoterapeut på et hospital og en fysioterapeut/ergoterapeut i en kommune. Snitflader mellem sundhedsfaglige tilbud og sociale indsatser. Genoptræning gives inden for rammerne af sundhedsloven, og skalikke skal stå i stedet for sociale og pædagogiske indsatser. Genoptræning er en tidsafgrænset indsats, der kan være en del af en mere omfattende indsats til en borger, men som ikke skal stå i stedet for en mere langsigtet rehabiliteringsindsats. Det fælles forum gennemgår de konkrete genoptræningsplaner, der udarbejdes på hospitalet i klyngen med henblik på at afklare og fastlægge Kvaliteten af genoptræningsplanen o o Opfylder genoptræningsplanerne de formelle kriterier for genoptræningsplaner hvad fungerer, og hvor kan der være behov for at styrke brugen af genoptræningsplaner? Er kvaliteten af genoptræningsplanen tilstrækkelig til, at der kan handles på baggrund af planen hvad fungerer, og hvor er der evt. behov for at styrke kvaliteten? Gråzoner og tvivlsspørgsmål o Indeholder genoptræningsplanerne elementer, hvor der ikke nødvendigvis er tale om en genoptræningsopgave (tvivlsspørgsmål, uenigheder og gråzoner mellem fx sundhedsfaglige og socialfaglige indsatser)? Hvis det er tilfældet skal det 008

9 i fællesskab afklares, hvordan sådan et forløb bedst gribes an fremadrettet. 22. september 2018 Side 3 af 4 Kompetencer o o Er de rette kompetencer tilstede på hospitalet i forhold til at udarbejde genoptræningsplaner af den rette kvalitet? Er de rette kompetencer tilstede i kommunerne forhold til de typer af genoptræningsopgaver, som genoptræningsplanerne giver anledning til? Der arbejdes kun med anonymiserede genoptræningsplaner, og der skal fastlægges en arbejdsgang, der sikrer, at de gældende regler om adgang til personfølsomme data er overholdt. Resultaterne sammenfattes i et forslag til snitfladekatalog, der indeholder: Oversigt over typer af funktionstab i forbindelse med en hospitalskontakt, der kan give anledning til en genoptræningsplan efter behandling i psykiatrien, Gerne suppleret med konkrete eksempler fra klyngen. Anbefalinger til den gode praksis - fx arbejdsgange ved udfyldelse af genoptræningsplaner og procedure for opfølgning ved genoptræningsplaner, hvor der er tvivlsspørgsmål og/eller uenighed i forhold til planens indhold. Evt. behov for kompetenceudvikling Antal genoptræningsplaner Antallet af genoptræningsplaner i Region Midtjylland og de øvrige regioner følges som en del af prøvehandlingen. Sundhedsplanlægning i Region Midtjylland (Trine Oksbjerg) står for kvartalsvist at trække data på antal genoptræningsplaner, der stilles til rådighed for klyngen. 009

10 22. september 2018 Side 4 af 4 Tids- og handleplan Prøvehandlingen gennemføres som udgangspunkt frem til juni Dog skal det sikres, at der i forbindelsen med prøvehandlingen gennemgås genoptræningsplaner i klyngen. For at få et tilstrækkeligt antal genoptræningsplaner at arbejde på grundlag af kan klyngen inddrage genoptræningsplaner udarbejdet i 2017 og Okt.- nov. 2018: Design og godkendelse af prøvehandling 5. okt. - FU DASSOS 5. okt. - KOSU 23. nov. - Sundhedsstyregruppen 27. nov. - DASSOS Dec juni 2019: Prøvehandling Etablering af tværgående genoptræningsforum. Udarbejdelse af forslag til snitfladekatalog. Aug. - sep. 2019: Videndeling og færdiggørelse af snitfladekatalog Vidensworkshop for alle fem klynger mhp.kvalificering af forslag til snitfladekatalog - Sundhedsstyregruppen/Sundhedsaftalesekretariatet arrangerer workshoppen. Behandling i DASSOS Godkendelse i Sundhedsstyregruppen 010

11 Bilag 3 011

12 NOTAT Særlige pladser i psykiatrien Overvejelser vedrørende visitationskriterie Af økonomiaftalerne mellem regeringen og hhv. KL og Danske Regioner fremgår det, at regeringen skal drøfte behovet for justeringer af visitationskriterier med satspuljepartierne med henblik på at søge Folketingets opbakning til evt. at foretage justeringer, således at visitationen til de særlige pladser ikke begrænses unødigt. Behovet for justering af visitationskriterier tager afsæt i, at visitationskriterierne vurderet ud fra de foreløbige erfaringer i nogle tilfælde er for begrænsende i forhold til at kunne visitere alle relevante borgere til pladserne EMN Mikkel Lambach For at følge op på økonomiaftalen har Danske Regioner drøftet visitationskriterierne med det regionale bagland. Nedenfor fremgår Danske Regioners vurdering og ønsker til reviderede visitationskriterier. Samtykke Danske Regioner ønsker at fastholde kravet om samtykke, og at indlæggelse dermed ikke kan gennemtvinges med afsæt i psykiatrilovens regler om frihedsberøvelse. Der er dog behov for at præcisere habilitetsbestemmelserne omkring samtykke. Det fremgår således af bemærkningerne til lovforslaget punkt , at patienten skal give informeret samtykke til opholdet efter de almindelige regler i kapitel 5 i sundhedsloven. Samtidig fremgår i bemærkningerne til 42 c, at hvis en patient ikke vurderes habil til at afgive et informeret samtykke, vil patienten ikke kunne visiteres til afdelingen. Disse er i strid med hinanden, idet pårørende eller værge kan give samtykke til behandling på patientens vegne, jf. sundhedslovens 18, som er i sundhedslovens kapitel 5. Det bør derfor præciseres, at patienten skal være habil eller alternativt hvilke paragrafer i sundhedslovens kapitel 5 der ikke er gældende. Farlighedskriteriet Der er brug for en lempelse af farlighedskriteriet, så der kommer større fokus på muligheden for at forebygge vold og dermed den potentielle fare/ risiko for vold, som borgeren udviser. Det nuværende krav om nærliggende risiko har akut karaktér og 1 012

13 mere fokus på at forhindre vold. Kriteriet er i øvrigt identisk med psykiatrilovens kriterie for rød tvang. Den type farlighed skal jo netop løses med psykiatrilovens bestemmelser herom, og ikke via de særlige pladser. Danske Regioner foreslår i stedet, at farlighedskriteriet kan opfyldes ved, at kommunerne kan beskrive en ændring af borgerens adfærd. Kommunerne har ofte et godt kendskab til disse borgere og observerer ofte over tid en ændring i en borgers adfærd de italesætter vold, samler knive m.m. Denne ændring over tid bør være tilstrækkelig til, at borgeren opfylder visitationskravet om farlighed. Svær psykisk lidelse / særlige sociale problemer Danske Regioner er bekendt med, at borgere er afvist i visitationen, fordi der ikke på visitationstidspunktet forelå tilstrækkelig dokumentation til at konstatere en svær psykisk lidelse. Den mangelfulde diagnostisering hænger typisk sammen med, at vedkommende lever et meget kaotisk liv med mange kortvarige og afbrudte behandlingsforløb i psykiatrien. Det bør derfor overvejes om ikke borgere, der af andre tungtvejende årsager vurderes at kunne have gavn af et ophold på en særlig plads, skal kunne undergå en mere grundig psykiatrisk og eventuel anden udredning, som en del af opholdet. Gentagne indlæggelser eller én længerevarende indlæggelse Kriteriet indebærer et uhensigtsmæssigt fokus på borgerens sygdomshistorik, fremfor et mere fremadrettet fokus på borgerens behov for sundhedsfaglig behandling og socialfaglige indsatser. Kriteriet bør ændres, så det i stedet fokuserer på borgerens aktuelle situation og behov, herunder mulighederne for at komme sig og på længere sigt leve et mere selvstændigt liv i mere normale rammer. Afgørende betydning for at imødekomme patientens særlige behov Det kan i visitationsforum være svært at vurdere, om opholdet vil få afgørende betydning i forhold til at imødekomme borgerens særlige behov. Kriteriet kan derfor med fordel ændres til en vurdering af at være det bedst egnede til at imødekomme borgerens aktuelle og særlige behov. Forebygge/ forhindre misbrug mv. herunder kriminalitet De særlige pladser er sig som udgangspunkt etableret som åbne afsnit, hvor patienterne frit kan bevæge sig uden for afsnittet og købe rusmidler, anskaffe våben mv

14 Også her kunne visitationskriteriet med fordel fokusere på, at ophold på en særlig plads vurderes at være det bedst egnede til at forhindre/ foebygge.. Øvrige overvejelser vedrørende visitationskriterier 1. Ifølge de nuværende visitationsregler, skal borgeren opfylde alle seks kriterier på samme tid. Det indebærer reelt, at borgere, der ud fra både kommunal og regional vurdering, kunne have gavn af et ophold på en særlig plads, må afvises af visitationsforum. Kravet om opfyldelse af samtlige kriterier på samme tid er formentlig et levn fra det forberedende arbejde, hvor borgere skulle kunne indlægges og tilbageholdes mod deres vilje. I sin nuværende form, hvor indlæggelse kræver samtykke, finder Danske Regioner kravet unødvendigt. 2. Danske Regioner efterlyser et større fokus i visitationskriterierne på borgerens aktuelle situation og mulige gavn af tilbuddet her og nu. Særligt det nuværende kriterie 4 har et unødvendigt fokus på patientens historik fremfor patientens muligheder for at komme sig og leve et bedre liv. 3. I forlængelse af ovenstående er det vigtigt for Danske Regioner at understrege, at opholdet på en særlig plads skal være midlertidigt, have et rehabiliterende sigte og med fokus på livet efterfølgende. Selve opholdets længde er knap så afgørende, men indsatser, der alene har et habiliterende sigte, hører efter Danske Regioners opfattelse ikke hjemme i hospitalspsykiatrien. Det er socialpsykiatriens opgave. 4. Flere regioner har anført, at visitationsprocessen er administrativ tung, og at de fastsatte tidsfrister for behandling af sager i visitationsforum er for stramme. For det første foreligger der en betydelig opgave, særligt for de kommunale sagsbehandlere, i relation til indsamling af relevant materiale og dokumentation samt udarbejdelse af en samlet plan for borgeren, som visiteres til et behandlingsophold på de særlige pladser. For det andet er det en erfaring fra visitationsfora, at det til tider er umuligt at overholde de fastsatte tidsfrister for behandling af sagerne på 7 og 14 kalenderdage fra modtagelse af anmodning. Særligt fristen på 7 kalenderdage kan være vanskelig at overholde. Dels fordi kommune og evt. Kriminalforsorg vil skulle indkaldes til møde med under én dags varsel, dels fordi der vil ikke være tid for repræsentanterne i visitationsforum til at gennemlæse og forberede sagen inden mødet. Fristerne bør derfor som minimum ændres fra kalenderdage til arbejdsdage. Det skal desuden bemærkes, at når alle pladser på et tidspunkt er taget i brug, vil de korte tidsfrister ikke give mening, hvis der er venteliste til en plads

15 Bilag 4 015

16 Kommuners udgifter til særlige psykiatriske sengepladser hhv. belagte og tomme pladser i perioden 1. maj til 11.september Region Midtjylland kr., 2018 P/L Kommune Udgift til belagte pladser Udgift til tomme pladser Favrskov Kommune Hedensted Kommune Herning Kommune Holstebro Kommune Horsens kommune Ikast-Brande Kommune Lemvig Kommune Norddjurs Kommune Odder Kommune Randers Kommune Ringkøbing-Skjern Kommune Samsø Kommune Silkeborg Kommune Skanderborg Kommune Skive Kommune Struer Kommune Syddjurs Kommune Viborg Kommune Aarhus Kommune Aalborg Kommune I alt

17 Bilag 5 017

18 018

19 019

20 Bilag 6 020

21 Psykiatri og Social Administrationen Psykiatriplanlægning Tingvej 15B, 3 tv. DK-8800 Viborg Tel psykplan@ps.rm.dk Ydelseskatalog for De Særlige Pladser S1 RP Midt/AUH Risskov (AUHR) Indledning I sommeren 2017 blev det fra politisk side besluttet at oprette et særligt tilbud til særligt sårbare borgere i Danmark, med 150 sengepladser fordelt på alle 5 regioner. Af disse 150 pladser er 14 pladser placeret ved Regionspsykiatrien Midt i Region Midtjylland. I Risskov er der aktuelt 7 pladser, men ved flytningen til Aarhus Universitetshospital Psykiatrien, Skejby i november 2018 får vi 18 pladser Vivian Grauting Tel vigrau@rm.dk J. nr. Side 1 Information omkring målgruppe og visitationsprocessen kan findes på regionens hjemmeside, under Sengeafsnit for særlige pladser. I det følgende beskrives vores behandlingstilbud på Sengeafsnit for Særlige Pladser - S1 i Regionspsykiatrien Midt, Søndersøparken 1, 8800 Viborg og ved AUHR/Skejby. Beskrivelse af tilbuddet Behandlingen har følgende formål: Tilbud om en helhedsorienteret, intensiv og rehabiliterende behandlingsindsats Nedbringelse af antallet af voldsepisoder og konflikter Vi arbejder ud fra følgende mål med behandlingen: Stabilisering af patientens helbred (fysiske og psykiske tilstand) Bedring af patientens mestringsevne Øgning af patientens livskvalitet Forebyggelse af tvangsanvendelse Frivillig misbrugsbehandling Effektiv brobygning til socialpsykiatrien efter udskrivelse 021

22 Overordnede tilgange Vi arbejder med patienterne ud fra en anerkendende tilgang, hvor vi forsøger at møde patienten i øjenhøjde, og forstå og arbejde med dennes motivation til at skabe forandring i sit liv. Som en del af denne forståelse har vi afsæt i neuropædagogikken, med henblik på at tage patientens eventuelle kognitive begrænsninger med i vurdering og tilrettelæggelse af behandling og aktiviteter. Vi er en tværfagligt sammensat personalegruppe, hvilket øger muligheden for at kunne arbejde helhedsorienteret med patientens problematikker og ressourcer. Personalets faglige sammensætning Overlæge/afdelingslæge Sygeplejersker Social og Sundhedsassistenter Psykolog Socialrådgiver Fysioterapeut Ergoterapeuter Social pædagoger Lægesekretær Peer guides Kommunal misbrugskonsulent Vi arbejder desuden under principperne for Sikker Psykiatri, se mere på her Ramme for behandling Behandlingsforløbet i sengeafsnittet bygger på 5 'grundpiller', nemlig: Motivationsarbejde Psykiatrisk behandling Misbrugsbehandling Uddybelse af viden omkring patienten Socialfaglig og rehabiliterende indsats Motivationsarbejde: Afklaring af ambivalens Relation og anerkendelse Svingende og måske endda svigtende motivation for behandling er kendetegnende for patientmålgruppen. Derfor er en vigtig del af behandlingsindsatsen at arbejde med patientens motivation, både direkte og indirekte. Særlige indsatsområder er at arbejde med relationen og anerkendelsen af hvor i sin forandringsproces, patienten er her og nu, samt hjælpe patienten på vej mod afklaring af eventuel ambivalens overfor at modtage behandling. Psykiatrisk behandling: Der laves - efter individuel vurdering og behov - en plan for psykiatrisk behandling. I denne plan kan alle ovenstående elementer medtænkes. Der vil løbende laves faglige vurderinger, og ud fra disse sammensættes den individuelle plan for behandling - i så vid udstrækning som muligt i samarbejde med patienten. Den psykiatriske behandling tager først og fremmest udgangspunkt i stabilisering af patientens psykiske helbred. Side 2 022

23 Dertil udbygges behandlingen til at stile mod at bedre patientens mestringsevne og sygdomsindsigt. Lægelig vurdering/samtale Psykofarmaka: Optimering af den psykofarmakologisk behandling Psykoedukation: Ved alle former for kontakt og samtale med pt., individuelt og i gruppe Individuelle samtaler: Ved kontaktpersoner og behandlere Gruppebehandling Psykoterapi: (AUHR) Alle ptt. har løbende samtaler med afdelingens specialpsykolog, og hvor det er meningsfuldt, kan disse også være af psykoterapeutisk karakter. Der er ligeledes etableret en samtalegruppe i afsnittet, ledet af specialpsykolog, peermedarbejder og ergoterapeut. Den psykoterapeutiske referenceramme - både individuelt og i gruppe - rummer flere elementer; dels fra kognitiv-adfærdsterapeutisk terapi,( herunder 3. bølges acceptbaserede metoder), dels psykodynamiske anskuelsesmåder samt elementer af både det motiverende interview og Maastrichtskolens metode til samtale med mennesker, der hører stemmer. Miljøterapi (AUHR/Skejby) Handlingsplanen danner udgangspunkt for den miljøterapeutiske tilgang til patienten og er et resultat af, at patienten i samarbejde med sine faste kontaktpersoner formulerer mål og delmål med behandlingen, styrker og udfordringer samt relevante mestringsstrategier, som patienten enten har erfaring med eller gerne vil øve sig på. Handlingsplanen omfatter ligeledes aftaler og rammer for opholdet, herunder håndtering af eventuel misbrugsadfærd eller opkørte situationer. I samarbejde med patienten udarbejdes ugeplaner, som tilstræber overskuelighed og struktur og en løbende sikring af, at de overordnede mål for indlæggelsen manifesteres i konkrete aftaler på kortere sigt. Der arbejdes målrettet med alliancebygning ift. faste kontaktpersoner, bl.a. ved aktiviteter, som udvælges ud fra viden om patientens interesser og mhp. at give patienten en oplevelse af at blive mødt i øjenhøjde (spil, motion, køkkenaktivitet, kunstnerisk udfoldelse) Vi arbejder med øvelse i 'hverdagsliv' og hvordan man begår sig i samfundet. Vi arbejder med de-eskalering og safewards Misbrugsbehandling Afskærmning Afgiftning/afrusning Substitutionsbehandling/medicinsk behandling Psykoedukation Individuelle samtaler Gruppebehandling Misbrugsbehandling S1: Såfremt patienten har misbrug af rusmidler, tilbyder vi misbrugsbehandling i afsnittet. Ved indlæggelse har patienten fravalgt sit misbrug, som minimum for indlæggelsesperioden. Under indlæggelsen vil vi derfor kunne skærme patienten for eksponering for rusmidler. Vi kan hjælpe med stabilisering i form af afgiftning/- afrusning ved indlæggelsens start. Derudover kan vi - i samarbejde med det kommunale misbrugscenter planlægge, at patienten er i substitutionsbehandling under indlæggelsen. Vi vil tilstræbe at udvide patientens viden omkring rusmidler, Side 3 023

24 konsekvenser og mestring af trang, og under hele indlæggelsen arbejde med motivationen for afholdenhed, eller alternativt reduktion af misbruget. Misbrugsbehandling -"tilgang AUHR": I arbejdet om at motivere patienten til at afholde sig fra misbrug vægter vi relationsarbejdet højt. Med udgangspunkt i modellen "Motivationscirklen", som anvendes ved behandling med det motiverende interview (MI), tager vi i tilgangen til patienten højde for, at deres motivation for at ophøre med misbruget kan variere. Dette betyder i praksis, at vi støtter patienten - også selvom denne er aktivt misbrugende under udgang. Vi ønsker at fremme en gensidig åben dialog, hvor vi kan afdække alle aspekter af patientens misbrug, herunder hvad der motiverer for at misbruge og hvordan de kan opleve, at misbruget kan være en hjælpsom strategi; dette mhp. at støtte patienten i reelt brugbare alternative strategier og øge pågældendes indsigt i misbrugets funktion og betydning i deres liv mere generelt. Ud fra principperne i MI forsøger vi via en åben og ikke-dømmende holdning at facilitere en lignende åbenhed fra patientens side samt en relation, hvor man kan betro sig, også om f.eks. ikke at have kunnet modstå fristelsen. Strategien og forventningen er, at vi via en god relation på sigt kan kræve mere af patienten. Det er ligeledes en strategi i fh.t. nedbringelse af tvang, at vi forsøger at skabe en rummelighed omkring denne særlige patientkategori, som rækker ud over, hvad man almindeligvis kan tilbyde og håndtere i almenpsykiatrien. Kontinuerlig vurdering af og øget kendskab til patienten (Re)diagnosticering Udredning og testning Risikovurdering (vold + selvmord) Funktionsniveau ADL og socialt Livshistorie og sygdomshistorik Udredning af patientens kropsopfattelse og sensoriske profil Som et led i indlæggelsen vil patienten løbende blive udredt og vurderet, såfremt der er manglende eller uopdateret viden omkring diagnose, kognitivt funktionsniveau og/eller funktionsniveau generelt. Dertil vil patienten løbende blive vurderet i forhold til voldsrisiko og selvmordsrisiko. Det tilstræbes, at vi ved udskrivelse er i stand til at give et helhedsbillede på bla. patientens tilstand, voldsrisiko, behov for social støtte og behandlingsmuligheder fremadrettet. Socialfaglig og rehabiliterende indsats Der vil under opholdet ydes en tværfaglig indsats med fokus på patientens generelle funktionsniveau og helbred. Særligt vil indsatsen kredse omkring at stabilisere patienten, samt at øge patientens mestringsstrategier, både kognitivt og adfærdsmæssigt. Fokus på social færdighedstræning Fokus på ADL (almindelig daglig livsførelse) /'ACTIVITIES OF DAILY LIVING') Fokus på KRAM og somatiske tilstande Fokus på somatisk pleje og evt. genoptræning Aktiviteter Sanseintegration Fysioterapeutisk udredning og behandling Side 4 024

25 Der tilbydes fysioterapeutisk udredning og behandling med det formål at bedre patientens fysiske og psykiske tilstand mhp. øgning af funktionsniveau. Hermed søges at (gen)etablere kropslig balance og identitet, således at patienten bliver i stand til bedre at kunne hhv. mærke, forstå og mestre kropslige signaler og reaktioner samt handle hensigtsmæssigt herpå. Der arbejdes på at øge mestringsevne af kropslige symptomer, såsom uro/rastløshed, vrede, angst, kropsbevidsthed og sansemæssige kropslige forstyrrelser/kropslige vrangforestillinger samt forebyggelse/behandling af livsstilssygdomme og somatiske problematikker. Fysioterapeutisk behandling/udredning kan eksempelvis bestå af: Kropsundersøgelse, herunder afdækning og vurdering af kropslige ressourcer og begrænsninger Superviseret fysisk aktivitet (strukturering, dosering og motivation): Der er fokus på at finde aktiviteter, som kan fortsættes efter ophold i DSP Kropsterapi, herunder BAT (Body Awareness Therapy), samlende/afgrænsende og beroligende behandling (fx ballstick, kugledyne og kuglestol), afspænding, grounding, psykoedukation og angstdæmpende teknikker Somatisk undersøgelse og behandling Side 5 025

26 Bilag 7 026

27 Notat Sekretariat for Rammeaftaler Prinsens Allé Viborg Vurdering af behovet for ungementorordningen Den 28. juni 2018 Konklusion For at få overblik over forventet forbrug og økonomi i ungementorordningen, har KD-net bedt kommunerne om at vurdere behovet for ungementorer. Kommunerne vurderer samlet set et behov på ml. 13,5 og 32 mentorforløb årligt i de kommende 2 år, hvor ordningen er aftalt til at fortsætte. Afhængig af kommunernes reelle forbrug, kan KD-net forvente at skulle dække et underskud på: - Mellem 0 og ca kr. i 2018, hvor den samlede udgift til ordningen udgør kr. - Mellem ca og kr. i 2019, hvor den samlede udgift til ordningen udgør kr. Hammel Neurocenter har meddelt, at der tidligst fra 2. halvår 2019 vil kunne foretages reduktion af kapaciteten i ordningen (se nederst side 2). Baggrund Ungementorerne ved Hammel Neurocenter blev etableret i 2013 som en del af udmøntningen af satspuljen til en styrket indsats for unge med erhvervet hjerneskade. DASSOS og KD-net besluttede i starten af 2017 at forlænge ungementorordningen efter udløbet af satspuljemidler i en 3-årig periode fra til Ordningen blev videreført med en betaling på kr. pr. mentorforløb samt en underskudsgaranti, som beregnes efter kommunernes forbrug i ordningen. Den samlede udgift til de 2 ungementorer beløber sig årligt til 0,9 mio. kr. Finansieringsmodel Siden ordningen blev videreført har efterspørgslen været faldende, og selvom kapaciteten er blevet reduceret betydeligt, har de kommuner der har anvendt ordningen betalt ekstra pr. mentorforløb. På denne baggrund er det besluttet, at finansieringsmodellen ændres gældende for 2018 og frem til ordningens udløb i marts 2020, så kommunerne betaler kr. pr. mentorforløb, samtidig med at et evt. underskud finansieres via den fælleskommunale kasse under KD-net. Dette betyder, at ingen kommune vil få en ekstraregning uanset antallet af forløb. Behovsvurdering For at få overblik over forventet forbrug og økonomi i ordningen, har KD-net bedt kommunerne om at vurdere behovet for ungementorer. Alle kommuner har indsendt et estimat på, hvor mange unge med erhvervet hjerneskade, de vurderer årligt vil have behov for mentorstøtte i de kommende 2 år, hvor ordningen løber. Kommunernes vurderinger fremgår af tabellen på side 3. Heraf fremgår det, at kommunerne samlet set vurderer et behov på mellem 13,5 og 32 ungementorforløb årligt i de kommende 2 år. 027

28 Det relativt store interval skyldes, at der er tale om en lille målgruppe, og at det er ikke muligt for kommunerne præcist at forudsige hvor mange unge, der vil pådrage sig en hjerneskade, som medfører et behov for ungementor. Kommunernes generelle behovsvurdering er 1-2 mentorforløb årligt, enkelte op til 4-6 forløb. Få kommuner vurderer, at de ikke vil få behov for mentorforløb. Aarhus Kommuner har meldt tilbage, at de selv har kompetencer til at løfte tilbuddet til målgruppen, og derfor ikke ønsker at gøre brug af ungementorordningen. Økonomien i mentorordningen Oprindeligt er det aftalt, at kommunerne hæfter for den årlige udgift på i kr. til de 2 ungementorer i den 3-årige aftaleperiode. DASSOS har løbende fået forelagt status på brugen af ordningen, og har henstillet til, at Hammel Neurocenter i det omfang det er muligt justerer kapaciteten, så det afspejler efterspørgslen. Udgift 2017 Hammel Neurocenter har som anmodet justeret kapaciteten i ordningen. Således lød den samlede udgift til mentorordningen i 2017 på kr., idet den ene ungementor var på barsel i perioden. Udgift 2018 I 2018 har Hammel Neurocenter meddelt, at den samlede udgift beløber sig til kr., idet der er givet en bevilling fra Trygfonden til udarbejdelse af materiale om ungementorernes arbejde. Sammenholdt med kommunernes behovsvurdering, kan det forventes at mellem kr. og kr. (altså det fulde beløb) vil være dækket ind af kommunernes betaling for mentorforløbene i Estimatet forudsætter selvfølgelig, at kommunerne rent faktisk henviser det antal unge, som de har vurderet. Afhængig af kommunernes reelle forbrug af ordningen kan KD-net forvente at skulle dække et underskud mellem 0 og kr. i Der er i perioden fra 1. januar til 1. maj 2018 igangsat 5 mentorforløb. Af udgiften på kr. i 2018 er foreløbigt kr. således dækket af indtægter fra de igangsatte forløb (5 forløb à kr.). Opdatering: Pr. 1. september 2018 er der igangsat 18 mentorforløb, svarende til en indtægtsdækning på kr. Det betyder, at yderligere 15 borgere vil skulle gøre brug af en ungementor for at der er økonomisk balance i ordningen i Udgift 2019 Hammel Neurocenter har meddelt følgende omkring økonomien i ungementorordningen i 2019 og frem: Som udgangspunkt ligger udgiften på 0,9 mio. kr. fra 1. januar 2019 (60 t. ugentligt fordelt på to personer). Ordningen kan med et halvt års varsel reduceres med 15 timer ugentligt, dog tidligst fra den 1. januar 2019 således at økonomien i 2. halvår af 2019 kan reduceres, svarende til en samlet årlig omkostning på i Hammel Neurocenter gør opmærksom på, at der er en række bindinger, der gør at kapaciteten i ordningen ikke kan tilpasses mere eller tidligere end dette. Hvis behovet som angivet i 2018 også er gældende for 2019, kan KD-net med en samlet udgift til ordningen på kr. forvente at skulle dække et underskud på mellem og kr. i

29 Kommunernes vurderinger af forventet behov for ungementorordningen Med baggrund i den nye finansieringsmodel er kommunernes blevet bedt om at vurdere behovet for ungementorordningen. Behovsvurderingen er foretaget i juni Hvor mange unge med erhvervet hjerneskade vurderes årligt at have behov for ungementorstøtte? Kommune Min. Max. Favrskov Kommune 1 2 Hedensted Kommune 0 Herning Kommune 1 2 Holstebro Kommune 0,5 1 Horsens Kommune 4 6 Ikast-Brande Kommune 1 2 Lemvig Kommune 0 Norddjurs Kommune 2 Odder Kommune 0 Randers Kommune 4 Ringkøbing-Skjern Kommune 1 Samsø Kommune 0 Silkeborg Kommune 1 2 Skanderborg Kommune 3 4 Skive Kommune 0 1 Struer Kommune 1 2 Syddjurs Kommune 1 2 Viborg Kommune 1 Aarhus Kommune 0 Total (antal estimerede forløb) 13,5 32 Afledt økonomi (kr.) Min. Max. Total (afregning af forløb á kr.) Underskudsdækning 2018 (difference til kr.) Underskudsdækning 2019 (difference til kr.)

30 Bilag 8 030

31 Rammeaftale for sundhedsfaglig rådgivning på bosteder i den midtjyske region XX Kommune ansætter herved XX læge som fast tilknyttet konsulent på bostedet XX Der honoreres med XX timer til den gældende takst for sundhedsfaglig rådgivning for fasttilknyttede læger (927,41 kr. pr. 1. april 2018). Placering af fremmødetimer aftales med bostedet. Transporttid til og fra bostedet inkluderes i konsulenttimeforbruget. Det skal tilstræbes, at mindst mulig tid i ordningen anvendes på kørsel. Der ydes kørselsgodtgørelse efter overenskomsten kørselstakst (4,07 kr. pr. 1. april 2018). Patientbehandling udføres og afregnes efter vanlige principper jf. den til enhver tid gældende overenskomst om almen praksis samt lokale delaftaler i Region Midtjylland. Ved eventuel patientbehandling i tilknytning til eller forlængelse af sundhedsfaglige rådgivningstimer på bostedet kan lægen ikke afregne afstandstillæg og kilometergodtgørelse til Region Midtjylland. Lægen fremsender elektronisk faktura til EAN: XX XX XX XX XX XXX omfattende de afholdte sundhedsfaglige rådgivningstimer samt kørte kilometer til kommunen. Takst for sundhedsfaglig rådgivning og kørsel reguleres 2 gange årligt efter gældende overenskomst. Aftalen kan opsiges af begge parter med 3 måneders varsel til udgangen af en måned. Kopi af underskrevet kontrakt sendes til orientering til Region Midtjylland, Skotteborg 26, 8800 Viborg, att.: Koncernøkonomi/praksisplanlægning på sikkermail: sundhedsplanlaegning@stab.rm.dk Dato Underskrift læge Dato Underskrift kommune 031