Referat. Økonomiudvalget. Møde nr.: 10/2016 Dannet den: Mandag den Mødedato: Mandag den Mødetidspunkt: 17:00-19:40

Transkript

1 Referat Økonomiudvalget Møde nr.: 10/2016 Dannet den: Mandag den Mødedato: Mandag den Mødetidspunkt: 17:00-19:40 Mødested: Harhoff Medlemmer Henrik Hvidesten (hjhehv) V Sadik Topcu (hjsato) A Klaus Hansen (hjkh) V Per Flor (pefl) A Per Nørhave (hjpen) O Daniel Nørhave (hjdan) O Britta Nielsen (hjbrni) F Torben Lollike (tlo) B Finn Andersen (hjfian) C Fraværende Bemærkninger V1

2 Side 1 Indholdsfortegnelse Punkt nr. Side 1. Godkendelse af dagsorden for mødet den 3. oktober Økonomiudvalgets deltagelse i Kommunaløkonomisk Forum Kørselsgodtgørelse for byrådsmedlemmer Orientering om arbejdsulykker i Orientering om status på Arbejdstilsynets tilsyn og påbud Udvikling i personaleomsætningen Budget behandling Differentierede takster i Sct Bendts Børnehave (BUU) Sanering af kloakker i Ringsted midtby (KMU) Forhold til leverandør (KMU) Betalingsvedtægt for Ringsted Forsyning A/S (KMU) Anlægsbevilling til udgifter og indtægter til bygningselementet på Torvet (PBU, BUU) Anlægsbevilling og rådighedsbeløb til Ny Børneinstitution i Benløse (PBU, BUU) Tilbud om køb af mindre jordstykke (PBU) Almene boligprojekter i Ringsted Kommune (PBU) Erhvervsudvikling af Jordemodervej (PBU) Orientering om status på boligsituationen for flygtninge - september 2016 (SAMU, BUU, PBU) Rammeaftale 2017 for det specialiserede socialområde og specialundervisning (SAMU, BUU) Pulje til midlertidige boliger til flygtninge (SAMU, PBU) Kvalitetsstandard for praktisk hjælp (ÆGU, SAMU) Kollektive bofællesskaber i almene familieboliger (SAMU, PBU) Projekt 'Aktive mænd med kronisk sygdom' (SAMU) Orientering fra borgmester og direktion - oktober

3 Side 2 1. Godkendelse af dagsorden for mødet den 3. oktober 2016 Åben sag Sagsid: 14/330 Sagen afgøres i: Økonomiudvalget Bilag: Beslutning i Økonomiudvalget den Godkendt

4 Side 3 2. Økonomiudvalgets deltagelse i Kommunaløkonomisk Forum 2017 Åben sag Sagsid: 16/22157 Sagen afgøres i: Økonomiudvalget Bilag: Indledning Sagsgang Orientering Indstilling Beslutning BY ØK ÆGU PBU KMU BUU KTU SAMU X BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kulturog Trivselsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg Økonomiudvalget skal i denne sag træffe beslutning om deltagelse i Kommunaløkonomisk Forum, som arrangeres af Kommunernes Landsforening og afholdes den januar 2017 i Aalborg. Beskrivelse af sagen Byrådet vedtog den 7. april 2014 fælles retningslinjer for Byrådsmedlemmers deltagelse i rejser, konferencer o.lign. I retningslinjerne står følgende i forbindelse med deltagelse i konferencer og KLarrangementer: Der træffes beslutning om deltagelse på baggrund af en konkret sag i det enkelte udvalg. Tidligere praksis har været at Økonomiudvalget og Økonomidirektøren har deltaget i Kommunaløkonomisk Forum. Transporten har været i kommunens busser. Afrejse onsdag sidst på eftermiddagen og hjemkost fredag eftermiddag. Program for arrangementet er endnu ikke offentliggjort. Økonomi I 2016 var deltagerprisen 4.200,00 kr. pr. person ekskl. moms. Deltagerprisen for 2017 er endnu ikke oplyst. I prisen er inkluderet fuld forplejning konferencen igennem. Hotelopholdet koster maks ,00 kr. pr. person ekskl. moms. Derudover kommer en udgift til aftensmad inkl. drikkevarer onsdag aften. Det vurderes at være ca. 250,00 kr. pr. person ekskl. moms. Transporten koster 1.500,00 kr. pr. bus. Antallet af busser afhænger af antal deltagere. Hvis alle deltager, skal 2 busser af sted.

5 Side 4 Budget I alt ved 10 personers deltagelse Deltagerpris 4.200,00 kr ,00 Hotelophold 2.600,00 kr. (1.300,00 kr ,00 pr. nat) Aftensmad inkl. drikkevarer onsdag aften 250,00 kr. pr. person 2.500,00 Transport i 2 af kommunens busser (broafgift og benzin) 3.000,00 kr. (1.500,00 pr. bus) 3.000,00 I alt ekskl. moms 7.350,00 pr. person ,00 Ingen bevillingsmæssige konsekvenser. Den forventede pris pr. person er kr. I 2016 deltog 6 personer i Kommunaløkonomisk Forum. Indstilling Direktionen indstiller, at Økonomiudvalget deltager ved Kommunaløkonomisk Forum 2017, og at Økonomidirektøren tager med. Beslutning i Økonomiudvalget den Godkendt

6 Side 5 3. Kørselsgodtgørelse for byrådsmedlemmer Åben sag Sagsid: 16/20322 Sagen afgøres i: Byrådet Bilag: 1 Reviderede retningslinjer for Byråd og Udvalg vedtaget i Byrådet den (133482/16) Indledning Sagsgang Orientering BY ØK ÆGU PBU KMU BUU KTU SAMU Indstilling x Beslutning x BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kulturog Trivselsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg I denne sag skal Byrådet træffe beslutning om, i hvilken udstrækning der skal ydes kørselsgodtgørelse til aktiviteter, som byrådsmedlemmerne deltager i. Beskrivelse af sagen Administrationen mener, at grundlaget for udbetalingen af kørselsgodtgørelse bør præciseres. Byrådsmedlemmer får ikke altid en automatisk ret til at få kørselsgodtgørelse, når de har deltaget i en aktivitet hørende til det kommunale hverv. Byrådsmedlemmers ret til kørselsgodtgørelse i forbindelse med varetagelsen af det kommunale hverv kan opdeles i nedenstående grupper. Gruppe 1 (uddybes længere nede): De aktiviteter som byrådsmedlemmerne har et retskrav på kørselsgodtgørelse til jf. styrelsesloven. Gruppe 2 (uddybes længere nede): Aktiviteter hvor byrådsmedlemmerne varetager kommunale hverv, der ikke er omfattet af gruppe 1, kan alligevel få ret til kørselsgodtgørelse, hvis der er truffet beslutning herom. Gruppe 1 Byrådsmedlemmer har ret til kørselsgodtgørelse når de deltager i nedenstående aktiviteter a) Deltagelse i møder i kommunalbestyrelsen og dennes udvalg samt underudvalg. Det er en betingelse at samtlige medlemmer skal være indkaldt, men alle medlemmer behøver ikke være mødt op. b) Deltagelse i møder i forbindelse med varetagelse af kommunale hverv, medmindre de kan få kørselsgodtgørelse på et andet grundlag. Medlemmet skal være udpeget af Byrådet. c) Deltagelse i kurser m.v., der af kommunalbestyrelsen eller af økonomiudvalget efter bemyndigelse fra kommunalbestyrelsen anses for at have betydning for varetagelsen af de punkter ovenover. Kurset m.v. skal indeholde undervisning. Der skal være tale

7 Side 6 om arrangementer af almen karakter og uden direkte sammenhæng med konkrete sager i kommunen. Af eksempler kan nævnes seminarer, konferencer, årsmøder og orienteringsmøder. d) Deltagelse i seminarer hvor der er mødepligt. Kommunalbestyrelsen kan træffe beslutning om afholdelse af seminarer for kommunalbestyrelsens medlemmer vedrørende kommunens årsbudget eller andre kommunale anliggender af overordnet betydning. e) Deltagelse i revisionens forelæggelse af beretninger Gruppe 2. Byrådsmedlemmerne kan få kørselsgodtgørelse for deltagelse i nedenstående aktiviteter, hvis der er truffet beslutning om det. Deltagelse i forhandlinger med andre statslige, regionale eller kommunale myndigheder Mødeforberedelse, f.eks. møder angående drøftelse af sager med administrationen, generelle besigtigelser eller tilsynsforretninger Venskabsbybesøg (betragtes som en studierejse men deltagerkredsen behøver ikke følge udvalgene) Studieture Repræsentativt arbejde Besigtigelser Borger- eller orienteringsmøder Deltagelse i formøder/mødeforberedelse af de under litra a) nævnte møder Deltagelse i møder med administrationen Deltagelse i møder med borgmesteren Deltagelse i møder i underudvalg, samarbejdsudvalg eller andre aktiviteter, som er besluttet af et råd, nævn, bestyrelse eller lignende Deltagelse i seminarer for udvalg Formandsmøder (defineret ved at direktør og formand drøfter den ikke publicerede dagsorden) Gruppeformandsmøder Byrådet kan træffe beslutningen fra gang til gang eller der kan træffes en mere generel beslutning. Byrådet skal præcist angive, hvilke aktiviteter, der skal kunne begrunde udbetaling af kørselsgodtgørelser. Det er ikke muligt, at træffe en beslutning om, at der skal ydes kørselsgodtgørelse når medlemmet deltager i alle de aktiviteter omfattet af gruppe 2, da denne beslutning ikke vil være tilstrækkelig præcis. Det er ikke muligt at delegere beslutningen, om der skal ydes kørselsgodtgørelse til den pågældende aktivitet, til borgmesteren. Det er ikke muligt på nuværende tidspunkt at yde kørselsgodtgørelse når et medlem udfører borgerlige vielser. Der kommer en lovændring pr. 1. januar 2017, der vil give hjemmel til det. I Byrådets retningslinjer for arrangementer, vedtaget af Byrådet den 11. april 2016 og vedlagt som bilag, er der allerede taget stilling til proceduren når et medlem skal deltage i venskabsbybesøg, besigtigelser og studierejser. De aktiviteter vil derfor ikke blive medtaget i indstillingen. Satser

8 Side 7 Ved anvendelse af eget transportmiddel skal anvendes de af Skatterådets faste satser for kilometergodtgørelse. År < km. > km ,63 kr. pr. km. 1,99 kr. pr. km. Det kan ikke lovligt vedtages, at kørsel i egen bil godtgøres med et mindre beløb (for eksempel altid til den lave takst). Når Byrådet har truffet beslutning vil der blive udarbejdet en vejledning. Økonomi Der er ingen bevillingsmæssige konsekvenser. Vurdering Der er ingen bevillingsmæssige konsekvenser. Indstilling Direktionen indstiller, at der træffes beslutning om hvorvidt der skal ydes kørselsgodtgørelse til byrådsmedlemmer for deltagelse i følgende aktiviteter: 1. Mødeforberedelse 2. Repræsentativt arbejde 3. Borger- eller orienteringsmøder 4. Deltagelse i formøder 5. Deltagelse i møder med administrationen 6. Deltagelse i møder med borgmesteren 7. Deltagelse i møder i underudvalg, samarbejdsudvalg eller andre aktiviteter, som er besluttet af et råd, nævn, bestyrelse eller lignende 8. Deltagelse i seminarer for udvalg 9. Formandsmøder 10. Gruppeformandsmøder 11. Borgerlige vielser (kan først ske fra den 1. januar 2017) 12. At der for så vidt angår arrangementer omfattet af Byrådets retningslinjer for arrangementer anvendes de deri angivne retningslinjer Beslutning i Økonomiudvalget den Økonomiudvalget anbefaler at punkterne 2-12 godkendes med bemærkningerne om, at punkt 3 er under forudsætning af, at kommunen arrangerer eller er medarrangør af mødet og at punkt 11 afgrænses til vielser indenfor kommunens grænser.

9 Side 8 4. Orientering om arbejdsulykker i 2015 Åben sag Sagsid: 16/9837 Sagen afgøres i: Økonomiudvalget Bilag: 1 Bilag 1 Arbejdsulykker i 2014 og 2015 med uden fravær (130185/16) 2 Bilag 2 Socialcentret (130187/16) 3 Bilag 10 Vej- og Ejendomscentret og Teknik- og Miljøcentret (130184/16) 4 Bilag 9 Ledelsescentret (130183/16) 5 Bilag 8 Ressourcecentret (130182/16) 6 Bilag 7 Erhvervs-, Fritids- og Kommunikationscentret (130181/16) 7 Bilag 6 Arbejdsmarkedscentret (130178/16) 8 Bilag 5 Børnecentret (130177/16) 9 Bilag 4 Sundheds- og Omsorgscentret (130176/16) 10 Bilag 3 Skolecentret (130170/16) 11 Bilag 11 Vejledning om håndtering af vold og trusler (134737/16) Indledning Sagsgang Orientering Indstilling Beslutning BY ØK ÆGU PBU KMU BUU KTU SAMU x BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kulturog Trivselsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg I denne sag orienteres Økonomiudvalget om antallet af arbejdsulykker i Beskrivelse af sagen Jf. hensigtserklæring fra budgetaftale 2016 orienteres Økonomiudvalget kvartalsvis om udviklingen i sygefraværet. Følgende fremgår af hensigtserklæringen: For at sikre, at Ringsted Kommune fortsat er en attraktiv arbejdsplads, er kendt som et godt sted at arbejde, og som en fleksibel arbejdsgiver, modtager Økonomiudvalget en kvartalsvis opgørelse over personaleomsætning, AT-påbud, sygefravær og andre indikatorer på trivslen på kommunens arbejdspladser. Desuden redegøres for iværksatte tiltag til forbedring af trivslen. Denne orientering suppleres fremover én gang årligt med en orientering om antallet af arbejdsulykker. Dette punkt vedrører udelukkende antallet af arbejdsulykker. En opgørelse over registrerede arbejdsulykker viser, at antallet af arbejdsulykker er steget fra 216 ulykker i 2014 til 250 ulykker i 2015, jf. tabel 1. Tabel 1: Udviklingen i arbejdsulykker igennem de Antal ulykker seneste 5 år Ulykkesmåde

10 Side 9 Ingen oplysninger Akut/kortvarig kontakt med elspænding, temperaturer, farlige stoffer Druknet, begravet, omsluttet af med iltmangel til følge Fald, stødt imod en stationær genstand (tilskadekomne er i bevægelse) Ramt af genstand og/eller person i bevægelse, kollidere med Kontakt med skarp, spids, grov eller ru genstand Klemt, mast etc Akut overbelastning af legemet eller dele heraf, psykisk overbelastning Bid, spark etc. (fra dyr og personer) Anden kontakt/skademåde, der ikke er anført i denne klassifikation I alt Det er særligt antallet af ulykker inden for kategorien Fald, stødt imod en stationær genstand, der er steget. Derudover er der mindre stigninger inden for kategorierne Akut/kortvarig kontakt med elspænding, temperaturer, farlige stoffer, Ramt af genstand og/eller person i bevægelse, kollideret med, Kontakt med skarp, spids, grov eller ru genstand og Bid, spark etc.. Der er sket et fald i antal ulykker inden for kategorien Akut overbelastning af legemet eller dele heraf, psykisk overbelastning. Inden for de øvrige kategorier er antallet af ulykker status quo eller omtrent status quo. En opgørelse over antallet af fraværsdage, som arbejdsulykkerne har medført, viser, at stigningen i arbejdsulykker fra 2014 til 2015 særligt vedrører arbejdsulykker, der har medført fravær på under 1 dag, jf. tabel 2. Tabel 2: Omfanget af fravær, som Antal ulykker arbejdsulykkerne har medført Fravær Under 1 dag dage dage dage dage dage 4 4 Mindst én måned, men mindre end 3 mdr. 5 8 Mindst 3 mdr., men mindre end 6 mdr. 4 3 Over 6 mdr. eller varig arbejdsudygtig 0 1 Død 0 0 I alt

11 Side 10 Sammenholder man oplysningerne i tabel 1 og tabel 2 kan man se, at det særligt er ulykker, der skyldes fald eller stød imod en stationær genstand, og som ikke har medført fravær, der er årsagen til stigningen i antallet af ulykker fra 2014 til Én af årsagerne hertil kan være, at kommunen igennem de seneste par år har haft et øget fokus på at registrere alle ulykker også mindre ulykker, som ikke giver fravær, og som man hidtil ikke har registreret i samme omfang. Der vil i det fremtidige arbejde med at nedbringe antallet af arbejdsulykker være særligt fokus på dette område, da der her har været den største stigning. En opgørelse over fordelingen af antal ulykker, der har/ikke har medført fravær, viser, at antallet af ulykker i 2015, der medførte fravær, udgjorde 31 % af det samlede antal ulykker. Til sammenligning udgjorde antallet af ulykker i 2014, der medførte fravær, 29 %. I både 2014 og 2015 er det således ca. en tredjedel af det samlede antal arbejdsulykker, der medførte fravær. Disse tal bekræfter, at stigningen i antallet af ulykker fra 2014 til 2015 hovedsageligt har været inden for ulykker, der ikke har medført fravær. En opgørelse over fordelingen på ulykkesmåder for 2014 og 2015 (med/uden fravær) er vedlagt som bilag 1. I bilag 2 10 er vedlagt oversigter over arbejdsulykker på centerniveau. Det er ikke muligt at sammenligne antallet af arbejdsulykker i Ringsted Kommune med antallet af arbejdsulykker i andre kommuner, da kommunen ikke kan trække tal vedrørende arbejdsulykker fra andre kommuner. I 2016 er der udarbejdet en ny Vejledning om håndtering af vold og trusler, jf. bilag 11. Denne vejledning supplerer den eksisterende vejledning om anmeldelse af arbejdsulykker. I vejledningen om anmeldelse af arbejdsulykker er samlet relevante informationer om blandt andet definitionen af arbejdsskader, anmeldelsesfrister, anmeldelsespligt og procedure i forhold til arbejdsskader. Den nye vejledning om vold og trusler er med til at sætte fokus på de arbejdsskader, der skyldes vold og trusler og det forebyggende arbejde i den forbindelse. Inddragelse og høring HMU og LMU drøfter én gang årligt udviklingen i antallet af arbejdsulykker og skal i den forbindelse iværksætte indsatser vedrørende forebyggelse. Økonomi Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser. Vurdering Igennem de seneste par år har der været et øget fokus på systematisk registrering af arbejdsulykker. Baggrunden herfor er, at man i Ringsted Kommune ønsker at få et bedre overblik over hvilke arbejdsulykker, der er hyppigst forekommende i kommunen i forhold til at kunne arbejde mere systematisk med forebyggelse. For at få det fulde overblik, er der sat særligt fokus på også at få registreret arbejdsulykker, der ikke medfører fravær. Når man har det fulde overblik over de forskellige typer af arbejdsulykker, er det nemmere at iværksætte særlige indsatser på de områder, hvor antallet af arbejdsulykker er højt/stigende. Ansvaret for forebyggelse og håndtering af arbejdsulykker ligger som udgangspunkt decentralt. Dette skyldes blandt andet, at der er stor forskel på det arbejde, som de forskellige arbejdspladser udfører. Nogle arbejdspladser udfører arbejdsopgaver, der sjældent forårsager arbejdsulykker (eksempelvis kontorarbejde), mens andre arbejdspladser udfører arbejde, der i langt højere grad kan forårsage arbejdsulykker (eksempelvis arbejde med maskiner og udad reagerende borgere). Når der sker en arbejdsulykke, tages det op i den lokale arbejdsmiljøgruppe, som herefter undersøger, om der er noget, som arbejdspladsen kan gøre for at undgå lignende arbejdsulykker fremadrettet. Hvis arbejdspladsen oplever flere tilfælde af

12 Side 11 samme arbejdsulykke, kan arbejdspladsen få en specialist på området til at se på mulighederne for forebyggelse. Der er ligeledes iværksat en række initiativer centralt fra med henblik på at sætte øget fokus på arbejdsulykker blandt andet med det formål at nedbringe af antallet af arbejdsulykker. Med henblik på at styrke ledernes og medarbejderrepræsentanternes kompetencer i forhold til at skabe arbejdspladser med høj trivsel, afholdes der endvidere hvert år to arbejdsmiljøkonferencer for alle deltagere i MED-udvalgene. Den ene af konferencerne i 2016 sætter fokus på arbejdsulykker, herunder forebyggelse og håndtering af vold og trusler. Der er endvidere nedsat et netværk vedrørende voldsforebyggelse. Netværket henvender sig til arbejdspladser, der har borgere, der i særlig grad kan være voldelige, eksempel plejecentrene og Voksen/handicap-området. I netværket arbejder man blandt andet med kompetenceudvikling i forhold til voldsforebyggelse. Desuden er der i efteråret 2016 nedsat et tværgående netværk for alle arbejdsmiljørepræsentanter med det formål at styrke repræsentanternes kompetencer i forbindelse med blandt andet forebyggelse af arbejdsulykker. 1. møde har netop været afholdt og havde fokus på forebyggelse af vold og trusler. Det vurderes, at ovenstående tiltag er med til at sætte fokus på arbejdsulykker, herunder medvirke til, at der iværksættes tiltag, der kan nedbringe antallet af arbejdsulykker fremadrettet. Indstilling Direktionen indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Beslutning i Økonomiudvalget den Taget til efterretning.

13 Side Orientering om status på Arbejdstilsynets tilsyn og påbud Åben sag Sagsid: 16/23783 Sagen afgøres i: Økonomiudvalget Bilag: Indledning Sagsgang Orientering Indstilling Beslutning BY ØK ÆGU PBU KMU BUU KTU SAMU x BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kulturog Trivselsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg Orientering om Arbejdstilsynets tilsyn i Kommunen. Beskrivelse af sagen Af hensigtserklæringerne for budget 2016, fremgår: For at sikre at Ringsted Kommune fortsat er en attraktiv arbejdsplads, være kendt som et godt sted at arbejde, og som en fleksibel arbejdsgiver, modtager Økonomiudvalget en kvartalsvis opgørelse over personaleomsætning, AT-påbud, sygefravær og andre indikatorer på trivslen på Kommunens arbejdspladser. Desuden redegøres for iværksatte tiltag til forbedring af trivslen. Dette dagsordenspunkt vedrører påbud fra Arbejdstilsynet. I sag af 1. marts 2016 og igen 21. juni 2016 blev Økonomiudvalget orienteret om Arbejdstilsynets tilsynsbesøg og påbud på arbejdspladser i Ringsted Kommune i 2015 og følgende for perioden 1. januar 2016 til 31. maj Denne sagsfremstilling er en orientering om tilsyn og påbud, i perioden 1. juni 2016 til 15. september Afsluttede og igangværende tilsyn Arbejdstilsynet har i perioden 1. juni 2016 til 15. september 2016, gennemført tre tilsynsbesøg på Kommunens arbejdspladser samt tildelt et undersøgelsespåbud. Nedenfor ses resultatet af disse besøg Oversigt over afsluttede og igangværende tilsyn i kommunen. Center Arbejdsplads Tilsynsbesøg Resultat Børnecenter Vigersted Børnehus Grøn Smiley = ingen arbejdsmiljøproblemer Socialcenter Bengerds Huse Supplerende tilsyn d , da det samlede arbejdsmiljø ikke kunne vurderes. Resultat af tilsyn kendes endnu ikke.

14 Side 13 Vej- og Ejendomscenter Vej og Park Grøn Smiley = ingen arbejdsmiljøproblemer Skolecenter Kompetenceenheden På baggrund af tilsynsbesøg og efterfølgende høringssvar har Kompetenceenheden fået et undersøgelsespåbud Kompetenceenheden i Skolecentret er påbudt at indgå aftale med en autoriseret rådgivningsvirksomhed om at undersøge, hvorvidt der er problemer i det psykiske arbejdsmiljø i afdelingen. Undersøgelsen skal gøre det muligt at konstatere, om arbejdsmiljøforholdene er sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarlige. Arbejdstilsynet vurderer, at der er en konkret mistanke om problemer i det psykiske arbejdsmiljø hos Kompetenceenheden. Denne vurdering er baseret på en konkret mistanke om, at stor arbejdsmængde og tidspres samt uklare krav ikke er forebygget tilstrækkeligt. Kompetenceenheden skal senest den 22. januar 2017 give Arbejdstilsynet besked om resultatet af undersøgelsen. Kompetenceenheden arbejder i videst muligt omfang på at integrere virksomhedsstrategi og arbejdsmiljøarbejde, så retning og trivsel kobles tættest muligt. Kompetenceenheden var den 8. og 9. september af sted på et seminar, hvor der blev brugt tid og energi på at imødegå nogle af de problemstillinger, som Arbejdstilsynet peger på i forlængelse af deres tilsynsbesøg. I forhold til de uklare krav blev der på seminaret brugt en stor del af tiden på at drøfte kerneopgaven og derigennem skabe en klarere forståelse af, hvordan der bør prioriteres for at skabe bedst mulig sammenhæng mellem arbejdstid og arbejdsmængde. Ledelsen i Kompetenceenheden imødeser resultatet af rådgivningsvirksomhedens afdækning og vil beredvilligt implementere eventuelle anbefalinger. Inddragelse og høring Det Lokale MED Udvalg i Kompetenceenheden er inddraget i arbejdet med at håndtere udfordringerne i arbejdsmiljøet, og i arbejdet med at koble virksomhedsstrategi og arbejdsmiljøarbejde. Økonomi Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser. Vurdering Ringsted Kommune arbejder kontinuerligt med arbejdsmiljøforbedringer og med at styrke forberedelsen af Arbejdstilsynets besøg. Det er generelt administrationens vurdering, at disse indsatser bidrager til et sikkert og sundt arbejdsmiljø for Kommunens ansatte. Det er ligeledes direktionens vurdering, at det er denne styrkede indsats, som har bidraget til, at antallet af påbud i 2016 er faldet sammenligt med tidligere år. Indstilling Direktionen indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Beslutning i Økonomiudvalget den Taget til efterretning

15 Side Udvikling i personaleomsætningen Åben sag Sagsid: 16/23772 Sagen afgøres i: Økonomiudvalget Bilag: 1 Bilag 1 - Personaleomsætning opgjort for personalegrupper.pdf (132086/16) 2 Bilag 2 - personaleomsætning på afdeling.pdf (132085/16) Indledning Sagsgang Orientering Indstilling Beslutning BY ØK ÆGU PBU KMU BUU KTU SAMU x BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kulturog Trivselsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg Økonomiudvalget skal træffe beslutning om den fremtidige kadence for orientering om personaleomsætningen i Ringsted Kommune. Økonomiudvalget orienteres samtidigt om udviklingen i personaleomsætningen gennem de sidste otte år. Beskrivelse af sagen Jf. hensigtserklæring fra budgetaftale 2016 orienteres Økonomiudvalget kvartalsvis om udviklingen i sygefraværet. Følgende fremgår af hensigtserklæringen: For at sikre, at Ringsted Kommune fortsat er en attraktiv arbejdsplads, være kendt som et godt sted at arbejde, og som en fleksibel arbejdsgiver, modtager Økonomiudvalget en kvartalsvis opgørelse over personaleomsætning, AT-påbud, sygefravær og andre indikatorer på trivselen på kommunens arbejdspladser. Desuden redegøres for iværksatte tiltag til forbedring af trivslen. Dette punkt vedrører udelukkende personaleomsætningen. Personaleomsætningen er omsætningen/udskiftningen af medarbejdere målt over et år, og beregnes som: Som det fremgår af formlen ovenfor, er antallet af ansatte, der forlader arbejdspladsen, den afgørende faktor i beregningen af personaleomsætningen. Der skelnes ikke mellem, om de ansatte er afskediget, om ledige stillinger ikke er genbesat eller om medarbejdere selv vælger at forlade jobbet. Siden 2008 og frem til 2015 er antallet af ansatte i Ringsted Kommune faldet grundet en række forskellige faktorer. Personaleomsætningen har derfor igennem denne periode været forholdsvis høj sammenlignet med andre kommuner. I løbet af det sidste år synes denne trend dog at være vendt, både i Ringsted Kommune som på landsplan. Figur 1 nedenfor viser i indekstal, hvordan udviklingen i antallet af ansatte har bevæget sig over de seneste 8 år. Figur 2 viser udviklingen i antallet af ansatte i faktiske tal i samme periode.

16 Side 15 Figur 1: Udvikling i ansatte i indekstal Figur 2: udvikling i antal ansatte i Ringsted Kommune Som det fremgår af figur 1 har Ringsted Kommune haft en større nedgang i antallet af ansatte end både omegnskommunerne, alle kommuner i regionen og ikke mindst i forhold til antallet af alle kommunale ansatte. Som det fremgår af figur 3 nedenfor betyder det, at Ringsted Kommune i fem ud af otte år har haft en højere personaleomsætning, end de kommuner der

17 Side 16 sammenlignes med. I Ringsted Kommune vil en stor del af den forhøjede personaleomsætning være et udtryk for den løbende tilpasning af organisationen. Figur 3: Personaleomsætning i Ringsted Kommune sammenlignet med øvrige kommuner I løbet af det sidste år er antallet af ansatte steget, og en højere personaleomsætning i denne periode kan derfor ikke tilskrives en tilpasning af organisationen. Figur 4 viser Arbejdsmarkedscentret og Social- og sundhedscentret har den højeste personaleomsætning i løbet af det sidste år.

18 Side 17 Figur 4: Personaleomsætning fra maj 2015 til maj 2016 opdelt på kommunens 10 centre. Skeles der til personalegrupper er det særligt følgende fire, som konsekvent over de seneste tre år har haft en højere personaleomsætning end både lands- og regionsgennemsnittet for disse grupper: Administrative medarbejdere, akademikere, socialrådgivere og socialformidlere samt syge og sundhedspersonale (Bilag 1). Socialrådgivere og socialformidlere har i løbet af det sidste år haft dobbelt så stor personaleomsætning i Ringsted som landsgennemsnittet. Denne personalegruppe er primært beskæftiget i Arbejdsmarkedscentret og i Børne- og Familierådgivningen i Børnecentret. Som det fremgår af tabel 1 nedenfor er det ikke overraskende på disse arbejdspladser, at den højeste personaleomsætning i kommunen findes. Center Afdeling Antal person er maj 2015 Personal e- omsætnin g Antal person er maj 2016 Arbejdsmarkedscenter Kontanthjælp mm ,4% 22 Arbejdsmarkedscenter Sygedagpenge mm ,5% 18 Arbejdsmarkedscenter Unge Enhed 18 27,8% 18 Børne- og 34 Børnecenter Familierådgivningen 28 35,7% Socialcenter Voksen/Handicap 90 25,6% 82 Sundheds- og 174 Omsorgscenter Hjemmeplejen ,2% Sundheds- og Omsorgscenter Plejecentret Ortved 39 41,0% 40

19 Side 18 Tabel 1 Arbejdspladser i kommunen med højest personaleomsætning (med mere end 15 medarbejdere) Årsagerne til den høje personaleomsætning blandt socialrådgiverne og formidlerne er mangeartede. På arbejdsmarkedsområdet er en af de væsentlige faktorer det høje antal af store reformer fra , som har ændret regler, arbejdsvilkår og arbejdsmetoder på stort set alle områder af beskæftigelsesindsatsen. En del medarbejdere besluttede i den forbindelse at skifte job eller at forlade arbejdsmarkedet i den periode, hvor reformerne blev implementeret. Derudover har det i processen været nødvendigt at opsige nogle medarbejdere. Endelig skal det bemærkes, at der generelt er en stor jobomsætning blandt socialrådgivergruppen, hvor der er mange unge medarbejdere. Da Ringsted Kommune ikke er lønførende, vil der være nogle, der søger nye udfordringer i andre kommuner eller på andre arbejdspladser. I 2016 er det imidlertid lykkedes at stabilisere personalegruppen i Arbejdsmarkedscentret, og såvel personaleomsætning som sygefravær er faldet markant siden årsskiftet. I dec var fraværsprocenten således 6,76 %, mens den i august 2016 er nedbragt til 5,21 %, hvilket er under gennemsnittet for Ringsted kommune. Arbejdsmarkedscentret har nedsat en trivselsgruppe, som løbende arbejder med at iværksætte tiltag, der skal bidrage til at fremme medarbejdernes trivsel og give anledning til at drøfte emner relateret til trivslen på arbejdspladsen. I forhold til personaleomsætningen i Børne og Familierådgivningen, hvis opgaver ligeledes overvejende varetages af socialrådgivere og socialformidlere, har den store omsætning især ligget frem til årsskiftet, hvor der er blevet ansat en ny leder for Børne- og Familierådgivningen. Afdelingen har i perioden op til årsskiftet været udfordret af flere forskellige faktorer: 1. Stigning i omfang og kompleksitet af sagerne 2. Økonomisk merforbrug grundet punkt Mange klager fra borgere 4. Negativt fokus på afdelingens opgaveløsning i den evaluering, som blev gennemført af en Task Force fra Socialstyrelsen og Ankestyrelsen tilbage i efteråret 2015, hvor der var fejl 18 af 20 sager. Alt i alt har arbejdspladsen været udfordret af et stort arbejdspres og et lidet attraktivt ry og rygte. Børne- og Familierådgivningen er siden blevet tildelt flere ressourcer, og den nye leder har fået mulighed for at få et bedre overblik over afdelingens virke. Siden evalueringen i 2015 har Børne- og Familierådgivningen været i et udviklingsforløb med den ovenfor nævnte Task Force fra Socialstyrelsen og Ankestyrelsen. Derudover skal alle ansatte på kursus i bedre borgerkontakt hen over efteråret. I forlængelse af disse initiativer er det direktionens forventning, at sagsbehandlingen har fået løft, og at opgaveløsningen generelt er blevet styrket. Sagsbehandlingen skal evalueres igen i oktober 2016, hvorefter der skal arbejdes videre med anbefalingerne fra Task Forcen. I forhold til personaleomsætningen på Voksen/handicap området (Bengerds Huse) er der flere aspekter, som har spillet ind. Det har været nødvendigt at reducere antallet af medarbejdere på baggrund af et merforbrug i Derudover har der været ændringer i områdets tilbud og ydelser, som har betydet en tilpasning personalekapaciteten på området.

20 Side 19 I hjemmeplejen har der ligeledes været et økonomisk merforbrug i 2015, som har resulteret i en tilpasning af medarbejderstaben, hvilket forklarer den forhøjede personaleomsætning på området. Der har i samme periode været arbejdet med trivslen, og sygefraværet er faldet fra 7,73 % til 5,74 %. På Plejecenter Ortved har der ligeledes været fokus på sygefravær og en større del af medarbejderne er afskediget som følge af længerevarende fravær. Derudover er der medarbejdere, som har valgt at stoppe for at påbegynde uddannelse som sygeplejersker. Sidst men ikke mindst er der en større andel af de ansatte i aftenvagten, som har søgt væk på eget initiativ. For at støtte op om aftenvagten, og for at sikre bedst mulige forhold for denne, er der over en periode øget ledelsesmæssig tilstedeværelse ved aftenvagten samt øget tilstedeværelse af sygeplejersker under aftenvagten. Alle stillinger er i dag genbesat, og det er en den lokale leders vurdering, at der er ro og god stemning. Inddragelse og høring Ingen inddragelse og høring. Økonomi Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser Vurdering Det er generelt administrationens vurdering, at den forhøjede personaleomsætning i Ringsted Kommune samlet set, ikke giver anledning til bekymring. Det er vurderingen, at den forhøjede personaleomsætning er et udtryk for, at Ringsted Kommune i højere grad og tidligere end de øvrige kommuner har tilpasset organisationen og antallet af ansatte, med en højere personaleomsætning til følge. Der er arbejdspladser, som vist i figur 5, hvor personaleomsætningen er højere end på kommunens øvrige arbejdspladser. Det er imidlertid vurderingen, at de initiativer der er iværksat, på sigt vil normalisere personaleomsætningen på de pågældende arbejdspladser. Ringsted Kommune skal i foråret 2017 gennemføre en ny trivselsmåling/apv. Administrationen vil i den forbindelse afdække, om der er særlige trivselsudfordringer på de arbejdspladser, hvor der er en høj personaleomsætning. Det er administrationens vurdering, at én årlig frem for en kvartalsvis drøftelse af personaleomsætningen er mere hensigtsmæssig, da personaleomsætning altid måles over et år. En kvartalsvis drøftelse vil derfor gentage ¾ af de ændringer i personalegruppen, som Økonomiudvalget allerede er blevet præsenteret for. Indstilling Direktionen indstiller, at Økonomiudvalget kun én gang om året i september drøfter udviklingen i personaleomsætningen Beslutning i Økonomiudvalget den Godkendt

21 Side Budget behandling Åben sag Sagsid: 15/29830 Sagen afgøres i: Byrådet Bilag: 1 Teknisk budgetforslag 2017 (134374/16) 2 Omprioriterings- og ønskeforslag til budget 2017 (134378/16) 3 Høringssvar september 2016 vedr. budget (133495/16) 4 Høringssvar fra interessenthøring i maj og juni 2016 (134282/16) 5 Notat om budgettering af skattegrundlag (133903/16) 6 Budgetaftale V.A.F.DF. B, Kisser Franciska Lehnert.docx pr docx (133136/16) 7 Afstemningskatalog budget 2017 (134289/16) Indledning Sagsgang Orientering Indstilling X Beslutning BY ØK ÆGU PBU KMU BUU KTU SAMU X BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kulturog Trivselsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg Byrådet havde 1. behandling af det tekniske budgetforslag for 2017 og overslagsårene den 12. september Det tekniske budgetforslag fremlægges nu med henblik på Byrådets 2. behandling og endelig vedtagelse. Vedlagt som bilag. Beskrivelse af sagen Det tekniske budgetforslag har efter 1. behandlingen været sendt i offentlig høring. Der er indkommet i alt 67 høringssvar, der vedlægges som bilag. Herudover vedlægges høringssvar fra juni 2016, idet der i flere af de seneste høringssvar henvises til disse. Økonomienheden har foretaget en beregning og vurdering af om det kan svare sig at vælge det statsgaranterede skattegrundlag eller at selvbudgettere skattegrundlaget. Det anbefales, at der vælges at selvbudgettere udskrivningsgrundlag, idet det vurderes, at det vil give det største samlede provenu af skatter, tilskud og udligning. Skattegrundlaget forudsættes i budgettet for 2017 at udgøre 5.396,5 mio. kr. svarende til, at der opnås et samlet merprovenu af skatter, tilskud og udligning på 3,5 mio. kr. i forhold til det tekniske budgetforslag, hvor der var forudsat statsgaranteret skattegrundlag. Der vedlægges som bilag Notat om budgettering af skattegrundlag. For så vidt angår kirkeskat, har provstiudvalget ønsket at nedsætte kirkeskatteprocenten fra 0,95 % til 0,93 %. Det indstilles derfor, at kirkeskatteprocenten fastsættes til 0,93 % for 2017.

22 Side 21 Ved fristen for indsendelse af ændringsforslag var der indkommet budgetaftale fra partierne: Venstre, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre og løsgænger Kisser Franciska Lehnert Budgetaftalen vedlægges som bilag. Aftalen indeholder en lang række budgetønsker og omprioriteringsforslag, disponering af anlægsbudgettet samt hensigtserklæringer. På baggrund af det indgåede ændringsforslag er der udarbejdet et afstemningskatalog, jfr. vedlagte bilag. Det vurderes, at en række genopretnings- og vedligeholdelsesopgaver mv. kan finansieres af driftsbudgettet i stedet for anlægsbudgettet, som det er forudsat i det tekniske budgetforslag. Dette vil være mere i tråd med de aftale rammer for kommunernes økonomi. Det handler om følgende projekter: Projekt Mio. kr. Genopretning af bygninger 8,00 Klimatilpasningsprojekter - ramme 1,50 Cykelstier - ramme 6,40 Renovering af fortove ramme 1,85 I alt 17,75 En flytning af ovenstående anlægsbeløb til driftsrammen kan dog få konsekvenser for overholdelsen af den økonomiske politik. Hvis Byrådet ønsker det, kan budgetterne flyttes tilbage under anlæg i forbindelse med en første budgetrapport pr. 31. marts Inddragelse og høring Budgetforslaget har været i høring hos MED-udvalg, HMU, råd og nævn samt bestyrelser samt offentligheden generelt. Høringssvar vedlægges som bilag. Indstilling Direktionen indstiller, 1. at budgetforslaget og det modtagne ændringsforslag 2. behandles i Byrådet. 2. at der stemmes i henhold til vedlagte afstemningskatalog 3. at de kommunale takster godkendes som forelagt, dog bemyndiges administrationen til at korrigere takster i konsekvens af vedtagne ændringsforslag. 4. at ovenstående projekter finansiers af driftsbudgettet 5. at grundskyldspromillen fastsættes til 24,74 6. at dækningsafgift for offentlige ejendommes grundværdier fastsættes til 12,37 og for offentlige ejendommes forskelsværdi til 8,75. Dækningsafgift for erhvervsejendommes forskelsværdi fastsættes til 3, at der vælges at selvbudgettere skattegrundlaget for 2017 til 5.396,5 mio. kr. 8. at den kommunale udskrivningsprocent på personskat i 2017 udgør 26,7 % og kirkeskatteprocenten udgør 0,93 %. 9. at det samlede budget 2017 inklusive ændringer godkendes. Beslutning i Økonomiudvalget den Økonomiudvalget oversender forslaget til Byrådets 2. behandling med bemærkningen om, at der udarbejdes en supplerende sagsfremstilling hvor beslutninger vedrørende sundhedshuset præciseres, overførsler mellem anlæg og drift præciseres og indstillingspunkt 7 rettes vedrørende skatteindtægtsbeløb.

23 Side 22

24 Side Differentierede takster i Sct Bendts Børnehave (BUU) Åben sag Sagsid: 16/17182 Sagen afgøres i: Byrådet Bilag: 1 Takstgrupper pr 1. januar 2017 (114232/16) 2 Høringssvar fra Bestyrelsen i Sct. Bendts Børnehave 12. juli 2016 (113351/16) 3 Referat fra LMU i Sct. Bendts Børnehave d. 2. juni 2016 (113335/16) Indledning Sagsgang Orientering BY ØK ÆGU PBU KMU BUU KTU SAMU Indstilling x x Beslutning x BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kulturog Trivselsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg I denne sag skal der tages stilling til hvorvidt der skal indføres differentierede takster samt mulighed for halvdagsplads til børn i Sct. Bendts Børnehave. Beskrivelse af sagen Flere af de øvrige takstfinansierede tilbud i Ringsted Kommune har gennem de senere år indført differentierede takster, da ikke alle børn har samme behov for bl.a. støtte og behandling. Med denne sag foreslås at indføre differentierede takster i 32 tilbuddet i Sct. Bendts Børnehave. Dette sikrer, at taksten afspejler den ydelse og pasning det enkelte barn har behov for. Dette vil være tilfældet både i visiteringen af kommunens egne børn og for andre kommuner, der ønsker at købe en 32 plads. Tilbuddet foreslås opdelt i 3 takstgrupper/målgrupper: 1. Børn med betydelig og varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne med moderat behov for særlig støtte, behandling og træning ift. gode muligheder for udvikling, trivsel og læring. 2. Børn med betydelig og varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne med behov for særlig støtte, behandling og træning ift. gode muligheder for udvikling, trivsel og læring. 3. Børn med betydelig og varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne med stort behov for særlig støtte, behandling og træning ift. gode muligheder for udvikling, trivsel og læring og børnene modtager hjælp til de fleste ADL funktioner, forflytninger m.m. Det foreslås tillige, at også børn i et 32 tilbud skal have mulighed for en halvdagsplads ligesom alle øvrige børn i et dagtilbud i kommunen.

25 Side 24 En 32 plads i et specialtilbud er uden udgifter for forældrene, dvs. at der er 100 % friplads. I nedenstående tabel ses antallet af pladser i de seks kategorier tre typer af heldagspladser og tre typer af halvdagspladser. Antalleter baseret på en konkret vurdering af de indmeldte børn i første halvdel af 2016 og bedste bud på en forventet efterspørgsel. Kategorier Vægt Lille 0,75 2 Mellem 1,00 13 Stor 1,50 3 ½ lille 0,38 1 ½ mellem 0,50 1 ½ stor 0,75 1 Antal børn i grundnormering 21 Kategoriernes vægt er et udtryk for de ressourcer institutionen skal bruge på de forskellige typer af børn. Et barn i kategorien Stor har således behov for 50 % flere ressourcer end et barn i kategorien Mellem og behov for dobbelt så mange ressourcer som et barn i kategorien Lille. Halvdagspladserne svarer til halvdelen af heldagspladserne. I 2016 er taksten pr. måned i Sct. Bendts børnehave kr. Med de nye takstkategorier ville taksterne i 2016 være som vist nedenfor: Kategorier Takst pr. måned, kr. Lille Mellem Stor ½ lille ½ mellem ½ stor Det skal bemærkes, at ovenstående er beregnede takster for Hvis forslaget vedtages, vil taksterne for 2017 blive beregnet på baggrund af budgettet i Det foreslås, at den nye takststruktur med differentierede takster samt halvdagspladser for plads i et dagtilbud jf. 32 i Serviceloven træder i kraft pr. 1. januar 2017.

26 Side 25 Ringsted Kommune har sendt forslaget om differentierede takster til RS17 Sekretariatet Rammeaftale Sjælland, som konkluderer at lovgivningsmæssigt og i forhold til rammeaftalen er der ikke problemer i at ændre fra særtakst til niveaudelte takster, dog under hensyntagen til at takstbekendtgørelsen overholdes. Inddragelse og høring LMU og bestyrelsen i børnehaven har fået forslagene om differentierede takster og halvdagspladser i høring. LMU har følgende kommentarer: ønske om at halvdagspladser bliver en mulighed for alle tre takstgrupper at børnenes udviklingsprofiler er et vigtigt parameter i ressourcetildelingen Bestyrelsen bemærker, at mennesker, der er i udfordringer grundet et handicap på forskellig vis ikke så nemt kan sættes i en bestemt kasse og kompleksiteten i deres handicap kan variere, og at forslaget med forskellige takstgrupper gør det muligt at flytte fra én takstgruppe til en anden. Bestyrelsen har desuden følgende kommentarer: det vil være optimalt at halvdagspladser kan vælges i alle tre takstgrupper for at tilgodese barnets trivsel og udvikling Endelig rejser bestyrelsen spørgsmål om, hvorvidt flere dagtilbud i kommunen på sigt skal have 32 pladser eller lignende specialtilbud til børn i udfordringer, idet de og institutionen er bekymrede for, at den specialpædagogiske viden og praksis bliver udvandet på sigt. LMU s høringssvar er bilag 1 Sagen har været drøftet i bestyrelsen og i LMU i Sct. Bendts Børnehave (Bilag 2 og 3) Til høring i Handicaprådet d. 14. september Økonomi Forslaget har ingen bevillingsmæssige konsekvenser, da institutionens samlede budget og kommunens samlede takstindtægter ikke ændres som følge af indførsel af differentierede takster. Vurdering Administrationen ser forslaget om ny takststruktur for 32 pladser med differentierede takster og beskrivelser af de tre målgrupper, som et nyttigt redskab til at skabe større gennemsigtighed i ydelserne, både som hjælp til det centrale visiteringsudvalg her i kommunen og til evt. andre kommuner. Et foreløbigt udkast til beskrivelse af takstgrupperne/målgrupperne er vedlagt sagen som bilag 3. Beskrivelser af målgrupper og indholdet i tilbuddet bliver uddybet med bl.a. LMU og bestyrelsens input og beskrivelsen skal uddybes med beskrivelser af det pædagogiske arbejde, tværfaglig indsats, forældresamarbejde m.m. Da de specialiserede tilbud, herunder 32 jf. Serviceloven er takstfinansierede og taksten er gældende for et kalenderår, anbefaler administrationen, at den nye takststruktur træder i kraft pr. 1. januar 2017.

27 Side 26 Indstilling Direktionen indstiller, at der, som beskrevet i denne sag, indføres differentierede takster i Sct. Bendts Børnehave inkl. halvdagspladser for 32 tilbud jf. Serviceloven med virkning pr. 1. januar Beslutning i Handicaprådet den DH-siden i Handicaprådet bakker op om forslaget. Ej til stede: Christina Denise Wandel Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den Anbefales godkendt Ej til stede: Britta Nielsen Beslutning i Økonomiudvalget den Anbefales godkendt

28 Side Sanering af kloakker i Ringsted midtby (KMU) Åben sag Sagsid: 14/14393 Sagen afgøres i: Byrådet Bilag: 1 Tillæg 20 med bilag (117353/16) Indledning Sagsgang Orientering BY ØK ÆGU PBU KMU BUU KTU SAMU Indstilling X X Beslutning X BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kulturog Trivselsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg Sagen forelægges med henblik på at tage stilling til, om tillæg 20 til spildevandsplanen kan vedtages efter 8 uger i offentlig høring. Beskrivelse af sagen Kloakledningerne i Ringsted midtby er gamle, og mange af ledningerne er saneringsmodne. Med dette tillæg lægges op til at sanere ledningerne og samtidig separere regn- og spildevandet i det fælleskloakerede system i midtbyen. Området omkring Torvet, hvor der også skal ske byfornyelse og klimatilpasning, er omfattet af Tillæg 19 til spildevandplanen, som blev vedtaget af Byrådet i september Dette tillæg omfatter det lyseblå område på nedenstående figur (figur 1):

29 Side 28 Figur 1. oversigtskort over planområdet med grænseflader til tillæg 16 og 19. Planen er, at spildevandet skal ledes til renseanlægget, mens regnvandet ledes til det naturlige opland, nemlig Ringsted Å. Der vil i forbindelse med separatkloakeringen blive etableret regnvandsbassiner i Ringsted Ådal. Regnvandsbassinerne skal dels fungere som oprensning og tilbageholdelse af miljøfremmede stoffer og dels forsinke vandet, så det nedsætter risikoen for overløb til Ringsted Å. I forbindelse med udpegning af egnede områder til etablering af regnvandsbassiner er der også udarbejdet et forslag til helhedsplan for ådalen, der lægger op til at etablere rekreative elementer i forbindelse med regnvandsbassinerne. Helhedsplanen forelægges til politisk behandling parallelt med denne sag. Grundejers forpligtelser og tidsplan Ejendomme, som er tilsluttet det eksisterende fællessystem, og som har betalt tilslutningsbidrag hertil, vil ikke blive opkrævet tilslutningsbidrag i forbindelse med separeringen. I henhold til lovgivningen påhviler det dog grundejer for egen regning at skille regn- og spildevand på sin egen matrikel. De berørte matrikler fremgår af tillæggets bilag 2 og 3. Saneringsarbejdet vil ske i perioden Fristen for tilslutning til de første etaper vil blive forlænget til 2019, således at borgerne har 3 år til at tilslutte sig fra det tidspunkt, tillægget er vedtaget. Dette af hensyn til borgerens planlægning og økonomi. Inddragelse og høring Tillægget har været sendt i offentlig høring i perioden den 27. april 22. juni Der er ikke indkommet høringssvar. Tillægget er ydermere miljøvurderet i henhold til lovgivningen. Denne vurdering har ligeledes været i offentlig høring i perioden den 27. april 25. maj 2016 og er ikke påklaget.

30 Side 29 Økonomi Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser. Vurdering Saneringsplanen for Ringsted midtby viser, at fællessystemet er nedslidt og ikke kan håndtere de øgede regnmængder. Det er administrationens vurdering, at det er nødvendigt at få fornyet kloakkerne, således at funktion og værdi fastholdes. I takt med udbygningen af det separerede kloaksystem vil større mængder regnvand ledes til Ringsted Å via regnvandsbassiner, fremfor at blive afledt til renseanlægget og Høm Lilleå. Administrationen vurderer i den forbindelse, at separeringen vil nedsætte risikoen for, at der sker overløb med opspædet spildevand til Ringsted Å. Det er ydermere administrationens vurdering, at en placering af regnvandsbassiner i Ringsted By er økonomisk, sundhedsmæssigt og miljømæssigt uhensigtsmæssigt, da bassinerne kan løbe over ved ekstreme regnhændelser. Valget af arealer for regnvandsudledninger er baseret på en kortlægning af naturværdierne i ådalen. Der er lagt vægt på at minimere behovet for terrænregulering, samt at bassinerne kan bidrage til at øge den rekreative og naturmæssige værdi. Endelig vurderer administrationen, at der ved anlæg af bassiner med fordel kan skabes mulighed for forskellige aktiviteter og dermed forbedre de rekreative forhold omkring bassinerne og i ådalen. Indstilling Direktionen indstiller, at Tillæg 20 til Spildevandsplan 2005 vedtages. Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den Anbefales godkendt. Ej til stede: Britta Nielsen og Johnny Dahlgaard Beslutning i Økonomiudvalget den Anbefales godkendt

31 Side Forhold til leverandør (KMU) Lukket sag Sagsid: 14/15881 Sagen afgøres i: Byrådet

32 Side Betalingsvedtægt for Ringsted Forsyning A/S (KMU) Åben sag Sagsid: 16/16591 Sagen afgøres i: Byrådet Bilag: 1 Bilag 1 Betalingsvedtægt for spildevandsanlæg i Ringsted Kommune 1 jan Betalingsvedtægt for spildevandsanlæg i Ringsted Kommune 1 jan 2016.pdf (124888/16) Indledning Sagsgang Orientering BY ØK ÆGU PBU KMU BUU KTU SAMU Indstilling X X Beslutning X BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kulturog Trivselsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg Sagen fremlægges med henblik på at tage stilling til ændringer i betalingsvedtægten for Ringsted Forsyning (Bilag 1). Beskrivelse af sagen Betalingsvedtægten for Ringsted Forsyning blev ændret i Dette skete i forbindelse med en beslutning om, at Forsyningssekretariatet fremover kunne fastsætte det aktuelle vejafvandingsbidrag én gang årligt. Vejafvandingsbidraget kunne dog maximalt udgøre 8 % af anlægsudgifterne. I tidligere betalingsvedtægter for Ringsted Forsyning var der fastlagt en fast årlig procentsats på 4 %. På baggrund af en dom i Højesteret i begyndelsen af februar 2016 blev det dog afgjort, at Forsyningssekretariatet ikke havde hjemmel til at træffe afgørelser om kommunernes fastsættelse af vejafvandingsbidrag. Vejafvandingsbidragsprocenten skal fremadrettet fastsættes i forbindelse med behandling af Forsyningens takster, og dermed principgodkendes af Kommunalbestyrelsen. Således ønskes afsnittet i betalingsvedtægten vedrørende vejafvandingsbidrag ændret til: For afledning af vejvand fra kommunale veje og private fællesveje betaler kommunen et årligt bidrag til kloakforsyningen på 4 % af anlægsudgifterne til kloakledningsanlæggene, herunder udgifter til etablering af forsinkelsesbassiner, overløbsbygværker og anlæg til rensning af regnvand. Denne formulering er i overensstemmelse med tidligere formulering og nu fastslået ved domstol at være lovlig. Betalingsvedtægten er desuden gennemgået og tilføjet mindre rettelser, herunder konsekvensrettelser på baggrund af ændret lovgivning: Henvisning til Vandsektorens Teknologifond er slettet, da den er nedlagt (lovændring). I afsnittet om særbidrag er husspildevand ændret til nationale grænseværdier, og disse er nævnt (lovændring).

33 Side 32 Mulighed for opkrævning af vandafledningsbidrag hos lejer er medtaget i fællesbestemmelserne med pointering af, at det stadig er ejer af ejendommen, der hæfter. Der fremsendes fremover rykkere efter 10 dage mod tidligere 14 dage. Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets tilføjelse om Forbrugerklagenævnet er tilføjet fællesbestemmelserne (lovændring). Ændringerne til betalingsvedtægten sker med tilbagevirkende kraft, så vedtægten er gældende pr. 1. januar Dette skyldes, at den ovennævnte højesteretsdom faldt i starten af året. Inddragelse og høring Betalingsvedtægten er behandlet og godkendt på Forsyningens bestyrelsesmøde den 6. september Økonomi kr Anlægsbudget i Ringsted Spildevand A/S Forventet udgift til vejafvandingsbidrag ud fra % anlægsbudget Nuværende Budget Forskel I de tekniske budgetændringer for 2015 blev bevillingen til vejafvandingsbidrag forøget som en konsekvens af daværende praksis i Forsyningssekretariatet. Det foreslås derfor, at forskellen på 1,292 mio. kr. årligt tilbageføres til kassebeholdningen. Vurdering Vejafvandingsbidraget kan i henhold til betalingsloven maximalt udgøre 8 %. Det er administrationens vurdering, at det er i overensstemmelse med lovgivningen at fastsætte vejafvandingsbidraget til 4 %. Baggrunden herfor er, at Ringsted Forsyning investerer nogenlunde ligeligt i det åbne land og sanering i byen. Omkring halvdelen af Forsyningens anlægsinvesteringer i form af saneringer i byen er således medvirkende til håndtering af regnvand fra vejarealer, som kommunen skal være med til at betale. Der arbejdes fra regeringens side på at lave en lovgivning, der fastsætter mere ensartede regler på landsplan for betaling af vejafvandingsbidrag. Der lægges således op til, at hver kommune skal betale en fast takst pr. m 2 vej, der afvander til Forsyningens anlæg. Lovgivningen forventes færdiggjort inden for en kort årrække. Såfremt denne lovgivning ikke kommer, er det administrationens vurdering, at procentsatsen for vejafvandingsbidrag bør tages op igen, når Ringsted Forsyning i henhold til Spildevandsplan 2005 forventes at være færdig med at spildevandskloakere på landet i Dette skyldes, at der herefter vil blive investeret mere i byområderne end i landområderne. Indstilling Direktionen indstiller, 1. at der vedtages en ny betalingsvedtægt for Ringsted Forsyning med tilbagevirkende kraft pr. 1. januar at bevillingen under Klima- og Miljøudvalget til vejafvandingsbidrag nedsættes med 1,292 mio. kr. årligt.

34 Side at mindreudgiften til vejafvandingsbidrag tilføres kassebeholdningen i 2016 og håndteres som en teknisk budgetændring for årene Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den Anbefales godkendt. Ej til stede: Britta Nielsen og Johnny Dahlgaard Beslutning i Økonomiudvalget den Anbefales godkendt

35 Side Anlægsbevilling til udgifter og indtægter til bygningselementet på Torvet (PBU, BUU) Åben sag Sagsid: 16/4564 Sagen afgøres i: Byrådet Bilag: Indledning Sagsgang Orientering BY ØK ÆGU PBU KMU BUU KTU SAMU Indstilling X X X Beslutning X BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kulturog Trivselsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg Sagen fremlægges med henblik på at tage stilling til en anlægsbevilling på 0,5 mio. kr. Der skal endvidere tages stilling til en tillægsbevilling på 0,2 mio. kr. i forbindelse med et anlægstilskud fra RealDania på 8,5 mio. kr. Beskrivelse af sagen RealDania har givet et anlægstilskud på samlet set 8,5 mio. kr. inklusiv moms til opførelse af et bygningselement på Torvet. RealDania betinger sig, at deres anlægstilskud kun dækker udgifter, som vedrører selve bygningselementet. Det betyder, at følgeudgifter til for eksempel udmatrikulering, tilslutningsudgifter for el, kloak, vand og varme, intern rådgivning og eventuelle arkæologiske undersøgelser ikke er dækket. Af anlægstilskuddet fra RealDania på 8,5 mio. kr. inklusiv moms, skal der kun afløftes 17,5 % moms, mod forventet 25 %. Det betyder, at der er 7,0 mio. kr. til bygningselementet og ikke som tidligere bevilget 6,8 mio. kr. Det vil sige, at der er 0,2 mio. kr. ekstra til opførelse af bygningselementet. Inddragelse og høring Ingen. Økonomi Der er ikke afsat rådighedsbeløb i budgettet til afholdelse af følgeudgifterne i forbindelse med opførelsen af bygningselementet på Torvet. Der søges et rådighedsbeløb, og en anlægsbevilling til udgifter på 0,5 mio. kr. til dækning af følgeudgifterne. Nedenstående udgifter er ikke indeholdte i RealDanias anlægstilskud: Budget, mio. kr. Tilslutningsafgifter el, vand, kloak, varme, fiber 0,180 Udmatrikulering og evt. arkæologisk undersøgelse 0,125 Intern rådgivning 0,150 Uforudsete udgifter 0,045

36 Side 35 I alt 0,500 Finansiering af følgeudgifter på 0,5 mio.kr. I forbindelse med skolestruktur er der bevilliget et rådighedsbeløb på 27 mio. kr. Projektet er afsluttet, og der er et mindre forbrug på 0,183 mio. kr., som kan finansiere noget af følgeudgifterne. Derudover er der i energipulje 2016 et uforbrugt rådighedsbeløb på 0,39 mio.kr, som kan finansiere de resterende af følgeudgifter på 0,317 mio. kr. Oversigt over finansiering: Finansiering fra energipuljen ,317 Finansiering fra skolestruktur 0,183 I alt 0,50 Der søges ligeledes en anlægsbevilling til udgifter og indtægter på 0,2 mio. kr. til gennemførelse af bygningselementet på Torvet. Kommunen afholder udgifter til opførsel af bygningselement på Torvet. RealDania har givet tilsagn om, at finansiere omkostningerne forbundet med opførelsen af bygningen. Vurdering Administrationen vurderer, at følgeudgifterne til opførelse af bygningselementet er medvirkende til, at bygningselementet kan realiseres til glæde og gavn for tilrejsende turister og Ringsted Kommunes borgere. Ligeledes vurderes det, at være til gavn for bygningselementet at der, grundet særlige momsregler, kan tilføres yderligere midler til gennemførelse og opførelse af bygningselementet. Indstilling Direktionen indstiller til Børne- og Undervisningsudvalget, 1. at der overføres uforbrugt rådighedsbeløb til udgifter på 0,183 mio. kr. fra anlægsprojekt Skolestruktur til anlægsprojektet Bygningselement på Torvet under Plan- og Boligudvalget. Direktionen indstiller til Plan- og Boligudvalget, 1. at der gives en anlægsbevilling til udgifter på 0,5 mio. kr. til anlægsprojektet Bygningselement på Torvet til dækning af følgeudgifter til opførelsen. 2. at anlægsbevillingen finansieres delvist ved at overføre uforbrugt rådighedsbeløb på 0,317 mio. kr. fra anlægsprojekt Energipulje 2016 til anlægsprojektet Bygningselement på Torvet. 3. at anlægsbevillingen finansieres delvist af overført rådighedsbeløb til udgifter på 0,183 mio. kr. fra anlægsprojektet Skolestruktur under Børne- og Undervisningsudvalget. 4. at der gives en anlægsbevilling til udgifter og indtægter på 0,2 mio. kr. til opførelse af bygningselementet

37 Side at anlægsbevillingen finansieres ved at afsætte rådighedsbeløb på 0,2 mio. kr. til både udgifter og indtægter på anlægsprojektet Bygningselement på Torvet, som dækkes af Realdanias refusion af de samlede udgifter. Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den Anbefales godkendt Ej til stede: Britta Nielsen Beslutning i Plan- og Boligudvalget den Anbefales godkendt. Ej til stede: Lisbeth Andersen Beslutning i Økonomiudvalget den Anbefales godkendt efter afstemning. V Henrik Hvidesten (hjhehv) V A Sadik Topcu (hjsato) A V Klaus Hansen (hjkh) V A Per Flor (pefl) A O Per Nørhave (hjpen) O O Daniel Nørhave (hjdan) O F Britta Nielsen (hjbrni) F B Torben Lollike (tlo) B C Finn Andersen (hjfian) C For x x x x x x x x Imod Undlod x

38 Side Anlægsbevilling og rådighedsbeløb til Ny Børneinstitution i Benløse (PBU, BUU) Lukket sag Sagsid: 15/6562 Sagen afgøres i: Byrådet

39 Side Tilbud om køb af mindre jordstykke (PBU) Lukket sag Sagsid: 16/17360 Sagen afgøres i: Byrådet

40 Side Almene boligprojekter i Ringsted Kommune (PBU) Åben sag Sagsid: 16/20365 Sagen afgøres i: Byrådet Bilag: 1 Bilag1_Overblik over almene boligprojekter sep2016_ny (124412/16) 2 Bilag 3_Tilsagn fra pulje til små billige almene familieboliger.pdf (118103/16) 3 Bilag 2_Bekendtgørelse om tilskud til etablering af almene familieboliger som ka....pdf (118108/16) Indledning Sagsgang Orientering BY ØK ÆGU PBU KMU BUU KTU SAMU Indstilling x x Beslutning x BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kulturog Trivselsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg Sagen fremlægges med henblik på stillingtagen til igangværende og potentielle projekter for almene boliger i Ringsted Kommune, herunder kommunens forpligtelser i forhold til bl.a. grundkapitalindskud og anvisningsret. Beskrivelse af sagen Ringsted Kommune har inden for en kortere periode fået flere henvendelser vedrørende ønske om nybyggeri af almene boliger. Byrådet kan give tilsagn til de enkelte projekter og hermed forpligte sig til at indskyde grundkapital til byggeprojekterne, svarende til 10 % af den samlede anlægsøkonomi. Anlægsøkonomien er styret af det statsligt regulerede maksimumbeløb for alment nybyggeri, for Ringsted Kommune pt. kr pr. m² boligareal. Administrationen er allerede i dialog med bygherre for nogle af projekterne. Nedenfor gennemgås de konkrete projekter, og der henvises samtidig til det samlede oversigtsskema (Bilag 1): Bataljonen Administrationen har i samarbejde med Domea og Andelsboligforeningen af 1941 arbejdet på et muligt projekt med etablering af pt. 87 boliger på Bataljonen i Kasernebyen. Boligerne er tænkt som etagebyggeri (3 etager) i karréstruktur, med fokus på at sikre boliger med lav husleje. Omkring halvdelen af lejlighederne er små boliger under 50 m², mens de større lejligheder over 90 m² er udformet til også at kunne anvendes som bofællesskaber. Projektet er udsprunget af regeringens tilskudspulje til etablering af almene boliger til flygtninge mm., hvorfor der umiddelbart lægges op til, at størstedelen af det til Ringsted Kommune tildelte statstilskud anvendes til dette projekt (jf. nedenfor). Projektet holder sig inden for eksisterende plangrundlag (lokalplan 161 og temalokalplan 129), med undtagelse af en række mindre forhold, hvor der administrativt kan tildeles dispensation.

41 Side 40 I forbindelse med projektet er der samtidig indledende sonderinger i gang om eventuelt salg af den p.t. kommunalt ejede grund til Domea. Såfremt projektet godkendes af Byrådet senere på efteråret og i øvrigt forløber planmæssigt, er byggestart mulig allerede i august 2017, med indflytning efteråret Brohuset På den tomme grund ved Shell-krydset har administrationen igennem længere tid været i dialog med ejer og bygherre. Domea er gået ind i projektet, og der ønskes umiddelbart etableret i alt 67 små og større boliger i 3-4 etager. Antallet af boliger og størrelsen heraf skal dog ses i sammenhæng med, hvordan det endelige projekt på Bataljonen kommer til at se ud (jf. ovenfor). Der er fortsat udfordringer, der skal løses i relation til det foreløbige skitseforslag, herunder manglende p-pladser, placeringer af friarealer (en del placeres som fælles tagterrasser), adgangsforhold samt lejlighedsstørrelser og høj bebyggelsesprocent. Af samme grund er arbejdet med ny lokalplan for området endnu ikke igangsat. Der foreligger p.t. ingen endelig købsaftale mellem ejer og Domea. Ligesom Bataljonen kan der i dette projekt indgå midler fra det tildelte statstilskud til flygtningeboliger. Det videre projekteringsarbejde vil i alle tilfælde skulle afvente udarbejdelse af lokalplan for området.

42 Side 41 Dampmøllen Andelsboligforeningen af 1941 og Domea ønsker at opføre pt. 73 lavenergi kvalitetsboliger (primært 3-værelsesboliger) på den grund, hvor Dampmøllen ligger. Projektet foreslår at rive de eksisterende bebyggelser ned og etablere nybyggeri i 2-5 etager med en bebyggelsesprocent på 128 %. Domea og ejer har i sommeren 2016 efter længere tids forhandling indgået en betinget købsaftale vedr. Dampmøllegrunden. Med udgangspunkt i skitseforslag er lokalplanprocessen derfor under opstart, med forventet afslutning medio 2017, hvorefter projekteringsfasen i givet fald kan igangsættes. Margrethegården Boligselskabet Sjælland ejer Margrethegården og har den 24. juni 2015 i Byrådet fået godkendt helhedsplanen og skema A vedrørende nybyggeri af 51 boliger og totalrenovering af 63 boliger. Forinden blev Lokalplan 278 for Margrethegården vedtaget. Lokalplanen lægger op til delvis renovering og delvis nedrivning. Byggeriet omfatter tilbygning på to eksisterende boligblokke ved delvis nedrivning og retablering, etablering af taglejligheder på eksisterende boligblokke samt nybygning af 3 boligblokke mod Dr. Margrethesvej. Totalrenoveringen omfatter renovering af 63 boliger i form af renovering af klimaskærm (facader, tage m.m.) ændret lejlighedsskel, renovering af køkkener og badeværelser, renovering af faldstammer og nye kloakker m.m., nye vand- og varmeinstallationer, ny parkeringskælder og renovering af friarealer. Ovenstående blev godkendt i Byrådet under forudsætning af, at Ministeriet for Udlændinge, Integration og Boliger godkender nedrivningsdelen af helhedsplanen. Denne godkendelse fra ministeriet er endnu ikke fremsendt. Da bygherren ikke har overholdt tidsfristen omkring, at der senest 9 måneder efter tilsagnet skal der ske indberetning af Skema B jf. Bekendtgørelse om støtte til almene boliger mv., 39, bortfalder tilsagnet, og der skal søges på ny.

43 Side 42 Køgevej 28-30, Ørnevej 2 og Vibevej 5 Administrationen har senest fået en henvendelse fra Boligselskabet Sjælland vedrørende ønske om etablering af nye almene boliger. Det drejer sig konkret om et større areal ved Køgevej, som Boligselskabet har forkøbsret på, og hvor der p.t. er etableret forskellige erhvervslokaler. Lokalplan 214 er gældende for området og muliggør etagebyggeri for de konkrete grunde. Boligselskabet ønsker at bebygge ca. 65 % af den samlet set m² grund, med 3-etages lavenergi byggeri. Boligsammensætningen vil være fleksibel, men med fokus på 2-, 3- og 4- værelsesboliger. Boligselskabet er dog åbent for forslag til andre boligstørrelser og typer, fx små billige boliger. De foreløbige intentioner holder sig indenfor eksisterende plangrundlag, hvilket muliggør, at byggeriet kan igangsættes uden yderligere ventetid til udarbejdelse af ny lokalplan. Der foreligger dog endnu ikke skitseprojekter for området. Statstilskud