1.2 Problemformulering: Hvordan kan de 3-4-årige børns sprogudvikling stimuleres pædagogisk gennem brug af fortællemetoder?

Transkript

1 1.0 Indledning Der er i de senere år, kommet stor fokus på sproget via læring og fortællermetoder, disse er kommet på skemaet i børnehaven. Flere teorier om sprog og sprogtilegnelse er blevet nyfortolket. Tendensen i den moderne opfattelse af børns sprogtilegnelse er, at den indgår i et samspil med barnets generelle udvikling og fokus er vendt mod individet. I forlængelse heraf forandres synet på børns leg og legen tillægges større værdi og anerkendelse i forhold til læringsaspektet. Sprog er en afgørende faktor for menneskets sociale samvær og dermed en meget vigtig kompetence for barnet. Børns sprogtilegnelse er et fælles ansvar mellem barnets forældre og institutionens pædagoger. Vi bruger den daglige sproglige opmærksomhed i henhold til fortællermetoder, der har det formål at opbygge børnenes kompetencer i forhold til deres sprog. Børnene vil hele tiden lære nye ord og forstå ordets betydning. Siden 2004, hvor arbejdet med loven om pædagogiske læreplaner blev vedtaget, er der sket mange ting. Daginstitutionerne arbejder med læreplaner på mange forskellige måder, dette giver en naturlig udvikling og mange udfordringer, stærkt forbundet til børns læring og dannelse. Læreplanerne skal indeholde de seks forskellige temaer ud fra dagtilbudsloven paragraf 8 stk.2 1 og indeholde mål for hvilke kompetencer og erfaringer den pædagogiske læreproces skal give børn. 1.1Emneafgrænsning Opgaven vil blive holdt inden for normalområdet og omhandle de 3-4 årige børns sproglige udvikling Der er sat fokus på sprog, derfor finder jeg det relevant i forhold til min pædagogiske uddannelse, at skabe mig en viden og kompetence inden for dette område. Jeg har inddraget Dagtilbudslovens 8 stk. 2 omhandlende læreplaner, for at have fokus på hvordan dette spiller en vigtig rolle for pædagogen. herunder er punkt 3, omkring sproglig udvikling. Opgaven tager udgangspunkt i fortællemetoder og hvordan disse kan stimulere børns sprogudvikling. Opgaven kunne have omhandlet æstetik eller den kulturelle verden, dette har jeg dog fravalgt. Dette fører mig frem til følgende problemformulering: 1.2 Problemformulering: Hvordan kan de 3-4-årige børns sprogudvikling stimuleres pædagogisk gennem brug af fortællemetoder? 1 1

2 1.3 Metode Jean Piaget er født i 1896 og død i 1980, han var schweizisk videnskabsmand inden for psykologi, biologi og filosofi. Jeg har valgt at inddrage Jean Piagets teorier, fordi hans teori kan kobles sammen med læreplaner og sprogstimulering. Jeg vil gennemgå de tre begreber Adaption, Assimilation og Akkommodation. Ydermere vil de fire udviklingsstadier blive beskrevet dog med vægt på stadie to. Inden for læreplanerne findes seks områder, dog har jeg valgt kun at inddrage sproglig udvikling gennem min opgave, i henhold til læreplanerne og sprogstimulering. Emperien er set i forhold til det praktiske forløb, der er lavet ud fra dansk, kultur og kommunikations forløbet på UCsyd Aabenraa, samt læreplanen der arbejdes med i Flagermusen. Analysen er bygget op omkring Hilde Hiim og Else Hippes didaktiske sekskantede model. 2.0 Læreplaner Den pædagogiske læreplan skal udarbejdes af det enkelte dagtilbud. Dette har været et lovkrav siden 2004, hvor vi som pædagogisk personale i daginstitutionen skal udfærdige pædagogiske læreplaner. 8 Der skal i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og børn i aldersgruppen 3 til skolestart. Den pædagogiske læreplan skal give rum for leg, læring og udvikling af børn i dagtilbud. Ved udarbejdelsen af den pædagogiske læreplan, skal der tages hensyn til børnegruppens sammensætning 2. Denne paragraf omhandler ikke en national læreplan eller en læreplan udarbejdet af den enkelte kommune. Det er heller ikke en læreplan for det enkelte barn, men det er den enkelte institutions egen læreplan. Det vil sige institutionens faktiske pædagogik der skal beskrives. Ansvar og initiativ omkring læreplaner, ligger i den enkelte institution. Den pædagogiske læreplan skal beskrive, hvordan der kan dokumenteres for de forskellige aktiviteter, samt hvordan de efterfølgende vil blive evalueret. Med evalueringen forventes analyse af aktiviteten der er udført, for at se om børnene får det nødvendige udbytte, eller om aktiviteten skal ændres næste gang. Herunder vil det blive bekræftet eller afkræftet, at de metoder man har valgt at arbejde med opfylder de krav og mål der er blevet sat. Set ud fra læreplanernes synsvinkel udvikles barnets sproglige kompetencer i særdeleshed gennem mødet med børnelitteraturen, da det jo netop er et møde med sproget. Når barnet både er lyttende og talende i den samtalekultur, der opstår ved højtlæsning, vil barnets ordforråd og sproglige kompetencer udvikles. En udvikling af 2 2

3 sprog består i at udvikle kendskabet til funktion, indhold og form. Barnet vil lære, hvordan og i hvilke sammenhænge bestemte ord anvendes. 3.0 Sprogtilegnelse Barnet der er ved at tilegne sig sit sprog, bliver påvirket hver dag. Alle omkring barnet bruger ord og bevægelser det er med til at gøre ordets betydning stærkere. Barnet vil forsøge at efterligne så godt det er muligt og jo ældre barnet bliver jo bedre bliver efterligningerne. Derfor er det vigtigt når man vælger at hjælpe barnet med at tilegne sig sproget, at man vælger formen af sproget. Dermed menes om det for eksempel skal være høflig brug af sproget, eller om det skal være korrekt brug af sproget, som barnet tilegner sig. Den form der ikke vælges skal barnet nok lære senere. Pædagogen har et medansvar for den optimale læring. Det er vigtigt at barnet føler erkendelse af, at det der siges og gøres er godt nok, også selvom det kan være forkert. Det giver barnet en lyst til at prøve noget nyt og man kan undervejs rette sproget så det bliver korrekt sammen med barnet, uden barnet føler sig håbløs. 4.0 Fortællermetoder Når børn udvikler sprog, kan de samtidig udtrykke dem selv og fortælle. Det er i fortællinger og i det skrevne ord, at fantasien udfolder sig og heri er det sprogbrug, som børnene skal tilegne sig og anvende. Når børn skal høre fortællinger og have læst bøger højt, er der forskellige metoder, som kan anvendes. Disse vil blive præsenteret i det følgende afsnit Fortælling 3 Fortællinger kan rumme mange aspekter. Der arbejdes med fortællerstrukturer, der skaber en verden lidt væk fra virkeligheden. Ved at børnene lever sig ind i en anden verden, skabes der socialt fælleskab og endvidere føres børnene ind i kulturarven hvis der vælges eventyr. Fortællingen vil stimulere sproget hos barnet, skabe lyst til at lære nye ord, lyst til at udtrykke sig så barnet opnår sproglig selvtillid. Fortællinger rummer mange gentagelser, som er vigtig i forhold til den sproglige udvikling, mange nye ord skal gentages ofte før børnene tager ordene til sig. Samtidig med fortællingen præsenteres børnene for den kommunikative betydning i fortællingen, da sproget formidler fortællingen. Fortællingen indeholder den klassiske fortællerform, der består af 3 Pædagogens grundbog om børnelitteratur af Caroline Sehested 3

4 en begyndelse, en midte og en slutning. Børn der får mange fortællinger, begynder selv at genfortælle og bruger herved sproget Dialogisk oplæsning 4 Den dialogiske oplæsning er opdelt i flere trin. Første trin er gennemlæsning af den valgte bog, hvor der afbrydes så lidt som muligt, samt hvor børnene får lov til at opleve bogen bagefter. Efterfølgende læses bogen så op over flere gange over flere dage, hvor der sættes fokus på teksten og bestemte typer spørgsmål. Derefter overgår historien til de tekstnære spørgsmål der går på: - konkrete ting i fortællingen - Åbne spørgsmål der opmuntrer barnet til at genfortælle i sammenhæng - Forståelses- og fortolkningsspørgsmål - Spørgsmål der kobler børns egne erfaringer på historien Metoden ligger vægt på børns medinddragelse, således at børn vil kunne arbejde aktivt med fortællingen, ud fra nye sproglige initiativer. Via arbejde med dialogisk oplæsning som en del af institutionens pædagogik, vil børn blive præsenteret for nye ord og begreber. Børnene opfodres til at bruge sproget aktivt, samtidig med at de forholder sig refleksivt til fortællingen Fortællerkufferter Ved brug af fortællerkufferter, får børn mulighed for at udvikle deres sprog via dagligdagens aktiviteter. Børnene opfordres til sproglig kreativitet, så de kan udtrykke sig på forskellige måder ved brug af alsidig kommunikation. Ideen er at børnene på skift vil få kufferten med hjem, heri ligger så de ting de skal fortælle omkring i børnehaven. Denne metode vil understøtte og udvikle børns nysgerrighed i forhold til tegn, symboler, bogstaver og tal. For at visualisere fortællingen, kan man fremvise et bordteater, som vil være en hjælp til børn, som har svært ved at koncentrere sig om at lytte. Til dette formål anvendes en fortællerkuffert, der indeholder figurer, som optræder i fortællingen samt et fortælle-ark med selve fortællingen. Dette fortælle-ark er med til at understøtte fortællingen på den måde, at vigtige detaljer ikke går tabt og fortællingen kan være den samme hver gang. Vigtigheden er gentagelser i sprogudvikling. En anden værdi ved fortællingen er også, at denne er i datid, hvilket er den form, som børn tilegnelser sig sidst. 4 dialogisk læsning hvordan? af Lotte Salling 4

5 5.0 Teori Piagets teori og begreber: Adaption 5 er den måde mennesket aktivt forholder sig til sine behov, for at kunne forstå samt handle i de ændringer og påvirkninger barnet udsættes for, dette kaldes også erfaringsprocessen. Adaptionsprocessen er som en vekselvirkningsproces. Dels vil omgivelserne tilpasse sig via en indadgående proces, dels tilpasser mennesket sig omgivelserne via en udadgående proces kaldet assimilation. Enhver adaptionsproces indebærer såvel assimilation som akkommodation, men betyder samlet en erkendelsesudvikling, der foregår i en progressiv udvikling i en livslang proces. Assimilation 6 er en aktiv erkendelsesmæssig tilpasningsproces, hvor barnet lærer noget nyt ud fra allerede strukturrede tænkemetoder. Mennesket forandres i princippet ikke, men tilføjer for eksempel påvirkningen på en måde der bliver tilpasset det enkelte individ. Mennesket vil kunne forstå noget nyt i en verden som der allerede er etableret forståelse til, man kender og forstår allerede dette felt. Giver vi barnet en bamse, vil barnet sutte på den uden hensyn til den egentlige funktion, i stedet tilpasses bamsen til det behov eller interessere barnet har i forvejen. Bamsen sættes i relation til de forestillinger og begreber der allerede er etableret. Forholdet mellem individ og dets omgivelser kendetegnes herved, at individet ikke er passivt underkastet omgivelserne, men kan modificere dem og påtvinge dem en ny struktur. Akkommodation 7 Mennesket ændrer sine tilvante erfaringer og tænkemåder, samt tilføjer nye erfaringer til de allerede eksisterende. Mennesket tilpasser sig sine omgivelser eller påvirkningerne via omstruktureringer eksempelvis kan øjet akkommodere. Det vil sige tilpasse sig til det aktuelle lys. Nye erfaringer tilegnes, samt indebærer at den gamle viden sammenlagt med den nye viden, kan fungerer sammen og anderledes i fremtiden, forståelsesmåden er udviklet og under stadig forandring, ny teori er anvendt i praksis. Sammenhæng 8 Assimilation og akkommodation fungerer ofte sammen i en vekselsvirkningsproces, dog er der ikke altid en rød symmetri mellem disse to processer. Ofte har den ene proces større betydning i udviklingen. Når barnet leger, assimilerer det, samt påvirker omgivelsernes muligheder så de tilpasses egne behov. Når barnet derimod imiterer, akkommoderer det overvejende og finder sig herunder tilpasningsmæssig i omgivelserne. 5 Udviklingspsykologiske teorier, Red. Af Espen Jerlang. Side Udviklingspsykologiske teorier, Red. Af Espen Jerlang. Side Udviklingspsykologiske teorier, Red. Af Espen Jerlang. Side Udviklingspsykologiske teorier, Red. Af Espen Jerlang. Side 306 5

6 De fire stadier 9 er det sensorisk-motoriske stadie ca. 0-2 år. Det præ-operationelle stadie ca. 2-6/7 år. Det konkret-operationelle stadie ca. 6/7-11/12 år. Samt det formelt-operationelle stadie ca.11/12-15 år. I min opgave er der lagt vægt på det præ-operationelle stadie. Ifølge Piaget betyder det at kunne tænke præ-operationelt - at man kan gennemføre en indre logisk tanke. Dette kan barnet dog ikke endnu, men det er i en overgangsperiode til det præ-operationelle stadie, det vil sige før det operationelle stadie. I løbet af denne periode, skal barnet på grundlag af de mange erfaringer, kunne udvikle sine forestillinger. Det vil sige at kunne se noget for der indre øje, hvilket naturligvis forudsætter udviklingen af symbolhandlinger for eksempel sprog. Barnet vil ofte kunne sige snegl eller snegle, uden at ville kunne tage stilling til om der ses en enkelt eller flere. Dette medfører en naturlig dialog mellem barnet og den voksne, da de taler samme sprog men ikke nødvendigvis har den samme begrebsramme om sneglen. Det er derfor nødvendigt at lytte til barnet, samt lade det tale færdig før vi svarer, så vi faktisk ved hvad det er barnet mener. Derudover er barnet i dette stadie bundet af en egocentrisk tænkning, som gør at barnet tror alle tænker som det selv gør og derved ikke har yderligere behov for forklaringer. Denne udvikling sker via en internaliseringsproces, hvor barnet indbygger de ydre handlinger til indre. Grundlaget her er den assimilerende legeproces og den akkommoderende imititationsproces 6.0 Emperi: I vores dkk faglige projekt, har vi været ude i Børnehaven Flagermusen i Aabenraa og arbejde med fortælling, blandt andet med bordteater som visualisering. Vi har valgt at bruge eventyret Ulven kommer, da folkeeventyr har overlevet i mange år og taler til mennesket. Den enkelte fortællerstruktur henvender sig til mindre børn, herud fra præsenteres de for forskellige problemstillinger som kan løses. Vores fortælling er præget af en fortællerkuffert der skal skabe en fantasidannelse, som gør at børnene skaber deres egen kultur og læring efterfølgende. De nye ord bliver præsenteret så det bliver på en spændende måde via fortællingen, endvidere er eventyr jo en del af vores kulturarv. Pædagogen i Flagermusen dannede en gruppe bestående af 5-8 børn som alle var omkring 4 år, dette var ud fra, at alle skulle kunne følge med i forestillingen, være koncentrede, fokuserede samt være opmærksomme. Vi, som studerende, var opdelt på den måde, at en læste historien, en var dukkefører og de to sidste i gruppen var observatører. Børnene fik efterfølgende lov til at se nærmere på dukkerne og ville 9 Udviklingspsykologiske teorier, Red. Af Espen Jerlang. Side 315 6

7 gerne lege med dem. Ved at have set og mærket rekvisitterne, opfordrede vi børnene til at lege videre i eventyrets ånd. Herfra kunne de knytte nye begreber ud fra fortællingen til noget konkret i deres dagligdag. Da vi planlagde forløbet ville vi gerne sikre os, at der ikke blev skabt en masse uro grundet varigheden, men ved at have afprøvet det i praksis, kunne vi erfare, at børnenes interesse godt kunne fastholdes. Med udgangspunkt i Flagermusens læreplaner 10, gives der et godt ind indblik i hvad institutionen gør for at stimulere barnets sproglige udvikling. De giver barnet mulighed for at udvikle sproget gennem de daglige aktiviteter, samt udfordrer barnet til at danne sproglig kreativitet ud fra forskellige metoder for eksempel med rim og remser, bordteater, rollelege, historie oplæsning. 7.0 Analyse Den sekskantede relationsmodel giver os mulighed for at analysere og danne overblik over konkrete problemstillinger og aktiviteter i den pædagogiske hverdag. Delelementerne kan forklares på denne måde: Læringsforudsætninger: Barnets læringsforudsætninger er følelser, holdninger, færdigheder og forståelse. Det er de færdigheder barnet skal lære i mødet med sprogaktiviteten. Herunder skal der også tages højde for, hvor i barnets problemer kan ligge, samt hvilke ressourcer der er til rådighed i forhold til den enkelte sprog aktivitet. Rammefaktorer: Skal gøre den sproglige læring mulig inden for de rammer der er til rådighed i daginstitutionen. Rammefaktorerne kan både være begrænset af tid og økonomi. Dette skal dog helst ikke blive et hæmmende problem. Små rum og midler kan også være med til at skabe gode rammer for læringen. Mål: Er at udvikle børnenes sprog og fantasier gennem fortællingen, at lære børnene at fortællinger kan fortælles på flere forskellige måder, samt at man ikke nødvendigvis behøver bøger for at fortælle en historie. Være medvirkende til at børnene får en anderledes og god oplevelse med Hiim, Hilde og Hippe Else, Læring gennem oplevelse, forståelse og handling. En studiebog i didaktik side 93 7

8 fortællingen, børnene bliver en del af det sociale fællesskab, hvor alle, uanset baggrund, kan være med til eventyret og dets problemstillinger. Børnene får en oplevelse af at sprog er meningsfuld. Indhold: Hvordan tilrettelægger og vælges den sproglige aktivitet ud fra de pædagogiske læreplaner, samt ud fra de midler der er til rådighed i daginstitutionen. Læreproces: Hvordan skal selve sproglæringen foregå. Hvem bestemmer hvilken sproglig aktivitet der skal i gang sættes, er det pædagogen eller barnet, eller er det pædagogen og barnet i fællesskab. Vurdering: Forstås i forhold til selve aktivitetsprocessen, samt i forhold til barnets læring. Hvordan har aktiviteten fungeret i forhold til den sproglige læring og hvad har det givet af brugbart resultat. Ud fra det dkk faglige projekt, den sekskantede relationsmodel og læreplanen fra flagermusen, vil Piagets teori blive analyseret. Læringsforudsætninger skal skabe forståelsen for sproget, herunder kan det være med til at bidrage til at udvikle fantasien, så det ikke er nødvendigt at læse op fra bøger hver gang. Det skal samtidig lægge op til 8 i dagtilbudslovens læreplaner, så den sproglige aktivitet kan afprøves og dokumenteres efterfølgende. Læreplanen kan være med til at give et fingerpeg om, hvor den sproglige støtte skal indsættes, i forhold til børnenes sproglige udvikling. Rammefaktorer giver os muligheder for at vælge en gruppe med fem til otte børn alle i 4års alderen, den mindre gruppe vil give bedre mulighed for at skabe ro omkring den sproglige pædagogiske aktivitet. Processen med fortællerkufferten vil have en varighed af minutter, da det ofte er svært at fastholde børn i 4års alderen i en periode der er længere end dette. Målet er at vi sammen med børnene skal udvikle deres sprog gennem sproglæring, være med til at danne rammen omkring det sproglige i et socialt fælleskab, hvor alle kan være med. Dette leder hen til at børnene får en oplevelse af, at sproget er meningsfyldt og det skal vække deres interesse for sprog, via fortællinger til både pædagogerne og hinanden efterfølgende. Indholdet i aktiviteten er sprogudvikling og stimulering via fortællermetoder. Aktiviteten er valgt ud fra vores undervisning på UCsyd Aabenraa, hvor vi blev inspireret af bordteater/fortællerkufferter. Gennem læringsprocessen er det os som pædagoger der skal styre og skabe aktiviteten, ud fra hvad vores formål er med aktiviteten. Naturligvis er det barnet som skal sættes i centrum, for efterfølgende at kunne konkludere på barnets læring. Derved kan vi fremover blive bedre til at omdanne teori til praksis. 8

9 Ved vurdering forstås om børnene vil fastholde interessen inden for fortællingen, når aktiviteten er afsluttet. Vil børnene efterfølgende stille spørgsmål til pædagogen ud fra den valgte aktivitet, eller snakkes der kun børnene imellem, har aktiviteten givet børnene et brugbart sprogligt udbytte. Ud fra ovennævnte kan man sammenligne Piagets teorier og Flagermusens læreplan således. Gennemgår man flagermusens læreplan, ses det tydeligt at de bruger meget tid på at læse højt for børnene, samtidig med at de visualiserer deres bordteater, for at hjælpe børnene med deres sprogtilegnelse. Der ligges vægt på at børnene føler sig trygge, dette sker allerede når de starter i børnehaven, derefter bliver de introduceret for en mindre gruppe, hvor der arbejdes med stimulering af sprogtilegnelse. Hver formiddag er der planlagte aktiviteter som ligger vægt på fælleskabet, dog er der også på plads til selvvalgte aktiviteter, hvor børnene har ret til med bestemmelse. Sammenlignet med Piagets teorier om akkommodation og assimilation med læreplanen i Flagermusen, vil det sige at barnet starter i assimilationsstadiet, da børnene først skal lære, institutionens regler og sproget at kende. Hver dag vil der være nye ord, nye situationer hvor barnet befinder sig i akkommodationsstadiet, der vil være ting der genkendes fra dagen, eksempelvis i spise situationer og til samling. I barnets præ- operationelle stadie vil barnet begynde at tænke operationelt, barnet vil igennem det daglige i daginstitutionen udvikle sine mange forestillinger og erfaringer. Udviklingen sker via en internaliseringsproces, hvorved barnet indbygger de ydre handlinger til indre. Disse foregår inde i hovedet på barnet. Grundlaget herfor er igen den assimilerende legeproces og den akkommoderende imitationsproces. Det vil også i denne periode tænke at pædagogen og de andre børn tænker som det selv gør, hvilket kan gøre det svært at for det nye barn at blive en del af fællesskabet, da de andre børn også vil kunne komme til at tænke på samme måde. Pædagogen skal være den aktivt lyttende, samt være med til at sørge for at de andre børn også lærer at blive lyttende, så alle bliver en del af fælleskabet. Herved skabes knap så mange misforståelser, barnet får lov at tale færdigt, dette skaber en bredere forståelse af sprogets betydning. 8.0 Konklusion: At fortælle er at kommunikere. Sproget er et område der skal styrkes samt dyrkes. Børnene kan herunder koble deres egne fortællinger på formuleringsevnen som udvider det aktive ordforråd og evnen til at lytte og svare, samt få sagt det de føler. 9

10 At samfundet går ind og er mere opmærksomme på barnets sproglige udvikling, betyder også at pædagogerne ved hjælp af læreplaner, har lettere ved at se om børnene rykker sig i forhold til sproget generelt. Pædagogernes kompetencer bliver taget i brug i forhold til læreplanerne, da de skal udfyldes af pædagogerne. Dette kræver en del struktur og planlægning i hverdagen. At anvende børnelitteratur i det pædagogiske arbejde i børnehaverne er utrolig givende for både børn og voksne. Når pædagogen bruger tid til at fordybe sig i litteraturen, findes mulighederne for at se sig selv i rollen som litteraturformidler. Der skabes rammer for en højtlæsningskultur, der kan være fremmende for det enkelte barns alsidige personlige udvikling, samt barnets sociale, sproglige og kulturelle kompetencer. Pædagogen er medvirkende til at styrke barnets sociale og kulturelle udtryksformer, så barnet kan færdes i såvel dagtilbuddet som samfundet generelt. Udover styrkelsen af kompetencer og kulturelle udtryksformer kan børnelitteraturen ydermere være med, til at skabe et fællesskab for børnene, der sammen kan fremme deres lyst til at søge litteraturen og fortællingerne Når vi vækker børns interesser, vil grundlaget være skabt for, at de selv kan fortsætte deres opdagelser i det litterære univers. Det er derfor vigtigt, at litteraturen er tilgængelig for børnene, når de ønsker at læse, kigge og fordybe sig på egen hånd. Som pædagog er det vigtigt, at være bevidst om de mange måder der kan skabe rum for højtlæsning, der ikke er én måde, der er den rigtige. Det afhænger af den givne situation man i befinder sig i, samt hvad man ønsker at skabe med børnene. Pædagogen skal være forberedt på den historie, der skal anvendes for at kan det blive en god oplevelse for børnene at udvikle deres sprog. Der skal huskes på, at det skal være en god oplevelse for børnene, både med oplæsning og fortælling, hvor de inddrages og drages med ind i historierne på hver sit niveau. Med denne tilgang til arbejdet med børns sprog, hvor der også tages højde for børnenes interesse og egen motivation, kan børnenes sprogudvikling stimuleres. 9.0 Perspektivering: Mine erfaringer fortæller mig at samtaler med børn i daginstitutionen let kan blive afbrudt, fordi der stilles store krav om at være opmærksomme på mange steder på en gang. Derfor er det vigtigt for mig som kommende pædagog, at der arbejdes med fokus områder, for at kunne vurdere hvad der konkret, kan gøres i den enkelte institution for at skabe det bedst mulige rum for sprogtilegnelse. Jeg skal være med til at udvikle og styrke børnenes kompetencer, komme i besiddelse af ny viden, samt kunne handle ud fra den nye viden, dette skal være med til at udvikle en brugbar sproglig kompetence ramme for barnet. 10