#BREVFLET# Click here to enter text. Dokument: Neutral titel. Møde. Indtast møde. Tid 8. juni 2017 kl Sted. Aalborg Universitet

Transkript

1 #BREVFLET# Click here to enter text. Dokument: Neutral titel Møde Indtast møde Miljø- og Energiplanlægning Tid 8. juni 2017 kl Miljø- og Energiforvaltningen Stigsborg Brygge Nørresundby Sted Aalborg Universitet Init.: kll/lhk Sagsnr./Dok.nr / Velkomst a. Rådmand Lasse O. N. Olsen bød velkommen til mødet. 2. Orientering fra Miljø- og Energiforvaltningen a. Brandhaner (Lise Højmose) i. Ved vedtagelse af budget 2017 blev der afsat kr. årligt målrettet nedlæggelse af brandhaner, som ikke længere skal indgå i beredskabet. Beløbet er således et supplement til den brandhanekonto som i forvejen bruges til etablering, service og vedligehold af brandhaner. Nordjyllands Beredskab I/S står for nedlæggelse af brandhanerne. 27 vandværker har bidraget til prioriteringen af, hvilke brandhaner der skal nedlægges, og der er nu lavet en plan for nedlæggelse af brandhaner i Prioriteringen blev lavet på baggrund af, om hanerne er et problem for det enkelte vandværk, at der er en spredning blandt mange vandværker samt at de billigste nedlægges først, så der kan nedlægges flest muligt. Nedlæggelserne er primært uden for bykernen Aalborg/Nørresundby, da der kan nedlægges mange i forbindelse med anlægsaktivitet. I første omgang er der planlagt fjernelse af ved 10 vandværker. Følgende brandhaner indgår i første fase: Visse Vandværk Vissebakkegård 2A Granly Vandværk Hjørnet af Lykkegårdsvej og Skovlykke Restrup Nørholm Enges Vandværk Nørholmsvej ud for nr. 185 og 201 Dokkedal Nord Vandforsyning Hjørnet af Gl. Klattrupvej og Dokkedalvej Ulsted-Ålebæk Vandværk Kystvej ved campingplads Hjørnet af Hedelunden og Falkevej Hybenvej ved nr. 10 Dyrehavevej Torndrupstrand Skovgårdsvej Trekanten Drastrup Vandværk Drastrup Skovvej 35 Frejlev Vandværk Schubertsvej 5 Gudumholm Vandværk Lillevorde Kær nr. 11 Grønningen 7 Tylstrup Vandværk Sdr. Tranders Vandværk Aftales nærmere Aftales nærmere

2 ii. Der er stadig mulighed for, at vandværkerne kan kontakte Nordjyllands Beredskab angående anlægsarbejde, som kan muliggøre fjernelse af en brandhane. Vandværkerne har mulighed for at kontakte vagtcentralen ved Nordjyllands Beredskab, hvis alarmer for tryk går, da det kan være fordi beredskabet bruger store mængder vand på en brandslukning. iii. Kontaktoplysninger ved Nordjyllands Beredskab I/S: 1. Claes Molin, Jan Nedza, Vagtcentralen: b. Indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse (Lise Højmose) i. I Aalborg Kommune bliver udarbejdet otte indsatsplaner som beskriver de indsatser, som skal iværksættes for at beskytte grundvandet i de enkelte indsatsområder. I forhold til vandværkernes rolle indebærer indsatsplanerne et indsatsprogram som vandværkerne skal udføre. De fleste af vandværkerne indgår i et vandsamarbejde, som varetager nogle af opgaverne. Vandværkerne og vandsamarbejdet bør have en dialog om opgavefordelingen. ii. Tillæg til indsatsplanen for Lundby Krat og Klarup for (OSD 1435 Aalborg Øst) og den reviderede indsatsplan for OSD 1469 Hals blev vedtaget d. 19. juni Indsatsplanen for Aalborg Sydvest OSD 1432 forventes vedtaget i september Den supplerende kortlægning for OSD 1475 Hammer Bakker og OSD 1476 Hvorup forventes modtaget i efteråret 2017, hvorefter revision af indsatsplanerne udføres, så de kan vedtages i løbet af For OSD 1429 og 1442 Nibe er de to indsatsplaner lagt sammen, og kortlægningen for områderne forventes afsluttet i 2018, og indsatsplanen forventes vedtaget i Der er i øjeblikket ingen planer om revision af indsatsplanen for OSD 1472 Vadum. De gældende indsatsplaner kan findes på søg på Indsatsplaner. c. Orientering vedr. myndighedsforhold (Lene Milwertz og Kristine Lohmann Pedersen) i. Lene Milwertz orienterede om fordele ved at bruge rentvandstanke, så driftsstrategien kan ændres til en blidere og mere harmonisk indvinding. Etablering af rentvandstanke betyder, at indvindingen kan ske med færrest muligt antal pumpestart og stop, samt med så lille pumpeydelse som muligt så en accelereret nedsivning af forurening pga. sug ved genoptaget indvinding kan undgås. Det betyder, og er at foretrække, at det er i beholderen, der vil ske en fluktuering af vandstanden, og ikke i grundvandsmagasinet. Det bemærkes at forurening på vandværker oftest skyldes rentvandstanken, og derfor er det vigtigt løbende at sikre en løbende kontrol og inspektion med vandværkets rentvandsbeholder. Inspektionsskemaer til udvendig og indvendig inspektion af rentvandstanke kan findes på hjemmesiden: ii. Hvis en boring har været taget ud af drift pga. forurening kræver det tilladelse fra Aalborg Kommune, når vandværket ønsker at tage boringen i drift igen. Dette gælder alle typer af forurening. iii. Ved tilslutning af en ejendom til vandværket må vandværket gerne tilbyde at sørge for, at boringen sløjfes af en autoriseret brøndborer med A- bevis. Brøndborere med A-bevis kan findes på søg på A- 2/5

3 bevis. Hvis ejeren ønsker at beholde boringen fx til havevanding skal der ansøges om tilladelse hertil. Vandværkerne bedes orientere Aalborg Kommune når en ny forbruger tilsluttes vandværket. iv. Udkast til bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg (Kristine Lohmann Pedersen) Bekendtgørelsen er i høring i øjeblikket, og vandværksforeningerne kan afgive høringssvar indtil 24. juli kl. 16. Bekendtgørelsen forventes at træde i kraft senest 27. oktober Miljøstyrelsen skriver, at med forslaget forenkles drikkevandsbekendtgørelsen, så reglerne lægger sig tæt op af EU-reglerne. Med bekendtgørelsen flyttes vandforsyningers primære kontrolsted for drikkevand til forbrugerens taphane for at opnå større direktivnærhed. Vandforsyningerne vil fortsat ikke have ansvaret for eventuel forurening fra forbrugers egen vandinstallation. For så vidt angår vandforsyningernes kontrol af kvaliteten af drikkevandet betyder gennemførslen af direktiv 2015/1787, at der er foretaget justeringer af de gældende regler for, hvilke parametre der skal kontrolleres, og med hvilken hyppighed vandforsyningerne skal kontrollere de enkelte parametre. Alle parametre med et drikkevandskvalitetskrav er som udgangspunkt obligatoriske i drikkevandskontrollen. Desuden foreslås kriterier for, under hvilke betingelser en forsyning kan fravige de fastsatte kontrolhyppigheder for parametrene. Omfanget af parametre med nationalt fastsatte drikkevandskvalitetskrav er reduceret, så drikkevandskvalitetskrav, der ikke behøver at være obligatoriske i drikkevandskontrollen, er udgået. Beskyttelsesniveauet er uændret. De udgåede kvalitetskrav kan anvendes som vejledende. Det foreslås desuden, at forsyningerne i overensstemmelse med drikkevandsdirektivet får mulighed for at lade parametre udgå af kontrollen med drikkevandet efter en risikovurdering godkendt af kommunalbestyrelsen. De forslåede ændringer giver forsyningerne større mulighed for individuelt tilpassede kontrolprogrammer, afhængigt af de potentielle forureningskilder, end de gældende regler i drikkevandsbekendtgørelsen. Kompetencen til at meddele dispensation for manglende opfyldelse af drikkevandskvalitetskrav ændres fra kommunen til Miljøstyrelsen. v. Ny vejledning om fastsættelse af takster for vandforsyning. Alle almene vandforsyninger skal hvert år fastsætte takster, som skal godkendes af kommunen. Taksterne er vandforsyningens grundlag for at kunne opkræve betaling fra de tilsluttede ejendomme. Der er kommet en ny vejledning som kan anvendes ved vandforsyningernes fastsættelse af takster. Vejledningen behandler forhold omkring fastsættelse af anlægsbidrag, driftsbidrag og gebyrer og regulativets betydning for takstfastsættelsen. vi. Aalborg Vand kan kontaktes uden for normal åbningstid: Driftsvagt: vii. Opdatering af bestyrelse og kontaktinfo må meget gerne meddeles, så det kan opdateres. Ændringer bedes meddelt til miljoe@aalborg.dk. 3. Pause og kaffe 4. Oplæg ved Danske Vandværker/Allan Weirup, a. Danske Vandværker arbejder for at tilbyde medlemmerne interessevaretagelse, rådgivning, information, uddannelse, netværk, indkøbsfællesskab. 3/5

4 i. Interessevaretagelse: Fremadrettet arbejdes der mere på at skabe synlighed i pressen samt at få en større politisk indflydelse. ii. Rådgivning: Danske Vandværker tilbyder medlemmerne hjælp og gode råd. Eftersom der er større pres på rådgivningen er tilgængeligheden også øget. iii. Kommunikation: Gennem ugentlige nyhedsbreve, Vandposten, hjemmeside og messer er det meningen at nå ud til flest muligt. Samtidig er Danske Vandværker også at finde på sociale medier, f.eks. Facebook, søg på Danske Vandværker. iv. Kurser og undervisning: Danske Vandværker introducerer fra ultimo 2015 kurser, og har siden da oplevet et stigende antal kursister, hvorfor der også holdes flere og flere kurser. v. Netværk: Danske Vandværker arbejder på at turnere rundt og besøge vandværker og kommuner så der kan skabes netværk. vi. Indkøbsfællesskab: Danske Vandværker tilbyder at hjælpe medlemmerne med at købe ind sammen, så de får fordelagtige priser. For eksempel kan der være penge at spare ved at anvende Danske Vandværkers forsikringsordning. b. Persondataforordningen i. I dag ligger personfølsomme oplysninger til benyttelse når man giver adgang til bl.a. cookies og betingelser på internettet. Persondataforordningen som træder i kraft i 2018, giver retningslinjer for, hvilke oplysninger, man må have liggende, hvordan de kan bruges, og hvordan de skal beskyttes. Der kan pålægges bøder, hvis ikke retningslinjerne overholdes. Med den nye persondataforordning skærpes en lang række eksisterende krav. Danske Vandværker har lavet et kursus og en håndbog samt en række blanketter, som vandværkerne kan bruge som hjælp til at navigere i loven. Yderligere info om dette kan findes på hjemmesiden. Overordnet set er der tre acceptable årsager til at opbevare data: 1. Data som man må opbevare som beskrevet i anden lovgivning. 2. Hvis det er nødvendigt for drift af virksomheden. 3. Hvis man har fået samtykke til at opbevare informationerne til et defineret formål. ii. Et vandværk spurgte til fjernaflæsning. Måleaflæsningerne er et konkret problem, da der ikke står noget om fjernaflæsning i nogen lovgivning, og løbende fjernaflæsning er ej heller et behov, for at kunne drive et vandværk. Der er udelukkende behov for aflæsninger i forhold til afregning. Dvs. i forhold til ovennævnte punkter skal der opnås samtykke for at kunne opbevare data fra fjernaflæsning. iii. Der skal opnås persondatabehandleraftale ved salg eller videregivelse af data (data skal opbevares ligeså forsvarligt) c. Generelt i. Mange ting påvirker udvikling og struktur i et Vandværk, heriblandt lovkrav, kommunale forsyninger, teknologi, interne forhold og forbrugere. Fremadrettet lægges der større pres på vandværkerne, og der er derfor også flere vandværker, som ytrer ønske om samarbejde, administrative fællesskaber eller sammenlægning, for at kunne imødegå den udvikling og de krav, som stilles på området. Derfor er det også naturligt for vandværkerne at overveje, hvordan forsyningssituationen i deres områder kan se ud i fremtiden. 4/5

5 5. Spørgsmål/bemærkninger a. Ingen emner 6. Eventuelt a. 15. september er der indvielse af det Aalborg Vand A/S s nye kildeplads ved Lundby Krat (Sygehuset). Der kommer info ud om indvielsen. 5/5