Bjarne Hjelm Christensen, Skindbjerg Vandværk og Hals Vandværk. Thomas Pedersen, Skindbjerg Vandværk og Hals Vandværk

Transkript

1 Møde Kontaktgruppemøde Landområde Hals AFV Grundvand og Vandkvalitet Dato , kl Sted Aalborg Forsyning, Vand, Sønderbro 53 Miljø- og Energiforvaltningen Stigsborg Brygge Nørresundby Init.: JCH Deltagere Morten Hansen, Ulsted-Ålebæk Vandværk Preben Uldahl, Ulsted- Ålebæk Vandværk Jørgen Jørgensen, Ulsted Vandværk Egon Christiansen, Ulsted Vandværk Harry Pedersen, Vester Hassing Vandværk John Cocks, Vester Hassing Vandværk Erling Bo Larsen, Øster Hassing Vandværk Bjarne Hjelm Christensen, Skindbjerg Vandværk og Hals Vandværk Thomas Pedersen, Skindbjerg Vandværk og Hals Vandværk Poul Erik Frandsen, Gandrup Vandværk Hans Jørgen Vinkler, Gandrup Vandværk Hugo Jensen, Gandrup Vandværk Christian August, Holtet Vandværk Jørgen Hansen, Holtet Vandværk Lene Tolbod Burgaard, Aalborg Forsyning Jan Christian Pedersen, Aalborg Forsyning Louise Appel Bjergbæk, Aalborg Kommune Lise Højmose Kristensen, Aalborg Kommune Afbud Referent Indtast afbud Jan Christian Pedersen Sagsnr

2 1. Godkendelse af dagsorden Godkendt 2. Revision af vandforsyningsplanen v/ Louise Appel Bjergbæk a. Opfølgning på Vandforsyningsplan I forbindelse med vandforsyningsplanens vedtagelse i 2013 blev der igangsat en række projekter. Nogle af projekterne er gennemført, nogle er under udførelse, og et enkelt er ikke påbegyndt. Status for de forskellige projekter kan ses i dokumentet Kontaktgruppemøder 2018 revision af vandforsyningsplan som er lagt på Aalborg Kommunes hjemmeside. b. Orientering om revision af vandforsyningsplan I takt med revisionen af vandforsyningsplanen, som blev igangsat i 2018, er Aalborg Kommune i færd med at udarbejde målsætninger, som fremover skal danne grobund for mere specifikke projekter. 1. At sikre, en bæredygtig forvaltning af vandressourcen som tilgodeser private og erhvervsmæssige behov for grundvand, og som samtidig understøtter at rette vand benyttes til rette formål. Indvinding af vand skal ske under hensyntagen til natur og vandløb. Der arbejdes med anvendelse af grundvand med forskellig kvalitet og til forskellige formål, herunder drikkevand til private, teknisk vand til erhvervsformål og udnyttelse af potentialet for grundvandskøling og opvarmning. 2. At sikre, at alle har lige mulighed for at opnå en vandforsyning af god kvalitet med en høj forsyningssikkerhed og til en rimelig pris. Alle vandforsyninger skal have en strategi for forsyningssikkerhed, fx ved mulighed for forsyning fra nabovandværk. Der arbejdes med en strategi for at sikre rent vand i det åbne land. Spørgsmål: Er det fair, at enkeltindvindere i det åbne land skal betale mere end dem i byen, for at blive sluttet på vandværkets ledningsnet? Svar: Enkeltindvindere i det åbne land kan tilsluttes til en fast pris, som er højere end inde i byen, eller samme pris. Det afhænger af, hvordan vandværkerne har fastsat taksten. 3. At sikre, at forsyning af drikkevand i Aalborg Kommune kan ske på grundlag af rent og urenset grundvand. Vi skal passe på vores grundvand bl.a. gennem vandsamarbejde og indsatsplaner. Af de tre præsenterede målsætninger, er de to nederste målsætninger kendt fra tidligere, blot med mindre modifikationer. Målsætning nr. 1 er ny og har et bredere fokus end vi normalt har haft denne målsætning forsøger at indtænke muligheden for brug af grundvand, der ikke har drikkevandskvalitet, til andre formål. c. Inddragelse: Eventuelle inputs eller tilbagemeldinger vedrørende ovenstående målsætninger og fokusområder kan sendes til Louise Appel Bjergbæk via louise.bjergbaek@aalborg.dk senest den 20. december Der blev spurgt ind til eventuelt behov for ekstra møder, udover de nuværende kontaktgruppemøder, orienteringsmøder og Vandplanudvalgsmøder. Vandværkerne i Landområde Hals tilkendegav, at der ikke er behov for flere møder. Dog blev der åbnet op for, at man på sigt kan tage en snak om, hvordan man skal forholde sig til tilslutninger i det åbne land fremover. d. Tidsplanen for revision af vandforsyningsplan: : - Revision af vandforsyningsplan - Inddragelse af Vandplanudvalget ved alle møder - Inddragelse af Miljø- og Energiudvalget - Inddragelse af vandværkerne på årligt møde, kontaktgruppemøder og evt. ekstra møde i foråret kvartal kvartal 2020: Politisk behandling af forslag til vandforsyningsplan inkl. offentlig høring i 8 uger. Det formodes, at der er vedtaget en ny vandforsyningsplan primo /5

3 3. Opfølgning på indsatsplan for grundvandsbeskyttelse Indsatsplan for OSD 1469 Hals Indsatserne for de forskellige vandværker blev præsenteret og der blev budt ind med status på nogle af dem. Nogle indsatser er allerede godt i gang eller gennemført og andre er endnu ikke startet. For by-vandværkerne er der generelt tale om informationsindsatser, hvorimod der for vandværkerne i det åbne land er flere forskellige af indsatser bl.a. omkring dyrkningsaftaler. Oversigt over indsatserne kan ses i dokumentet Kontaktgruppemøder 2018 Hals opfølgning på indsatsplan på Aalborg Kommunes hjemmeside. Kommentar: Nogle af indsatserne går på at etablere en moniteringsboring. Her skal man være opmærksom på, at gamle boringer kan være utætte og dermed ikke så pålidelige som moniteringsboring. Man skal være sikker på, at boringen rent faktisk kan bruges, før den inddrages som moniteringsboring. Det kunne være et godt emne at få en snak om. Det er i de flestes interesse, at få etableret den rigtige moniteringsboring fra start af, da det kan blive en dyr fornøjelse. 4. Orientering fra Vandmiljø a. Sommer i Danmark: I den forbindelse med den tørre sommer, var der henvendelser fra flere journalister, som spurgte ind til, hvorvidt Aalborg Kommune havde udstedt vandingsforbud. Aalborg Kommune har ikke udstedt forbud mod havevanding, da det jo er vandværkernes lod. I løbet af sommeren var der flere brønde/boringer, som blev pumpet tørre. Desuden var der flere landmænd, som ønskede markvandingstilladelse. Vandværkerne i Landområde Hals gav ikke udtryk for at have haft problemer som følge af den tørre sommer. Den tørre sommer kunne godt mærkes i form af en øget indvinding, men der har ikke været udstedt forbud mod havevanding m.v. b. Pesticider: Regionen har i samarbejde med Miljøstyrelsen og GEUS arbejdet på et projekt, hvor formålet var at udføre en screening for pesticider i grundvandet ved potentielle punktkilder. Herunder blev det undersøgt hvilke pesticider, der bruges i dag, og hvilke der har været brugt før i tiden. Regionen har udarbejdet en liste på intet mindre end 1015 pesticider og metabolitter, hvoraf de har lavet en analysepakke på 349 stoffer, som anvendes når deres boringer analyseres. Pesticider opfører sig anderledes end nitrat. Nedbrydningen af pesticider sker primært i de øverste cm af jordsøjlen, hvorefter den tilbageværende mængde spredes med vandpartiklerne. Vi har verdens bedste pesticidgodkendelsesordning i Danmark, men den vil altid være på bagkant. Vi skal via lokale indsatser gøre beskyttelsen mere målrettet, for ikke at overbeskytte og samtidig være ekstra påpasselige tæt ved vandværkerne/indvindinger. Rensning af grundvandet bliver bredt debatteret, men det er ikke en løsning alene. Rensning kan ikke være en permanent løsning, men skal ses som midlertidig foranstaltning sideløbende med andre tiltag, som skal sikre rent urenset vand i fremtiden. Desuden er kulfilteret i sig selv ikke en løsning, da det ikke fanger alle pesticider, fx det aktuelle DMS. Desuden er rensning af vandet også en dyr fornøjelse, som utvivlsomt vil gøre ondt på de mindre vandværker. Spørgsmål: Har man eksempler på boringer som tidligere er blevet taget ud af drift pga. dårlig vandkvalitet, men som nu er ved at være i bedring? Svar. Ikke vi ved. Men på Sønderbro bliver der lige nu analyseret prøver fra nogle af Aalborg Forsyning, Vands boringer, som tilbage i 2003 blev taget ud af drift pga. af ringe drikkevandskvalitet. Det venter vi spændt på. Resultaterne indberettes i Jupiter. Spørgsmål: Hvor skal vi satse henne rent økonomisk? Skal vi bruge penge på at sikre os 70 år frem eller? Der er jo ingen der ved hvordan det kommer til at se ud, så det er som at købe en lotteriseddel. Svar: Det er korrekt, at vi ikke kan sige ret meget om fremtiden. Men i Drastrup kan man se et eksempel på faldende nitratindhold i jordsøjlen. Dette tilfælde kan ikke overføres direkte til alle andre områder, da der er 3/5

4 stor variation i arealanvendelse og geologi rundt om i kommunen. Så ja, der er ingen garanti, men det er i det mindste et forsøg på at gøre noget for grundvandet på længere sigt. Der hér kommer vi til at diskutere i lang tid fremover. c. Indberetninger: Oppumpede vandmængder - Myndigheden arbejder på at udarbejde en vejledning til indberetning af oppumpede vandmængder. Den nye vejledning søger, at gøre det mere overskueligt at indberette vandmængder, hvorved flere vandværker selv kan gennemskue fremgangsmåden, således myndigheden gerne skulle få et mindre opfølgningsarbejde. Boringsanvendelse - send myndigheden en mail, hvis der er ændringer i boreanvendelse. På den måde er det muligt for kommunen, at følge med i hvad der sker ude på vandværkerne. d. Diverse: På Aalborg Kommunes hjemmeside kan man finde tilsynsskema, som vandværkerne kan bruge ved tilsyn af egne boringer. (Link: Giftfri by frivilligheden søges først ved fx informationskampagner. Efterfølgende undersøges om der skal sættes yderligere i værk, såsom påbud. Vi indkalder grundvandssamarbejderne til et møde vedrørende hvad der skal sættes i værk. Spørgsmål: Kan Aalborg Kommune gå ind og sige, at der i et område skal være pesticidfrit? Svar: Ja, indenfor boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) og efter indsatsplanerne. Spørgsmål: Hvad med økonomisk erstatning til de berørte? Svar: Som udgangspunkt udbetales der ingen erstatning, men det ved vi mere præcis, når de første klagesager på området er gennem klagesystemet. Det snakker vi mere om på et kommende møde. Spørgsmål: Giver Aalborg Kommune tilladelse til at anvende gamle boringer til havevanding? Svar: Måske ja, men ikke uden vandværkerne bliver hørt. Da det ikke altid er hensigtsmæssigt at hente alt vand samme sted, så vi er blevet lidt mere lempelige med at tillade boringer til formål, hvor der ikke skal være drikkevandskvalitet. 5. Orientering fra Vandsamarbejde Hals a. Økonomi Hvert år tjekkes der op på om der er indbetalt det der er aftalt. Der bliver til tider spurgt ind til om der fortsat skal kræves ind og om det skal fortsætte i samme leje. De penge der opkræves skal bruges til grundvandsbeskyttelse og når der ikke længere er noget grundvandsbeskyttelse at bruge pengene på, så skal der ikke kræves så meget ind. Det er op til vandværkerne at vurdere, hvad der kan anses som grundvandsbeskyttelse og dermed hvad pengene kan bruges på. Vandværkerne skal sætte sig sammen og tage en snak om hvad fællesmidlerne kan bruges på. Denne snak kan med fordel tages på et kommende møde i Vandsamarbejde Hals. Spørgsmål: Må man bruge pengene til grundvandsbeskyttelse på moniteringsboringer? Svar: Ja, det kan der godt argumenteres for, da moniteringsboringerne kan anvendes til overvågning af grundvandsbeskyttelse. Aalborg Kommune fremhæver, at hvis ikke man er helt sikker på at ens vandværk skal indgå i den varige vandforsyning, så skal man overveje hvor man skal have vandet fra i fremtiden og så måske bruge sine penge på det vandværk/område. b. Råstofindvinding Spørgsmål: Gav Aalborg Kommune indsigelse mod råstofindvindingen i området? Svar: Aalborg Kommunes indsigelse gik på, at råstofgravningen fylder hele området mellem Vester Hassing og Skindbjerg, hvilket er problematisk hvis der fremover bliver behov for at finde et nyt indvindingsområde. Som udgangspunkt er råstofindvindingen ikke et problem for den nuværende indvinding. 4/5

5 Det er regionens opfattelse, at råstofindvinding ikke udgør en risiko for grundvandet. De har fået udarbejdet rapporter, der understøtter dette. I en sag i Frederikshavn Kommune, har klagenævnet brugt dette som baggrund for at hjemsende en sag til Regionen til ny behandling. Derfor omfatter forvaltningens udkast til svar, at der i gravetilladelserne skal indarbejdes vilkår, så grundvandet beskyttes bedst muligt. Dette punkt vil også blive diskuteret på næste møde i vandsamarbejdet og der lægges op til, at der skal gøres indsigelse mod projektet for at vise forbrugerne, at der i det mindste er forsøgt gjort noget. 6. Områdets emner a. Hvad må grundvandspengene bruges til? Dette blev vendt i punkt 5 del a. 7. Eventuelt Der er sket en mindre omrokering i Aalborg Kommunes grundvandsafdeling, således Pernille Stampe Jakobsen og Signe Krogh er blevet ansat ved Aalborg Forsyning, Vand A/S i Foreningen Grundvandssamarbejde Aalborg. Spørgsmål: Hvem ejer/har VAP-markerne (Varslingssystem for udvaskning af pesticider til grundvand)? Svar: Projektet gennemføres af GEUS som er en institution under Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet samt Institut for Agroøkologi på Århus Universitet. Spørgsmål: Er VAP-markerne placeret over hele landet? Svar: Ja. Der er placeret VAP-marker på sandjorde i Tylstrup og Jyndevad, og der er placeret VAP-marker på lerjorde i Silstrup, Estrup, Fårdrup og Slæggerup. Markerne er placeret strategisk, så de gerne skulle være repræsenteret på forskellige jordtyper bare ikke kalk. Spørgsmål: Hvordan ser Aalborg Kommune på de kildeplader vi har nu og eventuelle fremtidige kildepladser? Svar: Vandindvinding og indvindingsstrategi er i høj grad op til vandværkerne. Landvandværkerne er man måske mere opmærksomme på, da det er nemmere at grundvandsbeskytte i det åbne land og der dermed kan gøres mere for at kunne bruge disse på den lange bane. Spørgsmål: Kan en del af pengene bruges til at undersøge vandressourcen på de nuværende kildepladser? Og deraf måske forberede sig på at skulle finde nye i fremtiden? Svar: Der kommer nogle undersøgelser på vandressourcen, som kan give nogle indikationer på hvor vi skal kigge hen efter vandet i fremtiden. Spørgsmål: Hvad koster det at få tilladelse til at indvinde grundvand et nyt sted? Svar: Aalborg Forsyning, Vands kildeplads i Lundby Krat står i millioner, men det er også med vandværk. Men prisen afhænger selvfølgelig af hvor det er, og hvor meget vand der er behov for at indvinde. 5/5