Navigation. Ole Schytte

Transkript

1 Navigation Ole Schytte 1

2 Navigation i kajak. Navigation og kajakroning Navigation har været en væsentlig del af søfarten gennem flere tusinde år, men det er dog først inden for de sidste fem hundrede år, at man har kunnet stedbestemme sig, når skibet befandt sig i rum sø uden landkending. Gennembruddet kom samtidig med, at man kunne fremstille rimeligt præcise og pålidelige ure. Før urene vidste man nogenlunde på hvilket geografiske bredde man befandt sig på, men længden var man ikke i stand til at bestemme. Generelt vidste man ikke præcis hvor man var og man vidste heller ikke, hvor man sejlede hen, man sejlede ud fra kaptajnens evner til at finde vej. Navigation handler således om at kunne besvare tre spørgsmål: Hvor Hvor er jeg"??.. Hvordan - "Hvordan skal jeg ro for at komme der hen"??.. Hvornår - "Hvornår vil jeg være der"??.. Og det skal også kunne besvares i en kajak, som befinder i både bølger og strøm, så navigationen skal kunne ske med et minimum af navigationsudstyr, uden at skulle slippe pagajen. Baggrunden for navigation Jorden Jorden er rund, men det er ikke en kugle og den er ikke særlig stor. Jorden har heller ikke en speciel placering i solsystemet, her er den blot en planet sammen med otte andre planeter i kredsløb omkring solen. Jorden bevæger sig i solsystemet om sin egen akse og disse bevægelser er end ikke helt jævne, variationen er heldigvis meget lille og har ikke den store betydning lige nu og her. Enderne på den akse, jorden roterer om er som bekendt jordens nord- og sydpol og rotationen er fra vest til øst. Det viser sig som om solen, månen og stjernerne bevæger sig fra øst til vest, men det er altså jorden der drejer rundt. For at kunne navigere, er det nødvendigt, at inddele hele jordens overflade i felter eller ligesom lægge et gitter over jordens overflade. Gitteret består af lodrette og vandrette linier, der betegnes som jordens længde og breddeliner. Alle linierne har et længde- og breddemål. Længdelinierne går fra pol til pol og inddelt i 180 østlige linier og 180 vestlige linier, som betegnes som længdegrader. 0-linien går igennem Greenwich i den østlige del af London. Breddelinierne er paraelle og o- linien er det vi kalder ækvator. Længdelinierne er inddelt i 90 nordlige og 90 sydlige breddegrader. Jordens omkreds ved ækvator er km., som igen danner grundlaget for måleenheden meter. En meter er 40/1000 af jordens omkreds målt ved ækvator. På den måde kan positioner på jorden altid registreres ud fra de felter jorden er inddelt i. Jorden længde- og breddelinie betegnes som grader. Hver grad kan inddeles i 60 minutter og hvert minut kan inddeles i 60 sekunder. På den måde kan præcisionen blive optimal. Det er på samme måde cirkler også kan inddeles i grader og minutter. Ved ækvator svarer et minut til 1,852 km. Det er denne afstand på et minut, ved ækvator der danner grundlaget for en sømil. Da jorden er rund kan længdelinierne ikke være parallel. Det betyder faktisk at der er 4,8 kilometers forskel mellem en grad fra Gedser til Skagen, hvilket betyder at der er 80 meters forskel på 1 minut. Mellem jordens nordpol og jordens sydpol løber et magnetfelt, som følger jorden inddeling sådan nogenlunde. Nordpolen er dog ikke lige der, hvor alle længdegraderne mødes, men et sted i Alaska. Det betyder, at der vil være en lille afvigelse mellem jordens inddeling, den geografiske nordpol og den magnetiske nordpol. Afvigelsen kaldes deklination. Deklinationen og jordens inddeling vil give en misvisning af positionen, som har mindst betydning ved ækvator og størst betydning i nærheden af polerne. Den lokale deklination og den løbende ændring kan aflæses på søkortene. Deklinationen har dog ingen betydning for kajakroere. Søkort Navigation er således kunsten at bestemme en sikker og hensigtsmæssig rute for kajakken og komme sikkert frem ad den planlagte rute og til den planlagte tid. Forudsætningen for at kunne gøre det er, at man løbende ved, hvor kajakken befinder sig, enten gennem observationer og sammenholde GPSmodtagerens oplysninger med søkortet. Eller i mangel af sådanne ved beregning, hvor kajakkens position beregnes på basis af den tilbagelagte kurs og distance siden sidste observerede sted. Til kajakroning er det overvejende den gammeldags terrestisk navigation der kan komme på tale (sejlads med sikker landkending). Det vil være tåbeligt at ro lange ture uden at benytte en GPS-modtager sammen med terristisk navigation, ellers skal der bruges ret meget tid til kursberegning og positionsbestemmelse. 2

3 Når man skal på kajaktur, er det som nævnt meget vigtigt at vide, hvor man er, hvor man skal hen, hvornår man er fremme og hvornår man kan være hjemme igen. Der er ikke meget ved at tage på tur ud i det uvisse og f.eks. ikke kan finde lejrpladsen, eller indsejlingen til et kanalsystem, man skal igennem for at komme frem til næste bestemmelsessted. Det at finde vej til søs er derfor en af de detaljer der kommer som et behov ret hurtigt efter man har forladt begynderstadiet og selv skal til at finde den optimale vej på kajakturen. Det er nødvendigt at have lidt kendskab til navigation, når man ror kajak. Havkajakroere bruger i stor udstrækning en kombination af søkort, kompas og GPS. Andre kun kort og kompas og andre igen kun GPS med indbygget søkort. I alle tre tilfælde skal man kunne lægge en kurs, vide hvor man er på kortet og beregne hvornår man er fremme ved bestemmelsesstedet. Havkajakroere navigerer hovedsagelig ud fra kendte punkter på land, og på den måde bestemmer sin øjeblikkelige position, kigger på kortet og ud fra det, træffer beslutning om, hvilken kurs der skal ros, og så sørger for at følge med fra start af, mere enkelt kan det ikke blive. Det kræver bare at vejret er stabilt godt og man hele tiden kan se land. Når du ror i dit hjemlige farvand kan du umiddelbart mene, at det er lidt overdrevet med al den navigation. Du kender området, vanddybderne, søkortet sidder i hovedet og du ved præcis, hvad der gemmer sig bag næste fremspring. Du ved, hvor langt du er hjemmefra og hvornår du er hjemme. Rent faktisk navigerer du, bare uden at tænke over det. Du lægger hele tiden ubevidst mærke til hvor du er og hvad du passerer. Du kender din position og der ud fra handler du ganske ubevidst. Navigation går ud på, at kunne det samme i områder, hvor du ikke har roet før. Når du skal ro i ukendte eller områder du ikke er helt hjemme i, må du have den viden under planlægningen af turen. Det sker lettest med et søkort over området. Har du ikke denne mulighed, skal du ikke føle dig fortabt. Du skal som et minimum have et godt kort over området med på turen, et kompas og et ur. Et almindeligt orienteringskompas fungerer udmærket på kajakture og er et perfekt værktøjet under planlægningen.. Målestok Det bedste målestokforhold til kajakroning er ca. 1:50.000, hvor 1 cm på kortet svarer til 500 meter i virkeligheden eller 10 cm på kortet svarer til 5 kilometer. 10 cm er sådan nogenlunde længden på din pegefinger. Normalt langturstempo vil ligge på ca. 5 km/t. På den måde bliver det enkelt og hurtigt, at beregne hvornår du er fremme og hvor langt der er til næste punkt. Tegn en linie ind på kortet, som viser den optimal kurs og rute. Andre målestoksforhold kan naturligvis også have sine fordele. Navigationsværktøj En god GPS-modtager, et søkort med koordinater og kompas på kajakken, så er det altid muligt at finde vej, bare med lidt kendskab til navigation. GPSmodtageren er indstillet til at vise farten, distancen og koordinaterne. Når så kortet har koordinater er det altid let at se på kortet, sammenholde med GPSkoordinaterne, og så er det altid muligt at se, hvor man befinder sig, hvor langt man har roet og hurtigt beregne hvor når man er fremme til bestemmelsesstedet. Det giver optimal tryghed under turen. 3

4 Kompasset Kompasset er det vigtigste navigationsinstrument. Det er det primære hjælpemiddel til retningsbestemmelse, og det er en forudsætning for at kunne holde en kurs. I princippet er kompasset en lille magnet ophængt på en nål med den ene ende pegende mod nord og den anden pegende mod syd. l Danmark ligger den magnetiske nordpol lidt forskudt mod vest, og det er som tidligere nævnt ikke noget vi skal bekymre os om i forhold til den præcision vi har brug for under navigation i kajakken. Jordens magnetiske poler bevæger sig hele tiden, dog bevæger sydpolen sig meget langsomt. Jordens magnetiske nordpol bevæger sig med ca. 50 km om året i østlig retning. Nils Olsen, som er forsker og arbejder med de målinger Ørstedsatelitten har foretaget, har beregnet at jordens magnetiske nordpol vil være tættest på jordens geografiske nordpol i år Styre og pejlekompas Styrekompas Lommekompas Pejlekompas Kompasset Normalt anvendes to typer kompas til kajakroning: styrekompas og håndpejlekompas. Begge kompasser er uundværlige ved ture i ukendt farvand eller ved lange kryds. Et kompas monteret på fordækket, som hele tiden kan aflæses uden at slippe pagajen. Det kan enten være skruet fast på fordækket eller det kan være monteret med elastikker. Pas på jern og elektronik i nærheden af kompasset, f.eks. kan en kniv, lommelygte, radio, mobiltelefon eller konservesdåser få kompasset til at vise forkert, hvis de ligger for tæt på kompasset i forrummet på kajakken. I mangel af gradmåler, kan du altid bruge dit ur som gradmåler, hvor 1 time svarer til 30 grader. 12-tallet skal pege mod nord. Skal du ro mod kl skal kompaskursen være 8 x 30 =

5 Kurs At udstikke en kurs efter kortet: Kompashusets nordpil Kompashus Lineal Kompasnål Kurspil Marchpil En kurs er den retning du vil ro. Når du skal udstikke en kurs, lægges et pejle-/orienteringskompas langs den rute på kortet, som du vil ro med kurspilen i roretningen. Tegn om nødvendigt en streg mellem start og mål. Drej kompashuset til kompashusets nordpil peger mod kortets nord (opad) og er parallel med en af længdelinierne, eller kortsiden. Kursen kan nu aflæses ud for kurspilen, notér kursen ned. Det er den kurs du skal ro efter på kajakkens kompas. Du må ikke tro, at du kan ro lige efter den kurs du har stukket ud. Ved den mindste sidevind eller strøm, vil du blive ført væk fra den udstukkede kurs. Det kaldes afdrift, som vil føre dig væk fra din pejling og kompaskurs og mens du ror med din kompaskurs, vil du blive ført væk fra dit mål. I et sådan tilfælde skal du korrigere din kurs, som svarer til din afdrift, og du vil lande, hvor du har planlagt, men det er lettere sagt end gjort. Korrigerer du ikke din kompaskurs, vil den sidste del af turen være i modvind eller modstrøm. Du kan finde et tydeligt punkt på land at sigte efter, hvis det er muligt, og ro efter landkendingen og så jævnligt kontrollere kursen på kompasset. Er det muligt at finde to punkter forude som flugter (står over hinanden). Så behøver du ikke at følge helt så meget med på kompasset. Afviger du fra dit sigtepunkt må du hele tiden korrigere for at komme ind på kursen på grund af afdriften, som vil føre dig væk fra din pejling og kompaskurs og mens du ror mod landkendingen vil din kompaskurs ændres. På grund af unøjagtigheden i dine pejlinger giver punkter tæt på naturligt nok større nøjagtighed end de punkter der ligger længere væk. Pejling En pejling benyttes, hvis man ønsker at vide, hvad kursen er til et bestemt punkt, f.eks. når man skal krydse en fjord eller en bugt. Hold kompasser så du kan sigte med kurspilen på kompasset mod det punkt, som du ønsker at få en kurs til. Kompashuset drejes indtil kompasnålen og kompashusets nordpil er over hinanden og de begge peger mod nord. Kursen til punktet kan nu aflæses ved kurspilen. Du skal altid vide hvor du er, selv ved manglende sigtbarhed, hvor det kan være svært at sætte den rigtige kurs og finde pejlemærker. 5

6 Positionsbestemmelse ved hjælp af krydspejlinger Når du kan se mindst to stabile punkter på land, som man også kan se på kortet, kan man ved hjælp af krydspejling få rimelig præcist at vide hvor du er. På samme måde, som når du pejler et punkt, skal du gøre det mindst mod to punkter på land, når du overfører disse pejlinger til kortet, befinder du dig, hvor linierne krydser hinanden. Strøm Alle skibe vil drive af under sejlads. Kajakker vil således også blive ført væk fra det punkt eller den kurs der er udstukket. For at kunne beregne sejlet kurs må man kende strømmens retning og styrke. Sejlet kurs et kajakkens retning gennem vandet. Sejlet kurs Den sejlede kurs er kajakkens retning gennem vandet og det kan være meget interessant at kigge på hvordan kajakken har bevæget sig. Det vil ske mange gange, at det man synes var ligeud, slet ikke danne en ret linie. Krydset på billedet var i moderat vestløbende strøm i 3 m/s medvind og så er det ganske enkelt at foretage et kryds. Selv om du har GPS og gode kort over turen og du ved hvor du er, skal du være forsigtig når du skal krydse sejlruter og åbent vand. Foretag så vidt muligt korteste kryds og hold jer samlet under kryds (kommunikationsafstand).+ Afdrift Afdfriften skyldes vind, strøm og bølgernes sidetryk på kajakken. Målt i grader, er afdriften vinklen mellem stævnens retning og den retning, kajakken ros gennem vandet. Afdrift er omvendt proportional med farten. Det vil sige, at en kajak er meget udsat for afdrift, derfor er det en væsentlig faktor ved kajakroning, hvor der foretages kryds og passager. Ligesom du skal kunne korrigere for strømmens påvirkning, ved at ro op imod strømmen, skal du altid være opmærksom på, at du vil blive ført med vinden og strømmen. Selv svag vind vil føre dig ud af din kurs, så når du udstikker en kurs skal du tage højde for vind og strøm. Har du lagt en kurs, hvor du må regne med en del afdrift på grund af bølger, vind eller strøm, så korriger kursen med nogle grader, så bliver afslutningen på krydset nemmere. Det er ikke sjovt at kæmpe i modvind, modsø eller modstrøm efter et langt kryds. Distance - Tid - Fart Generelt har det ikke den store betydning at vide præcis, hvornår du er ved målet, det er en af de fantastiske ting ved havkajakroning, at du kommer når du er fremme og det kan godt tage 30 minutter længere. Det er dog en betingelse er der er taget hensyn til det i planlægningen, så der ikke står nogen og venter på dig. Sæt altid en tid som passer og ring til de pårørende, hvis du afviger fra den tid du har sat. Når du ror vil din gennemsnitshastighed typisk ligge mellem 5 og 7 km/t. Nogen ror lidt langsommere mens andre vil ro hurtigere. Det vil sige ror du med en gennemsnitsfart på 5 km/t ror du 5000 m på 60 min tilbagelægger dur 833 meter på 10 minutter og ror du 7 km/t. vil du tilbageægge 1166 meter på 10 minutter. Når du sidder i din kajak og kigger fremad vil du kunne se vandoverfladen eller det du betragter som horisonten ca. 2.5 kilometer fremme. Det der ligger længere fremme vil ligge under horisonten eller kimningen. Det er dog af overordentlig stor betydning at kunne give en tid, hvor man er tilbage, og overskrides den, skal der ringes og aftales en ny tid. Kimningstabel i udsnit. Øjenhøjde i meter 1 1,5 2 2,5 3 3,5 4 4,5 5 Kimningsafstand i sømil 2 2,5 2,9 3,3 3,6 3,9 4,2 4,4 4,7 Kimningsafstand i meter 6

7 GPS-navigation Simple navigationsinstrumenter som en lille håndholdt GPS-modtager kan i dag fortælle brugeren, hvor han er, hvornår han er fremme og også vise hvordan der skal sejles for at komme frem, hvis GPSmodtageren har fået de rette oplysninger lagt ind. I dag er det overvejende Global Positioning System (GPS), som danne grundlaget for den særdeles velfungerende elektroniske navigation. Brugeren af systemet anvender en GPS-modtager der på baggrund af signaler fra GPS-satellitter kan beregne den geografiske position. Der ud over sender GPS-satelliterne også et tidssignal, der kan anvendes af radioure. For at kunne bestemme positionen i 2D, skal modtageren samtidigt kunne modtage signaler fra mindst 3 af de i alt 24 satellitter der kredser over jorden. Med signaler fra 4 satellitter kan højden over jorden også bestemmes. Disse satellitter kredser om jorden i 6 forskellige baner. Der er således 4 satelliter i hver bane, som befinder ca km. over jorden I denne højde er omløbstiden 12 timer. Systemet blev oprindeligt udviklet af det amerikanske forsvarsministerium til militært brug under navnet NAVSTAR, men har siden 1980'erne været i anvendelse til et utal af andre navigationsformål. Amerikanerne driver stadig systemet og kan i krigssituationer gøre systemet mindre nøjagtigt eller helt utilgængeligt for alle andre end det amerikanske militær. På den baggrund er EU i gang med at skabe et uafhængigt navigationssystem med navnet Galileo. En GPS-satellit har en projekteret holdbarhed på omkring 10 år, så nye generationer satellitter opsendes løbende. Derfor sker der også en løbende udvikling og forbedring af systemet. Samtidig er det planen at øge antallet af satellitter til 33, det vil gøre systemet mere præcist. Mange havkajakroere bruger en håndholdt GPS-modtager, som gør navigation til en ret enkel sag, hvor alle oplysninger kan aflæses fra det lille instrunment og give kajakroeren præcise oplysninger om, hvor kajakken befinder sig og hvornår roeren er fremme ved et givet punkt (Waypoint). Når man kommer hjem, kan man få en lang række oplysninger ud af GPS-modtageren om, hvor stærkt man har roet, hvor længe man har roet og hvor mange kilometer der er tilbagelagt, gennemsnitsfarten plus en lang række andre oplysninger. Ruten eller sporet kan lægges over på et kort og så fremgår det tydeligt, hvilken kajaktur der er blevet roet. Er det en tur over flere dage, kan hver dag sættes ind med forskellige farvet spor.. Så der er umiddelbart ikke behov for at lære ret meget navigation, når man ror kajak. Der er bare lige den hage ved en GPS-modtager, at den ikke er så vandtæt som producenten lover og så virker den ved hjælp af batterier og de har en tendens til at løbe tør for strøm, midt under en kajaktur, hvor der er aller mest brug for oplysninger fra det lille instrument. Derfor er det nødvendigt at kunne lidt navigation, uanset hvordan ens romønster er. GPS-modtageren viser dig hvor du er, hvilken fart du skyder og hvornår du er fremme ved næste waypoint, hvis den har fået de rette oplysninger. Positionen kan enten vises i grader, minutter og sekunder ex., grader og minutter med tre desimaler. Søkort og GPS-modtager skal naturligvis passe sammen. UTM- zoner UTM systemet opdeler jordens overflade mellem 80 S bredde og 84 N bredde i 60 zoner på hver 6 breddegrader og centreret over en meridian. Zonerne er nummereret fra zone 1 til zone 60. Hver af de 60 længdezoner i UTM systemet er baseret på en Transverse Mercator projektion, som er i stand til at kortlægge en region med en lav grad af forvrængning. Ved at benytte smalle zoner på 6 i bredde, og reducere skalafaktoren langs den centrale meridian til giver det en minimal forvrængning. Hver gitterfirkant er refereret til en af længdezonens nummer og breddezonens bogstav. Længdezonen skrives altid først, efterfulgt af breddezonen. For eksempel, vil en position i København faktisk befinde sig i længdezone 33 og breddezone "U", benævnt "33U". Man har dog vedtaget at "strække" zone 32 ud til at dække hele 7

8 Sjælland og kun Bornholm angives med reference til zone 33. På den nordlige halvkugle er positionerne målt nord på fra ækvator, med en initial nordlig værdi på 0 meter og et maksimum på nordlig afstand med omkring meter ved den 84. breddegrad den maksimale udstrækning af UTM zonerne. På den sydlige halvkugle, aftager nordafstanden efterhånden som man når sydpå mod sydpolen fra ækvator, som vil give en falsk nordafstand på meter. På den måde vil intet punkt inden for zonen få en negativ værdi. Datum Alle søkort er produceret efter et bestemt referencepunkt, der varierer fra land til land.i Europa har man valgt et fælles referencepunkt kaldet WSG 84. WGS84 er står for World Geodetic System 84 (hvilket betyder Geodetic System Global 1984). Dette Datum skal indkodes i GPS-modtageren inden den tages i brug, ellers vil den regne forkert og vise en anelse forkert. WSG 84 dækker både koordinat- og UTMsystemet. En position ser således ud: WSG 84 Waypoint Et waypoint er et punkt som kan lagres i en GPS-modtager. Det består af en position og et navn, men kan også indeholde oplysninger som sten, lejrpladser, indsejlinger, gennemsejlinger mv. Mere generelt kan man sige at et waypoint er nogle punkter på en rute, som skal bruges til at lette navigationen eller til at nå dit mål med turen eller etapen. Ved at studere søkortene, kan positionerne udregnes. Det kan dreje sig om overnatningspladser, rastepladser, indsejlinger eller positioner af særlig betydning. Positionerne kan så tastes ind på GPSmodtageren via det program der fulgte med GPS-modtageren f.eks. Garmin Map Source. Positionen findes f.eks. via søkortet fra ENIRO, noteres og navngives. Derefter lægges positionerne med navnet over i GPS-modtageren og når du så er på vandet kan GPS-modtageren indstilles til Tid til næste Waypoint. Du vil så få udregnet hvor lang tid der er til næste waypoint med den aktuelle hastighed du har, og på skærmen står symbolet for waypoint med det navn du har indtastet. Udnyttelse af GPS-modtageren GPS-modtageren skal sættes op til det du ønsker at få ud af den. Der er rigtig mange muligheder, så det må først og fremmest dreje sig om, at du skal få klarlagt, hvad du vil have den til at vise dig og hvad der er vigtigt for dig. Du skal have en kombination af elektronik og traditionel navigationsudstyr, f.eks. søkort, kajakkompas og GPS, papir og blyant. Husk på, at en GPS-modtager bruger strøm og batterier, så du skal altid have nødstrøm med og alligevel kan GPS-modtageren strejke og så er du virkelig på den, hvis du ikke har andet at finde vej med. Når du ror fra land og skal tilbage til udgangsstedet, så sæt altid et waypoint ved udgangsstedet, så kan GPS-modtageren altid hjælpe dig tilbage til udgangsstedet. En typisk GPS-modtager har altid mange indstillingsmuligheder at vælge imellem. GPS-modtageren kan således indstilles lige nøjagtigt til det behov kajakturen kræver eller kajakroeren ønsker at få oplysninger om. Først og fremmes gælder det om at finde ud af, hvilke ønsker eller behov kajakturen kræver fra GPS-modtageren, så den kan gøre det arbejde der ønskes, så den på den måde udnyttes optimalt. Derefter foretages en grundindstilling i hovedmenuen (meny) af GPS-modtageren. Den skal f.eks. være på dansk og i metrisk system. Derefter bør højdemåleren slås fra (hvis GPS-modtageren har højdemåler), da det gælder om at have så få funktioner åbent som muligt, da det vil spare på strømmen. I det primære billede (Trip Computer), kan indsættes de oplysninger, som er vigtigst til den aktuelle tur. Hvor mange oplysninger ønskes? Til langt de fleste ture vil en opsætning med tre datafelter være tilfredsstillende. Alle indstillinger kan aktiveres og give de aktuelle oplysninger indtil apparatet får slettet sine data. Det kan være Triptæller, Fart og Position, men andre data kan også være ønsket. I forbindelse med kompasset kan der så stå de sekundære oplysninger, som f.eks gennemsnits fart, klokken, og gennemsnits tid i bevægelse, samt det elektroniske kompas. Det gælder om ikke have de samme oplysninger flere steder, som f.eks. klokken, hvis man har ur på armen, eller kompasset i GPSen, hvis du har kompas på kajakken. Er det en tur, hvor man ikke før har været og waypoint til turen er lagt ind på GPS-modtageren kan oplysninger om tiden til næste waypoint 8

9 også være godt at have med. Stiller man GPS-modtageren om under turen, vil de samlede oplysningerne ikke forsvinde, du kan altid kalde dem frem igen. I sidste vindue kan man så have sporet fra kajakturen, f.eks. med positionen eller tiden. Vigtigst af alt er, at GPS-modtageren kun viser dig de oplysninger du har brug for. GPS-modtageren bør indstilles til den aktuelle tur. På den måde lærer man også at bruge og udnytte GPS-modtageren optimalt. Der er følgende muligheder af datafelter under Tripcomputer og Kompas: Avg. Speed Bearing BRG Den gennemsnitlige fart siden sidste nulstilling. Kompasretningen fra nuværende position til destinationswaypointet. Odometer Off Course Kurs Afvigelse En tæller, der viser, hvor langt man har rejst. Distancen man afviger fra den ønskede kurs. Course Kursen mellem to waypoint. Position Den position du befinder dig på. Distance Måler Distance Dist Dist at dist Dist at next ETA ETA at dest ETA at Next Fra apparatet blev nulstillet til nuværende position. Fra nuværende position til destinationswaypointet. Fra nuværende position til sidste waypoint. Fra nuværende position til næste waypoint. Beregnet ankomsttidspunkt med nuværende kurs og fart. Beregnet ankomsttidspunkt til det sidste waypoint i en rute. Beregnet ankosttidspunkt til næste waypoint i en rute. Speed Hastighed Time to Time to Dest Time to Next To Course Track Trip Odo Triptæller Den nuværende hastighed man bevæger sig med. Beregnet tid til næste waypoint eller go to i en rute. Beregnet tid til sidste waypoint i en rute. Beregnet tid til næste waypoint. Anbefalet retning at styre, for at begrænse afdrift eller blive på kursen. Giver den mest effektive retning, når man skal søge tilbage til den oprindelige kurs. Retning man bevæger sig i forhold til overfalden (Ground Track). En triptæller der oplyser om afstanden fra sidste nulstilling. Leg Dist Distancen mellem to waypoint. Total Average Speed Gennemsnitlig fart for apparatet inkl. Både bevægelser og pauser siden sidste nulstilling. Leg Time Max Speed Maksimum Fart Moving Speed Tiden der skal bruges mellem to waypoint (rækkefølgen) på en rute. Den maksimale fart der er målt siden sidste nulstilling. Gennemsnitlige fart, mens apparatet er er i bevægelse. Total Trip Timer Turn Sving VMG (Velocity Made Good) Der totale tidsrum apparatet har været tændt siden sidste nulstilling af triptæller. Vinklen mellem retningen til destinationen og den nuværende kurs L betyder at man bevæger sig mod venstre (Bagbord). R betyder at man bevæger sig mod højre (Styrbord). Vinklen anviver hvor stor afvigelsen er. Farten du bevæger dig mod destinationen med, langs den ønskede kurs. 9

10 Moving Trip Time Det samlede tidsrum apparatet har været i bevægelse. Det er blot nogle af de indstillingsmuligheder der kan være aktuelle til kajakroning i en GPS-modtager. Teksten kan afvige fra GPS-modtager til GPS-modtager, alt efter fabrikat og model. Der er forskellige niveauer i vandtæthed baseret på IP-rating systemet. IP-klassificeringen satser tæthedsgrad, i dette tilfælde vand, af det udstyr inde i skabet. Tallet efter "IP-X" angiver graden af beskyttelse. Jo højere tallet er, jo bedre er GPS-modtageren eller andre elektroniske apparater beskyttet mod ødelæggelse på grund af indtrængen vand eller fugt. IPX-1 - Beskyttet mod kondens eller dryppende vand, der falder lodret. IPX-2 - Beskyttet mod vandsprøjt, når vippes op til 15 grader lodret. IPX-3 - Beskyttet mod vandsprøjt, når vippes op til 60 grader lodret. IPX-4 - Beskyttet mod vandsprøjt fra alle vinkler. IPX-5 - Beskyttet mod lavtryks vand stream fra alle vinkler. IPX-6 - Beskyttet mod højt tryk vand stream fra alle vinkler. IPX-7 - Beskyttet mod nedsænkning i vand. Nedsænkning i 30 minutter i en dybde på op til 1 meter. IPX-8 - Beskyttet mod løbende vand nedsænkning i under vandforhold. En Garmin GPS-modtager er beskyttet på niveau IPX-7, alligevel bør den være i vandtæt beskyttelse på kajakture, da det er livsnerven, med mindre mar har et udbygget kendskab til området og navigation. Selv om GPS-modtageren opbevares i kajakkens elastikker eller en holder på kajakken og opgiver på grund af vand, så dækker Garmins garanti på apparatet inden for garantiperioden. Fotoapparater mv. skal have skiftet pakninger en gang om året, hvis garantien skal dække. 10

11 Farvandsafmærkning Ved afmærkning i danske farvande anvendes sømærker, som alle tjener til vejledning for de sejlende. Sømærker er enten flydende, eller faste sømærker stående på land eller havbund De sømærker vi oftest ser, er sideafmærkninger, de ses ved stort set alle indsejlinger og løb og viser hvor der skal sejles. Sideafmærkning Sideafmærkning anvendes overalt i danske farvande til at vise de sejlende den indgående retning og afgrænsning af render og løb i de farvande, hvor det er nødvendigt. Sømærkerne kan have forskellig form og størrelse. I lukkede fjorde og indløb til en havn er et skib altid for indgående, når det kommer ude fra søen. Har indsejlingen til f.eks. en havn flere løb fra forskellige retninger, skifter sideafmærkningen side. Det sker fem steder i danske farvande: Limfjorden ved Hestehage lidt vest for Aalborg. Vadehavet syd for Esbjerg Als Sund ved Kong Christian d. X s Bro i Sønderborg Svendborg Sund ud for Svendborg Havn. Bøgestrømmen ved Ulvsundbroen. For indgående holdes grøn afmærkning om styrbord side/venstre og rød højre om bagbord side. Sideafmærkningen er ofte nummereret fra søen og ind mod land med lige numre på røde bøjer og ulige på grønne. Opstår der tvivl om indgående retning, bør den kontrolleres i søkortet, den vil da ofte være markeret med en pil med to prikker. Styrbords side af farvandet afmærkes med grønne spidstønder eller stager, og når topbetegnelse anvendes, er denne en grøn kegle med spidsen opad. Lystønder viser grønt lys. Bagbords side af farvandet afmærkes med røde stumptønder eller stager, hvis topbetegnelse anvendes er denne en rød keglestub. Lystønder viser rødt lys. Havnefyr Havnefyr er typisk molefyr placeret ved indsejling til havneområder. Grønt for styrbord og rødt for bagbord, på samme måde som sideafmærkningen når man ror ind i havnen. Typisk molefyr. 11

12 Midtfarvandsafmærkning Midtfarvandsafmærkning er lidt som de hvide striber på landevejen. Midtfarvandsafmærkningen angiver enten midtlinien i en anbefalet rute eller indsejlingen til fjorde, løb og havnerender. Afmærkningen består af rød og hvid, lodretstribede sømærker med en rød kugle som topbetegnelse. Anvendes typisk hvor sejlrenden er meget bred med stor vanddybde. Lystønder viser hvidt lys. Skillepunkter Skillepunkter findes kun få steder i Danmark. De bruges til at markerer hvor en rende eller et løb deler sig. Når et løb deler sig, vil den ene gren fortsat være hovedløbet, mens den anden gren betegnes som sideløb. Afmærkningen er placeret således, at den skal passeres som rød henholdsvis grøn sideafmærkning, når man er for indgående i hovedløbet. Tilsvarende er bøjernes farver domineret af rød henholdsvis grøn farve, som angiver retningen på hovedløbet. Styrbord grønne og bagbord røde skillepunkter sammen med symbolet i søkortet. Kompasafmærkning Anvendes til afmærkning af grunde, rev eller andre hindringer. Kompasafmærkningen viser på hvilken side et mærke skal passeres. Afmærkningen er stribet sort og gul, med to sorte kegler som topbetegnelse. Nordafmærkningen viser to kegler der peger opad (mod nord), du skal passere nord om afmærkningen. Sydafmærkningens kegler peger nedad (mod syd), du skal passere syd om afmærkningen. Østafmærkningens kegler peger væk fra hinanden og kan med lidt god vilje ligne et Ø der ligger lidt ned, du skal passere øst om afmærkningen. Vestafmærkningens kegler peget mod hinanden og kræver også lidt god vilje for at vise keglerne i W, du skal passere vest om afmærkningen. Lystønder viser hvidt lys. 12

13 Isoleret fareafmærkning Anvendes til afmærkning af sejladshindringer såsom vrag, sten el.lign. Afmærkningen består af sort og rød, vandretstribede sømærker med to sorte kugler som topbetegnelse. Lystønder viser hvidt lys. Fareafmærkningen er placeret lige over det, som der er markeret fareafmærkning for. Speciel afmærkning Specialafmærkning anvendes f. eks. ved skydebaner, kapsejladsbaner og særlige områder, som har naturmæssig betydning f.eks. hvor der er fiskeri forbudt ved åudløb. Formålet med specialafmærkning er at afgrænse et område, hvor der foregår en særlig aktivitet, som angivet på søkortet. Lystønder viser gult lys. Vedligeholdelse og placering af farvandsafmærkningen i danske farvande er et ansvar under Søfartsstyrelsen. Undtaget herfra er lokal afmærkning ud for små havne, i mindre render, på kapsejladsbaner osv., hvor ansvaret varetages af en lokal myndighed eller interesseorganisation f. eks. kommuner og sejlklubber. Udlægning af lokal afmærkning forudsætter dog, at placering og udformning godkendes af Søfartsstyrelsen. Specialafmærkning ved indsejlingen til en vig, hvor der er fiskeri forbudt bag linien som de to specialafmærkninger danner. Båker Båker hører også til specialafmærkninger. De mest almindelige båker er en tremmekonstruktion, hvor man opererer med en såkaldt forbåke og bagbåke, som tilsammen danner en båkelinje, der holdes overens. Båkelinjerne bruges til sejlads, afmærkning af grænser for skydeområder, diverse søkabler o.l. Båkerne har forskellig form og farve alt efter type. Øverst: Sejladsbåker: I båkelinier, der afmærker sejladslinier, er bagbåken en trekantet flade med nedadvendt spids og forbåken en trekantet flade med opadvendt spids. På Jyllands vestkyst er der eksempelvis anbragt båker som kendemærker, der ved forskellig form giver vejledning til stedbestemmelse langs den ensartede kyst. I midten: Kabelbåker der markerer kabelføring for undervandskabler. Nederst: Skydebåker, der markerer afgrænsningen på militære øvelsesområder med skarpskyding. 13

14 Vinkelfyr Vinkelfyr viser vej gennem farvande og anvende ved indsejlinger til havne og snævre gennemsejlinger, hvor gennemsejlingen kun kan ske i et begrænset område. Når man befinder sig i det hvide område, er indsejlingen fri for hindringer. Befinder man sig i det grønne område er man for langt til styrbord (højre) og modsat befinder man sig i det røde område er man for Kajakker og andre små fartøjer med ringe dybgang anbefales det at sejle i kanten af/ lige uden for sejlløbet, hvis det er nødvendigt at benytte et afmærket løb. Ledefyr Ledefyr og ledelinier anvendes til at lede fartøjet ind til f.eks. en havn eller ind i en gennemsejling, hvor forholdene er vanskelige eller når det er nødvendigt, at man følger en bestemt retning for at holde sig fri af forhindringer i nærheden af sejlløbet. En sådan indsejling markeres med et forfyr og et bagfyr, der skal holdes over hinanden, for at indsejlingen kan ske uden problemer. Ledefyr kan opleves ved indselingen til havne, broer og sejlrender. Det er således vigtigt at en sådan indsejling også holdes fri for kajakker. Som kajakroer, skal man undgå at følge disse ledefyr, men holde sig parallt med ledelinien i god afstand, hvis det er muligt. Fyrkarakterer Forkortelser til oplysninger om fyrs og lystønders egenskaber. Det kræver ret megen vide om navigation at kunne alle fyrkarakterer. På søkort kan fyrkarakteren altid aflæses., men Sejladsplanlægning Planlægning af kajakture er meget individuelt, hvordan man informerer om turen og melder turen ud til deltagerne. Nogen ringer rundt og spørger om de vil med ud og ro, i andre tilfælde bliver der udsendt en udførlig turbeskrivelse endda i god tid, som man så kan tilmelde ud fra. I alle tilfælde uanset om oplysningerne sker via telefon, mail eller brev, så er det faktisk de samme oplysninger der skal danne grundlaget for turen. Ham der melder turen ud, vil meget tit stå som turlederen, men ham som melder turen ud kan også aftale turledelse med en mere erfaren kajakroer. I nogle kajakklubber er der regler for, hvem der må melde ture ud og hvem der kan være turleder. Turledelse er ansvar rent faktisk et meget tungt ansvar, fordi deltagernes ve og vel i ekstreme tilfælde kan være direkte afhængige af turlederens handlinger. Det vil være meget naturligt at turlederen planlægger turforløbet og informerer om turen, så alle bliver informeret om, hvordan turen ønskes gennemført. På den måde får alle mulighed for at nyde de umiddelbare øjeblikke, som ture i naturen kan byde på, og så er der stor chance for, at alle vil få en fantastisk tur med højt personligt udviklingspotentiale. Annoncering af turen (turlederen): Beskriv turen nøje i invitationen: farvand, dagsetaper, isætning, pauser, overnatning. Ambitioner for turen, og hvordan turen skal gennemføres. Hvilket kompetencer forventes af deltagerne? Er der specielle krav til udstyr? Sørger for vejrmelding til turen og under turen, hvis den strækker sig over mere end et par dage. Inden afgang (turlederen og deltagerne): Præsentation af deltagerne med erfaring, særlige hensyn, særlige kompetencer. Deltagerne og deres mobilnumre. Hvem tager beslutningerne under turen, her kan demokrati godt være lidt tungt. Gennemgå dagens rute, forventet vejr og farvandsforhold. Mødesteder/opsamlingspunkter aftales, hvis gruppen deles op eller der er kryds eller passager under turen. 14

15 Hvilepauser aftales. Hvordan skal man forholde sig på turen med hensyn til makkerforhold, romønster, løs eller tæt formation? Aftale signaler og tegngivning. Forholdsregler i forhold til ændringer i vejrlig, hvem sender vejrmeldinger og hvornår? Alternativ rute, alternative lejrpladser og pausesteder og hvornåd de kan blive aktuel. Hvis planen ændres, skal turlederen sikre, at alle forstår den nye plan Hvem skal kontaktes, hvis tiderne skrider? Når dagsetapen er slut (alle): Gode og mindre gode episoder fra dagen. Hvad byder morgendagen på Deltager tips: Medbring altid kort over turen, hvis det er en tur i ukendt farvand. Meld eventuelle ønsker til turen/etappen ud, mens I er på land. Det kan være for sent, når gruppen eller bare en enkelt er på vandet. Spørg hvis noget i planen ikke er helt uklart. Det er sikkert også uklart for andre. Sig til hvis du får skader eller bliver utryg. Forlad ikke turen (tissepause/søsyge/utryghed osv.) uden at melde fra til turlederen. Hvis du vil skeje ud under turen, så spørg om det er i orden inden du skejer ud. Under kryds og passager følges alle ad, helst side om side, så andre sejlende har lettere ved at få øje på jer og kan se, hvad i er ved at foretage jer. Du er en del af en gruppe. Alle har et øje på hinanden. De, der ligger forrest har en del af opmærksomheden vendt bagud. Ro altid inden for kommunikationsafstand til nærmeste romakker. Tag ansvar for turens gennemførelse. Alle har et medansvar for at turen bliver den gode oplevelse. Tager man sammen ud kommer man også samlet hjem. Sømandsskab i kajak Søvejsregler Overfladisk set er Søvejsreglerne reguleret af et sindrigt hierarki af regler, der fortæller, hvem der skal vige for hvem. I praksis ser verden til søs lidt anderledes ud, for helt centralt er det begrebet om at udvise godt sømandsskab det der ligger til grund for denne gummiparagraf. I ord betyder det, at "den stærke viger for den svage, og den stærke betyder den der har flest handlemuligheder. Det betyder bl.a., at mindre, let manøvrerbare både skal vige for større fartøjer, der har svært ved at dreje eller stoppe. Yderligere gælder reglen om at lyst viger for brød, altså at lystsejlere og herunder kajakker viger for erhvervssejlads dette er reelt ikke en lovregel, men vil for mindre både og kajakker sædvanligvis være en selvfølge pga. af bestemmelsen om godt sømandsskab og naturligvis hvem der er mest udsat. I øvrigt er det ikke bare godt sømandsskab, men også klogt sømandsskab, for alle erhvervsfartøjer forventer, at vi holder tilbage for dem. Kajakker er således ikke nævnt i vigereglerne. Grunden hertil er nok, at begrebet ansvar ofte vil spille ind, når en robåd møder et andet fartøj. Vigereglernes hovedprincip er imidlertid, at den stærkere viger for den svage. Anvendes dette princip på kajakker, betyder det, at maskindrevne skibe og sejlskibe, herunder surfere i overensstemmelse med godt sømandsskab, skal gå af vejen for kajakker, men alle der har roet kajak, hvor der er surfere på vandet ved, at sådan er virkeligheden ikke. Fartøjer under roning bør dog i egen interesse så vidt muligt holde sig uden for sejlruter, sejlløb og områder der er udlagt til surfere, vandscootere og områder med mange andre sejlende. I forholdet mellem to kajakker, vil det være naturligst at anvende reglerne for maskindrevne skibe. 15

16 Lys og lanterner Kajakker og Robåde under 7 meter. Man skal kunne se andre og selv kunne ses. Derfor skal alle fartøjer og dermed også kajakker fra solnedgang til solopgang, samt når det er usigtbart vejr, vise skibslys eller lanterne. Lanternen skal være lovlige, og det er de kun, hvis de er typegodkendt, hvilket betyder at lanternen er godkendt i et EU land, eller kajaklyset har et certifikat, der er godkendt af Søfartsstyrelsen. Er bådens længde under 7 meter, og det ikke er praktisk muligt at føre sidelanterner og agterlanterne, skal der vises et hvidt lys der er synligt hele horisonten rundt (360 0 og kunne ses i en afstand af 2 sømil (3700 meter). Det er således lovpligtigt, at kajakker skal føre hvidt elektrisk lys om natten, da reglen om lanterner ikke omfatter kajakker. Kun hvis det slet ikke er muligt at have lanterner på fartøjet, er det nok med en elektrisk lygte der er godkendt som kajaklys. Ror du tit i skumringstiden, så anskaf dig lys til kajakken. En pandelampe kan kun bruges i nødstilfælde og en kombination af pandelampe og kajaklanterne er optimalt. Kajaklys i form af pandelampe og en god kajaklanterne med hvidt 360 grader lys. Takt og tone på vandet Naturligvis er der også takt og tone til søs, når man ror kajak. Det betyder i praksis at man tænker sig om og ikke er til gene for andre sejlende og folk som bader eller opholder sig på stranden. Kajakker bør dog i egen interesse så vidt muligt holde sig uden for trafikerede områder og sejlruter. Ros der langs en sejlrende eller sejlrute, så holder man sig i god afstand til den trafikerede sejlrute. Passage af havneløb bør ske i god afstand fra havneudløbet og vinkelret på sejlretningen, når kajakroeren har sikret sig, at passage kan ske uden gene for andre sejlende. Ved passage af sejlrender og trafikerede områder er det god skik, at kajakroere passerer i samlet flok, så de sejlende kan se kajakkerne og det fremgår tydeligt, hvad kajakkerne er ved at foretage sig. Samlet flok betyder at man holder sig tæt sammen, så alle holder øje med alle. Andre fartøjer har mulighed for at udsende signaler til kajakker f.eks. mindst 5 korte toner, som er et advarselssignal, der betyder se så at komme væk fra dette område. Da roere ikke har muligheder for at signalere til andre fartøjer, skal de manøvrere så tydeligt, at de viser deres hensigter og at de har forstået eventuelle signaler fra andre skibe. Dykker ude Hold god afstand til dykkere. Dykkerflag anvendes for at varsko om forsigtig passage af området. Når en dykker er ude, skal der fra båd eller bøje vises signalflaget A (signalflag A, hvidt splitflag med blå snipper) - enten som en plade eller som et udspilet flag. Signalet skal have en højde på mindst 1 meter og være belyst om natten. Dykkersignalet skal passeres med forsigtighed dvs. i god afstand. Et uautoriseret rødt flag med hvid diagonal (amerikansk dykkerflag) opleves på små dykkerbøjer og har naturligvis samme betydning. Signalflag A er dykkerflag og det betyder: Jeg har dykkere ude, hold god afstand, det gælder også kajakker. 16

17 Kajakroerens ansvar. Ifølge dansk lovgivning kræves der ikke særlige prøver eller eksamen for at sejle som fører af et ikke planende fritidsfartøj under 15 meter. Alle former for flydende fartøjer, skibe eller genstande, der kan bruges til transport, har pr. definition en fører af fartøjet og det er altid føreren af fartøjet der har ansvaret for fartøjet og følgerne af forsømmelser til søs. Til søs er ansvar udeleligt, det betyder at erstatningsansvar og konsekvenser af uheld altid påhviler føreren af fartøjet, hvilket betyder at ham som ror kajakken altid har ansvaret, hvis noget går galt. Forsømmelser vil i lovens forstand omfatte manglende forebyggelse af uheld eller udeladelse af handlinger, der kan forhindre at uheld indtræffer. Pagajsignaler A. Hjælp påkrævet. Hvis du sidder i din kajak og har brug for hjælp svinges pagajen over dit hoved for at tilkalde opmærksomhed fra dine romakkere eller redningsfolk. B. Saml jer/samling. Hold pagajen lodret eller din arm lige i vejret over dit hoved for at kalde rogruppen sammen. C. Den vej: Peg med pagajen i den retning, hvor opmærksomheden skal rettes. Det kan også være den retning I skal ro eller det sted der søges. D. Stands/fare: Hold pagajen i strakte arme vandret over dit hoved eller armene vandret. For at afblæse alarmen eller faresituationen holder du pagajen over dit hoved og simulerer robevægelse. Billeder tages af kajakroer i kajak. 17