Dispensation fra nbl. 17 (skovbyggelinjen) til opgradering af Danmarks Rostadion i Bagsværd Sø

Transkript

1 Naturteam Gladsaxe Kommune Rådhus Allé 7, 2860 Søborg Telefon: AART Architects CPH A/S, Njalsgade 17a, 2300 København S 11. januar 2018 UDKAST Dispensation fra nbl. 17 (skovbyggelinjen) til opgradering af Danmarks Rostadion i Bagsværd Sø Gladsaxe Kommune meddeler herved dispensation fra naturbeskyttelseslovens 1 17 stk. 1 (skovbyggelinjen) til opgradering af Danmarks rostadion i Bagsværd Sø. Der dispenseres til flytning af bådfartsbro og præmiebro, etablering af nyt rocenter med udearealer. Dispensationen er meddelt i medfør af naturbeskyttelseslovens (NBL) 65, stk. 1. Jf. samme bestemmelse skal den pågældende skovejer underrettes, før der træffes afgørelse om dispensationen. Dette er gennemført d. XX januar Gladsaxe Kommune gør opmærksom på, at dispensationen ikke må udnyttes, før klagefristen på 4 uger er udløbet. Afgørelsen offentliggøres på Gladsaxe Kommunes hjemmeside Den offentliggøres også i lokalavisen d. XX januar Afgørelsen har været forelagt miljøudvalget i Gladsaxe Kommune den 18. januar Beliggenhed og ejerforhold Berørte matrikler: Rostadion-området: Matrikel nr. 62e, 14yx, 81b og 82 Bagsværd Ejere: Fonden Danmarks Rostadion (14yx og 81b) Gladsaxe Kommune (11b, 82 og 83) Naturstyrelsen (62e), men del af matriklen lejes af Gladsaxe Kommune Gladsaxe Kommune og Naturstyrelsen har som lodsejere accepteret projektet, se bilag 2, 3 og 4. AART Architects er ansøger på vegne af Fonden Danmarks Rostadion, der er projektejer. 1 Lov om naturbeskyttelse, LBK nr. 934 af 27/06/2017 med senere ændringer. J. nr P25

2 Projektområdet er omfattet af Radiomarkfredningen samt af fredningen af Bagsværd Sø og Lyngby Sø med omgivelser. Baggrund for projektet Danmarks Rostadion på Bagsværd Sø er Danmarks nationalstadion for roning, kano og kajak. Anlægget bruges både til træning og til afvikling af lokale, nationale og internationale regattaer inden for roning, kano og kajak. Anlægget er hovedcenter for eliteudøvere under Team Danmark. Gladsaxe Kommune, Københavns Kommune, Lyngby-Taarbæk Kommune og Team Danmark er gået sammen om at udvikle Danmarks Rostadion, så det lever op til standarden for en international træningsfacilitet for kaproning. Det kræver en udvidelse af robaneområdet for etablering af nye robaner og en ny bygning til Rocentret som erstatning for den gamle, samt nye rammer for almene rekreative kvaliteter og friluftsliv i form af et dommertårn (med et offentligt tilgængeligt rum) og et trailcenter. Projektbeskrivelse og vurdering af delelementer Opgradering af Danmarks Rostadion er et projekt med mange delelementer, hvoraf følgende emner er relevante for NBL 17. Flytning af bådfartsbro og præmiebro Rocenter og udearealer I nedenstående gennemgang refereres til tre skovområder, hhv. Frederiksdal Skov, Aldershvile Skov og Aldershvile Slotspark. Frederiksdal Skov og Aldershvile Skov, som er en del af Hareskovene, dækker over et større skovområde, der omkranser den sydvestlige, vestlige og nordvestlige del af Bagsværd Sø. Da Frederiksdal Skov og Hareskoven omkranser Bagsværd Sø, og da søen mange steder er smallere end 300 m bred, kaster Frederiksdal Skov og Aldershvile Skov beskyttelseslinjer ind på samme bredarealer fra flere skovbryn. Fokus i nedenstående gennemgang er på, hvorvidt et givent areal er omfattet af beskyttelseslinjen eller ej. Nedenstående gennemgang af delelementerne (bilag 5) bygger både på det oprindelige ansøgningsmateriale, tegningsbilagene (bilag 7, 9, 11 og 12) samt projektbeskrivelsen og en løbende afklarende mailkorrespondance. Flytning af præmiebro med master og eludtag Både Frederiksdal Skov, Aldershvile Skov og Aldershvile Slotspark kaster skovbyggelinje på arealet, hvor der søges om tilladelse til at flytte præmiebroen til. Skovbyggelinjen der kastes af den del af Aldershvile Skov der ligger syd for Bagsværd Sø samt Aldershvile Slotspark, blev reduceret i 1985, således at villaområderne i baglandet i vid udstrækning blev udtaget af beskyttelseszonen, men projektområdet på land såvel som på vand er fortsat omfattet af skovbyggelinjen. Skovbyggelinjen fra Frederiksdal skov er heller ikke reduceret på vandet. Den eksisterende præmiebro ligger ud for tribuneområdet ved vestenden af Bagsværd Sø (bilag 6). Som følge af flytningen af robanerne skal både dommertårn, tribune og præmiebro med master tilpasses en ny placering af mållinjen. Præmiebroen flyttes mod sydøst (bilag 7), for at man kan undgå påsejling, da de nye baneudlæg går tættere på bredden. Det er kun præmiebroen der placeres i byzone, de øvrige bygninger placeres i landzone. J. nr P25 2

3 Den nuværende præmiebro har målene 6 m x 43,1 meter, hvilket giver et areal på ca. 260 m 2. Broens højde er ca. 15 cm over vandoverfladen. Broen er placeret delvist på brinken og er funderet med lærkestolper ned i jorden/søbunden. Brodækket er et fast dæk, der består af høvlede lærkebrædder. Den nye præmiebro bliver 180 m 2 (30 m lang x 6 m bred) og er derved mindre end den eksisterende bro. Broen placeres udenfor bredzonen med en 5 meter lang og 1,6 meter bred broforbindelse til land. Præmiebroen er en pælebro. Broens dæk placeres 15 cm over nuværende gennemsnitlig vandhøjde. Broen udføres i FSC mærket hårdt træ. Sammen med præmiebroen flyttes eksisterende eludtag (et gøglerstik, plastikudtag med 3 udgange, som er monteret på en træpæl), samt fødder til de tre eksisterende master og flagstænger. Anvendelsen af disse elementer er uforandrede. Det vurderes, at flytningen af præmiebroen (master og eludtag) ikke ændrer væsentligt på det eksisterende udsyn til skove og skovbryn. Først og fremmest findes alle elementerne i dag, og broen bliver tilmed lidt mindre end den eksisterende. Den nye bro ligger udelukkende på vandoverfladen, og funktionen er den samme som før. Plante- og dyrelivet der er tilknyttet skov og skovbryn bliver ikke påvirket af projektet, men der må forventes en positiv effekt på bredzonevegetationen, da denne friholdes i større grad end tilfældet er i dag. At placere en præmiebro er et særligt tilfælde, da der er tale om, at skovene ligger ud til Bagsværd Sø, der siden 1930 erne har været anvendt som rostadion. Bådfartsbro For at forbedre den visuelle og funktionelle ankomstsituation for bådfarten, ønskes det at den eksisterende bådfartsbro (bilag 8) flyttes mod vest ud for plænen ved den eksisterende toiletbygning, der i øvrigt ønskes ombygget til trailcenter. Samtidig ønskes broens rekreative værdi udnyttet ved at den formes, så den også kan bruges som en bænk, hvorfra man kan betragte søens liv (bilag 9). Den nuværende anlægsbro for Bådfarten ligger nær p-pladsen på Skovalleen. Den ønskede placering af den nye bådfartsbro befinder sig mellem Aldershvile skov og Aldershvile Slotspark, der begge kaster en skovbyggelinje over området. Skovbyggelinjen blev for begge skove reduceret på land i 1985, men ikke i området hvor bådfartsbroen ønskes placeret. Frederiksdal Skov kaster også en skovbyggelinje til bådfartsbroen. Den nuværende anlægsbro for bådfarten er pælefunderet i vandet, er ca. 24 m lang og 2,5 m bred. For enden findes en platform på 6 x 3 m, hvor båden kan lægge til. Broen står 50 cm over vandspejlet. Broens areal er ca. 70 m 2. Brodækket er bygget af træ. Bredden hvor den nye bro ønskes placeret er ret påvirket af brinkeroderende aktiviteter, og broen føres derfor 3 meter ind over brinken for at skabe den bedste forbindelse i terrænet. Bådfartsbroen (bilag 9) er 23 m lang og 2,6 meter bred. Den udføres i FSC mærket hårdt træ er pælefunderet. Broen står 50 cm over vandspejl. På sydsiden af broen etableres et rundt trædæk med diameter 3 m, og dermed et areal på ca. 7 m 2. Dækket etableres ca. 25 cm over nuværende vandspejl, for at man kan komme tæt på vandfladen. For enden af broen udformes en cirkulær bænk, som er 50 cm over vandfladen og har en diameter på ca. 6,5 m og dermed et areal på 33 m 2. Bænken er i træ og har ryglæn og indbyder områdets brugere til at opleve vuet over søen og nærheden til vandet. En oplevelse som er med til at udvikle områdets almene rekreative kvaliteter og friluftsliv. For enden af broen i vandenden har broen en lige kant, hvor J. nr P25 3

4 er det er planlagt at bådfarten skal lægge til. Siddepladserne bliver designet i organiske former. Broens areal bliver samlet ca. 103 m 2. Det vurderes, at flytningen af bådfartsbroen i nogen grad vil ændre oplevelsen af landskabet i lokalområdet, dels fordi den bliver større end den oprindelige bådebro, men også på grund af den nye placering, som dog kun er ca. 90 m mod nordvest. Argumenterne for placering af den nye bådfartsbro er, at den bliver tilknyttet eksisterende toiletbygning, der renoveres i forbindelse med rostadion projektet (det omtalte trailcenter). Toiletbygningen kan i dag i nogen grad ses fra søbredden, og området er derfor allerede berørt af bebyggelse. Bådfartsbroen flyttes dermed til et berørt areal på denne kyststrækning. Toiletbygningen står i øvrigt i skovbrynet. Står man ude på den kommende bro, forbedres udsynet til skovområdet mod syd sammenlignet med den nuværende situation. Det frie udsyn mod Aldershvile Skov fra den nordlige side af søen vil dog forringes, da broen vil være i vejen. Det er i Gladsaxe Kommunes vurdering, at forholdene for skovbrynets dyr og planter ikke ændres af den ændrede placering. Den nye bro placeres ved siden af den eksisterende rørskov, hvor brinken er eroderet og vegetationsløs som følge af badende hunde. Dette medfører kun en lokal påvirkning, der ikke påvirker sammenhængen mellem sø og skov væsentligt. Da der er tale om sløjfning af eksisterende bro samt nyetablering, er det Gladsaxe Kommunens vurdering, at den generelle oplevelse af skov- og søbred ikke ændres væsentligt, ej heller selvom broen gøres større. Der kompenseres således til dels herfor ved at broen udformes i organiske former. Bådfarten på Bagsværd Sø er kendt helt tilbage i 1890 erne, så bådfartsbroer har været en del af det historisk landskabelige udseende i Bagsværd Sø meget længe. Rocenter og udearealer Der er ansøgt om at etablere et nyt rocenter som erstatning for det eksisterende (bilag 10). Aldershvile Skov og Aldershvile Slotspark kaster begge en skovbyggelinje, hvor rocentret ligger imellem disse. Skovbyggelinjen blev reduceret i 1985, men ikke på arealerne hvor det nye rocenter placeres (hvilket også gælder for den nuværende bygning). Det nye rocenter (bilag 11) rykkes ca. 6. meter tilbage fra søkanten og giver dermed mere plads på området foran stien, hvilket forbedrer den landskabelige oplevelse. Den nye bygning dækker et areal på 1414 m 2 sammenlignet med den eksisterende bygning, der har et fodaftryk på 1638 m 2. Dermed øges de grønne arealer rundt om rocentret. Det nuværende rocenter er overvejende opført i gule mursten, mens den nye bygning vil blive opført med træbeklædning i lamelstruktur med et åbent udtryk. Fra søen opleves rocentret som 3 sammensatte trævolumener. Nedenfor disse er der mod øst placeret en materielgård (der erstatter en eksisterende vest for rocentret), som er beklædt med trælameller og stedsegrønne vækster. Indenfor materielgården placeres der en transformatorstation og et mobilt tankanlæg, som derved ikke er synlige for omgivelserne. Det er Gladsaxe Kommunens vurdering, at erstatning af den eksisterende bygning med en ny bygning, der er blevet lidt mindre og i øvrigt bygges i en mere åben stil med træbeklædning, er en visuel gevinst for området. Tilbagerykningen understøtter dette, hvilket overordnet giver et neutralt eller forbedret udsyn til skovarealerne og skovbrynene mod øst og vest og på de højereliggende områder mod syd. Det befæstede areal foran bygningen vil blive mere begrønnet end det er i dag. Det tillægges positiv værdi, at bygningen placeres samme sted som den eksisterende bygning, da uberørte arealer dermed ikke påvirkes, og den nye bygning vurderes dermed ikke at have en negativ betydning for skovarealernes værdi som levested for dyre- og J. nr P25 4

5 planteliv. Overordnet set ændres arealet altså fra et bebygget areal med skovbrynskarakter langs bygningen til et lignende scenarie, men dog med de positive forbedringer nævnt ovenfor. Der er endvidere tale om en halvoffentlig bygning med en særlig funktion, der ikke kan sidestilles med andre bygninger i området. Baggrund for afgørelsen (lovgivning og vurdering) Dispensationen er givet på grundlag af oplysningerne i ansøgningen, samt efterfølgende dialog. Det forudsættes, at det ansøgte udføres som beskrevet i ansøgningsmaterialet og den efterfølgende dialog. Formålet med naturbeskyttelsesloven 17 (skovbyggelinje) er at sikre det frie udsyn til skoven og skovbrynet, samt at bevare skovbrynene som værdifulde levesteder for plante- og dyreliv. Bestemmelsen omfatter et forbud mod at placere bebyggelse, såsom bygninger, skure, campingvogne og master mellem skoven og skovbyggelinjen. Der er en række undtagelser fra forbuddet. Efter praksis har det betydning i forhold til skovbyggelinjen, om en dispensation kan medføre præcedens i strid med formålet med forbuddet. En undtagelse i NBL 17, stk. 2, nr. 5 er i tilfælde, hvor der meddeles landzonetilladelse efter planlovens 35, stk. 1 til bebyggelse m.v. på arealer indenfor skovbyggelinjen. Her gælder forbuddet i naturbeskyttelsesloven 17 ikke, da disse hensyn varetages ved administrationen af landzonebestemmelserne. De dele af projektet der er beliggende i landzone, skal således ikke behandles i denne dispensation. Det er vurderet, at midlertidig opsætning af Aligners hut og startdommertårn ved startområdet Nybro, ikke er omfattet af lovens bestemmelser, da enkelte stævner, hvor bygningerne opsættes i en forlænget weekend, ikke kan defineres som placering af bebyggelse i lovens forstand. Det er Gladsaxe kommunes vurdering, at de nævnte tiltag i store træk ikke vil ændre oplevelsen af skove og skovbryn omkring delprojekterne. Tiltagene vil ej heller påvirke skovbrynene som værdifulde levesteder for plante- og dyreliv. I visse delprojekter er der tillige tale om særlige forhold der gør sig gældende, og den landskabelige oplevelse vil blive forbedret ved det nye rocenter. Natura 2000 og bilag IV-arter Internationale naturbeskyttelsesområder og beskyttede arter Der kan ikke meddeles dispensation fra naturbeskyttelsesloven 17, hvis projektet i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter, kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt, jf. bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter (BEK nr. 926 af 27/06/2016) 6 stk. 1 og 7 stk. 3 nr. 1. Ligeledes kan der ikke gives dispensation, hvis projektet kan beskadige eller ødelægge yngleeller rasteområder i det naturlige udbredelsesområde for bilag IV-arter jf. samme bekendtgørelse 7 stk. 3 nr. 1 og 10 stk. 1 nr. 1. Natura 2000 Gladsaxe Kommune vurderer ikke, at nærværende projekt i sig selv kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt. Den kumulative effekt af projektet, dvs. effekten i forbindelse med andre planer og projekter, vurderes heller ikke at føre til en væsentlig påvirkning af de relevan- J. nr P25 5

6 te Natura 2000-områder. Vurderingen bygger på følgende. Det berørte areal omkring målområdet ligger ca. 300 m fra Natura 2000-område nr. N139 Øvre Mølledal, Furesø og Frederiksdal Skov bestående af H123 og F109. Målområdet ligger endvidere ca. 6 km fra kortlagte habitatnaturtyper i Natura 2000-område nr. N144 Nedre Mølleådal og Jægersborg Dyrehave bestående af H191 og H251. Gladsaxe Kommune vurderer, at de ansøgte projektelementer er helt uvæsentlige for de nævnte Natura 2000-områder, og projektet ikke vil føre til en væsentlig påvirkning af naturtyper eller arter på udpegningsgrundlaget i N139 eller N144, og projektet forhindrer endvidere ikke, at arealet af naturtyperne og levestederne for arterne på udpegningsgrundlaget kan være stabilt eller i fremgang. Dette underbygges af den store afstand samt projekternes beskaffenhed, der kun har lokal påvirkning og i vid udstrækning blot er moderniseringer af eksisterende forhold, hvilket betyder, at den rekreative brug vil være tilsvarende den nuværende. Arterne på udpegningsgrundlaget for H123 er ikke observeret i projektområdet, og har desuden ikke egnede levesteder i området. For fuglearterne på udpegningsgrundlaget for F109, der desuden ligger ca. 1 km fra målområdet, vurderes projektet ikke at kunne påvirke bestande af disse arter væsentligt. Bilag VI arter I forbindelse med forarbejdet til VVM-redegørelsen er det påvist, at der forekommer Vandflagermus, Sydflagermus, Brunflagermus, Dværgflagermus, Troldflagermus og Skimmelflagermus i området omkring Bagsværd Sø. Hvorvidt de alle yngler i umiddelbar nærhed af søen er ikke kendt. Ved nærværende anlægsarbejder fældes ingen gamle træer, og Aldershvile Slotspark bliver ikke berørt af projektet. Gladsaxe Kommune vurderer derfor, at der ikke vil ske en forringelse af den økologiske funktionalitet for arter af flagermus i området. Af andre bilag IVarter der lever i området er der kendskab til Spidssnudet frø og Stor vandsalamander, som dog ikke vil blive påvirket af projekterne, dels fordi rocenteret blot erstattes af en ny bygning, og dels fordi broerne ligger i Bagsværd Sø, der er en fiskerig sø og dermed ikke er egnet som ynglested for de to arter. Udbuddet af rasteområder i området omkring Bagsværd Sø er så stort, at eventuelle rasteområder der påvirkes i forbindelse med projektet ikke vil påvirke de to arters økologiske funktionalitet. Det vurderes ikke, at det er sandsynligt, at andre bilag IV-arter lever i området. Der er ikke kendskab til bilag IV-plantearter i området, og eventuel forekomst er forsvindende lille, da der ikke findes egnede voksesteder. Klagevejledning Både du og en række andre kan klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Afgørelsen skal være påklaget senest den xx.xx.xx. Se flere oplysninger om at klage i klagevejledningen (bilag 12). Hvis dispensationen ikke udnyttes inden 3 år, bortfalder den. Efter naturbeskyttelseslovens 87 stk. 7 må dispensationen ikke udnyttes, før klagefristen er udløbet. Rettidig klage har opsættende virkning, med mindre Miljø- og Fødevareklagenævnet bestemmer andet. Dispensationen gives alene efter naturbeskyttelsesloven 17 og omfatter ikke forhold, der er reguleret af anden lovgivning. Afgørelsen kan desuden indbringes for domstolene. Det skal ske inden 6 måneder fra den dag afgørelsen er offentliggjort, altså senest den XX.XX.2018 J. nr P25 6

7 Med venlig hilsen Ayla Nurkan Gretoft Biolog Vedlagte bilag: Bilag 1 ansøgning vedr. dispensation til NBL 17 Bilag 2 fuldmagt Fonden Danmarks Rostadion Bilag 3 fuldmagt Naturstyrelsen Bilag 4 fuldmagt Gladsaxe Kommune Bilag 5 relevante dele af opgradering af Danmarks Rostadion ved målområdet, rocenter og startområde Bilag 6 eksisterende præmiebro og placering af projekterede præmiebro Bilag 7 den projekterede præmiebro Bilag 8 eksisterende bådfartsbro samt placering af projekteret bådfartsbro Bilag 9 den projekterede bådfartsbro Bilag 10 eksisterende rocenter Bilag 11 det projekterede rocenter Bilag 12 klagevejledning Kopi af afgørelsen er sendt til: Børne- og Kulturforvaltningen, BKF@gladsaxe.dk, Att. Gry Meisner Naturstyrelsen Østsjælland, osj@nst.dk Miljøstyrelsen, mst@mst.dk Danmarks Naturfredningsforening, dngladsaxe-sager@dn.dk Danmarks Naturfredningsforening i Gladsaxe v. Kurt Loftkjær, kurt@loftkjaer.dk Dansk Ornitologisk Forening, Gladsaxe@dof.dk Dansk Ornitologisk Forening, Natur@dof.dk Friluftsrådet, kreds@friluftsraadet.dk Friluftsrådet, gb@brusch.dk Friluftsrådet, storkoebenhavnnord@friluftsraadet.dk Aart architects, v. Rasmus Højkjær Larsen, rhl@aart.dk Fonden Danmarks Rostadion, v. info@danmarksrostadion.dk Frederiksdal Skovdistrikt, kontakt@frederiksdalslot.dk Frederiksdal Skovdistrikt, v. Frederik Ahlefeldt-Laurvig fal@ahlefeldt.eu J. nr P25 7