Dispensation fra naturbeskyttelsesloven 16 vedrørende udvidelse af Bagsværd Sø, afgravning, terrænregulering, nye bygninger m.v.

Transkript

1 Naturteam Gladsaxe Kommune Rådhus Allé 7, 2860 Søborg Telefon: AART Architects CPH A/S Njalsgade 17a 2300 København S 13. marts 2018 Dispensation fra naturbeskyttelsesloven 16 vedrørende udvidelse af Bagsværd Sø, afgravning, terrænregulering, nye bygninger m.v. Gladsaxe Kommune meddeler hermed dispensation fra naturbeskyttelsesloven 1 16 stk. 1 til afgravning af brinker i start- og målområdet i Bagsværd Sø, herunder udvidelse af søens areal og nedbrydning af betonspunsvæg i startområdet. Endvidere opførelse af nyt rostadion, dommertårn, trailcenter samt præmiebro og bådfartsbro. Endelig dispenseres også til en række ændringerne i terrænet herunder ændrede belægninger m.v. samt nyplantning. Det forudsættes, at det ansøgte udføres som beskrevet i ansøgningen i bilag 12. Dispensationen fra 16 stk. 1 i naturbeskyttelsesloven (nbl.) gives jf. 65, stk. 1 i samme lov. Opgraderingen af rostadion på Bagsværd Sø er behandlet i VVM-redegørelsen Opgradering af Rostadion på Bagsværd Sø. COWI. November I det efterfølgende henvises der til denne redegørelse, når der skrives VVM-redegørelsen. Der er efterfølgende tilkommet projektændringer, der har ført til en screeningsafgørelse dateret d. 12. december I medfør af screeningsafgørelsen kan projektændringerne gennemføres uden et VVM-tillæg. Afgørelsen offentliggøres på Gladsaxe Kommunes hjemmeside den 13. marts Afgørelsen annonceres desuden i lokalavisen. Afgørelsen har været forelagt miljøudvalget i Gladsaxe Kommune den 22. februar Projektområdet er omfattet af fredningen af Radiomarken, samt af fredningen af Bagsværd Sø og Lyngby Sø med omgivelser. Til afgørelsen er knyttet en række vilkår, jævnfør afsnit herom. Beliggenhed og ejerforhold (se bilag 13 for oversigtskort) AART Architects CPH A/S er ansøger på vegne af Fonden Danmarks Rostadion, der er projektejer. Projektet i startområdet berører matrikel nr. 11a, 11u, 11t og 83 Bagsværd. Projektet i målområdet berører matrikel nr. 62e og 82 Bagsværd. Projektet ved rocenteret og eksisterende bådfartsbro berører matrikel nr. 14yx, 14rh, 14adr, 7000bv, 14bc, 14aaa, 14ade, 14adu, 14abi, 81b og 81c Bagsværd. 1 LBK nr. 934 af 27/06/2017 J. nr P25

2 Både Gladsaxe Kommune, Fonden Danmarks Rostadion, Naturstyrelsen og KK Fonden ejer forskellige matrikler, men ansøger har fuldmagt til at søge på vegne af disse ejere, se bilag Matrikel nr. 62e Bagsværd ejes af Naturstyrelsen men lejes af Gladsaxe Kommune. Præmiebroen ejes af Fonden Danmarks Rostadion og flyttes mod øst men indenfor samme matrikel. Bådfartsbroen ejes af Gladsaxe Kommune. Den flyttes fra matrikel nr. 14rh/82 Bagsværd mod vest til matrikel nr. 62e/82 Bagsværd. Baggrund AART Architects CPH A/S har på vegne af Fonden Danmarks Rostadion den 26. september 2017 søgt om dispensation til Terrænbearbejdning i målområdet, herunder udvidelse af søen, landskabsbearbejdning og ny beplantning. Nyt tribuneanlæg med ændret terræn, belægning m.v. Nyt dommertårn. Nyt trailcenter med nærareal. Ny bådfartsbro og præmiebro til erstatning for de eksisterende. Nyt rocenter og udearealer, herunder beplantning. Udvidelse af søen i startområdet. Formålet med projektet er, at Danmarks Rostadion fremover kan leve op til standarden for en international træningsfacilitet for kaproning. Projektet vil samtidig forbedre de rekreative værdier i området. Vilkår Dispensationen gives på følgende vilkår (nr. 1 er en videreført afværgeforanstaltning beskrevet i VVM-redegørelsen): Under anlægsarbejdet 1. Nye brinker etableres med en maksimal hældning på 1:5. I startområdet gælder hældningen op til den første sti, og i målområdet gælder hældningen minimum 1 m landværts overgangen mellem land og vand i forhold til nuværende gennemsnitsvandstand i kote 18,35 (DVR90). 2. Beplantningen foran den nuværende toiletbygning der ombygges til trailcenter må ikke fjernes og skal genplantes i samme størrelse, hvis den beskadiges uopretteligt. 3. Der må kun plantes hjemmehørende træer og buske. Gladsaxe Kommune gør opmærksom på, at ikke alle træer nævnt i materialekataloget er hjemmehørende. Inden plantning skal derfor indsendes en plan med angivelse af træarter til godkendelse hos miljøafdelingen. 4. Umiddelbart vest for målområdet findes en bestand af kulturrelikten Kommen. Når der graves i dette område, skal overjorden (10-15 cm) skrabes af og gemmes, så den kan lægges øverst, når terrænbearbejdningen er gennemført. Området er markeret på bilag 17. Jorden skal tilbageføres til et sted, hvor der ikke efterfølgende plantes skov. Hvis der findes arkæologiske levn som f.eks. samlinger af sten, sortfarvet jord, knogler, potteskår eller mønter, skal arbejdet standses og Kroppedal Museum gives besked, jf. museumsloven 27 stk. 2. J. nr P25 2

3 Opdager du en forurening ved arbejdet, skal du kontakte Gladsaxe Kommunes miljøafdeling, hvorefter vi vurderer, hvad der skal gøres. I øvrigt Hvis dispensationen ikke udnyttes inden 3 år, bortfalder den. Efter naturbeskyttelseslovens 87 stk. 7 må dispensationen ikke udnyttes, før klagefristen er udløbet. Rettidig klage har opsættende virkning, med mindre Miljø- og Fødevareklagenævnet bestemmer andet. Dispensationen gives alene efter naturbeskyttelsesloven 16 stk. 1 og fritager derfor ikke ansøger fra at indhente de nødvendige tilladelser, dispensationer m.v., som der i øvrigt måtte kræves, det gælder f.eks. dispensation fra fredningerne. Både startområdet og området ved rocenteret er omfattet af hver sin lokalplan, hvor flere dele af nærværende projekt er relevante, blandt andet sikring af skovpræg ved målområdet, hvilket også behandles nedenfor. Lovgivning Naturbeskyttelsesloven Bagsværd Sø er omgivet af en søbeskyttelseslinje på 150 m. Denne er delvist reduceret i 1985 omkring rocentret og i startområdet. Alle ansøgte elementer foregår dog indenfor den nuværende gældende søbeskyttelseslinje. Indenfor dette område er der forbud mod at opføre bebyggelse og lignende, foretage beplantning eller ændringer i terrænet, jf. nbl. 16 stk. 1. Kommunalbestyrelsen kan gøre undtagelse fra bestemmelserne i nbl. 16 stk. 1, jf. nbl. 65 stk. 1. I nbl. 16 stk. 2 er der oplistet en række undtagelser fra bestemmelsen, blandt andet præciseres det, at genplantning af skov ikke er omfattet af forbudet mod beplantning i nbl. 16 stk. 1. Internationale naturbeskyttelsesområder og beskyttede arter Der kan ikke meddeles dispensation fra naturbeskyttelsesloven 16 stk. 1, hvis projektet i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter, kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt negativt, jf. bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter 2 6 stk. 1 og stk. 2 samt 7 stk. 3 nr. 1. Ligeledes kan der ikke gives dispensation, hvis projektet kan beskadige eller ødelægge yngleeller rasteområder for bilag IV-dyrearter eller ødelægge bilag IV-plantearter, jf. samme bekendtgørelse 7 stk. 3 nr. 1 og 10 stk. 1. Vurdering og begrundelse Naturbeskyttelsesloven Gladsaxe Kommune meddeler dispensation fra naturbeskyttelsesloven 16 stk. 1 til det ansøgte projekt i Bagsværd Sø, da vi vurderer, at projektet ikke kompromitterer de landskabelige hensyn eller skader området som levested for det naturlige dyre- og planteliv. Vurderingen bygger på, at nbl. 16 ikke forholder sig til fældning af træer. Det er således Gladsaxe Kommunes vurdering, at tiltagene i vid udstrækning vil forskønne området og både i målområdet og i startområdet forbedres landskabselementerne visuelt. I startområdet føres landskabet således tilbage til en mere oprindelig tilstand, og i målområdet mo- 2 BEK nr. 926 af 27/06/2016 J. nr P25 3

4 delleres landskabet, så det ser mere naturligt ud, og den kunstige tribunes dominans mindskes. De nye bygninger udføres som erstatning for de eksisterende, og dimensionerne ændres ikke væsentligt, og bygningerne rykkes ikke tættere på søen (rocenteret rykkes endda væk fra søen). Dette betyder, at ind- og udsyn til/fra søen ikke kompromitteres. Projektet forværrer ikke søens nærområder som levested for dyre- og planteliv, og særligt i startområdet vil bredområdet blive betragteligt forbedret som levested for dyr og planter i kraft af den nye, naturlige brink. Indskrænkning af tribunearealet til fordel for øget skovbevoksning har samme effekt i målområdet. Projektet er endvidere et særligt tilfælde, og dispensationen vil ikke medføre præcedens for at tillade en række øvrige andre projekter omkring Bagsværd Sø eller lignende søer. Der har således været rostadion ved Bagsværd Sø siden 1930 erne, og der foreligger dermed en samfundsmæssig interesse i at kunne fastholde denne funktion på dette sted. Opgraderingen kan samtidig foretages uden at medføre en væsentlig negativ påvirkning i området, jf. ovenstående. Søbeskyttelseslinjen er ikke reduceret med henvisning til konkrete byggeprojekter m.v., men derimod ud fra en tilgang, hvor der blev taget hensyn til, hvor der i det bebyggede område i baglandet, ikke længere var beskyttelsesmæssige interesser. For så vidt angår nærværende dispensationsvurdering anlægges derfor som udgangspunkt en almindelig vurdering som ved ureducerede beskyttelseslinjer. I startområdet og ved rocenteret er beskyttelseslinjen reduceret i år Der findes en fredet art indenfor projektarealet ved målområdet, Skov-hullæbe, hvor flere individer vil blive ødelagt ifm. gravningen. Da dette kræver særskilt dispensation fra artsfredningsbekendtgørelsen, hvor Gladsaxe Kommune ikke har den juridiske kompetence, er det ikke vurderet yderligere her, udover at arten er relativt almindelig i området og også findes lige uden for projektområdet. I det følgende uddybes baggrunden for ovenstående vurdering. Der henvises i øvrigt til bilag 14, der indeholder billeder og informationer fra to besigtigelser i området. Afgravning i målområdet Afgravningen i målområdet beskrives i det følgende, men pga. projektets kompleksitet gives som en introduktion en overordnet beskrivelse af det ansøgte. Der er søgt om at udvide søen ved at grave ind på land. Da der graves ind i højtliggende terræn, er der også ansøgt om at foretage en landskabsbearbejdning i baglandet, for at udjævne højdeforskelle. I den forbindelse skal der fældes et skovområde, og der søges om efterfølgende at tilplante et større areal end der fældes. Samtidig ønskes hele det nuværende tribuneanlæg modelleret og ombearbejdet, så det takfaste system med betontrin afløses af organisk formede trin og en jævnt hældende bakke. Vurdering af terrænbearbejdning i målområdet, herunder udvidelse af søen, landskabsbearbejdning og ny beplantning (se bilag 4, 10, 11 og 16) Der er søgt om at udvide søen, således at ca m 2 land omfattet af søbeskyttelseslinjen omdannes til sø (der graves op til 26 m ind på land). Søbeskyttelseslinjen rykker tilsvarende længere ind på land, se selvstændigt afsnit nedenfor. Der graves ind i et område, der i forvejen bærer præg af at være teknisk påvirket, da de nuværende brinker er et resultat af en udvidelse af robanerne i 1960 erne. I forbindelse med udgravningen i 1960 erne indikerer luftfotos, se J. nr P25 4

5 bilag 9, at i det mindste en del af den afgravede jord blev lagt oven på de tilstødende og efterladte arealer, eller at der i det mindste skete en terrænbearbejdning i baglandet. Dette kan være med til at forklare den meget stejle søbred, der ses i dag. Det tillægges betydning fsva. dispensationsvurderingen, at landskabet i forvejen er påvirket af tidligere gravning eller terrænbearbejdning. Udgravningen medfører, at de meget stejle brinker der ses i dag udjævnes, da de nyetablerede brinker udføres med en hældningen på 1:5, så dyre- og planteliv tilgodeses i langt højere grad end tilfældet er i dag. En del af brinken er endvidere påvirket af brinksikring, og denne fjernes og genetableres ikke, netop fordi brinkerne nu får en naturlig hældning, der modvirker erosion. Afgravning af brinker i målområdet foregår endvidere kun på en meget lille andel af den samlede brinklængde i søen, svarende til under 4 %. Der er ikke konstateret sjældne eller truede arter i brinkzonen, se bilag 14. På baggrund af den lille procentuelle længde samt de almindelige arter vurderes det ikke, at den midlertidige ødelæggelse af habitatet får en væsentlig betydning for vegetationen ved bredderne af søen generelt og dermed det tilknyttede dyreliv. Det fremgår af bilag 4, hvilken bred der afgraves. Foruden selve udvidelsen af søen er der ansøgt om terrænbearbejdning landværts, indenfor det område der blev behandlet i VVM-redegørelsen, og som fremgår af bilag 10. For at undgå en stejl brink efter søudvidelsen, ønskes der dispensation til også at gennemføre gravearbejde i søens bagland. Ansøger ønsker at landskabsbearbejde ca m 2 (fratrukket nyt søareal samt området, hvor der i dag er tribune, og hvor landskabet i forvejen er et teknisk anlæg). Afgravning af tribunebakken behandles nedenfor. For at modvirke erosion og give bedre mulighed for ophold, arbejdes der med et ønske om en overordnet hældning på 1:3 (bortset fra selve søbrinken som nævnt ovenfor). En del af dette areal (umiddelbart vest for målområdet) berører et areal, hvorpå der højst sandsynligt i forvejen er foretaget terrænbearbejdning ifm. udgravningen i 1960 erne, hvilket fremgår af luftfotos, se bilag 9, som nævnt ovenfor. Såfremt både dette område samt tribuneanlægget trækkes fra, ansøges der om at landskabsbearbejde omkring m 2 uberørt landskab, se bilag 11. Landskabsbearbejdningen medfører et behov for at fælde ca m 2 skov. Fældning af skov er dog ikke omfattet af søbeskyttelseslinjen. Jf. nbl. 16 stk. 2 nr. 2 kan der endvidere frit genplantes på ryddede arealer i skov. Der kan dermed genplantes på det areal, hvor der fældes, fratrukket det areal der omdannes til sø (landareal med skov der omdannes til sø er ca. 790 m 2 ), dvs. der kan genplantes på m 2 uden dispensation. Der søges dog om genplantning på yderligere m 2, og denne nyplantning er omfattet af forbuddet i søbeskyttelseslinjen. På bilag 4 og bilag 16 er det markeret, hvor der ansøges om at plante ny skov. I området umiddelbart vest for målområdet findes en stor og stabil bestand af kulturrelikten Kommen. Dette er et særsyn og det tillægges derfor værdi, at bestanden bevares. Gladsaxe Kommune vurderer derfor, at der skal gennemføres en mindre afværgeforanstaltning, hvilket er indskrevet som et vilkår. Gladsaxe Kommune vurderer, at landskabsoplevelsen forbedres ved terrænbearbejdningen, da der skabes et mere naturligt udtryk frem for den kunstigt udseende stejle brink, der findes i dag. Da en stor del af det landskab, der ønskes terrænbearbejdet, i forvejen er påvirket af tidligere gravning og sandsynligvis terrænbearbejdning vurderes det ikke, at afgravningen ødelægger væsentlige naturværdier. Selve fældningens naturmæssige konsekvenser er ikke indeholdt i denne vurdering, da der som nævnt er tale om eksisterende skov, hvor søbeskyttelseslinjen ikke regulerer fældning og nyplantning. Gladsaxe Kommune forholder sig derfor kun til land- J. nr P25 5

6 skabsbearbejdningen, og den vurderes ikke i sig selv at få en væsentlig negativ påvirkning på plante- og dyreliv. Samtidig går selve landskabsudtrykket fra et modificeret landskab med kunstigt udseende til et modificeret landskab med et mere naturlig udtryk, hvilket Gladsaxe Kommune opfatter som en forbedring. Tilplantningen, ud over det nuværende skovbevoksede areal, vurderes at have en positiv påvirkning på landskabet, da det tilbagefører landskabet til en mere oprindelig tilstand. Indtil 1960 erne var der i området således langt mere skov helt ned til søen, og det er netop det skovomkransede landskab, der karakteriserer Bagsværd Sø. Tilplantning af en del af tribunebakken samt arealet nord for den nuværende skovbeplantning, er derfor en klar forbedring både rekreativt og naturmæssigt, og frit udsyn over søen tilbydes stadig fra tribunebakken og dommertårnet. Vurdering af nyt tribuneanlæg med ændrede belægninger ifm. stier og pladser (se bilag 5 og 11) I dag optager den tekniske del af tribunen ca m 2, mens den nye tekniske del af tribunen kun optager et areal på ca m 2, se bilag 11. Mindskelsen medfører, at en del af tribuneanlægget overlades til natur og bliver plantet til med skov som nævnt ovenfor. Den øvrige del af tribuneanlægget, der ikke længere bruges til siddepladser og trapper, bliver til græsarealer, se bilag 11. Den stærkt teknisk prægede tribune med betontrin i et fast mønster ønskes erstattet af et organisk design med lidt færre trin, hvoraf halvdelen er træ og halvdelen beton. Det højeste punkt på den nye tribune ønskes anlagt i samme kote som den eksisterende. Dermed kompromitteres ind- og udsyn ikke. Arealet med grusbelægning ændres også, overvejende fordi der ønskes et større grusareal på toppen af tribunebakken. Dette medfører en total forøgelse af grusbelagte flader og stier (ca. 570 m 2 ekstra), se bilag 11. En del af dette (ca. 175 m 2 ) areal (nuværende top af tribunebakken) er dog i dag flisebelagt, og grusbelægning vil derfor være en fordel rent visuelt, set ud fra områdets naturmæssige omgivelser, selvom det samlet set er negativt med en større grad af grusbelægning i stedet for græs. Til gengæld mindskes stiarealet i skovområdet en smule, pga. et mere forenklet stisystem, hvilket overlader større arealer til natur. Gladsaxe Kommune vurderer, at mindskelsen af det tekniske anlæg både er en visuel og biologisk forbedring (særligt pga. afledt øget skovtilplantning). Tribuneomdannelsen til et mere organisk landskab skaber visuelle forbedringer, særligt når anlægget betragtes fra søen, også selvom arealet med belægning (grus) øges. Rekreativt og landskabsmæssigt er det altså en forbedring, at det rosportstekniske får en mindre fremtrædende plads på tribunebakken, når der ikke er stævner. Samlet set vurderes ændringen at være en landskabelig og biologisk forbedring. Vurdering af nyt dommertårn (se bilag 8) Det nye dommertårn, der ønskes etableret, er både større og højere end det nuværende, men det adskiller sig særligt i størrelsen, fordi der også etableres en overdækket terrasse på tårnets østside. Det nuværende dommertårn har et fodaftryk på ca. 46 m 2 (7,5 x 6,5 m) og har en højde på 11 meter over terræn. Det ansøgte dommertårn har et fodaftryk på 57 m 2 (7,5 x 7 m) og en højde på 12,1 meter. Dertil kommer taget for det overdækkede uderum som er 7 x 4 meter, samt en trappe der leder op til dette tag på 4 x 2,5 m. På trods af dommertårnets større dimension inkl. trappe og halvtag vurderer Gladsaxe Kommune, at bygningen bliver mindre dominerende i landskabet. Dette begrundes med, at dommertårnet bygges i træ der patinerer gråt og med vertikal lamelstruktur, der giver tårnet et let udseende modsat det bombastiske nuværende dommertårn, se bilag 14. Tårnets lamelstruk- J. nr P25 6

7 tur, der delvist dækker glasfacaderne (og kun åbnes op ifm. stævner) sikrer, at glaspartierne ikke giver unødigt genskin, der kan forstyrre landskabsoplevelsen. I dag er der store ubrudte glaspartier på dommertårnet, se bilag 14. Endvidere vil det ansøgte dommertårn tilbyde rekreative faciliteter som handicaptoilet og udsigt fra tårnets tag, hvorfra der vil være en storslået udsigt over Bagsværd Sø og de omkringliggende skovområder. Publikum vil dermed få mulighed for et anderledes overblik over søen og dens omgivelser. Den nye bygning vurderes at have en neutral betydning for området som levested for dyr og planter. Rundt om det nuværende dommertårn er der, foruden pladsen hvor dommertårnet står, to områder med fliser. Inklusiv den flisebelagte flade tårnet står på (selvsagt eksklusiv tårnet), er der omkring 350 m 2 belægning. Flisebelægningen mindskes væsentligt, da der i stedet herfor søges om at lave en in situ støbt (støbt på stedet) terrasse på 88 m 2, hvoraf en del dog som nævnt ovenfor er overdækket. Derudover etableres på tårnets vestside en rampe på 20 m 2 der er flisebelagt (beton). Denne rampe giver handicapadgang til tårnets nederste etage og giver igennem bygningen adgang til den store terrasse på 88 m 2 mod øst. Det vurderes både landskabeligt og biologisk, at en mindre belægningsgrad, som falder fra ca. 350 m 2 til ca. 110 m 2 ( m 2 ) er en forbedring. Vurdering af nyt trailcenter med udearealer (se bilag 3 og 11) Den eksisterende toiletbygning ønskes erstattet med et trailcenter med næsten samme dimensioner (20 cm højere men samme fodaftryk (9,6 x 4,2 m)). Dertil kommer en overdækning foran bygningen på ca. 36,5 m 2. Den eksisterende flisebelægning på 30 m 2 erstattes med betongulv under overdækningen, hvilket er en lille forøgelse af arealet med hård belægning. Dertil kommer et grusareal på ca. 35 m 2 og en spuleplads i beton på 2 m 2. Belægningen øges altså samlet set væsentligt, men grusarealet er i hvert fald delvist at betragte som vedligehold af eksisterende grusareal. Det er Gladsaxe Kommunes vurdering, at det er positivt, at det hovedsageligt er grusbelægningen der øges, da eventuelle områder der ikke benyttes, vil gro til af sig selv, mens kun de områder der rent faktisk bruges som færdselsområde holdes åbne gennem samspillet mellem grusbelægning og slid. Dermed forbliver kun den belægning, der er nødvendig for den rekreative brug af området. Området, hvor der udlægges grus, er endvidere næsten vegetationsløst i dag (se bilag 14), og selvom der ikke har været tilført grus i en længere årrække, ses resterne af tidligere grusbelægning stadig. Gladsaxe Kommune vurderer derfor, at den ændrede belægning kun er en uvæsentligt terrænændring, som ikke kompromitterer de rekreative og naturmæssige hensyn, der skal varetages indenfor søbeskyttelseslinjen. Den nuværende toiletbygning ligger i dag skjult og præger ikke landskabet, se bilag 14. Den nye bygning vil blive mere dominerende i landskabet i kraft af det lyse træ, men der er stillet vilkår om, at beplantningen foran bygningen skal bevares, for ikke at opbryde skovbrynet mere end i dag. Gladsaxe Kommune vurderer, at forøgelsen i synlighed kan accepteres, uden at der sker en væsentlig negativ påvirkning af de landskabelige værdier, blandt andet fordi der ikke etableres glaspartier, der kan give genskin. Spulepladsen i terræn i kombination med cykelstativerne, der også søges om, se bilag 3, giver nye muligheder for at opleve området, når man kan cykle til og fra det nye knudepunkt, som ansøger ønsker, at trailcenteret skal blive. De to installationer er små og syner ikke af meget, og de hæmmer derfor hverken ud- eller indsyn, idet de placeres i tilknytning til trailcenteret, der i øvrigt erstatter en eksisterende bygning. Området er i forvejen vegetationsløst og gemt bag bøgetræerne, hvorfor Gladsaxe Kommune ikke vurderer, J. nr P25 7

8 at den ansøgte udbygning af den nuværende toiletbygning vil forværre området som levested for planter og dyr. Gladsaxe Kommune vurderer samlet set, at det ønskede projekt ikke ændrer væsentligt på de nuværende landskabelige forhold, fordi de overordnede dimensioner bevares, og de mindre ekstraanlæg opføres i direkte tilknytning til bygningen. Overdækningen tillægges ikke væsentlig negativ betydning i kraft af den lille størrelse og konstruktionens åbenhed. Ind- og udsyn til søen forværres dermed ikke, og dyre- og planteliv påvirkes ikke. Derimod giver bygningen nye rekreative muligheder i form af muligheder for opbevaring af tasker og adgang til toilet, så flere mennesker kan opleve naturen rundt om Bagsværd Sø. Vurdering af nyt rocenter og udearealer (se bilag 6 og 7) Det ansøgte rocenter har et lidt mindre fodaftryk end det eksisterende, og bygningen ønskes rykket 6 m tilbage fra søen og bliver en anelse lavere. Samlet set vil det være en visuel forbedring af landskabet ift. ind- og udsyn, hvilket fremmes yderligere af forskydningerne i byggeriets niveauer. Dette på trods af, at den nye bygning kan risikere at medføre en større grad af genskin pga. store glaspartier. Den ansøgte overflade i lamelstruktur ift. sten som i dag, vil være med til at give bygningen et lettere udseende. Der gives tilmed adgang for offentligheden på en ny tagterrasse, hvorfra der vil være et flot udsyn over søen. Det nye areal der fritlægges foran rocenteret som et resultat af bygningens tilbagetrækning samt flytning og fjernelse af materielgården muliggør, at den eksisterende grussti trækkes længere væk fra søen, så der skabes 110 m 2 ny græsflade, og dermed mere naturlige bredforhold til glæde for den visuelle oplevelse samt dyre- og planteliv. Materielgården der bruges til midlertidig oplag, og som i dag dominerer den nordvestlige side af rocenteret, rykkes om på østsiden af rocenteret og gøres væsentligt mindre, så det tekniske udtryk mindskes (fra ca. 130 m 2 til 60 m 2 ). På arealet hvortil materielgården rykker, fjernes den eksisterende transformerstation, der er en murstensbygning, og en teknikboks etableres i stedet. Til erstatning for de nuværende 160 m 2, der er belagt med beton foran rocenteret, etableres et areal på 380 m 2. Betonfladen etableres, hvor der i dag er rocenter, materielgård og nuværende betonflade, og derfor vurderer Gladsaxe Kommune, at det er en bedre løsning ift. at sikre landskabsoplevelsen, på trods af et større befæstet areal. Langs rocenterets nuværende vestkant er der i dag ikke direkte adgang rundt om bygningen, og arealet fremstår delvist med belægninger og har et ikke-imødekommende udtryk, se billeder i bilag 14. I nærværende projekt er der ansøgt om en del forskellige forhold i dette område. Formålet er ifølge ansøger at skabe åbenhed i dette område (mellem rocenteret og regattapavillonen) ved at erstatte de nuværende belægninger, overhængende svalegange og trin med nye trin, en plads og grønne arealer. Her skal der blandt andet være mulighed for ophold. Der placeres 26 trætrin og 8 siddetrin i beton (dækker 18 m 2 ). Hertil kommer 50 m 2 grusflade, 20 m 2 betonsti og et trædæk på 22 m 2. Se bilag 6. Placeringen af disse elementer kræver en nivellering af dele af terrænet, men ikke en egentlig afgravning, og trinene op til pladsdannelserne tilpasses den eksisterende skråning. Langs en del af vestsiden af rocenteret mod regattapavillonen er der i dag en bøgehæk. Hvor denne bøgehæk går over i selvgroede buske (mod nord) ønskes plantet ny bøgehæk i forlængelse af den eksisterende, se bilag 6, så der dannes en fuldendt hækbeplantning. Selvom der ansøges om en del belægninger, nivellering, beplantning m.v., så vurderer Gladsaxe Kommune, at der kan dispenseres til det ansøgte. For det første erstatter det arealer, der i høj grad er bebygget og har forskellige former for belægning med fliser og andet. Endvidere må dele af arealet med den stejle skrænt mod det nuværende rocen- J. nr P25 8

9 ter opfattes som ufærdigt terrænarbejde. Det ansøgte projekt arbejder i høj grad med at mindske dette udtryk samt tilgængeliggøre arealet. Med andre ord vurderes det, at det samlede indtryk vil blive mere ensartet og enkelt. De ændrede udearealer omkring rocenteret åbner arealet op, og gør det mere egnet til rekreativ brug. Der er netop også fra vestpassagen, at der kommer adgang til tagterrassen på det nye rocenter. Ud fra arealernes tilstand i dag, vurderes projektet ikke at forværre området for dyre- og planteliv. For så vidt angår østpassagen om rocenteret ønskes etableret et mindre opholdsareal (mod sydøst) med siddetrin og græsflader, hvoraf betontrin (27 trin) udgør 22 m 2. Den eksisterende asfaltsti bevares så vidt muligt. Opholdsarealet etableres på et areal, der i dag ligger under rocenterets fodaftryk, og når man kommer ned mod søen fra parkeringspladsen, vil ændringen dermed være med til at forbedre indsynet til søen. I forhold til østpassagen bevares det nuværende skovpræg, som selvfølgelig er en hindring for udsynet til søen, men da det som nævnt er karakteristisk, at skoven går helt til bredden af Bagsværd Sø, vurderes det at være det landskabsudtryk, der skal søges bevaret og udviklet, hvilket også fremgår af lokalplanen. Der er desuden også tale om delvis genplantning efter fældning ifm. nyt byggeri. Syd for rocenteret er der søgt om at erstatte den nuværende flisebelægning og græs med en betonflade opbrudt af græsarealer der optager terrænforskelle. Disse arealer beplantes med træer, og Gladsaxe Kommune tillægger det betydning, at træerne vil erstatte en klippet hæk, og dermed i højere grad genskabe det ønskede skovpræg nær søen. Græsarealet øges en smule i forhold til i dag. Der fældes samlet set ca. 8 træer, og der nyplantes ca. 26 træer. Nyplantningen vil overvejende ske i området sydøst for rocenteret for at skabe skovpræg, se bilag 6. Gladsaxe Kommune vurderer overordnet, at det ansøgte projekt vil forskønne området og sikre et bedre ind- og udsyn til søen, særligt begrundet i den ansøgte bygnings tilbagetrækning og forskydning samt åbningen af vestpassagen og flytning og mindskelse af materielgård og transformerstationen. Det tillægges visuel betydning, at der arbejdes med mørk beton til overfladebelægninger, hvilket mindsker den visuelle dominans af materialet. Samtidig søges i højere grad end i dag at genskabe områdets skovpræg, hvilket samlet set vil få arealet til at passe bedre ind i omgivelserne rent visuelt. Det genskabte skovpræg vil også i mindre omfang forbedre forholdene for dyrearter på arealet. Projektet omkring rocenteret vurderes i øvrigt at have en neutral betydning i forhold til dyre- og plantelivet, fordi området i forvejen er bebygget og befæstet. Visualiseringen af det nye rocenter i bilag 7 giver et godt indtryk, om end kun vejledende, af Gladsaxe Kommunes opfattelse af, at det nye rocenter vil forskønne området og give et bedre ind- og udsyn fra/til søen i kraft af de forskudte bygninger og tilbagetrækningen væk fra søen. Vurdering af ny præmiebro og bådfartsbro, hvor kun den landbaserede del er omfattet af nbl. 16 (se bilag 3 og 5) Gladsaxe Kommune vurderer, at den nye præmiebro der erstatter den eksisterende er en forbedring af de nuværende forhold. Præmiebroen skal i øvrigt flyttes 70 m mod øst. Den nuværende præmiebro er således landbaseret i hele broens længde, således at brinken ligger under broen, og et trappeanlæg og en plads med fliser på ca. 155 m 2 fører ned til broen. Den nye J. nr P25 9

10 præmiebro er kun landbaseret på 3,5 m 2 mens resten af broen ligger på vandet. De hensyn søbeskyttelseslinjen skal varetage forbedres altså betragteligt med den nye bro, da en langt større bredlængde frigøres til natur. Grusstien på 20 m 2 der fører til præmiebroen er også en stor landskabelig forbedring ift. den nuværende teknisk prægede adgang med trapper og flisebelægning. For så vidt angår den nye bådfartsbro der erstatter den eksisterende men flyttes mod vest, så flyttes den fra et område med en veludviklet og naturlig brinkzonevegetation (hvor søbeskyttelseslinjen dog kun varetager den landbaserede vegetation) til et sted, der er stærkt eroderet og næsten uden brinkzonevegetation, se bilag 14. Flytning af broen er derfor en langt bedre løsning ift. dyre- og planteliv, fordi broens påvirkning fjernes fra et mere naturpræget areal og nyetableres et sted, hvor der kun er ganske ringe naturværdi. Det forbedrer søens nærområde som levested for planter og dyr. Den nye placering er endvidere planlagt for at sikre et rekreativt knudepunkt omkring det ansøgte trailcenter, hvilket kan forbedre muligheden for gode rekreative oplevelser i søens nærhed. Den nuværende sti ned til den eksisterende bådfartsbro retableres tilsvarende det omkringliggende terræn, dvs. til græs, og en ny sti (32 m 2 ) etableres ned til den nye bådfartsbro, se bilag 11. Der ansøges endvidere om at plante ca. 3 nye piletræer langs den nye sti til bådfartsbroen, se bilag 3. Som behandlet tidligere er træbevoksning langs Bagsværd Sø det naturlige landskabsudtryk, og det der særligt giver området landskabelig værdi. Området er i forvejen åbent, så de 3 nye træer vil både give skovpræg samtidig med at ind- og udsyn ikke forværres væsentligt. I bilag 14 findes fotoer, der viser de nuværende forhold. Vurdering af udvidelse af søen i startområdet (se bilag 2) Startområdet er i dag præget af den betonspunsvæg, der udgør søens østlige bred. Derudover domineres området visuelt af et skinnesystem til startbroer og flere høje sigtekorn samt et starttårn, se bilag 14. Alle disse tekniske installationer vil blive fjernet som en del af projektet. Søen udvides med 11 m mod øst således, at m 2 landareal der i dag er omfattet af søbeskyttelseslinjen konverteres til sø, se afsnit om udvidelser af søen og søbeskyttelseslinjen. Det medfører, at den eksisterende betonspunsvæg fjernes og erstattes af en ny søbred med en hældning på 1:5. Fjernelse af tekniske installationer og nedbrydning af betonspunsvæg er en væsentlig landskabelig forbedring, der giver langt bedre ind- og udsyn til/fra søen. Samtidig vil den nye bred give bedre levesteder for områdets dyr og planter. Som erstatning for det visuelt dominerende startsystem placeres 15 brønde på 80 x 80 cm med cortenstålslåg i terræn i græsset ca. 4 m søværts stien og endvidere placeres 3 metaldæksler i terræn på 15 x 15 cm. Fra brøndene er der adgang til opstramning af banewirer og fastgørelse af startbro. Det er ligeledes Gladsaxe Kommunes vurdering, at dette er en klar visuel gevinst for området sammenlignet med den nuværende situation. Der vil ske en tilpasning af de eksisterende stier til den nye søbred, og derudover etableres to platforme i armeret grus på hhv. 33 m 2 og 42 m 2. I øvrigt svarer stisystemet til det nuværende, blot tilpasset den nye søbred. De to nævnte pladser skal bruges til opstilling af mobilt Aligners Hut og starttårn. De to platforme er en visuel forbedring ift. de to nuværende bygværker, som landskabet befries for. På pladsen for det nuværende Aligners Hut etableres en installationsbrønd i terræn (80 x 80 cm) til det trykluftsystem, der i dag findes i Aligners Hut. Terrænet er skrånende så brønden vil syne af mere, end hvis terrænet var plant. J. nr P25 10

11 Gladsaxe Kommune vurderer samlet set, at projektet er en klar visuel forbedring i startområdet, og at ind- og udsyn forbedres betragteligt. Den nye søbred forbedrer endvidere området som levested for dyr og planter. Samfundsmæssige overvejelser For nærværende afgørelse kan endvidere lægges til grund, at Bagsværd Sø er landskendt som rosportssted, og der har været rostadion på Bagsværd Sø siden 1930 erne. Anlægget bruges både til træning og til afvikling af lokale, nationale og internationale regattaer inden for roning, kano og kajak. Anlægget er hovedcenter for elite-udøvere under Team Danmark. I 1960 erne blev banerne udvidet i start- og målområdet, og tilskuerpladserne blev også etableret i denne periode. Banerne er sidst oprenset i De særlige rekreative kvaliteter og skærmende vindforhold ved Bagsværd Sø gjorde i sin tid området til et oplagt valg for placeringen af det nationale rostadion, og det har derfor en værdi, at stadionet kan fastholde sin placering på Bagsværd Sø. Den dag i dag er roanlægget ved Bagsværd Sø unikt med dets naturoplevelser og nærhed til byen. For at fremtidige generationer af roere kan benytte sig af anlægget og være værter for idrætsudøvere og publikum fra resten af verden, er der behov for, at anlægget bringes på niveau med gældende internationale regler, også af hensyn til sikkerheden. Opgraderingen udbedrer samtidig nogle af de negative forhold, som de gamle konstruktioner har haft ved blandt andet at tilbageføre betonspunsvæggen i startområdet til naturlig brinkzone. Forstyrrelser Når projektet er afsluttet, vurderer Gladsaxe Kommune, at der ikke vil ske en forøgelse i aktivitetsniveauet, der vil medføre en væsentlig negativ påvirkning i området, da arealet i forvejen anvendes til samme formål. Dette underbygges i VVM-redegørelsen på s. 16, 18 og 113, hvor det konkluderes, at der ikke forventes et markant større besøgstryk på søen og dens omgivelser. Der vil endvidere ifølge projektejer ikke blive afholdt væsentligt flere regattaerne end tilfældet er nu, ej heller forventes der at blive afholdt flere større arrangementer end tilfældet er nu. Udvidelse af søen og dennes effekt på søbeskyttelseslinjens udbredelse I startområdet rykkes søbredden ca. 11 m mod øst. Søbeskyttelseslinjens udbredelse vil følge den nye søbred. I dag er der bygget en havn ind i betonspunsvæggen landværts, som går ca. 12 m mod øst. Søbeskyttelseslinjens udbredelse er i dag fastlagt ud fra søens udstrækning medtaget havnen. Da der dermed ikke graves længere ind i land, end hvor søens maksimale udstrækning allerede befinder sig, ændres det areal der er omfattet af søbeskyttelseslinjen kun ganske lidt, og hovedsageligt mod sydøst, hvor der er tale om arealer ejet af Gladsaxe Kommune. Søbeskyttelseslinjen vil således heller ikke brede sig længere mod nordøst, fordi beskyttelseslinjen her er reduceret tilbage i På bilag 15 ses den nuværende søbeskyttelseslinje markeret med grøn og den fremtidige søbeskyttelseslinje, såfremt søen udvides som ansøgt, markeret med sort. I målområdet vil søbeskyttelseslinjen udvides landværts med samme areal som søen udvides med. Her er udelukkende tale om skovarealer ejet af Naturstyrelsen, og de er som lodsejere indforstået med, at beskyttelseslinjen vil brede sig over arealer, der ikke hidtil har været omfattet, såfremt søen udvides som ansøgt. Natura 2000 Gladsaxe Kommune vurderer ikke, at nærværende projekt i sig selv kan påvirke et Natura J. nr P25 11

12 2000-område væsentligt. Den kumulative effekt af projektet, dvs. effekten i forbindelse med andre planer og projekter, vurderes heller ikke at føre til en væsentlig påvirkning af de relevante Natura 2000-områder. For så vidt angår de kumulative virkninger af projektet, behandles dette også kortfattet i VVM-redegørelsen på s Det berørte areal omkring målområdet ligger ca. 100 m fra Natura 2000-område nr. N139 Øvre Mølledal, Furesø og Frederiksdal Skov bestående af H123 og F109, mens afstanden fra startområdet til samme Natura 2000-område er ca. 2,1 km. Startområdet ligger endvidere ca. 4 km fra Natura 2000-område nr. N144 Nedre Mølleådal og Jægersborg Dyrehave bestående af H191 og H251, men 4,5 km fra kortlagte habitatnaturtyper og afstanden fra målområdet til samme område er ca. 6 km. Der er i VVM-redegørelsen foretaget en væsentlighedsvurdering og her er konklusionen, at projektet ikke fører til en væsentlig påvirkning af naturtyper eller arter på udpegningsgrundlaget i N139 eller N144, og at projektet ikke forhindrer, at arealet af naturtyperne og levestederne for arterne på udpegningsgrundlaget kan være stabilt eller i fremgang. Gladsaxe Kommune kan tilslutte sig denne vurdering og har selv følgende bemærkninger: For N144 er afstanden til projektområdet stor, og via vandvejen (via Lyngby Sø) er den endnu længere end angivet ovenfor. Det betyder, at den både tidsmæssigt og fysisk begrænsede stofspredning i forbindelse med udgravningsarbejdet ikke vurderes at kunne have en målbar effekt i Natura 2000-området. For N139 ligger Natura 2000-området opstrøms projektområdet, og den del af søbredden der er omfattet af områdeafgrænsningen berøres ikke af projektet. Ifølge Miljøstyrelsens MiljøGIS er der kortlagt habitatnaturtypen Elle- og askeskov, der er på udpegningsgrundlaget for N139, helt til kanten af Bagsværd Sø, men der er ikke en egentlig økologisk forbindelse til området ved målområdet, fordi der ikke er sammenhængende forekomster af naturtypen hertil. Da der ikke graves i umiddelbar nærheden af den kortlagte habitatnaturtype, og da spredningen af jord vil være yderst begrænset, vurderes det ikke, at projektet vil have en væsentlig effekt på naturtypen. Gravningen i baglandet til søen foregår i høj grad i teknisk prægede områder som tribuneanlægget, og da fældning af skov ikke er omfattet af søbeskyttelseslinjen, foretages der i nærværende afgørelse ikke en vurdering af dette delelement i forhold til udpegningsgrundlag for Natura 2000-områder. Arterne på udpegningsgrundlaget for H123 er ikke observeret i projektområdet og har desuden ikke egnede levesteder i projektområdet. For fuglearterne på udpegningsgrundlaget for F109, der desuden ligger 800 m fra målområdet, vurderes projektet ikke at påvirke bestande af disse arter væsentligt. For de nye bygninger gælder, at de erstatter eksisterende bygninger og i vid udstrækning har samme dimensioner og fodaftryk. Det er Gladsaxe Kommunes vurdering, at disse bygningsmæssige opgraderinger ikke vil have nogen effekt på relevante Natura 2000-områder. Bilag VI-arter I forbindelse med forarbejdet til VVM-redegørelsen er det påvist, at der forekommer Vandflagermus, Sydflagermus, Brunflagermus, Dværgflagermus, Troldflagermus og Skimmelflagermus i området omkring Bagsværd Sø. Hvorvidt de alle yngler i umiddelbar nærhed af søen er ikke kendt. Gladsaxe Kommune vurderer, at der ikke vil ske en forringelse af den økologiske funktionalitet for arter af flagermus i området, hvilket understøttes af VVM-redegørelsen s. 85. Desuden er træfældning ikke omfattet af søbeskyttelseslinjen, og vurderingen af fældningen ift. flagermus foretages derfor ikke i nærværende afgørelse. Af andre bilag IV-arter der lever i om- J. nr P25 12

13 rådet, er der kendskab til Spidssnudet frø og Stor vandsalamander. Udbuddet af rasteområder i området omkring Bagsværd Sø er så stort, at eventuelle rasteområder der påvirkes i forbindelse med projektet ikke vil påvirke de to arters økologiske funktionalitet. Det vurderes ikke, at det er sandsynligt, at andre bilag IV-arter (herunder bilag IV-plantearter) lever i området. Kort om at klage Både du og en række andre kan klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Du skal klage senest den 10. april Se flere oplysninger om at klage i bilag 18. Afgørelsen kan desuden indbringes for domstolene. Det skal ske inden 6 måneder fra den dag afgørelsen er offentliggjort, altså senest den 13. september 2018 Du er velkommen til at kontakte mig, hvis du har spørgsmål til sagen. Med venlig hilsen Axel Frederik Møller Biolog, Miljøafdelingen Tlf.: axemol@gladsaxe.dk Vedlagt er: Bilag 1: Materialekatalog (bilag fra ansøger) Bilag 2: Startområde og søbænk (bilag fra ansøger) NB: Søbænk er ikke en del af ansøgningen Bilag 3: Bådfartsbro og trailcenter (bilag fra ansøger) NB: Motionsplads er ikke en del af ansøgningen Bilag 4: Målområde og afgravning (bilag fra ansøger) Bilag 5: Tribune og præmiebro (bilag fra ansøger) NB: Motionsredskaber og siddepladser er ikke en del af ansøgningen Bilag 6: Rocenter udearealer (bilag fra ansøger) Bilag 7: Rocenter (bilag fra ansøger) Bilag 8: Dommertårn (bilag fra ansøger) Bilag 9: Ortofoto fra 1966 Bilag 10: Terrænbearbejdning i målområdet (bilag fra ansøger) Bilag 11: Ny og eksisterende grusbelægning (bilag fra ansøger) Bilag 12: Ansøgningsmateriale Bilag 13: Oversigtskort Bilag 14: Besigtigelse Bilag 15: Oversigt over nuværende og fremtidig søbeskyttelseslinje i startområdet Bilag 16: Arealer hvor der søges om at nyplante skov Bilag 17: Afgravning til Kommen Bilag 18: Klagevejledning Bilag 19: Fuldmagt Naturstyrelsen Bilag 20: Fuldmagt Gladsaxe Kommune Bilag 21: Fuldmagt Fonden Danmarks Rostadion Bilag 22: Fuldmagt KK Fonden Kopi af afgørelsen er sendt til: J. nr P25 13

14 Børne- og Kulturforvaltningen, Att. Gry Meisner Naturstyrelsen Østsjælland, Miljøstyrelsen, Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Naturfredningsforening i Gladsaxe v. Kurt Loftkjær, kurt@loftkjaer.dk Dansk Ornitologisk Forening, Gladsaxe@dof.dk og Natur@dof.dk Friluftsrådet, kreds@friluftsraadet.dk Friluftsrådet v. Gunnar Brusch, gb@brusch.dk Friluftsrådet, storkoebenhavnnord@friluftsraadet.dk Fonden Danmarks Rostadion info@danmarksrostadion.dk J. nr P25 14