Indsatskatalog. Almen genoptræning efter udskrivning fra sygehus efter Sundhedslovens 140

Transkript

1 Indsatskatalog Almen genoptræning efter udskrivning fra sygehus efter Sundhedslovens 140 Træningsenheden i Sundhedscentret Godkendt i Sundhedsudvalget

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Baggrund Formål Oversigt over Træningsenhedens indsatser Arbejdsgange for levering af genoptræningsindsatser Skabelon til beskrivelse af indsatser Indsatskatalogets tilgængelighed Godkendelse Revision Referencer Indsatser Genoptræning til borgere med rygproblemer Genoptræning til borgere med skulder-/overarmsproblemer Genoptræning til borgere med albue-/underarms-/håndproblemer Genoptræning til borgere med hofte-/lårbensproblemer Genoptræning til borgere med knæ-/ underbensproblemer Genoptræning til borgere med ankel-/fodproblemer Genoptræning til borgere med geriatriske problemer Genoptræning til borgere med neurologiske problemer Genoptræning til borgere der er visiteret til hjernekursus Genoptræning til borgere med inkontinensproblemer Genoptræning til borgere med øvrige problemstillinger Borger, Beskæftigelse og Sundhed - Sundhedscentret Side 2 af 39

3 1. Indledning 1.1 Baggrund har ifølge Sundhedsloven ansvar for at tilbyde almen genoptræning efter udskrivning fra sygehuset til borgere, der har modtaget en genoptræningsplan. Genoptræningsplanen udarbejdes af sygehuset og skal indeholde en beskrivelse af borgerens funktionsevne og genoptræningsbehov, herunder en angivelse af de funktionsevnenedsættelser som genoptræningen skal rette sig imod. Kommunen træffer afgørelse, om genoptræningen skal leveres på basalt eller avanceret niveau. Afgørelsen træffes ud fra en sundhedsfaglig vurdering på baggrund af, hvad sygehuset har beskrevet i genoptræningsplanen. s kvalitetsstandard for almen genoptræning efter udskrivning fra sygehus - efter Sundhedslovens 140 beskriver rammerne for tildeling af træningsindsatser. Samtidig beskriver standarden det kommunale serviceniveau og kvalitetsmål for leverancen. Beskrivelse af basal og avanceret genoptræning fremgår af kvalitetsstandarden. Kvalitetsstandarden godkendes af Sundhedsudvalget. Indsatskataloget skal være med til at understøtte en ensartet udmøntning af kvalitetsstandarden, og beskriver således de genoptræningsindsatser Træningsenheden leverer til borgere, der er visiteret til almen genoptræning efter udskrivning fra sygehuset. Indsatskataloget tager afsæt i s Sundhedspolitik, som har fokus på; tidlig indsats, samarbejde på tværs samt innovation og udvikling. Rehabiliteringsstrategien, som er udarbejdet med formålet om et styrket fokus på rehabilitering, er ligeledes referenceramme for indsatskataloget. Rehabiliteringsstrategien sætter en fælles ramme for rehabiliteringsforløb, hvor det forudsættes at der er en rehabiliterende tilgang på tværs af forvaltningernes faggrupper, at rehabiliteringen sker i samarbejdsproces mellem borger, pårørende og fagfolk, og at der er sammenhæng og koordination i rehabiliteringsforløbene. 1.2 Formål Formålet med udarbejdelsen af indsatskataloget er at informere borgere og samarbejdspartnere om de kommunale træningsindsatser, der leveres af Træningsenheden i Sundhedscentret. Endvidere er formålet med indsatskataloget at sikre, at der tilbydes relevante genoptræningstilbud og mulighed for monitorering samt kvalitetssikring af tilbuddene. Indsatskatalogets målgruppe er således borgere, politikere og samarbejdspartnere. 1.3 Oversigt over Træningsenhedens indsatser I udarbejdelsen af indsatskataloget er der taget udgangspunkt i henvisningsårsagen som fremgår af genoptræningsplanen. Indsatserne er grupperet i hovedområder med følgende titler: Genoptræning efter Sundhedslovens 140: Genoptræning til borgere med rygproblemer Genoptræning til borgere med skulder-/overarmsproblemer Genoptræning til borgere med albue-/underarms-/håndproblemer Genoptræning til borgere med hofte-/lårbensproblemer Borger, Beskæftigelse og Sundhed - Sundhedscentret Side 3 af 39

4 Genoptræning til borgere med knæ-/underbensproblemer Genoptræning til borgere med ankel-/fodproblemer Genoptræning til borgere med geriatriske problemer Genoptræning til borgere med neurologiske problemer Genoptræning til borgere der er visiteret til hjernekursus Genoptræning til borgere med inkontinensproblemer Genoptræning til borgere med øvrige problemstillinger 1.4 Arbejdsgange for levering af genoptræningsindsatser efter udskrivning fra sygehuset Koordinerende terapeut i Visitationsafdelingen, Myndigheden i forvaltningen Social og Senior, har myndighedsansvar for modtagelse og visitering af genoptræningsplaner, der modtages fra sygehuset. Træningsenheden i Sundhedscentret i forvaltningen Borger, Beskæftigelse og Sundhed leverer genoptræningen til borgerne. Genoptræningen varetages primært af ergoterapeuter og fysioterapeuter. Træningsenheden har kontor- og træningsfaciliteter i Sønderborg, Nybøl og Nordborg. Borger, Beskæftigelse og Sundhed - Sundhedscentret Side 4 af 39

5 Flowdiagram over arbejdsgange Visitering Koordinerende terapeut i Visitationsafdelingen modtager og sagsbehandler genoptræningsplanen fra sygehuset, herunder stratificeres til basal eller avanceret genoptræning, og tildeles standard tidsramme for genoptræningsforløbet. Opstart og planlægning Træningsenheden modtager visitering og indkalder borgeren i henhold til rammerne i kvalitetsstandarden. Genoptræningsforløbet planlægges i samarbejde med borgeren. Der sættes mål for forløbet med udgangspunkt i de problemstillinger, genoptræningsplanen retter sig imod. Koordinering I genoptræningsforløb, hvor borgeren har kontakt med flere forvaltninger og faggrupper, sker der en tværfaglig koordinering efter aftale med borgeren. Der kan være koordinering og samarbejde med visitator, hjælpemiddelterapeuter og Center for hjælpemidler og kommunikation, hverdagsrehabiliteringsterapeuter, hjemmeplejen, hjemmesygeplejen, plejecentre og korttidspladser, hjemmevejledere, støttekontaktpersoner eller jobcentret når det findes relevant for fremdrift i genoptræningsforløbet. Status og evaluering Træningsenheden udarbejder løbende status og evaluering af genoptræningsforløbet. Der anmodes om forlængelse af forløbet via koordinerende terapeut i Visitationsafdelingen, hvis det ikke er muligt at opnå målene indenfor standardtidsrammen. Afslutning Hvis målene opfyldes før standardtidsrammens udløb, eller hvis borgeren ikke har ressourcer til at deltage i træningen, afsluttes genoptræningsforløbet. Ved afslutning af genoptræningsforløbet sikres vejledning i vedligeholdelse af den opnåede funktionsevne. Træningsenheden udarbejder afslutningsstatus og anmoder om afslutning af træningsforløbet via koordinerende terapeut i Visitationsafdelingen. Borger, Beskæftigelse og Sundhed - Sundhedscentret Side 5 af 39

6 1.5 Skabelon til beskrivelse af indsatser Beskrivelsen af samtlige indsatser er udarbejdet efter samme skabelon, og inddelt i følgende hovedområder: Titel: Navnet på indsatsen Målgruppe: Beskriver målgruppen for indsatsen Formål: Uddyber formålet med indsatsen Indsatsens indhold: Beskriver indsatsens indhold Undersøgelser, målinger, tests og dokumentation: Angiver de udvalgte metoder til undersøgelser, målinger og test, som kan bringes i anvendelse, samt hvor indsatsen dokumenteres Praktiske forhold: Beskriver praktiske forhold ift. indsatsen Tidsramme: Beskriver den visiterede standardtidsramme for indsatsen 1.6 Indsatskatalogets tilgængelighed Indsatskataloget formidles til borgere, samarbejdspartnere, politikere og andre interessenter på Sønderborg kommunes hjemmeside Godkendelse Indsatskataloget godkendes politisk af Sundhedsudvalget, jfr. delegationsplanen. 1.8 Revision Fremtidige revisioner af det samlede indsatskatalog foretages en gang årligt. 1.9 Referencer s kvalitetsstandard: Genoptræning efter Sundhedsloven s Sundhedspolitik - s Rehabiliteringsstrategi Borger, Beskæftigelse og Sundhed - Sundhedscentret Side 6 af 39

7 2. Indsatser 2.1 Genoptræning til borgere med rygproblemer 1. Titel Genoptræning til borgere med rygproblemer, der relaterer sig til nakke, øvre ryg, lænd eller bækken 2. Målgruppe Borgere, der har en genoptræningsplan, som bl.a. kan indeholde følgende henvisningsårsager: Deseopereret stivgørende operation i ryggen Discusprolaps, opereret Discusprolaps, konservativt behandlet Dekompression operation, der skaber plads mellem ryghvirvler Degenerative forandringer artrose og osteoporose slidgigt og sammenfald i ryggen Brud på ryg eller bækken Andre diagnoser relateret til nakke, øvre ryg, lænd og bækken 3. Formål Formålet med indsatsen er, at borgeren opnår samme funktionsevne eller bedst mulige funktionsevne med udgangspunkt i de problemstillinger, genoptræningsplanen retter sig imod. Formålet er ligeledes at motivere borgeren til at tage ansvar for egen træning og derved forebygge tilbagefald. Borger, Beskæftigelse og Sundhed - Sundhedscentret Side 7 af 39

8 4. Indsatsens indhold Planlægning af genoptræningsforløb ud fra indholdet i genoptræningsplanen: Sygehistorie anamneseoptagelse Undersøgelser, målinger og test Mål og evt. delmål for genoptræningsforløbet Genoptræningen kan indeholde: Styrketræning Udspændingsøvelser Udholdenhedstræning Kredsløbstræning Bevægelighedstræning Stabilitetstræning Balancetræning Koordinationstræning Neurodynamik mobiliseringsøvelser for nervevævet Alignment genoprettelse af naturlig ledstilling Funktionstræning - f.eks. trappegang og forflytningsteknikker Færdighedstræning - almindelig daglig livsførelse Rådgivning og vejledning i ergonomi Vejledning i smerteproblematikker Forebyggelse og behandling af hævelse i muskler og led Genoptræningen foregår individuelt, som samtræning eller på hold ud fra en konkret faglig og individuel vurdering af borgerens behov. Genoptræningen kan understøttes af hjemmetræningsøvelser efter instruktion fra træningsterapeut suppleret med udlevering af skriftlig information eller adgang til virtuelt træningsprogram. Status og afslutning: Løbende status og evaluering af udviklingen i funktionsevne og tilpasning af genoptræningsforløbet Genoptræningen afsluttes med faglige undersøgelser, målinger og test Vejledning i vedligeholdelse af den opnåede funktionsevne Konklusion på genoptræningsforløbet samt udarbejdelse af statusnotat og afslutning af forløb via Visitationsafdelingen 5. Undersøgelser, målinger, tests og dokumentation Undersøgelser, målinger og tests, som primært anvendes: Roland Morris Questionaire spørgeskema, der afdækker funktionsevnenedsættelse som følge af lænderygbesvær Quick neurotest screening af nervepåvirkning i benene Provokationstests - test af kropsstillinger, der provokerer eller reducerer kendte symptomer og smerter hos borgere med rygproblematikker Måling af bevægelighed og muskelstyrke i ryggen Visuel analog skala (VAS) - viser smerteniveau hos voksne Der oprettes en borgerjournal, hvor træningsterapeuterne dokumenterer genoptræningsforløbet. Borger, Beskæftigelse og Sundhed - Sundhedscentret Side 8 af 39

9 6. Praktiske forhold Genoptræningen foregår ud fra en faglig vurdering, i Træningsenhedens træningslokaler, i borgerens hjem eller hvor det måtte være relevant i forhold til at opnå målet med træningsforløbet. 7. Tidsramme Genoptræning er en tidsbegrænset indsats. For at sikre udvikling i genoptræningsforløbet sker der en individuel planlægning af hvor ofte og med hvilken varighed, borgeren fremmøder til genoptræning. 8. Godkendt August 2016 Sundhedsudvalget 9. Revision Juni 2017 Standardtidsrammer for genoptræningsforløb til borgere med rygproblemer: Deseopereret stivgørende operation i ryggen: 9 timer Discusprolaps, opereret: 9 timer Discusprolaps, konservativt behandlet: 9 timer Dekompression operation, der skaber plads mellem ryghvirvler: 9 timer Degenerative forandringer fx artrose og osteoporose slidgigt og sammenfald i ryggen: 9 timer Brud på ryg eller bækken: 9 timer Andre diagnoser relateret til nakke, øvre ryg, lænd og bækken: 9 timer Løbende dokumentation med henblik på at opnå målene indenfor tidsrammen, samt dialog med visitationsafdelingen ved behov for forlængelse af genoptræningsforløbet. Hvis målene opfyldes før standardtidsrammens udløb, eller hvis borgeren ikke har ressourcer til at deltage i træningen, afsluttes genoptræningsforløbet. Borger, Beskæftigelse og Sundhed - Sundhedscentret Side 9 af 39

10 2.2 Genoptræning til borgere med skulder-/overarmsproblemer 1. Titel Genoptræning til borgere med skulder- og overarmsproblemer 2. Målgruppe Borgere, der har en genoptræningsplan, som bl.a. kan indeholde følgende henvisningsårsager: Beskadigelse af muskler og sener i skulder/overarm, konservativt behandlet Beskadigelse af muskler og sener i skulder/overarm, opereret Fraktur af skulder eller overarm, opereret brud på skulder eller overarm Fraktur af skulder eller overarm, konservativt behandlet brud på skulder eller overarm Skulderalloplastik indsættelse af kunstigt led i skulderen Skulderluksation skulderen har været ude af led Andre diagnoser relateret til overarm og skulder 3. Formål Formålet med indsatsen er, at borgeren opnår samme funktionsevne eller bedst mulige funktionsevne med udgangspunkt i de problemstillinger, genoptræningsplanen retter sig imod. Formålet er ligeledes at motivere borgeren til at tage ansvar for egen træning og derved forebygge tilbagefald. Borger, Beskæftigelse og Sundhed - Sundhedscentret Side 10 af 39

11 4. Indsatsens indhold Planlægning af genoptræningsforløb ud fra indholdet i genoptræningsplanen: Sygehistorie anamneseoptagelse Undersøgelser, målinger og test Mål og evt. delmål for genoptræningsforløbet Genoptræningen kan indeholde: Styrketræning Udspændingsøvelser Udholdenhedstræning Bevægelighedstræning Stabilitetstræning Holdningskorrektion Alignment genoprettelse af naturlig ledstilling Færdighedstræning i almindelig daglig livsførelse Rådgivning og vejledning i ergonomi Vejledning i smerteproblematikker Forebyggelse og behandling af hævelse i muskler og led Genoptræningen foregår individuelt, som samtræning eller på hold ud fra en konkret faglig og individuel vurdering af borgerens behov. Genoptræningen kan understøttes af hjemmetræningsøvelser efter instruktion fra træningsterapeut suppleret med udlevering af skriftlig information eller adgang til virtuelt træningsprogram. Status og afslutning: Løbende status og evaluering af udviklingen i funktionsevne og tilpasning af genoptræningsforløbet Genoptræningen afsluttes med faglige undersøgelser, målinger og test Vejledning i vedligeholdelse af den opnåede funktionsevne Konklusion på genoptræningsforløbet samt udarbejdelse af statusnotat og afslutning af forløb via Visitationsafdelingen 5. Undersøgelser, målinger, tests og dokumentation Undersøgelser, målinger og tests, som primært anvendes: Måling af bevægelighed og muskelstyrke i skulderområdet Visuel analog skala (VAS) - viser smerteniveau hos voksne Quick-dash spørgeskema, der afdækker funktionsevnenedsættelse i arm, skulder og hånd Der oprettes en borgerjournal, hvor træningsterapeuterne dokumenterer genoptræningsforløbet. 6. Praktiske forhold Genoptræningen foregår ud fra en faglig vurdering, i Træningsenhedens træningslokaler, i borgerens hjem eller hvor det måtte være relevant i forhold til at opnå målet med genoptræningsforløbet. Borger, Beskæftigelse og Sundhed - Sundhedscentret Side 11 af 39

12 7. Tidsramme Genoptræning er en tidsbegrænset indsats. For at sikre udvikling i genoptræningsforløbet sker der en individuel planlægning af hvor ofte og med hvilken varighed, borgeren fremmøder til genoptræning. 8. Godkendt August 2016 Sundhedsudvalget 9. Revision Juni 2017 Standardtidsrammer for genoptræningsforløb til borgere med skulderog overarmsproblemer: Beskadigelse af muskler og sener i skulder/overarm, konservativt behandlet: 9 timer Beskadigelse af muskler og sener i skulder/overarm, opereret: 9 timer Fraktur af skulder eller overarm, opereret brud på skulder eller overarm: 9 timer Fraktur af skulder eller overarm, konservativt behandlet brud på skulder eller overarm: 9 timer Skulderalloplastik indsættelse af kunstigt led i skulderen: 9 timer Skulderluksation skulderen har været ude af led: 9 timer Andre diagnoser relateret til overarm og skulder: 9 timer Løbende dokumentation med henblik på at opnå målene indenfor tidsrammen, samt dialog med visitationsafdelingen ved behov for forlængelse af genoptræningsforløbet. Hvis målene opfyldes før standardtidsrammens udløb, eller hvis borgeren ikke har ressourcer til at deltage i træningen, afsluttes genoptræningsforløbet. Borger, Beskæftigelse og Sundhed - Sundhedscentret Side 12 af 39

13 2.3 Genoptræning til borgere med albue-/underarms-/håndproblemer 1. Titel Genoptræning til borgere med albue-, underarms og håndproblemer 2. Målgruppe Borgere der har en genoptræningsplan, som bl.a. kan indeholde følgende henvisningsårsager; Proximalt brud på underarm brud på øverste del af underarm Distalt brud på underarm brud på nederste del af underarm Distalt brud på humerus brud på nederste del af overarm Brud i hånden Slidgigt i tomlens rodled, opereret Beskadigelse af muskler, sener eller ledbånd i håndled eller hånd, opereret Beskadigelse af muskler, sener eller ledbånd i håndled eller hånd, konservativt behandlet Luksation i albue albuen har været ude af led Andre diagnoser relateret til albue, underarm og hånd 3. Formål Formålet med indsatsen er, at borgeren opnår samme funktionsevne eller bedst mulige funktionsevne med udgangspunkt i de problemstillinger, genoptræningsplanen retter sig imod. Formålet er ligeledes at motivere borgeren til at tage ansvar for egen træning og derved forebygge tilbagefald. Borger, Beskæftigelse og Sundhed - Sundhedscentret Side 13 af 39

14 4. Indsatsens indhold Planlægning af genoptræningsforløb ud fra indholdet i genoptræningsplanen: Sygehistorie anamneseoptagelse Undersøgelser, målinger og test Mål og evt. delmål for genoptræningsforløbet Genoptræningen kan indeholde: Bevægelighedstræning Styrketræning Udspændingsøvelser Forebyggelse og behandling af hævelse i muskler og led Forebyggelse og behandling af arvæv Udholdenhedstræning Sensibilitetstræning træning af føleforstyrrelse Alignment genoprette naturlig ledstilling Færdighedstræning i almindelig daglig livsførelse Rådgivning og vejledning i ergonomi Vejledning i smerteproblematikker Genoptræningen foregår individuelt, som samtræning eller på hold ud fra en konkret faglig og individuel vurdering af borgerens behov. Genoptræningen kan understøttes af hjemmetræningsøvelser efter instruktion fra træningsterapeut, suppleret med udlevering af skriftlig information eller adgang til virtuelt træningsprogram. Status og afslutning: Løbende status og evaluering af udviklingen i funktionsevne og tilpasning af genoptræningsforløbet Genoptræningen afsluttes med faglige undersøgelser, målinger og test Vejledning i vedligeholdelse af den opnåede funktionsevne Konklusion på genoptræningsforløbet samt udarbejdelse af statusnotat og afslutning af forløb via Visitationsafdelingen 5. Undersøgelser, målinger, tests og dokumentation Undersøgelser, målinger og tests, som primært anvendes: Visuel analog skala (VAS) viser smerteniveau hos voksne Quick-dash spørgeskema, der afdækker funktionsevnenedsættelse i arm, skulder og hånd. Måling af bevægelighed i albue og håndled Måling af muskelkraft i håndgreb Der oprettes en borgerjournal, hvor træningsterapeuterne dokumenterer genoptræningsforløbet. 6. Praktiske forhold Genoptræningen foregår ud fra en faglig vurdering, i Træningsenhedens træningslokaler, i borgerens hjem, eller hvor det måtte være relevant i forhold til at opnå målet med genoptræningsforløbet. Borger, Beskæftigelse og Sundhed - Sundhedscentret Side 14 af 39

15 7. Tidsramme Genoptræning er en tidsbegrænset indsats. For at sikre udvikling i genoptræningsforløbet sker der en individuel planlægning af hvor ofte og med hvilken varighed, borgeren fremmøder til genoptræning. 8. Godkendt August 2016 Sundhedsudvalget 9. Revision Juni 2017 Standardtidsrammer for genoptræningsforløb til borgere med albue-, hånd- eller underarmsproblemer: Proximalt brud på underarm brud på øverste del af underarm: 8 timer Distalt brud på underarm brud på nederste del af underarm: 6 timer Distalt brud på humerus brud på nederste del af overarm: 6 timer Brud i hånden: 6 timer Slidgigt i tomlens rodled, opereret: 8 timer Beskadigelse af muskler, sener eller ledbånd i håndled eller hånd, opereret: 6 timer Beskadigelse af muskler, sener eller ledbånd i håndled eller hånd, konservativt behandlet: 6 timer Luksation i albue albuen har været ude af led: 6 timer Andre diagnoser relateret til albue, underarm og hånd: 6 timer Løbende dokumentation med henblik på at opnå målene indenfor tidsrammen, samt dialog med visitationsafdelingen ved behov for forlængelse af genoptræningsforløbet. Hvis målene opfyldes før standardtidsrammens udløb, eller hvis borgeren ikke har ressourcer til at deltage i træningen, afsluttes genoptræningsforløbet. Borger, Beskæftigelse og Sundhed - Sundhedscentret Side 15 af 39

16 2.4 Genoptræning til borgere med hofte-/lårbensproblemer 1. Titel Genoptræning af borgere med hofte- og lårbensproblemer 2. Målgruppe Borgere, der har en genoptræningsplan, som bl.a. kan indeholde følgende henvisningsårsager: Hoftealloplastik indsættelse af kunstigt led i hoften Hemialloplastik efter collum femoris fraktur indsættelse af kunstigt materiale efter brud på lårben Osteosyntese efter collum femoris fraktur indsættelse af søm, skruer eller skinnemateriale efter brud på lårben Opereret corpus femoris fraktur operation efter brud på lårben Andre diagnoser relateret til hofte og lårben 3. Formål Formålet med indsatsen er, at borgeren opnår samme funktionsevne eller bedst mulige funktionsevne med udgangspunkt i de problemstillinger, genoptræningsplanen retter sig imod. Formålet er ligeledes at motivere borgeren til at tage ansvar for egen træning og derved forebygge tilbagefald. Borger, Beskæftigelse og Sundhed - Sundhedscentret Side 16 af 39

17 4. Indsatsens indhold Planlægning af genoptræningsforløb ud fra indholdet i genoptræningsplanen: Sygehistorie anamneseoptagelse Undersøgelser, målinger og test Mål og evt. delmål for genoptræningsforløbet Genoptræningen kan indeholde: Styrketræning Udspændingsøvelser Udholdenhedstræning Bevægelighedstræning Stabilitetstræning Balancetræning Gangkorrektion Alignment genoprettelse af naturlig ledstilling Funktionstræning - f.eks. gang- og trappegang Færdighedstræning i almindelig daglig livsførelse Rådgivning og vejledning i ergonomi Vejledning i smerteproblematikker Forebyggelse og behandling af hævelse i muskler og led Genoptræningen foregår individuelt, som samtræning eller på hold ud fra en konkret faglig og individuel vurdering af borgerens behov. Genoptræningen kan understøttes af hjemmetræningsøvelser efter instruktion fra træningsterapeut, suppleret med udlevering af skriftlig information eller adgang til virtuelt træningsprogram. Status og afslutning: Løbende status og evaluering af udviklingen i funktionsevne og tilpasning af genoptræningsforløbet Genoptræningen afsluttes med faglige undersøgelser, målinger og test Vejledning i vedligeholdelse af den opnåede funktionsevne Konklusion på genoptræningsforløbet samt udarbejdelse af statusnotat og afslutning af forløb via Visitationsafdelingen Borger, Beskæftigelse og Sundhed - Sundhedscentret Side 17 af 39

18 5. Undersøgelser, målinger, tests og dokumentation Undersøgelser, målinger og tests, som primært anvendes: Hip injury and Osteoarthritis Outcome Score (HOOS) spørgeskema til borgere med smerter, skader eller slidgigt i hoften. Udfyldes ved opstart og afslutning af genoptræningsforløbet Timed Up and Go (TUG) vurderer evnen til at rejse og sætte sig, samt gangfunktion hos ældre borgere med funktionsevnenedsættelse Tandemtest - Balancetest - måler stående balance Rejse-sætte-sig (RSS) måler muskelstyrke i benene hos ældre borgere med funktionsevnenedsættelse 6 minutters gangtest (6MWT) - måler funktionsevne hos svage ældre eller borgere med kunstigt knæ eller hofte Måling af bevægelighed og muskelstyrke i hofte og lårben Visuel analog skala (VAS) - viser smerteniveau hos voksne Der oprettes en borgerjournal, hvor træningsterapeuterne dokumenterer genoptræningsforløbet. 6. Praktiske forhold Genoptræningen foregår ud fra en faglig vurdering, i Træningsenhedens træningslokaler, i borgerens hjem eller hvor det måtte være relevant i forhold til at opnå målet med genoptræningsforløbet. 7. Tidsramme Genoptræning er en tidsbegrænset indsats. For at sikre udvikling i genoptræningsforløbet sker der en individuel planlægning af hvor ofte og med hvilken varighed, borgeren fremmøder til genoptræning. 8. Godkendt August 2016 Sundhedsudvalget 9. Revision Juni 2017 Standardtidsrammer for genoptræningsforløb til borgere med hofteog lårbensproblemer: Hoftealloplastik indsættelse af kunstigt led i hoften: 12 timer Hemialloplastik efter collum femoris fraktur indsættelse af kunstigt materiale efter brud på lårben: 8 timer Osteosyntese efter collum femoris fraktur indsættelse af søm, skruer eller skinnemateriale efter brud på lårben: 10 timer Opereret corpus femoris fraktur operation efter brud på lårben: 12 timer Andre diagnoser relateret til hofte og lårben: 10 timer Løbende dokumentation med henblik på at opnå målene indenfor tidsrammen, samt dialog med visitationsafdelingen ved behov for forlængelse af genoptræningsforløbet. Hvis målene opfyldes før standardtidsrammens udløb, eller hvis borgeren ikke har ressourcer til at deltage i træningen, afsluttes genoptræningsforløbet. Borger, Beskæftigelse og Sundhed - Sundhedscentret Side 18 af 39

19 2.5 Genoptræning til borgere med knæ-/ underbensproblemer 1. Titel Genoptræning til borgere med knæ og underbensproblemer 2. Målgruppe Borgere, der har en genoptræningsplan, som bl.a. kan indeholde følgende henvisningsårsager: Ligamentskade, opereret skader på ledbånd Kombineret ligamentskade og meniskskade, opereret Ligamentskade, konservativt behandlet skader på ledbånd Knæalloplastik indsættelse af kunstigt led i knæet Meniskoperation Patellaluksation knæskallen har været ude af led Vridtraume vridskader i knæled Chondromalasi bruskforandring omkring knæskallen Artrose slidgigt i knæet Fraktur af tibiaplateau eller proximale tibiafraktur brud på knogler i underben Andre diagnoser relateret til knæ og underben 3. Formål Formålet med indsatsen er, at borgeren opnår samme funktionsevne eller bedst mulige funktionsevne med udgangspunkt i de problemstillinger, genoptræningsplanen retter sig imod. Formålet er ligeledes at motivere borgeren til at tage ansvar for egen træning og derved forebygge tilbagefald. Borger, Beskæftigelse og Sundhed - Sundhedscentret Side 19 af 39

20 4. Indsatsens indhold Planlægning af genoptræningsforløb ud fra indholdet i genoptræningsplanen: Sygehistorie anamneseoptagelse Undersøgelser, målinger og test Mål og evt. delmål for genoptræningsforløbet Genoptræningen kan indeholde: Styrketræning Udspændingsøvelser Udholdenhedstræning Bevægelighedstræning Stabilitetstræning Balancetræning Gangkorrektion og koordinationstræning Alignment genoprettelse af naturlig ledstilling Funktionstræning - f.eks. trappegang Færdighedstræning i almindelig daglig livsførelse Rådgivning og vejledning i ergonomi Vejledning i smerteproblematikker Forebyggelse og behandling af hævelse i muskler og led Genoptræningen foregår individuelt, som samtræning eller på hold ud fra en konkret faglig og individuel vurdering af borgerens behov. Genoptræningen kan understøttes af hjemmetræningsøvelser efter instruktion fra træningsterapeut, suppleret med udlevering af skriftlig information eller adgang til virtuelt træningsprogram. Status og afslutning: Løbende status og evaluering af udviklingen i funktionsevne og tilpasning af genoptræningsforløbet Genoptræningen afsluttes med faglige undersøgelser, test og målinger Vejledning i vedligeholdelse af den opnåede funktionsevne Konklusion på genoptræningsforløbet samt udarbejdelse af statusnotat og afslutning af forløb via Visitationsafdelingen 5. Undersøgelser, målinger, tests og dokumentation Undersøgelser, målinger og tests, som primært anvendes: Knee injury and Osteoarthritis Outcome Score (KOOS) spørgeskema til borgere med smerter, skader eller slidgigt i knæet Udfyldes ved opstart og afslutning af genoptræningsforløbet Måling/vurdering af bevægelighed og muskelstyrke i knæet Visuel analog skala (VAS) viser smerteniveau hos voksne Der oprettes en borgerjournal, hvor træningsterapeuterne dokumenterer genoptræningsforløbet. 6. Praktiske forhold Genoptræningen foregår ud fra en faglig vurdering, i Træningsenhedens træningslokaler, i borgerens hjem eller hvor det måtte være relevant i forhold til at opnå målet med genoptræningsforløbet. Borger, Beskæftigelse og Sundhed - Sundhedscentret Side 20 af 39

21 7. Tidsramme Genoptræning er en tidsbegrænset indsats. For at sikre udvikling i genoptræningsforløbet sker der en individuel planlægning af hvor ofte og med hvilken varighed, borgeren fremmøder til genoptræning. 8. Godkendt August 2016 Sundhedsudvalget 9. Revision Juni 2017 Standardtidsrammer for genoptræningsforløb til borgere med knæ- og underbensproblemer: Ligamentskade, opereret skader på ledbånd: 14 timer Kombineret ligamentskade og meniskskade, opereret: 14 timer Ligamentskade, konservativt behandlet skader på ledbånd: 8 timer Knæalloplastik indsættelse af kunstigt led i knæet: 14 timer Meniskoperation: 10 timer Patellaluksation knæskallen har været ude af led: 10 timer Vridtraume vridskader i knæet: 10 timer Chondromalasi bruskforandring omkring knæskallen: 10 timer Artrose slidgigt i knæet: 10 timer Fraktur af tibiaplateau eller proximal tibiafraktur brud på knogler i underben: 10 timer Andre diagnoser relateret til knæ og underben: 10 timer Løbende dokumentation med henblik på at opnå målene indenfor tidsrammen, samt dialog med visitationsafdelingen ved behov for forlængelse af genoptræningsforløbet. Hvis målene opfyldes før standardtidsrammens udløb, eller hvis borgeren ikke har ressourcer til at deltage i træningen, afsluttes genoptræningsforløbet. Borger, Beskæftigelse og Sundhed - Sundhedscentret Side 21 af 39

22 2.6 Genoptræning til borgere med ankel-/fodproblemer 1. Titel Genoptræning til borgere med ankel- og fodproblemer 2. Målgruppe Borger, der har en genoptræningsplan, som bl.a. kan indeholde følgende henvisningsårsager: Achillesseneruptur overrivning eller skader i achillessenen Ankelfraktur brud på knogler i anklen Andre diagnoser relateret til ankel og fod (fx amputation af tæer og artroskopi) 3. Formål Formålet med indsatsen er, at borgeren opnår samme funktionsevne eller bedst mulige funktionsevne med udgangspunkt i de problemstillinger, genoptræningsplanen retter sig imod. Formålet er ligeledes at motivere borgeren til at tage ansvar for egen træning og derved forebygge tilbagefald. 4. Indsatsens indhold Planlægning af genoptræningsforløb ud fra indholdet i genoptræningsplanen: Sygehistorie anamneseoptagelse Undersøgelser, målinger og test Mål og evt. delmål for genoptræningsforløbet Genoptræningen kan indeholde: Styrketræning Udspændingsøvelser Udholdenhedstræning Bevægelighedstræning Stabilitetstræning Balancetræning Gangkorrektion Alignment genoprettelse af naturlig ledstilling Funktionstræning - f.eks. trappegang Færdighedstræning i almindelig daglig livsførelse Rådgivning og vejledning i ergonomi Vejledning i smerteproblematikker Forebyggelse og behandling af hævelse i muskler og led Genoptræningen foregår individuelt, som samtræning eller på hold ud fra en konkret faglig og individuel vurdering af borgerens behov. Genoptræningen kan understøttes af hjemmetræningsøvelser efter instruktion fra træningsterapeut, suppleret med udlevering af skriftlig information eller adgang til virtuelt træningsprogram. Status og afslutning: Løbende status og evaluering af udviklingen i funktionsevne og tilpasning af genoptræningsforløbet Genoptræningen afsluttes med faglige undersøgelser, målinger og test Vejledning i vedligeholdelse af den opnåede funktionsevne Konklusion på genoptræningsforløbet samt udarbejdelse af statusnotat og afslutning af forløb via Visitationsafdelingen Borger, Beskæftigelse og Sundhed - Sundhedscentret Side 22 af 39

23 5. Undersøgelser, målinger, tests og dokumentation Undersøgelser, målinger og tests, som primært anvendes: Måling/vurdering af bevægelighed og muskelstyrke i ankel og fod Visuel analog skala (VAS) - viser smerteniveau hos voksne Der oprettes en borgerjournal, hvor træningsterapeuterne dokumenterer genoptræningsforløbet. 6. Praktiske forhold Genoptræningen foregår ud fra en faglig vurdering, i Træningsenhedens træningslokaler, i borgerens hjem eller hvor det måtte være relevant i forhold til at opnå målet med træningsforløbet. 7. Tidsramme Genoptræning er en tidsbegrænset indsats. For at sikre udvikling i genoptræningsforløbet sker der en individuel planlægning af hvor ofte og med hvilken varighed, borgeren fremmøder til genoptræning. 8. Godkendt August 2016 Sundhedsudvalget 9. Revision Juni 2017 Standardtidsrammer for genoptræningsforløb til borgere med ankelog fodproblemer: Achillesseneruptur overrivning eller skader i achillessenen: 8 timer Ankelfraktur brud på knogler i anklen: 8 timer Andre henvisningsårsager der relaterer til ankel og fod: 8 timer Løbende dokumentation med henblik på at opnå målene indenfor tidsrammen, samt dialog med visitationsafdelingen ved behov for forlængelse af genoptræningsforløbet. Hvis målene opfyldes før standardtidsrammens udløb, eller hvis borgeren ikke har ressourcer til at deltage i træningen, afsluttes genoptræningsforløbet. Borger, Beskæftigelse og Sundhed - Sundhedscentret Side 23 af 39

24 2.7 Genoptræning til borgere med geriatriske problemer 1. Titel Genoptræning til borgere med geriatriske problemstillinger 2. Målgruppe Geriatri er en samlet betegnelse for den ældre svækkede borger over 65 år med komplekse sygdomme og symptomer, fx problemer med væske og fødeindtagelse, hukommelse, mobilitet, balance og inkontinens. Der er ofte tale om flere bagvedliggende diagnoser, som optræder samtidigt. Genoptræningsforløb kan eksempelvis forekomme efter indlæggelser pga. urinvejsinfektion, lungebetændelse og faldepisoder. Genoptræningsforløbet vil ofte være en del af et tværfaglig koordineret forløb med hverdagsrehabiliteringsterapeuter, korttidspladser, hjemmeplejen og hjemmesygeplejen. 3. Formål Formålet med indsatsen er, at borgeren opnår samme funktionsevne eller bedst mulige funktionsevne med udgangspunkt i de problemstillinger, genoptræningsplanen retter sig imod. Formålet er ligeledes at motivere borgeren til at tage ansvar for egen træning og derved forebygge tilbagefald. Borger, Beskæftigelse og Sundhed - Sundhedscentret Side 24 af 39

25 4. Indsatsens indhold Planlægning af genoptræningsforløb ud fra indholdet i genoptræningsplanen: Sygehistorie anamneseoptagelse Undersøgelser, målinger og test Mål og evt. delmål for genoptræningsforløbet Genoptræningen kan indeholde: Styrketræning Udspændingsøvelser Udholdenhedstræning Kredsløbstræning Vejrtrækningsøvelser Bevægelighedstræning Stabilitetstræning Balancetræning Koordinationstræning Gangkorrektion Funktionstræning - f.eks. gang- og trappegang Færdighedstræning i almindelig daglig livsførelse Træning af ansigt, mund og svælg Rådgivning og vejledning i ergonomi Vejledning i smerteproblematikker Forebyggelse og behandling af hævelse i muskler og led Formidling og bearbejdning i forhold til sygdomsforløb og livssituation, til borger og pårørende Genoptræningen foregår individuelt, som samtræning eller på hold ud fra en konkret faglig og individuel vurdering af borgerens behov. Genoptræningen kan understøttes af hjemmetræningsøvelser efter instruktion fra træningsterapeut, suppleret med udlevering af skriftlig information eller adgang til virtuelt træningsprogram. Status og afslutning: Løbende status og evaluering af udviklingen i funktionsevne og tilpasning af genoptræningsforløbet Genoptræningen afsluttes med faglige undersøgelser, målinger og test Vejledning i vedligeholdelse af den opnåede funktionsevne Konklusion på genoptræningsforløbet samt udarbejdelse af statusnotat og afslutning af forløb via Visitationsafdelingen Borger, Beskæftigelse og Sundhed - Sundhedscentret Side 25 af 39

26 5. Undersøgelser, målinger, tests og dokumentation Undersøgelser, målinger og tests, som primært anvendes: Rejse-sætte-sig (RSS) - måler muskelstyrke i benene hos ældre borgere med funktionsevnenedsættelse Timed Up and Go (TUG) - vurderer evnen til at rejse og sætte sig, samt gangfunktion hos ældre borgere med funktionsevnenedsættelse Tandemtest - Balancetest - måler stående balance 6 minutters gangtest (6MWT) - måler funktionsevne hos svage ældre eller borgere med kunstigt knæ eller hofte 10 meter gangtest måler ganghastighed Montreal Cognitive Assessment (MoCA) screeningsopgaver, der afdækker lettere kognitive funktionsevnenedsættelser indenfor opmærksomhed, koncentration, eksekutive funktioner, hukommelse, abstrakt tænkning, regneevner og orientering Assessment of Motor and Process Skills (AMPS) vurderer kvaliteten af borgerens daglige og personlige aktiviteter De Morton Mobility Index (DEMMI ) måler mobilitet hos ældre borgere Facial Oral Tract Therapy (FOTT) undersøgelse og behandling af ansigt, mund og svælg ved problemer med tygge og synkefunktion Der oprettes en borgerjournal, hvor træningsterapeuterne dokumenterer genoptræningsforløbet. 6. Praktiske forhold Genoptræningen foregår ud fra en faglig vurdering, i Træningsenhedens træningslokaler, i borgerens hjem eller hvor det måtte være relevant i forhold til at opnå målet med genoptræningsforløbet. 7. Tidsramme Genoptræning er en tidsbegrænset indsats. For at sikre udvikling i genoptræningsforløbet sker der en individuel planlægning af hvor ofte og med hvilken varighed, borgeren fremmøder til genoptræning. 8. Godkendt August 2016 Sundhedsudvalget 9. Revision Juni 2017 Standardtidsrammen for genoptræningsforløb til borgere med geriatriske problemstillinger: 8 timer Løbende dokumentation med henblik på at opnå målene indenfor tidsrammen, samt dialog med visitationsafdelingen ved behov for forlængelse af genoptræningsforløbet. Hvis målene opfyldes før standardtidsrammens udløb, eller hvis borgeren ikke har ressourcer til at deltage i træningen, afsluttes genoptræningsforløbet. Borger, Beskæftigelse og Sundhed - Sundhedscentret Side 26 af 39

27 2.8 Genoptræning til borgere med neurologiske problemer 1. Titel Genoptræning til borgere med neurologiske problemstillinger 2. Målgruppe Borgere der har en genoptræningsplan, som bl.a. kan indeholde følgende henvisningsårsager: Apopleksi - hjerneskade efter sygdom fx blodprop eller hjerneblødning Hovedtraume - hjerneskade efter ulykke med skade i hjernen Parkinson Polyneuropati og andre sygdomme i det perifere nervesystem Børn med neurologiske sygdomme Sclerose Andre diagnoser relateret til hjernen og nervesystemet 3. Formål Formålet med indsatsen er, at borgeren opnår samme funktionsevne eller bedst mulige funktionsevne, med udgangspunkt i de problemstillinger, genoptræningsplanen retter sig imod. Formålet er ligeledes at motivere borgeren til at tage ansvar for egen træning og derved forebygge tilbagefald. Borger, Beskæftigelse og Sundhed - Sundhedscentret Side 27 af 39

28 4. Indsatsens indhold Planlægning af genoptræningsforløb ud fra indholdet i genoptræningsplanen: Sygehistorie anamneseoptagelse Undersøgelser, målinger og test Mål og evt. delmål for genoptræningsforløbet Genoptræningen kan indeholde: Kognitiv træning træning af mentale funktioner Kredsløbstræning Styrketræning Udspænding og mobilisering Stabilitetstræning Balancetræning Forebyggelse og behandling af hævelse i muskler og led Funktionstræning - f.eks. gang- og trappegang Færdighedstræning i almindelig daglig livsførelse Træning af ansigt, mund og svælg Vejledning i kompenserende strategier Vejledning i smerteproblematikker Information om ændret livssituation som følge efter hjerneskaden Vejledning af pårørende, personale, og evt. arbejdsplads Støtte til at skabe kontakt til aktiviteter og sociale tilbud Genoptræningen foregår individuelt, som samtræning eller på hold ud fra en konkret faglig og individuel vurdering af borgerens behov. Genoptræningen kan understøttes af hjemmetræningsøvelser efter instruktion fra træningsterapeut, suppleret med udlevering af skriftlig information eller adgang til virtuelt træningsprogram. Status og afslutning: Løbende status og evaluering af udviklingen i funktionsevne og tilpasning af genoptræningsforløbet Genoptræningen afsluttes med faglige undersøgelser, test og målinger Vejledning i vedligeholdelse af den opnåede funktionsevne Konklusion på genoptræningsforløbet samt udarbejdelse af statusnotat og afslutning af forløb via Visitationsafdelingen Borger, Beskæftigelse og Sundhed - Sundhedscentret Side 28 af 39

29 5. Undersøgelser, målinger, tests og dokumentation 6. Praktiske forhold Undersøgelser, målinger og tests, som primært anvendes: Motor Assessment Scale (MAS) vurderer funktionsevnen hos borgere med hjerneskade Rejse-sætte-sig (RSS) - måler muskelstyrke i benene hos ældre borgere med funktionsevnenedsættelse Timed Up and Go (TUG) - vurderer evnen til at rejse og sætte sig, samt gangfunktion hos ældre borgere med funktionsevnenedsættelse Tandemtest - Balancetest - måler stående balance BESTest vurderer dynamisk balance / funktionel balance Åstrands et punkts konditionstest konditionstest på ergometercykel, som angiver kondital 6 minutters gangtest (6MWT) - måler funktionsevne hos svage ældre eller borgere med kunstigt knæ eller hofte 10-meter gangtest måler ganghastighed Facial Oral Tract Therapy (FOTT) undersøgelse og behandling af ansigt, mund og svælg ved problemer med tygge og synkefunktion Box and Blocks måler motorisk funktionsevne i fingrene Canadian Occupational Performance Measure (COPM) måler borgerens opfattelse af ændring i aktivitetsudførelse over tid Montreal Cognitive Assessment (MoCA) screeningsopgaver, der afdækker lettere kognitive funktionsevnenedsættelser indenfor opmærksomhed, koncentration, eksekutive funktioner, hukommelse, abstrakt tænkning, regneevner og orientering Pakketest undersøger om borgeren kan følge en instruktion og løse en praktisk opgave Assessment of Motor and Process Skills (AMPS) vurderer kvaliteten af borgerens daglige og personlige aktiviteter ABC movement 2 tester finmotorik, boldfærdigheder, statisk og dynamisk balance hos børn med motoriske problemstillinger Genoptræningen foregår ud fra en faglig vurdering, i Træningsenhedens træningslokaler, i borgerens hjem eller hvor det måtte være relevant i forhold til at opnå målet med genoptræningsforløbet. Borger, Beskæftigelse og Sundhed - Sundhedscentret Side 29 af 39

30 7. Tidsramme Genoptræning er en tidsbegrænset indsats. For at sikre udvikling i genoptræningsforløbet sker der en individuel planlægning af hvor ofte og med hvilken varighed, borgeren fremmøder til genoptræning. 8. Godkendt August 2016 Sundhedsudvalget 9. Revision Juni 2017 Standardtidsrammer for genoptræningsforløb til borgere med neurologiske problemer: Apopleksi hjerneskade efter blodprop eller hjerneblødning: 24 timer Hovedtraume - hjerneskade efter ulykke: 24 timer Parkinson: 8 timer Polyneuropati og andre sygdomme i det perifere nervesystem: 8 timer Børn med neurologiske sygdomme: 8 timer Sclerose: 8 timer Andre diagnoser relateret til hjernen og nervesystemet: 8 timer Løbende dokumentation mhp at opnå målene indenfor tidsrammen, samt dialog med visitationsafdelingen ved behov for forlængelse af genoptræningsforløbet. Hvis målene opfyldes før standardtidsrammens udløb, eller hvis borgeren ikke har ressourcer til at deltage i træningen, afsluttes genoptræningsforløbet. Borger, Beskæftigelse og Sundhed - Sundhedscentret Side 30 af 39

31 2.9 Genoptræning til borgere visiteret til hjernekursus 1. Titel Hjernekursus 2. Målgruppe Borgere over 18 år, der har erhvervet en ikke fremadskridende hjerneskade. Hyppigste diagnoser: blodprop i hjernen, hjerneblødning og hovedtraume. Det tilstræbes, at kursisterne opfylder følgende kriterier: Har en erhvervet hjerneskade med kognitive funktionsbegrænsninger Har et igangværende genoptræningsforløb efter Sundhedslovens 140 eller er visiteret til træning efter Servicelovens 86 stk.1 Er udredt af neuropsykolog Har et fagligt vurderet behov for gruppebaseret kognitiv træning Kan deltage aktivt i gruppeforløb Ingen form for igangværende misbrug 3. Formål Formålet med indsatsen er, at borgeren opnår samme funktionsevne eller bedst mulige funktionsevne med udgangspunkt i de problemstillinger, genoptræningsplanen retter sig imod. For borgere visiteret til hjernekursus er der særlig fokus på at: Give kursister indsigt og forståelse for ressourcer og vanskeligheder efter hjerneskaden Bedre kursisternes fysiske, kognitive, praktiske, følelsesmæssige og sociale funktionsevne Indlære nye/kompenserende strategier, der kan overføres til hverdagen Afdække kognitive problemstillinger, og bidrage til afklaring af fremadrettet tilknytning til arbejdsmarkedet Give pårørende indsigt i og forståelse for ressourcer og vanskeligheder efter hjerneskade Borger, Beskæftigelse og Sundhed - Sundhedscentret Side 31 af 39

32 4. Indsatsens indhold Planlægning af genoptræningsforløb: Forud for hjernekursus har borger i forbindelse med den individuelle genoptræning været igennem følgende: Sygehistorie - Anamnese Undersøgelser, test samt status på udbytte af det individuelle forløb. Mål for deltagelse hjernekursus Kursustilbuddet indeholder: Opstart-/afslutningssamtale i hjemmet med deltagelse af pårørende Gruppebaseret undervisning tilrettelagt som kursusforløb Kursusplan omhandler følgende hovedtemaer: - Hjernens opbygning og funktion - Opmærksomhed og koncentration - Hjerneskadetræthed og energiforvaltning - Hukommelse - Eksekutive funktioner - evnen til planlægning, selviværksættelse, selvstyring, selvhæmning, selvevaluering, selvkorrektion, målsætning og fleksibel problemløsning - Implementering af nye strategier i hverdagslivet Der arbejdes med temaerne både teoretisk og praktisk Der arbejdes med hjemmeopgaver, herunder brug af IT- programmet Professionel hjernetræning Status og afslutning: Løbende status og evaluering af udviklingen i funktionsevne og tilpasning af kursusforløbet ift. den enkelte kursists mål for deltagelse Afsluttes med faglige undersøgelser, test og målinger Vejledning i vedligeholdelse af den opnåede funktionsevne Konklusion på kursusforløbet samt udarbejdelse af statusnotat og afslutning af forløb via Visitationsafdelingen 5. Undersøgelser, målinger, tests og dokumentation Undersøgelser, målinger og tests, som primært anvendes: Ved opstart og afslutning af kursusforløbet gennemføres spørgeskemaundersøgelse, som understøtter temaerne i kursusplanen 6. Praktiske forhold Hjernekursus foregår i Købmandsgårdens lokaler på Palmose 13 i Dybbøl 1 hold forår og 1 hold efterår 6 deltagere pr. kursus, 2 ergoterapeuter som undervisere samt deltagelse af hjerneskadekoordinator i dele af indsatsen Tildeling af pladser på hjernekurset foregår i samarbejde mellem hjerneskadekoordinator, koordinerende terapeut og Træningsenheden Borger, Beskæftigelse og Sundhed - Sundhedscentret Side 32 af 39

33 7. Tidsramme Kursusforløbet er en tidsbegrænset indsats over 12 uger, derudover opstarts og afslutningssamtaler. Tidsramme på i alt 80 timer pr. deltager, hvoraf de 72 timer er kursusforløbet. 2 x 3 timer ugentligt - tilrettelagt som gruppebaseret undervisning 2 aftenmøder for pårørende pr. kursusforløb 8. Godkendt August 2016 Sundhedsudvalget 9. Revision Juni 2017 Borger, Beskæftigelse og Sundhed - Sundhedscentret Side 33 af 39

34 2.10 Genoptræning til borgere med inkontinensproblemer 1. Titel Genoptræning til borgere med inkontinensproblemer 2. Målgruppe Borgere, der har en genoptræningsplan, som bl.a. kan indeholde følgende henvisningsårsager: Stressinkontinens anstrengelsesudløst problemer med at holde på vandet Urgeinkontinens ufrivillig vandladning Fæcesinkontinens problemer med at holde på afføring Rectocele og cystocele operation for nedsynkning af underliv 3. Formål Formålet med indsatsen er, at borgeren opnår samme funktionsevne eller bedst mulige funktionsevne med udgangspunkt i de problemstillinger, genoptræningsplanen retter sig imod. Formålet er ligeledes at motivere borgeren til at tage ansvar for egen træning og derved forebygge tilbagefald. 4. Indsatsens indhold Planlægning af genoptræningsforløb ud fra indholdet i genoptræningsplanen: Sygehistorie anamneseoptagelse Undersøgelser, målinger og test Mål og evt. delmål for genoptræningsforløbet Genoptræningen kan indeholde: Gennemgang af bækkenbundens anatomi og funktion Instruktion i at knibe korrekt rekruteringsknib (hurtige knib) udholdenhedsknib, styrkeknib Instruktion i korrekt løfteteknik og i at bruge knibene i funktion i forbindelse med de daglige aktiviteter Instruktion i et hjemmeprogram og information om tilgængeligt materiale om inkontinens Genoptræningen foregår individuelt, som samtræning eller på hold ud fra en konkret faglig og individuel vurdering af borgerens behov. Genoptræningen kan understøttes af hjemmetræningsøvelser efter instruktion fra træningsterapeut, suppleret med udlevering af skriftlig information eller adgang til virtuelt træningsprogram. Status og afslutning: Løbende status og evaluering af udvikling i funktionsevne og tilpasning af genoptræningsforløbet Genoptræningen afsluttes med faglige undersøgelser, test og målinger Vejledning i vedligeholdelse af den opnåede funktionsevne Konklusion på genoptræningsforløbet samt udarbejdelse af statusnotat og afslutning af forløb via Visitationsafdelingen Borger, Beskæftigelse og Sundhed - Sundhedscentret Side 34 af 39