Lederen. Indhold FANGST OG FISKERI... 3 UDSÆTNING OG OPDRÆT... 8

Transkript

1 Årsberetning 2007

2 Tuse Ås Ørredsammenslutning Kasserer, medlemsadministrator og web-master Kurt Nielsen Møllestensparken Holbæk Arbejdsgruppen: Gunnar Berndorf Jan Bonnichsen Flemming Hummer Rune Hylby Ole Bjerre Jensen Poul Johansen Kurt Nielsen Bent Nielsen Konsulent: Peter W Henriksen Lederen 2007 har været et godt år for TØS og dermed også for vores medlemmer. Ordningen med retur-penge for indsendelse af fangstrapporten har øget antallet af indsendte rapporter betydeligt og det er glædeligt at kun ganske få medlemmer har hjemtaget mere end et par fisk i løbet af året. Dog er det sådan at kun ca. halvdelen indsender rapporter blev også året hvor bestanden af bækørreder igen viste en markant tilbagegang dokumenteret ved både bestandsanalyser og el-fiskeri efter moderfisk. I TØS har vi derfor besluttet at frede bækørreden helt fra år 2008, hvis vi skal vende den bekymrende udvikling. Læs mere herom i årsberetningen. I TØS har vi ønsket at gøre miljøarbejdet i Tuse Å-systemet mere langsigtet og visionært. Muligheden herfor er nu blevet større, idet vi forventer os meget af samarbejdet med det kommende vandsynsråd i Holbæk kommune som TØS har taget initiativ til. Dette og meget mere kan du læse om i årsberetningen. Redaktion: Kurt Nielsen Forfattere: Peter W. Henriksen Rune Hylby Lars Juel Hansen Gæsteforfattere: Kristian Meier Foto: Rune Hylby Peter W. Henriksen Trykt og sat af Sejers Bogtryk 4534 Hørve Oplag: 400 stk. Indhold FANGST OG FISKERI... 3 NYE FISKEREGLER I TUSE Å... 3 JUBILÆUMS-SKJORTE FRA COLUMBIA... 4 FANGSTRAPPORTER UDSÆTNING OG OPDRÆT... 8 ÅRETS EL-FISKERI EFTER MODERFISK SAMT UDSÆTNINGER... 8 FINDES DER SPOR AF OPRINDELIGE ØRREDER I TUSE Å-BESTANDEN OG ER DER TEGN PÅ LOKALE TILPASNINGER?... 9 MILJØARBEJDET VANDLØBSRÅD FOR TUSE Å-SYSTEMET FRA RØR TIL BÆK - FRILÆGNING AF LISEBJERGBÆKKEN KALVEMOSE Å PROJEKT - DRUKNET MELLEM ALLE VANDLØBSSAGERNE I DEN NYE STORKOMMUNE NY SØETABLERES VED LØVENBORG GODS HOVSA-VEDLIGEHOLDELSE I TUSE Å-SYSTEMET

3 Nye fiskeri-regler i Tuse Å Rune Hylby Fangst og fiskeri Igennem mange år har vi haft et regelsæt for fiskeriet i Tuse Å, der i høj grad bygger på medlemmernes forståelse for det bæredygtige fiskeri. Genudsætning af ørreder har altid været vores etiske kodex i Tuse Å s Ørredsammenslutning. Det er det stadig. Det er stadig TØS klare holdning, at medlemmernes fiskeri i Tuse Å bygger på catch and release. Men vi er også kommet til den erkendelse, at reglerne har skabt forvirring, idet der ikke har været sammenhæng mellem de skrevne og de uskrevne regler for fiskeriet. Det vil vi råde bod på nu ved at lave et klart og tydeligt regelsæt for fiskeriet. Vi vil klart definere vores holdning til det bæredygtige fiskeri og samtidig skitsere reglerne, så det er muligt for medlemmerne at efterleve det. Vi har igennem flere år været bekymrede for bestanden af bækørred. Vores seneste opgørelse viser en markant nedgang i antallet af bækørreder over 25 cm. Hvad årsagen skyldes, er vi selvfølgelig ved at undersøge, men indtil da, er bækørreden fredet i hele Tuse Å-systemet og derfor skal alle bækørreder genudsættes. I forhold til fiskeriet efter havørred, har vi ikke været tydelige nok i vores regler. Vi har haft et sæt regler, der ikke levede op til vores forventning om det bæredygtige fiskeri. På den ene side var der ingen øvre grænse for hvor mange ørreder, man måtte hjemtage på et år, mens der på den anden side blev argumenteret for høj moral. Derfor har vi været skyld i forvirring og skabt en unødvendig dårlig samvittighed, hvis man hjemtog blot en enkelt fisk om året. Det ønsker vi at ændre på. Det skal være muligt, at hjemtage enkelte havørreder fanget i Tuse Å med god samvittighed. Vi har derfor kigget på, hvilke typer af havørreder, vi i særlig grad ønsker at beskytte. Vi har i bestyrelsen besluttet at inddele havørrederne i tre kategorier. Forårsfiskene, sommerfiskene og de sene opgængere. Dernæst har vi kigget på, hvilke af de tre typer, der kræver særlig beskyttelse. Forårsfiskene: I Tuse Å har vi altid haft et fint forårsfiskeri. Vi har ingen fornemmelse af, hvor mange af disse tidlige fisk, grønlændere, nedgængere eller overspringere, der i sidste ende deltager i gydningen senere i livet, men det er selvfølgelig et relevant spørgsmål, som kunne være sjovt at forfølge. Havørrederne, som opholder sig i åen i det tidlige forår, er sjove at fange, og der er en del fisk, som er værdige på spisebordet. Derfor skal det være muligt at tage en fisk med hjem i forårssæsonen. Sommerfiskene: Vi har altid ønsket at beskytte de havørreder, som vandrede op i Tuse Å tidligt på sæsonen. De er ret fåtallige hovrfor der er risiko for, at fiskeriet kan lave et stort indhug hos denne type af havørreder. Vi har en formodning om, at de bærer gener for tidlig opgang. Dermed opholder de sig kortere tid i fjorden, end de sene opgængere, og disse tidlige havørreder bliver derfor ikke fanget i nedgarnene i fjorden, da fiskeriet først for alvor begynder i augustseptember måned, hvor fiskene allerede er vandret op i åen. Sene opgængere: For de sene opgængere har vi overvejet reglerne nøje. Da der er tale om gydevandrende fisk, som skal sikre den kommende generation af ørreder i åen, ønsker vi egentlig at beskytte dem mest muligt. De smager sjældent som forventet, men vi er også godt klar over, der ligger et trofæ-mæssigt aspekt i at fange og hjemtage en opgænger. Ovenstående overvejelser ligger til grund for de nye regler for fiskeriet i Tuse Å i den kommende sæson. Reglerne er tydelige, klare og ikke til at misforstå. Samtidig giver reglerne mulighed for, at hjemtage en havørred fra Tuse Å i ny og næ uden at skulle have dårlig samvittighed over dette kill. Regler for fiskeri i Tuse Å: 1. Fredningstider og mindstemål skal overholdes. 2. Bækørreden er fredet og skal genudsættes. 3. Der må kun hjemtages én havørred i perioden fra 1. februar til 31. maj. 4. Havørreder fanget i perioden fra 1. juni til 31. august skal genudsættes. 5. Der må kun hjemtages én havørred i perioden fra 1. september til 15. november. 6. Fiskeri er tilladt fra 1. februar til søndag i uge Derudover er fiskeri tilladt nedstrøms for Åkalvebroen (tæt ved Nykøbingvej) fra 1. februar til 15. november. 8. Mindstemålet for havørred er 40 cm. 9. Mindstemålet for laks er 60 cm. 10. Der kan løses dagkort til enkelte strækninger af Tuse Å fra 1. marts til 30. september. Dagkort koster kr. Det er dagkortløserens pligt at indberette fangsten på dagkortet, som efterfølgende lægges i postkassen ved P-pladsen ved Åkalvebro. 11. Fiskeri med naturlig agn (inkl. powerbait) er ikke tilladt opstrøms for Åkalvebroen. 12. Medefiskeri efter andre arter end ørred er dog tilladt på strækningen nedstrøms Jernbanebro- 3

4 en. Bemærk i den forbindelse, at ørredfiskeri med naturlig agn er forbudt på strækningen mellem Jernbanebroen og Åkalvebroen, hvorfor ørreder fanget med naturlig agn på denne strækning skal genudsættes. 13. Det er kun tilladt at fiske med én stang i Tuse Å. 14. Der må ikke anvendes nogen form for ruser eller garn til fiskeri. 15. Anvendelse af sættesnører er ikke tilladt. 16. Man har pligt til at fremvise sin fangst på forlangende af Ørredsammenslutningens fiskerikontrol. 17. Der må kun fiskes på de markerede strækninger. Ikke markerede strækninger kan passeres. 18. Plastickortet skal bæres synligt. 19. For det øvrige fiskeri gælder de landsdækkende regler om fredninger og mindstemål. Sommer ørred inden den forsigtigt genudsættes. Vi har i år set flere eksempler på ulovligt fiskeri i Tuse Å, hvorfor vi har udvidet vores officielle korps af fiskerikontrollører med yderligere to personer. Kontrollen er desværre nødvendig og vi beder medlemmerne have forståelse for dette nødvendige arbejde. Kontrollørerne er alle medlemmer af arbejdsgruppen og gør et stort stykke arbejde, ikke mindst miljøarbejde, for at du kan få glæde af fiskeriet. De er desuden habile lystfiskere og kender fiskeriet indgående i Tuse Å. Jubilæums-skjorte fra Columbia Officielt blev Tuse Å s Ørredsammenslutning stiftet i Vi har derfor eksisteret som græsrodsbevægelse med miljø på hjerte i 25 år. De resultater, der er opnået i Tuse å-systemet igennem et kvart århundrede kan vi være stolte af, - det kan vi skilte med. Vi har derfor fået lavet en jubilæums-skjorte, der er til at bære... ikke blot under fiskeri, men også i dagligdagen. Sådan ser broderiet ud på skjorten. Det er en utrolig flot Columbia-skjorte i en lækker kvalitet. Den koster ,- kr. i udsalgspris, men vi har fået et flot tilbud fra Lystfiskeren i Holbæk og kan derfor tilbyde vores medlemmer at købe den for 325,- kr. Skjorten er holdt i mørke, naturlige farver. Der er et væld af finesser såsom ventilation i begge sider og under armene. Der er desuden to brystlommer med lynlås. Skjorten er syet af det slidstærke UDF 15-stof, der er luftigt og tørrer hurtigt, og samtidig sørger for UV-beskyttelse. Vi har fået Textilkompagniet i Kvanløse til at brodere Tuse Å s Ørredsammenslutning med en symbolsk rød tråd på brystet, og på venstre skulder er der broderet 25 år, ligeledes med rød tråd. Skjorten kan ses i farver på vores hjemmeside. Oplaget er begrænset, og vi sælger dem efter først-tilmølle-princippet. Salget af skjorterne er i øvrigt tænkt som et non-profit-salg, men skulle salget, mod forventning, give lidt overskud, går dette selvfølgelig til vores miljøarbejde. Er du interesseret i at købe én af skjorterne, kan du bestille den via mail til hylby@mail.dk eller på telefon

5 Fangstrapporter 2007 Peter W. Henriksen Fangstrapporterne er et uvurderligt redskab til at vurdere ørredbestanden. Vi får viden om opgangstidspunkt, hyppigheden af grønlændere, nedfaldsfisk, ørredernes størrelse og over fangsternes fordeling over året. For lystfiskerne må det også være interessant læsning. Året 2007 var, som det foregående, usædvanligt. Der blev rapporteret om rigtigt mange havørreder og fangsternes fordeling over sæsonen var mildt sagt også usædvanlig. Med de nye regler for fiskeriet bliver fangstrapporterne yderligere betydningsfulde. Rapporternes anvendelighed svinger en del fra år til år, fordi antallet har været svingende. Det skyldes dels, at medlemstallet er svingende, men også at medlemmerne i perioder har ment at det var uden betydning at indsende rapporter. Et andet forhold er mulige fejlkilder ved rapporterne. F.eks. kan fiskens livstyper være bedømt forkert. Uanset disse forhold er rapporterne af uvurderlig stor betydning for projektets fremdrift. Mange fangstrapporter Der blev indsendt i alt 52 rapporter fra en medlemsskare på altså fra omkring halvdelen. Dertil kommer, at nogle kun havde skrevet på standeren. Det betyder, at flere end halvdelen indberettede på den ene eller den anden måde. Det er pænt og i samme niveau som sidste år. Dog må vi spørge os selv, hvorfor halvdelen af medlemmerne ikke har indsendt??? Rapporterne giver et rimeligt billede af årets fangster, idet vi regner med, at medlemmer som har noget at rapportere, hyppigere indsender sammenlignet med dem uden fangster. Mange ørreder og god moral også i var så godt et år for havørredfiskeriet, at vi næsten ikke kan få armene ned. Der blev rapporteret om i alt 172 havørreder, hvilket er det tredje bedste resultat i TØS historie jævnfør figur 1. Fangsterne fordelt på 41 grønlændere, 88 opgangsfisk og 43 nedfaldsfisk. Tabel 1. De rapporterede fangster fordelt på forskellige typer af ørreder. Type Grønlænder Nedfalds Opgangsfisk Bækørred Total Total fangst Hjemtaget % Hjemtaget 7,3 % 0 % 14,8 % 0 % 6,5 % De kun 42 bækørreder (kun målte over 25 cm medtaget) er bekymrende få, men det er glædeligt, at ingen blev rapporteret slagtet. Af havørreder blev der i alt hjemtaget 16 af de 172 svarende til 9,3% af alle fangster. Af det totale antal ørreder blev 6,5% hjemtaget jævnfør tabel 1. Et acceptabelt lille antal, som vidner om, at den markant forbedrede fiskemoral, som også sås i 2006, fortsætter. Til sammenligning blev i årene før dunket 30-50% af både bækørreder, grønlændere og opgangsfisk, og enkelte meget ihærdige fiskere fyldte dybfryseren op med Tuse Å ørreder. Det ser ud til, at dette mønster nu er brudt efter hård kritik og en del skriveri om emnet. Havørredfiskeriet udvikling siden 1986 Alle rapporterede havørreder (alle livstyper) igennem årene siden 1986 fremgår af figur 1. Det ses, at 2007 var blandt de 3 bedste, med rapporter om ca. dobbelt så store fangster sammenlignet med gennemsnittet i de forudgående ca. 20 år. Kun 1999 og 2006 var bedre. Her skal dog tages det forbehold, at nogle af årene med få fangster er sammenfaldende med få indsendte rapporter Figur 1. Det totale antal rapporterede havørreder i perioden Summen af grønlændere, nedfaldsfisk og opgangsfisk. Årsagen kan vi kun gisne om. Det kan have betydning, at der nu er udsat smolts i mundingen i 5 år, men den usædvanligt våde sommer med gode forhold for opgangsfiskene kan have spillet ind. Bemærk udviklingen omkring år Den store garnfredning i Holbæk Fjord trådte i kraft i 1998, hvorfor de gennemsnitligt bedre fangster i årene efter givetvis skal ses i den sammenhæng. Da antallet af indsendte rapporter ikke varierede markant i perioden

6 før og efter garnfredningen, antages forskellen at være god nok , Havørredfiskeriets årstidsfordeling Det er interessant at se på, hvornår fangsterne er gjort i årets løb. I dette afsnit gives en oversigt over rapporterede havørreder i 2007 fordelt på fangstmåned og type: Grønlænder/overspringer, nedfaldsfisk og opgænger. Der sammenlignes med det gennemsnitlige antal i årene Grønlændere Der blev rapporteret om i alt 41 stk. (77 i 2006) grønlændere eller overspringere i størrelsen 33 til 60 cm. Middellængden var 41,7 cm i 2007 (45,1 cm i 2006). I nogle tilfælde er det nok tvivlsomt om, alle meget store blankfisk fanget i marts/april i virkeligheden ikke var nedfaldsfisk, men der er bekræftede eksempler på virkeligt flotte blankfisk på 3-4 kg ,4 Februar Marts April Maj Figur 3. Rapporterede nedfaldsfisk Der sammenlignes med det gennemsnitlige antal i årene Rekord for opgængere De opgangsfisk der fanges af lystfiskere i Tuse Å er ofte af moderat størrelse. I 2007 var de dog noget større med en middellængde på 52,4 cm (mellem 35 og 73 cm). Middellængden i 2006 var 48,2 cm Grønlænderfiskeriets fordeling over året ses af figur 2 at være ret usædvanligt sammenlignet med de foregående 7 års månedlige gennemsnit ,7 10,1 5, Februar Marts April Maj En god sommerhavørred genudsættes forsigtigt. Figur 2. Rapporterede grønlændere Der sammenlignes med det gennemsnitlige antal i årene Fiskeriet toppede i februar og marts, mens der i april blot blev rapporteret om en enkelt. I 2006 toppede fiskeriet i april efter en kold periode med is på fjorden. Pludselig temperaturøgning her fik store flokke af grønlændere til at opsøge åens lune vand. Nedfaldsfisk Der blev rapporteret om i alt 43 nedfaldsfisk i størrelsen 42 til 83 cm. Der var en del ordentlige bamser på cm. Middellængden var 58,6 cm (57,4 cm i 2006) og dermed meget tæt på moderfiskene, se afsnit om opdræt. Nedfaldsfiskenes fordeling over året ses af figur 3 at være forholdsvis tæt på de foregående 7 års månedlige gennemsnit. Stort set alle blev fanget i februar og marts, mens der var meget få i rapporterne i april. Det billede var helt omvendt i 2006, hvor fiskeriet toppede i april. Det fremgår af figur 4, at der blev fanget 2 majspringere. Gennemsnittet er 1, men dækker over at der i 2006 blev der fanget 6 stk. Fangsterne stiger jævnt frem til topmåneden august for at klinge af igen i resten af sæsonen. Der blev mærkeligt nok kun rapporteret om 1 opgangsfisk i den nye åbningsperiode i november. Der blev med 88 opgangsfisk rapporteret om rekord mange sammenlignet med den forudgående 7 års periode. Antallet i 2007 var fordoblet i forhold til 2006, som var det hidtidige rekordår ,6 Maj Juni Juli August Septem. Okt. Nov. 28 4,4 14 6, Figur 4. Rapporterede opgangshavørreder i Der sammenlignes med det gennemsnitlige antal i årene

7 Opgængere Grønlændere Nedfaldsfisk Figur 5. Længde-hyppighedsfordelingen for alle rapporterede havørreder i De rekordstore fangster hænger givetvis sammen med den enorme og hidtil uset store nedbør, vi fik i sommeren Vandføringen var helt usædvanligt stor og havde nærmest karakter af en normal vintervandføring i juli og august. Samtidig har det også været nemmere at fiske i den lille og normalt meget tilgroede å. Samtidig er der næppe tvivl om, at antallet af sommerfisk begyndende i maj måned har været voksende i de senere år. En rigtig god udvikling ikke bare for lystfiskeriet men også for bestanden, som dermed opnår større sikkerhed for at reproducere sig, når gydefiskene spreder sig over året. Havørredernes størrelsesfordeling Det fremgår af figur 5, hvordan havørredernes forskellige livstyper fordeler sig forskelligt i størrelser. Grønlænderne fylder godt i størrelsen mellem 33 og 42 cm, mens opgangsfisk og nedfaldsfisk er væsentligt større. Der blev ikke rapporteret om nogle af de helt store bamser i 2007, men dog om mange fine blanke sommerhavørreder på 2-5 kg. Bækørreder Når vi kommer til bækørrederne, så får vi desværre hurtigt armene ned igen. Bækørredfangsternes udvikling er meget bekymrende. Efter rigtigt gode år i sidste halvdel af 1990 erne er fangsterne nu helt nede at skrabe bunden jævnfør figur Med 42 rapporterede bækkere i 2007 holder vi os på det meget lave niveau. Nedgangen er så markant, at den næppe alene kan tilskrives tilfældige årstidsvariationer eller forskellige antal medlemmer/rapporter. Elektrofiskeriet efter moderfisk og bestandsanalyser giver samme billede, hvorfor den antages at afspejle bestandens udvikling. Vi kan ikke pege på en klar årsag. Hovedløbet vedligeholdes pænt og produktionen i biåerne af unge ørreder er god. Der var pæne bækørreder i rapporterne på op til 55 cm og middellængden var omkring 35 cm. At en del blev hjemtaget i årenes løb (dog ingen rapporterede i 2006 og 2007), kan påvirke bestanden af de helt store, men gruppen lige under mindstemålet (35 cm hos os) burde være langt mere talrig. Skarvernes fiskeri i åen om vinteren kan være en vigtig faktor, men vi ved det ikke. Andre arter Der blev desuden rapporteret om 1 stk. gedde på 55cm og hele 16 stk. regnbuer på gennemsnitligt 54,4 cm. Desuden en del små aborrer op til omkring 30 cm. Prognose for 2008 Der er nok ikke grundlag for at forvente de store ændringer i den samlede opgang i Smoltudvandringen fra naturlig produktion har antagelig været nogenlunde uændret i de foregående år. Det er dog muligt, at der kan forventes en lille forøgelse både i antal og størrelse, fordi mundingsudsætningerne blev øget en smule for 2-4 år siden. Da vi samtidig ved, hvor stor betydning vejrforholdene har for fiskeriet i Tuse Å, må vi dog nok erkende, at kvaliteten af næste års fiskesæson i nogen grad ligger i højere magters hænder. Figur 6. Det totale antal rapporterede bækørreder i perioden Kun de målte (større end 25 cm) er medtaget. 7

8 Udsætning og opdræt Årets el-fiskeri efter moderfisk samt udsætninger Peter W. Henriksen Moderfisk Vi ser ofte frem til årets el-fiskeri efter moderfisk som en vigtig og spændende begivenhed. Der skal sendes 5-6 liter æg til opdræt på Elsesminde ved Odense, og samtidig får vi vigtig viden om gydebestanden af hav- og bækørred. Herunder om størrelsen af moderfiskene. Sensommeren og efteråret havde været ekstrem våd i Faktisk blev det så nedbørsrigt, at det kun med nød og næppe var muligt at el-fiske i hovedløbet, der hvor vi plejer at plukke ventende havørreder i stort tal på bare omkring 1 km. Med møje og besvær og trippende på tåspidserne fik vi dog på 2 korte ture el-fisket de nødvendige mindst 50 havørreder. Størrelsen var moderat med en større hyppighed af mindre fisk og en mindre hyppighed af store sammenlignet med årene før. Der var dog gode fisk i fangsten i 80 cm klassen, men ingen rigtigt store jævnfør tabel 2. Tabel 2. El-fiskeresultater efter moderfisk i de sidste 16 år. Antal havørred Antal pr. km Længdeintervaller, cm Opgangssæson Middellængde, < >90 cm , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,6 Der var noget så usædvanligt som et par blanke overspringere i fangsterne, hvilket vi ikke har set før allerede i november måned. Vi fangede ingen laks, hvilket ellers efterhånden er fast tradition hvert år. Ligeledes fangede vi stort set heller ingen store kønsmodne bækørreder. Bækørredbestanden er helt nede at skrabe bunden i disse år. Et billede der bestyrkes af de få fangstrapporter om store bækørreder. Læs mere der. En god havørred stryges for æg. Æggene blandes og opdeles i 25 portioner, som befrugtes med hver sin han. På billedet en del af portionerne. Der blev strøget de nødvendige ca. 6 liter æg, som skal bruges til produktionen af stk. 1 år gamle smolts til mundingsudsætning. Folkene fra Elsesminde hentede æggene, som nu ligger og hygger sig i produktionsanlægget i Odense. Her skal de unge ørreder bo, indtil foråret På det tidspunkt er de blevet til smolts, som udsættes i mundingen af Tuse Å. 8

9 Udsætninger Udsætninger af yngel og ungfisk i åerne er ophørt, fordi bestanden nu kan formere sig selv. Der skal derfor kun indlægges æg til produktion af 1 års ørreder til mundingsudsætning. Der bliver hvert år lagt æg af Tuse Å fisk ind på det recirkulerede produktionsanlæg hos Fyns Laksefisk på Elsesminde ved Odense. Disse bliver opfodret til stk. 1 års smolts, der indgår i udsætningsplanen for Tuse Å. De betales af Fisketegnsmidlerne, og er en del af den samlede pulje på ca stk. til Isefjorden. Fiskene udsættes i mundingen af åen i marts/april, og opholder sig her nogle uger indtil flertallet udvandrer til Isefjorden. De bidrager til fiskeriet langs kysterne, og nogle vender tilbage og styrker gydebestanden i åen. To Tuse Å havørreder. Den med krøllede finner er opdrættet igennem et år, mens den anden sandsynligvis har levet hele sit liv i naturen. Genudsæt den med de hele finner. Mange af de opdrættede fisk kan kendes på, at deres brystfinner er deformerede (krøllede). Det skyldes, at de bider hinanden i dammene og/eller, at de har haft en sygdom (finneråd) som betyder, at dele af finnerne henfalder. Hvis man ønsker at hjemtage en fisk, så kan der opfordres til at tage en med krøllede finner. De deler ganske vist arvelige egenskaber med åens øvrige bestand, men har ikke vist egenskaber for at klare sig i åen i et helt år fra klækningen i gydegruset. Desuden stammer de fra færre forældrefisk. Hjemmefødte havørreder med hele finner er derfor formentlig et bedre avlsgrundlag for bestanden. Derfor vend fisken om, og check finnerne inden du evt. hjemtager den. Findes der spor af oprindelige ørreder i Tuse å bestanden og er der tegn på lokale tilpasninger? I TØS har vi et hedt ønske om at få oplysninger om Tuse Å ørredens ophav, om dens genetiske variation og om eventuelle tilpasninger til de lokale forhold. Ørredbestandens arvemateriale blev undersøgt i 2000 af DFU, og det blev konkluderet, at ca. 1/3 af arvematerialet stammede fra dambrugsfisk, mens ca. 2/3 var af ukendt oprindelse. Mere kunne der ikke konkluderes dengang. Nu er der imidlertid kommet mere raffinerede teknikker, og der er dukket skælprøver op fra de oprindelige bestande i Isefjord og Roskilde Fjord helt tilbage fra 1944 til at sammenligne med. Læs Kristian Meiers beskrivelse af de ekstremt spændende undersøgelser, han er i gang med. Kristian Meier Formål med projektet I forbindelse med færdiggørelsen af min uddannelse på Roskilde Universitetscenter som biolog er jeg i gang med at skrive mit speciale i samarbejde med Danmarks Fiskeriundersøgelser. Specialet omhandler populationsgenetik hos ørreder, og jeg arbejder med en række danske åer, deriblandt Tuse å. Formålet med specialet er bl.a. at bestemme ørredernes ophav og om de viser tegn på lokale tilpasninger. Udviser Tuse å ørrederne lokale tilpasninger? Efter tilbagegangen af ørredbestanden i 1950 erne og 60 erne, blev der fra TØS` start i 1982 foretaget udsætninger af ørredyngel fra forskellige steder, bl.a. dambrugsfisk fra Hårkjær dambrug. Udsætninger som fra 1987 blev ændret til udelukkende at foregå med afkom fra ørreder fanget i Tuse Å. Senere analyser foretaget af Michael Møller Hansen, forskningsprofessor fra Danmarks fiskeriundersøgelser, har vist, at ørredbestandene i Danmark er meget genetisk forskellige. Dette kan være et tegn på, at de netop er tilpasset 9

10 til det miljø, de lever i. Ligeledes har analyser vist, at dambrugsørreder har lidt genetisk variation. Den genetiske variation er kort fortalt ørredernes potentiale til at tilpasse sig. Da denne er lav hos dambrugsørreder, har det medført, at udsætninger i dag udelukkende skal baseres på afkom af vilde ørreder fra det pågældende vandløb. Genetiske analyser af ørredbestandene i Tuse å har dog også vist, at en del af bestandens genpulje stammer fra Hårkjær dambrug, mens en stor del dog stadig også er ukendt. Det har ikke været muligt at fastslå, hvorvidt denne ukendte del stammer fra en oprindelig vildørred bestand, eller om det er fisk fra andre å systemer, der har bidraget til bestanden i Tuse å. Der er bl.a. også sket udsætning af ørredyngel med bornholmsk afstamning. Bidraget fra andre ørredbestande vil betyde, at de vil være dårligere tilpassede de lokale miljøforhold, og det er derfor forventet, at der vil være selektion på de gener, som er involveret i lokale tilpasninger. Disse vil f.eks. være gener involveret i sygdomsresistens eller tolerance for temperaturændringer, der vil blive udtrykt ved forskelle i disse parametre mellem de to miljøer. Ved brug af neutrale mikrosatellitter (der fungerer som en slags fingeraftryk) og mikrosatellitter koblet til kodende gener vil det være muligt at vurdere, hvorvidt der er selektion på disse gener. Hvis der er selektion på generne vil det være en indikation for at ørrederne er ved at tilpasset sig det pågældende miljø. For Tuse å er der i min analyse inkluderet vævsprøver fra 2000 og Det vil derfor være muligt at se, om genpuljen har ændret sig i løbet af de syv år, og om inputtet fra Hårkjær dambrug stadig er til at finde eller er blevet udvasket (ved selektion). En udvaskning vil ske, hvis disse fisk ikke har været i stand til at tilpasse sig det nye miljø. Er der spor af oprindelige vilde ørreder? Vi er nu et skridt tættere på at kunne opklare dette, da vi har skælprøver fra 1945 fra Roskilde fjord. Prøverne er inkluderet i analysen for at vurdere, hvorvidt Tuse å s genpulje stammer fra vilde ørreder. Hvis det er tilfældet kan det vurderes, hvordan denne har ændret sig gennem tiden og hvilke gener, der har været selektion på. Selvom analyserne skulle vise, at der ikke er ligheder mellem skælprøverne fra 1945 og Tuse å, kan det ikke udelukkes, at der stadig er tale om rester fra en oprindelig bestand. Optimalt set skulle man have skælprøver fra Tuse å fra før udsætningerne, men da dette ikke findes, er dette den bedste mulighed. Det er også forventet, at ørredbestandene i Roskilde fjord og Isefjorden ikke udviser lige så store genetiske forskelle som andre ørredbestande fra åer i Danmark pga. relativt ens miljøforhold. Dette er også argumentet for at inkludere disse i prøven. I analysen er der også vævsprøver fra bornholmske ørreder for at vurdere, om disse udgør en del af den nuværende bestand i Tuse å. Tiden vil vise, hvorvidt ørredbestanden i Tuse å stadig har noget vildt blod i årene samt om ørrederne har været i stand til at tilpasse sig. Kristian indsamler prøver fra Tuse Å ørreder i sommeren 2007 med hjælp fra Peter W. Henriksen. Kristian Meier er Biologistuderende fra Roskilde Universitetscenter og Danmarks fiskeriundersøgelser. Hjælp til Køge TØS hjalp via sit engagement i Sjællands Ørredsammenslutning (SØS) folkene i Køge i gang med at opfiske og stryge egne lokale fisk til avlen. De havde købt el-fiskeudstyr og etableret opbevaringsanlæg for deres egne havørreder fra Køge Å og Tryggevælde Å. De fik opfisket rigtigt mange fine Køge Bugt havørreder og opnåede, trods lidt begyndervanskeligheder, at få afstrøget ca. 10 l æg, som opdrættes på Hvilested Dambrug ved Kolding. Tillykke med det og god vind fremover. 10

11 Miljøarbejdet Vandløbs-råd for Tuse Å-systemet Rune Hylby Igennem flere år har vi ønsket at gøre miljøarbejdet i Tuse Å-systemet mere langsigtet og visionært. Muligheden herfor er nu blevet større, idet de geografiske linier i den nye kommunalreform i dag omfatter hele Tuse Å-systemet. Vi har ved flere lejligheder, både før og efter kommunesammenlægningen blev realiseret, taget initiativ til at mødes med vores nære samarbejdspartnere for at tale om de fremtidige perspektiver og krav til vandrammedirektivet og miljømål, der selvfølgelig også gælder for Tuse Å-systemet. Til trods for vores gode intentioner, omtalt i Årsberetningen 2005, blev dette forehavende en lang og sej kamp mod offentlige sylte-krukker, først i Amtet, siden i Ny Holbæk Kommune. Men 10. maj 2007 fik vi endelig de offentlige myndigheder, dvs. forvaltningen i Ny Holbæk Kommune i tale. Vi havde lavet et struktureret forslag til dagsorden og vi havde indbudt fiskeplejekonsulent, Finn Sivebæk fra DFU i Silkeborg. Vi mødte op i godt humør og med en klar forventning om, at nu skulle vi tage arbejdstøjet på, idet vi jo udmærket kender de krav, kommunen skal leve op til ifølge vandrammedirektivet mv. Det måtte jo være i den nye Kommunes og nye medarbejderes interesse at gøre brug af vores lange erfaring fra Tuse Å. Men ak og ve...! Vi blev under mødet, præsenteret for et organisatorisk feltkøkken af offentlige sylte-krukker og dårlige undskyldninger for manglende kogekunst. Forvaltningschef, Jeppe Søndergaard afsluttede det to timer lange møde med et skuldertræk og udsatte nye restaureringsprojekter flere år frem i tiden, hvilket i høj grad effektuerede det engagement, Holbæk Kommune har håndteret Tuse Å-systemet på i Vi stod tilbage med en slet skjult dårlig smag i munden af kommunale sure opstød. Det kom derfor ikke som nogen overraskelse, at en gruppe landmænd ytrede ønske om at overtage vedligeholdelsen i dele af Tuse Å-systemet, idet også lodsejerne syntes, kommunen havde svigtet deres interesser. I to artikler i Holbæk Amts Venstreblad gjorde landmændene rede for deres ønske om en bedre vedligeholdelse. Vi var ikke sene til at tage denne opfordring op. Vi henvendte os til viceborgmester Jens Stenbæk, der havde vist interesse overfor landmændenes initiativ, for at få indkaldt til møde om fremtidens muligheder for samarbejde omkring Tuse Å. Jens Stenbæk var yderst positiv og indkaldte derfor en række samarbejdsparter til møde den 3. december. Udfaldet af dette møde var fremadrettet og meget visionært, idet både lodsejere, vi og endelig Holbæk Kommune så mulighederne frem for begrænsningerne. Under mødet, hvor lodsejerne og vi hurtigt fandt et fælles fodslaw, kom det frem, at Holbæk Kommune også havde tænkt over tingene. De fremlagde forslag til en kommunal tre-deling af vandløbene i kommunen, som hver især skal administreres af en ny-etableret vandsynsgruppe med repræsentanter for både miljø, lodsejere og kommune. Forslaget til disse vandsynsgrupper er just fremsendt (december 2007) og vi vil i januar måned tage kontakt til lodsejerne for at skabe det fælles billede af Tuse Å- systemet, der er nødvendigt for, at vandsynsgruppens arbejde bliver så effektivt som muligt. Det ligger os nemlig stærkt på sinde, at vandsynsgruppens samarbejde bliver så reelt som muligt. I praksis betyder det, at de repræsentanter, der sidder i gruppen, har kendskab til Tuse Å og har et oprigtigt ønske om at forbedre både miljøforholdene og vandafledningsevnen. Forslag til organisering og kommissorium for vandsynsgrupper i Holbæk Kommune: Områder: Der etableres særskilte vandsynsgrupper for vandløbssystemerne: - Audebo Kanalen med tilløb. -Tuse Å-systemet. - Åmose Å-systemet. Formål Formålet med vandsynsgrupper er: - at føre tilsyn med den udførte vandløbsvedligeholdelse herunder overholdelse af de eksisterende vandløbsregulativer. - at medvirke til at lokalisere problemer og finde løsningsforslag for vandløb og vandløbsstrækninger, hvor der enten er problemer med vandafledningsevnen eller med overholdelse af målsætningen for vandløbet. - at planlægge restaureringsprojekter m.v., som forbedrer den økologiske tilstand i vandløbssystemet samtidig med at den nødvendige vandafledningsevne sikres. Deltagere I hver vandsynsgruppe deltager repræsentanter for interesseorganisationer, der har lokalkendskab, interesser for og erfaringer med vandløb. Der deltager repræsentanter for: - Landbruget - Naturen - Sportsfiskerne - Evt. andre interesser - Holbæk Kommune 11

12 Fra rør til bæk - frilægning af Lisebjergbækken, som er et tilløb til Kalvemose Å (Tuse Å) Lars Juel Hansen Der er i dag mange vandløb som er blevet rørlagte i forbindelse med at der skulle etableres mere produktionsjord i Danmark. Under etablering af en sø på min ejendom i 2006 stødte en gravemaskine på nogle 30 cm beton rør. Det viste sig at være landbrugsdræn som afvandede nogle moser længere inde i landet. De gav inspiration til et frilægningsprojekt som tog næsten 1 år. Det skyldtes bl.a. at der skal tre officielle høringsrunder til når man berører vandløbsloven. Efter 2 dages arbejde med en stor grave maskine fra FMT i Hillerød kunne jeg se det færdige resultat. Nu skal bækken selv arbejde videre med at skabe variation for fisk og fauna. 14 dage efter at vandløbet var frilagt var der allerede kommet vandplanter der i blandt vandstjerne og ferskvandstanglopper. Jeg forventer at der næste år findes naturlig ørred yngel i denne bæk. Der er mange fordele ved at frilægge et nedgravet vandløb. For det første giver det større fysisk variation i landskabet omkring Kalvemose Å ådal (Tuse å vandløbssystemet). For det andet vil der kunne etableres et vandløb med mulighed for opvækst og gydemulighed for fisk. Desuden vil et frilagt vandløb kunne tilføre en større fauna og forbedre mulighed for spredning af padder og vildt. Den frilagte bæk. Gravemaskinen i fuld gang med frilægningen. Projektet har kostet ca kr. og heldigvis har jeg fået dækket ca. 35% via fisketegnsmidlerne samt et tilskud på 7500 kr. fra FFFD vandpleje-støttepulje. Speciel tak til Limno Consult og FFFD for deres støtte til dette frilægningsprojekt. Kalvemose Å projekt - druknet mellem alle vandløbssagerne i den nye storkommune Lars Juel Hansen Desværre er der atter gået et år for Kalvemose Å projektet uden synlige resultater for fiskene i åen. Projektet har efterhånden været tre et halvt år undervejs. Projektet startede som et relativt stort projekt hvor 3 delstrækninger skulle have foretaget forbedringer i form af sten og gydegrus. Senere måtte vi minimere projekt til en enkelt strækning nedstrøms Strade bro. Projektet har dog langt fra ligget stille i Der er afholdt møde med sagsbehandler ved åen i foråret rykkere via telefon/ - TØS møde afholdt med Teknik og Miljø Afdeling Ny Holbæk Kommune undskylder sig med at der er kommet mange vandløbssager så det har ikke været muligt at få afsluttet denne sag. Man skulle ellers tro at først til mølle tankegangen var gældende. Vi håber ikke at denne form for samarbejde bliver fremtiden i den nye storkommune Ny Holbæk Kommune for så kommer projekterne til at tage MEGET, MEGET lang tid... 12

13 Ny sø etableres ved Løvenborg Gods Lars Juel Hansen Tidligere Miljøminister Connie Hedegaard (K) har offentliggjort to nye naturprojekter under den ekstra milliard kroner, der er afsat til miljøet. Det drejer sig bl.a. om at skabe et bedre vandmiljø i Mølleåen i Nordsjælland og om naturgenopretning ved Isefjorden i Nordvestsjælland, der blandt andet betyder etableringen af en helt ny sø - Løvesø. I alt er der tale om naturprojekter for mellem mio. kroner. Pengene kommer fra de 558 mio. kroner, der er afsat i årene til den særlige vand- og naturindsats i 11 geografiske områder i Danmark. Projektområdet ved Løvenborg Gods omfatter 153 ha landbrugsjord mellem Regstrup Å og Tuse Å, der tages ud af omdrift. Det lavestliggende område pumpes i dag tørt, og muliggør dyrkning af grøntsager. I forbindelse med projektet nedlægges pumpestationen hvorved der etableres en lavvandet sø på 22 ha. Tuse Å s løb forlægges, således at åen kommer til at løbe gennem den nye sø. Det er beregnet, at den nye Løvesø vil kunne tilbageholde 20 tons kvælstof/år hvilket svarer til ca. 10% af Tuse Å s samlede kvælstofudledning til Isefjord. Friluftslivet tilgodeses ved, at offentligheden gives adgang til naturområdet og den nye sø via en ny trampesti - delvis langs Regstrup Å. Der anlægges en ny P-plads med plads til 3 biler og en informationstavle. For enden af trampestien etableres et fugletårn eller -skjul. Projektforslaget, der foreløbig skønnes at kunne gennemføres for omkring ca mio. kr., har været forelagt alle kommuner og relevante grønne organisationer i Isefjordsoplandet, og forslaget er blevet bakket op af alle de hørte interessenter. Ovenstående er taget fra Miljøstyrelsens hjemmeside (faktablad om Løvesø) Det skal understreges, at TØS ikke er modstandere af projektet. Men vi kan ikke acceptere projektet, hvis det medfører alvorlige problemer med at opretholde målsætningen for Tuse Å nedstrøms - d.v.s. i hele Tuse Å. TØS har fulgt projektet meget tæt, og vurderer, at det kan have nogle alvorlige konsekvenser for fisk & fauna nedstrøms den nye sø. Bekymringerne fra TØS har bl.a. været konsekvenserne ved en for høj sommervandtemperatur, kraftig alge-opblomstring i sommerperioden og manglede ilt nedstrøms søen. Desuden vil der kunne forekomme større tæthed af gedder nedstrøms den nye sø og dermed give større prædation på bl.a. ørrederne. Der er nogle simple tekniske muligheder for at hindre sådanne effekter, hvilket vi har videregivet til projekt-gruppen for Løvesø. Projektet ligger i øjeblikket til kommentering hos Holbæk kommune, Teknik & Miljø Afdeling og når kommunen har givet deres kommentarer forventes projektforslaget at komme i en 8 ugers høring. Næste projekt i Tuse Å systemet forventes at blive vådgøring af engene nedstrøms Tuse (Morsø Enge) ud mod Fjorden. Et ualmindeligt spændende projekt som efter vores foreløbige vurdering ikke får negative effekter på åens miljø, men som vil skåne Isefjorden for meget kvælstof samtidig med at åen genslynges ind igennem et nyt helt unikt naturområde. Mere herom til næste år. Pæne bækørreder som denne på 40 cm er stadig sjældne i Tuse Å og er fremover fredede, se afsnit om nye regler. 13

14 Tuse Å s Ørredsammenslutning Hovsa-vedligeholdelse i Tuse Å-systemet Rune Hylby Her stod træet samt noget måleudstyr. Årets vedligeholdelse i Tuse Å-systemet lod meget tilbage at ønske. Vandmasserne var betydelige året igennem, og Ny Holbæk Kommune var ikke tilstrækkelig forberedt, idet kommunesammenlægningen endnu skabte stor forvirring i forvaltningen. Arven efter de fem kommuner, samt Vestsjællands Amt viste sig at være en uoverskuelig opgave for de mange nye medarbejdere i en organisation, der ikke var tilstrækkelig parat til at handle på dette ansvar. Som ved et lykketræf slap vi for de værste ødelæggende indgreb, men nogle blev det desværre til. Allerede i februar måned fik vi en forsmag på, hvad der ventede os af hovsa-løsninger på vedligeholdelsesområdet. En lodsejer i Borup ved Kalvemose Å ringede til kommunen og bad forvaltningen om at fjerne de driftende grene og kviste, som stuvede vandet opstrøms for broen i Borup. Det foranledigede Vej og Park-afdelingen til at fælde et træ, der stod ude i Kalvemose Å nedstrøms for broen på en strækning, hvor der var rigeligt 14 fald, og træet havde dermed ingen stuvende effekt. Træet havde intet med henvendelsen at gøre, hvilket lodsejeren bekræftede, da vi talte med ham samme dag som det blev fældet. Træet havde til gengæld stor betydning for variationen på den givne strækning og gav et fint permanent skjul for ørreder. Yderligere havde vores Phd studerende fra RUC, der undersøgte bækørredernes præferencer for skjul, sat en lille målestation på træet. Vigtige informationer gik tabt, da træet blev revet op med rode ved en fejl!!! Holbæk Kommune måtte undskylde i Holbæk Amts Venstreblad nogle dage senere, men da var skaden sket. Et par måneder senere, i maj måned, måtte vi igen skrue bissen på, idet adskillige henvendelser om stuvende grøde ved slusen, ikke blev taget alvorligt. Først da Venstrebladet blev interesseret i kommunens manglende evne til at handle, skete der noget. Da havde grøden fået lov til at ligge foran sluseportene i månedsvis. Sjovt nok blev grøden fjernet samme dag, som Venstrebladet bragte en artikel om vores utallige henvendelser.

15 Tuse Å s Ørredsammenslutning I hovedløbet, hvor der stort set ingen grøde var at finde, blev der skåret i midten af oktober med grødeskærebåden på et tidspunkt, hvor størstedelen af grøden allerede var henfaldet!!!! Ressourcespild og helt unødvendigt. Grøde ved slusen. Siden hen, i august begyndte vi at opfordre kommunen til at kigge på sandfangene, som alle trængte til at blive tømt, idet sommerens nedbørsmængder gav store afstrømninger, hvilket plejer at have en gunstig effekt på opgangen og gyde-tidspunktet. Vores jævnlige henvendelser blev taget til efterretning af forvaltningen, men der skete ikke noget. Først i midten af november blev det sidste sandfang ved Toftholm tømt for sand. Skandaløst, idet der faktisk allerede var gydt på strækningerne nedstrøms for dette sandfang i Kobbel Å-systemet. Grødeskæringen i Tuse Å-systemet forløb også som vinden blæser. I øvre Regstrup Å og Kalvemose Å ovenfor Gammelbro blev vandløbet barberet, stik imod regulativet. Ved Gammelbro skyldtes miséren, at en gravemaskinefører havde taget fejl af strækningen. Der lå en del opgravet gydegrus på brinken umiddelbart efter grødeskæringen af denne strækning, idet man valgte at bruge maskine i stedet for håndredskab. Kalvemose å ved Gammelbro. Grødeskærerbåden, samt drivende grøde. Lad os håbe, Ny Holbæk Kommune i det kommende år, bliver bedre til at håndtere deres forpligtigelser i åen. Det kommende år bliver år 2 efter kommunesammenlægningen, og vi kræver større indsigt i forholdene i Tuse Å-systemet end tilfældet har været i

16