Vurdering af omfanget af fiskedød efter udslip af novoslam i Møllerenden, Kobbel Å og Tuse Å

Transkript

1 NOTAT Vurdering af omfanget af fiskedød efter udslip af novoslam i Møllerenden, Kobbel Å og Tuse Å Baggrund Holbæk Kommune har den bedt Limno Consult (LC) om en foreløbig vurdering af skaderne på fiskebestanden i de berørte vandløb efter udslip af biogasslam fra Novo til Møllerenden i dagene den Limno Consult v. biolog Peter W. Henriksen er i forvejen ansat af Holbæk Kommune til at udføre bl.a. fiskeundersøgelser i et overvågningsprogram for kommunens vandløb. Vurderingen kan foretages på baggrund af dels baggrundsdata om fiskebestandene i en lang årsserie før forureningen samt aktuelle målinger i dagene efter forureningen. Ørredbestanden i Tuse Å systemet er veldokumenteret og nedenstående data er tilvejebragt for vurderingen. Ikke alle referencer er anvendt i dette notat, men præsenteres til brug i en evt. senere mere detaljeret redegørelse. Der lægges i notatet vægt på en vurdering af skadens akutte omfang i form af døde fisk i vandløbenes udstrækning samt det totale antal. Dertil kommer en skitsemæssig vurdering af prognosen for smådyrenes og fiskebestandens restitution. Oversigt over relevante data: Aktuelle data: LC overvågede forurenings udbredelse i vandløbene den pågældende weekend og organiserede den en indsamling af alle døde ørreder i alle størrelser på 3 delstrækninger i Tuse Å med frivillige fra Tuse Å s ørredsammenslutning. Ørrederne blev målt og vejet og der blev taget skælprøver. Med kendskab til vandløbets zonering med foretrukne opholdssteder for havørreder og juvenile ørreder, kan der på baggrund af optællingen laves et estimat for det totale tab. Den ledte Fiskerikontrollen efter døde fisk på åens nedre del fra ca. jernbanebroen til Slusen med båd. LC elektrofiskede den 7.9. og og den på stationer i Kobbel Å og Tuse Å for at undersøge om fiskedøden var total. Befiskningsskemaerne findes hos Holbæk Kommune. Bagrundsdata: Der findes lange årsserier med el-fiskerdata for hele åsystemet jævnfør /1/. Smoltproduktionen blev undersøgt i 2008 jævnfør /2/.

2 Havørredopgangens tidsmæssige forløb over sommeren er undersøgt ved 2 lejligheder Jævnfør /3/ og /4/. Tuse Å s Ørredsammenslutning har med hjælp fra LC indsamlet data fra avlsarbejdet med opfiskning af lokale havørreder til avl. Her foreligger bl.a. data med lange årsserier om tætheder af havørreder på de el-fiskede strækninger i Tuse Å jævnfør /5/. LC er tillige rådgiver for Fishing Zealand (en paraplyorganisation for lystfisketurisme og miljøforbedringer), som Holbæk Kommune er medlem af. Her udfører LC bl.a. et overvågningsprogram, hvor Tuse Å s havørredbestand jævnligt undersøges mht. havoverlevelse og antallet af havørreder, der gyder flere gange (antal gengangere) jævnfør /6/ og /8/. Årsagen til at smådyr og fisk døde Koncentrationen af biogasslam var, visuelt bedømt, meget stor selv efter mange km s forløb ned igennem åsystemet. Det skyldtes naturligvis den store tilledning, men også den meget tørre forudgående periode med lille vandføring i vandløbene og dermed lille fortynding. Samtidig var strømhastigheden i sær i Tuse Å lille, hvilket reducerede turbulent strømning og dermed geniltning ved kontakt med atmosfærens ilt. Særligt strækningen nedstrøms Jernbanebroen nær fjorden er dyb og mangler fald, hvorfor vandet i perioder står næsten stille. Her vil selv et mindre iltforbrug vanskeligt kunne kompenseres ved geniltning. Når de fleste smådyr og alle fisk døde så skyldes det antageligt, at både koncentrationen af fri ammoniak var høj og at iltindholdet blev kritisk lavt pga. slammets iltforbrug i det ret varme vand. Ved lavt iltindhold øges giftigheden af bl.a. ammoniak, idet fiskenes øgede arbejde med respiration sender mere vand (og dermed giftige stoffer) igennem gællerne. Omfanget af fiskedød På baggrund af LC s besigtigelser og elektrofiskeri i Tuse Å den og Kobbel Å den kan det konkluderes, at alle fisk var døde ned til mindst Jernbanebroen. Vurderingen i Kobbel Å baseres på besigtigelser samt el-fiskeri kort før udløbet i Tuse Å (Ved Lodskovvej den ). Her blev ikke fundet levende fisk, kun døde ål. På baggrund af slammets store koncentration opstrøms mod skadestedet vurderes det, at alle fisk i Kobbel Å og Møllerenden var døde. Der blev ned til nedstrøms Tuse By (i de nye sving) ikke set en eneste levende fisk ved elfiskeri, på trods af, at disse stationer i alle tidligere undersøgelser har indeholdt skaller, aborre, gedde, ål og ørred jævnfør bl.a. /1/. Dog observerede fiskerikontrollen den blandt mange døde fisk i åens nedre løb nær udløbet i fjorden også enkelte levende karpefisk nær Slusen. Det tyder på, at enkelte tolerante fisk kan have klaret forureningen. Det kan dog ikke afvises, at de kan være vandret ud i åen fra de to store sidekanaler ved Slusen efter forureningen. Fiskerikontrollen fandt

3 også 4 døde havørreder og konkluderede mundtligt, at der næppe helt til udløbet af Holbæk Fjord var overlevne ørreder. Antal døde ørreder Tuse Å LC organiserede den frivillige fra TØS til at opsamle alle døde ørreder og større fisk på 3 udvalgte delstrækninger på m s længde i alt 450 m. Det var vigtigt at foretage registreringen hurtigt, da det er velkendt, at døde fisk i løbet af få dage fjernes af måger, skarv, ræve mm. Delstrækningerne blev grundigt gennemsøgt, men det var nogle steder behæftet med en vis usikkerhed, idet fisk kunne være svære at finde i den stedvis tætte vegetation. Delstrækningerne blev gennemgået igen ved el-fiskeriet den og her blev der på delstrækningen i de nye sving fundet yderligere 4 havørreder og 7 stk. 1½ års ørreder som da var kommet til overfalden pga. gasdannelse. Det bekræfter antagelsen, at fisk kunne overses, hvis de var gemte i vegetationen. De ekstra fund blev lagt til fundene den Det fremgår af tabel 1, at der blev opsamlet i alt 33 havørreder. Tætheden på de enkelte delstrækninger blev beregnet i antal pr. løbende meter. Tabel 1. Antal og tæthed af havørreder opsamlet på 3 delstrækninger den Delstrækning undersøgt Delstrækn Antal fundet Antal pr. m længde m Havørred ½ års ørred 1½ års ørred Havørred ½ års ørred 1½ års ørred Nybro (Trønninge Alle) ,04 0,02 0,05 Tuse Broer opstrøms ,12 0,00 0,07 Nye sving 200 m ns Tuse Broer ,06 0,00 0,06 Total/middel ,07 0,00 0,08 Tæthederne i tabel 1 anvendes til et estimat af det totale antal døde unge ørreder og havørreder i Tuse Å fra startpunktet til ca. Jernbanebroen. De sidste 1,6 km til udløbet i fjorden er for dybe til en effektiv vurdering, men Fiskerikontrollens gennemsejling af strækningen den viste, at der var døde havørreder i strækningen. Det fremgår af tabel 2, at det estimerede tab af ørred er anslået 438 stk. havørreder og 333 stk. 1½ års ørreder og nogle få stykker årsyngel (½ år gamle). Alderssammensætningen er ikke overraskende, da hovedløbet generelt er for dybt til at rumme egnede habitater for ørredyngel. Havørredernes størrelse kan bedømmes ud fra de 33, der blev opsamlet og målt og præsenteres i tabel 3. De opfiskede havørreder vejede i alt 55 kg. Og målte gennemsnitligt 53,4 cm. Gennemsnitsvægten var 1,9 kg. Omkring 1/3 stammede fra de årlige mundingsudsætninger af stk. smolt (de senere år dog ca stk.).

4 Tabel 2. Beregning af antal døde unge ørreder og havørreder i Tuse Å. Delstrækn Antal ørred fundet pr. m Total estimat i delstrækninger Strækning Længde Hav ½ års 1½ års Hav ½ års 1½ års Møllerende til slut Kobbel Å 7000 Start Tuse Å til Hesselvad Bro ,04 0,02 0, Hesselvad Bro til Tuse ,12 0,00 0, Tuse(nye sving) til Jernbanebro ,06 0,00 0, Jernbanebro til udløb i fjord 1600 Ikke undersøgt Middel/Total ,07 0 0, Det vurderes, at stort set alle havørreder opholdt sig i Tuse Å under forureningen, fordi de ikke endnu var vandret op på gydeområderne i biåerne inklusive Kobbel Å. Det skyldes dels, at der er erfaring for, at opgangen hertil sædvanligvis først finder sted ret tæt på gydetidspunktet i november december, dels at den usædvanligt lille vandføring har afskåret dem fra at vandre videre. Det betyder, at der næppe var havørreder af betydning i Kobbel Å, men samtidig også, at alle ret tidlige opgængere var døde. Antallet i nedre Tuse Å kendes ikke, men kan have været betydeligt, idet der var gode lystfiskerfangster i delstrækningen i ugerne op til forureningen. Hvis det antages at tætheden her var den samme som umiddelbart opstrøms i de nye sving, så skal estimatet øges med 96 stk. havørreder til i alt 534 stk. Estimatet på ca. 438 havørreder skal derfor betragtes som et minimum. Gydebestanden er tidligere blevet beregnet til (med 95 % Konfidensgrænser) ( ) stk. (jævnfør /4/). Hvis den også i sæsonen 2018/19 har været i det niveau må det antages, at mindst halvdelen er blevet udslettet. Hvor stor en del af årets gydebestand, som endnu ikke var vandret op i åen fra fjorden, kan ikke bedømmes før efter gydeperioden ved årsskiftet. Estimatet på 1½ års ørreder er et absolut mindste estimat, da det er umuligt at finde alle mindre ørreder på cm i den stedvis tætte vegetation. Af andre arter blev der fundet anslået en mindre aborre og skalle (5 15 cm) pr. løbende meter samt mange ål i forskellige størrelser. På de undersøgte strækninger blev der desuden opsamlet 2 gedder (40 og 50 cm) og 2 suder (50 og 55 cm/1,6 og 2 kg) Fiskerikontrollen fandt i nedre Tuse Å også store sudere og gedder. Møllerenden og Kobbel Å Her blev ikke talt døde fisk. En beregning kan laves på baggrund af de tidligere års elfiskeundersøgelser som præsenteres i tabel 4. Som det ses, så har tæthederne af ørreder varieret meget i Møllerenden og Kobbel Å ved Toftholm og Lodskovvej. Med arealer i Møllerenden på ca. 600 m 2 og m 2 i Kobbel Å kan de præsenterede tætheder anvendes til et overslag over det sandsynlige tab.

5 DFFVa Forureningens effekt på fiskeindeks DFFVø og DFFVa Det siger sig selv, at med fravær af fisk umiddelbart efter forureningen blev værdier af fiskeindeks på alle stationer 0. Fiskebestanden i Møllerenden og Kobbel Å ved Toftholm har været stærkt svingende i årene med ganske små tætheder af ørredyngel undtagen i 2013, hvor der i de to åer var bestande svarende til DFFVø på henholdsvis EQR på 0,85 og 0,24 (EQR på 0,5 svarer til en god økologisk tilstand). I Tuse Ved Nybro, Tuse Bro og Morsø Enge (de nye sving) bedømmes fiskebestanden med DFFVa, hvor en værdi på mindst 0,72 svarer til en god økologisk tilstand. Det fremgår af figur 1, at værdierne ved både Tuse Bro og Morsø Enge var tilfredsstillende i 2016 med en god økologisk tilstand, mens de ved Nybro lå omkring det halve. Der findes ikke data fra ,90 0,80 0, ,74 0,78 0,72 0,60 0,57 0,50 0,40 0,30 0,20 0,10 0,00 0,41 0,32 0,0 0,0 0,0 Nybro Tuse Bro Morsø Enge Krav Figur 1. Værdier for DFFVa i Tuse Å på 3 stationer. Til højre ses kravet på mindst DVFFa på 0,72 svarende til en god økologisk tilstand. Ved Tuse Bro kunne DFFVa ikke beregnes i 2015 grundet få fiskearter. Data fra Holbæk Kommunes overvågningsrapporter. Prognose for dyrelivet Ørredbestanden Tabel af unge ørreder i især Møllerenden og Kobbel Å betyder en reduceret udvandring af unge havørreder (smolt) til Isefjorden i foråret Som nævnt ovenfor er der ret stor usikkerhed på tabet, men det kan være ret betydeligt.

6 Gydebestanden i 2018 blev mindst halveret til maksimalt (med 95 % konfidensgrænser) 500 ( ) stk. Det kan få betydning for tæthederne af yngel i 2019 og dermed udvandringen af unge havørreder (smolt) til fjorden i foråret Undersøgelser har vist, at der som en tommelfingerregel skal være en tæthed af gydegravninger (der hvor en havørredhun har nedgravet sine æg) på 0,5-1 stk. pr. 100 m 2 opvækstareal for at opnå tilfredsstillende yngeltætheder jævnfør /6/. Det samlede areal af opvækstområder i Tuse Å systemet er ca m 2, hvorfor der forudsættes et antal gydegravninger på i alt ca stk. Forholdet mellem antal havørred og gydegravninger er sådan, at der er ca. 2 havørreder om hver gydegravning (jævnfør /6/), hvorfor der forudsættes et antal havørreder på omkring stk. for at lægge tilstrækkeligt med æg. Det betyder, at størrelsen af den resterende gydebestand i bedste fald er i underkanten af det nødvendige. I gydebestanden er ca. 66 % unge havørreder, som vender tilbage for at gyde første gang jævnfør tabel 5. Disse blev ikke berørt af forureningen, idet de befandt sig i havet som ikke kønsmodne. De vender tilbage på deres første gydevandring i De resterende 33 % af gydebestanden er gengangere, som har været på gydevandring året (årene) før, og som vender tilbage for at gyde endnu engang. Hvis mindst halvdelen af gydebestanden døde i 2018, så vil der i gydesæsonen 2019 mangle mindst halvdelen af de 33 % gengangere altså (16,5 % af stk.): 160 havørreder. Som det fremgår at tabel 5, så er gengangerne generelt betydeligt større end de unge førstegangsgydere og lægger dermed flere æg. Betydningen af de mindst 160 stk. havørreder vil derfor være større i form af færre gydte æg end det rene antal giver indtryk af. Yderligere vil der i de kommende år mangle nogle procenter store og gamle gengangere, men betydningen vil især kunne ses i Det centrale spørgsmål i forhold til prognosen for bestanden er, hvorvidt den reducerede gydebestand lægger tilstrækkeligt med æg i 2018 til at der kan opnås en god yngelbestand i 2019 og dermed en god smoltudvandring i Gydebestanden i Tuse Å består af 5 årgange pga. god havoverlevelse i Isefjorden. Det betyder, alt andet lige, at bestanden er mindre følsom for et dårligt smolt år sammenlignet med en bestand, hvor færre årgange indgår i gydebestanden. I Tuse Å s gydebestand dominerer havørreder med 1½ of 2½ havår (jævnfør tabel 5). Såfremt der i 2018 viser sig at være en sen opgang af gydefisk i den gode ende af estimatet og klækningsbetingelser og yngeloverlevelsen er god i 2018/19, så kan der opnås en god smoltudvandring i Effekterne på gydebestanden vil da være en reduceret gydebestand i 2019 på grund af manglende gengangere med ca. 160 stk. I 2020 vil der fortsat mangle et mindre antal gengangere og en del unge førstegangsgydere (1½ havår) pga. smolttabet fra Møllerenden/Kobbel Å og øvre Tuse Å. I 2021 vil gydebestanden i bedste fald kun vil være mindre påvirket. I et mere pessimistisk scenarie er den resterende gydebestand i 2018 i den lave ende af estimatet og produktionen af smolt bliver derfor reduceret i foråret Det betyder igen en betydeligt reduceret gydebestand i 2020 med risiko for endnu en reduceret produktion af

7 smolt i det kommende år. I det scenarie kan der gå mange år før bestanden igen kommer op på niveauet i Prognosen påvirkes af meteorologiske forhold så som tørke eller flom samt forvaltning af vandløbene, som alt sammen kan påvirke yngeloverlevelsen. Prognose for andre fiskearter Karpefiskene i Tuse Å: skalle, rudskalle, suder, brasen, regnløje og rovfiskene: Aborre og gedde findes i små og store søer i oplandet med forbindelse til Tuse Å systemet (Løve Sø, Løvenborg Voldgrav, Torbenfeldt Sø, Tørvegravene ved Søndersted, Trønninge Mose, sidekanalerne ved havdiget m.fl. Det er herfra bestandene skal genskabes. I hvilket tempo det vi ske er usikkert og afhænger antageligt af nedbørsforhold, som giver tilstrækkelig vandføring i afløbene. Det vurderes, at der vil ske en ret hurtig udvandring af ungfisk fra søerne, men der vil antageligt gå 3 4 år før bestandene har den samme tæthed og især størrelsessammensætning som før forureningen. Ål vil vende tilbage dels ved nedvandring fra søerne og dels ved indvandring fra fjorden. Bestanden i Tuse Å består hovedsageligt af mindre ål, hvorfor det antages, at bestanden i løbet af 2 3 år vil have nogenlunde den samme tæthed og størrelsessammensætning som tidligere. Noteret den Peter W. Henriksen, biolog

8 Referencer /1/: Henriksen, P. W Fiskeundersøgelser i Holbæk Kommune 2016.Fiskebestanden i Tuse Å. Fysiske forhold, bestandstætheder, Opfyldelse af fiskemål, effekter af ådalsprojekter på fisk, udvikling. Projekt udført af Limno Consult for Holbæk Kommune. /2/: Overvågning af effekter på fiskebestanden i Tuse Å systemet af 2 vådområdeprojekter. Referenceundersøgelser 2008: Smoltudvandring. Fiskebestandens sammensætning /3/: Henriksen, P. W Screening for tidlig havørredopgang i 4 udvalgte sjællandske vandløb. Pilotprojekt Projekt udført for Dansk Laksefond. /4/. Henriksen, P. W Fiskeundersøgelser i Holbæk Kommune 2012.Fiskebestanden i Tuse Å. Eeffekter af ådalsprojekter på fisk, fysiske forhold, antal gydende havørreder, ørreders gydning, yngeltætheder, bestandsudvikling., udvikling. Projekt udført af Limno Consult for Holbæk Kommune. /5/: Henriksen, P. W: Rapport om elfiskning og afstrygning af moderfisk i Tuse Å og Elverdams Å. /6/: Henriksen. P.W Status for havørredbestande på Sjælland, del 2. Studier af udvalgte havørredbestande: Vækst, antal gydninger, hyppighed af gengangere, overlevelse i havet, forslag til overvågningsprogram. Projekt udført for Fishing Zealand af Limno Consult. /7/: Holm, K. M Plan for fiskepleje i tilløb til Isefjorden. Distrikt 03, vandsystem DTU Aqua, institut for aquatiske ressourcer. /8/: Henriksen. P.W Teknisk rapport. Overvågning af udvalgte havørredbestande på Sjælland Afprøvning af overvågningsprogram. Vækst, antal gydninger, hyppighed af gengangere, gydetype, overlevelse i havet. Projekt udført for Fishing Zealand af Limno Consult.

9 Bilag Tabel 3. De opfiskede havørreder den havørreder fundet ved el-fiskeriet den og blev ikke vejet og kønsbestemt. Nr. Længde Vægt Køn Udsat Vild Bem Nybro (Trønninge Alle) ,9 hun ,6 hun ,9 hun ,8? Opstrøms Tuse Broer ,7 han ,4 hun ,7 hun ,4 han ,4 han Sår fra skarv ,9 hun ,4 han han ,7 hun hun ,7 hun? hun hun ,8 hun ,5 han ,5 hun ,9 hun ,4 hun Nedstrøms Tuse Broer i restaurerede sving ,7 hun 1 Fedtfinneklippet ,5 hun hun ,3 han ,9 hun ,5 han ,7 hun Middel 55,4 1,9 Sum 55,2 kg 10 23

10 Tabel 4. Ørredtætheder i Kobbel Å og Møllerenden af ørred i 3 aldersklasser i perioden Data fra Holbæk Kommuens overvågning undtagen i 2013, hvor DTU Aqua stod for el-fiskningen jævnfør /7/. DTU Aqua fiskede tidligere i efteråret sammenlignet med de andre undersøgelser. Gl. Skovvej Friheden Askov Toftholm Møllerende Lodskovve j Middel ,7 7,5 2 1,8 2,9 5,3 5, ,5 0,1 0,2 Ældre ,9 0,2 0, ,8 1,7 1,9 16 2,2 2 17,8 32, ,0 0,0 Ældre ,0 0,0 0+ Forurening 0,7 1,3 14,7 5,6 7, ,0 0,0 Ældre ,0 0, ,8 40 4,4 8,8 7,3 39,1 63, ,9 0,3 0,8 Ældre ,0 0, , ,4 6, ,5 46, , ,1 0 2,3 5,2 Ældre ,0 0,0 0+ 8,2 12,4 64,3 0 3,7 3,2 15,3 24, ,3 0 3,3 0 3,7 0,9 1,5 1,6 Ældre 1,3 1, ,4 0, ,1 19, ,3 33, ,5 2,7 Ældre ,0 0, , ,2 27,4 52, ,0 0,0 Ældre ,0 0, , ,7 0 48,9 79, ,0 0,0 Ældre ,0 0,0 0+ 9,6 17,6 2,7 1,6 7,9 7, ,2 0, ,5 0,6 Ældre ,0 0, ,5 14,1 20,3 8, ,0 0,0 Ældre 0 0 0,0 0,0 SD

11 Tabel 5. Aflæsning af skælprøver fra havørred fra Tuse Å Med grå overliner betyder, at fisken havde gydt. 0+ havår= ½ havår, 1+ = 1½ osv. Med gul overliner: Det er usikkert om fisken havde gydt. For de enkelte fisk er angivet tilbageberegnet længde i cm. Alder i ferskvand er ret usikker. Tabel fra /8/. År i ferskvand Havår Gyde- Antal Antal Nr Længde Køn type gydninger havår 1 32 han 18, , han 8,4 22, , han 20, , hun 21,2 35, , hun 15,9 41, , hun 13,1 28,7 40, , han 14,7 33, , han 16,6 35, , han 9, , , hun 10,5 16,6 31, , hun 18,7 33, , hun 10,6 21,1 33,8 45,7 51 2, hun 12,2 32, , han 9,9 15,9 31,5 47, , hun 8,5 17,8 33,6 42, , han 14,1 28,5 42, , hun 17,1 24,9 40, , han 22,8 40, , han 16,8 25,9 44, , hun 13,6 25,9 38,2 46, , hun 19,1 31,4 47, , han 20,4 43, , hun 14,3 28,8 42, , han 18,4 36,6 48, , hun 14,9 33,2 49, , han 16,6 30,2 47, , han 9,3 17,5 30,6 45, , hun 8,5 15,6 35,8 50, , han 15,9 31,7 46, , han 14,1 35,3 51, , han 18,6 34,6 56, , han 13,6 35,1 50, , hun , hun 14,7 36,8 52, , hun 23,8 38,8 46,7 57, , hun 16,2 36,4 57, , hun 18, , , hun 8,9 15, ,8 49,8 60, , han 20,5 37,9 53,7 59,4 63, , hun 9,6 15,6 27,5 40,8 61, ,5

12 41 71 hun 14,1 20,9 44,4 61, , hun 19,8 35,6 49,1 66, , hun 15,4 38,9 58,9 65,5 73, , hun 13,2 20,9 35,6 51,6 62,5 72, , hun 16 28,1 48,1 69, , han 19,8 34,6 44,7 66, , hun 19,8 41,9 61,7 70,9 77, , han 14,2 32,4 47,3 68,5 78,7 86 4,5 Middel 57,9 13,2 19,4 34,4 48,8 58,7 69,6 76,0 2,4 0,6 2,5 STDAF 12,3 2,9 2,5 4,5 5,5 6,8 8,5 8,0 0,8 1,0 1,1 95 % CL 2,7 0,8 0,7 1,3 1,6 1,9 2,4 2,3 0,2 0,3 0,3 Antal fisk i alt % hver aldersgruppe af total N= Antal gydere i aldersgruppe(sikre) Hyppighed af gydere i aldersgruppe % 8,3 51,1 85, Vækst år til år 14,4 9,9 10,9 6,4 År til år overlevelse efter 1½ år % Procent gengangere 32,6