Opgangen af havørred til Aarhus Å systemet 2012

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Opgangen af havørred til Aarhus Å systemet 2012"

Transkript

1 Opgangen af havørred til Aarhus Å systemet Aarhus Kommune, Natur og Miljø Bjarke Dehli

2 Indhold Side Baggrund... 1 Ørredudsætninger... 5 Forventet havørredopgang... 6 Metode... 7 Resultater Konklusion Bilag... 13

3 Baggrund Bestanden af havørred i Aarhus Å er gennem en årrække faldet til et niveau, hvor det ikke længere er en selvfølge, at der er opgang af havørred til vandløbssystemet. I et forsøg på at redde havørredbestanden har Aarhus Kommune siden 2009 flyttet udsætningerne af ørred fra de øvre dele af vandløbssystemet ned til mundingen af Aarhus Å. Dette er gjort med henblik på at reducere dødeligheden for de udsatte fisk, der herved ikke længere skal passere Årslev Engsø og Brabrand Sø. Oftest udsættes ørredyngel længere oppe i vandløbssystemet med henblik på at øge prægningen til det specifikke vandløb. Mængden af udsatte fisk i den nederste del af vandløbssystemet er desuden blevet øget markant fra ca til smolt. Forventningen var, at dette tiltag ville øge antallet af havørreder, der vandrede op til gydepladserne og dermed bidrog til en øget produktion af yngel. For at vurdere effekten af den ændrede udsætningsstrategi har Aarhus Kommune, i samarbejde med de lokale lystfiskerforeninger organiseret i ØLF, undersøgt størrelsen på havørredopgangen til Aarhus Å i Ørredens livscyklus Havørreden er en anadrom fisk, som tilbringer en stor del af sit liv i havet, men trækker op i vandløbene for at gyde i de sene efterårs- og tidlige vintermåneder. Havørrederne gyder på grusbund med lavt vand og gode faldforhold, typisk højt oppe i vandløbssystemerne, da æggene i inkuberingsperioden kræver gode iltforhold i bundsubstratet. Her ligger æggene i 2-4 måneder og venter på den rigtige klækningstemperatur, der som oftest indtræder i april-maj i danske vandløb. Efter fremkomst fra gydegruset, finder og forsvarer den lille ørred en fast standplads. I denne del af livscyklussen er de stærkt territorielle overfor artsfæller og andre dyr. I foråret, efter 1-3 års ophold i vandløbet, vil ørreden smoltificere. Denne proces sker inden for en begrænset periode og er knyttet til migrationen mod havet. Hvis fisken ikke migrerer, vil den afsmoltificere og først få mulighed for at migrere det følgende forår. Efter udtrækket ankommer smolten til havet, hvor den, grundet en stor fødetilgængelighed, vokser hurtigere end i vandløbet. Fisken tilbringer en stor del af sit liv i havet, kun afbrudt af en årlig gydemigration op i vandløbssystemet efter 1½-4 år når fisken er blevet kønsmoden. Nogle ungfisk trækker aldrig ud i havet, og bliver permanent i ferskvand, hvorfor de kaldes bæk- eller søørreder, selvom der genetisk er tale om den samme art. Beskrivelse af vandløbssystemet Aarhus Å Aarhus Å udspringer ved Stilling-Solbjerg Sø og løber herfra nordpå med udløb i Årslev Engsø. De største tilløb undervejs er Gungdy Bæk, Jeksen Bæk, Tåstrup Bæk, Holmbæk og Voldbæk. Fra Årslev Engsø løber åen sammen med Lyngbygårds Å og videre gennem Brabrand Sø inden den passerer Aarhus by for til sidst at løbe ud i Aarhus Bugt. Der findes ingen større spærrin- 1

4 ger i vandløbssystemet, men der er observeret problematiske forhold i tilløbet Jeksen Bæk ved Kollens Møllevej 1. På lange strækninger har vandløbet en faunaklasse svarende til god eller høj økologisk tilstand (FK 5-7) 2. Lyngbygårds Å Lyngbygårds Å har sit udspring ved Bjarup Mose og løber herfra østpå inden den sydøst for Borum løber mod syd med udløb i Årslev Engsø. De største tilløb er Hørslev Bæk, Borum Møllebæk, Storkesig Bæk (tilløb til Borum Møllebæk) og Yderup Bæk. Der findes ingen større spærringer i vandløbssystemet, men der er observeret problematiske forhold i tilløbet Hejbæk 1. På lange strækninger har vandløbet en faunaklasse svarende til god eller høj økologisk tilstand (FK 5-7). Oversigtskort over Aarhus Å og Lyngbygårds Ås forløb i Aarhus Kommune. Havørredens tilstand i Aarhus Å systemet Ørredbestanden i Aarhus Å systemet har i flere omgange været genstand for forskellige typer undersøgelser. Som en del af DTU Aquas planer for fiskepleje er ørredbestandene løbende blevet moniteret ved hjælp af bestandsanalyser på udvalgte stationer 3. Dette er gjort i 1987, 1 DTU Aqua Plan for fiskepleje i Aarhus Å. Distrikt 13, vandsystem 20 2 FK=Faunaklasse jf. Dansk Vandløbs Fauna Indeks 3 DTU Aqua Plan for fiskepleje i Aarhus Å. Distrikt 13, vandsystem 20 2

5 Antal naturlige smolt 1995, 2003 og senest i Herudover har Aarhus Kommune undersøgt ørredbestanden i Endvidere har sammenslutningen af Østjyske Lyst- og Fritidsfiskere (ØLF, tidligere LÅS) i en årrække opfisket moderfisk til ørredudsætninger i vandløbssystemet. Selvom der ved elfiskeriet også blev inkluderet bækørreder i avlsarbejdet kan data herfra bruges som indikator for ørredbestanden, idet hovedparten af fiskene i avlsarbejdet har været havørreder. Praksis med elfiskeri i Aarhus Å systemet ophørte i 2007 da man ikke længere kunne fange det nødvendige antal havørreder til brug i avlsarbejdet uden at påvirke den naturlige bestand af opgangsfisk negativt. Siden 2008 er elfiskeriet efter moderfisk derfor foregået i den nærliggende Giber Å, der ligeledes har udløb til Aarhus Bugt, men har en robust bestand af opgangsfisk. Ved brug af data for antallet af udtrækkende smolt fra vandløbet er det muligt at vurdere havørredbestandens tilstand Potentiale Figur 1 Estimeret smoltproduktion fra den naturlige ørredbestand i Aarhus Å systemet. Data er hentet fra de tre seneste bestandsanalyser 5. År Figur 1 viser den estimerede smoltproduktion fra Aarhus Å systemet ved de seneste tre bestandsanalyser. Det estimerede potentiale for smoltproduktionen ( smolt 6 ) forudsætter, at vandløbet har en god miljøtilstand og samtidig er optimalt besat med ørreder. Er disse to forhold i orden kan man forvente en produktion på minimum 10 smolt pr. 100m2 vandløb. I vandløb med gode faldforhold, egnede gydeområder og lavvandede områder til yngelens opvækst kan tallet være markant højere. 4 Nielsen, J. (2008). Havørreden i Giber Å, Egå og Aarhus Å. Nielsen, J. (2009). Fiskebestanden og miljøtilstanden i Aarhus Å systemet Grontmij. 5 Kilde: DTU Aqua Plan for fiskepleje i Aarhus Å. Distrikt 13, vandsystem 20 6 Baseret på et egnet areal for ørred på m 2 og en smoltproduktion på 10 smolt pr. 100 m 2 vandløb 3

6 Stationer med ørred (%) År ½-års ældre Figur 2 Procentvis andel af stationer med ½ års og ældre ørreder i årene 1987, 1995, 2003 og Af figur 2 fremgår det, hvordan den procentvise andel af stationer med yngel og ældre ørred er faldet for begge aldersklasser siden sidste bestandsanalyse i Hvor der i 2003 blev registreret ½-års fisk på 75 % af de undersøgte stationer var der i 2011 kun ½ års fisk på 55 % af stationerne. For ældre ørred fandtes der i 2003 ørred på 83 % af stationerne mens der i 2011 fandtes ørred på 62 % af stationerne. 7 Kilde: DTU Aqua Plan for fiskepleje i Aarhus Å. Distrikt 13, vandsystem 20 4

7 Mediantæthed af ørred (stk/100m2) ½ års ældre År Figur 3 Mediantæthed af ørred på undersøgte stationer i Aarhus Å systemet over en årrække 8 Mediantætheden af ørred på de undersøgte stationer er i samme periode ligeledes faldet for begge aldersklaser (figur 3). For ½-års fiskene, som blev klækket i foråret 2011, er mediantætheden faldet fra 11 stk/100 m 2 i 2003 til 1 stk./100m 2 i For de ældre ørreder er mediantætheden faldet fra 8 stk./100m 2 i 2003 til 2 stk./100m 2 i Ørredudsætninger i Aarhus Å I hovedparten af de danske vandløb har dårlige fysiske forhold og passageproblemer vanskeliggjort opretholdelse af en naturlig ørredbestand. Som konsekvens heraf har man en lang tradition med at udsætte fisk som kompensation for vandløbets manglende naturlige produktion. Generelt er udsætningerne fordelt på to typer fisk; 1) yngel udsat højt oppe i vandløbssystemet og 2) smolt udsat længst nede i vandløbssystemet (mundingsudsætninger). Siden 2009 har Aarhus Kommune i samarbejde med ØLF ændret udsætningsstrategien for Aarhus Å systemet. Udsætningerne af yngel højt oppe i systemet har været suspenderet og er i stedet erstattet med udsætninger af mundingsfisk (smolt) tæt på udløbet. Den ændrede udsætningsstrategi har været foretaget med henblik på at undgå den høje smoltdødelighed gennem Årslev Engsø og Brabrand Sø 9. Aarhus Kommune og Jysk Småbådsklub har finansieret udsætninger af smolt udover, hvad der er finansieret af fiskeplejen. 8 Kilde: DTU Aqua Plan for fiskepleje i Aarhus Å. Distrikt 13, vandsystem 20 9 Rasmussen, K. & Koed, A. (2005). Smoltdødeligheder i Årslev Engsø, en nydannet Vandmiljø II-sø, og Brabrand Sø i foråret DFU.rapport

8 Ørredudsætninger (antal) Munding 1-års ½ års Yngel År Figur 4 Antallet af ørredudsætninger i Aarhus Å systemet i perioden fra Alle mundingsfisk er sat ud ved de tre broer tæt på udløbet i Aarhus bugt. I perioden er der årligt udsat ca smolt ved de tre broer i den nederste del af Aarhus Å (figur 4). De udsatte smolt trækker ud i Aarhus Bugt samme forår de er udsat. Havørrederne lever herefter ½-4 år i havet inden de vandrer tilbage mod vandløbene for at gyde. Forventet havørredopgang Ved den seneste plan for fiskepleje i Aarhus Å blev det samlede smoltudtræk estimeret til stk 10. Da der ikke udsættes ørredyngel højt oppe i vandløbssystemet er der tale om vandløbets naturlige produktion. Af det samlede smoltudtræk tabes der fra Lyngbygårds Å ca. 51 % og fra Aarhus Å ca. 72 % gennem passagen af Årslev Engsø. Af de overlevende smolt tabes 72 % ved passage af Brabrand Sø. Den estimerede smoltdødelighed sker primært som følge af prædation fra rovfisk og fugle. Med udgangspunkt i den estimerede naturlige produktion og under forudsætning af, at ikke yderligere smolt tabes gennem den nedre Aarhus Å og ud gennem havnen, kan et samlet smoltudtræk til Aarhus Bugt estimeres til ca. 400 vilde smolt ud af produktionen på smolt. For vilde smolt regnes med en overlevelse på ca. 20 % frem til første gydning. Antages det yderligere, at ca. 25 % af havørredopgangen består af flergangsgydere 11, så vil den vilde produktion af smolt i Aarhus Å systemet give ophav til en årlig opgang af maksimalt 100 havørreder. Til dette tal skal lægges opgangsfisk, der stammer fra mundingsudsætningerne samt eventuelle strejfere fra andre vandløbssystemer. 10 DTU Aqua Plan for fiskepleje i Aarhus Å. Distrikt 13, vandsystem Henviser til en havørred der gyder mere end én gang i sit liv 6

9 Der findes kun få undersøgelser, der dokumenterer overlevelsen frem til gydning for mundingsudsatte fisk, men generelt antages det, at maksimalt 10 % af de udsatte fisk finder tilbage til det vandløb de er udsat i 12. Under denne antagelse vil det dermed være maksimalt af de udsatte smolt, der som kønsmodne fisk vender tilbage til Aarhus Å systemet for at gyde. Teoretisk kan det altså forventes, at maksimalt ca gydemodne havørreder vandrede op i Aarhus Å systemet i Metode Der blev elfisket i perioden 29. oktober- 1.november 2012 i hovedløbet af Lyngbygårds Å og i hovedløbet af Aarhus Å. På dette tidspunkt forventedes det, at hovedparten af årets havørredopgang var at finde i vandløbene. Fra vandløb i hele Jylland vurderedes det, at opgangen var startet tidligere sammenlignet med normale år. For at undersøge, hvorvidt havørrederne allerede var trukket op i tilløbene blev Borum Møllebæk ligeledes befisket. Borum Møllebæk er det største tilløb i Lyngbygårds Å og har generelt gode tætheder af naturligt produceret ørredyngel. Der blev elfisket ca. 21 kilometer vandløb i alt, fordelt på 14 km i hovedløbet af Lyngbygårds Å, 4 kilometer i Borum Møllebæk og 3 kilometer i Aarhus Å opstrøms Årslev Engsø. Elfiskeri ved nedstrøms vadning med to elektroder og grejet opbevaret i plastikjolle. 12 Maigaard, T. (2008). Fiskepleje i Kolding Å- supplerende udsætning af ørred (Salmo trutta). Aarhus Universitet. 7

10 Fiskeriet foregik med 2300 W generator og to elektroder. Der blev fisket nedstrøms ved vadning. På steder, hvor vandløbet var for dybt til vadning, blev der fisket med en enkelt elektrode fra båd. På dagene for elfiskeriet var vandløbet relativt klart og mange steder lavvandet. Det skønnes, at fangsteffektiviteten i undersøgelsesperioden har været på mindst 50 % og på mange strækninger mindst 75 %. Fangne fisk blev genudsat umiddelbart efter fangst og registrering. Blev der fanget flere fisk på samme tid blev de kortvarigt opbevaret i kar i båden. Efter registrering blev fiskene genudsat opstrøms bådens placering for at minimere risikoen for genfangst. Kun havørreder på gydevandring blev nettet. Øvrige arter blev registreret ved deres tilstedeværelse uden at blive kvantificeret. 8

11 Oversigtskort over befiskede strækninger i hhv. Lyngbygårds Å (øverst) og Aarhus Å (nederst). Røde streger angiver strækninger der blev undersøgt ved elfiskeriet i

12 Antal havørreder Resultater På fire dages elfiskeri blev der fanget og registreret i alt 42 havørreder. Fangsterne fordelte sig på 34 havørreder i Lyngbygårds Å, 4 havørreder i Borum Møllebæk og 4 havørreder i Aarhus Å. Havørrederne var alle mellem 38 og 72 cm (figur 5). Data for de registrerede havørreder fremgår af bilag 1. Ved elfiskeriet blev der endvidere registreret bækørred, aborre, gedde, grundling, bæklampret, knude, regnbueørred, brasen, rudskalle samt skalle Totallængde (cm) Figur 5 Længdefordeling for 42 elfiskede havørreder i Aarhus Å systemet i % 64 % 29 % Hanfisk (12) Hunfisk (27) Ukendt (3) Figur 6 Kønsfordeling af de 42 havørreder, der i 2012 blev elfisket i Aarhus Å systemet. 10

13 For Lyngbygårds Å blev der fanget 2,4 havørreder pr. kilometer befisket strækning mens der i Aarhus Å blev fanget 1,3 havørred pr. kilometer vandløb. I Borum Møllebæk blev der fanget 1,0 havørred pr. befisket kilometer. Tætheden af havørreder på de befiskede stræk og resultater fra tidligere års fangster ved elfiskeriet efter moderfisk fremgår af bilag 2. Konklusion Bestanden af havørred i Aarhus Å systemet har ikke udviklet sig i positiv retning siden sidste undersøgelse i Antallet af fangede havørreder pr. kilometer befisket strækning ligger på niveau og endda lidt under resultaterne fra For strækningerne i Aarhus Å og i Lyngbygårds Å var antallet af fangede havørreder pr. kilometer befisket vandløbsstrækning lavere end ved den seneste undersøgelse i 2007 (Bilag 2). Dette på trods af, at mængden af udsatte fisk er øget markant i samme periode og de generelle fysiske forhold i vandløbssystemet anses som værende på niveau eller bedre end i Fangsten af blot 42 havørreder på 21 kilometer vandløb må anses som værende meget lavt og langt under forventet, vandløbssystemets potentiale taget i betragtning. Med tanke på, at elfiskeriet har været foretaget på strækninger med de historisk højeste tætheder af havørreder på gydevandring, forventes opgangen af havørred til Aarhus Å systemet i 2012 ikke at være større end havørreder. Eftersom smoltene ikke var mærkede ved udsætning, f.eks. ved finneklipning, var det ikke muligt at vurdere, hvorvidt de fangede havørreder ved elfiskeriet stammede fra vandløbets naturlige produktion eller fra mundingsudsætningerne. Det kan dog konkluderes, at den ændrede strategi for udsætningerne ikke har haft en effekt, i form af øget havørredopgang til Aarhus Å systemet. Fra en undersøgelse af mundingsudsatte ørreder i Kolding Å fandt man, at maksimalt 10 % af de mundingsudsatte fisk vendte tilbage til det vandløb de var udsat i 13. Antages det, at der i den samlede opgang til Aarhus Å systemet i 2012 var 100 havørreder med oprindelse fra udsætninger, så svarer dette til en tilbagevendingsprocent på 0,2 % for de udsatte fisk. At de udsatte fisk ikke vender tilbage til Aarhus Å som opgangsfisk er ikke nødvendigvis ensbetydende med, at overlevelsen for denne type fisk er unaturligt lav. Det er sandsynligt, at en del af fiskene efter udsætning trækker ud i havet, hvor de vokser op og er tilgængelige for rekreative aktiviteter som lyst- og fritidsfiskeri 14. Det må derimod formodes, at de kønsmodne havørreder, som har overlevet opholdet i det marine miljø, ikke finder tilbage til Aarhus Å når de i efteråret trækker op i vandløbene for at gyde. Årsagen hertil er ukendt, men kan skyldes manglende prægning til vandløbet efter udsætningen, problemer med at finde udløbet af Aarhus Å inde i bunden af havnen eller en kombination af disse. Størrelsen på det generelle fisketryk i Aarhus Bugt er ukendt, men vurderes ikke at være årsag til den manglende tilstedevæ- 13 Maigaard, T. (2008). Fiskepleje i Kolding Å- supplerende udsætning af ørred (Salmo trutta). Aarhus Universitet. 14 Pers. Kom. Finn Sivebæk. Fiskeplejekonsulent, DTU Aqua Silkeborg 11

14 relse af opgangsfisk i Aarhus Å systemet. I Giber Å, som ligger umiddelbart syd for Aarhus og med udløb direkte i Aarhus Bugt, er opgangen af havørred relativt stor. Såfremt havørredbestanden i Aarhus Å systemet skal udvikle sig i en positiv retning må der i højere grad fokuseres på at øge vandløbssystemets naturlige produktion og herunder håndtere de udfordringer der kan ligge heri. De største hindringer for etableringen af en sundere havørredbestand vurderes at være de passagemæssige forhold ved Årslev Engsø samt tilgængeligheden af tilfredsstillende fysiske forhold til gydning og opvækst i vandløbet. Hvis der ønskes bedre viden om, hvad der sker med de mange udsatte mundingsfisk kan det overvejes at udføre et mærkningsforsøg, hvor fiskene bliver finneklippet eller PIT 15 mærket inden udsætning. Ved at mærke de udsatte ørreder kan de registreres ved genfangster af lystog fritidsfiskere samt ved elfiskeri i vandløbene omkring Aarhus Bugt. Herved kan der etableres et overblik over udsætningsfiskenes geografiske udbredelse og deres betydning for det rekreative fiskeri i Aarhus Bugt og omegn. Alle de frivillige fra ØLF takkes for deltagelse i forbindelse med den praktiske udførelse af elfiskeriet. 15 Passive Integrated Transponder. Der er tale om et internt elektronisk mærke, der ved hjælp af påvirkning fra et magnetfelt udsender en unik kode. 12

15 Bilag 1. Tabel over registrerede havørreder ved elfiskeri 29. okt-2. nov Dato Længde (cm) Køn Vandløb Strækning ukendt Lyngbygård Å Tandrupvej-Borumvej Hun Lyngbygård Å Tandrupvej-Borumvej Hun Lyngbygård Å Tandrupvej-Borumvej Hun Lyngbygård Å Tandrupvej-Borumvej Han Lyngbygård Å Tandrupvej-Borumvej Han Lyngbygård Å Tandrupvej-Borumvej Hun Lyngbygård Å Tandrupvej-Borumvej Hun Lyngbygård Å Tandrupvej-Borumvej Han Lyngbygård Å Tandrupvej-Borumvej ukendt Lyngbygård Å Tandrupvej-Borumvej Hun Lyngbygård Å Tandrupvej-Borumvej Hun Lyngbygård Å Tandrupvej-Borumvej Hun Lyngbygård Å Tandrupvej-Borumvej Hun Lyngbygård Å Tandrupvej-Borumvej Han Lyngbygård Å Tandrupvej-Borumvej Hun Lyngbygård Å Tandrupvej-Borumvej ukendt Lyngbygård Å Tandrupvej-Borumvej Hun Lyngbygård Å Borumvej-Yderup Bæk Hun Lyngbygård Å Borumvej-Yderup Bæk Hun Lyngbygård Å Borumvej-Yderup Bæk Hun Lyngbygård Å Borumvej-Yderup Bæk Hun Lyngbygård Å Borumvej-Yderup Bæk Hun Lyngbygård Å Yderup Bæk-Labing Mølle Han Lyngbygård Å Yderup Bæk-Labing Mølle Hun Lyngbygård Å Yderup Bæk-Labing Mølle Han Lyngbygård Å Yderup Bæk-Labing Mølle Hun Lyngbygård Å Yderup Bæk-Labing Mølle Hun Lyngbygård Å Yderup Bæk-Labing Mølle Hun Lyngbygård Å Yderup Bæk-Labing Mølle Hun Lyngbygård Å Labing Mølle-Snåstrup Mølle Hun Lyngbygård Å Labing Mølle-Snåstrup Mølle Han Lyngbygård Å Labing Mølle-Snåstrup Mølle Hun Lyngbygård Å Labing Mølle-Snåstrup Mølle Hun Lyngbygård Å Labing Mølle-Snåstrup Mølle Han Borum Møllebæk Skivholmevej-Borum Mølle Han Borum Møllebæk Skivholmevej-Borum Mølle Han Borum Møllebæk Skivholmevej-Borum Mølle Han Borum Møllebæk Skivholmevej-Borum Mølle Hun Aarhus Å Dørup Mølle-Pindsmølle P&T Hun Aarhus Å Dørup Mølle-Pindsmølle P&T Hun Aarhus Å Dørup Mølle-Pindsmølle P&T Han Aarhus Å Dørup Mølle-Pindsmølle P&T 13

16 Bilag 2 Lyngbygårds Å Sammenslutningens (LÅS) fangst af havørreder ved elektrofiskeri i Aarhus Å og Lyngbygård Å i årene Data fra sammenslutningens årlige elfiskerapporter er suppleret med kortoplysninger over befiskede strækninger. Nogle strækninger er gennemfisket to gange i løbet af perioden og effektiviteten af fiskeriet er ukendt. Derfor skal tallene kun tages som et vejledende niveau for havørredbestandens størrelse. Efter Nielsen (2008). *Data fra 2012 fra nærværende undersøgelse er indsat i tabellen. År Befisket strækning (km) Antal fangne havørreder Antal havørred pr. kilometer vandløb Aarhus Å Ej oplyst Ej oplyst Ej oplyst , , ,4 2012* 3 4 1,3 Lyngbygård Å Ej oplyst Ej oplyst Ej oplyst , , ,8 2012* ,4 Borum Møllebæk 2012* 4 4 1,0 Samlet fangst i Aarhus Å og Lyngbygård Å , , , , , ,3 2012* ,0 14

NOTAT. Odense Kommune. og fiskeriet på Fyn. Finn Sivebæk, Jan Nielsen, Kim Aarestrup og Anders Koed Sektion for Ferskvandsfiskeri og -Økologi

NOTAT. Odense Kommune. og fiskeriet på Fyn. Finn Sivebæk, Jan Nielsen, Kim Aarestrup og Anders Koed Sektion for Ferskvandsfiskeri og -Økologi NOTAT Til Odense Kommune Vedr. Betydningen af opstemningerne i hovedløbet af Odense Å for fiskebestandene og fiskeriet på Fyn. Fra Finn Sivebæk, Jan Nielsen, Kim Aarestrup og Anders Koed Sektion for Ferskvandsfiskeri

Læs mere

Naturgenopretning i danske vandløb hvad virker?

Naturgenopretning i danske vandløb hvad virker? Naturgenopretning i danske vandløb hvad virker? Jan Nielsen Fiskeplejekonsulent, DTU Aqua Naturlige vandløbsprojekter skaber de mest naturlige forhold for fisk, dyr og planter! Men hvad er naturligt nok,

Læs mere

Fiskebestanden og miljøtilstanden i Århus Å-systemet 2009

Fiskebestanden og miljøtilstanden i Århus Å-systemet 2009 Fiskebestanden og miljøtilstanden i Århus Å-systemet 2009 Udgivelsesdato: 15. maj 2009 (Udkast) Projekt: 30.8145.01 og 30.8145.04 Udarbejdet af: Jan Nielsen Kvalitetssikring: Peter Holm og Keld Mortensen

Læs mere

Plan for fiskepleje i Århus Å

Plan for fiskepleje i Århus Å Plan for fiskepleje i Århus Å Distrikt 13, vandsystem 20 Plan nr. 19-2012 Af Jørgen Skole Mikkelsen Datablad Faglig rapport fra DTU Aqua, Institut for Akvatiske Ressourcer, Sektion for Ferskvandsfiskeri

Læs mere

ØLF årsmøde 21.03.13 1. Dirigent: Thøger Jensen

ØLF årsmøde 21.03.13 1. Dirigent: Thøger Jensen ØLF årsmøde 21.03.13 1. Dirigent: Thøger Jensen 2. Formandens beretning: 2013 er forløbet vel. De enkelte udvalg har arbejdet godt, under suveræn ledelse af de respektive udvalgsformænd. Desværre er det

Læs mere

Fisk i forskellige typer vandløb fysiske forhold og fiskeindex

Fisk i forskellige typer vandløb fysiske forhold og fiskeindex Fisk i forskellige typer vandløb fysiske forhold og fiskeindex Jan Nielsen, DTU Aqua, Silkeborg Fiskebestandene har været undersøgt i 100 år Elektrofiskeri har været anvendt siden 1950 erne DTU Aqua forsker

Læs mere

UNDERSØGELSE AF FISKEBESTANDEN PÅ 13 ANLAGTE GYDESTRYG OG 3 URØRTE VANDLØBSSTRÆKNINGER I GRYDE Å - ET TILLØB TIL STORÅ

UNDERSØGELSE AF FISKEBESTANDEN PÅ 13 ANLAGTE GYDESTRYG OG 3 URØRTE VANDLØBSSTRÆKNINGER I GRYDE Å - ET TILLØB TIL STORÅ UNDERSØGELSE AF FISKEBESTANDEN PÅ 13 ANLAGTE GYDESTRYG OG 3 URØRTE VANDLØBSSTRÆKNINGER I GRYDE Å - ET TILLØB TIL STORÅ Holstebro Kommune 2013 Michael Deacon Jakob Larsen Indledning Gryde Å der har sit

Læs mere

Opgangen af laks i Skjern Å 2011

Opgangen af laks i Skjern Å 2011 Opgangen af laks i Skjern Å 2011 Niels Jepsen & Anders Koed, DTU Aqua Resume Opgangen af laks i Skjern Å blev i 2011 estimeret til 4176 laks. Sidste undersøgelse i 2008 viste en opgang på 3099 laks. Indledning

Læs mere

Dansk Fiskeindeks For Vandløb - DFFV To typer - fordele og ulemper. Jan Nielsen, DTU Aqua, Silkeborg

Dansk Fiskeindeks For Vandløb - DFFV To typer - fordele og ulemper. Jan Nielsen, DTU Aqua, Silkeborg Dansk Fiskeindeks For Vandløb - DFFV To typer - fordele og ulemper Jan Nielsen, DTU Aqua, Silkeborg 3 miljømål for økologisk tilstand i vandløb i vandområdeplanerne for 2015-2021 Smådyr Fisk Vandplanter

Læs mere

Effektundersøgelse i øvre Holtum Å

Effektundersøgelse i øvre Holtum Å 2016 Effektundersøgelse i øvre Holtum Å Kim Iversen Danmarks Center for Vildlaks 05-12-2016 For Ikast-Brande Kommune Indhold Indledning... 2 Formål... 2 Fiskeundersøgelsen... 2 Effektvurdering... 5 Kommentarer...

Læs mere

Fiskeriet og fangsten af havørreder i Nørrestrand ved Horsens.

Fiskeriet og fangsten af havørreder i Nørrestrand ved Horsens. Fiskeriet og fangsten af havørreder i Nørrestrand ved Horsens. - Et samarbejdsprojekt om udviklingen af et bæredygtigt fiskeri. Af Stuart James Curran og Jan Nielsen Vejle Amt 2002 Udgiver Vejle Amt, Forvaltningen

Læs mere

Fiskeundersøgelser i Funder Å 24.-25. feb. 2014

Fiskeundersøgelser i Funder Å 24.-25. feb. 2014 Fiskeundersøgelser i Funder Å 4.-5. feb. 04 Danmarks Center for Vildlaks (DCV) udførte d. 4.-5. februar fiskeundersøgelser i Funder Å fra Moselundvej til Ørnsø. Der blev elfisket kvantitativt ved vadefiskeri

Læs mere

Projektområde: Lindenborg Å hovedløb fra vejbroen mellem Nysum og Ravnkilde fra station 1 i FFI-rapport og ca. 320 meter nedstrøms.

Projektområde: Lindenborg Å hovedløb fra vejbroen mellem Nysum og Ravnkilde fra station 1 i FFI-rapport og ca. 320 meter nedstrøms. Projektforslag gydebanker i Lindenborg Å-hovedløb Sammenslutningen af Sports- og Lystfiskerforeninger ved Lindenborg å (SSL) Åplejeudvalget v/ Karsten Jensen og Bjarne Christensen Rapport udarbejdet på

Læs mere

Smoltundersøgelse i Ganer Å-systemet 2015

Smoltundersøgelse i Ganer Å-systemet 2015 Smoltundersøgelse i Ganer Å-systemet 2015 0 Smoltundersøgelse i Ganer Å-systemet 2015 Af Kim Iversen, Danmarks Center for Vildlaks for: Ringkøbing-Skjern Kommune Naturstyrelsen Blåvandshuk Fotos: Kim Iversen,

Læs mere

Havørredbestanden giver hvert år anledning til mange diskussioner blandt medlemmerne af Vejle Sportsfiskerforening (VSF):

Havørredbestanden giver hvert år anledning til mange diskussioner blandt medlemmerne af Vejle Sportsfiskerforening (VSF): Vejle Sportsfiskerforening Buldalen 13 7100 Vejle Vejle, d. 13. april 2013 Havørredbestanden i Vejle Å. 1 Indledning Havørredbestanden giver hvert år anledning til mange diskussioner blandt medlemmerne

Læs mere

NOTAT. Naturstyrelsen, Himmerland Att. Jørgen Bidstrup

NOTAT. Naturstyrelsen, Himmerland Att. Jørgen Bidstrup NOTAT Til Naturstyrelsen, Himmerland Att. Jørgen Bidstrup Vedr. Fiskebiologisk vurdering af forslag til vådområdeprojekt ved Flade Sø Fra Jan Nielsen 24. november 2015 Naturstyrelsen planlægger at udføre

Læs mere

UNDERSØGELSE AF FISKEBESTANDEN PÅ 13 ETABLEREDE GYDESTRYG I RÅSTED LILLEÅ, ET TILLØB TIL STORÅ

UNDERSØGELSE AF FISKEBESTANDEN PÅ 13 ETABLEREDE GYDESTRYG I RÅSTED LILLEÅ, ET TILLØB TIL STORÅ UNDERSØGELSE AF FISKEBESTANDEN PÅ 13 ETABLEREDE GYDESTRYG I RÅSTED LILLEÅ, ET TILLØB TIL STORÅ Holstebro Kommune 2012 Michael Deacon, Jakob Larsen Indledning: Råsted Lilleå, der har sit udspring øst for

Læs mere

Fiskebestanden og miljøtilstanden i Giber Å-systemet 2009

Fiskebestanden og miljøtilstanden i Giber Å-systemet 2009 Fiskebestanden og miljøtilstanden i Giber Å-systemet 2009 Udgivelsesdato: 17. april 2009 Projekt: 30.8145.01 og 30.8145.04 Udarbejdet af: Jan Nielsen Kvalitetssikring: Peter Holm og Keld Mortensen Copyright:

Læs mere

Notat. Fiskeundersøgelser i Tryggevælde Å 2015

Notat. Fiskeundersøgelser i Tryggevælde Å 2015 Notat Fiskeundersøgelser i Tryggevælde Å 20 Indledning Der har igennem mange år været udført restaurering i Tryggevælde Å med gydegrus og sten samt genslyngning ved Tinghusvej (Fluestykket) for at forbedrede

Læs mere

Feltrapport elektro iskeri i Ovnstrup Bæk, Vendsyssel.

Feltrapport elektro iskeri i Ovnstrup Bæk, Vendsyssel. Feltrapport elektro iskeri i Ovnstrup Bæk, Vendsyssel. Artsdiversitet og bestandsestimater for ørred. Feltrapport 03-2015 d Denne feltrapport omfatter en beskrivelse af elektrofiskeri udført den 4. marts

Læs mere

Dansk Fiskeindeks For Vandløb - DFFV To typer - fordele og ulemper

Dansk Fiskeindeks For Vandløb - DFFV To typer - fordele og ulemper Dansk Fiskeindeks For Vandløb - DFFV To typer - fordele og ulemper 3 miljømål for økologisk tilstand i vandløb i de kommende vandområdeplaner 2015-2021 Smådyr Fisk Vandplanter Miljømål fastsat BEK nr 1071

Læs mere

AFRAPPORTERING FOR SIGNALKREBSEBEKÆMPELSE I ALLING Å-SYSTEMET FOR PERIODEN 2. MAJ 28. JULI 2011

AFRAPPORTERING FOR SIGNALKREBSEBEKÆMPELSE I ALLING Å-SYSTEMET FOR PERIODEN 2. MAJ 28. JULI 2011 ebekæmpelse i Alling Å 211 AFRAPPORTERING FOR SIGNALKREBSEBEKÆMPELSE I ALLING Å-SYSTEMET FOR PERIODEN 2. MAJ 28. JULI 211 INDLEDNING: ebekæmpelsen i 211 blev udført af Danmarks Center for Vildlaks samt

Læs mere

Status for stalling og bækørred 2014

Status for stalling og bækørred 2014 Downloaded from orbit.dtu.dk on: Jan 11, 217 Status for stalling og bækørred 214 Jepsen, Niels Publication date: 215 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link to publication Citation (APA): Jepsen,

Læs mere

Gudenåens Ørredfond Beretning 2010/2011

Gudenåens Ørredfond Beretning 2010/2011 Gudenåens Ørredfond Beretning 2010/2011 2010 har været et år mærket af sygdomsproblemerne tilbage i 2009. I 2010 har vi således ikke været i stand til at opfylde udsætningsplanen mht. 1-års, smolt og type

Læs mere

Fiskeundersøgelser i Omme Å

Fiskeundersøgelser i Omme Å Fiskeundersøgelser i Omme Å ---------------------------------------------- - Effekterne af vandløbsrestaurering i Omme Å, Vejle Kommune 2009 - Danmarks Center for Vildlaks Vandløbsrådgivning 1 Fiskeundersøgelser

Læs mere

Vedskølle Å mellem Vedskøllevej og Egøjevej. Høring af restaureringsprojekt jf. Vandløbsloven

Vedskølle Å mellem Vedskøllevej og Egøjevej. Høring af restaureringsprojekt jf. Vandløbsloven Returadresse: Køge Kommune, Miljøafdelingen Torvet 1, 4600 Køge Dato Teknik- og Miljøforvaltningen Miljøafdelingen Vedskølle Å mellem Vedskøllevej og Egøjevej. Høring af restaureringsprojekt jf. Vandløbsloven

Læs mere

Udsætningsplan for mindre tilløb til Kolding Fjord

Udsætningsplan for mindre tilløb til Kolding Fjord Udsætningsplan for mindre tilløb til Kolding Fjord Distrikt 12 Vandsystem 01a Odderbæk Vandsystem 01b Grønsbæk Vandsystem 02 Binderup Mølleå Vandsystem 04 Dalby Mølleå Vandsystem 05a Marielundsbækken Vandsystem

Læs mere

Fiskenes krav til vandløbene

Fiskenes krav til vandløbene Fiskenes krav til vandløbene Naturlige vandløbsprojekter skaber god natur med gode fiskebestande Jan Nielsen Fiskeplejekonsulent, DTU Aqua www.fiskepleje.dk Vandløbene er naturens blodårer Fiskene lever

Læs mere

Laksen i Danmark Udvikling og strategi for genopbygning af danske laksebestande!

Laksen i Danmark Udvikling og strategi for genopbygning af danske laksebestande! Laksen i Danmark Udvikling og strategi for genopbygning af danske laksebestande! Søren Larsen, Danmarks Center for Vildlaks, (Arbejde) Skjern Å Sammenslutningen og Dansk Laksefond, (Fritid) Laksefangster!

Læs mere

Fjernelse af spærringer i Blykobbe Å.

Fjernelse af spærringer i Blykobbe Å. Fjernelse af spærringer i Blykobbe Å. Ved besigtigelse i Blykobbe Å, er der konstateret spærringer i form af resterne af gamle ørredfælder (I området ved Skovly samt ved Prins Christians Kilde, station

Læs mere

DCV. Danmarks Center for Vildlaks

DCV. Danmarks Center for Vildlaks DCV Danmarks Center for Vildlaks Aktivitetsrapport 2014 Forord Danmarks Center for Vildlaks Aktivitetsrapport 2014 Denne aktivitetsrapport er ment som information om Danmarks Center for Vildlaks (DCV)

Læs mere

ABC i vandløbsrestaurering

ABC i vandløbsrestaurering ABC i vandløbsrestaurering Naturlige vandløbsprojekter skaber naturlige forhold for fisk, dyr og planter Jan Nielsen Fiskeplejekonsulent, DTU Aqua Vandløbene er naturens blodårer Genskab naturlige forhold

Læs mere

DTU Aqua Ref: PGH/MAOC J.nr. 15/04752

DTU Aqua Ref: PGH/MAOC J.nr. 15/04752 NOTAT Til NaturErhvervstyrelsen Att. Janne Palomino Dalby Vedr. Notat om biologisk rådgivning vedr. ny fiskeriregulering ved Nybøl Nor Fra DTU Aqua Ref: PGH/MAOC J.nr. 15/04752 Biologisk rådgivning vedr.

Læs mere

Klik for at redigere titeltypografi i masteren

Klik for at redigere titeltypografi i masteren Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17 L 34 Bilag 5 Offentligt Uddybning af høringssvar til L 34 og udkast til bekendtgørelse titeltypografi i Foretræde Miljø- og Fødevareudvalget 9. November 2016 11-11-2016

Læs mere

Slutrapport. Vandplanprojekt Albæk. Hovedvandopland 1.1 Nordlige Kattegat og Skagerrak Hjørring Kommune. Den Europæiske Fiskerifond

Slutrapport. Vandplanprojekt Albæk. Hovedvandopland 1.1 Nordlige Kattegat og Skagerrak Hjørring Kommune. Den Europæiske Fiskerifond Slutrapport Vandplanprojekt Albæk Hovedvandopland 1.1 Nordlige Kattegat og Skagerrak Hjørring Kommune Den Europæiske Fiskerifond: Danmark og Europa investerer i bæredygtigt fiskeri og akvakultur Den Europæiske

Læs mere

Vandrådet for Randers Fjord har ikke udsendt en udtalelse til kommunernes forslag inden den kommunalpolitiske

Vandrådet for Randers Fjord har ikke udsendt en udtalelse til kommunernes forslag inden den kommunalpolitiske Bemærkning fra Vandrådet for Randers Fjord vedrørende forslag til indsatsprogram for vandløbenes fysiske tilstand for vandplanperioden 2015-2021, Hovedvandopland 1.5 Randers Fjord. Vandrådet for Randers

Læs mere

Plan for fiskepleje i Binderup Å

Plan for fiskepleje i Binderup Å Plan for fiskepleje i Binderup Å Distrikt 18, vandsystem 09 Plan nr. 24-2013 Af Michael Kaczor Holm Datablad Faglig rapport fra DTU Aqua, Institut for Akvatiske Ressourcer, Sektion for Ferskvandsfiskeri

Læs mere

Århus, Viborg og Vejle Amtskommune Gudenåkomiteen Rapport nr. 7

Århus, Viborg og Vejle Amtskommune Gudenåkomiteen Rapport nr. 7 Århus, Viborg og Vejle Amtskommune Gudenåkomiteen Rapport nr. 7 a VANDLØB OG FISK I TILLØBENE TIL SKANDERBORG SØERNE OG MOSSØ VANDLØB OG FISK I TILLØBENE TIL SKANDERBORG SØERNE OG MOSSØ Gudenåkomiteen.

Læs mere

Plan for fiskepleje i mindre tilløb til Kolding Fjord

Plan for fiskepleje i mindre tilløb til Kolding Fjord Plan for fiskepleje i mindre tilløb til Kolding Fjord Distrikt 12, vandsystem 01a, 01b, 02, 04, 05a, 05b, 07 og 08 Plan nr. 26-2013 Af Michael Kaczor Holm Datablad Faglig rapport fra DTU Aqua, Institut

Læs mere

DCV. Danmarks Center for Vildlaks

DCV. Danmarks Center for Vildlaks DCV Danmarks Center for Vildlaks Aktivitetsrapport 2013 Forord Danmarks Center for Vildlaks Aktivitetsrapport 2013 Denne aktivitetsrapport er ment som information om Danmarks Center for Vildlaks (DCV)

Læs mere

UDSÆTNINGSFORENINGEN VESTSJÆLLAND

UDSÆTNINGSFORENINGEN VESTSJÆLLAND UDSÆTNINGSFORENINGEN VESTSJÆLLAND 95 V/ Formand Kurt Jørgensen Bødkervænget 5, Sæby 4270 Høng Tlf. 20898182 kj@ufv95.dk ÅRSBERETNING 2014 Udsætningerne 2014 Den 31. marts 2014 blev der udsat 30.700 stk.

Læs mere

Fisk og vandløb i Villestrup Å-systemet

Fisk og vandløb i Villestrup Å-systemet Niels Bohrs Vej 30 9220 Aalborg Øst Tlf. 96 35 10 00 Fisk og vandløb i Villestrup Å-systemet Status og udvikling i perioden 1979-1999 N A T U R O G M I L J Ø Fisk og vandløb i Villestrup Å-systemet Status

Læs mere

Handlingsplan for Fiskeplejen 2015 Detaljeret aktivitetsbeskrivelse. November 2014 J.nr.: 13/08746

Handlingsplan for Fiskeplejen 2015 Detaljeret aktivitetsbeskrivelse. November 2014 J.nr.: 13/08746 Handlingsplan for Fiskeplejen 2015 Detaljeret aktivitetsbeskrivelse November 2014 J.nr.: 13/08746 Indholdsfortegnelse 1. Projektnummer 38234 - sektion FFI... 4 2. Projektnummer 38148 - sektion Økosystembaseret

Læs mere

Ørredsmoltens vandringer forbi tre dambrug i Åresvad Å, Viborg Amt, foråret 2005.

Ørredsmoltens vandringer forbi tre dambrug i Åresvad Å, Viborg Amt, foråret 2005. Ørredsmoltens vandringer forbi tre dambrug i Åresvad Å, Viborg Amt, foråret 2005. Biotop, rådgivende biologfirma v. Jan Nielsen, Ønsbækvej 35, 8541 Skødstrup Tlf. 26 73 99 06 eller 75 82 99 06, mail jn@biotop.dk

Læs mere

Plan for fiskepleje i mindre vandløb mellem Kalø Vig (inkl.) og Randers Fjord Distrikt 14, vandsystem 01-31

Plan for fiskepleje i mindre vandløb mellem Kalø Vig (inkl.) og Randers Fjord Distrikt 14, vandsystem 01-31 Downloaded from orbit.dtu.dk on: Nov 11, 2015 Plan for fiskepleje i mindre vandløb mellem Kalø Vig (inkl.) og Randers Fjord Distrikt 14, vandsystem 01-31 Mikkelsen, Jørgen Skole Publication date: 2013

Læs mere

Status for havørredbestande på Sjælland, del 2

Status for havørredbestande på Sjælland, del 2 Status for havørredbestande på Sjælland, del 2 Studier af udvalgte havørredbestande Vækst Antal gydninger Hyppighed af gengangere Overlevelse i havet Forslag til overvågningsprogram Status for havørredbestande

Læs mere

Plan for fiskepleje i mindre vandløb mellem Bovbjerg Fyr og Ringkøbing

Plan for fiskepleje i mindre vandløb mellem Bovbjerg Fyr og Ringkøbing Plan for fiskepleje i mindre vandløb mellem Bovbjerg Fyr og Ringkøbing Distrikt 25, vandsystem 01-20 Plan nr. 44-2015 Af Michael Holm Indholdsfortegnelse I. Indledning... 3 Metode... 4 Resultater... 5

Læs mere

HØRINGSSVAR. Slagelse Kommune. (Projekt Tude Ådal i offentlig høring frem til 28. november 2014)

HØRINGSSVAR. Slagelse Kommune. (Projekt Tude Ådal i offentlig høring frem til 28. november 2014) HØRINGSSVAR Til Slagelse Kommune Vedr. Fiskebiologisk vurdering af vådområdeprojekt ved Tude Å (Projekt Tude Ådal i offentlig høring frem til 28. november 2014) Fra Jan Nielsen og Anders Koed 27. november

Læs mere

Plan for fiskepleje i sjællandske vandløb til sydlige Kattegat og Storebælt

Plan for fiskepleje i sjællandske vandløb til sydlige Kattegat og Storebælt Plan for fiskepleje i sjællandske vandløb til sydlige Kattegat og Storebælt Distrikt 04, vandsystem 01-19 Distrikt 06, vandsystem 01-12 Plan nr. 37-2014 Af Hans-Jørn A. Christensen og Michael Kaczor Holm

Læs mere

Plan for fiskepleje i Vejle Å

Plan for fiskepleje i Vejle Å Plan for fiskepleje i Vejle Å Distrikt 12, vandsystem 16 Plan nr. 46-2015 Af Jørgen Skole Mikkelsen Indholdsfortegnelse Metode... 4 Resultater... 5 Forslag til forbedringer af de fysiske forhold... 7 Passageforhold...

Læs mere

Opstemninger forarmelse af vandløbene

Opstemninger forarmelse af vandløbene KIM AARESTRUP (kaa@difres.dk) ANDERS KOED (ak@difres.dk) Danmarks Fiskeriundersøgelser Afd. for Ferskvandsfi s k e r i THORSTEN MØLLER OLESEN (tmo@nja.dk) Nordjyllands Amt Vandmiljøkontoret 38 Opstemninger

Læs mere

I bilag IV findes en status for genfangster af mærkede pighvar og skrubber.

I bilag IV findes en status for genfangster af mærkede pighvar og skrubber. NOTAT Til 7-Udvalget Vedr. Status for Fiskeplejen pr. 1.3.2011 Fra DTU Aqua v/peter Geertz-Hansen 9. maj 2011 PGH/tik J.nr.: 09/00231 Status for Fiskeplejen pr. 1.3.2011 Generelt Det økonomiske ansvar

Læs mere

Fiskeundersøgelser i Gjern Å 17.-18. nov. 2014

Fiskeundersøgelser i Gjern Å 17.-18. nov. 2014 Fiskeundersøgelser i Gjern Å 7.-8. nov. 04 Danmarks Center for Vildlaks (DCV) udførte d. 8-9. november fiskeundersøgelser i Gjern Å på en ca. km lang strækning fra hovedvej 6 (Århusvej) til Gjern Ås udløb

Læs mere

Bilag 1 Projektforslag spærring nr. RIB Spærringsfjernelse i Ralm Bæk

Bilag 1 Projektforslag spærring nr. RIB Spærringsfjernelse i Ralm Bæk Bilag 1 Projektforslag spærring nr. RIB-00913 Spærringsfjernelse i Ralm Bæk Fjernelse af spærring RIB-00913 Formål Omlægning af den spærrende rørbro skal sikre fiskepassage til de opstrøms dele af Ralm

Læs mere

Hvorfor er brakvandet så vigtigt?

Hvorfor er brakvandet så vigtigt? Hvorfor er brakvandet så vigtigt? Hvad er problemet?! Bestandene kan blive slået ud i situationer med stor indtrængen af saltvand! De er udsatte for overfiskeri af garn og ruseredskaber! Anden predation

Læs mere

Klik for at redigere.teltypografi i Den frivillige indsats masteren

Klik for at redigere.teltypografi i Den frivillige indsats masteren Klik for at redigere.teltypografi i Den frivillige indsats Klik for at redigere under.teltypografien i 11/14/14 1 Formålet med FZ Fishing Zealand har.l opgave at opbygge fiskebestande og en bæredyg.g udnycelse

Læs mere

Vandløbsprojekter. Vandløbsindstasten

Vandløbsprojekter. Vandløbsindstasten Vandløbsprojekter 2016 Vandløbsindstasten 2. Vandløb og søer Udviklingsmål Der udarbejdes en vandløbsplan, som skal indeholde en prioriteret liste over projekter, der skaber synergi med bl.a. Vand- og

Læs mere

Varde Å 50 km forhindringsløb for laks

Varde Å 50 km forhindringsløb for laks Varde Å 50 km forhindringsløb for laks LAKS I VARDE Å Niels Jepsen (nj@dfu.min.dk) Danmarks Fiskeriundersøgelser, Afdeling for Ferskvandsfiskeri Michael Deacon (mde@ribeamt.dk) Ribe Amt Laks, laks, laks...

Læs mere

Restaurering af Lindes Å, Mindelunden

Restaurering af Lindes Å, Mindelunden Teknik og Miljø Dahlsvej 3 4220 Korsør Tlf.: 58 57 36 00 teknik@slagelse.dk www.slagelse.dk Restaurering af Lindes Å, Mindelunden Lindes Å, som løber gennem Mindelunden, er en del af Tude Å systemet. Tude

Læs mere

kr kr 2010-budge Overførte midler fra 10 (skøn pr nov.) 3.084.203 Samlet aktivitet for Ferskvand 24.030.085

kr kr 2010-budge Overførte midler fra 10 (skøn pr nov.) 3.084.203 Samlet aktivitet for Ferskvand 24.030.085 Handlingsplan 2011 Bilag 1 Økonomisk oversigt Indtægter Lystfiskertegn & Fritidsfiskertegn, ialt 35.200.000 kr kr 2010-budge Overførte midler fra 10 (skøn pr nov.) 3.084.203 Fiskepleje 2011 - til disposition:

Læs mere

Fiskebestanden på udvalgte strækninger i Lille Vejleå, Ishøj

Fiskebestanden på udvalgte strækninger i Lille Vejleå, Ishøj Fiskebestanden på udvalgte strækninger i Lille Vejleå, Ishøj September 5 Notat udarbejdet af CB Vand & Miljø, september 5. Konsulent: Carsten Bjørn Indledning og resumé Miljøkontoret i Ishøj Kommune har

Læs mere

Miljøudvalget 2013-14 L 44 Bilag 1 Offentligt

Miljøudvalget 2013-14 L 44 Bilag 1 Offentligt Miljøudvalget 2013-14 L 44 Bilag 1 Offentligt Notat - Vurdering af den socioøkonomiske værdi af havørred- og laksefiskeriet i Gudenåen under forudsætning af gennemførelse af Model 4 C og Model 7, Miljøministeriet

Læs mere

Plan for fiskepleje i mindre vandløb mellem Ringkøbing og Varde Å

Plan for fiskepleje i mindre vandløb mellem Ringkøbing og Varde Å Plan for fiskepleje i mindre vandløb mellem Ringkøbing og Varde Å Distrikt 26, vandsystem 01-20 Plan nr. 45-2015 Af Michael Holm Indholdsfortegnelse I. Indledning... 3 Metode... 4 Resultater... 5 Resultater

Læs mere

DCV Danmarks Center for Vildlaks

DCV Danmarks Center for Vildlaks DCV Danmarks Center for Vildlaks Aktivitetsrapport 2015 Danmarks Center for Vildlaks Aktivitetsrapport 2015 Forord Denne aktivitetsrapport er ment som information om Danmarks Center for Vildlaks (DCV)

Læs mere

Skjern Å naturprojektets betydning for laksen

Skjern Å naturprojektets betydning for laksen Skjern Å naturprojektets betydning for laksen Skjern Å huser landets største bestand af laks og er efterhånden blevet et Mekka for danske og udenlandske fiskeentusiaster. Det er derfor relevant at spørge,

Læs mere

Plan for fiskepleje i tilløb til Roskilde Fjord

Plan for fiskepleje i tilløb til Roskilde Fjord Plan for fiskepleje i tilløb til Roskilde Fjord Distrikt 03, vandsystem 01-26 Plan nr. 35-2014 Af Jørgen Skole Mikkelsen og Morten Carøe Datablad Faglig rapport fra DTU Aqua, Institut for Akvatiske Ressourcer,

Læs mere

Red laksen i Varde Å!

Red laksen i Varde Å! Red laksen i Varde Å! Af Einar Eg Nielsen og Anders Koed Danmarks Fiskeriundersøgelser, Afdeling for Ferskvandsfiskeri (Ferskvandsfiskeribladet 98(12), 267-270, 2000) Sportsfiskere og bi-erhvervsfiskere

Læs mere

FORSIDE NYHEDER GEDDER I TRYGGEVÆLDE Å VANDRER SJÆLDENT UD I KØGE BUGT. FREDAG 06 NOV 15 Af Finn Sivebæk

FORSIDE NYHEDER GEDDER I TRYGGEVÆLDE Å VANDRER SJÆLDENT UD I KØGE BUGT. FREDAG 06 NOV 15 Af Finn Sivebæk 1 af 5 09-11-2015 09:52 FORSIDE NYHEDER GEDDER I TRYGGEVÆLDE Å VANDRER SJÆLDENT UD I KØGE BUGT FREDAG 06 NOV 15 Af Finn Sivebæk Adfærd hos gedder i Tryggevælde Å er undersøgt i 450 dage og det viser sig,

Læs mere

Projektforslag til forbedring af gyde- og opvækstområder i Haulund Bæk

Projektforslag til forbedring af gyde- og opvækstområder i Haulund Bæk Esbjerg Kommune Att.: Tomas Jensen Teknik & Miljø, Vej & Park Torvegade 74 6700 Esbjerg Ribe, den 7. maj 2013 Projektforslag til forbedring af gyde- og opvækstområder i Haulund Bæk Haulund Bæk (Havlund

Læs mere

Detaljeret aktivitetsbeskrivelse

Detaljeret aktivitetsbeskrivelse Detaljeret aktivitetsbeskrivelse Gennemgang af de enkelte projekter. Ressourceanvendelsen fremgår dels under de enkelte projekter og dels i mere oversigtlig form i bilag 6-11. Bestandsophjælpning & Rådgivning

Læs mere

Publication: Communication Internet publication Annual report year: 2016

Publication: Communication Internet publication Annual report year: 2016 Jan Nielsen - Publications - DTU Orbit (21/09/2016) Altid masser af ørredyngel siden opstemning blev fjernet. / Nielsen, Jan. 01 January 2016. Available from http://www.fiskepleje.dk/nyheder/2016/08/oerredbestanden-gudenaa-vilholt-

Læs mere

Sådan laver man gydebanker for laksefisk

Sådan laver man gydebanker for laksefisk Sådan laver man gydebanker for laksefisk Af DTU Aquas fiskeplejekonsulenter Jan Nielsen og Finn Sivebæk. Danmarks Tekniske Universitet Vejlsøvej 39 Tlf. 35 88 31 00 janie@aqua.dtu.dk Institut for 8600

Læs mere

Plan for fiskepleje i vandløb omkring Haderslev mellem Genner Strand og Avnø Vig

Plan for fiskepleje i vandløb omkring Haderslev mellem Genner Strand og Avnø Vig Plan for fiskepleje i vandløb omkring Haderslev mellem Genner Strand og Avnø Vig Distrikt 11, vandsystem 59 Plan nr. 22-2012 Af Hans-Jørn Aggerholm Christensen Datablad Faglig rapport fra DTU Aqua, Institut

Læs mere

45. årgang - nr.2 April 2015. Noget må ned for at andet kan komme op. Foto: Jonas Høholt

45. årgang - nr.2 April 2015. Noget må ned for at andet kan komme op. Foto: Jonas Høholt 45. årgang - nr.2 April 2015 Noget må ned for at andet kan komme op. Foto: Jonas Høholt 12 Formand: Thomas Dalgaard Skudshalevej 35 Højtoften 10, 9230 Svenstrup 9600 Aars Næstformand Niels-Christian Rask

Læs mere

45. årgang - nr.2 April 2015

45. årgang - nr.2 April 2015 45. årgang - nr.2 April 2015 Noget må ned for at andet kan komme op. Foto: Jonas Høholt Formand: Thomas Dalgaard Skudshalevej 35 Højtoften 10, 9230 Svenstrup 9600 Aars Næstformand Niels-Christian Rask

Læs mere

Karup Å Restaureringsprojekt Etablering af to gydebanker ved Munklinde Juli 2015

Karup Å Restaureringsprojekt Etablering af to gydebanker ved Munklinde Juli 2015 Karup Å Restaureringsprojekt Etablering af to gydebanker ved Munklinde Juli 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE PROJEKTETS BAGGRUND... 2 EKSISTERENDE FORHOLD... 2 PROJEKTFORSLAG... 3 KONSEKVENSER... 4 ØKONOMI...

Læs mere

Smedebæk. Februar 2014

Smedebæk. Februar 2014 Smedebæk Restaureringsprojekt Februar 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE PROJEKTETS BAGGRUND... 3 EKSISTERENDE FORHOLD... 3 PROJEKTFORSLAG... 5 KONSEKVENSER... 7 ØKONOMI... 7 UDFØRELSESTIDSPUNKT... 7 LODSEJERFORHOLD...

Læs mere

- St. Vejle Å - Eller doktor Nielsens drøm! 68,5 cm flot havørred elektrofisket i Albertslund opstrøms Tueholm Sø i april måned 2011.

- St. Vejle Å - Eller doktor Nielsens drøm! 68,5 cm flot havørred elektrofisket i Albertslund opstrøms Tueholm Sø i april måned 2011. - St. Vejle Å - Eller doktor Nielsens drøm! 68,5 cm flot havørred elektrofisket i Albertslund opstrøms Tueholm Sø i april måned 2011. Publiceret af Bjørnens Sportsfiskerforening Kjeld Willerslev 1 St.

Læs mere

Hvem skal have fisken? Effekten af prædationen NIELS JEPSEN, SENIOR RESEARCHER, DTU AQUA

Hvem skal have fisken? Effekten af prædationen NIELS JEPSEN, SENIOR RESEARCHER, DTU AQUA Hvem skal have fisken? Effekten af prædationen NIELS JEPSEN, SENIOR RESEARCHER, DTU AQUA Seminar Fregatten, 2016 Overblik og historik Danmark Prædation på fisk pattedyr (däggdjur) Fugle - skarv Forvaltning

Læs mere

Plan for fiskepleje i Trend Å Distrikt 19, vandsystem 13

Plan for fiskepleje i Trend Å Distrikt 19, vandsystem 13 Downloaded from orbit.dtu.dk on: Feb 22, 2017 Plan for fiskepleje i Trend Å Distrikt 19, vandsystem 13 Mikkelsen, Jørgen Skole Publication date: 2013 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link to

Læs mere

Forslag til udlægning af sten og gydegrus ved restaurering af Ellebæk i Næstved Kommune

Forslag til udlægning af sten og gydegrus ved restaurering af Ellebæk i Næstved Kommune Forslag til udlægning af sten og gydegrus ved restaurering af Ellebæk i Næstved Kommune Havørred Rapport til Næstved Kommune Udarbejdet 9. oktober 2003 af Biotop v/rådgivende biolog Jan Nielsen Ønsbækvej

Læs mere

Stallingen en spændende laksefisk

Stallingen en spændende laksefisk Stallingen en spændende laksefisk Jan Nielsen, biolog/cand. scient Fiskeplejekonsulent Mobiltlf. 21 68 56 43 Mail: janie@aqua.dtu.dk Vor es rådgivning: http://www.fiskepleje.dk/raadgivning.aspx Hvad er

Læs mere

Smoltudvandring fra Saltø Å systemet i 2011

Smoltudvandring fra Saltø Å systemet i 2011 Smoltudvandring fra Saltø Å systemet i 2011 Titel Smoltudvandring fra Saltø Å systemet i 2011 Rekvirent Næstved Kommune, Teknik og Miljø, Rådmandshaven 20, 4700 Næstved Palle Myssen tlf. 55 88 61 71 Redaktion

Læs mere

Smoltundersøgelse. på Fyns Laksefisk 2014

Smoltundersøgelse. på Fyns Laksefisk 2014 Smoltundersøgelse på Fyns Laksefisk 2014 Rapport skrevet af Karsten Bangsgaard, Fyns Laksefisk Elsesminde Odense Produktions-Højskole, september 2014. 1 Indholdsfortegnelse Side 3-5: Indledning Side 5-6:

Læs mere

Fiskeribiologisk vurdering af effekterne på ørredbestandene og havørredfiskeriet ved en forventet vandløbsindsats og etablering af vådområder

Fiskeribiologisk vurdering af effekterne på ørredbestandene og havørredfiskeriet ved en forventet vandløbsindsats og etablering af vådområder Fiskeribiologisk vurdering af effekterne på ørredbestandene og havørredfiskeriet ved en forventet vandløbsindsats og etablering af vådområder DTU Aqua-rapport nr. 310-2016 Af Jan Nielsen og Anders Koed

Læs mere

Plan for fiskepleje i bornholmske vandløb Distrikt 01, vandsystem 01-42

Plan for fiskepleje i bornholmske vandløb Distrikt 01, vandsystem 01-42 Downloaded from orbit.dtu.dk on: Dec 22, 2015 Plan for fiskepleje i bornholmske vandløb Distrikt 01, vandsystem 01-42 Geertz-Hansen, Peter; Christensen, Hans-Jørn Aggerholm Publication date: 2013 Document

Læs mere

Status for Fiskeplejen pr. 1/3 2007

Status for Fiskeplejen pr. 1/3 2007 Status for Fiskeplejen pr. 1/3 2007 Generelt Det økonomiske ansvar for Fiskeplejen ligger hos Direktoratet for Fødevarer og Erhverv (DFFE) under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Ansvaret

Læs mere

Ørredbestande, gydeaktivitet og fysiske forhold i Orup Bæk, Faxe Å/Lilleå, Vivede Mølleå og Kildeå 2012/13

Ørredbestande, gydeaktivitet og fysiske forhold i Orup Bæk, Faxe Å/Lilleå, Vivede Mølleå og Kildeå 2012/13 Ørredbestande, gydeaktivitet og fysiske forhold i Orup Bæk, Faxe Å/Lilleå, Vivede Mølleå og Kildeå 01/13 Historie og vurdering af status 1900-01 Screening af begrænsende forhold samt indsatsmuligheder

Læs mere

Plan for fiskepleje i Karup Å

Plan for fiskepleje i Karup Å Plan for fiskepleje i Karup Å Distrikt 23, vandsystem 03 Plan nr. 23-2012 Af Michael Kaczor Holm Datablad Faglig rapport fra DTU Aqua, Institut for Akvatiske Ressourcer, Sektion for Ferskvandsfiskeri og

Læs mere

Handlingsplan 2012 Bilag 1. kr kr 2011-budge

Handlingsplan 2012 Bilag 1. kr kr 2011-budge Handlingsplan 2012 Bilag 1 Økonomisk oversigt Indtægter Lystfiskertegn & Fritidsfiskertegn, ialt 43.000.000 kr kr 2011-budge Overførte midler fra 11 (skøn pr nov.) 5.243.175 Fiskepleje 2012 - til disposition:

Læs mere

Plan for fiskepleje i tilløb til Isefjorden

Plan for fiskepleje i tilløb til Isefjorden Plan for fiskepleje i tilløb til Isefjorden Distrikt 03, vandsystem 22-42 Plan nr. 36-2014 Af Michael Kaczor Holm Datablad Faglig rapport fra DTU Aqua, Institut for Akvatiske Ressourcer, Sektion for Ferskvandsfiskeri

Læs mere

Krafttak for Laksen i. Danmark

Krafttak for Laksen i. Danmark Krafttak for Laksen i Historie. Tiltag. Udfordringer. Forvaltning. Målsætninger. Danmark Danmarks Center for Vildlaks Hvem arbejder med laksen i Danmark? Naturstyrelsen Overordnet ansvar laksen i Danmark!

Læs mere

Opstemningen i Gudenåen ved Vilholt Mølle blev fjernet den 30. oktober 2008.

Opstemningen i Gudenåen ved Vilholt Mølle blev fjernet den 30. oktober 2008. dansk ørredrekord i Gudenåen Begejstrede biologer og erfarne vandløbsingeniører oplevede et af karrierens højdepunkter, da det i september 2009 væltede frem med ørredyngel i Gudenåen syd for Mossø. Teknikerne

Læs mere

Udsætningsplan for vandløb til Roskilde Fjord Distrikt 3 - vandsystem 1-26. I. Indledning

Udsætningsplan for vandløb til Roskilde Fjord Distrikt 3 - vandsystem 1-26. I. Indledning Udsætningsplan for vandløb til Roskilde Fjord Distrikt 3 - vandsystem 1-26 I. Indledning Denne udsætningsplan er udarbejdet på baggrund af undersøgelser over den fiskeribiologiske tilstand i vandløb til

Læs mere

Plan for fiskepleje i tilløb til Køge Bugt

Plan for fiskepleje i tilløb til Køge Bugt Plan for fiskepleje i tilløb til Køge Bugt Distrikt 02, vandsystem 15-18 Distrikt 05, vandsystem 01-13 Plan nr. 43-2015 Af Hans-Jørn Christensen og Morten Carøe Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 Metode...

Læs mere

De naturlige bestande af ørreder i danske ørredvandløb målt i forhold til ørredindekset DFFVø

De naturlige bestande af ørreder i danske ørredvandløb målt i forhold til ørredindekset DFFVø Downloaded from orbit.dtu.dk on: Sep 04, 2016 De naturlige bestande af ørreder i danske ørredvandløb målt i forhold til ørredindekset DFFVø Nielsen, Jan; Koed, Anders; Baktoft, Henrik Publication date:

Læs mere

Udsætningsplan for Binderup Å Distrikt 18 - vandsystem 09. I. Indledning

Udsætningsplan for Binderup Å Distrikt 18 - vandsystem 09. I. Indledning Udsætningsplan for Binderup Å Distrikt 18 - vandsystem 09 I. Indledning Denne udsætningsplan er udarbejdet på baggrund af undersøgelser over den fiskeribiologiske tilstand i Binderup Å-vandsystemet. Undersøgelsen

Læs mere

Tlf. direkte: 5692 2067 Mail: henrik.jespersen@brk.dk

Tlf. direkte: 5692 2067 Mail: henrik.jespersen@brk.dk Udgiver: Bornholms Regionskommune Natur & Miljø Skovløkken 4, Tejn 377 Allinge Tlf. 5692 Udgivelsestidspunkt: Juni, 24 Titel: Udarbejdet af: Journalnummer: Ørreder i de bornholmske vandløb Biolog Henrik

Læs mere

Fisk i Mølleåen 2014 FISKEØKOLOGISK LABORATORIUM

Fisk i Mølleåen 2014 FISKEØKOLOGISK LABORATORIUM Fisk i Mølleåen 2014 Notat udarbejdet for Lyngby Tårbæk Kommune af Fiskeøkologisk Laboratorium, december 2014. Konsulenter: Jens Peter Müller, Stig Rostgaard og Per Gørtz. FISKEØKOLOGISK LABORATORIUM Indholdsfortegnelse

Læs mere

Handlingsplan for Fiskeplejen 2015

Handlingsplan for Fiskeplejen 2015 Handlingsplan for Fiskeplejen 2015 Fødevareminister Dan Jørgensens vision for lyst- og fritidsfiskeri Fødevareminister Dan Jørgensen inviterede lørdag den 6. september 2014 til konference om vision for

Læs mere