Kvalitetsrapport 2010

Transkript

1 1

2 Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Indledning... 3 Baggrund og formål... 3 Kapitel 2: Rammebetingelser... 4 Økonomiske rammer... 4 Elevudgift... 5 Udgifter på specialområdet... 6 Lærernes undervisningstid... 6 Elevernes timetal... 7 Skolernes IT-udrustning... 8 Lærerkompetencer... 9 Fravær hos lærere og pædagoger Elevfravær Skolefritidsordningen Hvordan bruges sfo 1 og sfo 2? Fravær hos sfo-personale Tiltrækning og fastholdelse af elever Kapitel 3: Pædagogiske processer på skolerne Kapitel 4: Resultater Nationale test Skolernes resultater ved Folkeskolens afgangsprøve og Folkeskolens 10. klasseprøve Resultater, 10. klasse De unges overgang til 10.klasse, ungdomsuddannelse eller anden beskæftigelse Fordelingen på uddannelsesretninger Hvor går de unge hen omvalg og fravalg Kapitel 5: Indsatsområder Læsning Kvalitetsrapportens handlingsplan

3 Kapitel 1: Indledning Baggrund og formål Skolernes (herunder sfo ernes) kvalitetsrapport 2010 er foreløbigt den sidste ét-årige rapport. Med udfordringsretten har Ishøj Kommune fået tilladelse til at lægge skolernes kvalitetsrapport ind i en toårig cyklus, som tilpasses udarbejdelsen af kvalitetsrapporterne på dagtilbudsområdet. Der vil fortsat blive udarbejdet årlig dokumentation inden for nogle af kvalitetsrapportens resultater. I de tabeller, der omhandler udgifter, elevtal, lærerstillinger og lignende, anvendes tal, der kan genfindes i eller beregnes på grundlag af budget Det er en tilnærmelse idet skoleåret i realiteten er delt mellem to budgetår, i dette tilfælde budget 2009 og budget Andre data er hentet fra skolernes egne indberetninger til kommunen og ministeriet. Kvalitetsrapporten udarbejdes efter de retningslinje der fremgår af bekendtgørelse 162 af 22. februar 2007 med tilhørende ændringer jf. bekendtgørelserne 876 af 2. september 2008 og 846 af 30. juni Kvalitetsrapporten belyser fire forhold: Skolernes input: Antal elever, antal lærere og pædagoger og deres kvalifikationer, de økonomiske rammer mv. Skolernes processer: Undervisningen, fritidsdelen, ledelse, udviklingsarbejder mv. Skolernes output: Testresultater, karakterer, overgang til ungdomsuddannelser mv. Elevernes outcome: Uddannelsesvalg efter 9. klasse mv. I forbindelse med Kvalitetsrapporten for skoleåret 2008/09 blev der udarbejdet og vedtaget en toårig handlingsplan. Derfor er Kvalitetsrapporten for 2009/10 også dokumentation for, hvordan det går med at virkeliggøre denne handlingsplan. Handlingsplanen er optrykt sidst i kapitel 5. Følgende skoler indgår i rapporten: Ishøj Skole Vibeholmskolen Gildbroskolen Strandgårdskolen Vejlebroskolen Ishøj 10. klassecenter Ishøjgård Den 7. september 2010 vedtog Ishøj Byråd kommunens nye Børne- og ungepolitik. Politikken er et overordnet styredokument, der sikrer rammer og retning, mening og bevægelse i arbejdet med børn og unge. Politikken og dens vision omfatter alle børn og unge og rykker Ishøj Kommunes ambitioner for arbejdet med børn og unge, og således også for arbejdet i kommunens folkeskoler. Visionen er: at børn og unge sejrer i eget liv at børn og unge får mulighed for og rammer til at nå deres fulde potentiale. 3

4 Kapitel 2: Rammebetingelser Kvalitetsrapport 2010 Dette kapitel ser på skolevæsenets inputside i form af det antal elever, der blev undervist i skoleåret 2009/10, det antal lærere og pædagoger, der gennemførte undervisningen og de fysiske og økonomiske ressourcer, der var til rådighed. Når det er muligt sammenlignes der med det foregående skoleår. Overordnet ses ikke den store forskel i input mellem skoleårene 2008/09 og 2009/10. Det skal dog bemærkes, at oversigten over linjefagsdækningen viser en fremgang i forhold til målet på 75 % s dækning, som blev sat i Tabel 1: Grunddata om elever og klasser i skoleåret 2009/10. Ishøj Skole Vibeholm - skolen Gildbroskolen Strandgårdskolen Vejlebroskolen Ishøj 10. Klasse Center Ishøjgård Kommunen Kommunen Klassetrin (+10 spec. klasser) (+10 spec. grupper) Spor pr. trin Antal elever* (549**) 358 (404***) **** 2355**** Normalklassekvotient ,29 21,4 7,6 6,6 13, ,5 8,7 11,9 10,5 11,97 10,8 Kvotient for specialklasser Lærer/elevratio i normalklasser Lærer/elevratio i specialklasser/gruppeordning 4,2 2,4 *Elevtal pr. 1/ **Tallet er inklusiv specialklasser. ***Tallet er inklusiv gruppeordning. ****Tallet er inklusiv almindelig specialundervisning. Økonomiske rammer I dette års rapport er der sat fokus på af de økonomiske nøgletal, der viser udviklingen i udgifterne på skoleområdet. Med indførelse af en ny ressourceberegningsmodel med virkning fra skoleåret 2009/10 er udgiftstallene blevet mere gennemskuelige, og det er muligt at udskille udgifter til henholdsvis normal- og specialområdet. 4

5 Tabellerne nedenfor viser udgifter til undervisningsmidler pr. elev, gennemsnitlig udgift i alt pr. elev og de samlede midler til kompetenceudvikling for personalet. Tallet for gennemsnitlig udgift pr. elev er eksklusiv midler til IT. Elevudgift Tabel 2: Elevudgift pr. normalelev på grundlag af budget Ishøj Skole Vibeholmskolen Gildbroskolen Strandgårdskolen Vejlebroskolen Ishøj 10. Klasse Center Udgifter til undervisningsmidler pr. elev Gns. udgift* pr. elev i normalklas-ser 801,- 838,- 870,- 841,- 865, , , , , , ,- * Udgiften er beregnet på grundlag af funktion (skolernes budgetter): Undervisningspersonale, ledelse, bygninger og udenomsarealer, teknisk personale, rengøring, inventar, indvendig vedligeholdelse og andre udgifter til drift af skolen, skolebibliotek, undervisningsmidler, elevaktiviteter, administration mv. Tallene er uden udgifter til skolernes IT. Det ses, at der er forskelle mellem skolerne i udgiften til undervisningsmidler pr. elev. Det skyldes, at nogle skoler udover grundbeløbet pr. elev får andre tildelinger til oprettelse af nye klasser. Anbefaling Kvalitetsrapporten anbefaler, at udgifterne til undervisningsmidler gøres gennemskuelige og ens på skolerne. Tabel 3 viser udviklingen i den gennemsnitlige udgift pr. normalelev i Ishøj Kommune i budgetårene 07 til 11. Denne udgift inkluderer den almindelige specialundervisning, men er eksklusiv specialklasser og gruppeordning. For budgetåret 2009 kan Ishøj Kommunes gennemsnitlige udgift sammenlignes med den landsgennemsnitlige udgift i 2009, som blev udregnet af BDO Kommunernes Revision og offentliggjort i maj Denne beregning, som anvender de samme budgetfunktioner som Kvalitetsrapporten, var bestilt af Danmarks Lærerforening. 5

6 Tabel 3: Udgift pr. normalelev Budgetår Gennemsnitlig udgift pr. normalelev ,- Tal fra undersøgelsen Opgørelse af udviklingen i udgifterne til undervisning i folkeskolen pr. elev , , , , ,-* *Der tages forbehold for den endelige udmøntning af budget Som det fremgår, lå den gennemsnitlige udgift pr. normalelev i 2009 under det beregnede landsgennemsnit i den citerede undersøgelse fra samme år. Udgifter på specialområdet Med den nye ressourcefordelingsmodel er det ligeledes muligt at udskille udgiften til de elever, der går i henholdsvis gruppeordning på Strandgårdskolen, i specialklasse på Gildbroskolen og på Ishøjgård. Tabel 4: Udgifter på specialområdet Budgetår Gns. udgift pr. elev i Gruppeordning, Strandgårdskolen ekskl. sfo Gns. udgift pr. elev i Specialklasse, Gildbroskolen ekskl. sfo Udgift pr. elev på Ishøjgård (heldagsskolen og Mjølner) inkl. sfo , , , ,- ved 46 elever ,- ved 93 elever ,- ved 25 elever Lærernes undervisningstid Tabel 6: Lærernes gennemsnitlige undervisningstid. Ishøj Skole Ishøj 10. Klasse Center 2010 Vibeholmskolen Gildbroskolen Strandgårdskolen Vejlebroskolen Ishøjgård Kommunen Kommunen 2009 Undervisningstid 713,2 718,6 720,5 717,3 722,9 635,5 867,4 727,9* 704,7 *De to tal viser det kommunale gennemsnit med og uden Ishøjgård. På Ishøjgård er pausetid medregnet i undervisningstiden. 696,9 6

7 Elevernes timetal Ministeriet har i de sidste par år haft særlig opmærksomhed på, om de danske kommuner overholder Undervisningsministeriets minimumstimetal. Især timerne i dansk i indskolingen og klassens tid har været i fokus. I bilagene om timetal i Folkeskoleloven optræder to timekategorier: Minimumstimetal og vejledende timetal. Minimumstimetallet skal overholdes. Det vejledende timetal er højere, og rykker ministeriets vurdering af, hvad der bør tildeles for at give tilfredsstillende rammer for arbejdet med trinmål og slutmål. Tabel 7 viser dels ministeriets vejledende timetal i dansk og matematik i indskolingen, og klassens tid fra klasse, dels de faktiske forhold i Ishøj Kommune i skoleåret 2009/10. Tabel 7: Ishøjs timetal sammenlignet med de vejledende timetal i skoleåret 2009/10. Dansk Matematik Klassens tid klasse kl kl kl Vejledende timetal fra ministeriet 09/10 Ishøj Kommunes timetal 09/ , Som det fremgår af tabel 7 lå skolerne i 2009/10 i Ishøj Kommune samlet set over de vejledende timetal. Tabel 8 viser de ændringer, der er i de tilsvarende tal i skoleåret 2010/11. Tabel 8: Ishøjs timetal sammenlignet med de vejledende timetal i skoleåret 2010/11. Dansk Matematik Klassens tid kl kl kl 7.-9.kl Vejledende timetal fra ministeriet 10/11 Ishøj Kommunes timetal 10/ , I Ishøj Kommune er der ingen fag, der ligger under ministeriets vejledende timetal. 7

8 Skolernes IT-udrustning Tabel 9 viser antal computere på den enkelte skole og i det samlede skolevæsen, samt antal elever pr. computer. Tabel 9: Antal computere og antal elever pr. computer i august Antal computere Antal elever pr. computer Ishøj Skole 157 1,9 Vibeholmskolen 212 2,3 Gildbroskolen 235 2,3 Strandgårdskolen 157 2,2 Vejlebroskolen 181 2,5 Ishøjgård 18 1,5 Ishøj 10. klassecenter 63 1,3 Kommunen ,2 Kommunen ,6 Tabel 10 viser antallet af interaktive tavler på hver skole og i det samlede skolevæsen. Tabel 10: Antal interaktive tavler pr. august 2010 i forhold til antal klasser. Interaktive tavler/antal klasser Ishøj Skole 12 / 13 Vibeholmskolen 14 / 22 Gildbroskolen 15 / 24 (37)* Strandgårdskolen 38 / 20 (28)* Vejlebroskolen 12 / 22 Ishøjgård 2 / - Ishøj 10. klassecenter 4 / 3 Kommunen / 1o4 (125)* Kommunen / 106 (127)* *Tallene i parentes er inkl. gruppeordning og specialklasser. 8

9 Lærerkompetencer Tabellerne 11, 12 og 13 viser hvor mange lærere med linjefag, der underviser i faget i forhold til det samlede antal lærere der underviser i faget. At lærerne har linjefag, betyder at de har en linjefagsuddannelse eller efteruddannelse som vurderes til at svare til linjefagsuddannelsen. Målet i Ishøj Kommune har siden 2007 været en 75 % s linjefagsdækning. Tabel 11: Linjefagsdækning i den almindelige undervisning. Fag Ishøj Skole Vibe-holmskolen Gildbroskolen Strandgårdskolen Vejlebroskolen 10. Klassecenter Ishøj- gård Kommunen 2010 Kommunen 2009 Da 12/12 16/16 17/17 20/19 95 % 19/17 89 % 3/3 5/6 55 % 92/90 98 % 100/84 84 % DSA 0/1 4/4 4/3 75 % 10/10 6/6 1/0 0 % 1/1 26/25 96 % 39/39 Spec. 12/5* 42 % 4/3 75 % 5/5 3/3 4/3 75 % - 8/8 36/27 75 % 39/23 59 % Eng 4/4 9/9 9/9 9/7 78 % 10/7 70 % 2/2 8/1 11 % 51/39 76 % 44/29 66 % Ty 2/2 3/3 3/3 3/1 33 % 3/2 66 % 1/1 1/1 16/13 81 % 14/10 71 % Hi 6/4 66 % 18/6 33 % 11/9 82 % 7/7 9/7 78 % - 0/1 51/34 67 % 40/28 70 % Kri 8/4 50 % 12/9 75 % 16/6 38 % 9/7 78 % 8/4 50 % - 10/0 0 % 63/30 48 % 65/20 31 % Samf 3/1 33 % 4/4 3/3 2/1 50 % 4/3 75 % - 2/2 18/14 78 % 14/13 93 % Mat 8/8 12/12 14/12 86 % 14/12 86 % 12/11 92 % 2/2 8/1 11 % 70/58 83 % 73/59 81 % N/t 5/3 60 % 6/3 50 % 10/6 60 % 6/3 50 % 7/3 43 % - 1/0 0 % 35/18 51 % 42/16 38 % Geo 3/3 3/3 3/2 66 % 3/3 3/2 66 % - 3/3 18/16 89 % 16/14 88 % Bio 2/2 2/2 5/4 80 % 3/2 66 % 3/2 66 % - 2/2 17/14 82 % 16/14 88 % F/k 2/2 3/3 5/5 2/1 50 % 2/2 1/1 1/1 16/15 94 % 13/12 92 % Idr 8/8 13/12 92 % % 12/11 92 % 14/14 9/3 33 % - 7/3 43 % 63/51 81 % 65/47 72 % Svø 2/2 4/4 5/5 8/8 2/2-4/1 25 % 25/22 88 % 31/21 68 % Mu 3/2 66 % 6/4 66 % 5/5 5/4 80 % 3/3-2/0 0 % 24/18 75 % 25/16 64 % Bil 6/3 50 % 5/5 6/4 66 % 6/5 83 % 6/2 33 % /19 66 % 39/22 56 % Hå 2/1 50 % 4/4 4/3 75 % 3/0 0 % 6/3 50 % - 1/1 20/12 60 % 18/12 67 % Slø 2/2 2/2 1/1 3/0 0 % 1/1-2/3 60 % 11/9 82 % 21/12 57 % Hj 2/2 3/3 3/3 5/4 4/ /12 80 % 0 % 71 % *Differencen skyldes enkeltintegrerede elever som undervises af klassens egne lærere. 19/12 63 % Tabel 11 viser det generelle billede, at der for en række fags vedkommende er sket en procentvis stigning i linjefagsdækningen i forhold til For nogle fags vedkommende er 9

10 dækningen uændret. Det skal bemærkes, at der i idræt og de fleste kreative fag er sket en procentvis fremgang. Natur og teknik har fortsat en dækning på godt og vel 50 % i gennemsnit. Tabel 12: Linjefagsdækningen i gruppeordningen på Strandgårdskolen Dansk DSA Spec. Eng Tysk Hist Krist Samf Mat N/T 9/5 3/3 18/18 3/1 0/0 5/3 8/1 2/0 9/5 5/2 56 % 33 % 0 % 60 % 13 % 0 % 56 % 40 % Geo Bio F/K Idræt Svøm Musik Billed Hånd Sløjd Hjemk 2/0 2/0 2/1 10/1 3/3 5/1 5/1 2/1 1/0 1/0 0 % 0 % 50 % 10 % 20 % 20 % 50 % 0 % 0 % Tabel 13: Linjefagsdækning i specialklasserne på Gildbroskolen Dansk DSA Spec. Eng Tysk Hist Krist Samf Mat N/T 14/14 8/3 7/2 2/1 8/5 7/ % 29 % 50 % 62 % 29 % Geo Bio F/K Idræt Svøm Musik Billed Hånd Sløjd Hjemk 3/3 3/1 3/3 7/6 2/2 6/3 7/5 3/3 2/1 2/1 33 % 86 % 50 % 71 % 50 % 50 % Fravær hos lærere og pædagoger Tabel 14 viser lærernes samlede fravær og sygefravær i procent på hver enkelt skole og sammenligner det gennemsnitlige fravær i skoleåret 2009/10 med skoleåret 2008/09. Tabel 14: Fravær lærere, pædagoger og ledere. i % Fravær Ishøj Skole Vibeholmskolen Gildbroskolen Strandgårdskolen Vejlebroskolen 2009/1 0 Ishøj 10. Klasse Center Ishøjgård Skolerne Skolerne 2008/0 9 Samlet fravær 7,4 % 7,3 % 9,2 % 9,7 % 8,6 % 11,5 % 15,4 % 9,9 % 8,8 % heraf sygefravær 3 % 3,8 % 5,6 % 3,9 % 4,1 % 10,5 % 7,1 % 5,4 % 5,1 % Der ses ikke det store udsving mellem de to skoleår på kommunalt plan. 10

11 Dage pr. elev Dage pr. elevl Kvalitetsrapport 2010 Elevfravær Dette afsnit anvender de tre fraværstyper som fremgår af bekendtgørelse 846 af 30. juni 2010 om fokus på fravær i den kommunale kvalitetsrapport om folkeskolen. Her betegnes de som sygefravær, ulovligt fravær og lovligt fravær (også kaldet fravær med skolelederens tilladelse ). Figurerne 1, 2, og 3 sammenligner fraværet pr. elev i skoleårene 2007/08, 2008/09 og 2009/10. Fraværet er opgjort i dage og er beregnet dels for den enkelte skole dels som gennemsnit for alle skoler. Ishøj 10. klassecenter indgår ikke i tabellen for skoleåret 2009/10, da der ikke er tilgængelige data Sygefravær Figur 1: Elevernes sygefravær Ishøj Viben Gild Strand Vejle I10C Ish.gård ,5 7,5 8,4 5,9 7, ,7 5,7 7 4,5 7,7 7 6, ,5 7,7 7,6 7,7 7,5 7, Ishøj Vibehol m Ulovligt fravær Gildbro Strand Vejlebr o Figur 2: Elevernes ulovlige fravær I10C Ish.gård ,7 3,2 2,8 4,1 3, ,5 1,1 4 2,8 5,1 4,7 5, ,1 1,8 4,6 5,1 4,5 3,4 Figur 3: Elevernes lovlige fravær 11

12 Fraværsdage Dage pr. elev Kvalitetsrapport Ishøj Vibehol m Lovligt fravær Gildbro Strand Vejlebr o I10C Ish.gård ,4 3,3 2,8 3,8 3,1 11, ,2 2,2 2,4 2,8 2,7 3,4 6, ,1 2,4 2 4,4 2,5 7, Figur 4: Sammenligning af det samlede fravær i skoleårene 07/08, 08/09 og 09/10. Kommunen 08/09/10 Sygefravær Ulovligt fravær Lovligt fravær ,4 2,8 3, ,8 3,2 2, ,9 3,9 3,6 Der ses en generel stigning i fravær fra 08/09 til 09/10. Tabellen viser en stigning i ulovligt fravær alle tre år på 1,1 dag pr. elev i gennemsnit. Det gælder for alle skoler, at det ulovlige fravær er meget varierende fra klasse til klasse. Fraværsstatistikken viser fraværet pr. klasse, men det antages at det er fordelt på få elever. Der er grund til at være opmærksom på denne stigning. Andre kommunerhar meldt om stigende pjæk, og blandt andet Københavns Kommune har taget initiativer til at imødegå dette, hvilket også kan være til inspiration for Ishøjs skolevæsen. Anbefaling Kvalitetsrapporten anbefaler at skolerne sætter fornyet fokus på nedbringelse af fravær. Skolefritidsordningen Hvordan bruges sfo 1 og sfo 2? Sfo 1 er skolefritidsordningen for børnehaveklasseelever til og med 3. klasse og sfo 2 er tilsvarende for 4. til og med 6. klasse. I sfo 1 er der opsyn med, at børnene kommer og går hjem som aftalt. I sfo 2 er der ikke samme obligatoriske opsyn. Tabel 15 viser den faktiske fordeling af børnene, som er indmeldt/ikke-indmeldt i sfo 1 fordelt på klassetrin. 12

13 Tabel 15: Antal af indmeldte og ikke-indmeldte elever i sfo 1 i juli Gildbroskolen SFO 1 Ishøj Skole Vibeholmskolen Strandgårdskolen Vejlebroskolen I alt BHK indmeldt BHK ikke indmeldt 1.kl. indmeldt 1.kl ikke indmeldt 2.kl indmeldt 2.kl ikke indmeldt 3.kl. indmeldt 3.kl ikke indmeldt Det skal bemærkes, at Strandgårdskolen skiller sig ud både i forhold til sfo 1 og sfo 2. Det skyldes indførelsen af Helhedsskolen, hvor eleverne fra børnehaveklassen til 6. klasse dagligt går i skole fra 8.10 til 15.35, og hvor sfo en kun er åben fra 6.00 til 8.00 og igen fra til Dette er med til at mindske behovet for pasning. På 3.kl-trin bliver det generelt tydeligt, at en voksende del af eleverne ikke bruger sfo 1. Tabel 16 viser den faktiske fordeling af børn, som er indmeldt/ikke-indmeldt i sfo 2 fordelt på klassetrin. Tabel 16: Antal af indmeldte og ikke-indmeldte elever i sfo 2 i juli Gildbroskolen SFO 2 Ishøj Skole Vibeholmskolen Strandgårdskolen Vejlebroskolen I alt 4.kl indmeldt 4.kl ikke indmeldt 5.kl indmeldt 5.kl ikke indmeldt 6.kl indmeldte 6.kl ikke indmeldt

14 Tabellen viser, at det både på 4. kl-trin, 5. kl-trin og 6. kl-trin er flertallet af de tre årgange, der ikke bruger sfo 2. Tabel 17 viser, hvor mange procent af børnene der er indmeldt i sfo 1 og sfo 2 ud af det samlede elevtal på klassetrinnene. Tabel 17: %-delen af elever, der er indmeldt i sfo 1 og sfo 2 i juli Klassetrin Ishøj Vibeholm Gildbro Strand Vejlebro 0 89 % 89 % 85 % 81 % 1 96 % 94 % 77 % 39 % 78 % 2 95 % 83 % 74 % 23 % 76 % 3 58 % 79 % 61 % 16 % 44 % 4 88 % 32 % 51 % 21 % 39 % 5 10 % 18 % 18 % 7 % 32 % 6 0 % 8 % 6 % 3 % 3 % Tabellen viser det faldende brug af sfo 1 og sfo 2, der som nævnt bliver særlig tydelig på 4. og 5.kl-trin. Det fremgår endvidere, at denne tendens begynder tidligst på Gildbroskolen, Strandgårdskolen og Vejlebroskolen. Nedenstående figur 5 viser en grafisk fremstilling af den faldende tendens fra børnehaveklasse til 6. klasse. 100% Figur 5: Tendensen i elevernes brug af sfo erne fra børnehaveklasse til 6. klasse. 80% 60% 40% 20% 0% Ishøj Vibeholm Gildbro Strand Vejlebro Sfo 3 (aftenklubberne) som benyttes af unge fra 6. til 8. klasse behandles ikke i denne rapport. Det skal dog nævnes, at der i forbindelse med den nye klubstruktur, som blev vedtaget den 4. maj 2010, pågår et udviklingsarbejde med henblik på styrkelse af kvaliteten af sfo 3. Fravær hos sfo-personale Tabel 18 viser sfo-personalets samlede fravær og sygefraværet i procent af den normerede arbejdstid. Opgørelsesperioden er skoleåret 09/10. 14

15 Tabel 18: Fravær: sfo-personale i procent. Fravær i % Ishøj Skoles sfo ere Vibeholmskolens sfo ere Gildbroskolens sfo ere Strandgårdskolens sfo ere Søgruppens sfo Vejlebroskolens sfo ere Gennemsnit 2009/10 Samlet fravær heraf sygefravær 4,7 % 8,4 % 17,8 % 6,0 % 7,8 % 12,2 % 9,5 % 3,8 % 6,7 % 9,9 % 5,7 % 6,8 % 9,3 % 6,8 % Fraværsprocenten indeholder barsel. Det bemærkes at det gennemsnitlige sygefravær i sfo erne ligger højere end lærernes sygefravær. Anbefaling Kvalitetsrapporten anbefaler at fraværet blandt sfo-personale analyseres og følges nøjere, og at der sættes mål for nedbringelse af fraværet. Tiltrækning og fastholdelse af elever Tiltrækning og fastholdelse af elever indgår som en del af kvalitetsrapportens handlingsplan for Citat fra handlingsplanen: Målet er at hver skole med udgangspunkt i en fælles vision for skolevæsenet beskriver sine veje til virkeliggørelse af denne vision med henblik på at gøre skolen målbart attraktiv for en voksende andel af distriktets forældre og elever. (Handlingsplanen ses i fuld længde på side 37.) Tabel 19 viser det absolutte antal elever bosat i Ishøj kommune, der går i privatskole eller folkeskole i andre kommuner (grænsekrydsere). Tallene er opgjort henholdsvis den 31. juli 2009 og 31. juli 2010 og omfatter skoleårene 08/09 og 09/10. Tabel 19: Privatskoleelever og grænsekrydsere i absolutte tal fra de enkelte skoler (tallene i parentes er fra 2008/09). Til Ådalens Privatskole Til Hay Skolen Til andre privatskoler Grænsekrydsere Fra Ishøj Skole 0 (2) 0 (0) 19 (20) 2 (4) Fra Gildbroskolen 68 (63) 14 (13) 43 (44) 22 (19) Fra Vibeholmskolen 10 (9) 3 (4) 45 (45) 4 (6) Fra Strandgårdskolen 19 (23) 14 (13) 49 (42) 23 (19) Fra Vejlebroskolen 140 (136) 4 (4) 31 (29) 14 (15) Kommunen i alt 237 (233) 35 (34) 184 (180) 65 (63) Sammenligningen mellem tallene fra 08/09 og 09/10 udviser ikke markante forskelle, hverken for den enkelte skole eller på kommunalt plan. 15

16 Tabel 20 viser dels antallet af elever i kommunens egne skoler og elever i andre skoler og hvor mange procent elever i andre skoler udgør i forhold til kommunens egne skoler. Tabel 20: Elever i andre skoler (privatskoleelever og grænsekrydsere) ). 2009/ / / /510 22,7 % 21,7 % Tabel 21: Elever på anden skole end distriktsskole i kommunen (tallene i parentes er fra 2008/09). Til Gildbroskolen Til Ishøj Skole Til Strandgårdskolen Til Vejlebroskolen Til Vibeholmskolen Fra Gildbroskolen - 38 (28) 19 (13) 116 (112) 45 (61) Fra Ishøj Skole 2 (0) - 0 (1) 1 (1) 1 (1) Fra Strandgårdskolen 94 (113) 12 (11) - 88 (104) 144 (150) Fra Vejlebroskolen 46 (46) 12 (12) 12 (9) - 6 (5) Fra Vibeholmskolen 15 (18) 11 (15) 13 (11) 21 (25) - I alt 157 (177) 73 (66) 44 (34) 226 (242) 196 (217) Tabellen viser at de absolutte tal ligger forholdsvis stabilt på nær for Strandgårdskolens vedkommende som har en faldende tendens. Tabel 22: Samlet antal elever fra hver distriktsskole, der går på anden af kommunens skoler. Fra 2009/ /09 Ishøj Skole 4 3 Vibeholmskolen Gildbroskolen Strandgårdskolen Vejlebroskolen I alt

17 Den samlede oversigt over elevvandringen inden for kommunen viser ikke de store udsving på nær for Strandgårdskolens vedkommende, som afgiver 40 elever færre i 2009/10 end i 2008/09, hvilket er i tråd med udviklingen sidste år. Det kan som udgangspunkt konstateres, at indførelsen af Helhedsskolen på Strandgårdskolen ifølge de foreliggende tal har haft positiv betydning for elevtallet. I alt er der i 2009/10 32,2 % af eleverne, som går på en anden skole end distriktsskolen mod 31,2 % i 2008/09. Når procenttallet stiger trods det faldende absolutte tal skyldes det et samlet lavere elevtal. 17

18 Kapitel 3: Pædagogiske processer på skolerne I dette kapitel fortæller den enkelte skole selv om væsentlige udviklingsområder inden for undervisningen, som vil præge skoleåret 2010/11 og om de forventninger, de har til effekten af disse indsatser. Ishøj Skole Fokus er fortsat på Læse for at lære, hvor arbejdet hovedsageligt består i en udvikling af området, samt at få Læse for at lære implementeret yderligere i den daglige undervisning. Målet er, at den megen fokus på læsning vil øge antallet af sikre læsere og skabe en glæde hos eleverne ved læsningen. Vi arbejder videre med de mange forskellige måder at strukturere undervisningen på, som ligger i Cooperative Learning (CL). Ogs om noget nyt i år skal vi i en periode arbejde med Bifrostuger. Personalet har været på studietur til Børneskolen Bifrost i Herning, og vi vil i en periode organisere undervisningen, så vidt muligt, som det gøres på Børneskolen Bifrost, f.eks. med tværfaglige emner på tværs af klassetrin. Vi forventer, at antallet af gode læsere i indskolingen bibeholdes. På længere sigt forventer vi, at antallet gode læsere på mellemtrinnet stiger. Vibeholmskolen Vibeholmskolen har flere fokuspunkter og to af disse er specielt rettet mod læsning: Deltagelse i Projekt læseforståelse, et projekt iværksat af Nationalt Videnscenter for Læsning. Vi turbolæser i Ishøj Rekursiv læsning Læsning er og skal fortsat være et væsentligt fokusområde på alle årgange og i alle fag på Vibeholmskolen. Deltagelse i de to projekter skal medvirke til, at elevernes læsefærdigheder øges, så de kan klare en afgangsprøve tilfredsstillende. Inddragelse af forældre er en vigtig del af indsatsen. Projekt læseforståelse er en fortsættelse og en fornyelse af projektet fra sidste skoleår, hvor en af vores 4. klasser var piloter for Videnscenteret. Når det drejer sig om Turbolæsning, foregår det med en del fra dansk som andetsprogsholdet og en faglærer fra 9. årgang. Her er der særlig fokus på forståelse af det, der læses. Ledelsen har besluttet, at der her og nu sættes øget fokus på læsning og skabes interesse for læsning hos den enkelte elev, forældre og lærere. På sigt ønsker vi at sende endnu flere af vores afgangselever ud som kompetente læsere. Gildbroskolen I Gildbroskolens distrikt arbejder dagtilbuddet Tvillingehuset, Gildbro sfo og Gildbroskolen sammen i et udviklingsarbejde sammen med EVA (Danmarks Evalueringsinstitut). Projektets overordnede tema er Inklusion (at bryde negativ social arv). Projektet arbejder med metoderne indsatsteori og virkningsevaluering. Projektet opfattes som en videreudvikling af Succes for alle. I løbet af skoleåret 10/11 afprøves indsatsteorien i praksis i samarbejde med EVA, som det tidligere er sket i Tvillingehuset og sfo en. Alle tre steder arbejdes der med den samme indsatsteori. 18

19 Forventningen til projektet er, at det pædagogiske personale i distriktet når en afklaring af hvad det er de professionelle gør, som kan medvirke til inklusion af alle børn, og som understøtter, at nogle børn på et senere tidspunkt i deres liv bryder med negativ social arv. Gildbroskolen arbejdere endvidere med Turbodansk i forhold til elever med utilstrækkelige læsefærdigheder. Forventningen er at disse elevers læsefærdigheder forbedres, så de får lettere ved at læse og forstå fagtekster, og at deres chance for at gennemføre en ungdomsuddannelse øges. Strandgårdskolen I almenskolen er der i det kommende år fokus på projektarbejdsformen og fortsat aktionslæring. I gruppeordningen er det systematisering af læse- og matematikvejledning herunder test af elever ud fra individuelle vurderinger. I almenskolen er begrundelsen, at det er næste skridt i den systematiske kompetenceudviklingsplan, som skolen har arbejdet på at gennemføre de seneste 5 år. I gruppeordningen er begrundelsen det fortsatte fokus på fagligheden i gruppeordningen ved at overføre relevante erfaringer fra almenskolens vejledningsindsats. Det er forventningen at fagligheden i almenskolen styrkes endnu mere, og at der kommer en progression i projektarbejdsformen fra årgang. I gruppeordningen er forventningen, at der udvikles en styrket differentiering igennem brug af vejledere, således at alle elever opnår udbytte svarende til potentialerne hos den enkelte. Vejlebroskolen Skolen skal i gang med at formulere en vision for fremtidens profil. Vi skal skabe en skolefortælling, der kan nå distriktets forældre, og samtidigt få medarbejderne til at gå glade på arbejde. Det er ikke en opgave for skoleledelsen og skolebestyrelsen alene, derfor skal elever og medarbejdere inddrages i størst muligt omfang. Skolen er i gang med det første år som afdelingsopdelt skole. En indskoling fra 0. til 2. klasse, et mellemtrin fra 3. til 5. klasse, og en overbygning fra 6. til 9. klasse. Med udgangspunkt i oversigtsbilledet kan det vigtigste nævnes. Hver afdeling skal arbejde med de samme tre elementer, men de skal vægtes forskelligt i hver afdeling. Eleverne skal lære at arbejde og socialisere sammen i starten af deres skoletid (Det røde fokusområde). Når eleverne når mellemtrinnet vil det være det fag-faglige, der er i fokus (Det grønne fokusområde). Overbygningen starter allerede i 6. klasse, så eleverne møder deres nye lærere før de møder nye og krævende fag. I overbygningen forventes eleven at kunne omgås i sociale relationer, og besidde et godt fagligt fundament som eleven selvstændigt kan bringe i spil kreativt og innovativt (Det blå fokusområde). Læreren overgår til en mere vejledende rolle, og eleven vil få større mulighed for at koble det, der læres til egen virkelighed og fremtid. Skolen starter i efteråret 2011 et arbejde med KIE-modellen (K = kreativitet, skabende, I = innovation, fornyende og E = 19

20 entreprenant, iværksættende) til fremme for det kreative og innovative tværfaglige arbejde på alle klassetrin. Det forventes at skolen på sigt vil være bedre rustet til at kunne rekruttere og rumme alle typer børn. Lærere/pædagoger vil kunne arbejde mere systematisk med relationer i en social og faglig kontekst. Vi vil få en ændring i skolens sprog, der sætter fokus på handlinger og ikke personer. På kort sigt forventes det, at skolen får afklaret retningen for de store rammer og værdier. Ishøj 10. klassecenter 10. klassecenteret vil arbejde på at konsolidere brugen af SmartBoard. Blandt andet afholdes lokale kurser. 10. klassecenteret er nu i den situation, at der stort set ikke er almindelige tavler i klasselokalerne. Ishøjgård På Ishøjgård er der i det kommende år fokus på tre temaer som hænger sammen. Det drejer sig om konflikthåndtering, højnelse af det faglige niveau og arbejde med social træning i hele elevgruppen. Der er brug for en mere samlet og målrettet indsats, når der er konflikter med eleverne. Der er en tilbøjelighed til, at det faglige kommer i anden række, og det vil vi rette op på. Social træning er nødvendig for, at eleverne kan finde de ressourcer, der er nødvendige når de skal indgå i sociale sammenhænge samt opbygge deres egen identitet til brug op igennem børne- og teenageårene og ind i voksenlivet. Forventningerne er, at der hurtigt kommer en mere rolig skoledag, og at eleverne tager personligt medansvar for læring og social adfærd. 20

21 Kapitel 4: Resultater I dette kapitel gives et indblik i, hvordan skolerne præsterer på grundlag af de givne rammebetingelser og pædagogiske processer. Kapitlet ser på output i form af resultater i de nationale test og karakterer fra afgangsprøverne (Folkeskolens afgangsprøver og Folkeskolens 10. klasseprøve). I de følgende afsnit gives først en gennemgang af resultaterne i de nationale test 2010, dernæst en gennemgang af karaktererne ved FSA 10 og FS 10. Spørgsmålet om evaluering af elevernes udbytte af undervisningen er det sjette tema i handlingsplanen. Her anbefales det, at der gøres en indsats for at højne karakterniveauet generelt, dvs. både en højnelse af de laveste karakterer og en højnelse af resultaterne for de elever, der ligger i den bedre halvdel. Nationale test I henhold til folkeskolelovens 55 er det ikke tilladt at videregive testresultater eller testopgaver. Derfor må kvalitetsrapporten ikke underbygge vurderinger af de nationale test med offentliggørelse af data på tryk. Center for Børn og Undervisning har adgang til resultater på skole- og kommuneniveau. Nedenstående figur viser hvordan de netbaserede test fordeles på fag og klassetrin. Figur 6: Oversigt over fordeling af test på klassetrin. Fag/klassetrin Dansk/læsning x x x x Matematik x x Engelsk x Geografi Biologi Fysik/kemi x x x Generel vurdering Overordnet set viser det sig ved gennemgang af den enkelte skoles testresultater på skoleniveau, at to af skolerne generelt følger landsgennemsnittet i de enkelte test, hvorimod tre af skolerne i forskellig grad ligger under. Gennemgang af resultaterne i de enkelte nationale test på kommunalt niveau. Dansk/læsning 2. til 8. klasse. Testresultaterne viser at eleverne i stigende grad har tilegnet sig afkodning, dvs. den læsetekniske dimension. Derimod ser det ud til at eleverne ikke er nået tilstrækkeligt langt inden for området sprogforståelse, hvilket ser ud til at have en indvirkning på området tekstforståelse på de højere klassetrin. 21

22 Matematik 3. og 6. klasse. Testresultaterne indikerer, at den faglige progression især på 3. klassetrin er lav når vi sammenligner os med landsgennemsnittet. Engelsk 7. klasse. Det summerede testresultat på kommunalt plan er stort set identisk med landsgennemsnittet. Fysik/kemi 8. klasse, geografi 8. klasse og biologi 8. klasse. Det kommunale resultat i disse tre fag ligger noget under landsgennemsnittet. Både fysik/kemi, geografi og biologi stiller krav til stor faglig viden, så det må overvejes hvilken betydning henholdsvis paratviden og læsefærdigheder har for elevernes forudsætninger for at svare rigtigt på spørgsmålene. Spørgsmålet om den enkelte elevs progression er i fokus i kvalitetsrapportens toårige handlingsplan 2010 og 2011, hvor det blandt andet hedder, at skolerne skal have Skærpet fokus på den enkelte elevs progression, herunder fokus på elever i den fagligt bedre halvdel. 22

23 Skolernes resultater ved Folkeskolens afgangsprøve og Folkeskolens 10. klasseprøve. Nedenstående tabel 23 a, b. c, d, e og f viser hver skoles karaktergennemsnit for de seneste tre år i de fag, hvor der er aflagt prøve. Forkortelsen står for ræk, idet pågældende fag rækkes til prøve forskelligt fra skole til skole. Tabel 23 a: Ishøj Skoles karaktergennemsnit i tre skoleår. Ishøj Skole læs ret skr dan ord mun dan mat fær mat pro eng mun f/k sam geo tysk eng fra bio kri his pro 08 6,7 6,3 8,6 7,3 8,2 6,3 7,3 7,2 6,3 7,4 6,0 6,8 09 4,7 5,5 5,6 4,1 5,2 6,4 6,1 6,7 4,6 6,1 8,7 6,2 10 7,4 7,8 7,3 6,8 8,9 9,3 8,3 7,0 5,8 8,1 6,8 9,7 gennemsnit: 2008: 7,7 2009: 5,8 2010: 7,8 Tabel 23 b: Vibeholmskolens karaktergennemsnit i tre år. Vibeholmskolen læs ret skr dan ord mun dan mat fær mat pro eng mun f/k sam geo tysk eng fra bio kri his pro 08 6,0 4,7 5,1 5,2 6,4 5,8 3,5 6,3 5,0 5,7 5,9 6,7 6,2 6,7 5,3 5,3 09 4,5 5,4 5,2 4,4 5,5 7,6 5,0 5,5 6,0 6,0 6,4 3,4 4,5 2,8 6,3 5,7 7,3 10 4,2 4,3 3,2 3,5 5,2 6,6 4,7 7,2 5,2 4,8 5,7 3,8 2,0 6,0 7,1 6,0 gennemsnit: 2008: 5,6 2009: 5,2 2010: 5,0 Tabel 23 c: Gildbroskolens karaktergennemsnit i tre år. Gildbroskolen læs ret skr dan ord mun dan mat fær mat pro eng mun f/k sam geo tysk eng fra bio kri his pro 08 4,6 4,5 5,4 5,9 4,4 6,5 5,4 3,5 2,3 6,6 6,7 3,6 5,0 5,6 09 2,9 3,3 4,2 3,7 7,1 6,2 4,6 5,6 4,4 4,9 4,2 5,3 7,1 5,7 10 5,5 6,1 5,3 4,4 6,1 8,1 6,2 5,7 5,0 4,9 6,7 7,8 7,1 5,1 gennemsnit: 2008: 4,6 2009: 4,5 2010: 6,0 Tabel 23 d: Strandgårdskolens karaktergennemsnit i tre år. Strandgårdskolen læs ret skr dan ord mun dan mat fær mat pro eng mun f/k sam geo tysk eng fra bio kri his pro 08 3,0 2,6 3,8 4,1 3,5 4,5 3,0 4,3 4,4 5,4 3,9 4,4 6,6 7,3 09 2,2 3,9 3,9 5,6 6,8 4,8 3,1 4,3 5,7 4,1 3,4 4,5 5,2 10 3,4 4,1 3,8 6,5 6,7 4,8 3,7 4,6 6,1 6,4 4,8 7,4 gennemsnit: 2008: 4,1 2009: 4,6 2010: 5,2 Tabel 23 e: Vejlebroskolens karaktergennemsnit i tre år. Vejlebroskolen læs ret skr dan ord mun dan mat fær mat pro eng mun f/k sam geo tysk eng fra bio kri his pro 08 5,4 4,9 4,9 4,7 6,8 5,1 3,6 6,1 5,5 5,5 5,4 3,7 4,2 7,4 9,0 09 3,4 4,0 4,9 5,0 7,0 6,5 4,9 6,0 4,4 6,7 6,9 2,8 1,0 5,4 4,9 8,1 10 4,9 5,3 4,8 4,7 6,8 6,5 4,5 7,9 4,9 6,6 7,6 7,8 8,9 7,0 7,7 gennemsnit: 2008: 5,2 2009: 4,8 2010: 6,4 Tabel 23 f: Ishøj 10. Klassecenters karaktergennemsnit i tre år. Ishøj 10. klassecenter skr dan ord mun dan skr mat mun mat skr eng mun eng skr ty mun ty skr fra mun fra f/k oso 08 5,4 6,3 6,7 2,4 4,2 3,8 5,3 2,3 2,5 2,3 5,0 09 4,3 4,3 6,1 2,0 3,5 3,7 5,0 2,7 4,0 4,7 5,6 10 4,4 6,4 2,9 2,6 3,5 4,3 3,2 3,2 4,9 6,5 gennemsnit: 2008: 4,2 2009: 4,2 2010: 4,2 23

24 Karaktergnsn. Kvalitetsrapport års karaktergennemsnit Nedenstående figur 7 viser en sammenligning mellem udviklingen i de enkelte skolers samlede karaktergennemsnit over perioden 2008 til Der er altså tale om gennemsnittet af samtlige prøvekarakterer inklusiv karakteren i projektopgaven (9. kl.) og den Obligatoriske Selvvalgte Opgave (10. kl.). Tabellen skal læses med det forbehold, at der traditionelt kan være forskelle på årgange af elever Figur 7: Sammenligning af skolernes karaktergennemsnit i 2008, 2009 og års gennemsnit Ishøj Viben Gildbro Strand Vejle I10C ,7 5,6 4,6 4,1 5,2 4, ,8 5,2 4,5 4,6 4,8 4, , ,2 6,4 4,2 Ishøj Skole: Der er ikke umiddelbart nogen forklaring på udsvinget i De højeste søjler repræsenterer den normale præstation. Vibeholmskolen: Der kan ses et fald i hvert af de tre års gennemsnit. Gildbroskolen: 2010 viser en stigning i forhold til de to foregående år. Strandgårdskolen: Hvert af de tre år viser en stigning i gennemsnittet. Vejlebroskolen: 2010 viser en stigning i forhold til de to foregående år. I10C: De tre år ligger på det samme gennemsnit. Tabellerne og figuren ovenfor viser hver skoles samlede karaktergennemsnit. Det ses, at 10. klassecenteret har et uændret gennemsnit i forhold til de foregående år. Ishøj Skole, Gildbroskolen, Strandgårdskolen og Vejlebroskolen har højere gennemsnit end foregående år. Over tre år betragtes stigningen som en generel tendens. Vibeholmskolen har et lavere gennemsnit i år end de to foregående år. Projektopgavens betydning for karaktergennemsnittet Tabel 24 viser skolernes og kommunens samlede karaktergennemsnit, og belyser hvordan karaktererne i projektopgaven og OSO (obligatoriske selvvalgte opgave i 10. klasse) påvirker gennemsnittet. Disse opgavekarakterer medtages som regel på afgangsbeviset, men gives uden medvirken af eksterne censorer. Række 3 og 6 i tabellen viser de gennemsnitlige projektopgavekarakterer på skolerne. 24

25 Tabel 24:Skolernes og kommunens samlede karaktergennemsnit (7-trinsskalaen) Ishøj Skole Stran d- gårdskolen Vibeholmskolen Gildbroskolen Vejlebroskolen 10. Klasse Center Kommunen 2010 Kommunen 2009 Skolens gennemsnit uden projektopgave el. OSO 2010 Skolens gennemsnit med projektopgave el. OSO ,9 4,9 6,1 5,0 6,3 3,9 5,5 4,7 7,8 5,0 6,0 5,2 6,4 4,2 5,8 5,9 Selve karakteren fra projektopgave el. OSO ,7 6,0 5,1 7,4 7,7 6,5 6,9 7,1 Skolens gennemsnit uden projektopgave eller OSO ,8 5,2 4,5 4 4,8 3,9 - - Skolens gennemsnit med projektopgave el. OSO ,2 6,3 5,3 4,9 6,5 4,9 - - Selve karakteren fra projektopgave el. OSO ,2 7,3 5,7 5,2 8, Som det fremgår af tabellen har karaktererne i projektopgaven ikke samme indvirkning på det samlede gennemsnit i 2010 som de havde i Dette er ryk for at gennemsnitskaraktererne i de almindelige prøvefag med ekstern censur vejer tungere. Man kan endvidere se at gennemsnitskarakteren i selve projektopgaven er forholdsvis høj i begge år, hvilket kan tages som ryk for, at vores elever er gode til projektarbejdsformen og får et fagligt udbytte af projekterne. Den følgende figur 8 viser hvordan alle de karakterer, der blev givet ved folkeskolens afgangsprøve 2010, fordeler sig procentvis. 25

26 I procent Kvalitetsrapport 2010 Figur 8: Procentvis fordeling af alle afgivne karakterer ved folkeskolens afgangsprøve i %-vis fordeling af faktiske karakterer 40,0 30,0 20,0 10,0 0, i % 0,1 5,6 15,6 24,4 30,5 15,7 8,1 7-trinsskalaen bygger på den europæiske ETCS-skala, som kun indeholder 5 trin. Selvom vi ikke bruger begreberne bestået og ikke-bestået, anses karaktererne -3 og 00 i praksis som ryk for vurderingen ikke-bestået. Det er derfor interessant at se på udviklingen i andelen af disse to karakterer. Det fremgår af nedenstående tabel 25, at der har været et markant fald i antallet af karaktererne -3 og 00. Tabel 25: Udviklingen i karaktererne -3 og 00 over tre år. %-andel af karaktererne -3 og 00 i forhold til alle karakterer ,1 % ,4 % ,7 % 26

27 I procent I procentl Kvalitetsrapport 2010 Ishøjs karakterer i forhold til normalfordelingen Som nævnt bygger ETCS-skalaen på 5 trin og normalfordelingen af karaktererne er beregnet på grundlag af disse 5 trin. I nedenstående figur 9 er fordelingen af Ishøjs karakterer beregnet på grundlag af karaktererne 2, 4, 7, 10 og 12. Da -3 og 00 ikke tælles med bliver procenttallene anderledes. ETCS fordelingen kaldes også for normalfordelingen. 35,0 30,0 25,0 20,0 15,0 10,0 5,0 0,0 Figur 9: Ishøjs karakterer sammenlignet med ECTS s normalfordeling Ishøj sammenlignet med ECTS Ishøj 0,0 0,0 16,5 25,9 32,4 16,6 8,6 ECTS ETCS = European Credit Transfer and Accumulation System Som helhed må det siges, at Ishøj Kommune nærmer sig normalfordelingen, dog med karakteren 10 som en markant undtagelse. Udviklingen i karakterer set over en tre-årig periode Nedenstående figur 10 viser den gennemsnitlige procentvise fordeling af samtlige karakterer i 2008, 2009 og 2010 (blå kolonner) sammenlignet med den procentvise fordeling af samtlige karakterer i 2010 (røde kolonner). Figur 10: Karaktergennemsnit i 2010 sammenlignet med gennemsnittet af tre års karakterer. 40,0 30,0 20,0 10,0 0, sammenlignet med 08, 09 og , 09, 10 0,2 7,2 16,4 28,8 28,3 12,9 6, ,1 5,6 15,6 24,4 30,5 15,7 8,1 Figuren viser et fald i antallet af karaktererne -3, 00, 2 og 4, og en stigning i antallet af karaktererne 7, 10 og 12 i Ishøj Kommune. En sammenligning over de tre år viser en positiv udviklingstendens. Det er i overensstemmelse med tidligere kvalitetsrapporters målsætninger, således som det var formuleret i Kvalitetsrapport 2008: I løbet af 2010 ses en markant fremgang i forhold til 2009 i elevernes resultater dels i læsetest på mellemtrinnet dels i afgangsprøverne. 27

28 Fokus på udvalgte fag og karakterfordelinger I det følgende afsnit zoomes der ind på nogle udsnit af karaktergivningen, f.eks. dele af danskprøven og karakterfordelingen på drenge/piger og tosprogede/etsprogede. Nedenstående tabel 26 viser skolernes gennemsnitlige karakterer ved afgangsprøven i læsning i henholdsvis 2009 og I 2009 vurderede kommunens læsekonsulent, at læseprøven var vanskelig, idet den havde elementer af en matematikopgave. Læsekonsulenten vurderer, at der ikke var lignende vanskeligheder ved årets læseprøve. Tabel 26: Gennemsnit i standpunkts- og prøvekarakterer i læsning i 2009 og Karakterer i faget læsning, 9. klasserne 2009 og 2010 Ishøj Skole Vibeholmskolen Gildbroskolen Strandgårdskolen Vejlebroskolen Standpkt. Prøve Standpkt. Prøve Standpkt. Prøve Standpkt. Prøve Standpkt. Prøve ,9 4,5 8,6 4,6 5,7 2,9 3,2 2,2 6,6 3, ,6 7,4 6,8 4,2 6,3 5,5 4,0 3,4 7,1 4,9 I 2010 ses generelt forbedrede resultater i læseprøven, hvilket til dels må tilskrives prøvens beskaffenhed. Sammenligningen af standpunktskarakterer og prøvekarakterer giver anledning til spørgsmålet om, hvorfor der kan ses en difference mellem standpunkt og prøve. Det kan ikke udelukkes, at resultaterne også påvirkes af, hvor sikre eleverne er i at gå til prøve. Nedenstående tabel 27 og figur 11 viser den procentvise fordeling af karaktererne ved prøven i mundtlig dansk. Tallene er interessante, fordi der i faget mundtlig dansk er to forskellige prøveformer. Vibeholmskolen og Gildbroskolen har i 2010 anvendt prøveform A, medens Ishøj Skole, Strandgårdskolen og Vejlebroskolen har anvendt prøveform B. Prøveform A er den traditionelle, hvor eleven trækker et tilfældigt spørgsmål, forbereder sin besvarelse i 40 minutter og derefter går til 20 minutters eksamination. I prøveform B trækker eleven også et spørgsmål inden for såkaldte fordybelsesområder, men har herefter 10 lektioner til at udarbejde en synopse, som danner udgangspunkt for 25 minutters eksamination. Under udarbejdelsen af synopsen kan eleven få vejledning af sin lærer. Ved eksaminationen gælder skærpede krav bedømmelsen. Tabel 27: Den procentvise fordeling af karaktererne i mundtlig dansk. %-vis fordeling af alle karakterer i mundtlig dansk, 9. klasserne 2010 Karakter Ishøj Skole Vibeholmskolen Gildbroskolen Strandgårdskolen Vejlebroskolen Prøveform Prøveform A Prøveform A Prøveform B Prøveform B B ,7 9,1 5,0 7,5 02 4,2 29,7 13,6 15,0 10,4 4 8,3 21,6 22,7 15,0 22,4 7 29,2 27,0 22,7 30,0 23, ,2 18,9 22,7 25,0 14, ,2 0 9,1 10,

29 Figur 11: Den procentvise fordeling af karaktererne i mundtlig dansk. karakter 12 karakter 10 karakter 7 karakter 4 karakter 2 karakter 00 Ishøj Viben Gildbro Strand Vejlebro karakter -3 %-vis fordeling af karakterer mundtlig dansk Karakteren -3 optræder ikke i søjlerne, da karakteren ikke er blevet givet. Som det fremgår af figuren er blokken af de tre højeste karakterer(lyseblå, orange og turkis) større ved prøveform B og blokken af de mindre karakterer(lilla, grøn og rød) er mindre. Dette kan være en indikation af, at prøveform B passer bedre til en stor del af eleverne på trods af de skærpede krav til bedømmelsen. Tabel 28 viser forskelle i karaktergennemsnit mellem drenge/piger og etsprogede/tosprogede elever. Tabel 28: Samlet karaktergennemsnit, FSA 2008, FSA 2009 og FSA 2010, fordelt på hhv. køn og et- /tosprogede FSA 2008 Drenge Piger Tosprogede Etsprogede Samlet gennemsnit 4,7 5,6 4,3 5,8 FSA 2009 Drenge Piger Tosprogede Etsprogede Samlet gennemsnit 4,7 5,2 4,2 4,2 FSA 2010 Drenge Piger Tosprogede Etsprogede Samlet gennemsnit 5,8 6,1 5,1 6,5 I tabellen ses en mindre gennemsnitlig forskel mellem drenge og piger sammenlignet med de to foregående år. Der er en forskel på 1,4 karakterpoint mellem tosprogede og etsprogede elever. 29

30 Resultater, 10. klasse Tabel 29 viser ligesom tabel 26 forskellene i karaktergennemsnit i udvalgte fag for afgangseleverne på 10. klassecenteret Tabel 29: Karaktergennemsnit i udvalgte fag, FS , fordelt på hhv. køn og et-/tosprogede FS Alle Drenge Piger Tosprogede Etsprogede Dansk - skriftlig 4,4 4,0 4,7 3,7 5,5 Dansk - mundtlig 6,4 5,8 6,9 5,4 8,2 Matematik - skriftlig 2,9 3,7 2,2 2,6 3,4 Matematik - mundtlig 2,6 3,5 1,9 2,5 2,8 Engelsk - mundtlig. 4,3 5,3 3,6 3,4 6,0 Fysik/kemi 4,9 4,0 5,5-4,9 Samlet gennemsnit 2010 Samlet gennemsnit ,2 4,4 4,1 3,7 5,2 4,2 3,9 4,6 2,9 6,3 Tabellen viser markante forskelle mellem tosprogede og étsprogede elever i fagene dansk og engelsk. Tosprogede elever har i samlet gennemsnit 3,7 og étsprogede har i samlet gennemsnit 5,2. Dette udgør en forskel på 1,5 karakterpoint. Denne forskel var i 2009 på 3,4. Der er i denne kvalitetsrapport, på linje med rapporten fra 2009, lavet en sammenligning af elevernes karakterer fra 10. klasseprøven (FS10) i 2010 med præcis de samme elevers karakterer fra folkeskolens afgangsprøve (FSA) i Det omfatter en gruppe på 60 elever, hvor prøvekaraktererne har kunnet sammenlignes. Se tabel 30. Denne sammenligning ser kun på udviklingen i karaktererne, og vurderer ikke betydningen af f.eks. samtaler, brobygning og vejledning i løbet af 10. skoleår. Det skal bemærkes, at alle 60 elever har aflagt folkeskolens 10. klasseprøve (FS10), hvilket betyder, at der er en progression i de faglige krav fra 9. til 10. klasse. De karakterer, der er blevet sammenlignet, er fra dansk mundtlig og skriftlig, matematik skriftlig, engelsk mundtlig og fysik/kemi. Der er foretaget en opdeling i tre kategorier. De elever som opnår et højere karaktergennemsnit, de elever som opnår et uændret karaktergennemsnit og de elever, der opnår et lavere karaktergennemsnit. Disse kategorier belyser ikke, hvor store ændringerne er. De tre grupper af elever kommer ligeligt fordelt fra de fire store skoler. 30

31 Tabel 30: Ændring i 60 elevers karaktergennemsnit i skoleåret 2009/10. Højere gennemsnit Uændret gennemsnit Lavere gennemsnit 18 % 45 % 25 % Det er gennemgående for gruppen af elever med højere gennemsnit at forbedring først og fremmest sker i mundtlig dansk og i mindre grad i mundtlig engelsk. Anbefaling Kvalitetsrapporten anbefaler, at skolens ledelse og Center for Børn og Undervisning i samarbejde analyserer baggrunden for prøveresultaterne hos de 25 % lavest scorende elever og på baggrund heraf formulerer en handlingsplan i forhold til denne elevgruppe. 31

32 De unges overgang til 10.klasse, ungdomsuddannelse eller anden beskæftigelse I kvalitetsrapportens toårige handlingsplan 2010 og 2011 er spørgsmålet om de unges overgang til ungdomsuddannelserne prioriteret som det femte tema. Center for Børn og Undervisning ønsker at samarbejde med skolerne og UU Center Syd om en Tydeliggørelse af de faktorer og tiltag der understøtter gennemførelsen af ungdomsuddannelse. Målet er, at aktørerne arbejder systematisk ud fra en fælles forståelse (citat fra handlingsplanen). Tabel 31 viser de unges valg efter 9. og 10. klasse. Datamaterialet stammer fra UU-center Syd og viser et kendskab til næsten af de unges valg. 0,8 % svarende til 2 unge har ikke tilkendegivet noget. Tabel 31: Afgangselevernes uddannelsesvalg i foråret 2010 Ishøj Skole Vibeholmskolen Gildbroskolen Strandgårdskolen Vejlebroskolen Ishøj 10. Klasse Center Kommunen 2010 Kommunen 2009 Samlet antal afgangselever * Samlet antal overgangselever Overgang til 10. klasse (21,1 %) 72 (25,2 %) Overgang til gymnasial (60,2 %) 151 (52,8 %) Overgang til erhvervsfaglig (7,8 %) 37 (12,9 %) Overgang til andet* 26 (10,2 %) uoplyst Elever der ikke har udfyldt tilmelding 2 6 (0,8 %) (2,1 %) *eksempelvis friskole, udlandsophold, STU, husholdningsskole, privatskole mv. Det er vigtigt at understrege, at overgangstallene er et ryk for, hvad eleverne ønskede ved tilmeldingen sig i marts måned de pågældende år ved den Fælles Tilmelding til Ungdomsuddannelserne (FTU). Der kan ske meget fra marts og frem til uddannelsesstart i august. Grupperne kan derfor rykke rundt i forhold til de ønsker, der ligger bag ovenstående tal. Altså er antallet af afgangselever og antallet af overgangselever et reelt ryk for, 32