Notat vedrørende leve-bo-miljøer og tillempede leve-bo-miljøer.

Transkript

1 Bilag 1. maj 2010 Notat vedrørende leve-bo-miljøer og tillempede leve-bo-miljøer. Notatet er en revidering af det notat fra september 2009, der var udarbejdet af en arbejdsgruppe, bestående af repræsentanter fra alle driftsenheder med forskellige personalekategorier i Viborg Kommune Indholdsfortegnelse 1. Indledning Beskrivelse af leve-bo-miljøer i Viborg Kommune Beskrivelse af forskellige modeller for køkkenets funktion i et leve-bo-miljø Normering/Økonomi Indledning I leve-bo-miljøer er det tanken at skabe et aktivt liv i den enkelte boenhed, hvor trivsel og samvær og glæde er vigtigt. Grundtanken i leve-bo-miljøer er respekt for de hverdagsrutiner, som beboerne havde inden de flyttede ind i deres plejebolig. I et leve-bo-miljø sættes der fokus på hjemmelighed, hverdagsliv og på det enkelte individ. Tanken er at beboerne har reel indflydelse på deres eget liv, og at det er den enkeltes vaner og behov som i stor udstrækning styrer hverdagen. Daglige gøremål som måltider, tøjvask og rengøring skal ikke længere foregå langt væk fra beboerne, men tæt på, og gerne sammen med, beboerne. Der er forskel på hvordan man omsætter tankerne i forskellige leve-bo-miljøer. Nogle steder indkøber og tilbereder beboerne og personalet al mad. Andre steder modtager man enten færdiglavet mad udefra eller halvfabrikat for selv at varme og anrette. Deltagelse i disse aktiviteter og hverdagsgøremål kan støtte og fremme livskvaliteten, naboskabet og det sociale liv. At deltage kan også være blot at være til stede. Beboerne visiteres efter samme principper som til Viborg Kommunes øvrige plejeboliger. Det er et ønske, at beboerne kan bevare og videreføre mest muligt deres livsform og livsstil efter indflytning i en plejebolig. Leve-bo-miljøer skabes og opretholdes ved hjælp af personalets tværfaglige indsigt og forståelse for den enkeltes private liv, sociale struktur, vaner og hverdag. Personalets opgave er, at styrke den enkeltes beboers sociale netværk, at hjælpe/støtte den enkelte beboer i at bevare ressourcer og evt. sætte mål for nye ressourcer. Et leve-bo-miljø er under konstant forandring, idet det skabes af og tager hensyn til de personer, der er tilstede, i hverdagen. Derfor vil der være forskelle mellem de enkelte leve-bo-miljøer, der findes ingen fast og entydig model, men et fælles udgangspunkt er at leve-bo-miljøer bygger på med- og selvbestemmelse, og respekten for den enkelte beboer. I afsnit 2 beskrives de nuværende leve-bo-miljøer i Viborg Kommune, kravene til personaleudvikling og atktivitet og træning i leve-bo-miljøerne. Dette er en forkortet beskrivelse af afsnit 2, 3 og 5 i notatet fra september 2009.

2 I Viborg Kommuner er der på nuværende tidspunkt 2 fuldt integrerede leve-bo-miljøer (Sjørup og Stoholm). Disse beskrives i afsnit 2.1 og 2 tillempede leve-bo-miljøer (Højvangen i Ørum og Toftegården i Møldrup) Disse beskrives i afsnit 2.2. Ved leve-bo-miljøer forstås en gruppe plejeboliger ca med den socialpædagogiske grundforståelse, som det bærende fundament og med fast tilknyttet personale. Den primære forskel mellem fuldt integreret leve-bo-miljøer og tillempede leve-bo-miljøer er, om maden tilberedes fuldt ud i leve-bo-miljøet eller om maden i større eller mindre udstrækning købes ved Madservice Viborg. De forskellige modeller beskrives nærmere i afsnit 3. Dette er en forkortet beskrivelse af afsnit 4 i notatet fra september Desuden er der skrevet videre på afsnittet i forhold til Socialudvalgets behandling af sagen d. 6. oktober I notatet fra september var der i afsnit 6 en beskrivelse af Leve-bo-miljøer med plejecenteret Åbrinken og Overlundgården som eksempler. Dette er ikke medtaget i dette notat. Afsnit 7 om normering/økonomi er opdateret som afsnit 4, og afsnit 8 (hvor der beskrives hvilke plejeboliger, der kan ændres til leve-bo-miljøer) er erstattet af Bilag Beskrivelse af leve-bo-miljøer i Viborg Kommune 2.1 Beskrivelse af leve-bo-miljøerne I Sjørup og Stoholm (fuldt integreret leve-bo-miljø) De fysiske rammer i Sjørup og Stoholm På Sjørup Ældrecenter er der 2 leve-bo-miljøer med hver 10 2-rums boliger. Hver leve-bo-miljø har eget køkkenalrum, baggang/grovkøkken, egen indgang samt adgang til depot rum. Lokalerne er nyrenoverede og meget velegnede til formålet. Fra Leve-bo-miljøerne er der direkte adgang til have og til alle lejlighederne hører der en lille terrasse. Leve-bo-miljøerne er opstartet i 2002 og Birkegården i Stoholm er dels nybygget dels total renoveret og blev taget i brug i På Birkegården er der ligesom i Sjørup 2 leve-bo-miljøer med hver 10 2-rums boliger. Hver levebo-miljø har eget køkkenalrum, fælles stue, grovkøkken, egen indgang samt adgang til depot rum. Til alle lejlighederne hører der en lille terrasse og fra fællesrummene er der direkte adgang til en sansehave. De fysiske rammer er meget velegnede. Aktiviteter i hverdagen og personalets opgaver Indholdet i hverdagen er primært være de daglige gøremål, der hører et hjem til som f.eks.: den personlige hygiejne madlavning tøjvask rengøring i mindre grad deltagelse i aktiviteter andre steder som f.eks. Gymnastik, gudstjenester, fester små udflugter i hverdagen Fokus er på hverdagen, da det er dem der er flest af i et menneskes liv. Alle 4 leve-bo-miljøer er fuldt udbyggede hvilket vil sige at alle opgaver er integreret i fællesskabet, så medarbejderne der skal løse opgaverne vedrørende beboerne opholder sig i leve-bo-miljøet i hele arbejdstiden. Det betyder, at medarbejderne har alle funktioner, indkøb, madlavning, tøjvask, 2

3 rengøring af såvel de enkelte lejligheder som fællesarealet, aktiviteter og plejeopgaver i hvert leve bo-miljø. Beboerne inddrages i den udstrækning de har lyst og ressourcer til det. Køkkenfunktion Alle funktionerne er integreret i leve-bo-miljøerne, dette giver rig lejlighed til aktiviteter. Her tænkes på alt lige fra det at få lagt madplaner, skrevet huskeseddel, lavet maden, dækket bord osv. Det enkelte leve-bo-miljø står selv for alle indkøb direkte fra købmand, slagter osv., ligesom de selv laver al maden. Der skal især være fokus på beboernes selv- og medbestemmelse, så længe de magter det, i alle forhold omkring eget liv. Ånden bør være at beboerne er de bedste eksperter på deres eget liv. 2.2 Beskrivelse af leve-bo-miljøerne på Højvangen i Ørum og på Toftegården i Møldrup ( tillempet leve-bo-miljø) De fysiske rammer i Ørum og Møldrup På Højvangen i Ørum og på Toftegården i Møldrup arbejdes der med et tillempet leve-bo-miljø. På Højvangen er der 2 plejeafsnit, hvoraf det ene Lynghøjen har status af leve-bo-miljø. Der er 11 lejligheder, som er 2-rums boliger, samt en midlertidig plads. Køkkenet i Lynghøjen på Højvangen er velegnet til madlavning. På Toftegården er der 3 plejeafsnit med 8 lejligheder, som er 2-rums boliger, samt 2 midlertidige pladser. Boligerne har eget køkken-alrum og egen indgang. Lokalerne er nyrenoverede og velegnede til formålet. Køkkenerne på Toftegården er p.t. ikke velegnede til madlavning. Fra Leve-bo-miljøerne er der direkte adgang til have, og der hører en lille terrasse til hver bolig. I det tillempede leve-bo-miljø er der også en socialpædagogisk indfaldsvinkel som tankegang og arbejdsmetode, og dagligdags aktiviteter er tilpasset den enkelte beboers ønsker og behov. Det er afgørende, at personalet ser, hvilke behov og ønsker, beboeren har og tilpasser det efter aktuelle muligheder og ressourcer. Fokus skal være på hverdagen, give beboeren gode oplevelser f.eks. sang, gåtur, en lille udflugt, puslespil, havearbejde m.m. Derudover arrangeres udflugter, hvor maden indtages på kro eller lignende. Andre former for samvær kan være at se TV, læse aviser eller en snak over en kop kaffe. Der forsøges arrangeret en årlig ferietur. Forskellen til det fuldt integrerede leve-bo-miljø er køkkenfunktionen. Køkkenfunktion Plejeafsnittene får leveret maden fra Madservice Viborg. I et enkelt plejeafsnit skrælles der dagligt kartofler og gulerødder, og indimellem sættes noget mad i ovnen for at stimulere lugtsanserne. Beboerne inddrages i madlavningen, anretning og borddækning i det omfang, de formår og har lyst til det. Lejlighedsvis laves der mad, og maden fra Madservice Viborg afbestilles. Maden produceres da i plejeafsnittenes eget køkken, på grill eller der bestilles mad udefra. Ligeledes anvendes de fra haven plukkede frugter. 3

4 2.3. Udfordringer til personaleudvikling i forbindelse med leve-bo tankegangen Personalet skal have undervisning i den socialpædagogiske grundforståelse og løbende have mulighed for at udvikle psykosociale kompetencer. Herunder den etiske proces arbejde med værdier. Det er vigtigt, at den samlede personalegruppe på stedet (køkken-, aktivitets- og plejepersonale) kommer af sted på kurser og temadage, så implementeringen af leve-bo-miljø tankegangen kan slå igennem. Personalet skal være i stand til at se beboeren som det hele menneske, og arbejde på det gode samspil mellem borger, pårørende og personale. Personalet skal magte de kommunikative kompetencer i forbindelse med dette og være klædt på til konflikthåndtering, svære samtaler o.s.v. Personalet skal være trænet i at se og udnytte aktivitetsmulighederne i det daglige, ligesom de altid skal have øje for beboernes ressourcer, også selv om de er begrænsede. 2.4 Aktivitet & træning i leve-bo-miljøerne Det stimulerende miljø: Ved at mange aktiviteter foregår i Leve-bo-miljøet, er der mulighed for at skabe et stimulerende miljø både sansemæssigt, cognitivt og fysisk. Stimuleringen er ofte en blanding af disse faktorer. Dette sker også i den medinddragelse, som kan foregå i dagligdagen med mulighed for mange gradueringer afhængig af borgerens ressourcer. Det er her vigtigt, at se de mange niveauer beboerne kan inddrages på, så det ikke kun ses i forbindelse med at borgeren kan lave hele aktiviteten på egen hånd. De fysiske rammer vil være forskellig fra sted til sted, men det er vigtigt hele tiden at have for øje, hvordan der bedst indrettes, for at lægge op til en dagligdag med mulighed for liv og aktivitet specielt i fællesarealerne inde og ude. Medinddragelse af beboerne er også afhængig af personalets holdning samt kreativitet og spontanitet, men også i en eller anden udstrækning i forhold til normering. Det bør også nævnes at det vil kræve en eller anden udstrækning af tid for personalet at finde ud af, hvad der er meningsfuldt for den enkelte beboer. Eksempler i forhold til det stimulerende miljø: duften fra maden, som tilberedes i serveringskøkkenet medbestemmelse i madplanen - det at sidde med i køkkenet og give gode råd med på vejen i tilberedningen af madlavningen hjælpe med borddækning, madlavning, hente andre beboere tænke i et fortælle-træ f.eks. mad eller arbejde, og så se hvilke associationer og samtale emner, aktiviteter det kan give for beboerne og personalet sammen lade være med at rydde for meget op f.eks. lægge en karklud på bordet, som skal tørres af, sætte noget vasketøj et strategisk sted, hvor nogle beboere sidder, og se om nogle af sig selv eller med lidt opfordring til at hjælpe hinanden begynder at lægge det sammen, sætte en rive ved siden af kørestolen hos en beboer udenfor planlægge nogle små hygge-seancer, hvor forskellige beboere har forskellige små opgaver eks. små spil, film tage en beboer med ind for at snakke, f.eks. ved en rengøring og så komme til at bede beboeren om at holde noget, tørre noget af eller lignende gøre det til en lille udflugt at komme ned og handle lidt ind, køre ud og hente grønsager el. andet et sted i nærheden evt. et sted hvor en beboer har relationer til have højbede med forskellige grønsager, blomster og krydderurter som skal passes ved fælles hjælp samarbejde med pedel ved forskellige projekter 4

5 Integreret træning i de daglige funktioner: afhængig af de fysiske rammer, kan f.eks. kørestolstræning, gangtræning og standfunktion, balance, udholdenhed lægges ind, som en naturlig del af dagligdagen f.eks. ved personlig hygiejne, køkkenaktiviteter, interesser mv. gå med/uden plejepersonale el. terapeut ud til fællesrummet f.eks. i forbindelse med fællesmåltider eller andre små fællessamlinger i løbet af dagen, rejse /sætte sig fra stole. cognitivt kan det handle om ikke at tage beboernes ønsker for givet, men i stedet spørge beboeren, så personen derved har mulighed for at svare noget andet, men også bliver tvunget til at tænke et svar. Nuværende model for aktivitet og træning i leve-bo-miljøerne: leve-bo-miljøerne har normering til fastholdelse af daglige gøremål trænende terapeuter kommer i forhold til visiterede opgaver ved enkelte borgere beboerne kan deltage i brugerstyrede aktiviteter samt andre åbne arrangementer i centeret, f.eks. gudstjeneste, gymnastik m.m. undtagelsesvis visiteres beboere til, personalestyrede aktiviteter. Behovet for at komme til aktiviteter i dagscenteret i de nuværende leve-bomiljøer er forskellige fra sted til sted, men erfaringerne viser, at selvom man bor i et leve-bomiljø, har man også et behov for at gå til noget i forhold til interesser eller et socialt fællesskab, men stadig i et beskyttet miljø. 3. Beskrivelse af forskellige modeller for køkkenets funktion i et leve-bo-miljø I notatet fra september 2009 var der beskrevet følgende 4 modeller for køkkenets fuktion i et levebo-miljø. Efter drøftelsen i Socialudvalget d. 6. oktober 2009 er der arbejdet videre med den tillempede model der beskrives i model 3. Fire modeller på køkkenets funktion i et leve-bo-miljø: Model 1: Selvstyrende leve-bo-miljø - (al madfremstilling foregår i leve-bo-miljøerne) Medarbejderne i leve-bo-miljøet fremstiller hele døgnkosten til beboerne. Det vil sige at de: indkøber råvarer fremstiller maden, 6 måltider om dagen, hvor der tilbydes 2 retter til middag. er ansvarlig for beboernes mad er energirigtig til den enkeltes behov er ansvarlig for, at beboerne får diæter, hvis behovet er der udarbejder menuplan, OBS når akkrediteringen kommer, skal der også laves kostberegning og beboernes energiindtagelse skal dokumenteres udarbejder og fører egenkontrol medinddrager beboerne i fremstillingen af måltiderne Beboerne inddrages i den udstrækning de har lyst og ressourcer til madlavningen, indkøb, dække bord, opvask, rengøring mm. Model 2: Selvstyrende leve-bo-miljø - (middagsmaden leveres fra Madservice Viborg, resten fremstilles i leve-bo-miljøerne) Medarbejderne i leve-bo-miljøet fremstiller hele døgnkosten middagsmaden (2 retter) til beboerne. Det vil sige at de: indkøber råvarer til madfremstillingen 5

6 bestilling af middagsmad ved Madservice Viborg fremstiller maden, 5 måltider om dagen, og færdigtilbereder MAP middagsmad fra Madservice Viborg er ansvarlig for, at beboernes mad er energirigtig til den enkeltes behov er ansvarlig for at beboerne får diæter, hvis behovet er der, middagsmaden bestilles hos Madservice Viborg udarbejder menuplan, ( middagsmaden), OBS når akkrediteringen kommer, skal der også laves kostberegning, og beboernes energiindtagelse skal dokumenteres udarbejder og fører egenkontrol medinddrager beboerne i fremstillingen af måltiderne Beboerne inddrages i den udstrækning de har lyst og ressourcer til madlavningen, indkøb, dække bord, opvask, rengøring mm. Model 3: Madfremstilling står Madservice Viborg for - (tæt tværfaglig samarbejde som på Liselund, hvor ernæringsassistenterne indgår i arbejdet på afdelingerne og har base i serveringskøkkenerne/ cafeerne) Medarbejderne i serveringskøkkenet fremstiller hele døgnkosten middagsmaden ( 2 retter). Det vil sige at de: indkøber råvarer til madfremstillingen bestilling af middagsmad hos Madservice Viborg fremstiller maden, 5 måltider om dagen og færdigtilbereder middagsmaden fra Madservice Viborg tværfagligt samarbejde med plejepersonalet vedrørende færdigtilberedning af maden ude i afdelingskøkkenerne, (f.eks. at bage kager, lune leverpostej og færdigtilberede middagsmaden) er ansvarlig for, at beboernes mad er energirigtig til den enkeltes behov er ansvarlig for, at beboerne får diæter, hvis behovet er der, middagsmaden bestilles hos Madservice Viborg udarbejder menuplan, ( middagsmaden), OBS når akkrediteringen kommer, skal der også laves kostberegning og beboernes energiindtagelse skal dokumenteres udarbejder og fører egenkontrol sikre en høj kostfaglighed i leve-bo-miljøerne Plejepersonalets arbejdsopgaver i leve-bo-miljøerne er: tilmelde beboerne til madtilbuddet i serveringskøkkenet være med sammen med beboerne til at tilberede det, som beboerne ønsker at deltage i, f.eks. ordne grøntsager og kartofler, bage kager m.m. servere de 6 måltider for beboerne samt afrydning og opvask udarbejde og udføre simpel egenkontrol meget tæt tværfaglig samarbejde med serveringskøkkenets personale om beboernes ønsker og behov samarbejde om, at beboerne får den ernæringsrigtige kost Beboerne inddrages i den udstrækning de har lyst og ressourcer til madlavningen, dække bord, opvask, rengøring mm. Model 4: Madfremstillingen står Madservice Viborg for (tværfagligt samarbejde som f. eks i Toftegården, hvor ernæringsassistenterne tilbereder maden i serveringskøkkenet) Medarbejderne i serveringskøkkenet fremstiller hele døgnkosten middagsmaden ( 2 retter) Det vil sige at de: indkøber råvarer til madfremstillingen bestilling af middagsmad i centralkøkkenet 6

7 fremstiller maden, 5 måltider om dagen og færdigtilbereder middagsmaden fra Madservice Viborg er ansvarlig for beboernes mad er energirigtig til den enkeltes behov er ansvarlig for at beboerne får diæter, hvis behovet er der, middagsmaden bestilles hos Madservice Viborg udarbejder menuplan, ( middagsmaden) OBS når akkrediteringen kommer skal der også laves kostberegning og beboernes energiindtagelse skal dokumenteres udarbejder og fører egenkontrol sikre en høj kostfaglighed i leve-bo-miljøerne Plejepersonalets arbejdsopgaver i leve-bo-miljøerne er: tilmelde beboerne til madtilbuddet i serveringskøkkenet servere de 6 måltider for beboerne samt afrydning og opvask udarbejde og udføre simpel egenkontrol tværfaglig samarbejde med serveringskøkkenets personale om beboernes ønsker samarbejde om, at beboerne får den ernæringsrigtige kost Beboerne inddrages i den udstrækning de har lyst og ressourcer til madlavningen, dække bord, opvask, rengøring mm. 4. Normering/Økonomi I Viborg Kommune tildeles der følgende normeringer i de forskellige boformer: Normering: Boligform: (*)Normering pr. plads: Timer pr. dag pr. plads: Timer pr. uge pr. plads: Traditionelle plejeboliger 0,736 3,890 27,230 Demens boliger 0,972 5,138 35,966 Leve-bo-miljøer 0,812 4,292 30,044 Forskel i timer på traditionel plejebolig og en plejebolig i leve-bo-miljø Forskel i kr. pr. år (2,814 x 52 uger x 171,61 kr. (gns. timeløn)) (*)Normering eksklusiv nat, vikarer og elever: (Fordelingsnøgle) 0,076 0,402 2,814 Kr. pr. år pr. plads Den forhøjede normering i leve-bo-miljøer set i forhold til traditionelle plejeboliger bruges til at efterleve den socialpædagogiske grundmodel og de øvrige opgaver og aktiviteter, der ligger i levebo-miljøet. Som man kan udlede af ovenstående skema er merudgiften til personale ca pr. år pr. plads ved den højere normering, som i dag gives til leve-bo-miljøer i Viborg Kommune. Eksempel: ved omdannelse af alle kategori 1 boligerne (204) vil det med udgangspunkt i ovenstående skema med en forhøjet normering på (0,076) betyde øgede udgifter på 5,1 mio. kr. Alternativ model ved tillempet leve-bo-miljø Som alternativ kan der reguleres på den forhøjede normering jf. nedenstående normeringsskema. Dette kan bl.a. begrundes med, at der er tale om en tillempet model, hvor der ikke skal indkøbes 7

8 råvarer og tilberedes mad fra bunden. Der vil stadig være behov for ekstra ressourcer til at efterleve den socialpædagogiske grundmodel og de øvrige opgaver og aktiviteter der ligger i hele leve-bo-tankegangen. Det vurderes at en forhøjet normering på (0,038) til de tillempede leve-bomiljøer i forhold til en traditionel plejebolig vil betyde, at man stadig kan efterleve de principper der ligger til grund for leve-bo-modellen Normering: Boligform: (*)Normering pr. plads: Timer pr. dag pr. plads: Timer pr. uge pr. plads: Traditionelle plejeboliger 0,736 3,890 27,230 Demens boliger 0,972 5,138 35,966 Leve-bo-miljø 0,812 4,292 30,044 Tillempet leve-bo-miljø 0,774 Eksempel: Forskel i timer på traditionel plejebolig og en plejebolig i tillempet levebo-miljø Eksempel: Forskel i kr. pr. år Tillempet leve-bo-miljø (1,407 x 52 uger x 171,61 kr. (gns. timeløn)) (*)Normering eksklusiv nat, vikarer og elever: (Fordelingsnøgle) 0,038 0,201 1,407 Kr. pr. år pr. plads Eksempel: ved omdannelse af alle kategori 1 boligerne (204) vil det med udgangspunkt i en forhøjet normering på (0,038) betyde øgede udgifter på 2,6 mio. kr. Der forudsættes en model, hvor køkkenressourcer følger med ud på de enkelte plejecentre og færdigtilbereder maden fra Madservice Viborg som er den model der i dag benyttes med succes på dels Liselund. Endvidere forudsættes, at aktivitetspersonalet i den udstrækning det kan lade sig gøre inddrages omkring de daglige aktiviteter i leve-bo-enhederne. Besparelse: I dag er der 35 boliger (24) i Møldrup Toftegården og (11) i Ørum Højvangen, som i dag får normering efter leve-bo-miljø, men hvor der er tale om en tillempet model i det man ikke indkøber og tilbereder maden fra bunden. I den forbindelse kan man harmonisere denne forhøjede normering fra 0,076 til 0,038 pr. plads som eksemplet for den tillempede model. Dette vil give en besparelse på kr. årligt. Oversigt over antal boliger i Viborg Kommune I dag er der i alt 620 boliger, fordelt på følgende forskellige boligformer: Boligform: Antal: Traditionel plejebolig 347 Demensboliger 129 Fuldt integreret leve-bo-miljøer (Sjørup og 40 Stoholm) Tillempet leve-bo-miljø (Ørum og Møldrup) 35 Midlertidige pladser 69 I alt 620 8