Evaluering af ændret madordning på Birkegården og Sjørup Ældrecenter

Transkript

1 Sundhed og Omsorg - Innovationscenter Dato: 26. maj 2015 Sagsbehandler: vpjgf Evaluering af ændret madordning på Birkegården og Sjørup Ældrecenter Baggrund Ældre- og sundhedsudvalget drøftede på sit møde den 25. november 2014 den fremtidige model for leve-bo på Sjørup Ældrecenter og Birkegården med sigte på at videreføre kvaliteterne i leve-bo miljøet. Ældre- og sundhedsudvalget besluttede: at alle ældrecentre har frit menuvalg og kan vælge på hvilke dage de får hvilke retter fra Madservice Viborg og på hvilke tidspunkter af dagen de ønsker varm mad, samt bestille ekstra mad til gæster. at alle ældrecentre på forskellige festdage og særlige begivenheder kan bestille efter særlige ønsker hos Madservice Viborg at alle ældrecentre frit kan vælge om de fra Madservice Viborg vil have leveret råvarer til egen tilberedning, halvfabrikata til færdiggørelse eller færdigretter til sluttilberedning at alle ældrecentre i forbindelse med ture eller særlige pædagogiske tiltag for hele plejecentret kan afbestille maden at ældre alene betaler for de portioner mad de bestiller at maden leveres af de leverandører, der har vundet udbud på området, idet der, jvf. indgåede indkøbsaftaler, kan indkøbes lokalt, hvis det er en del af en pædagogisk aktivitet o.l. at ældrecentrene Sjørup og Birkegården får samme økonomiske vilkår som øvrige plejecentre med leve-bo miljø at ældrecentrene Sjørup og Birkegården i samspil med Madservice Viborg tilrettelægger madproduktionen inden for disse rammer at afsnittet Skovbrynet på ældrecentret Sjørup overgår til samme model. Sagsfremstillingen beskriver, at intentionerne med ændringerne bl.a. var at beboerne skulle opleve: at der er kostfagligt personale tæt på i dagligdagen at beboerne stadigvæk selv kan bestemme hvad de gerne vil have til alle måltiderne at beboerne kan deltage i tilberedning af mad, som de ønsker og i den udstrækning de ønsker at beboerne stadigvæk kan tage ud og handle at beboerne stadigvæk kan deltage i de daglige gøremål som f.eks. borddækning Ældre- og sundhedsudvalget bad desuden om en opfølgning på udviklingen af leve-bo modellen på Sjørup Ældrecenter og Birkegården på udvalgets første møde efter sommeren Opfølgningen er siden blev fremrykket til juni

2 Sådan har vi gjort To konsulenter fra Sundhed & Omsorg har i foråret 2015 gennemført evalueringen af ordningen, herunder en vurdering af beboernes tilfredshed med ordningen, samt om ændringerne i madordningen er blevet implementeret. For at belyse området har Sundhed og Omsorg valgt at gennemføre fokusgruppeinterviews med det kostfaglige personale og en del af plejepersonalet samt individuelle interviews med et antal beboere på de to plejecentre. Det kostfaglige personale består af en køkkenmedarbejder på hvert center samt en teamleder. Pga. sygemelding deltog kun én af køkkenmedarbejderne og teamlederen i interviewet. I interviewene med plejepersonalet havde lederen af plejecenteret på forhånd udpeget 5-6 medarbejdere fra hvert plejecenter. Udsagnene fra interviewene med plejepersonalet er således udtryk for den enkeltes holdninger, og ikke en generel holdning blandt hele personalet. Fokusgruppeinterviews er valgt som interviewform, fordi det giver mulighed for at få mange forskellige synspunkter frem vedrørende det emne, der er i fokus for gruppen. De interviewede har mulighed for at udtrykke personlige og modstridende synspunkter på de emner, der er i fokus og den kollektive ordveksling i gruppen kan ofte bringe flere spontane synspunkter frem, end når man bruger individuelle interview. Med beboerne er der gennemført individuelle interviews. Der er tale om en målgruppe som kan være svækkede, og derfor er der valgt at gennemføre interviews frem for en spørgeskemaundersøgelse. Interviews giver mulighed for at uddybe og forklare spørgsmålene for interviewpersonen og for at gennemføre interviewet i interviewpersonens tempo. Plejecenterlederen og plejepersonalet har på forhånd udvalgt et antal beboere, som efter deres vurdering er i stand til at indgå i interviews. På Sjørup Ældrecenter interviewedes 10 beboere ud af 28 og på Birkegården 14 ud af 30 beboere. Beboernes pårørende har haft mulighed for at deltage under interviewene, men det er beboernes holdninger der indgår i evalueringen. Der er desuden udarbejdet et skema, hvor det kostfaglige personale registrerer forarbejdningsgraden af den mad der serveres. Som bilagsmateriale indgår også eksempler på menuplaner fra de to centre. Spørgeguides og skema vedlægges som bilag til evalueringen. Beboere og personale er blevet lovet anonymitet i undersøgelsen. Demensafsnittet Skovbrynet i Sjørup har ikke været omfattet af evalueringen. Skovbrynet fik også tidligere leveret mad fra Madservice, da køkkenet på Skovbrynet ikke er godkendt til madlavning. Beskrivelse af den nye madordning I dag fungerer madordningerne i Sjørup og Stoholm sådan, at der på hvert center er tilknyttet en kostfaglig medarbejder. Denne medarbejder er til stede på centeret i tidsrummet mandag-fredag (samt hver 3.weekend) fra kl. 13 til 19. Den kostfaglige medarbejder laver den varme mad til aftensmåltidet og gør 2

3 forberedelser (f.eks. forberede lune retter til frokosten) til de øvrige måltider på centeret og tilbereder kage/brød 1. Medarbejderen sørger for varebestilling og varemodtagelse af alle fødevarer og varetager i samarbejde med plejepersonalet egenkontrol. Fra plejecenterets fælles lager leverer den kostfaglige medarbejder kolonial- og kølevarer ud til de enkelte afdelinger. Plejepersonalet på afdelingerne forbereder morgenmad, formiddagskaffe og frokost ud fra de varer, der findes på de enkelte afdelinger. Både Sjørup Ældrecenter og Birkegården er delt op i tre afdelinger med hvert sit køkken. På Sjørup Ældrecenter er det ene køkken (i Skovbrynet) dog ikke godkendt til madlavning 2. I de øvrige køkkener skiftes den kostfaglige medarbejder til at tilberede det varme aftensmåltid, således at der en uge af gangen laves mad i et køkken, i ugen efter i det andet køkken, og for Birkegårdens vedkommende hver tredje uge i det sidste køkken. Den kostfaglige medarbejder laver således mad til hele centeret i det samme køkken. Fra dette køkken leveres maden i varmekasser til de øvrige afdelinger på det enkelte center. Ved kogning og stegning tilstræbes det, at sætte maden i gang i de forskellige afdelinger, så der dufter af mad. Der leveres også f.eks. rå kagedej til de enkelte afdelinger, så der er mulighed for at bage kage og få duften i de enkelte afdelinger. Ved fødselsdage tilberedes og serveres livretter efter ønske og lagkage til hele afdelingen. I øjeblikket afprøves en model, hvor alle beboere på hvert afsnit, hver måned ønsker en hovedret og biret /forret, dvs. på hvert center kommer en ønskeliste med 30 menuer, som den kostfaglige medarbejder derefter sammensætter, så beboerønsker, ernæring, sæson, økonomi og kvalitet kan kombineres. Nogle dage bestilles aftenmåltidet helt eller delvist færdigtilberedt. Disse dage kan den kostfaglige medarbejder i stedet anvende tiden til andre gøremål, f.eks. ernæringsvurdering, afregning og egenkontrol. Når den kostfaglige medarbejder ikke er på arbejde, kommer kød og sovs færdigtilberedt til afdelingerne fra Madservice Viborg. Maden opvarmes af plejepersonalet, med undtagelse af kartofler, som altid tilbydes friskskrællede. Som bilag til evalueringen er vedlagt skemaer, der dokumenterer i hvilket omfang maden leveres til plejecentrene som henholdsvis rå vare, halvfabrikata eller som færdigtilberedt ret. Til orientering vedlægges også menuplaner fra de to plejecentre fra marts og april 3. Desuden vedlægges et eksempel på, hvordan menuplanen udarbejdes fremadrettet. Heraf fremgår, hvilke beboere, der har ønsket de enkelte retter. 1 Rugbrød og franskbrød leveres færdigt til centrene. Boller og kage laves enten fra bunden eller leveres som bake-off (ca. 50% laves fra bunden). 2 Renovering af køkkenet indgår i de aktuelle planer for renovering og ombygning af centeret 3 I menuplanerne fra Sjørup Ældrecenter optræder en del dage, hvor det fremgår, at der ikke er leveret mad til afsnittet Nybo. Her har personalet i stedet produceret mad fra det 3

4 Sammenfatning af interviews med beboere Sjørup På Sjørup Ældrecenter er der gennemført interviews med ti beboere. Syv ud af de ti beboere giver udtryk for, at de generelt er tilfredse med maden på plejecenteret. I forbindelse med interviewene kom beboerne med en række udsagn om maden. Bemærkningerne gives videre til Madservice, så der er mulighed for at arbejde videre med både ris og ros. Flere beboere, der ellers er tilfredse med maden, kunne også pege på forbedringspotentiale nogle steder og omvendt var der nogle af de utilfreds beboere, der var tilfredse med dele af ordningen. Nedenfor ses beboernes kommentarer til madordningen. Enslydende kommentarer er sorteret fra, der er f.eks. flere der har bemærket, at maden er for dyr: Maden er bedre, end jeg havde regnet med Det er dyrt Jeg mærker ikke forskel i forhold til tidligere men det er ikke som mor lavede det Grøntsagerne er lidt triste, nogle gange er de for gamle når vi får dem Maden er for ens, der bliver ikke udskiftet nok i menuerne Kartoflerne er gode Plejepersonalet og køkkenpersonalet laver lige god mad Desserterne er for ens. Det er enten grød eller budding. Lørdag og søndag er maden mindre god Maden er god nok, der er ikke noget at klage over. Vi får rester fra dagen før til middag, det er træls Den stegte flæsk var bedre før, den er for hårdt stegt Maden smager godt Sovse er kedelige, de smager af pulver Der er for få grøntsager Når vi får fisk, får jeg noget andet Det er godt, men ikke som før Jeg vil gerne have kartofler som tilbehør Jeg forstår ikke hvorfor madordningen skulle laves om Maden mangler salt eller krydderier Jeg savner den gamle ordning Det var uretfærdigt, at de tog en af plejepersonalet Kyllingesuppen er god Jeg får mavepine og spiser ikke op. Jeg er ikke glad for maden. De fleste beboere (seks ud af ti) har lagt mærke til, at de bliver spurgt om, hvad de ønsker at spise. De oplever, at personalet kommer rundt og spørger om ønsker, eller at der bliver snakket om ønsker mens der spises. De, der bruger muligheden lager af råvarer, som var tilbage fra den gamle madordning. Disse dage betaler beboerne ikke for maden, idet lageret er betalt via den gamle madordning. 4

5 for at få indflydelse på menuen, er tilfredse hermed. Også til fødselsdage og specielle lejligheder, som f.eks. påske, har en del af beboerne bemærket, at der serveres særlige retter og f.eks. lagkage, hvis fødselaren ønsker det. En stor del af beboerne udtrykker også glæde over, at der blev serveret en særlig lagkage til dronningens fødselsdag. Flere af beboerne giver udtryk for, at de ikke kan huske, at personalet har spurgt dem om deres ønsker til maden eller at de ikke kan huske, om de har fået opfyldt deres ønsker. Tre af de interviewede beboere har udnyttet muligheden for at bestille ekstra mad til gæster. Der har både været tale om gæster til kaffe og til aftensmad. Beboerne oplyser, at de pårørende har givet positive tilbagemeldinger på maden. Andre oplyser, at de ikke har udnyttet muligheden, fordi det er for dyrt, eller fordi de pårørende plejer at tage mad eller brød med udefra. To beboere giver udtryk for at de har anvendt muligheden for at afbestille mad, når de er på familiebesøg eller lignende og er godt tilfreds med den mulighed. Enkelte beboere og deres pårørende kendte ikke til muligheden for at afbestille mad ved kortere fravær fra plejecenteret. Halvdelen af beboerne oplyser, at de deltager i forberedelsen af måltiderne, eller i aktiviteter omkring måltidet. F.eks. oplyser en beboer, at der ikke længere er mulighed for at komme med til købmanden, mens en anden beboer nævner, at hun har været i Brugsen med en medarbejder fra Aktiviteten. De beboere, der deltager i forberedelsen af maden hjælper med at ordne kartofler og grøntsager, dækker bord eller rydder op efter måltidet. Beboerne oplyser, at de enten bliver spurgt af personalet om de vil hjælpe, eller også tilbyder de selv at hjælpe. De beboere, der ikke deltager i madlavningen, oplyser, at de ikke længere bliver spurgt, om de vil deltage, en anden kan ikke deltage pga. helbredet og en oplyser, at han ikke ønsker at deltage i madlavning, men at han nogle gange rydder op bagefter. Beboerne er også blevet spurgt, om det betyder noget for dem, at maden tilberedes på plejecenteret. Her har kun tre ud af syv svaret, at det betyder noget. Svarene skal dog tages med forbehold, da flere af de samme beboere giver udtryk for, at de savner duften af madlavning. Andre beboere oplyser, at de slet ikke lægger mærke til, at maden nogle gange laves i afdelingens eget køkken og at det ikke betyder noget for dem, hvor maden laves. Afslutningsvis blev beboerne spurgt, om de foretrækker at få varm mad til middag eller til aftensmad. I forbindelse med overgangen til den nye madordning blev tidspunktet for det varme måltid i Sjørup flyttet fra middag til aftensmad. Fire beboere oplyser, at de foretrækker varm mad til middag, to foretrækker varm mad til aftensmad og for de øvrige er det underordnet. Enkelte giver udtryk for, at de er mere sultne til aftensmaden, fordi man på centeret får sen formiddagskaffe og derfor ikke er sulten til middag. Birkegården På Birkegården i Stoholm er der interviewet fjorten beboere. Her oplyser fire beboere at de er utilfreds med maden, otte er tilfredse med maden og to beboere er er hverken tilfredse eller utilfredse. Ligesom i Sjørup er beboerne kommet med 5

6 en række udtalelser om maden. Nogle retter sig konkret mod enkelte retter og andre er af mere generel karakter: Det var bedre før, da det duftede af mad Maden er upåklagelig Vi får tit fiskefileter - for tit. Fiskefileterne er tørre Meget skal købes ved siden af nu. F.eks. øl og vin Der er ikke så meget at klage over Jeg savner at maden laves her hos os. Nu kommer den i en kasse Brødet er ikke så godt som før Jeg savner duften af mad, ellers er der ikke noget at klage over Det er meget dårligere og dyrere Der mangler en plan B når maden brænder på Maden er god nok Jeg er rigtig godt tilfreds Jeg er tilfreds med alt mad Maden mangler salt og peber Vi får god mad Vi spiser det, vi får. Noget er godt, andet er knap så godt Ikke så godt som før, vi glæder os ikke mere For dyrt Madordningen er dårlig. Det var bedre før, da duften var her Det kunne være bedre Noget af kødet er for sejt Ikke som det var før. Vi glæder os ikke mere Det har ikke den smag, som det havde tidligere, duften mangler Det er et godt plejehjem, hvis bare man kunne være fri for kommunens mad Suppen er nærmere grød Jeg kan ikke forstå at den nye ordning kan betale sig Beboernes kommentarer gives videre til Madservice, som lader bemærkningerne indgå i den løbende kvalitetsudvikling af maden. Langt de fleste af beboerne (ti ud af fjorten) har lagt mærke til, at de bliver spurgt om deres ønsker til maden og har benyttet sig af muligheden for at få indflydelse på menuen. Beboerne oplyser bl.a. at personalet spørger til deres ønsker og at der snakkes om ønsker ved forskellige lejligheder. En oplever ikke at beboerne har indflydelse på maden, men oplyser dog at han bliver spurgt af personalet en gang i mellem. En anden beboer nævner, at han flere gange har ønsket forskellige retter, men at personalet siger, at det er for dyrt, og ønskerne er derfor ikke blevet opfyldt. Flere nævner, at de er godt tilfreds med at få lagkage på fødselsdage. Andre nævner, at de ikke kan huske, at de er blevet spurgt. To beboere har udnyttet muligheden for at bestille ekstra forplejning til gæster. I begge tilfælde til kaffe og kage. Andre giver udtryk for, at de kender muligheden, men ikke har brugt den. Fem af de interviewede beboere har benyttet sig af 6

7 muligheden for at afbestille mad, når de spiser hos familien eller når familien tager mad med, når de besøger centeret 4. Fire af beboerne oplyser, at de deltager i aktiviteter omkring måltidet eller i forberedelse af maden. En oplyser, at han selv går til købmanden og handler, en anden har været på tur til købmanden med rickshaw. Andre er ærgerlige over, at der ikke længere er tid til at tage til købmanden. De beboere der hjælper med forberedelsen af maden skræller f.eks. kartofler eller dækker bord. De fleste oplyser, at de kun deltager en gang i mellem og at personalet jævnligt spørger, om de vil deltage. Andre bemærker, at personalet ikke længere har tid til at inddrage beboerne. En enkelt beboer giver udtryk for, at hun har skrællet kartofler nok i sit liv, så hun har ikke lyst til at deltage. Ni af beboerne oplyser, at det ikke betyder noget for dem, at maden tilberedes på plejecenteret. En giver udtryk for at maden blot opvarmes i afdelingens køkken, så det er lige meget, hvor maden i øvrigt er produceret. Men af de tilhørende kommentarer fremgår det, at mange af beboerne savner duften fra madlavning og den aktivitet, der var på afdelingen, da maden hver dag blev fremstillet i køkkenet. Fire af beboerne giver udtryk for, at de foretrækker at få den varme mad til aftensmad. De øvrige beboere giver udtryk for, at tidspunktet ikke betyder noget for dem. Sammenfatning af interview med det kostfaglige personale I et interview med det kostfaglige personale på Birkegården og Sjørup Ældrecenter oplyser personalet, at det var en vanskelig start med den nye madordning. Der var meget kort tid til forberedelse og dette førte til en del usikkerhed og frustrationer. Efterhånden er der sket forbedringer, f.eks. gennem etablering af en møderække mellem personalegrupperne, og der er sat tiltag i gang i forhold til at udvikle ordningen, f.eks. har man for nyligt systematiseret indsamlingen af beboernes ønsker til maden. Der afholdes møder mellem afdelingerne, ledelsen og køkkenpersonalet én gang om måneden. Disse møder fungerer ifølge det kostfaglige personale rigtig godt. Her kan snakkes om, hvad der fungerer godt og mindre godt, og der sker løbende tilretninger af store og små problemstillinger på baggrund af møderne. Plejepersonalet nedskiver desuden forskellige bemærkninger og ønsker til maden i en kladdebog. På de månedlige møder samles der op på bemærkningerne heri, og ved behov videregives ønsker til Madservice. Kostpersonalet oplyser at man i løbet af foråret har fundet frem til en ordning, hvor plejepersonalet spørger beboerne om deres ønsker til maden. Ordningen er således stadig under opstart. Beboernes ønsker videregives til det kostfaglige personale og Madservice, som sørger for at udarbejde en menuplan for en måned af gangen. Plejepersonalet forsøger at inddrage alle, også dem der har mindre god 4 Flere beboere og deres pårørende har udtrykt, at de savner gennemsigtighed i forhold til priser på de forskellige ydelser. Både i forhold til priserne på madordningen, den hygiejnepakke med rengøringsmidler mm. som beboerne kan tilvælge og i forhold til priserne på de enkelte varer, der købes fra Madservice. 7

8 mulighed for at svare, f.eks. på grund af handicap eller sygdom. Beboere og personale snakker desuden om maden ved bordene. På menuplanerne anføres, hvem der har ønsket de enkelte retter. Personalet oplever, at det giver god mulighed for at snakke om retterne, og hvad beboerne godt kan lide og ikke kan lide. Det er personalets opfattelse, at beboerne er glade for dette og oplever at blive hørt. Ved fødselsdage har beboerne mulighed for selv at vælge aftensmad eller kage til kaffen. Det har beboerne altid haft mulighed for og beboerne giver udtryk for, at de er glade for fortsat at have denne mulighed. Nogle af beboerne er dog så svage, at de ikke altid bemærker, at det er deres fødselsdag. Køkkenpersonalet er tilfredse med samarbejdet med plejepersonalet. Oplevelsen er, at de to grupper finder ud af det hen af vejen. Der er tale om et møde mellem to arbejdskulturer, så der er behov for at afstemme forventninger til, hvad man hver især kan og skal levere, og hvordan ansvaret for de enkelte opgaver skal fordeles. Der er tale om en løbende proces, hvor man drøfter problemerne når de opstår. Der er desuden en særlig udfordring i at skabe mere flydende faggrænser, hvor man hjælper hinanden på tværs. Der er etableret en tovholderfunktion på hver afdeling, hvor en fra plejepersonalet er udpeget til at stå for kontakten til køkkenet og Madservice. Det kostfaglige personale oplever, at det fungerer godt, tovholderne er engagerede og det medvirker til at styrke samarbejdet. Det kostfaglige personale peger selv på flere punkter, hvor der fortsat er plads til forbedringer: Den nye madordning opleves som mindre fleksibel. Tidligere kunne de enkelte afdelinger få forskellige varme retter samme dag. Med den nye ordning serveres det samme varme måltid i hele huset. Det kostfaglige personale oplever, at det er vanskeligt at inddrage beboerne i madlavningen. Primært som følge af beboernes fysiske begrænsninger. Men beboerne vil gerne se på og snakke om maden. Enkelte beboere hjælper med at skrælle kartofler, ordne grøntsager og dække bord. Den generelle opfattelse er, at der ikke er stor efterspørgsel på at hjælpe til med madlavningen. Beboerne skal som oftest overtales, og plejepersonalet har ikke altid ressourcer til at inddrage beboerne i højere grad. Enkelte beboere giver desuden udtryk for, at de ikke vil være med til at lave maden, når de allerede betaler for den. Som et andet eksempel kan nævnes et tilfælde hvor køkkenpersonalet foreslog at bage småkager sammen, hvilket beboerne ikke var interesserede i. Der har været en del udfordringer i forhold til at sikre, at der er nok kolonialvarer på de enkelte afdelinger, så plejepersonalet har mulighed for at forberede måltider, uden at skulle bruge tid på at hente varer i det fælles lager. Her mangler der fortsat at nogle arbejdsgange blive afklaret og ansvaret fordelt. Personalet har aftalt at arbejde med denne problemstilling i maj måned. 8

9 Generelt oplever personalet, at beboerne er meget fokuserede på duften af mad, og at der er liv i køkkenet/afdelingen. Som beskrevet ovenfor laves der som udgangspunkt kun mad i et køkken af gangen, så beboerne oplever ikke dette dagligt. Flere beboere har klaget over, at især sovsen ikke smager som den skal. Madservice laver forskellige fonder fra bunden, og køkkenpersonalet har forsøgt at inddrage beboerne i tilsmagningen af sovsen. Personalet oplever at det har haft en vis effekt, men det afhænger også en del af individuel smag og vaner. Under den nye ordning har det ifølge det kostfaglige personale ikke været brugt at indkøbe varer lokalt, som en del af aktiviteterne på centeret. Det kostfaglige personale oplever i øvrigt at økonomien i ordningen betyder en del for beboere, og der snakkes om det i hverdagen. Personalet har dog også oplevet ros fra pårørende, når der reduceres i de månedlige betalinger, hvis beboeren ikke har deltaget i spisning. Dette var ikke tilfældet i den gamle ordning. Sammenfatning af interviews med plejepersonalet Sjørup Plejepersonalet på Sjørup Ældrecenter giver udtryk for, at der ikke var meget tid til at forberede overgangen til den nye madordning. Efterhånden er der blevet etableret et velfungerende samarbejde mellem det kostfaglige personale og plejepersonalet. Der afholdes møder en gang om måneden i en mindre gruppe. Plejepersonalet medbringer kommentarer og ønsker til møderne og de begynder at kunne se, at der sker ændringer på baggrund af, hvad der aftales på møderne. Plejepersonalet oplever dog, at nogle informationer og ønsker går tabt inden den når frem til Madservice Viborg, og at det generelt er vanskeligt at komme i dialog med den del af Madservice, der ikke har daglig gang på plejecenteret. Plejepersonalet foreslår, at en medarbejder fra Madservice i Viborg deltager i de månedlige møder. Plejepersonalet oplyser, at en meget stor del af den inddragelse af beboerne der foregik tidligere er forsvundet med den nye ordning. Tidligere oplevede personalet, at beboerne ikke havde tid til andre aktiviteter, fordi de skulle hjælpe med maden. Det sker ikke i dag, og dermed er en del af det rehabiliterende aspekt forsvundet. I stedet kommer der terapeuter og rehabiliterer. Plejepersonalet mener, at de penge var bedre brugt til hverdagsrehabilitering f.eks. i forbindelse med madlavning. En anden forhindring for at inddrage beboerne i madlavningen er at det kostfaglige personale mangler uddannelse i forhold til kommunikation og det at guide beboerne. Dette forhold er personalet i dialog med hinanden om. Plejepersonalet oplyser desuden, at det kræver megen tid at motivere de ældre til at deltage i madlavningen. Plejepersonalet har i forbindelse med overgangen til den nye madordning afgivet 30 timer om ugen, og der er derfor ikke den samme tid til at inddrage beboerne. I forlængelse heraf oplever personalet, at det er vanskeligt at lave aktiviteter omkring maden som involverer beboerne, f.eks. i form af indkøbsture til slagteren 9

10 eller købmanden, fordi der stilles krav om, at beboerne skal være med i hele aktiviteten ellers kan man ikke fravige indkøbspolitikken. Hvis man f.eks. ønsker at købe nye kartofler hos den lokale landmand, skal beboerne transporteres til og fra landmanden og indgå i forberedelse og tilberedning af kartoflerne. Langt de fleste af beboerne har kun helbred til at indgå i dele af processen 5. Plejepersonalet har også observeret, at der er gået lidt for meget faggrænser i hverdagen. De kostfaglige laver ikke plejeopgaver og omvendt. Der kan være behov for at bløde op på denne holdning. I forhold til inddragelse af beboernes ønsker til menuerne oplyser plejepersonalet, at dette er under opstart, og at man er fortrøstningsfulde i forhold hertil. Indtil nu har menuerne mest taget udgangspunkt i forslag fra køkkenet. Til fødselsdage har beboerne fået lagkage, ind til nu er beboerne ikke blevet spurgt om deres ønsker. Til påske tog køkkenpersonalet initiativ til påskefrokost. Det var et initiativ, der blev godt modtaget af plejepersonalet. Der var enkelte ting f.eks. i forhold til ansvarsfordeling, der ikke fungerede, men det har man så lært til næste gang. Plejepersonalet oplever, at den nye ordning er meget mindre fleksibel end den gamle. Tidligere kunne man bage boller en dag, hvor der var tid, eller spontant ændre i menuen. Det savner man i dag, hvor ændringer skal meddeles længe i forvejen. Den manglende fleksibilitet går også ud over de beboere der af helbredsårsager skal have en anden kost. Det tager 14 dage at få ændringer i gennem. Med den gamle ordning kunne der ændres øjeblikkeligt. Plejepersonalet oplever derfor ikke, at det reelt er en forbedring at det nu er kostfagligt uddannede der står for maden. Plejepersonalet oplever desuden, at en stor del af maden færdigproduceres hos Madservice Viborg og leveres til opvarmning til plejecenteret. Personalet giver udtryk for, at beboerne derfor savner duften af mad i det daglige. Desuden giver den nye ordning anledning til en del madspild, både fordi det er vanskeligt på forhånd at vurdere, hvor meget beboerne spiser på en given dag og fordi man oplever, at nogle varer fra Madservice enten er halvgamle når de leveres eller kommer i meget store portioner. F.eks. indkøbes mandelessens i literflasker. Det giver god mening i et storkøkken, men ikke i de små køkkener på de enkelte afdelinger. Plejepersonalet oplever en voldsom stigning i mængden af mad, der smides ud. Plejepersonalet oplever, at der nogle gange glemmes desserter og andre dele af maden i leveringerne fra Madservice. Når dette kommenteres overfor Madservice, opleves der ingen ændringer. Tidligere kunne personalet gå til købmanden hvis man manglede noget, det kan man ikke i dag, så der må tænkes alternativt nogle gange. 5 Der er tale om en misforståelse af reglerne omkring mulighederne for at fravige Viborg Kommunes indkøbspolitik. Indkøbspolitikken giver mulighed for at indkøbe lokalt i de tilfælde, hvor indkøbene er en del af en pædagogisk aktivitet. Det vil sige, at det i ovenstående tilfælde er nok, at beboerne deltager i en del af aktiviteten, f.eks. indkøb, og at den efterfølgende tilberedelse foretages af andre beboere eller personalet. Det er uklart, hvor misforståelsen er opstået, men reglerne bliver præciseret over for personalet. 10

11 Oplevelsen er, at beboerne tidligere fik mere for færre penge. I den nye madordning indgår der ikke f.eks. blomster, servietter, øl og vin. Det blev indkøbt via den gamle madordning. Hvis det skal indkøbes i dag skal beboerne betale yderligere. Generelt er beboerne ikke meget fokuserede på økonomien i ordningen. Der er nogle enkelte, der taler om det, og dem forsøger personalet at forklare sammenhængen. Plejepersonalet bemærker dog, at de under den tidligere ordning brugte meget tid på at lave mad, herunder forberedelse og indkøb. Det er man i højere grad fri for nu, og man kan i stedet koncentrere sig om plejeopgaver. Birkegården Plejepersonalet på Birkegården deler opfattelsen af, at der med den ændrede madordning er forsvundet en del af sjælen i levebomiljøet. Tidligere foregik madlavningen tættere på beboerne og der var bedre mulighed for at inddrage beboerne. Maden er en væsentlig del af levebo-tænkningen og med den nye ordning er der ikke den samme fleksibilitet og spontanitet. Den nye madordning kræver mere planlægning og opfattes mere industrielt. Opstarten af den nye ordning bliver også opfattet som forvirrende på Birkegården. Efterhånden er der dog kommet styr på procedurer og arbejdsdeling. Udskiftning blandt køkkenpersonalet har dog betydet, at en del af de aftaler, der er indgået, er gået tabt. Der afholdes månedlige møder mellem pleje- og køkkenpersonale, som fungerer godt. På møderne drøftes de ting, der fungerer godt og mindre godt, og plejepersonalet oplever, at der rettes til hen ad vejen. Personalet oplever desuden udfordringer i forhold til kommunikationen om den del af madlavningen som plejepersonalet forestår. F.eks. har der været eksempler på, at stege- og bagetider ikke stemmer, så maden ikke er færdig, når plejepersonalet tager den ud af ovnen. Det opleves også at samarbejdet omkring menuplaner fungerer. Plejepersonalet indsamler ønsker fra beboerne, og der udarbejdes madplaner ud fra disse. Det har dog givet anledning til frustration, at køkkenpersonalet endnu ikke har været klar til at arbejde med de ernæringsvurderinger, som plejepersonalet har udført. Generelt har der været skuffelse over det kostfaglige niveau, hvor der ikke opleves forbedringer for de beboere, der har behov for specialkost. Dog opleves det, at Madservice er gode og hurtige til at ændre i menuerne for syge beboere. På Birkegården opleves der også vanskeligheder i forhold til at inddrage beboerne i madlavningen. Årsagen hertil er blandt andet, at der skal produceres store portioner, og det kan beboerne ikke overskue. Samtidig er plejepersonalet blevet beskåret med 30 timer om ugen, så der er mindre tid til at motivere beboerne til at deltage. I den gamle ordning kunne personalet bedre passe beboerinddragelse ind i mellem andre opgaver. I dag er plejepersonalet mindre tid i fællesrummene og kan derfor ikke altid udnytte mulighederne for at inddrage beboerne. Beboerne vil dog gerne hjælpe og der er flere beboere, der hjælper med at skrælle kartofler og udføre andre opgaver. Lige som på Sjørup Ældrecenter føler man, at der er mange ting, beboerne ikke får for pengene nu, f.eks. bordpynt, sodavand osv. Disse ting skal beboerne (eller 11

12 deres pårørende) selv købe, eller plejepersonalet skal samle penge ind til fælles indkøb. Plejepersonalet oplever, at der er mange rester fra aftensmåltiderne, som de forsøger at servere til frokost. Nogle beboere er dog utilfredse med dette, da de føler, at de ikke får nok for pengene, når der serveres rester. Generelt opleves det, at Madservice er meget dyre at anvende til indkøb af almindelige varer, f.eks. mælk. På Birkegården foregår der heller ikke indkøbsture til købmanden som pædagogisk aktivitet, af samme årsager som i Sjørup. 12