Teknik & Miljø Natur & Vandmiljø. Referat fra møde i Grønt Råd 29. oktober 2014

Transkript

1 Torvegade Esbjerg Dato Sagsbehandler Telefon direkte Sags id 30. oktober 2014 Mette Kirkebjerg Due /414 Referat fra møde i Grønt Råd 29. oktober 2014 Deltagere: Bent Jepsen, Familielandbruget Claus Christensen, Sydvestjysk Landboforening Erling Christensen, Sydvestjysk Sportsfiskerforening Hans Kjær, Esbjerg Kommune Henrik Hansen, Friluftsrådett Henrik Kikkenborg, Esbjerg Kommune Jan Steinbring Jensen, Naturstyrelsen John Snedker, Byrådet, Esbjerg Kommune Karsten Degnbol, Byrådet, Esbjerg Kommune Kristine Kaas Krogh, Fanø Kommune Leif Wagner Jørgensen, Danmarks Naturfredningsforening Marco Brodde, Dansk Ornitologisk Forening Mette Kirkebjerg Due, Esbjerg Kommune (ref.) Søren Lunde, Esbjerg Kommune Tove Urup Madsen, Esbjerg Kommune (under pkt. 1) Fraværende: Bent Johansen, Esbjerg Erhvervsudvikling Jørn Pedersen, Danmarks Jægerforbund Peter Bagge, Esbjerg Kommune Steen Frydenlund Jensen, Sydvestjyske Museer Dagsorden 1. Kongeåstien 2. Strategi for friluftsliv orientering ved Henrik Hansen 3. Orientering om kommunens indsats vedr. naturinformation 4. Esbjerg Kommunes forslag til indsatsprogram for vandløb 5. Den Danske Naturfond: Hvad fortæller høringsmaterialet 6. Status på statens gennemgang af 3-naturområder 7. Opfølgning på Naturaa 2000-handleplanerne 8. Naturprojekt Ribemarsken: Genslyngning, naturindhold og sti 9. Evt. Telefon Telefax miljo@esbjergkommune.dk

2 Bent Jepsen: Hvornår er I færdige? Tove Urup Madsen: Vi skal være færdige med det hele den 1. juli Derfor kører flere processerr parallelt for at vi kan nå det. 1. Kongeåstien Tove Urup Madsen fortalte om arbejdet omkring etableringen af en tram- pesti fra Kongeåens start i Kolding Kommune til udløbet i Vadehavet. Karsten Degnbol: Vi har gjort meget ud af at gøre det kendt, og mar- langs kedsføringsdelen er vigtig. Kan man koble projektet sammen med byerne åen? Tove Urup Madsen: Ja, der skal bla. være en infostander i Gredstedbro og i Vilslev ved shelterpladsen, hvor man kan gå på projektets hjemme- den side. Vi ville gerne have haft én ved slusen, men der er risiko for, at vil blive ødelagt. Man kan købe sig til tre yderligere licenser, som kan placeres andre steder i kommunen, fx i rådhusets forhal. Karsten Degnbol: SE s vækstpulje er en interessant pulje ift. et projekt som dette. Der gives bla. til natur, kultur og formidling opfordring til, at man går ind på Syd Energis hjemmeside og læser nærmere. Leif Wagner Jørgensen: Har I tænkt sådan noget som herberger langs ruten og andre indtægtsmuligheder for lokalbefolkningen ind i projektet? Tove Urup Madsen: Det er tanken, at ruten på sigt skal markedsføres. 2. Strategi for friluftsliv Henrik Hansen fra Friluftsrådet holdt oplæg om hvad en strategi for fri- strategi. Det er en opfordring til Esbjerg Kommune om at formuleree en luftsliv kan indeholde og hvilke formål der kan være ved at lave en sådan egentlig friluftsstrategi eller samlet natur- og friluftsstrategi. John Snedker: Det er et godt initiativ du viser. I kommuneplanen og hel- hedsplanen har vi også afsnit med om, hvordan naturen kan være en tiltrækkende faktor, så vi også inddrager den ift. tilgængelighed. Det er også noget, vi arbejder tværgående med, da det jo ikke kun drejer sig om planlægning, men også om det gode og sunde liv. Vi bruger friluftsliv og natur i vores overordnede planlægning, selvom vi ikke har en decide- ret strategi. 3. Orientering om kommunens indsats vedr. naturinformation Henrik Kikkenborg orienterede om kommunens nuværende arbejde om- kring naturinformation og lagde op til debat omkring den fremtidige ind- sats. Leif Wagner Jørgensen: Varde Kommune har mange turtilbud med turle- der i Esbjerg Kommune skal man selv tage initiativ til at komme af sted. Kan man ikke lave en fælles brochure for alle ture for de forskellige aktører, hvor kommunen kunne være sekretariat eventuelt som et - 2 -

3 samarbejde mellem alle vadehavskommunerne? Det vil være med til at profilere kommunen mere grønt og er med til at tiltrække turister. Marco Brodde: Esbjerg Kommune er et flagskib i naturvejlederkredse når det kommer til den pædagogisk orienterede formidling i skoletjenesten. Der er ikke megen kommunal finansieret formidling ud over den pæda- det gogiske. Kommunen har ikke en ansat naturvejleder på rådhuset, og er jo et valg i forhold til resurser. Der er et formidlingshul i forhold til offentligheden i Esbjerg langs kysten ud over formidlingen for skolebørn. Ligger det i overvejelserne, at der skal være en naturinformationsmedar- skal bejder? Henrik Kikkenborg: Nej, vi har en forventning om, at mandskabet findes inden for den eksisterende organisation. Hans Kjær: Det vil være nye tiltag, som skal prioriteres politisk. John Snedker: Det er vigtigt, at vi lytter til de pointer, som kommer frem. Vi må se, om det kan tænkes ind i kommunens vækststrategi. Det er vigtigt, at borgerne får øje på, hvilke værdier vi har uden for døren. Vi er i en situation, hvor vi skal overveje, hvilken strategi vi skal følge. Marco Brodde: Som Friluftsrådet fortalte, så har egentligt naturvejleder- arbejde linjer til både sundhed, borgerinddragelse, formidling m.m. Der var herefter debat om, hvorvidt man eventuelt kan starte med at annoncere ture på internettet det findes allerede, fx på 4. Esbjerg Kommunes forslag til indsatsprogram for vandløb Søren Lunde redegjorde for arbejdet i vandrådet, og hvad status er på processen nu. Karsten Degnbol: Det har været et arbejde under stort tidspres, og er imponerede, at det har nået et fornuftigt resultat. Marco Brodde: Der var jo tale om en bunden opgave er resultatet tryk for konsensus og er fagligheden med? det ud- Søren Lunde: Der har været nedsat en teknikergruppe, som har skullet håndtere anbefalingerne fra vandrådet og formidle det til det politiske niveau. Teknikerne har på baggrund af anbefalingerne fra vandrådet og det politiske niveau fremlagt et udspil for vandrådet og der har været bred enighed om resultatet. 5. Den Danske Naturfond: Hvad fortæller høringsmaterialet Mette Kirkebjerg Due gennemgik hovedlinjerne fra høringsmaterialet om- som det er nu, er de enkelte underpunkter sidestillede. Men det, der er kring lov om Den Danske Naturfond. Marco Brodde: Der foregår en del diskussion af prioriteringen af formålet brug for nu, er en indsats som udelukkende fokuserer på den truede bio

4 diversitet, og ikke samtidig ser på klima, vandmiljø m.m. Det er vigtigt, at der skelnes mellem en fokuseret indsats for biodiversiteten og en ind- sats for miljøet generelt. Der var herefter debat om, be og drive arealerne, også hvordan man vil skaffe penge nok til at opkø- efter opstartsfasen. 6. Status på statens gennemgang af 3-naturområder Henrik Kikkenborg redegjorde kort for hvor langt kommunen er i arbejdet omkring statens gennemgang af de 3-beskyttede naturområder. Leif Wagner Jørgensen: Er der mulighed både for lovliggørelse ved di- spensation og for lovliggørelse ved påbud om retablering for uoverens- stemmelsessagerne? Henrik Kikkenborg: Ja, der gørelse. er mulighed både for retslig og fysisk lovlig- Kristine Kaas Krog bad om, at Fanø Kommune orienteres om processen for Fanø, herunder at kommunen kan få de indledende brevskabeloner at se. Der var enighed om, at det vil være hensigtsmæssigt. 7. Opfølgning på Natura 2000-handleplanerne Mette Kirkebjerg Due gennemgik hvilke indsatser kommunen er i gang med i forbindelse med gennemførelse af Natura 2000-handleplanerne. Leif Wagner Jørgensen: Hvad er formålet med at grave søer til storken, når nu de har brug for arealer med græssende dyr og det tilhørendee in- og sektliv som fødegrundlag? Og hvad gør man for at sikre skrænternee den sårbare vegetation på bunden af den gamle råstofgrav ved Myrthue mod slid fra køerne? Mette Kirkebjerg Due: Vi graver vandhuller for storken, da det er en af de indsatser, som er nævnt i statens Naturs 2000-plan. Vi opmærksom- ikke me på skrænterne, bla. vil der blive hegnet før der ryddes for at der skal ske unødigt slid fra mountainbikere der vil dog stadig være offent- men lig adgang til arealet. Der vil ikke kun ske afgræsning med køer, også med får. Skrænterne vil således blive afgræsset med får, og hele arealet omkring råstofgravet vil blive inddelt i flere fenner, såledess at dyrene kan flyttes rundt. Naturtypen på bunden af råstofgraven er af- ved med at være til stede, men skal selvfølgelig ikke forstyrres for me- hængig af en vis grad af forstyrrelse, for at de interessante arter bliver get. Marco Brodde: Det er fint, at kommunen laver disse små indsatser, men der skal ikke være tvivl om, at det, der virkeligt er behov for, hvis vi skal sikre engfugle og storken, er nogle store arealer med ekstensiv drift. 8. Naturprojekt Ribemarsken: Genslyngning, naturindhold og sti - 4 -

5 Søren Lunde fortalte om, hvilke muligheder der ligger i et eventuelt turprojekt i Ribemarsken. Projektet indeholder både aspekter inden naturgenopretning og friluftsliv. Karsten Degnbol bemærkede, at Ribemarsken er et meget spændende område med store muligheder. Marco Brodde: Ornitologisk Forening støtter fuldt ud op om et projekt ved Ribe Holme. Det er en af de sidste bastioner for ynglende engfugle i området. nafor 9. Evt. Jan Steinbring Jensen: Der har været afholdt et positivt møde mellem Naturstyrelsen, landbruget og lodsejerne på Mandø omkring problema- tikken med bramgæs på øen