Markedsberetning Ny næstformand i DLF Nye roesorter fra DLF til foder og bioenergi

Transkript

1 Frøavl T i d s s k r i f t f o r F E B R U A R - M A R T S I I N r. 4 I å r g a n g Markedsberetning Ny næstformand i DLF Nye roesorter fra DLF til foder og bioenergi

2 2 Indhold 3 Lederen 4 Markedsberetning 7 Næstformand med andelsrødder 7 10 Sådan får du succes med din rajgræsdyrkning 4 12 Skadedyr i kløver og græsfrø Nye roesorter fra DLF til foder og bioenergi 15 Nyt om navne Medlemsblad for DLF AmbA Frøavl TIdSSkRIF T FoR FEBRUA R-M A R T S I 2012 I NR. 4 I 100. å RgA Ng Udgiver: DLF AmbA Oplag: stk. Grafisk produktion: eilenberger.dk Tryk: Svendborg Tryk Artiklerne må gengives med kildeangivelse Redaktion Stig Oddershede (ansvarshavende) so@dlf.dk Tlf.: Fax: Mobil.: Hovedkontor: Ny Østergade 9, 4000 Roskilde, Tel: , Markedsberetning Ny næstformand i DLF Nye roesorter fra DLF til foder og bioenergi DLF AmbAs nye næstformand Christian Høegh-Andersen og hustruen Kirsten foran Luenhøj på Falster. Læs mere om næstformanden i bedriftsbesøget side 7-9 i bladet Redaktionsudvalg Godsejer Benny Kirkebække Christensen Gårdejer Christian Høegh-Andersen Inspektør Mogens Worre-Jensen Gårdejer Lars Erik Garder Avlschef Erling Christoffersen DLF-TRIFOLIUM A/S Planteavlskonsulent Lars Møller Christensen Vestjysk Landboforening Specialkonsulent Barthold Feidenhans l Videncenter for Landbrug

3 3 Truels Damsgaard Adm. direktør Potentiale til fortsat vækst Danmark har en komparativ produktionsfordel, når det gælder kløver- og græsfrø, siger vi gerne. Sammenlignet med de lande i Europa vi traditionelt opfatter som konkurrenter, er de relative udbytter mellem korn og frø til dansk frøs fordel. Når kornpriserne er høje, vinder dansk frø konkurrenceevne i forhold til tysk, fransk og engelsk produktion. Et godt eksempel er Frankrig, hvor græsfrøproduktion gennem de seneste fem år er faldet fra et niveau på omkring ha til ha i 2011 altså næsten en halvering. Det er bl.a. et udtryk for, at indtjeningen i fransk frøavl ikke er i top. Det er også et udtryk for, at frøavlen har brug for en stærk følgeindustri, der er i stand til at investere i forædling, produktion og salg. Hertil kræves en betydelig forretningsvolumen. Den volumen har vi i DLF-TRIFOLIUM opbygget igennem en årrække. Dansk frø står i dag for anslået 44 pct. af frøavlen i EU-27. Til sammenligning stod vi i 1991 for 33 pct. af de daværende EU-12 landes frøavl. Året 1991 er interessant, idet de fire frøfirmaer, der udgør den produktionsmæssige kerne i DLF-TRIFOLIUM, netop var blevet samlet på det tidspunkt. Som vi ser det fra virksomhedssiden, går udviklingen inden for landbruget mod større enheder og øget specialisering. Danmark har gode muligheder for at drage fordel af vores højt specialiserede frøbranche til at udbygge vores position som verdens største frøeksporterende nation. Det kræver fuld opmærksomhed på rentabilitet og effektivitet i hele værdikæden fra forædling, produktion, forarbejdning, distribution og salg. Men det kræver også, at erhvervet har konkurrencedygtige rammebetingelser, der ikke stiller den danske produktion ringere end andre produktionsområder i Europa. Vi er derfor nødt til hver gang en lejlighed byder sig at gøre opmærksom på, at restriktioner som kvælstofkvoter, pesticid- og energiafgifter samt de høje danske udgifter til offentlig kontrol fordyrer produktionen. Selv om frøpriserne er høje, er det ikke omkostninger, vi blot kan sluge eller sende videre til næste led i distributionskæden uden konsekvens for produktionsomfanget. 95 pct. af markfrøproduktionen eksporteres, og kan vi ikke levere rent frø til konkurrencedygtige priser, vil vi ikke kunne udvikle sektoren, som vi har ambitioner om. Danmark har gode muligheder for at drage fordel af vores højt specialiserede frøbranche til at udbygge vores position

4 Markedsberetning 4 Rettidig omhu sikrer sund balance i frømarkedet Søren Halbye, Koncerndirektør for salg- og marketing Som markedsleder tog vi ansvar og sikrede en mindre høst for både 2010 og 2011 i det håb, at andre græsfrøproducenter ville følge os og sikre en bedre balance mellem udbud og efterspørgsel. Det er lykkedes, og der er skabt et godt prisniveau i markedet De seneste europæiske opgørelser over forbruget i 2010/11 har vist, at de fleste af vore markeder har forbrugt en del græsfrø på trods af krisen. Specielt forbruget til landbruget har trukket frø, og for nogle sorters vedkommende ser vi en mangelsituation, der er med til at lægge en hånd under priserne. De vesteuropæiske plænegræsmarkeder har været udsat for konkurrence særligt fra Nordamerika, både inden for hobbymarkedet og til dels også inden for det professionelle segment. Det skyldes et noget højere prisniveau i EU-27 end i USA, og at dollaren har været billig i forhold til euroen. På det seneste har euroen tabt noget af pusten, og dollaren har genvundet noget styrke, hvilket hjælper markedet i eurozonen yderligere. Sæsonen 2011/12 er syv måneder gammel, og den er indtil videre forløbet som forudset. Vi forventer, at det høje prisniveau og en forstærket krisestemning på specielt de sydeuropæiske markeder betyder, at flere kunder først i sidste øjeblik vil tage varer hjem for at undgå for store lagerbindinger. Vi forudser et lille fald i forbruget i EU til et niveau omkring tons og en produktion, der ligger klart under forbruget hvorfor der fortsat er udsigt til en sund markedsbalance. Fodergræsmarkedet til landbruget er lidt lavere end sidste sæson, men stadig godt EU balance græsfrø total EU tons / / / / / / / / / /14 Produktion Import Forbrug Export Primolager Figur 1: Forsyningsbalance for alle arter af græsfrø i EU. Branchestatistik, dog er 2011/12 og 2012/13 prognoser Prognose Mindre høst i 2011 i kløver og græsfrø Det samlede danske frøavlsareal blev i 2011 på ha mod ha i Høstudbyttet i 2011 er opgjort til et forventet gennemsnit for hele landet på kg/ha mod kg/ha i Et kvalificeret gæt på græsfrøhøstens størrelse i EU-27 vil være, at den lander på ca tons og dermed en del under høsten i 2010 med tons ifølge den seneste opgørelse fra Brancheudvalget for Frø. Frankrig, Holland og Tyskland er de største europæiske konkurrenter i de frøarter, vi producerer i Danmark. I disse lande er frøarealerne reduceret betragteligt, og med den prisbalance, der er mellem frø og korn i dag, forventer vi ikke, at de kommer tilbage til tidligere tiders frøproduktion. Importen fra USA har drillet de europæiske frøproducenter de senere år, bortset fra et drop i 2009, og importen var i 2010/11 på over tons fra USA. I de første måneder af indeværende sæson kan vi konstatere, at der stadig kommer en del frø fra USA. Men priserne har rettet sig meget, og vi forventer, at importen vil aftage grundet mindre produktion særligt af strandsvingel. Et fornuftigt efterårsforbrug Fodergræsmarkedet har på tværs af Europa været under sidste års forbrug. Det skal dog pointeres, at de to sidste års forbrug har ligget noget over det normale niveau, og der er stadig stor optimisme inden for fodermarkedet. Dette understøttes af det høje prisniveau, som er en følge af et begrænset udbud af anbefalede sorter. Det professionelle plænegræsmarked til golf- og anlægssektoren mfl. er stadig trykket af krisen, og der vil gå længere tid, før dette marked er tilbage. Måske vil fremskudte offentlige inve-

5 5 steringer skabe et øget forbrug, men samlet set forventer vi ikke reel vækst på det profesionelle plænegræsmarked. Salg af plænegræs til forbrugermarkedet er ikke startet endnu, men de første forhandlinger med detailkæderne er gennemført, og priserne peger i den rigtige retning. Prisniveauet i EU-27 afhænger fortrinsvis af lagerets størrelse, og lagerbeholdningerne er på vej til at blive rekord lave. Hvis forårsforbruget bliver fornuftigt i EU, vil vi derfor se et fortsat sundt marked og et balanceret udbud. Denne markedssituation skyldes ikke mindst rettidig omhu med at tilpasse produktionen og reducere lageret. Rødsvingel større udlæg Rødsvingel levede i 2011 ikke op til de foregående tre høstårs høje udbytter. Udbytterne blev 20 pct. lavere i forhold til gennemsnittet af de seneste fem år. Høsten 2011 ender således på ca tons mod tons i Der har i sæson 2010/11 været et godt forbrug af rødsvingel, og den danske produktion af rødsvingel er meget konkurrencedygtig. Lageret er faldende, og vi oplever en positiv prisudvikling i markedet. Efterårsudlægget blev mindre end planlagt, så der er behov for et større forårsudlæg til høst Tal nævnt under de enkelte arter i det følgende afsnit er EU produktion baseret på branchestatistik, dog er 2011/12 og 2012/13 prognoser Alm. rajgræs godt forbrug og større udlæg Alm. rajgræs blev de fleste steder høstet under gode betingelser, og udbyttet blev godt. Høsten 2011 ender på ca tons mod tons for høsten 2010 grundet et mindre areal. Afsætningen har været rigtig god, specielt for fodergræsser, drevet af fornuftige priser på mælk og oksekød samt et par hårde vintre i træk, der har skabt behov for reetablering af fodermarker. Markedet har reageret på en knap forsyning med prisstigninger. Lageret vil falde til et ekstraordinært lavt niveau. Sammenholdt med høstarealet for 2012, som er lavere end ønsket, betyder det, at der er behov for et større udlæg af alm. rajgræs til høst 2013 end vi har haft med de seneste to år. EU balance rødsvingel tons Prognose / / /11 Produktion Import Forbrug Export Primolager Figur 3: EU27 balance i rødsvingel 2011/ / /14 EU balance alm. rajgræs tons EU balance alm. rajgræs tons / / / / / /12 Produktion Import Forbrug Export Primolager Figur 2: EU27 balance i alm. rajgræs 2005/ / / / / /11 Prognose Prognose 2011/ / /13 Produktion Import Forbrug Export Primolager Ital. rajgræs større udlæg Ital. rajgræs ender med en normal høst i forhold til fem års gennemsnittet. Den samlede høst vurderes til at være knap tons eller på niveau som året før. Markedet er positivt påvirket af et godt forbrug af fodergræsser. Det europæiske lager er på vej ned, og prisudviklingen har været fornuftig på trods af en import på tons fra USA. Hybrid rajgræs større udlæg Høsten 2011 af hybrid rajgræs lander på ca tons, som er på niveau med året før. Hybrid rajgræs anvendes især i Mellemeuropa, og der er begrænsede muligheder for at øge afsætningen. Dette til trods steg afsætningen i 2010/11 med ca. 500 tons sammenlignet med 2009/10. Det skyldes i nogen grad, at hybrid rajgræs har substitueret alm. rajgræs i en situation, hvor der har været begrænset udbud af alm. rajgræs. DLF-TRIFOLIUM er igen blevet frøleverandør til DLA-gruppen fortsættes næste side Til den kommende sæson leverer DLF kløver- og græsfrøblandinger samt foderroer m.m. til Nordic Seed, der markedsfører det stærke sortiment til DLA gruppens kunder. Nordic Seed lancerer deres frøblandinger under navnet AgrowGrass, som dækker over kløver- og græsblandinger, der refererer til det officielle danske nummersystem. Desuden dækker AgrowGrass-konceptet også nye blandinger, der er specielt udviklet til at anvende sammen med forskellige rationer af majs i mælkeproducenternes foderplaner. DLA-gruppen får på denne måde mulighed for at levere frø fra hele paletten af grovfodermidler til danske mælkeproducenter. De nye salgskanaler har skabt yderligere mulighed for, at landbruget har direkte adgang til sorter af kløver og græs produceret af DLF s frøavlere. Vi glæder os til samarbejdet med DLA på det danske grovvaremarked.

6 Markedsberetning 6 fortsat fra side 5 Strandsvingel større udlæg Høsten i EU i 2011 vurderes at være på ca tons mod tons i Forbruget har været godt i 2010/11, en tendens der er fortsat i 2011/12, og udbud og lager er nu ved at være i balance. Vi forventer tilmed en nedgang i importen fra USA, så der er positive markedsudsigter for strandsvingel i de kommende år. Derfor har vi behov for mere udlæg af strandsvingel, hvilket passer godt til vores forventning om en positiv prisudvikling i denne art. NYHED 2012 EU balance strandsvingel tons / / / / /12 Produktion Import Forbrug Export Primolager Figur 4: EU27 balance i strandsvingel Der er fortsat udsigt til en sund markedsbalance Prognose 2012/13 Hundegræs samme udlæg Høsten 2011 af hundegræs blev på ca tons, hvilket er mere end en halvering sammenlignet med høst Vi har set et fornuftigt forbrug, så hundegræs er endelig på vej mod en bedre balance. Priserne er også rettet op og bevæger sig i den rigtige retning. Hvidkløver samme udlæg Høsten 2011 blev generet af de rekordstore nedbørsmængder i høst, og høstudbytter såvel som kvalitet bliver under normalen høsten af hvidkløver forventes at blive på ca. 900 tons mod tons året før, og dermed ser vi en kraftig nedgang i produktionen. Lagerkurven er knækket, og lageret er på vej ned, hvilket har en positiv indvirkning på prisudviklingen. Engrapgræs mindre udlæg Udbytterne i Danmark blev i 2011 ca. 10 pct. under fem års gennemsnittet. Den europæiske høst 2011 bliver på ca tons sammenholdt med tons året før. Prisniveauet er stabilt, men forbruget er faldet de senere år grundet mindre aktivitet i bygge- og anlægssektoren. Der er derfor behov for et mindre udlæg til foråret i ærter og hvidkløver. QR-kode TURFLINE syv skræddersyede løsninger til græsplænen Plænegræsmærket Turfline relanceres i og sælges nu i mere end 30 forskellige lande og der er flere lande på vej. Relanceringen indebærer et nyt design og et fornyet fokus på brandet. Turfline sælges på forbrugermarkedet, hvilket betyder behov for at følge med tiden og forny sig. Fornyelse er væsentligt i forhold til indholdet, men især også i forhold til indpakningen. Det nye design på Turfline er blevet til på baggrund af forbrugerundersøgelser i Rumænien, Danmark og Tjekkiet. Udover forskellige tiltag, der gør det nemmere for forbrugeren at finde ud af hvilke af de syv forskellige græsblandinger, han skal vælge, hvordan han skal gøre osv., er der også sat QR-koder på emballagen. Med en smartphone kan man scanne QR-koden og på telefonen afspille en film, der enkelt viser, hvordan man etablerer sin plæne med Turfline. Filmen findes også på og på Nye sorter af roer til foder og energiformål Efter nogle år på vågeblus er der nu igen fuld fart i forædlingen af foderroer hos DLF-TRIFOLIUM. Resultatet er indtil videre fire helt nye sorter, ENERMAX, ENERGARCI, SOLID og BANGOR, som netop er blevet optaget på den danske sortsliste. Udbyttet af tørstof i de nye roesorter er på niveau med sukkerroer, men samtidigt har de et lavere jordvedhæng, lille forgrening og glathed som en foderroe. Disse egenskaber er vigtige, uanset om roerne skal anvendes til foder eller biogas, og da de nye sorter yder op til 10 % højere udbytte end de ældre foderroer, er vejen banet for fornyet interesse for den afgrøde, der under danske forhold kan give det højeste udbytte af tørstof pr. hektar. Vi har allerede oplevet stor interesse fra såvel kvægbrugere som biogasproducenter, der vil prøve de nye sorter her i år. Læs mere på side 14.

7 Bedriftsbesøg Frøavler og næstformand med andelsrødder Birthe Kjærsgaard Avlschef Østdanmark 7 Bo Nymand Frøavlskonsulent Falster Christian Høegh-Andersen har i tre måneder haft hvervet som næstformand i DLF AmbAs bestyrelse. Vi har besøgt den nye næstformand, som driftmæssigt har specialiseret sig i planteavl og slagtesvineproduktion med omdrejningspunkt i Luenhøj, som ligger 8 km øst for Nykøbing F. Christian Høegh-Andersen var godt i gang med agronomuddannelsen på Landbohøjskolen, da der pludselig skulle tages en meget stor beslutning. Som næstældste søn på gården Elisabethsminde ved Guldborg på Lolland, var Christian fra barnsben overbevidst om, at han skulle være landbrugskonsulent, og at Christians bror en dag skulle drive fødegården videre. Men da Christians farbror pludselig blev alvorligt syg, opstod muligheden for at føre familiens slægtsgård videre. En meget stor beslutning skulle tages midt i studietiden i København. Overvejelserne endte ud i et ja, og det blev et ja, Christian aldrig siden har fortrudt. Overtog ejendom som 25 årig I 1995 overtog Christian Høegh-Andersen som 25 årig farbroderens ejendom med 178 ha på Falster og dertil 230 søer med opfedning af smågrise. Der var tre mand ansat og 9 pct. prioritetslån i kreditforeningen. Christian færdiggjorde agronomuddannelsen, og flyttede fast ned på gården Luenhøj i På det tidspunkt var afregningsprisen for svinekød tæt på 12 kr. og steg til over 14 kr. pr. kg i Grisene var med til at give Christian en god start som landmand. I dag består bedriften af to ejendomme, Luenhøj og Egedhøj på i alt 220 ha. Desuden forpagtes 24 ha. Søerne er sat ud, og der indkøbes i stedet ca smågrise på årsbasis som fodres op til slagtesvin. Om svinebesætningen skal udvides er uafklaret, men der er for tre år siden ansøgt om udvidelse fra 250 til 340 DE. I den sag er der endnu ikke truffet en afgørelse. Samarbejde om maskiner til markdriften Christian har ansat to medarbejdere på bedriften. Han foretrækker en lille overkapacitet på visse tidspunkter af året, fremfor at gå på kompromis med rettidigheden i spidsbelastningsperioderne. Nils Hvid Andersen er driftsleder, og han havde allerede været ansat i fem år på Luenhøj, da Christian overtog gården, og de to har fulgtes ad siden. Nils har ansvaret for de fleste opgaver i markbruget og Morten, en ung landbrugsmedhjælper, arbejder både i stald og mark. Alle maskiner til markdriften er ejet af et I/S, som Christian har sammen med sin bror Henrik, som driver landbrug på Lolland. De to brødre dyrker nogenlunde det samme areal, og normalt er afgrøderne lidt tidligere fremme på Lolland end på Falster. I/S et ejer også en gyllevogn, som der køres maskinstation med. Med denne konstellation er der mulighed for at høste stordriftsfordelene med over 500 ha under plov. Men begge parter skal være klar til at klippe en hæl og en tå, for alle marker kan nu en gang ikke blive høstet på den mest optimale dag. Familie og fritid Christian er 42 år og gift med Kirsten. De mødtes på Landbohøjskolen, hvor Kirsten læste til dyrlæge. For Kirsten var Christian en pakkeløsning, for med Christian fulgte også gårdmandslivet på Falster, hvilket betød, at hendes interesse for forskning inden for mikrobiologi blev lagt på hylden. I dag arbejder Kirsten som dyrlæge i Maribo, hvor hun er medejer af Maribo Dyreklinik. Sammen har Kirsten og Christian tre børn på elleve, ni og fire år. I sin fritid har Christian altid haft interesse for gymnastik, og han er i dag medinstruktør for et lokalt gymnastikhold med 24 drenge. Christian var selv elev på Gunslevholm Idrætsefterskole i 1985, og han er på tredje år formand for efterskolens bestyrelse. Skolen huser 160 efterskoleelever med speciel interesse for idræt. fortsættes næste side Driftsleder Nils Hvid Andersen har ansvaret for de fleste markopgaver

8 Bedriftsbesøg 8 fortsat fra side 7 Rajgræs og svingel fungerer godt sammen med roer og svin Afgrødefordelingen på Luenhøj er som på de fleste ejendomme på Lolland-Falster. Sukkerroer dyrkes på ca. 20 pct. af arealet. Til høst 2012 har Christian frøavl på 25 pct. af arealet fordelt på rødsvingel og alm. rajgræs. Rødsvingel har gennem alle år været den primære frøafgrøde. Rødsvingel er valgt, fordi den passer godt til jordbundsforholdene og til klimaet. Men rødsvingel er også en god aftager af gylle i efteråret, hvor over halvdelen af kvælstoffet skal tilføres. Til høst 2012 skal Christian høste alm. rajgræs for første gang. Det er jo den afgrøde, DLF-TRIFOLIUM ønsker et stort udlæg af, og i sådan en situation skal prisen nok følge med, påpeger Christian. Hans erfaring er, at frøet passer rigtig godt i et sædskifte med roer. Frøet giver en god jordstruktur i kombination med roerne. Afgrødefordeling på Luenhøj 2012 Afgrøde Ha Vinterhvede, Tabasco 78 Vårbyg, Quench 58 Fabriksroer 41 Rødsvingel, Rosita 38 Alm. rajgræs, Polim 21 Udyrket 8 I alt 244 Jordbehandlingen er stort set 100 pct. pløjning. Der pløjes dels pga. roerne, men også for at begrænse mængden af græsukrudt med særlig fokus på problemer med væselhale. I sædskiftet lægges frøet ind i stedet for roer, så der kan gå op til 7-8 år i mellem to roeafgrøder, hvilket virker sanerende for roenematoder. Et godt etableret udlæg er den første betingelse for et godt frøudbytte Vi er altid meget omhyggelige med etableringen, det er et klart fokusområde for os, fortæller driftsleder Nils Hvid Andersen. Da problemet med væselhale har vokset sig større, udlægger vi nu udelukkende rødsvingel i vårbyg for at give væselhalen mest mulig modstand, oplyser Nils. Vårbyggen bliver etableret med et rotorharvesæt, hvor kornet sås med hver anden tragt. Udsædsmængden i byg reduceres med ca. 10 pct. for at give mere lys til udlægget. Efterfølgende sås 7 kg pr. ha basisfrø med en Nordsten radsåmaskine. Såretningen er lidt på sned af kornet, så frørækkerne er fri af kornrækkerne. Frøet lægges i fugtig jord i ca. 2 cm dybde. Der afsluttes med en tromling for at bevare fugtigheden omkring frøet. Sortsvalget i rødsvingel er en plænetype, uden eller med korte udløbere. De opnåede udbytter har altid været i top, væsentligt over gennemsnittet for den dyrkede sort, så økonomien har været god. Robust rajgræsudlæg efter snittet halm Alm. rajgræs blev udlagt i vårbyg sidste forår. Vårbyggen blev sået med alle tragte og gav 80 hkg pr. ha. Det var topudbytte i 2011, men også en sen høst, da det første vårbyg blev tærsket den 20. august. Dæksædshalmen skal normalt fjernes, men med mm vand i høst, var den bedste løsning at snitte og sprede halmen. Omkring den 5. september blev marken sprøjtet med 1 tabl. Express og 50 ml DFF pr. ha, og den 21. september blev marken afpudset, og den snittede halm fordelt én gang til. Som billedet viser, står der en perfekt rajgræsmark uden nævneværdige problemer med spildkornsplanter, og halmen fra dæksæden er stort set omsat. Svære forhold for optimal efterårsbehandling i 2011 Hvis det kan lade sig gøre, bliver frøgræshalmen brændt af lige efter høst af rødsvingel, hvis marken skal genhøstes det følgende år. Det våde vejr i 2011 forhindrede en ordentlig afbrænding, så den 12. september, da rødsvinglen var groet op igennem halmen, blev genvæksten skårlagt med en skiveslåmaskine, og den 16. september var materialet så tørt, at det hele kunne presses op og fjernes. Det var bestemt ikke den bedste behandling efter dyrkningsvejledningen, men til gengæld den behandling som vejrbetingelserne gav mulighed for i Den 8. oktober fik rødsvingelmarken gylle svarende til ca. 75 kg N pr. ha. Det bliver spændende at følge 2. års marken frem til høst. Vi er altid meget omhyggelige med etableringen Veletablerede frømarker langs alléen til Luenhøj. Her ses udlægget af alm. rajgræs

9 9 sagerne til dansk landbrugs og fødevareindustriens stærke nationale og internationale placering, fastslår Christian. Næstformand i DLF Christian er glad for den tillid, han er blevet vist i forbindelse med valget til næstformand for DLF AmbAs bestyrelse. Han er også glad for at kunne være med til at videreudvikle DLF-TRIFOLIUM gennem sparring med ledelsen. Som bestyrelse for et andelsselskab er vi sammen med ledelsen forpligtet til at belønne vores avlere med en pris for vores afgrøder, der ligger i top. Samtidig har DLF-TRIFOLIUM kunnet realisere en vækststrategi ved at have en sund overskuds- og konsolideringspolitik. Vækst kræver, at man står stærkt rent finansielt, og at organisationen er klar, når muligheden byder sig. DLF-TRIFOLIUM er klar til at erobre nye markeder, det kunne f.eks. være i Polen eller Sydamerika, konstaterer Christian. Næstformanden møder delegerede og avlere på flere af avlermøderne rundt om i landet som her på avlermødet i Sorø, december 2011 Næstformand i DLF Christian Høegh blev efter generalforsamlingen i oktober 2011 valgt som ny næstformand i DLF AmbAs bestyrelse. Han er glad for tillidsposten og de muligheder, det giver for at videreudvikle frøselskabet. Men rammebetingelserne for frøavlen skal være konkurrencedygtige Andelsbevægelsen en stærk ejerform Familien Høegh-Andersen er kendt i lokalområdet for dens engagement inden for foreningslivet, andelsbevægelsen og politik. Lige siden Christians forfædre købte Luenhøj i 1904, har mange tillidsposter på egnen været beklædt med folk fra gården. Han har igennem sin opvækst hørt og lært meget om bestyrelsesarbejdet i et andelsselskab. Folkevalgte i en demokratisk valgt bestyrelse for et andelsselskab sidder ofte med vidt forskellige kompetencer, som tilsammen kan være til stor inspiration for virksomheden. Forskellen til eksterne bestyrelsesmedlemmer er, at man som landmand brænder for de produkter virksomheden arbejder med, da man jo har haft nallerne helt nede i gryden, som Christian udtrykker det. De danske andelsselskabers vækst og markedsandele viser jo også, at der på flere områder er tale om en meget stærk ejerform, som i flere tilfælde har udkonkurreret andre selskaber med andre ejerformer. Netop andelsejet og landmændenes evne til at stå sammen og samarbejde i deres andelsselskaber er en af hovedår- Bestyrelsen har et vigtigt ansvar Opgaven som bestyrelsesmedlem er at definere ansvarsfordeling og procedurer i virksomheden, samt at følge op på og overholde forretningsordenen. Vi skal som bestyrelse lægge rammerne og sætte målene og lade ledelsen stå for den daglige drift, tilføjer Christian. Specielt to strategiske mål kan være med til at øge virksomhedens konkurrencekraft, påpeger han. Forskningen er vigtig, og udvælgelse af nye sorter på baggrund af genomisk selektion, vil danne grundlag for hurtigere udvikling af sorter Videreudvikling af vores blande- og pakkefunktion, så DLF-TRIFOLIUM kan levere det færdige produkt direkte til slutbrugeren Christian betragter også fremover DLF-TRIFOLIUM som et firma, der er baseret på kontraktavl. Fundamentet skal være græs og kløver, men han ser intet til hinder for, at nye afgrøder kan komme med på palletten. Detailforretningen vil også kunne udvikles med forskellige nye produkter; men næstformanden forventer f.eks. ikke at detailafdelingen kommer til at leve af at sælge haveredskaber. Frøavl i Danmark kræver konkurrencedygtige rammebetingelser Christian ønsker, at vi forsat skal dyrke vores frø i Danmark, men han mener også, at et bredt folketing for øjeblikket er i gang med at ødelægge arbejdsbetingelserne for denne produktionsgren. Jeg ønsker for alt i verden ikke at flytte de arbejdspladser til udlandet, som er forbundet med frøavlen her i Danmark, men det kræver, at vi kan få lov til at gøde afgrøderne, og få lov til at holde markerne rene, så vi fortsat kan producere en konkurrencedygtig frøvare både kvantitativt og kvalitativt, slutter han. Vi skal som bestyrelse lægge rammerne og sætte målene og lade ledelsen stå for den daglige drift

10 Frøavl af alm. rajgræs 10 Sådan får du succes med din rajgræsdyrkning Erling Christoffersen Avlschef, Højme De sidste to år har udbyttet i alm. rajgræs ligget pct. over det normale. Er det en blivende trend, eller er det gunstige klimatiske forhold, der spiller ind? Vi håber og tror selvfølgelig på det første, men det vil de kommende år vise. En ting er sikkert, udbyttepotentialet i alm. rajgræs er væsentligt højere end de 1200 kg pr. ha, som er det gennemsnitlige udbytte i Danmark Potentialet i rajgræs er over kg pr. ha Udbyttepotentialet i alm. rajgræs er stort, hvilket viser sig ved, at udbyttet hos enkelte avlere kan komme op på 3000 kg i de tetraploide og kg pr. ha i de diploide sorter. Udbyttekomponenter Udbyttet i rajgræs skabes af fire udbyttekomponenter, nemlig antal aks pr. m2, antal småaks pr. stængel, antal frø pr. småaks og tusindkornsvægten. Et udbytte på kg pr. ha kan skabes med stængler pr. m2, 20 småaks pr. stængel, to frø pr. småaks og en TKV på 1,5 gram. Tidlig gødskning giver flere stængler, men også flere grønskud Antallet af stængler og sideskud øges ved tidlig gødskning om foråret. Tilfører man alt kvælstoffet tidligt, vil afgrøden reagere med at blive for tæt, så toppen, småaks og frø, ikke udvikles tilstrækkeligt. Generelt vil tidlig gødskning derfor ikke resultere i et højere udbytte. Derfor anbefaler vi, at der gødes i slutningen af marts/begyndelsen af april. Potentialet ligger derimod i at få flere småaks pr. stængel, og ikke mindst flere frø pr. småaks. I et småaks er der 6-8 frøanlæg, men der bliver typisk kun udviklet to. Et enkelt frø mere pr. småaks ville give en udbytteforøgelse på 50 pct. Tusindkornsvægten kan påvirkes i mindre grad, men en lille forøgelse vil også medvirke til bedre udbytte. Derfor er det især i perioden fra skridning til høst, at der skal kæles for planten. Det sker ved at optimere på kvælstof, vækstregulering og svampebekæmpelse. Forsøgene gennem de sidste syv år giver gode svar på, hvordan udbyttet i alm. rajgræs kan forøges, men forsøgsresultaterne er ikke i tilstrækkelig grad omsat til praksis af vore avlere. God etablering skaber grundlaget for topudbytte Nogle avlere har en tendens til at fokusere på dækafgrøden og først tænke på udlægget, når kornet er høstet. I alm. rajgræs er ca. halvdelen af arealet plænesorter. Disse sorter etableres bedst i vårbyg sået på dobbelt rækkeafstand med rajgræs mellem kornrækkerne. Dermed har avleren en meget høj sikkerhed for, at udlægget er i orden efter høst. I fodersorterne skal kornet sås med normal rækkeafstand, da rajgræsset ellers kan blive for kraftigt i forhold til byggen. I praksis er det de færreste, der etablerer plænerajgræs i vårbyg på dobbelt rækkeafstand. Man er nervøse for, at det skal gå ud over udbyttet i vårbyggen, blandt andet ved forøget aksnedknækning. Flere forsøg har vist, at udbyttetabet ved dobbelt rækkeafstand er forsvindende lille, og aksnedknækning undgås ved rigtigt sortsvalg og tidlig høst. Vækstregulering af vårbyggen kan også reducere risikoen for aksnedknækning. Enårig rapgræs skal bekæmpes tidligt Enårig rapgræs er et meget tabsvoldende ukrudt, og der er kun et tidspunkt, hvor den kan bekæmpes, nemlig i forbindelse med fremspiring. Derfor er det afgørende, at der udbringes 0,1 l/ha DFF straks efter såning. I alm. rajgræs sået i renbestand er en god såbedstilberedning og omhyggelig såning også meget påkrævet. Det er vigtigt at få bekæmpet spildkorn inden såning, og det er afgørende at få bekæmpet enårig rapgræs i forbindelse med fremspiring som beskrevet ovenfor. Det er vigtigere at være omhyggelig med disse ting, end at fokusere på sådatoen, så længe der sås inden den 10. september. Kvælstof en begrænset ressource Forsøgene viser, at vi bør prioritere kvælstof til alm. rajgræs. I dag tildeles i gennemsnit 140 kg N pr. ha, men et niveau på kg N pr. ha vil være mere optimalt. Kvælstofnormen er 133 kg, så der skal findes kvælstof andre steder i sædskiftet. Gylle til rajgræs fungerer fint når udnyttelsen er optimal, men der bør ikke tildeles mere gylle end svarende til halvdelen af totalmængden. Man kan vælge at udbringe gylle først og handelsgødning senere, eller omvendt. Det afhænger af kørselsforhold og vejrforhold. Udlæg i byg på dobbelt rækkeafstand er en meget sikker udlægsmetode for plænesorter af alm. rajgræs

11 11 Sørg for at have god høst- og tørrekapacitet når rajgræsset er høstklart Vækstregulering Mellem 5 og 15 pct. af vore avlere vækstregulerer alm. rajgræs. Det er for lidt. Forsøgene viser, at man i gennemsnit opnår et merudbytte på ca. 200 kg frø pr. ha, når man kombinerer vækstregulering med kg N pr. ha. Dette gælder for både plæneog fodertyper. Vækstregulering foretages med Moddus i doseringen 0,4-0,8 l/ha. Midlet anvendes, når afgrøden er i begyndende skridning i sidste halvdel af maj måned. Det er vigtigt at følge afgrødens udvikling tæt i denne periode. Doseringen afpasses efter jordtypen, kvælstofniveauet, og nedbøren i perioden op til vækstregulering. Svampebekæmpelse er næsten altid nødvendig De fleste svampeforsøg har givet rentable merudbytter i alm rajgræs. I de sidste par år har merudbytterne været meget store i flere forsøg. Dette har resulteret i at to ud af tre avlere anvender svampemiddel. Tidspunktet for bekæmpelse er i praksis i maj og juni måned. Forsøgene viser, at man skal koncentrere sig om bekæmpelse i juni måned i perioden lige inden blomstring. Der skal bruges et bredspektret middel, og midlet Bell i doseringen 0,75 l/ ha har givet gode resultater i de seneste år. De svampe, der bekæmpes, er meldug, kronrust, bladpletsvampe og sortrust/stængelrust. Ved vækstreguleringen i maj kan det være fornuftigt at tilføre en reduceret dosis, f. eks 0,2 l pr. ha Folicur, så man kan trække sprøjtningen i juni længst muligt. På den måde er man dækket ind overfor sene angreb af sortrust, som er den mest tabsvoldende af svampesygdommene. Høst rettidigt og følg op med omhyggelig tørring Når der er investeret mange penge i at få udviklet en optimal afgrøde, er det logisk, at høsten er ekstremt vigtig. En afgrøde, der er vækstreguleret, vil alt andet lige være mere opretstående og dermed mere spildsom end en, der ikke er vækstreguleret. Derfor bør høsten ske et par dage før, man ellers ville starte. Vandprocenten er på det tidspunkt godt 20 pct., og det betyder, at der kræves øjeblikkelig og omhyggelig nedtørring af frøet. Til gengæld vil gengroning være mindre i vækstregulerede marker, hvilket vil lette høsten. Gode muligheder for større udbytter Udbytterne i konkurrerende frøområder som Holland, Oregon og New Zealand er generelt højere end i Danmark. De naturgivne forhold er måske bedre i de områder, f. eks med bedre jord i Holland og større lysintensitet i New Zealand. Forsøg og praktiske erfaringer viser dog, at vi også i Danmark har mulighed for at gøre det bedre. En vigtig forudsætning er gode frøgivende sorter. Her er der sket meget de senere år, hvor vi har introduceret en lang række gode frøgivere, som også udmærker sig ved at være væsentligt tidligere end de gamle sorter. Derfor er det op til den enkelte frøavler selv at tage udfordringen op, prioritere sit frø og gå efter de helt store udbytter. Forsøgsresultaterne er ikke i tilstrækkelig grad omsat til praksis af vore avlere Blomstring i rajgræs. Det er særligt i perioden fra skridning til høst at der kan flyttes tons fra det potentielle til det realiserede frøudbytte

12 Skadedyr i kløver og græsfrø 12 Ny viden om frø-skadedyr gennem de sidste 32 år Jørn Lund Kristensen Frøavlskonsulent, Stevns Stig Oddershede Redaktør, Roskilde Når det kribler og flyver med insekter i frømarken, giver det tit anledning til spørgsmål, om det er noget, frøavleren skal bekymre sig om i forhold til frøudbytte eller kvalitet. Derfor har vi sat Lars Monrad Hansen stævne på Forskningscenter Flakkebjerg, inden han efter 32 år som insektforsker nu går på pension Lars Monrad Hansen starter med at komme med de beroligende ord: Med de seneste par års indsamlinger og resultater fra Klimafrøprojektet, ser det jo ikke ud til, at skadedyrene optræder i meget stort antal i frømarkerne. Og de fleste af dem, vi finder og kender, kan vi jo regulere og bekæmpe. Så det vil ikke være skadedyrene, der løber med alt frøet i fremtiden. Under vores samtale med Lars Monrad Hansen kommer vi alligevel igennem et par nye landevindinger inden for skadedyr, som har haft indflydelse på frøavlen inden for de sidste år. strede. Cryocid-pudder blev erstattet af DDT-midler, som igen blev afløst af Parathion/Bladan, der blev erstattet af dimethoat og senere pyrethroid. I forbindelse med økologiens fremmarch, blev der i slutningen af 1990 erne igen sat fokus på snudebiller i kløver. Det gennemsnitlige udbyttetab ved ikke at bekæmpe snudebiller blev målt til ca. 40 pct. Afhængig af år og forekomst af skadedyr. Når Lars Monrad Hansen deltager i sådanne undersøgelser er et tal på 40 pct. udbyttetab ikke et godt nok resultat. Vi skal længere ned i materien. Hvad er det for snudebiller? Hvordan er fordelingen, og hvordan er deres biologi? Efter talrige optællinger af snudebiller og kløvergnavere i hvidkløver er Lars kommet frem til, at kløvergnaveren generelt forekommer i langt mindre antal end kløversnudebillen. Men en kløvergnaverlarve laver 7-8 gange større skade end en kløversnudebillelarve. Kløvergnaverlarven æder nemlig både af frø og stængler, så hele kløverhovedet tabes. Kløversnudebillelarven nøjes med at æde nogle af frøene. Lars Monrad Hansen takker af efter 32 år som insektforsker Snudebiller i kløver Kløverfrøproduktion har fundet sted i mange år i Danmark, og i ligeså mange år har skadedyr været en udfordring for frøavleren. Allerede i 1930 erne fandt man øget udbytte i kløverfrøproduktion, hvis marken blev pudret med kg/ha Cryocid-pudder, før kløveren blom- Kløversnudebille på hvidkløverstilk. Foto: Henny Rasmussen Fakta Hvidkløversnudebillen er ca. 2 mm lang med lang snude, mørk krop og gule ben. De voksne snudebiller overvintrer i hegn, krat, skovkanter m.m. Ved 12 C begynder de at kravle væk fra vinterhiet. Når lufttemperaturen når over 20 C starter indflyvningen til kløvermarkerne i sidste halvdel af maj. I starten æder kløversnudebillen sig tyk og fed, så den kan producere en masse æg. Samtidigt omdannes vingemuskulaturen til genitalier (kønsdele). De kan derfor ikke flyve mere, men blot formere sig! Om efteråret vil afkommet flyve tilbage til vinterkvarteret. Der er altså kun en generation pr. sæson. Hvidkløversnudebillen skal have blomster at lægge æg i og Lars Monrad Hansen har beregnet, at 10 voksne kløversnudebiller pr. m² svarer til, at deres larver kan være skyld i et udbyttetab på 13 kg hvidkløverfrø pr. ha. Kløvergnaveren er ca. 3 gange så stor som kløversnudebillen og gråbrun. Den overvintrer i kløvermarken eller tæt derved. Kløvergnaveren begynder allerede at lægge æg ved ca. 12 C. Den kræver dog også godt 20 C, før den kan flyve. Æggene lægges på blade og stængler. Den større skade på kløveren tilskriver Lars Monrad Hansen, at larven bl.a. bider stænglerne over så samtlige frø i kløverhovedet går tabt. Han har beregnet, at 10 voksne kløvergnavere pr. m² vil betyde et udbyttetab på ca. 110 kg hvidkløverfrø pr. ha.

13 13 Kløversnudebiller taget på fersk gerning i hvidkløver Honningbier er vigtige bestøvere i kløverfrø, så pas godt på dem Kemisk bekæmpelse af snudebiller Brug af insekticider, der er skadelige for bier i afgrøder, der skal insektbestøves, er en vanskelig balanceakt. Derfor har en kemisk bekæmpelse altid fundet sted lige før blomstring, og før bierne er i marken. Resultater fra viser imidlertid noget andet. Der blev målt merudbytter i enkelte år med op til 4 pyrethroidsprøjtninger udført fra sidste uge af maj til første uge af juli. I gennemsnit er 2-3 sprøjtninger tilstrækkeligt, konkluder Lars Monrad Hansen og tilføjer: Der skal jo ikke bekæmpes, hvis der ikke er noget at bekæmpe, men vi er vel enige om, at der skal bekæmpes, hvis der kan opnås en økonomisk gevinst ved at gøre det? Engrapgræsgalmyg har to generationer Når der klaskes myg i engrapgræs på Stevns i slutningen af april, og der konstateres bedre udbytte og kvalitet efter en pyrethroidsprøjtning allerede omkring 1. maj, er det så engrapgræsgalmyg, der har været på spil så tidligt? Det spørgsmål er der brugt en del kræfter og energi på de sidste 10 år. Efter Lars Monrad Hansen greb handsken, kom der mere styr på myggene, og der kan nu laves flyvekurver over engrapgræsgalmyggen. Om foråret begynder 1. generation engrapgræsgalmyg flyvningen ved 116 +/- 12 daggrader. Topflyvningen sker ifølge modellen ved 174 +/- 22 daggrader. Flyvetidspunktet er ofte i sidste halvdel af maj og har de sidste år stemt fint overens med de registreringer, der er lavet i både Øst- og Vestsjælland. Yderligere har Lars Monrad Hansen bevist, at engrapgræsgalmyggen har to generationer om året. 2. generation flyver midt i september. Engrapgræsgalmygskader består i en udtynding af frøstængler året efter angreb. Om efteråret kan man i gamle engrapgræsmarker finde visne områder i marken. Flyvning af 2. generations engrapgræsgalmyg kan i fangbakker konstateres i september måned og helt nede ved stængelbasis vil 4-6 hørfrølignende pupper pr. strå kunne ses. De myg (Den Gale Myg) som vi i starten forvekslede med engrapgræsgalmyg, er af Lars Monrad Hansen blevet bestemt til at være Svampemyg. Svampemyg er aldrig blevet beskrevet som et skadedyr i frøgræs. Så det forventes heller ikke at være det i engrapgræs. Når forskellen på en svampemyg og en engrapgræsgalmyg bl.a. er så lille og fin som hår på vingerne og en krogformet skjold foran penis så er det, at selv et trænet konsulent-øje må give op. Pupper fra galmyg i stængelbasis af engrapgræs Avlerne har lært at holde godt øje med skadedyr i kløver Bimærket på pyrethroider, der muliggør sprøjtning i blomstrende afgrøder uden for biernes flyvetid, betyder, at der i dag behandles 1-3 gange i de fleste hvidkløvermarker. Lars Monrad Hansen kan fortælle: De insekticider der for tiden testes i hvidkløverfrøavlen, har slet ikke noget bi-mærke. De kan anvendes i afgrøder i fuld blomst, uden at skade bier. Desværre ser det ud til, at disse insekticider også har begrænset effekt på kløvergnaveren. Den økologiske kløverfrøproduktion generes af snudebillernes tilstedeværelse. Sædskifte, afstand mellem frømarker og sen afpudsning kan minimere forekomsten af snudebiller, men det gennemsnitlige udbytte i økologisk hvidkløver ligger stadig på godt 150 kg/ha mod ca. 500 kg/ha i konventionelt hvidkløver. Hvad der var årsag til, at en pyrethroid-sprøjtning i engrapgræs omkring 1. maj i en årrække gav positivt resultat, når det nu ikke var engrapgræsgalmyggen, er stadig et spørgsmål. Måske var det en tilfældighed? Måske var det kuglemider eller måske noget helt tredje? Der vil også fremover være behov for at registrere, fange, analysere og bekæmpe skadedyr i frøavlen. Vi vil gerne takke Lars Monrad Engrapgræsmyggen (hun) Hansen for hans videnskabelige, systematiske og ikke mindst underholdende tilgang til skadedyr som har indført mangen en konsulent eller frøavler i insekternes verden. Men en klimaforandring med stigende temperaturer, kan betyde flere bladlus. Med bladlus kan der overføres forskellige virussygdomme, som måske vil kunne ramme frøavlen i fremtiden, slutter seniorforsker Lars Monrad Hansen.

14 Ny forædling 14 Nye roesorter fra DLF til foder og bioenergi Peter Krog-Meyer Business Development Manager Complementary Crops Roerne på vej frem igen. Nye sorter med en udbyttefremgang med op til 10 pct. svarende til et tørstofudbytte i roden på over 20 tons pr. ha er gode nyheder for mælkeproducenterne. Men det høje energiudbytte pr. ha gør også roer til en interessant afgrøde til bioenergi. DLF-TRIFOLIUMs forædling er lykkedes med at udvikle nye roesorter, som forener foderroernes kvaliteter med lavt jordvedhæng med et meget højt tørstofudbytte pr. ha Enermax Energarci Bangor Enermax, Energarci og Bangor er resultatet af DLF-TRIFOLIUMs målrettede forædlingsindsats mod større tørstofudbytte i roer. Samtidig scorer de nye sorter gode karakterer for lavt jordvedhæng På Landsplanteavlsmødet i januar 2012 blev roer fremhævet som eksempel på en afgrøde, der både kan levere et meget højt energiudbytte pr. ha og levere en netto kuldioxidbinding på 40 tons pr. ha. Det gør roer til et meget interessant bud i rækken af afgrøder, der i disse år afprøves til energiproduktion. DLF-TRIFOLIUM, som har en lang tradition for forædling af foderroer, har genoptaget roeforædlingen og kan nu introducere nye roesorter i De nye sorter ENERMAX, ENERGARCI og BANGOR er netop blevet optaget på den danske sortsliste. Sorterne er en betydelig forbedring i forhold til de klassiske foderroesorter, og forener et markant fremskridt i tørstofudbytte med et lavt jordvedhæng. Roerne har oplagte egenskaber som foder til malkekøer såvel som substrat til biogasanlæg. For i virkeligheden stiller disse to anvendelsesmuligheder det samme krav til roerne Et højt tørstofudbytte pr. ha Mindst mulig jord, der kommer med ind fra marken Disse egenskaber finder man i de nye roesorter, der udover at sidde højt i jorden, også er glatte med få rodfurer. Det betyder, at foderroerne har et mindre vedhæng af jord end sukkerroetyperne, der er mere grenede. Netop forædling af roer med en lav tendens til grenethed og høj karakter for glathed er en af grundstenene i DLF-TRIFOLIUMs roeforædling, og ENERMAX, ENERGARCI og BANGOR er et resultat heraf. Samtidig er en udbyttefremgang på 10 pct. selvsagt velkommen i foderplanen uanset om man skal fodre køer eller biogasanlæg! De nye sorter opfylder kravene om et tørstofudbytte på niveau med energiroer af sukkerroetypen og de traditionelle sukkerroer, se tabel. Sort/type Tørstof i rod pct. Karakter for Grenethed 1) Karakter for Glathed 2) Jord-vedhæng pct. Højde over jord mm Udbytte af tørstof ton/ha Enermax, foder- og energiroe 19,6 7,2 3,0 3, ,0 Energarci, foderroe 17,7 7,2 3,0 3, ,4 Bangor, foderroe 17,7 7,2 3,0 3, ,7 Magnum, foderroe 19,2 7,2 2,8 3, ,2 Rosalinda, sukkerroe 22,7 6,3 2,4 4, ,5 1) Karakter 1-9, 9 = ingen eller få grene. 2) Karakter 1-4, 4 = meget glat. Landsforsøg , 3 forsøg/år

15 15 Roer til foder Magnum + 10 pct. I de seneste sortsforsøg er der høstet over foderenheder pr. ha alene i roden. Dertil kommer omkring FE i toppen, så der er ingen tvivl om, at roer er den afgrøde, der yder mest pr. ha under danske forhold. I praksis berettes ofte om FE pr. ha. Mange kvægbrugere har roer med som en fast del af foderplanen enten opbevaret traditionelt eller samensileret med majs. Til begge formål ønskes glatte roer med mindst mulig jord, så her er de nye sorter meget velegnede. Da ENERMAX og ENERGARCI samtidig yder ca. 10 pct. højere udbytte end den velkendte sort Magnum, er det oplagt at benytte de nye sorter til foder. Roer er et meget interessant bud i rækken af afgrøder, der i disse år afprøves til energiproduktion Roer er fremragende til biogas Der er tæt sammenhæng mellem udbyttet af tørstof og gasproduktionen pr. ha, og da roer har et tørstofudbytte, som mange steder overgår majs, er roer oplagt til produktion af biogas. Roer er meget lette at omsætte i gasreaktoren og udgør et fremragende supplement til f.eks. gylle. Her er roer et godt match, da gasprocessen i fermenteren kan foregå langt hurtigere end ved anden biomasse. En høj effektivitet er selvsagt nødvendig for økonomien og her har roerne en klar fordel. Håndtering af roer fremtidens teknologi DLF-TRIFOLIUM har i samarbejde med maskinfabrikken Thyregod og Videncentret for Landbrug foretaget afprøvninger med henblik på rationel håndtering af roerne fra mark til biogasreaktor. Metoden er udviklet til samensilering af foderroer og roetop med majs og græs, men selve konceptet er det samme, når det gælder roer til biogasanlæg. Glatte roer er ideelle, fordi man helt undgår den omkostningstunge og besværlige vådrensning, hvor der skal arbejdes med vand også i frostvejr! En effektiv tørrensning muliggør en rationel håndtering, uanset om roerne lægges i kule eller straks knuses til roepulp, der kan pumpes direkte ind i biogasanlægget. Denne metode praktiseres på mange tyske biogasanlæg og har vundet stor udbredelse i de sidste par år. I Danmark er metoden også afprøvet på flere biogasanlæg, og i 2012 vil der blive dyrket roer til bioenergi på endnu større arealer. Massiv interesse i flere lande Vi ser en stor interesse for brug af roer til bioenergi i en lang række lande som eksempelvis Tyskland, UK, Irland, Tjekkiet og Polen. Vi har udført forsøg i en række lande, og i år planlægger vi endnu flere forsøg og marktests, så vi herigennem kan udbrede kendskabet til vores nye sorter. Herudover skal vi have opformeret de nye sorter, så vi har tilstrækkelige mængder til sæson Vi har haft en produktion i 2011, så vi har en mindre mængde udsæd til rådighed i år. Gode rammebetingelser er en forudsætning for en lønsom produktion af bioenergi I Danmark er der ambitiøse mål for bioenergiproduktion. Hvis man skal nå nogle af de mange politiske mål, der er stillet op for bioenergi, skal politikerne skabe rammerne for en lønsom bioenergiproduktion. Det gælder tilladelser, placering, finansiering og energiafregning, som er en forudsætning for, at vi når de mål, der har været talt om i årevis. Nyt om Navne Runde fødselsdage 50 år: 7. februar 2012 Lagerarbejder Allan Gyrup Nielsen, Højme 16. marts 2012 Rensemester Flemming Kristian Nielsen, St. Heddinge 25 ÅRS Jubil æum: 9. februar 2012 Kommunikationschef Stig Oddershede, Roskilde. Stig Oddershede har den 9. februar 2012 været ansat 25 år i DLF-TRIFOLIUM. Han har været med i en meget spændende periode af firmaets udvikling, fra dannelsen i 1988 til den nuværende position som global virksomhed og markedsleder. Stig har lært firmaet og dens ejere, avlerne, at kende indefra. Som frøavlskonsulent og senere avlschef har han haft frøavlen på nærmeste hold og opbygget et stort netværk i branchen. I 2010 tiltrådte han jobbet som kommunikationschef i Roskilde, og han trives i arbejdet med at formidle viden og gode historier til et bredt publikum. Med sin positive indgang til jobbet tilsat en god portion humor har han en evne til at gøre græs mere levende og interessant, også for folk udenfor landbruget. Vi ønsker hjertelig tillykke med jubilæet. Roer kæmpe potentiale til både foder og biogas

16 Udgiver adresseret Maskinel magasinpost Id-nr Når forædling bærer frugt ENERMAX markedets bedste roe til foder og biogas ENERMAX er resultatet af en innovativ forædlingsproces og giver dig: 10 % højere udbytte Glat rod med mindre jordvedhæng Højt indhold af tørstof DLF-TRIFOLIUM Tlf dlf@dlf.dk Kontakt din lokale DLF-TRIFOLIUM-forhandler eller besøg og læs mere om fordelene ved ENERMAX. Afs.: DLF-TRIFOLUIM A/S, Ny Østergade 9, Postboks 59, 4000 Roskilde