KØBENHAVN SOM BRINTBY

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "KØBENHAVN SOM BRINTBY 2012-2018"

Transkript

1 KØBENHAVN SOM BRINTBY

2 VISION KØBENHAVN VIL VÆRE FØRENDE INDEN FOR BRINT OG BRÆNDSELSCELLER.

3 VISION VI VIL VÆRE BEDRE TIL AT UDNYTTE VEDVARENDE ENERGIKILDER VED AT OMDANNE STRØM TIL BRINT. PÅ DEN MÅDE KAN VI BEGRÆNSE CO2-UDLEDNINGEN, STABILISERE ENERGISYSTEMET OG BLIVE UAFHÆNGIGE AF FOSSILE BRÆNDSTOFFER. 3 København har med sin kraftvarme-infrastruktur et godt grundlag for at integrere vedvarende energikilder, og frem mod 2025 satser vi på en bred vifte af teknologier som biomasse, vind, geotermi og solenergi. Vi mangler dog et system, der kan lagre energi over dage og sæsoner. Det potentiale har brintteknologien. I modsætning til el kan brint lagres, og vi kan dermed udnytte energiforsyningen bedre. Brint kan erstatte fossilt brændstof og dermed reducere CO2-udledningen betragteligt. Som et yderligere plus vil København ved at satse på brint og brændselsceller tiltrække virksomheder og dermed arbejdspladser. GRØN ENERGIFORSYNING Visionen i Københavns klimaplan er, at København skal være verdens første CO2-neutrale hovedstad i 2025, og i første omgang er målet at reducere CO2-udledningen med 20 % i 2015 i forhold til Langt den største CO2-udledning i København stammer fra elog varmeforbrug. Og det er målet, at 75 % af CO2-reduktionen skal findes i en grønnere energiforsyning. Flere vedvarende energikilder kombineret med et mere effektivt energiforbrug er forudsætningen for at opnå mærkbare og varige reduktioner i CO2-udledningen. Her kommer vedvarende energikilder til at spille en central rolle. Vindenergi, der på landsplan i dag dækker ca. 20 % af vores elforsyning, skal dække mere end 40 % i På længere sigt skal også sol- og bølgeenergi fylde mere i energisystemet. Det betyder en renere energiforsyning, men også en energiforsyning, der varierer med vind og vejr. Vi kan lagre energi ved at omdanne den til brint. Når el omdannes til brint, kan den konverteres til naturgas og opbevares i det eksisterende naturgassystem. Dette er relevant for Københavns Kommune, selvom vi kun anvender mindre mængder naturgas. Brintteknologien er derfor et vigtigt element for at kunne at balancere produktionen af energien med forbruget, og kan skabe et pålideligt, økonomisk effektivt og miljøvenligt energisystem. Brintteknologien er således en mulighed for at realisere en moderne storbys behov for stabil energi. GRØN MOBILITET Københavns klimamål forudsætter, at der sker store ændringer i byens transportsystem. Trafikken i København stod for 22 % af CO2-udledningen i Det er målet, at 10 % af den samlede CO2-reduktion skal komme fra transportområdet. El- og brintbiler kan potentielt erstatte den traditionelle forbrændingsmotor og kan derfor få stor betydning for at opnå klimamålene. En samtidig udbygning af de vedvarende energikilder, særligt en fordobling af vindkraften og videreudvikling af bioenergien, giver gode forudsætninger for bæredygtigt at dække store dele af transportsektorens energibehov. Ifølge scenarieanalyser kan andelen af brintdrevne køretøjer i EU i år 2025 udgøre mellem 2 og 12 % alt afhængig af de politiske rammevilkår og teknologiske fremskridt. Frem mod 2050 kan andelen nå op på mellem 35 og 75 %.

4 4 Den udvikling kan få stor betydning for CO2-udledningen fra trafikken i København, men også for andre forureningskilder som nitrogenoxider (NOX), partikler og støj. Det giver en yderligere gevinst for miljø og sundhed. Det er desuden en udvikling, der kan gøre transportsektoren mindre følsom over for prisstigninger på det globale oliemarked. Et transportsystem, som bidrager til en CO2-neutral hovedstad, kræver en infrastruktur, der kan lade og optanke el- og brintbilerne. Her er tidlige investeringer afgørende for omstillingen af transportsektoren. Københavns Kommune indviede den første brinttankstation i 2009 og udbredelsen af brintbiler i EU forudsætter, at der etableres brint tankstationer inden Det er derfor vigtigt, at København tidligt satser på udviklingen af brintinfrastruktur. GRØN VÆKST Udfordringen med at begrænse de globale klimaændringer og gøre sig uafhængig af fossile brændsler er ikke unik for Danmark. Mange andre lande skal de kommende år også omstille deres økonomi til at være mindre afhængig af fossile brændsler. På det globale marked for miljø-, energi- og klimateknologier omsættes allerede i dag for mia. euro årligt og markedet forventes at tredoble frem til Alene i EU er 3,5 millioner mennesker i dag beskæftigede inden for den grønne sektor. Eksportpotentialet til EU for dansk brintinfrastruktur til transportsektoren er vurderet til 3-5 mia. kr. årligt frem mod Inkluderes hele verden er potentialet 7-10 mia. kr. årligt frem mod En sådan eksport kan skabe grundlag for mellem arbejdspladser i Danmark. København står allerede stærkt i den udvikling. Den grønne sektor skaber en årlig omsætning på 50 mia. kr. og beskæftigelse for mennesker. På brint- og brændselscelleområdet har København allerede stærke videninstitutioner, virksomheder, organisationer og myndigheder på tværs af værdikæden i de nye markeder for brint- og brændselsceller. De mulige markeder for brint- og brændselsceller findes mange steder. F.eks. inden for nødstrømsanlæg til de ca. 1,6 millioner mobiltelefonsendere, der opsættes hvert år i Europa, inden for mikrokraftvarmeværker, som alternativ til de ca. 2 mio. naturgaskedler, der sælges årligt eller inden for brintdrevne gaffeltrucks til et verdensmarked på stk. årligt, etc. København skal derfor skabe de bedste rammer og muligheder for forskning, udvikling og produktion af brintteknologi på tværs af værdikæden og bredere for udviklingen af fremtidens energisystemer. Det koster ressourcer her og nu og vil resultere i stærkere partnerskaber mellem erhvervslivet, universiteter og myndigheder i og omkring København. Det bliver afgørende for, at vi offensivt kan udnytte brintteknologiens muligheder for miljøet, væksten og forsyningssikkerheden. INDSATSER OG MÅL Strategien for København som brintby er baseret på partnerskaber og projekter. Projekterne skal fremme og demonstrere brint- og brændselscelleteknologier og gøre København til demonstrationsby. Partnerskaberne skal desuden sikre grønvækst perspektivet. Der skal være både være kortvarige og længerevarende projekter i gang på samme tid. På den måde kan vi kontinuenligt profilerer København og udbrede kendskabet til og potentialet for brint- og brændselsceller som grøn teknologi. De projekter, som sættes i gang, skal skabe væsentlige forbedringer eller demonstrere potentialet for forbedringer inden for CO2-reduktion, grønne jobs, støj og luftforurening, arbejdsmiljø og brugervenlighed. Projekterne skal have samfundsmæssig relevans og understøtte kommunens planer for klima og grøn vækst, samt nationale og europæiske strategier for brint og brændselsceller. STRATEGIENS INDSATSOMRÅDER ER: Grøn energiforsyning Grøn mobilitet Grønne arbejdsmaskiner i kommunen Partnerskaber og kommunikation Der er udpeget mål for hver indsats.

5 PARTNERSKABER OG KOMMUNIKATION Indtil nu har Københavns Kommune skabt et godt grundlag for at indgå i partnerskaber med erhvervslivet og relevante universiteter en position vi har nået ved at vise, at vi satser på brint- og brændselscelleområdet. Vi fortsætter med at samarbejde og udveksle viden ved at deltage i workshops, seminarer og konferencer samt ved at arbejde tæt sammen med brancheorganisationen Partnerskabet for Brint- og Brændselsceller. 5 GRØN ENERGIFORSYNING Københavns energiforsyning vil i fremtiden i høj grad blive leveret af fluktuerende vedvarende energikilder. Brint kan spille en stor rolle ved at gøre det muligt at udnytte de vedvarende energikilder bedre. Ved at binde energien fra de vedvarende energikilder i brint kan energien lagres og anvendes som brændsel til el- og varmeproduktion og direkte eller indirekte som brændstof til transportsektoren. Brint findes ikke som rent gas i naturen og skal derfor produceres, f.eks. med vindmølleproduceret strøm og elektrolyse. Potentialet er stort. MÅL At gennemføre ét banebrydende demonstrationsprojekt Smart CPH2 i perioden , som senere kan udbygges med 1-2 delprojekter i perioden GRØN MOBILITET Indsatsområdet har hovedvægt på at fremme udviklingen af brintelektriske biler og infrastruktur hertil ved at efterspørge det til kommunens egen vognpark. Hermed kan vi få de internationale bilproducenters opmærksomhed på København og Skandinavien og fremme danske virksomheders afsætning af produkter inden for brint og brændselsceller. MÅL Ultimo 2018 er der 40 brintelektriske biler i kommunens vognpark. Ultimo 2015 er der etableret 3-5 nye brinttankstationer i København. GRØNNE ARBEJDSMASKINER I KOMMUNEN Formålet med at iværksætte en indsats på dette område er at identificere og initiere aktuelle projekter indenfor rammerne af Københavns Kommunes strategi på brint- og brændselscelleområdet. I Københavns Kommune anvendes en bred vifte af arbejdsmaskiner til at løse kommunens driftsopgaver. Nogle af disse opgaver kan løses mere klima- og miljøvenligt ved at anvende brændselscellebaserede løsninger i modsætning til. En række af kommunens driftsopgaver er blevet undersøgt, og det vurderes at fejemaskiner på brændselsceller bedre vil kunne løse en række af de daglige udfordringer med at holde byen ren. MÅL at gennemføre 2-4 mindre projekter, det første i I 2011 har Københavns Kommune afholdt 3 workshops med deltagelse af relevante brancheaktører, som har givet kvalificeret input til mulige projekter. Københavns Kommune har valgt at indgå i samarbejde med Copenhagen Cleantech Cluster (CCC) om at etablere et Regionalt samarbejde om brint- og brændselscelleprojekter. Formålet med samarbejdet er at skabe en forankring af brintstrategien og en platform for vidensdeling, relationsopbygning og innovation. Derudover skal samarbejdet generere og implementere nye projekter som kan realiseres i København og tiltrække nye investeringer til brintområdet medfinansieret af kommunen. Dette vil sikre fremdrift og udvikling i Københavns Kommunes brintprojekter og generelt støtte op om brintsatsningen i regionerne. MÅL At samarbejderne i perioden hvert år genererer to nye projektforslag, som kan opnå finansiering. KRITERIER FOR PRIORITERING AF PROJEKTER 1 Projektet skal skabe væsentlige forbedringer eller demonstrere potentialet for forbedringer indenfor: Klimabelastning specifikt CO2-udledning Grøn vækst skabelse af cleantech arbejdspladser, initiativer og aktiviteter Miljøbelastninger Støj, NOx, partikeludledning Arbejdsmiljø og brugervenlighed Samfundsmæssig strategisk relevans 2 Projektet skal understøtte: 2025-klimahandlingsplanen Grøn vækst visionen Nationale brint- og brændselscellestrategier EU-strategier for brint og brændselsceller (især på transportområdet/udrulning af infrastruktur). 3 Med henblik på at styrke profilering skal projektet: Kunne fungere som show-case. Derfor foretrækkes tekniske, implementerbare projekter som resulterer i et konkret fremviseligt resultat. Forankres i et afgrænset geografisk område som har et nuværende eller kommende fokus på vækst og/eller reduktion af miljøbelastninger. Kunne kobles med en slutbruger med et stærkt brand.

6 6 PROJEKTER OG PROJEKTFORSLAG KØBENHAVNS KOMMUNES AKTIVITETER HAR INDTIL NU VÆRET FOKUSERET PÅ BRINT- ELEKTRISKE BILER. MED BUDGET 2011 FREMLAGDE KØBENHAVNS KOMMUNE EN AM- BITION OM AT BLIVE FØRENDE INDEN FOR FORSKNING, UDVIKLING OG PRODUKTION AF BRINT- OG BRÆNDSELSCELLETEKNOLOGI OG UDVIKLING AF FREMTIDENS ENERGI- SYSTEMER. I DEN FORBINDELSE ER DER IDENTIFICERET OG UDVALGT 3 NYE PROJEKTER, SOM SUPPLERER INDSATSEN MED BRINTELEKTRISKE BILER. DE TRE PROJEKTFORSLAG ER HHV. SMARTCPH2 (SMARTCOPENHAGEN), FEJEMASKINE PÅ BRÆNDSELCELLER OG PRØVEKØRSLER AF BRINTELEKTRISKE BILER. KØBENHAVNS KOMMUNE ER I DEN FORBINDELSE BEGYNDT AT INDHENTE INTERESSETILKENDEGIVELSER FRA AKTØRER. PROJEKT: BRINTELEKTRISKE BILER En brintelektrisk bil er en moderne elbil, som via en brændselscelle løbende omdanner brint til el. Brintteknologien giver elbilerne samme lange rækkevidde og hurtige optankningsmulighed som kendes fra almindelige benzin og dieselbiler. Brintelektriske biler udleder kun vand og bidrager således både til at opfylde kommunens ambitiøse klimamålsætninger om CO2 neutralitet i 2025 og 85 % elektriske personbiler i den kommunale vognpark, samt målsætningen om at blive Verdens Miljømetropol med godt miljø til byens borgere. Op til COP15 i 2009 anskaffede Københavns Kommune 8 stk 1. generations ombyggede brintelektriske biler. De benyttes i Kommunens daglige arbejde, og en brugerundersøgelse har vist stor tilfredshed med bilerne. Anskaffelsen af de brintelektriske biler og etablering af en brinttankstation i København har været medvirkende årsag til, at den internationale bilindustri for alvor har fået fokus på Danmark og resten af Skandinavien. I 2011 underskrev Københavns Kommune en hensigtserklæring sammen med den koreanske bilproducent Hyundai om at arbejde for udbredelse af brintelektriske biler med tilhørende infrastruktur. Erklæringen blev underskrevet ifm. et koreansk statsbesøg og en lignende erklæring er indgået med de øvrige nordiske lande. Udviklingen er gået stærkt de seneste år og de store internationale bilproducenter har udtalt, at de er klar til at levere brintelektriske biler til det internationale marked fra De fem globale bilgiganter Daimler, Toyota, Hyundai, Opel/GM og Nissan har i et åbent brev i januar Tilkendegivet over for de danske ministre og folketingspolitikere, at de gerne vil gøre Danmark til et brintbilslaboratorium. Bilproducenterne vil gerne markedsintroducere i Danmark bl.a. pga. af den danske knowhow inden for brintproduktion ud fra grøn vindenergi. Den danske ekspertise er ikke kommet ud af den blå luft. Staten har økonomisk prioriteret området med forsknings- og udviklingsmidler, og danske virksomheder har været dygtige til at hente EU-finansiering til udviklingsprojekter. Københavns fokus på at være et udstillingsvindue for grønne teknologier som brint- og brændselsceller har været med til at løfte den teknologiske udvikling af brintbiler og brinttankstationer fra udviklingsstadie til et prækommercielt produkt. Fra at Københavns Kommune i 2009 introducerede ombyggede 1. generations brintelektriske biler, tager vi nu det næste skridt. Kommunen gennemfører i løbet af foråret 2012 et EU-udbud på ca. 10 fabriksproducerede brintelektriske biler fra én af de globale brintbilsproducenter. Bilerne vil være nyeste teknologi og generationen før en reel markedsintroduktion. Det sker som følge af Københavns Kommunes deltagelse i de to EU-projekter NextMove og HyTEC. NextMove har som formål at etablere samarbejde mellem regioner og kommuner i landene omkring Østersøen (i praksis Skandinavien), som ønsker at være first movers i forhold til at bringe brintelektriske køretøjer på markedet. Projektet skal

7 7 skabe rammer til at overkomme strategiske udfordinger såsom infrastruktur, indkøb og service. København leder arbejdspakken for indkøb af brintelektriske biler, hvor en fælles Skandinavisk EU-annoncering om det forestående køb af brintelektriske biler blev offentliggjort januar Foruden køb af brintelektriske biler, skal der etableres mindst én til flere ny brinttankstation i København. København har fået 5 mio. kr. i EU støtte til Next- Move projektet. HyTEC er et 3-årigt projektsamarbejde med London (og i alt 16 projektdeltagere), og har som formål at identificere og adressere potentielle barrierer for den fortsatte udbredelse af brintelektriske køretøjer i Europa. Projektet vil realisere 30 køretøjer, hvor London vil investere i brinttaxaer og brintscootere og København i brintbiler samt en infrastruktur af brinttankstationer til understøttelse af køretøjerne. København har fået 5 mio. kr. til HyTEC-projektet og EU har prioriteret projektet så højt, at København er blevet overfinansieret med 2,5-3 mio. kr. For at vi fremadrettet kan få fuldt udbytte af HyTEC-projektet og opfylde projektbetingelserne, skal Københavns Kommune skaffe en yderlig egenfinansiering på 2,5-3 mio. kr. for at undgå risiko for, at vi må forlade projektet. Projekterne sætter fokus på København, London og Skandinavien som first movers med hensyn til forureningsfrie og klima venlige biler. Danmarks position som first og fast mover inden for brint og brændselsceller har bl.a. betydet, at vi internationalt ligger i top 3 med hensyn til ekspertise og levering af brinttankstationer. PROJEKT: PRØVEKØRSLER AF BRINTELEKTRISKE BILER I Danmark findes der pt. kun nogle få håndfulde brintelektriske biler. Anvendelsen af disse biler kan med fordel koordineres med henblik på at maksimere kendskabet til biler med denne teknologi. Prøvekørsler af brintelektriske biler er en indsats for at etablere testprogrammer med henblik på almennyttigt at udbrede kendskabet til teknologien brintelektriske biler og muliggøre prøvekørsler i København, Region Sjælland og Region Hovedstaden via testprogrammer. Det primære formål er at muliggøre prøvekørsler, hvorved der bliver skabt åbenhed om og forståelse for teknologien brintelektriske biler. Herved bliver der nedbrudt psykologiske barrierer og adresseret fordomme om kørselsegenskaber, rækkevidde, optankningstid, komfort, teknologisk modenhed m.m. hos kommende interessenter (virksomhedsbrancher, beslutningstagere og borgere). Endvidere vil HyTEC og HyTEC-DK projekternes mål om at få to bilfabrikanter til at foretage deres tidlige markedsintroduktion i 2015 i Danmark blive understøttet ved at signalere, at København vil være first mover på denne teknologi. Et sekundært mål er at profilere brugen af brint- og brændselscelleteknologi, hvilket understøtter Københavns Kommunes strategi om at være demonstrationsby for clean-tech løsninger.

8 8 PROJEKT: SMARTCPH2 (SMART COPENHAGEN) Københavns energiforsyning vil i fremtiden i høj grad blive leveret af fluktuerende vedvarende energikilder. Brint kan spille en stor rolle ved at gøre det muligt at udnytte vedvarende energikilder bedre. Ved at binde energien fra de vedvarende energikilder i brint kan energien lagres og anvendes som brændsel til el- og varmeproduktion og direkte eller indirekte som brændstof til transportsektoren. Potentialet er stort. Brint findes ikke som ren gas i naturen og skal derfor produceres, f.eks. med vindmølleproduceret strøm og elektrolyse. SmartCPH2 er et projekt der i mindre skala demonstrerer balancering af elnettet ved brug af state-of-the-art elektrolyse og brændselscelleteknologi. Produktion af brint og syntese gas og evt. syntetiske brændstoffer ud fra vedvarende energi vil blive undersøgt under indflydelse af fluktuerende elpris, tilgængelig vedvarende energi, og forespørgsel efter elektricitet og gas. Projektet vil have fokus på mulighederne for sammenkobling med varmeinfrastrukturen i en københavnsk kontekst, som på lang sigt vil være afgørende for rentabiliteten i et fuldskala brændselscellekraftvarmeværk. Projektet vil også inddrage anvendelse af elektrolyseprodukterne til grøn transport i brintelektriske biler og evt. til grøn transport i havnen via elektrificerede havnefartøjer. Se figur øverst på siden. Projektet bidrager til Københavns grønne udvikling ved at anvende brint- og brændselscelleteknologier. SmartCPH2 vil i høj grad både demonstrere teknologiernes relevans i forbindelse med en øget anvendelse af fluktuerende vedvarende energikilder, samt det fremtidige potentiale for at reducere både klimabelastninger (CO2-udledning) og miljøbelastninger (NOx, partikler, støj) indenfor energi- og transportsektoren. Københavns Kommune vil initiere og deltage i SmartCPH2, hvilket vil sikre Københavns profilering som center for udvikling og demonstration af grøn teknologi. Konkret vil demonstrationsprojektet være et offentligt-privatinnovationsprojekt, som initierer grøn vækst ved at etablere et samarbejde imellem både industrielle parter, universitetsparter, samt kommunen og brancheorganisationen for brint- og brændselsceller (triple-helix-samarbejde). Den grønne vækst i projektet vil bestå i udviklingsaktivitet hos de deltagende samarbejdsparter samt aktivitet hos udførende virksomheder i forbindelse med projektrealiseringen koordinering af et konkret projekt skaber det bedste afsæt for innovative løsninger. I Københavns Kommune vil projektet primært understøtte visionen om grøn vækst samt Københavns Kommunes strategi på brint- og brændselscelleområdet. Projektet vil også understøtte klimahandlingsplanens mål om CO2-neutralitet ved at demonstrere fremtidens muligheder for både energisektoren og transportsektoren. Projektet understøtter således Københavns Kommunes målsætning om at gå foran og blive demonstrationsby for cleantech-løsninger. For yderligere at profilere projektet ønskes det at tilknytte projektet til byfornyelsen af Nordhavn. I denne sammenhæng er kontakt til Nordhavn Energipartnerskab etableret. SmartCPH2 er en videreudvikling af resultaterne af tre workshops indenfor temaet brint og brændselsceller faciliteret af Københavns Kommune i foråret Projektets succeskriterier vil være at demonstrere anvendelsen af elektrolyse i forbindelse med fluktuerende produktion af el, og profilere København som demonstrationsby for cleantech-løsninger. Specifikke mål vil være at opnå erfaringer med udnyttelse af overskudsvarme i fjernvarmenettet samt at demonstrere udnyttelse af elektrolyseprodukter som brændsel til energiforsyning og grøn transport. Projektet vil forøge viden og kompetencer i de involverede virksomheder og bidrage med, at forbedre teknologierne samtidig med at der bliver skabt en bedre grobund for grøn vækst i Region Sjælland og Region Hovedstaden.

9 9 Projektøkonomien er som udgangspunkt tænkt finansieret via energistyrelsens EUDP-program med en 50% medfinansiering fra de deltagende virksomheder, og Københavns Kommune vil direkte bidrage til projektet med projektstyring, profilering og rapportering, samt til medfinansiering af delprojekter. I årrækken fra 2012 til 2014 vil der blive anvendt 7,5 mio. dkk fra puljen til brint og grøn energi fra Budget 2011 til projektet. Projektet er præsenteret for de førende danske virksomheder inden for de relevante elektrolyseteknologier, den førende danske virksomhed inden for brintinfrastruktur og i etablering af brinttankstationer, for nogle af de relevante universitetsmiljøer, samt for brancheorganisation for brint- og brændselsceller og koordinationsgruppen i Nordhavn Energipartnerskab, som alle viser interesse for projektet på det nuværende stadie. Projektet vil blive udviklet i samarbejde med Haldor Topsøe A/S, Københavns Energi, DONG Energy, By & Havn, DTU-Energikonvertering, GreenHydrogen, Dantherm Power, H2 Logic A/S og Partnerskabet for Brint- og Brændselsceller. PROJEKT: FEJEMASKINE PÅ BRÆNDSELSCELLER Visionen for det aktuelle projekt Fejemaskine på brændselsceller er, at København vil tilbyde et af verdens reneste og sundeste storbymiljøer. Luften kan og skal blive endnu renere, og støjen skal bekæmpes. Vi vil opfylde denne vision. Visionen om at København skal være Europas reneste hovedstad og en af de reneste hovedstæder i verden, hvor affald i offentlige gader vil være fjernet inden 8 timer, vil vi også opfylde. København skal være en af de storbyer i verden, som er længst fremme med miljøinitiativer inden for alle felter. Miljø skal i endnu højere grad end i dag være bærende for Københavns kultur, byliv og identitet. København skal være en storby, der i praksis ånder og lever på grund af miljøhensyn ikke på trods af miljøhensyn. Kommunen skal gå foran. Projektet bidrager til Københavns udvikling og specifikt vil fejemaskiner på brændselsceller vil kunne nedbringe klimabelastningen, idet en dieseldrevet fejemaskine udleder CO2 svarende til personbiler. Med fejemaskiner på brændselsceller vil borgerne få mindre støj og vibrationer samt slippe for udledning af miljøskadelige udstødningsgasser og partikler. Mindre støj vil reducere generne for borgerne og muliggøre drift i ydertidspunkter. Færre vibrationer vil bidrage positivt til arbejdsmiljøet for Københavns Kommunes driftspersonale, og vil gøre fejemaskinen mere usynlig i gademiljøet samt mere egnet til brug på følsomme belægninger. Brændselscelledrevne fejemaskiner vil endvidere give en markant billigere drift som følge af billigere brændstoføkonomi, samt være billigere at servicere. Sammenlignet med batteridrevne fejemaskiner vil en brændselscelledrevet fejemaskine opnå en reduceret vægt, en lang driftstid og en kort optankningstid. At iværksætte projektet Fejemaskine på brændselsceller vil derfor understøtte både Klimahandlingsplanens mål om CO2-neutralitet, Miljømetropolens mål om at København skal være en ren og sund storby, Københavns Kommunes grøn vækst strategi samt Københavns Kommunes strategi på brint- og brændselscelleområdet. Projektets succeskriterium er få udviklet og integreret en brændselscellegenerator således at en state-of-the-art elektrisk drevet fejemaskine kan sikres lang driftstid og muliggøre to-holds skift, en kort optankningstid, samt blive reduceret i vægt. Fejemaskinen skal testes i Center for Renhold, og både driftspersonale og borgere skal inddrages i evalueringen. Udviklingsprojektet skal gennemføres som et offentligt-privatinnovationsprojekt, og interessenterne er leverandører af elektriske fejemaskiner, leverandører af brændselscellegeneratorer, driftspersonale og borgere. Projektets udviklingsomkostninger er som udgangspunkt tænkt finansieret af de deltagende virksomheder. Og anskaffelse af egnet elektrificeret fejemaskine til ombygning til brændselscelledrift er som udgangspunkt tænkt finansieret af Københavns Kommune via puljen til brint og grøn energi fra budget 2011 med 2 mill. DKK. Københavns Kommune vil endvidere direkte bidrage til projektet med projektinitiering, driftspersonale under testforløb, evaluering med inddragelse af driftspersonale og borgere, rapportering af projektresultater og profilering på den baggrund. Projektet er præsenteret for en af de førende danske leverandører af brændselscellegeneratorer, samt for Center for Renhold, som vil skulle stå for testforløbet af fejemaskinen. Interessenterne har vist meget positiv interesse i projektet. Projektet vil blive udviklet i samarbejde med bl.a. Center for Renhold, H2 Logic A/S, Serenergy og Partnerskabet for Brint- og Brændselsceller.

10

Brint og brændselsceller i fremtidens energisystem

Brint og brændselsceller i fremtidens energisystem Brint og brændselsceller i fremtidens energisystem + PARTNERSKABET FOR BRINT OG BRÆNDSELSCELLER Brint og brændselsceller bidrager til at løse Danmarks store udfordringer Brint og brændselsceller i fremtidens

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT

Læs mere

Seminar: Brændselscellers plads i fremtidens transportsystem

Seminar: Brændselscellers plads i fremtidens transportsystem Seminar: Brændselscellers plads i fremtidens transportsystem www.tinv.dk et nationalt fagligt netværk TINV medfinasieres af 28. august 2014 fra 9-12 v. Aksel Mortensgaard TINV Transportens innovationsnetværk

Læs mere

Behov for el og varme? res-fc market

Behov for el og varme? res-fc market Behov for el og varme? res-fc market Projektet EU-projektet, RES-FC market, ønsker at bidrage til markedsintroduktionen af brændselscellesystemer til husstande. I dag er der kun få af disse systemer i

Læs mere

Region Hovedstaden. CopenhagenElectric - det regionale elbilsekretariat

Region Hovedstaden. CopenhagenElectric - det regionale elbilsekretariat Region Hovedstaden CopenhagenElectric - det regionale elbilsekretariat Indledning I Region Hovedstaden ser vi elbilen som en central brik i omstillingen til et grønnere samfund, der er uafhængigt af fossile

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med Lokal Agenda 21-strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med LA21 strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng i

Læs mere

Århus CO2 neutral i 2030. Århus. CO2 neutral 2030. Jan Nielsen, Klimachef. Aftenmøde 1. december 2010. Århus Kommune

Århus CO2 neutral i 2030. Århus. CO2 neutral 2030. Jan Nielsen, Klimachef. Aftenmøde 1. december 2010. Århus Kommune Visionen CO2030 - Århus uafhængig af fossile brændsler Århus CO2 neutral 2030 Aftenmøde 1. december 2010 Jan Nielsen, Klimachef Århus Kommune Indhold 1. Visionen for Århus CO2030 2. Hvad er status for

Læs mere

ANNUAL CLIMATE OUTLOOK 2014 SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER

ANNUAL CLIMATE OUTLOOK 2014 SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER CONCITO 2014 ANNUAL CLIMATE OUTLOOK 2014 SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER Sammenfatning og anbefalinger Den klimapolitiske, økonomiske og samfundsmæssige udvikling i det forgangne år har bevirket, at Danmarks

Læs mere

Hub North. Den 30. November 2010

Hub North. Den 30. November 2010 Hub North Den 30. November 2010 AAU s Fundraising og Projektledelseskontor Jane Tymm-Andersen Jet@adm.aau.dk Fundraising & Projektledelseskontor Giver assistance i forbindelse med udarbejdelse af projektansøgninger,

Læs mere

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar TALEMANUSKRIPT Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar Indledning I er med til at gøre en forskel Udfordringen i transporten Tak fordi jeg måtte komme og være en del af den 4. Fossil Frie Thy

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

Kommunernes incitamenter til at fremme energibesparelser hvad får kommunen ud af indsatsen. Jan Nielsen, Klimasekretariatet, Aarhus Kommune

Kommunernes incitamenter til at fremme energibesparelser hvad får kommunen ud af indsatsen. Jan Nielsen, Klimasekretariatet, Aarhus Kommune Kommunernes incitamenter til at fremme energibesparelser hvad får kommunen ud af indsatsen Jan Nielsen, Klimasekretariatet, Aarhus Kommune Klimaplan 2012-2015 Det energisamfund intelligente Klimasekretariatet

Læs mere

Nyt stort fjernvarmesystem i Køge

Nyt stort fjernvarmesystem i Køge Nyt stort fjernvarmesystem i Køge TRANSFORM konference den 21. november 2012 Lars Gullev Direktør, VEKS Fjernvarme i Hovedstaden VEKS Interessentskab Interessentskab mellem mellem 12 12 kommuner kommuner

Læs mere

Præsentation af Innovation Fur. Borgermøde den 27. oktober 2010 Fur Færgekro

Præsentation af Innovation Fur. Borgermøde den 27. oktober 2010 Fur Færgekro Præsentation af Innovation Fur Borgermøde den 27. oktober 2010 Fur Færgekro Dagsorden Ideen bag Innovation Fur Initiativtagere Igangsætning - projektsekretariat Betydning for borgere og virksomheder på

Læs mere

Fremtidens Energiforsyning

Fremtidens Energiforsyning Fremtidens Energiforsyning Professor Ib Chorkendorff Department of Physics The Danish National Research Foundation Center for Individual Nanoparticle Functionality DG-CINF at the Technical University of

Læs mere

Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder

Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder Net Temadag 2009 24. november 2009 Dorthe Vinther, udviklingsdirektør Energinet.dk 1 Indhold Udfordringen for det danske elsystem Fremtidsscenarier

Læs mere

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Samspil mellem vindkraft, varmepumper og elbiler RESUME VARMEPUMPER Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Udgivet af Oplag: 500 Rapporten

Læs mere

Fremtidig vækst og arbejdspladser hvad kan industrien levere. København 7. juni 2011

Fremtidig vækst og arbejdspladser hvad kan industrien levere. København 7. juni 2011 Fremtidig vækst og arbejdspladser hvad kan industrien levere. København 7. juni 2011 Aksel Mortensgaard Partnerskabet for brint og brændselsceller Energistrategi 2050 fra kul, olie og gas til grøn energi

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark x Hvem er vi? indkøber varme hos DONG/Studstrupværket Forbrændingsanlægget i Lisbjerg RenoSyd i Skanderborg Skanderborg Fjernvarme Overskudsvarme leverer varme

Læs mere

Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 69 Offentligt

Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 69 Offentligt Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 69 Offentligt Foreningsleder E-mail Tlf Web Tekst & Foto Yderligere oplysninger Flemming Wennike fw@hydrogenlink.net 2938 3965 www.hydrogenlink.net/vestjylland

Læs mere

PostNord. Reduktion af kundernes miljøbelastning. - Om bæredygtig logistik og finansiering Søren Boas 20152901

PostNord. Reduktion af kundernes miljøbelastning. - Om bæredygtig logistik og finansiering Søren Boas 20152901 PostNord Reduktion af kundernes miljøbelastning - Om bæredygtig logistik og finansiering Søren Boas 20152901 Vision og værdier Vores mission Med PostNord når man den rette person i rette tid sikkert og

Læs mere

Power-to-gas i dansk energiforsyning

Power-to-gas i dansk energiforsyning Power-to-gas i dansk energiforsyning Årets gaskonference 2014, 14. november 2014 Søren Dupont Kristensen Direktør, Systemudvikling og Elmarked sdk@energinet.dk 1 Agenda 1. Energinet.dks strategi og den

Læs mere

Klimapartnerskabsaftale. mellem. Natur og Miljø. Mellem undertegnede parter: XX Adresse postnr. by CVR nr. Aarhus Kommune

Klimapartnerskabsaftale. mellem. Natur og Miljø. Mellem undertegnede parter: XX Adresse postnr. by CVR nr. Aarhus Kommune Klimapartnerskabsaftale mellem XX og Natur og Miljø Teknik og Miljø Aarhus Kommune Aarhus Kommune Mellem undertegnede parter: XX Adresse postnr. by CVR nr. og Klimasekretariatet Valdemarsgade 18 8000 Aarhus

Læs mere

Bioøkonomien. - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse

Bioøkonomien. - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse Bioøkonomien - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse ACO Academy, Büdelsdorf 21. oktober 2013 Christian Eriksen, ProjectZero Agenda Baggrund Sønderborg-områdets ProjectZero

Læs mere

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Anders Michael Odgaard Nordjylland Tel. +45 9682 0407 Mobil +45 2094 3525 amo@planenergi.dk Vedrørende Til brug for udarbejdelse af Energiperspektivplan

Læs mere

Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning.

Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. Hvad vil CONCITO? Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. CONCITOs vedtægter CONCITO Annual Climate Outlook

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

Fremtidens energi er Smart Energy

Fremtidens energi er Smart Energy Fremtidens energi er Smart Energy Partnerskabet for brint og brændselsceller 3. april 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk I januar 2014 dækkede vindkraften 63,3

Læs mere

Energiteknologi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner

Energiteknologi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner Energiteknologi Niveau: 8. klasse Varighed: 8 lektioner Præsentation: Forløbet Energiteknologi er placeret i fysik-kemifokus.dk 8. klasse, og det bygger på viden fra forløbet Energi. Forløbet hænger tæt

Læs mere

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020.

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. mere natur, nye investeringer i klima og energi 1 mia. kr. frem mod 2020 Det Danmark, vi leverer videre til vores børn, skal

Læs mere

Energisystemet og energiressourcerne

Energisystemet og energiressourcerne Energisystemet og energiressourcerne Ungdommens Naturvidenskabelige Forening Odense den 10. februar 2011 Flemming Nissen Vi dyrker rovdrift på jordens energiressourcer Jordens alder: 24 timer Menneskehedens

Læs mere

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv Strategisk energiplanlægning i de midtjyske kommuner MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv 28. oktober 2014 Jørgen Krarup Energianalyse jkp@energinet.dk Tlf.: 51380130 1 AGENDA 1. Formålet med

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Marts 2013 En central indsats i regeringens innovationsstrategi er de nye store 360- graders Samfundspartnerskaber om innovation. Her skal

Læs mere

Udkast, revideret 28/3-2014

Udkast, revideret 28/3-2014 28-03-2014 Udkast, revideret 28/3-2014 Scenarier til køreplan for udfasning af fossile brændstoffer metode og beskrivelse Som en del af køreplanen udvikles scenarier for udfasning af fossile brændsler

Læs mere

Indstilling. Indkøb af bæredygtig energi og Aarhus som første WindMade kommune i verden. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø

Indstilling. Indkøb af bæredygtig energi og Aarhus som første WindMade kommune i verden. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 28. maj 2013 Indkøb af bæredygtig energi og Aarhus som første WindMade kommune i verden Denne indstilling skal fremme anvendelsen af vedvarende

Læs mere

Lean Energy Cluster. Peter Gedbjerg direktør peter.gedbjerg@leanenergy.dk

Lean Energy Cluster. Peter Gedbjerg direktør peter.gedbjerg@leanenergy.dk Lean Energy Cluster Peter Gedbjerg direktør peter.gedbjerg@leanenergy.dk 1 Lean Energy er en forening Vores formål er vækst og nye arbejdspladser Vi samler interessenter/medlemmer, der kan se en forretning

Læs mere

Enhedslistens klima-jobplan

Enhedslistens klima-jobplan Enhedslistens klima-jobplan Både økonomien og klimaet er i krise. Den økonomiske krise har medført, at omkring 170.000 danskere går arbejdsløse. Samtidig fordrer klimakrisen, at der så hurtigt som muligt

Læs mere

I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder.

I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder. Dette notat indgår som ét af flere notater, der er udarbejdet af Region Midtjylland i forbindelse med forberedelse af arbejdet med strategisk energiplanlægning. Arbejdet hen imod den strategiske energiplanlægning

Læs mere

Mere vindkraft hvad så?

Mere vindkraft hvad så? Mere vindkraft hvad så? Vindtræf 2009, Danmarks Vindmølleforening 7. november 2009 Dorthe Vinther, udviklingsdirektør Energinet.dk 1 Agenda Udfordringen for det danske elsystem Effektiv indpasning af vindkraft

Læs mere

85/15 DONG Energy. Knud Pedersen, VP DONG Energy Distribution

85/15 DONG Energy. Knud Pedersen, VP DONG Energy Distribution 85/15 DONG Energy Knud Pedersen, VP DONG Energy Distribution Den danske vandsektor som en del af Danmarks energiforsyning hvad er mulighederne inden for eksport og teknologi, og hvad er udfordringerne?

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030

Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030 Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030 Af Gunnar Boye Olesen, Vedvarende Energi og International Network for Sustainable Energy - Europe

Læs mere

Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015. Anders Johan Møller-Lund 1

Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015. Anders Johan Møller-Lund 1 Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015 Anders Johan Møller-Lund 1 Energi- og klimamål 2020: Vedvarende energi skal udgøre 35% i 2020, heraf skal vindenergi dække 50% af elforbruget 2035: El-

Læs mere

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Varmeplan Hovedstaden Workshop, January 2009 Udfordringen er enorm.. Global generation European generation 34,000 TWh 17,500 TWh 94% 34% 3,300 TWh 4,400

Læs mere

Fordele ved vejtransport på gas nu og i fremtiden

Fordele ved vejtransport på gas nu og i fremtiden Fordele ved vejtransport på gas nu og i fremtiden Konference om omstillinger i den dieseldrevne, professionelle transport Christiansborg, 27. maj 2008 Asger Myken, DONG Energy asgmy@dongenergy.dk 1 Disposition

Læs mere

Kommunen som facilitator for erhvervsudvikling

Kommunen som facilitator for erhvervsudvikling Kommunen som facilitator for erhvervsudvikling hvilken rolle og organisering kan give den bedste effekt? FINN DISSING Afdelingschef 1 Energibesparende foranstaltninger kommunale bygninger i 30 år 2 Udnævnelse

Læs mere

Herning Kommune Rådhuset Torvet 7400 Herning

Herning Kommune Rådhuset Torvet 7400 Herning Herning Kommune Rådhuset Torvet 7400 Herning 23-06- 2008 Vedr. Støtte til Fruehøjgaard. Herning Kommune har ved mail af 7. januar 2008 anmodet Statsforvaltningen Midtjylland, der i medfør af 47 i lov om

Læs mere

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio. kr. bidraget til at alle ejerne har været involveret

Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio. kr. bidraget til at alle ejerne har været involveret Strategi 2015-18 1. Indledning... 3 2. Indsatsområder og mål... 4 3. Aktivitetsområder... 4 4. Organisering... 5 Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio.

Læs mere

Fremtidens energisystem

Fremtidens energisystem Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens

Læs mere

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER D. 12. juni 2012 ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN Samsø Forord Samsø har lavet en energihandlingsplan, der skal gøre øen uafhængig

Læs mere

Dantherm Power Kraft- og varmeløsninger med brændselsceller

Dantherm Power Kraft- og varmeløsninger med brændselsceller Dantherm Power Kraft- og varmeløsninger med brændselsceller Dantherm Power Siden 2003 har Dantherm Power haft fokus på udvikling og produktion af praktiske løsninger, der gør brug af brændselsceller og

Læs mere

Region Midtjyllands grønne teknologisatsning

Region Midtjyllands grønne teknologisatsning Region Midtjyllands grønne teknologisatsning Partnerskabet for brint og brændselsceller Hobro den 3. april 2014 Margrethe Høstgaard Udviklingskonsulent Regionens opgaver Regional Udviklingsplan: Ny plan

Læs mere

Fremtiden for el-og gassystemet

Fremtiden for el-og gassystemet Fremtiden for el-og gassystemet Decentral kraftvarme -ERFA 20. maj 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk Energinet.dk Vi forbinder energi og mennesker 2 Energinet.dk

Læs mere

Nye grønne forretningsmuligheder

Nye grønne forretningsmuligheder Nye grønne forretningsmuligheder - Introduktion til CleanTEKmidt Marts 2012, Henrik Skou Pedersen Disposition Intro Baggrund, muligheder og drivere for grøn vækst CleanTEKmidt, et udviklingsprogram for

Læs mere

Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse

Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse Til: Fra: Bestyrelsen Administrationen Dato: 9. marts 2015 Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse På bestyrelsesmøde den 10. december 2014 udtrykte bestyrelsen ønske om at få oplyst

Læs mere

KAN VI BLIVE 100 % FOSSILFRI I MORGEN?

KAN VI BLIVE 100 % FOSSILFRI I MORGEN? KAN VI BLIVE 100 % FOSSILFRI I MORGEN? CITIES baner vejen for en fossilfri fremtid OK, vi indrømmer: 100% fossilfri bliver vi ikke i morgen. Men det er både tankevækkende og motiverende, at det i teorien

Læs mere

Enhedslistens klima-jobplan

Enhedslistens klima-jobplan Enhedslistens klima-jobplan Både økonomien og klimaet er i krise. Den økonomiske krise har medført, at omkring 170.000 danskere går arbejdsløse. Samtidig fordrer klimakrisen, at der så hurtigt som muligt

Læs mere

Brintbiler og tankstationer i Danmark

Brintbiler og tankstationer i Danmark Driftsrapport 2kvt. 2015 Brintbiler og tankstationer i Danmark Nye brintbiler i Aalborg Kommune Juni 2015 Side 1 Officiel åbning af brint tankstation i Gladsaxe Stationen åbnede officielt i april 2015

Læs mere

Tovholdergruppen for Internationalt Samarbejde

Tovholdergruppen for Internationalt Samarbejde Tovholdergruppen for Internationalt Samarbejde Navn og Kommune: Mariagerfjord Kommune Satsninger indenfor energi brint, brændselsceller og grønne gasser set i sammenhæng med en balanceret samlet energiforsyning

Læs mere

KKR FREMTIDENS ENERGIPLANLÆGNING I HOVEDSTADSREGIONEN

KKR FREMTIDENS ENERGIPLANLÆGNING I HOVEDSTADSREGIONEN FREMTIDENS ENERGIPLANLÆGNING I HOVEDSTADSREGIONEN Projektbeskrivelse til udvikling og implementering af strategisk energiplanlægning Poul Erik Lauridsen Direktør, Gate 21 21 Kommuner Offentlig-privat innovation

Læs mere

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen Biogas i fremtidens varmeforsyning Direktør Kim Mortensen Hvor meget fjernvarme? Nu 1,6 mio. husstande koblet på fjernvarme svarende til 63 % På sigt ca. 75 % - dvs. ca. 2 mio. husstande i byområder Udenfor

Læs mere

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave UDVIDET SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID

Læs mere

Brintbiler og tankstationer i Danmark

Brintbiler og tankstationer i Danmark Driftsrapport 1kvt. 2015 Brintbiler og tankstationer i Danmark Side 1 Brintbiler på vej til Danmark Målsætning: Mere end 500 brintbiler i 2018 op imod 50% af bilparken i 2050. Hyundai: Toyota: Honda: Andre:

Læs mere

Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det?

Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det? Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det? (Energivision 2030 - økonomi) Klimakommissionens rapport -det betyder den for dig og mig! Seminar

Læs mere

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt. 1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en

Læs mere

Klima- og Miljøudvalget

Klima- og Miljøudvalget Klima- og Miljøudvalget By, Kultur og Miljø Plan og Udvikling Sagsnr. 208403 Brevid. 1774454 Ref. PKA Dir. tlf. 4631 3548 peterka@roskilde.dk NOTAT: Muligheder for at opfylde klimamål ved vedvarende energianlæg

Læs mere

Dagsorden. Punkter. Hovedstadsregionen i Danmark har visioner om at blive en førende elbilregion. Strategi og Organisering Aktiviteter og Status

Dagsorden. Punkter. Hovedstadsregionen i Danmark har visioner om at blive en førende elbilregion. Strategi og Organisering Aktiviteter og Status Dagsorden Hovedstadsregionen i Danmark har visioner om at blive en førende elbilregion Punkter Strategi og Organisering Aktiviteter og Status Strategi og Organisering Klimastrategi Udover klima også fokus

Læs mere

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Ambitiøs dansk klima- og energipolitik Bred politisk opbakning i Folketinget om at

Læs mere

Men jeg må hellere lige starte forfra fra begyndelsen. Og med et fokus der gælder alle kommunerne i Region Sjælland.

Men jeg må hellere lige starte forfra fra begyndelsen. Og med et fokus der gælder alle kommunerne i Region Sjælland. Kortet viser et overblik over varmeforbrug og varmekilder på Sydhavsøerne. Kendetegnet ved fjernvarme i stort set alle byer, olie (og andet der kan brænde) i landsbyer og enkeltstående huse. Elopvarmning

Læs mere

Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december 2012. Administrerende Direktør Bjarke Pålsson

Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december 2012. Administrerende Direktør Bjarke Pålsson Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december 2012 Administrerende Direktør Bjarke Pålsson Naturgas Fyn 5,9% 7,9% 25,7% 16,1% 8,4% 14,2% 8,8% 13% Naturgas

Læs mere

Roadpricing - halvering af registreringsafgiften

Roadpricing - halvering af registreringsafgiften 1 Socialdemokraterne Analyse- og Informationsafdelingen Roadpricing - halvering af registreringsafgiften Massiv sænkning af registreringsafgiften for miljøvenlige biler med lavt CO2-udslip skal sikre hidtil

Læs mere

Klimastrategi 2009. vindmøller, jordvarme og biogasanlæg) Vision og mål Stevns kommune sigter på at blive CO2 neutral kommune

Klimastrategi 2009. vindmøller, jordvarme og biogasanlæg) Vision og mål Stevns kommune sigter på at blive CO2 neutral kommune Klima & Energi 1 stevns kommune 2 stevns kommune 3 stevns kommune Klimastrategi 2009 Stevns Kommunes klimastrategi tager afsæt i et ønske om at forbruget af de fossile brændsler mindskes bl.a. ved at undersøge

Læs mere

Visionsplan for Ærøs energiforsyning

Visionsplan for Ærøs energiforsyning Udkast til Visionsplan for Ærøs energiforsyning Ærø Kommune og Udvalget for Bæredygtig Energi (UBE) ønsker at understøtte en udvikling frem mod 100 % selvforsyning med vedvarende energi på Ærø. Ønsket

Læs mere

Energieffektivisering for fremtiden. Konference arrangeret af DTU i samarbejde med DI Energibranchen og Dansk Energi

Energieffektivisering for fremtiden. Konference arrangeret af DTU i samarbejde med DI Energibranchen og Dansk Energi Energieffektivisering for fremtiden Konference arrangeret af DTU i samarbejde med DI Energibranchen og Dansk Energi 26-11-2012 DTU International Energy Report 2012 Energy efficiency improvements A key

Læs mere

Energi og Infrastruktur

Energi og Infrastruktur Energi og Infrastruktur Transportens Innovationsnetværk den 18. juni 2009 v/lærke Flader v/lærke Flader Chefkonsulent, Dansk Energi Energi og Infrastruktur Oplæggets indhold: De energipolitiske udfordringer

Læs mere

Hvad er EU's rimelige andel af en global klimaindsats? Og hvor langt kunne vi nå til 2030?

Hvad er EU's rimelige andel af en global klimaindsats? Og hvor langt kunne vi nå til 2030? Hvad er EU's rimelige andel af en global klimaindsats? Og hvor langt kunne vi nå til 2030? Debat: Er EU spydspids eller hæmsko i klimakampen? mandag den 25. november 2013 VedvarendeEnergi og INFORSE-Europe

Læs mere

Energi i fremtiden i et dansk perspektiv

Energi i fremtiden i et dansk perspektiv Energi i fremtiden i et dansk perspektiv AKADEMIERNAS ENERGIDAG 27 august 2010 Mariehamn, Åland Afdelingschef Systemanalyse Risø DTU Danmark Verden står overfor store udfordringer Danmark står overfor

Læs mere

FORSLAG Klima- og energistrategi for Struer Kommune 2014-2017

FORSLAG Klima- og energistrategi for Struer Kommune 2014-2017 [25. september 2013] FORSLAG Klima- og energistrategi for Struer Kommune 2014-2017 BAGGRUND Struer Kommune har et godt udgangspunkt at arbejde videre med i forhold til klima- og energiindsatsen. Det gælder

Læs mere

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune er udgivet af: Greve Kommune Center for Teknik & Miljø Vedtaget af Greve Byråd 2009 For henvendelse vedrørende

Læs mere

Klyngen hviler på Syddanske faglige spidskompetencer

Klyngen hviler på Syddanske faglige spidskompetencer Marts 2010 Lean Energy Cluster Lean Energy Cluster er en dansk alliance af offentlige institutioner og private virksomheder der anvender, udvikler og markedsfører løsninger for effektiv energianvendelse.

Læs mere

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef Muligheder for landbruget i bioenergi (herunder biogas) Bioenergi Politik

Læs mere

Dansk Luftrensningsteknik DALUTEK. Et netværk for danske luftrensningsvirksomheder

Dansk Luftrensningsteknik DALUTEK. Et netværk for danske luftrensningsvirksomheder Dansk Luftrensningsteknik DALUTEK Et netværk for danske luftrensningsvirksomheder INDHOLD Bestyrelsen og medlemmer... 3 Bestyrelsen... 3 Medlemmer i dag... 3 Aktivitetsplan for 2014/2015... 4 Vedtægter...

Læs mere

Anbefalinger. Indkøb af personog varebiler

Anbefalinger. Indkøb af personog varebiler Anbefalinger Indkøb af personog varebiler August 2012 +++ A Indhold Anbefalinger indkøb af person- og varebiler.... side 3 Trin for trin før du køber biler............................. side 4 Anbefalinger

Læs mere

Selvom Danmark ligger nordligt, har vi på et år lige så meget solskin som i eksempelvis Paris. Der er af samme grund rigeligt med sol i Danmark til

Selvom Danmark ligger nordligt, har vi på et år lige så meget solskin som i eksempelvis Paris. Der er af samme grund rigeligt med sol i Danmark til solcelleguiden Selvom Danmark ligger nordligt, har vi på et år lige så meget solskin som i eksempelvis Paris. Der er af samme grund rigeligt med sol i Danmark til produktion af el med solceller. Solceller

Læs mere

OFFSHORE PÅ VINGERNE

OFFSHORE PÅ VINGERNE OFFSHORE PÅ VINGERNE Nyt projekt skal styrke og synliggøre dansk know how inden for havvindmølleteknologi Få adgang til markedet Opkvalificering af din virksomhed Få hjælp til at komme i gang Nyt, spændende

Læs mere

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030 Lars Bo Jensen Viborg, d. 09.09.2010 Forhistorien Randers Kommune Klimaudfordringer også i Randers Kommune Højvandssikring & pumpehus på

Læs mere

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund Klar til nye udfordringer Fossilfrit DK Udfordringen Fakta om naturgas Grøn gas Gassens

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning - hvad sker der i Nordjylland?

Strategisk Energiplanlægning - hvad sker der i Nordjylland? Strategisk Energiplanlægning - hvad sker der i Nordjylland? Dansk Fjernvarmes regional møde i Sæby den 12. marts 2015, oplæg ved Thomas Jensen, energiplanlægger Hjørring Kommune, projektleder for Et Energisk

Læs mere

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI?

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? AKTUEL ENERGIPOLITIK FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? Kim Mortensen direktør Dansk Fjernvarme kmo@danskfjernvarme.dk 9.. september 2015 FJERNVARMENS AKTUELLE STATUS Dansk Fjernvarmes positioner Nyt Energi-,

Læs mere

Region Hovedstaden vil være førende elbilregion

Region Hovedstaden vil være førende elbilregion Region Hovedstaden vil være førende elbilregion Sekretariatschef Kåre Albrechtsen, Region Hovedstaden, Copenhagen Electric. Agenda - Baggrund - Aktiviteter - Erfaringer - Hvad gør I nu Baggrund Elpersonbiler

Læs mere

Klimachef Jan Nielsen. NATUR OG MILJØ Teknik og Miljø Aarhus Kommune

Klimachef Jan Nielsen. NATUR OG MILJØ Teknik og Miljø Aarhus Kommune Klimachef Jan Nielsen Fokuspunkter CO2 Grøn Forsynings- Klima- vækst sikkerhed tilpasning s klimavision Intelligente klimaløsninger til gavn for miljø, borgere og erhvervsliv Aarhus vil gå forrest i klimaindsatsen

Læs mere

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion.

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion. Sendes pr. e-mail: vusmidt@ru.rm.dk Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Side 1 af 5 Vækst- og udviklingsstrategi Aarhus Kommunes høringssvar Aarhus Kommune har modtaget forslag

Læs mere

Forsøgsordningen for elbiler. Informationsmøde om energiforskningsprogrammerne 2008 Fuldmægtig Michael rask

Forsøgsordningen for elbiler. Informationsmøde om energiforskningsprogrammerne 2008 Fuldmægtig Michael rask Forsøgsordningen for elbiler Informationsmøde om energiforskningsprogrammerne 2008 Fuldmægtig Michael rask Denne præsentation Kort om baggrunden for ordningen Drivmiddelrapporten Elbilerne kommer! Den

Læs mere