KØBENHAVN SOM BRINTBY

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "KØBENHAVN SOM BRINTBY 2012-2018"

Transkript

1 KØBENHAVN SOM BRINTBY

2 VISION KØBENHAVN VIL VÆRE FØRENDE INDEN FOR BRINT OG BRÆNDSELSCELLER.

3 VISION VI VIL VÆRE BEDRE TIL AT UDNYTTE VEDVARENDE ENERGIKILDER VED AT OMDANNE STRØM TIL BRINT. PÅ DEN MÅDE KAN VI BEGRÆNSE CO2-UDLEDNINGEN, STABILISERE ENERGISYSTEMET OG BLIVE UAFHÆNGIGE AF FOSSILE BRÆNDSTOFFER. 3 København har med sin kraftvarme-infrastruktur et godt grundlag for at integrere vedvarende energikilder, og frem mod 2025 satser vi på en bred vifte af teknologier som biomasse, vind, geotermi og solenergi. Vi mangler dog et system, der kan lagre energi over dage og sæsoner. Det potentiale har brintteknologien. I modsætning til el kan brint lagres, og vi kan dermed udnytte energiforsyningen bedre. Brint kan erstatte fossilt brændstof og dermed reducere CO2-udledningen betragteligt. Som et yderligere plus vil København ved at satse på brint og brændselsceller tiltrække virksomheder og dermed arbejdspladser. GRØN ENERGIFORSYNING Visionen i Københavns klimaplan er, at København skal være verdens første CO2-neutrale hovedstad i 2025, og i første omgang er målet at reducere CO2-udledningen med 20 % i 2015 i forhold til Langt den største CO2-udledning i København stammer fra elog varmeforbrug. Og det er målet, at 75 % af CO2-reduktionen skal findes i en grønnere energiforsyning. Flere vedvarende energikilder kombineret med et mere effektivt energiforbrug er forudsætningen for at opnå mærkbare og varige reduktioner i CO2-udledningen. Her kommer vedvarende energikilder til at spille en central rolle. Vindenergi, der på landsplan i dag dækker ca. 20 % af vores elforsyning, skal dække mere end 40 % i På længere sigt skal også sol- og bølgeenergi fylde mere i energisystemet. Det betyder en renere energiforsyning, men også en energiforsyning, der varierer med vind og vejr. Vi kan lagre energi ved at omdanne den til brint. Når el omdannes til brint, kan den konverteres til naturgas og opbevares i det eksisterende naturgassystem. Dette er relevant for Københavns Kommune, selvom vi kun anvender mindre mængder naturgas. Brintteknologien er derfor et vigtigt element for at kunne at balancere produktionen af energien med forbruget, og kan skabe et pålideligt, økonomisk effektivt og miljøvenligt energisystem. Brintteknologien er således en mulighed for at realisere en moderne storbys behov for stabil energi. GRØN MOBILITET Københavns klimamål forudsætter, at der sker store ændringer i byens transportsystem. Trafikken i København stod for 22 % af CO2-udledningen i Det er målet, at 10 % af den samlede CO2-reduktion skal komme fra transportområdet. El- og brintbiler kan potentielt erstatte den traditionelle forbrændingsmotor og kan derfor få stor betydning for at opnå klimamålene. En samtidig udbygning af de vedvarende energikilder, særligt en fordobling af vindkraften og videreudvikling af bioenergien, giver gode forudsætninger for bæredygtigt at dække store dele af transportsektorens energibehov. Ifølge scenarieanalyser kan andelen af brintdrevne køretøjer i EU i år 2025 udgøre mellem 2 og 12 % alt afhængig af de politiske rammevilkår og teknologiske fremskridt. Frem mod 2050 kan andelen nå op på mellem 35 og 75 %.

4 4 Den udvikling kan få stor betydning for CO2-udledningen fra trafikken i København, men også for andre forureningskilder som nitrogenoxider (NOX), partikler og støj. Det giver en yderligere gevinst for miljø og sundhed. Det er desuden en udvikling, der kan gøre transportsektoren mindre følsom over for prisstigninger på det globale oliemarked. Et transportsystem, som bidrager til en CO2-neutral hovedstad, kræver en infrastruktur, der kan lade og optanke el- og brintbilerne. Her er tidlige investeringer afgørende for omstillingen af transportsektoren. Københavns Kommune indviede den første brinttankstation i 2009 og udbredelsen af brintbiler i EU forudsætter, at der etableres brint tankstationer inden Det er derfor vigtigt, at København tidligt satser på udviklingen af brintinfrastruktur. GRØN VÆKST Udfordringen med at begrænse de globale klimaændringer og gøre sig uafhængig af fossile brændsler er ikke unik for Danmark. Mange andre lande skal de kommende år også omstille deres økonomi til at være mindre afhængig af fossile brændsler. På det globale marked for miljø-, energi- og klimateknologier omsættes allerede i dag for mia. euro årligt og markedet forventes at tredoble frem til Alene i EU er 3,5 millioner mennesker i dag beskæftigede inden for den grønne sektor. Eksportpotentialet til EU for dansk brintinfrastruktur til transportsektoren er vurderet til 3-5 mia. kr. årligt frem mod Inkluderes hele verden er potentialet 7-10 mia. kr. årligt frem mod En sådan eksport kan skabe grundlag for mellem arbejdspladser i Danmark. København står allerede stærkt i den udvikling. Den grønne sektor skaber en årlig omsætning på 50 mia. kr. og beskæftigelse for mennesker. På brint- og brændselscelleområdet har København allerede stærke videninstitutioner, virksomheder, organisationer og myndigheder på tværs af værdikæden i de nye markeder for brint- og brændselsceller. De mulige markeder for brint- og brændselsceller findes mange steder. F.eks. inden for nødstrømsanlæg til de ca. 1,6 millioner mobiltelefonsendere, der opsættes hvert år i Europa, inden for mikrokraftvarmeværker, som alternativ til de ca. 2 mio. naturgaskedler, der sælges årligt eller inden for brintdrevne gaffeltrucks til et verdensmarked på stk. årligt, etc. København skal derfor skabe de bedste rammer og muligheder for forskning, udvikling og produktion af brintteknologi på tværs af værdikæden og bredere for udviklingen af fremtidens energisystemer. Det koster ressourcer her og nu og vil resultere i stærkere partnerskaber mellem erhvervslivet, universiteter og myndigheder i og omkring København. Det bliver afgørende for, at vi offensivt kan udnytte brintteknologiens muligheder for miljøet, væksten og forsyningssikkerheden. INDSATSER OG MÅL Strategien for København som brintby er baseret på partnerskaber og projekter. Projekterne skal fremme og demonstrere brint- og brændselscelleteknologier og gøre København til demonstrationsby. Partnerskaberne skal desuden sikre grønvækst perspektivet. Der skal være både være kortvarige og længerevarende projekter i gang på samme tid. På den måde kan vi kontinuenligt profilerer København og udbrede kendskabet til og potentialet for brint- og brændselsceller som grøn teknologi. De projekter, som sættes i gang, skal skabe væsentlige forbedringer eller demonstrere potentialet for forbedringer inden for CO2-reduktion, grønne jobs, støj og luftforurening, arbejdsmiljø og brugervenlighed. Projekterne skal have samfundsmæssig relevans og understøtte kommunens planer for klima og grøn vækst, samt nationale og europæiske strategier for brint og brændselsceller. STRATEGIENS INDSATSOMRÅDER ER: Grøn energiforsyning Grøn mobilitet Grønne arbejdsmaskiner i kommunen Partnerskaber og kommunikation Der er udpeget mål for hver indsats.

5 PARTNERSKABER OG KOMMUNIKATION Indtil nu har Københavns Kommune skabt et godt grundlag for at indgå i partnerskaber med erhvervslivet og relevante universiteter en position vi har nået ved at vise, at vi satser på brint- og brændselscelleområdet. Vi fortsætter med at samarbejde og udveksle viden ved at deltage i workshops, seminarer og konferencer samt ved at arbejde tæt sammen med brancheorganisationen Partnerskabet for Brint- og Brændselsceller. 5 GRØN ENERGIFORSYNING Københavns energiforsyning vil i fremtiden i høj grad blive leveret af fluktuerende vedvarende energikilder. Brint kan spille en stor rolle ved at gøre det muligt at udnytte de vedvarende energikilder bedre. Ved at binde energien fra de vedvarende energikilder i brint kan energien lagres og anvendes som brændsel til el- og varmeproduktion og direkte eller indirekte som brændstof til transportsektoren. Brint findes ikke som rent gas i naturen og skal derfor produceres, f.eks. med vindmølleproduceret strøm og elektrolyse. Potentialet er stort. MÅL At gennemføre ét banebrydende demonstrationsprojekt Smart CPH2 i perioden , som senere kan udbygges med 1-2 delprojekter i perioden GRØN MOBILITET Indsatsområdet har hovedvægt på at fremme udviklingen af brintelektriske biler og infrastruktur hertil ved at efterspørge det til kommunens egen vognpark. Hermed kan vi få de internationale bilproducenters opmærksomhed på København og Skandinavien og fremme danske virksomheders afsætning af produkter inden for brint og brændselsceller. MÅL Ultimo 2018 er der 40 brintelektriske biler i kommunens vognpark. Ultimo 2015 er der etableret 3-5 nye brinttankstationer i København. GRØNNE ARBEJDSMASKINER I KOMMUNEN Formålet med at iværksætte en indsats på dette område er at identificere og initiere aktuelle projekter indenfor rammerne af Københavns Kommunes strategi på brint- og brændselscelleområdet. I Københavns Kommune anvendes en bred vifte af arbejdsmaskiner til at løse kommunens driftsopgaver. Nogle af disse opgaver kan løses mere klima- og miljøvenligt ved at anvende brændselscellebaserede løsninger i modsætning til. En række af kommunens driftsopgaver er blevet undersøgt, og det vurderes at fejemaskiner på brændselsceller bedre vil kunne løse en række af de daglige udfordringer med at holde byen ren. MÅL at gennemføre 2-4 mindre projekter, det første i I 2011 har Københavns Kommune afholdt 3 workshops med deltagelse af relevante brancheaktører, som har givet kvalificeret input til mulige projekter. Københavns Kommune har valgt at indgå i samarbejde med Copenhagen Cleantech Cluster (CCC) om at etablere et Regionalt samarbejde om brint- og brændselscelleprojekter. Formålet med samarbejdet er at skabe en forankring af brintstrategien og en platform for vidensdeling, relationsopbygning og innovation. Derudover skal samarbejdet generere og implementere nye projekter som kan realiseres i København og tiltrække nye investeringer til brintområdet medfinansieret af kommunen. Dette vil sikre fremdrift og udvikling i Københavns Kommunes brintprojekter og generelt støtte op om brintsatsningen i regionerne. MÅL At samarbejderne i perioden hvert år genererer to nye projektforslag, som kan opnå finansiering. KRITERIER FOR PRIORITERING AF PROJEKTER 1 Projektet skal skabe væsentlige forbedringer eller demonstrere potentialet for forbedringer indenfor: Klimabelastning specifikt CO2-udledning Grøn vækst skabelse af cleantech arbejdspladser, initiativer og aktiviteter Miljøbelastninger Støj, NOx, partikeludledning Arbejdsmiljø og brugervenlighed Samfundsmæssig strategisk relevans 2 Projektet skal understøtte: 2025-klimahandlingsplanen Grøn vækst visionen Nationale brint- og brændselscellestrategier EU-strategier for brint og brændselsceller (især på transportområdet/udrulning af infrastruktur). 3 Med henblik på at styrke profilering skal projektet: Kunne fungere som show-case. Derfor foretrækkes tekniske, implementerbare projekter som resulterer i et konkret fremviseligt resultat. Forankres i et afgrænset geografisk område som har et nuværende eller kommende fokus på vækst og/eller reduktion af miljøbelastninger. Kunne kobles med en slutbruger med et stærkt brand.

6 6 PROJEKTER OG PROJEKTFORSLAG KØBENHAVNS KOMMUNES AKTIVITETER HAR INDTIL NU VÆRET FOKUSERET PÅ BRINT- ELEKTRISKE BILER. MED BUDGET 2011 FREMLAGDE KØBENHAVNS KOMMUNE EN AM- BITION OM AT BLIVE FØRENDE INDEN FOR FORSKNING, UDVIKLING OG PRODUKTION AF BRINT- OG BRÆNDSELSCELLETEKNOLOGI OG UDVIKLING AF FREMTIDENS ENERGI- SYSTEMER. I DEN FORBINDELSE ER DER IDENTIFICERET OG UDVALGT 3 NYE PROJEKTER, SOM SUPPLERER INDSATSEN MED BRINTELEKTRISKE BILER. DE TRE PROJEKTFORSLAG ER HHV. SMARTCPH2 (SMARTCOPENHAGEN), FEJEMASKINE PÅ BRÆNDSELCELLER OG PRØVEKØRSLER AF BRINTELEKTRISKE BILER. KØBENHAVNS KOMMUNE ER I DEN FORBINDELSE BEGYNDT AT INDHENTE INTERESSETILKENDEGIVELSER FRA AKTØRER. PROJEKT: BRINTELEKTRISKE BILER En brintelektrisk bil er en moderne elbil, som via en brændselscelle løbende omdanner brint til el. Brintteknologien giver elbilerne samme lange rækkevidde og hurtige optankningsmulighed som kendes fra almindelige benzin og dieselbiler. Brintelektriske biler udleder kun vand og bidrager således både til at opfylde kommunens ambitiøse klimamålsætninger om CO2 neutralitet i 2025 og 85 % elektriske personbiler i den kommunale vognpark, samt målsætningen om at blive Verdens Miljømetropol med godt miljø til byens borgere. Op til COP15 i 2009 anskaffede Københavns Kommune 8 stk 1. generations ombyggede brintelektriske biler. De benyttes i Kommunens daglige arbejde, og en brugerundersøgelse har vist stor tilfredshed med bilerne. Anskaffelsen af de brintelektriske biler og etablering af en brinttankstation i København har været medvirkende årsag til, at den internationale bilindustri for alvor har fået fokus på Danmark og resten af Skandinavien. I 2011 underskrev Københavns Kommune en hensigtserklæring sammen med den koreanske bilproducent Hyundai om at arbejde for udbredelse af brintelektriske biler med tilhørende infrastruktur. Erklæringen blev underskrevet ifm. et koreansk statsbesøg og en lignende erklæring er indgået med de øvrige nordiske lande. Udviklingen er gået stærkt de seneste år og de store internationale bilproducenter har udtalt, at de er klar til at levere brintelektriske biler til det internationale marked fra De fem globale bilgiganter Daimler, Toyota, Hyundai, Opel/GM og Nissan har i et åbent brev i januar Tilkendegivet over for de danske ministre og folketingspolitikere, at de gerne vil gøre Danmark til et brintbilslaboratorium. Bilproducenterne vil gerne markedsintroducere i Danmark bl.a. pga. af den danske knowhow inden for brintproduktion ud fra grøn vindenergi. Den danske ekspertise er ikke kommet ud af den blå luft. Staten har økonomisk prioriteret området med forsknings- og udviklingsmidler, og danske virksomheder har været dygtige til at hente EU-finansiering til udviklingsprojekter. Københavns fokus på at være et udstillingsvindue for grønne teknologier som brint- og brændselsceller har været med til at løfte den teknologiske udvikling af brintbiler og brinttankstationer fra udviklingsstadie til et prækommercielt produkt. Fra at Københavns Kommune i 2009 introducerede ombyggede 1. generations brintelektriske biler, tager vi nu det næste skridt. Kommunen gennemfører i løbet af foråret 2012 et EU-udbud på ca. 10 fabriksproducerede brintelektriske biler fra én af de globale brintbilsproducenter. Bilerne vil være nyeste teknologi og generationen før en reel markedsintroduktion. Det sker som følge af Københavns Kommunes deltagelse i de to EU-projekter NextMove og HyTEC. NextMove har som formål at etablere samarbejde mellem regioner og kommuner i landene omkring Østersøen (i praksis Skandinavien), som ønsker at være first movers i forhold til at bringe brintelektriske køretøjer på markedet. Projektet skal

7 7 skabe rammer til at overkomme strategiske udfordinger såsom infrastruktur, indkøb og service. København leder arbejdspakken for indkøb af brintelektriske biler, hvor en fælles Skandinavisk EU-annoncering om det forestående køb af brintelektriske biler blev offentliggjort januar Foruden køb af brintelektriske biler, skal der etableres mindst én til flere ny brinttankstation i København. København har fået 5 mio. kr. i EU støtte til Next- Move projektet. HyTEC er et 3-årigt projektsamarbejde med London (og i alt 16 projektdeltagere), og har som formål at identificere og adressere potentielle barrierer for den fortsatte udbredelse af brintelektriske køretøjer i Europa. Projektet vil realisere 30 køretøjer, hvor London vil investere i brinttaxaer og brintscootere og København i brintbiler samt en infrastruktur af brinttankstationer til understøttelse af køretøjerne. København har fået 5 mio. kr. til HyTEC-projektet og EU har prioriteret projektet så højt, at København er blevet overfinansieret med 2,5-3 mio. kr. For at vi fremadrettet kan få fuldt udbytte af HyTEC-projektet og opfylde projektbetingelserne, skal Københavns Kommune skaffe en yderlig egenfinansiering på 2,5-3 mio. kr. for at undgå risiko for, at vi må forlade projektet. Projekterne sætter fokus på København, London og Skandinavien som first movers med hensyn til forureningsfrie og klima venlige biler. Danmarks position som first og fast mover inden for brint og brændselsceller har bl.a. betydet, at vi internationalt ligger i top 3 med hensyn til ekspertise og levering af brinttankstationer. PROJEKT: PRØVEKØRSLER AF BRINTELEKTRISKE BILER I Danmark findes der pt. kun nogle få håndfulde brintelektriske biler. Anvendelsen af disse biler kan med fordel koordineres med henblik på at maksimere kendskabet til biler med denne teknologi. Prøvekørsler af brintelektriske biler er en indsats for at etablere testprogrammer med henblik på almennyttigt at udbrede kendskabet til teknologien brintelektriske biler og muliggøre prøvekørsler i København, Region Sjælland og Region Hovedstaden via testprogrammer. Det primære formål er at muliggøre prøvekørsler, hvorved der bliver skabt åbenhed om og forståelse for teknologien brintelektriske biler. Herved bliver der nedbrudt psykologiske barrierer og adresseret fordomme om kørselsegenskaber, rækkevidde, optankningstid, komfort, teknologisk modenhed m.m. hos kommende interessenter (virksomhedsbrancher, beslutningstagere og borgere). Endvidere vil HyTEC og HyTEC-DK projekternes mål om at få to bilfabrikanter til at foretage deres tidlige markedsintroduktion i 2015 i Danmark blive understøttet ved at signalere, at København vil være first mover på denne teknologi. Et sekundært mål er at profilere brugen af brint- og brændselscelleteknologi, hvilket understøtter Københavns Kommunes strategi om at være demonstrationsby for clean-tech løsninger.

8 8 PROJEKT: SMARTCPH2 (SMART COPENHAGEN) Københavns energiforsyning vil i fremtiden i høj grad blive leveret af fluktuerende vedvarende energikilder. Brint kan spille en stor rolle ved at gøre det muligt at udnytte vedvarende energikilder bedre. Ved at binde energien fra de vedvarende energikilder i brint kan energien lagres og anvendes som brændsel til el- og varmeproduktion og direkte eller indirekte som brændstof til transportsektoren. Potentialet er stort. Brint findes ikke som ren gas i naturen og skal derfor produceres, f.eks. med vindmølleproduceret strøm og elektrolyse. SmartCPH2 er et projekt der i mindre skala demonstrerer balancering af elnettet ved brug af state-of-the-art elektrolyse og brændselscelleteknologi. Produktion af brint og syntese gas og evt. syntetiske brændstoffer ud fra vedvarende energi vil blive undersøgt under indflydelse af fluktuerende elpris, tilgængelig vedvarende energi, og forespørgsel efter elektricitet og gas. Projektet vil have fokus på mulighederne for sammenkobling med varmeinfrastrukturen i en københavnsk kontekst, som på lang sigt vil være afgørende for rentabiliteten i et fuldskala brændselscellekraftvarmeværk. Projektet vil også inddrage anvendelse af elektrolyseprodukterne til grøn transport i brintelektriske biler og evt. til grøn transport i havnen via elektrificerede havnefartøjer. Se figur øverst på siden. Projektet bidrager til Københavns grønne udvikling ved at anvende brint- og brændselscelleteknologier. SmartCPH2 vil i høj grad både demonstrere teknologiernes relevans i forbindelse med en øget anvendelse af fluktuerende vedvarende energikilder, samt det fremtidige potentiale for at reducere både klimabelastninger (CO2-udledning) og miljøbelastninger (NOx, partikler, støj) indenfor energi- og transportsektoren. Københavns Kommune vil initiere og deltage i SmartCPH2, hvilket vil sikre Københavns profilering som center for udvikling og demonstration af grøn teknologi. Konkret vil demonstrationsprojektet være et offentligt-privatinnovationsprojekt, som initierer grøn vækst ved at etablere et samarbejde imellem både industrielle parter, universitetsparter, samt kommunen og brancheorganisationen for brint- og brændselsceller (triple-helix-samarbejde). Den grønne vækst i projektet vil bestå i udviklingsaktivitet hos de deltagende samarbejdsparter samt aktivitet hos udførende virksomheder i forbindelse med projektrealiseringen koordinering af et konkret projekt skaber det bedste afsæt for innovative løsninger. I Københavns Kommune vil projektet primært understøtte visionen om grøn vækst samt Københavns Kommunes strategi på brint- og brændselscelleområdet. Projektet vil også understøtte klimahandlingsplanens mål om CO2-neutralitet ved at demonstrere fremtidens muligheder for både energisektoren og transportsektoren. Projektet understøtter således Københavns Kommunes målsætning om at gå foran og blive demonstrationsby for cleantech-løsninger. For yderligere at profilere projektet ønskes det at tilknytte projektet til byfornyelsen af Nordhavn. I denne sammenhæng er kontakt til Nordhavn Energipartnerskab etableret. SmartCPH2 er en videreudvikling af resultaterne af tre workshops indenfor temaet brint og brændselsceller faciliteret af Københavns Kommune i foråret Projektets succeskriterier vil være at demonstrere anvendelsen af elektrolyse i forbindelse med fluktuerende produktion af el, og profilere København som demonstrationsby for cleantech-løsninger. Specifikke mål vil være at opnå erfaringer med udnyttelse af overskudsvarme i fjernvarmenettet samt at demonstrere udnyttelse af elektrolyseprodukter som brændsel til energiforsyning og grøn transport. Projektet vil forøge viden og kompetencer i de involverede virksomheder og bidrage med, at forbedre teknologierne samtidig med at der bliver skabt en bedre grobund for grøn vækst i Region Sjælland og Region Hovedstaden.

9 9 Projektøkonomien er som udgangspunkt tænkt finansieret via energistyrelsens EUDP-program med en 50% medfinansiering fra de deltagende virksomheder, og Københavns Kommune vil direkte bidrage til projektet med projektstyring, profilering og rapportering, samt til medfinansiering af delprojekter. I årrækken fra 2012 til 2014 vil der blive anvendt 7,5 mio. dkk fra puljen til brint og grøn energi fra Budget 2011 til projektet. Projektet er præsenteret for de førende danske virksomheder inden for de relevante elektrolyseteknologier, den førende danske virksomhed inden for brintinfrastruktur og i etablering af brinttankstationer, for nogle af de relevante universitetsmiljøer, samt for brancheorganisation for brint- og brændselsceller og koordinationsgruppen i Nordhavn Energipartnerskab, som alle viser interesse for projektet på det nuværende stadie. Projektet vil blive udviklet i samarbejde med Haldor Topsøe A/S, Københavns Energi, DONG Energy, By & Havn, DTU-Energikonvertering, GreenHydrogen, Dantherm Power, H2 Logic A/S og Partnerskabet for Brint- og Brændselsceller. PROJEKT: FEJEMASKINE PÅ BRÆNDSELSCELLER Visionen for det aktuelle projekt Fejemaskine på brændselsceller er, at København vil tilbyde et af verdens reneste og sundeste storbymiljøer. Luften kan og skal blive endnu renere, og støjen skal bekæmpes. Vi vil opfylde denne vision. Visionen om at København skal være Europas reneste hovedstad og en af de reneste hovedstæder i verden, hvor affald i offentlige gader vil være fjernet inden 8 timer, vil vi også opfylde. København skal være en af de storbyer i verden, som er længst fremme med miljøinitiativer inden for alle felter. Miljø skal i endnu højere grad end i dag være bærende for Københavns kultur, byliv og identitet. København skal være en storby, der i praksis ånder og lever på grund af miljøhensyn ikke på trods af miljøhensyn. Kommunen skal gå foran. Projektet bidrager til Københavns udvikling og specifikt vil fejemaskiner på brændselsceller vil kunne nedbringe klimabelastningen, idet en dieseldrevet fejemaskine udleder CO2 svarende til personbiler. Med fejemaskiner på brændselsceller vil borgerne få mindre støj og vibrationer samt slippe for udledning af miljøskadelige udstødningsgasser og partikler. Mindre støj vil reducere generne for borgerne og muliggøre drift i ydertidspunkter. Færre vibrationer vil bidrage positivt til arbejdsmiljøet for Københavns Kommunes driftspersonale, og vil gøre fejemaskinen mere usynlig i gademiljøet samt mere egnet til brug på følsomme belægninger. Brændselscelledrevne fejemaskiner vil endvidere give en markant billigere drift som følge af billigere brændstoføkonomi, samt være billigere at servicere. Sammenlignet med batteridrevne fejemaskiner vil en brændselscelledrevet fejemaskine opnå en reduceret vægt, en lang driftstid og en kort optankningstid. At iværksætte projektet Fejemaskine på brændselsceller vil derfor understøtte både Klimahandlingsplanens mål om CO2-neutralitet, Miljømetropolens mål om at København skal være en ren og sund storby, Københavns Kommunes grøn vækst strategi samt Københavns Kommunes strategi på brint- og brændselscelleområdet. Projektets succeskriterium er få udviklet og integreret en brændselscellegenerator således at en state-of-the-art elektrisk drevet fejemaskine kan sikres lang driftstid og muliggøre to-holds skift, en kort optankningstid, samt blive reduceret i vægt. Fejemaskinen skal testes i Center for Renhold, og både driftspersonale og borgere skal inddrages i evalueringen. Udviklingsprojektet skal gennemføres som et offentligt-privatinnovationsprojekt, og interessenterne er leverandører af elektriske fejemaskiner, leverandører af brændselscellegeneratorer, driftspersonale og borgere. Projektets udviklingsomkostninger er som udgangspunkt tænkt finansieret af de deltagende virksomheder. Og anskaffelse af egnet elektrificeret fejemaskine til ombygning til brændselscelledrift er som udgangspunkt tænkt finansieret af Københavns Kommune via puljen til brint og grøn energi fra budget 2011 med 2 mill. DKK. Københavns Kommune vil endvidere direkte bidrage til projektet med projektinitiering, driftspersonale under testforløb, evaluering med inddragelse af driftspersonale og borgere, rapportering af projektresultater og profilering på den baggrund. Projektet er præsenteret for en af de førende danske leverandører af brændselscellegeneratorer, samt for Center for Renhold, som vil skulle stå for testforløbet af fejemaskinen. Interessenterne har vist meget positiv interesse i projektet. Projektet vil blive udviklet i samarbejde med bl.a. Center for Renhold, H2 Logic A/S, Serenergy og Partnerskabet for Brint- og Brændselsceller.

10

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT

Læs mere

Seminar: Brændselscellers plads i fremtidens transportsystem

Seminar: Brændselscellers plads i fremtidens transportsystem Seminar: Brændselscellers plads i fremtidens transportsystem www.tinv.dk et nationalt fagligt netværk TINV medfinasieres af 28. august 2014 fra 9-12 v. Aksel Mortensgaard TINV Transportens innovationsnetværk

Læs mere

Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem. Ole Damm SE Big Blue. 4. juli Ole Damm SE Big Blue

Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem. Ole Damm SE Big Blue. 4. juli Ole Damm SE Big Blue Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem 1 Centrale målsætninger i Energiaftalen 22-3-2012 2020: 50% vindenergi i elforbruget 2020: 40% reduktion af drivhusgasser set i forhold til 1990

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

Brint til transport Planer & rammer 2012-2025

Brint til transport Planer & rammer 2012-2025 Brint til transport Planer & rammer 2012-2025 Oktober 2012 Planlægning af 2015+ markedsintroduktion Globale partnerskaber planlægger udrulning af biler og tankstationer Nordisk erklæring om markedsintroduktion

Læs mere

Grafikken nedenfor viser de kommunale køretøjstyper der er blevet undersøgt i forhold til egnetheden af forskellige bæredygtige teknologier.

Grafikken nedenfor viser de kommunale køretøjstyper der er blevet undersøgt i forhold til egnetheden af forskellige bæredygtige teknologier. Teknik- og Miljøforvaltningen NOTAT Bilag 2 31. juli 2007 Oversigt over projektforslagene For at identificere de bedst mulige projektforslag vedrørende anvendelse af renere teknologier og brændstoffer

Læs mere

HyBalance. Fra vindmøllestrøm til grøn brint. Gastekniske Dage 2016 Marie-Louise Arnfast / 4. maj 2016

HyBalance. Fra vindmøllestrøm til grøn brint. Gastekniske Dage 2016 Marie-Louise Arnfast / 4. maj 2016 HyBalance Fra vindmøllestrøm til grøn brint Gastekniske Dage 2016 Marie-Louise Arnfast / 4. maj 2016 Første spadestik til avanceret brintanlæg ved Hobro 4. april 2016 tog energi-, forsynings- og klimaminister

Læs mere

Brint og brændselsceller i fremtidens energisystem

Brint og brændselsceller i fremtidens energisystem Brint og brændselsceller i fremtidens energisystem + PARTNERSKABET FOR BRINT OG BRÆNDSELSCELLER Brint og brændselsceller bidrager til at løse Danmarks store udfordringer Brint og brændselsceller i fremtidens

Læs mere

LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT:

LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT: ET ENERGISK NORDJYLLAND LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT: Få et smugkig på fremtidens energisystem og dets muligheder for bosætning og erhverv Se hvordan energiplanlægning kan gøre Nordjylland

Læs mere

Behov for el og varme? res-fc market

Behov for el og varme? res-fc market Behov for el og varme? res-fc market Projektet EU-projektet, RES-FC market, ønsker at bidrage til markedsintroduktionen af brændselscellesystemer til husstande. I dag er der kun få af disse systemer i

Læs mere

KLIMAINDSATSEN 2015 2016

KLIMAINDSATSEN 2015 2016 KLIMAINDSATSEN 2015 2016 AARHUS BYRÅD HAR BESLUTTET Aarhus Byråd: Klimaplaner 2007 Aarhus CO2-neutral i 2030 2008 Klimaplan 2009 2009 CO2 og Aarhus Kommune som virksomhed 2010 Klimaplan 2010-2011 CO2 og

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

H2 Logic brint til transport i Danmark

H2 Logic brint til transport i Danmark H2 Logic brint til transport i Danmark Gas Tekniske Dage Maj 4, 2016 Side 1 Om H2 Logic en del af NEL Ejerskab: Produkter: Erfaring: Referencer: Fordelen: Foretrukken: H2 Logic A/S er en del af NEL ASA

Læs mere

Gaskonference 2014 Brint og brændselsceller. Partnerskabet for brint og brændselsceller 14. november 2014

Gaskonference 2014 Brint og brændselsceller. Partnerskabet for brint og brændselsceller 14. november 2014 Gaskonference 2014 Brint og brændselsceller Partnerskabet for brint og brændselsceller 14. november 2014 Partnerskabet for brint og brændselsceller - indsatsområder Integration af aktiviteter Offentliggørelse

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med Lokal Agenda 21-strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng

Læs mere

Energiklyngecenteret blev besluttet videreført frem til sommeren 2014 med økonomisk støtte fra 14 kommuner og Region Sjælland.

Energiklyngecenteret blev besluttet videreført frem til sommeren 2014 med økonomisk støtte fra 14 kommuner og Region Sjælland. Sag til K-17 19.april og KKR 11.juni 2013; Strategisk Energiplanlægning på tværs af kommunegrænser. Baggrund Energiklyngecenteret blev besluttet videreført frem til sommeren 2014 med økonomisk støtte fra

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med LA21 strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng i

Læs mere

Dansk Sammenfatning Nov. 2010. A portfolio of power-trains for Europe: a fact-based analysis. McKinsey & Company:

Dansk Sammenfatning Nov. 2010. A portfolio of power-trains for Europe: a fact-based analysis. McKinsey & Company: Dansk Sammenfatning Nov. 2010 A portfolio of power-trains for Europe: a fact-based analysis McKinsey & Company: A portfolio of power-trains for Europe: a fact-based analysis Rapport baggrund En faktabaseret

Læs mere

Biogas i Danmark hvornår? Michael Dalby, E.ON Danmark Biofuel Seminar, 28. april 2011

Biogas i Danmark hvornår? Michael Dalby, E.ON Danmark Biofuel Seminar, 28. april 2011 Biogas i Danmark hvornår? Michael Dalby, E.ON Danmark Biofuel Seminar, 28. april 2011 En oversigt over E.ON Globalt En af verdens største privat investor ejede el og gas selskaber Ca. 85.000 ansatte skabte

Læs mere

Region Hovedstaden. CopenhagenElectric - det regionale elbilsekretariat

Region Hovedstaden. CopenhagenElectric - det regionale elbilsekretariat Region Hovedstaden CopenhagenElectric - det regionale elbilsekretariat Indledning I Region Hovedstaden ser vi elbilen som en central brik i omstillingen til et grønnere samfund, der er uafhængigt af fossile

Læs mere

Københavns Kommune. Hanne Christensen, Center for Miljø. hachri@tmf.kk.dk

Københavns Kommune. Hanne Christensen, Center for Miljø. hachri@tmf.kk.dk Københavns Kommune Hanne Christensen, Center for Miljø hachri@tmf.kk.dk Københavns Kommunes Københavns Klimaplan Energiforsyning i København Nordhavn en ny bæredygtig bydel Amager Fælled Bykvarter et udredningsprojekt

Læs mere

Grøn transport som vækstmotor Brintteknologiers rolle. Trafikdage Aalborg, August 2013 Partnerskabet for brint og brændselsceller

Grøn transport som vækstmotor Brintteknologiers rolle. Trafikdage Aalborg, August 2013 Partnerskabet for brint og brændselsceller Grøn transport som vækstmotor Brintteknologiers rolle Trafikdage Aalborg, August 2013 Partnerskabet for brint og brændselsceller Partnerskabet for brint og brændselsceller - indsatsområder Integration

Læs mere

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor VARMEPLAN DANMARK2010 vejen til en CO 2 -neutral varmesektor CO 2 -udslippet fra opvarmningssektoren kan halveres inden 2020, og opvarmningssektoren kan blive stort set CO 2 -neutral allerede omkring 2030

Læs mere

Københavns Miljøregnskab

Københavns Miljøregnskab Københavns Miljøregnskab Tema om Grøn vækst København investerer i grøn vækst og jobs Beskæftigelse i cleantech Transport Byggeri Grønne erhverv November 2013. Teknik- og Miljøforvaltningen www.kk.dk/miljoeregnskab

Læs mere

STRATEGIPLAN 2015 2020

STRATEGIPLAN 2015 2020 STRATEGIPLAN 2015 2020 DI Energi STRATEGIPLAN 2015 2020 2 Branchefællesskab for energibranchens virksomheder De sidste 40 år har den danske energiindustri omstillet sig fra at være afhængig af olie fra

Læs mere

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS INDLEDNING Klimaforandringerne er en af de største udfordringer, som verden står over for i dag. Derfor har Danmark et nationalt mål om at være uafhængig

Læs mere

Det Energiteknologiske Udviklings og Demonstrationsprogram (EUDP)

Det Energiteknologiske Udviklings og Demonstrationsprogram (EUDP) Slide 1 Det Energiteknologiske Udviklings og Demonstrationsprogram (EUDP) Støtte til VE i fjernvarmen EUDP programmet Processen Kriterier og beslutning Mette Cramer Buch Slide 2 Et godt tilbud! Energiforligets

Læs mere

Energikonference den 1. december 2015

Energikonference den 1. december 2015 Energikonference den 1. december 2015 Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi Kristian Tilsted Klima- Miljø- og Teknikudvalget Nedbringelsen af CO2-udledningen Vi gør allerede meget, men vi kan gøre

Læs mere

Århus CO2 neutral i 2030. Århus. CO2 neutral 2030. Jan Nielsen, Klimachef. Aftenmøde 1. december 2010. Århus Kommune

Århus CO2 neutral i 2030. Århus. CO2 neutral 2030. Jan Nielsen, Klimachef. Aftenmøde 1. december 2010. Århus Kommune Visionen CO2030 - Århus uafhængig af fossile brændsler Århus CO2 neutral 2030 Aftenmøde 1. december 2010 Jan Nielsen, Klimachef Århus Kommune Indhold 1. Visionen for Århus CO2030 2. Hvad er status for

Læs mere

Status og orientering Energi på Tværs

Status og orientering Energi på Tværs Status og orientering Energi på Tværs KTC 27.02.2015 Energi på Tværs skal At finde svar på, hvordan regionen bedst muligt kan bane vejen for en omstilling af energi- og transportsystemet: Udarbejde en

Læs mere

Erhvervspotentialer i energibranchen

Erhvervspotentialer i energibranchen Energitopmøde 2012 28. jun. 12 Erhvervspotentialer i energibranchen Hans Peter Branchedirektør Dagsorden Intro til DI Energibranchen Vi har en stærk energisektor Muligheder i grøn omstilling Udnyttelse

Læs mere

Skandinaviens Biogaskonference

Skandinaviens Biogaskonference Skandinaviens Biogaskonference GreenLab Skive Ambitionen Skive Kommune vil være en af de førende kommuner i verden, med hensyn til omlægning fra fossile energikilder til bæredygtig energi. Det erklærede

Læs mere

Fondens fokusområder indenfor energiforskning, -udvikling, -demonstration og -markedsmodning er følgende:

Fondens fokusområder indenfor energiforskning, -udvikling, -demonstration og -markedsmodning er følgende: Fase 1 opslag 2016: Energi Frist: 2. Maj 2016 kl. 19 Grand Solutions: Typisk 2-5 år; 5-30 mio. kr. Budgettet er i 2016 på ca. 70 mio. kr. Innovationsfondens investeringer inden for energiområdet skal understøtte

Læs mere

Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014

Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014 Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014 Status Klimamål og emissioner Energiproduktion- og forbrug Transportsektoren Landbrug og arealanvendelse Drivhusgasudledning og klimamål

Læs mere

Hub North. Den 30. November 2010

Hub North. Den 30. November 2010 Hub North Den 30. November 2010 AAU s Fundraising og Projektledelseskontor Jane Tymm-Andersen Jet@adm.aau.dk Fundraising & Projektledelseskontor Giver assistance i forbindelse med udarbejdelse af projektansøgninger,

Læs mere

Fremtidens energi er Smart Energy

Fremtidens energi er Smart Energy Fremtidens energi er Smart Energy Partnerskabet for brint og brændselsceller 3. april 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk I januar 2014 dækkede vindkraften 63,3

Læs mere

Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011

Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Temadag om VEgasser og gasnettet Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Temadag om VE-gasser og gasnettet Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Resume af

Læs mere

Definition af konceptet for Strategisk Energiplanlægning. Masterclass 1, The Netherlands Masterclass 1.2; 2014/06/03

Definition af konceptet for Strategisk Energiplanlægning. Masterclass 1, The Netherlands Masterclass 1.2; 2014/06/03 Definition af konceptet for Strategisk Energiplanlægning Esther Martin Dam Roth, Wied, Erik Alsema, Gate 21 W/E Consultants Masterclass 1, The Netherlands Masterclass 1.2; 2014/06/03 Indhold af Session

Læs mere

Klimastrategi for Hovedstadsregionen

Klimastrategi for Hovedstadsregionen Klimastrategi for Hovedstadsregionen Møde i den 10. juni 2011 Det indstilles, at Hovedstaden: tager oplægget til efterretning godkender de fremlagte aktiviteter som de centrale elementer i klimastrategien.

Læs mere

Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i Folketingets Skatteudvalg den 31.

Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i Folketingets Skatteudvalg den 31. Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 84 Offentligt DET TALTE ORD GÆLDER Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i

Læs mere

Kommunernes incitamenter til at fremme energibesparelser hvad får kommunen ud af indsatsen. Jan Nielsen, Klimasekretariatet, Aarhus Kommune

Kommunernes incitamenter til at fremme energibesparelser hvad får kommunen ud af indsatsen. Jan Nielsen, Klimasekretariatet, Aarhus Kommune Kommunernes incitamenter til at fremme energibesparelser hvad får kommunen ud af indsatsen Jan Nielsen, Klimasekretariatet, Aarhus Kommune Klimaplan 2012-2015 Det energisamfund intelligente Klimasekretariatet

Læs mere

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar TALEMANUSKRIPT Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar Indledning I er med til at gøre en forskel Udfordringen i transporten Tak fordi jeg måtte komme og være en del af den 4. Fossil Frie Thy

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

Thomas Kastrup-Larsen Rådmand Sundhed og Bæredygtig Udvikling

Thomas Kastrup-Larsen Rådmand Sundhed og Bæredygtig Udvikling Thomas Kastrup-Larsen Rådmand 1 2 3 4 5 6 Målsætning: Aalborg Kommune fri af fossile brændsler senest i 2050. Bernd Müller, AAU-2011 7 Energibesparelser Mål: 40 50 % reduktion af energiforbruget frem mod

Læs mere

Gas til transportformål - DK status v. Energistyrelsen. IDA 29. september 2014 Ulrich Lopdrup Energistyrelsen

Gas til transportformål - DK status v. Energistyrelsen. IDA 29. september 2014 Ulrich Lopdrup Energistyrelsen Gas til transportformål - DK status v. Energistyrelsen IDA 29. september 2014 Ulrich Lopdrup Energistyrelsen Disposition Langt sigt! Hvorfor overhovedet gas i transport? Scenarieanalyserne Kort sigt! Rammerne

Læs mere

Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning.

Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. Hvad vil CONCITO? Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. CONCITOs vedtægter CONCITO Annual Climate Outlook

Læs mere

Nyt stort fjernvarmesystem i Køge

Nyt stort fjernvarmesystem i Køge Nyt stort fjernvarmesystem i Køge TRANSFORM konference den 21. november 2012 Lars Gullev Direktør, VEKS Fjernvarme i Hovedstaden VEKS Interessentskab Interessentskab mellem mellem 12 12 kommuner kommuner

Læs mere

Verdens første brintby

Verdens første brintby Verdens første brintby Energi til eget forbrug Verdens oliereserver er ved at slippe op. Indenfor de næste årtier vil manglen på olie føre til markante prisstigninger og til øget afhængighed af oliestaterne.

Læs mere

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark x Hvem er vi? indkøber varme hos DONG/Studstrupværket Forbrændingsanlægget i Lisbjerg RenoSyd i Skanderborg Skanderborg Fjernvarme Overskudsvarme leverer varme

Læs mere

Bilag 3 til Dagsorden til møde i Klima- og Energipolitisk Udvalg torsdag den 4. juni 2009

Bilag 3 til Dagsorden til møde i Klima- og Energipolitisk Udvalg torsdag den 4. juni 2009 Bilag 3. Første udkast til handlingsplaner Handlingsplan 1.1 ESCO Indsatsområde 1 Energimæssige optimeringer i kommunale ejendomme Handlingsplan 1.1 ESCO I fastsættes en målsætning om, at Greve Kommune

Læs mere

Gas i transportsektoren Naturgas Fyns strategi for transport Direktør Hans Duus Jørgensen, Bionaturgas Danmark

Gas i transportsektoren Naturgas Fyns strategi for transport Direktør Hans Duus Jørgensen, Bionaturgas Danmark Gas i transportsektoren Naturgas Fyns strategi for transport Direktør Hans Duus Jørgensen, Bionaturgas Danmark Gas i transportsektoren Et nyt marked derfor vigtigt. Potentielt stort energiforbruget til

Læs mere

Bæredygtige biobrændstoffer Nationalmuseet den 12. september 2012

Bæredygtige biobrændstoffer Nationalmuseet den 12. september 2012 Bæredygtige biobrændstoffer Nationalmuseet den 12. september 2012 Naturgas Fyn 5,9% 25,7% Omsætning 2011: DKK 1,8 mia. 7,9% 16,1% 8,4% 14,2% 8,8% 13% Resultat før skat 2011: DKK 82 mio. Ansatte: 85 Naturgas

Læs mere

J.nr.: 11/23888. Hyprovide Large-scale alkaline electrolyser (MW) Projektnavn: Green Hydrogen.dk. Ansøger: Finsensvej 3, 7430 Ikast.

J.nr.: 11/23888. Hyprovide Large-scale alkaline electrolyser (MW) Projektnavn: Green Hydrogen.dk. Ansøger: Finsensvej 3, 7430 Ikast. Bilag 26b Indstillingsskema til vækstforum Ansøgt beløb Indstillet beløb Ansøger om Mål 2 midler Socialfonden 0 kr. 0 kr. Ansøger om Mål 2 midler - Regionalfonden 0 kr. 0 kr. Ansøger om Regionale Udviklingsmidler

Læs mere

FutureGas - anvendelse og integration af gasser i fremtidens energisystem. Professor Poul Erik Morthorst Systemanalyseafdelingen

FutureGas - anvendelse og integration af gasser i fremtidens energisystem. Professor Poul Erik Morthorst Systemanalyseafdelingen FutureGas - anvendelse og integration af gasser i fremtidens energisystem Professor Poul Erik Morthorst Systemanalyseafdelingen Klima Globale drivhusgasemissioner COP21 The Emissions GAP Report 2015 Kilde:

Læs mere

STRATEGI FOR MUDP

STRATEGI FOR MUDP STRATEGI FOR MUDP 2016-2019 INTRO Et enigt Folketing vedtog i februar 2015 lov nr. 130 om Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP). Med loven og den tilhørende bekendtgørelse overtog

Læs mere

VI HAR ARBEJDET MED NYTÆNKNING SIDEN 1867

VI HAR ARBEJDET MED NYTÆNKNING SIDEN 1867 VI HAR ARBEJDET MED NYTÆNKNING SIDEN 1867 VI UDVIKLER, TÆNKER NYT OG SIKRER EN BÆREDYGTIG FREMTID Vi er aktivt med til at løse den klimamæssige udfordring I alle dele af EWII arbejder vi strategisk og

Læs mere

Fra plan til virkelighed Skraldebiler på biogas

Fra plan til virkelighed Skraldebiler på biogas Fra plan til virkelighed Skraldebiler på biogas Jens Purup Affald og Genbrug Teknik- og Miljøforvaltningen, Københavns Kommune 1 Vejen til gasbiler Fortællingen om hvordan vi skifter fra diesel til gas

Læs mere

Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder

Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder Net Temadag 2009 24. november 2009 Dorthe Vinther, udviklingsdirektør Energinet.dk 1 Indhold Udfordringen for det danske elsystem Fremtidsscenarier

Læs mere

Indstilling. Indkøb af bæredygtig energi og Aarhus som første WindMade kommune i verden. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø

Indstilling. Indkøb af bæredygtig energi og Aarhus som første WindMade kommune i verden. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 28. maj 2013 Indkøb af bæredygtig energi og Aarhus som første WindMade kommune i verden Denne indstilling skal fremme anvendelsen af vedvarende

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler mb/d UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE- OG GASRESSOURCER 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non-conventional oil Crude

Læs mere

Lean Energy Cluster. Peter Gedbjerg direktør peter.gedbjerg@leanenergy.dk

Lean Energy Cluster. Peter Gedbjerg direktør peter.gedbjerg@leanenergy.dk Lean Energy Cluster Peter Gedbjerg direktør peter.gedbjerg@leanenergy.dk 1 Lean Energy er en forening Vores formål er vækst og nye arbejdspladser Vi samler interessenter/medlemmer, der kan se en forretning

Læs mere

PostNord. Reduktion af kundernes miljøbelastning. - Om bæredygtig logistik og finansiering Søren Boas 20152901

PostNord. Reduktion af kundernes miljøbelastning. - Om bæredygtig logistik og finansiering Søren Boas 20152901 PostNord Reduktion af kundernes miljøbelastning - Om bæredygtig logistik og finansiering Søren Boas 20152901 Vision og værdier Vores mission Med PostNord når man den rette person i rette tid sikkert og

Læs mere

Nyt fra EUDP og udbud EUDP info-møde 8. februar 2017 Energiteknologisk Udviklings- og DemonstrationsProgram

Nyt fra EUDP og udbud EUDP info-møde 8. februar 2017 Energiteknologisk Udviklings- og DemonstrationsProgram 1 Nyt fra EUDP og udbud 2017 Slide 2 Dagens emner EUDP-sekretariatet flytter til Esbjerg ForskEL-programmets ophør - nu EUDP EUDP s udbud 2017 Den gode ansøgning og nye effektmål/vurderingskriterier Indsendelse

Læs mere

Nordhavn = Smart City? Claus Bjørn Billehøj City of Copenhagen Head of Division Sustainable Urban Development

Nordhavn = Smart City? Claus Bjørn Billehøj City of Copenhagen Head of Division Sustainable Urban Development Nordhavn = Smart City? Claus Bjørn Billehøj City of Copenhagen Head of Division Sustainable Urban Development 3 13. november 2011 4 13. november 2011 Først byplanlægning så SMART implementering» Udfordringerne

Læs mere

Power-to-gas i dansk energiforsyning

Power-to-gas i dansk energiforsyning Power-to-gas i dansk energiforsyning Årets gaskonference 2014, 14. november 2014 Søren Dupont Kristensen Direktør, Systemudvikling og Elmarked sdk@energinet.dk 1 Agenda 1. Energinet.dks strategi og den

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

J.nr.: 07-24121 Projektnavn: Anvendelse af bioenergi til mikrokraftvarmeanlæg Ansøger: Sønderborg Kommune Adresse: Rådhustorvet 10 Kontaktperson:

J.nr.: 07-24121 Projektnavn: Anvendelse af bioenergi til mikrokraftvarmeanlæg Ansøger: Sønderborg Kommune Adresse: Rådhustorvet 10 Kontaktperson: Indstillingsskema til vækstforum Bilag 20 Ansøgt beløb Indstillet beløb Ansøger om Mål 2 midler Socialfonden 0 kr. 0 kr. Ansøger om Mål 2 midler - Regionalfonden 4.186.541,65 kr. 4.186.541,65 kr. Ansøger

Læs mere

Strategisk energiplanlægning i Syddanmark

Strategisk energiplanlægning i Syddanmark Strategisk energiplanlægning i Syddanmark Kick-off møde 27. februar 2014 Jørgen Krarup Systemplanlægning 1 Målsætninger 2020: Halvdelen af klassisk elforbrug dækkes af vind. 2030: Kul udfases fra de centrale

Læs mere

HyBalance. Fra vindmøllestrøm til grøn brint. Årsdag for Partnerskabet for Brint og Brændselsceller Lars Udby / 12-4-2016

HyBalance. Fra vindmøllestrøm til grøn brint. Årsdag for Partnerskabet for Brint og Brændselsceller Lars Udby / 12-4-2016 HyBalance Fra vindmøllestrøm til grøn brint Årsdag for Partnerskabet for Brint og Brændselsceller Lars Udby / 12-4-2016 Første spadestik til brintanlægget 4. april 2016 Energi-, forsynings- og klimaminister

Læs mere

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv Strategisk energiplanlægning i de midtjyske kommuner MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv 28. oktober 2014 Jørgen Krarup Energianalyse jkp@energinet.dk Tlf.: 51380130 1 AGENDA 1. Formålet med

Læs mere

Introduktion til Brint-og brændselscellebranchens nye strategi

Introduktion til Brint-og brændselscellebranchens nye strategi Introduktion til Brint-og brændselscellebranchens nye strategi Partnerskabet for brint og brændselsceller Axelborg, 23. april 2013 Partnerskabets medlemmer Hvem er vi? Hvor henne? Brændselscelle materialer

Læs mere

85/15 DONG Energy. Knud Pedersen, VP DONG Energy Distribution

85/15 DONG Energy. Knud Pedersen, VP DONG Energy Distribution 85/15 DONG Energy Knud Pedersen, VP DONG Energy Distribution Den danske vandsektor som en del af Danmarks energiforsyning hvad er mulighederne inden for eksport og teknologi, og hvad er udfordringerne?

Læs mere

ENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION

ENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 Fjernvarmen i Danmark Fjernvarmen leveres i dag af mere end 4 fjernvarmeselskaber. Fjernvarmen dækker 5 % af det samlede behov for opvarmning. 1,7

Læs mere

Projektet "Energi på tværs",

Projektet Energi på tværs, Projektet "Energi på tværs", Energikortlægning for Ballerup Kommune www.ballerup.dk Energikortlægning 2 Energikortlægning 3 Energikortlægning 4 Energikortlægning 5 Energikortlægning 6 Energivision Energivisionen

Læs mere

UDVIKLING AF KLIMAERHVERVENE PÅ SJÆLLAND. Date: June 25th 2009 Name Steen Donner

UDVIKLING AF KLIMAERHVERVENE PÅ SJÆLLAND. Date: June 25th 2009 Name Steen Donner UDVIKLING AF KLIMAERHVERVENE PÅ SJÆLLAND Date: June 25th 2009 Name Steen Donner Fordelene ved klynger European Cluster Observatory: Mere innovative 100% flere patenter og varemærkeregistreringer Højere

Læs mere

Kommunernes udfordringer over de næste 10 år ifm. overgang til nyt energisystem. Katherine Richardson Professor og Prodekan, KU

Kommunernes udfordringer over de næste 10 år ifm. overgang til nyt energisystem. Katherine Richardson Professor og Prodekan, KU Kommunernes udfordringer over de næste 10 år ifm. overgang til nyt energisystem Katherine Richardson Professor og Prodekan, KU Overordnede budskaber: 1. Energiforsyningssikkerhed og klimaproblematikken

Læs mere

DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET

DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET Selvforsyning, miljø, jobs og økonomi gennem en aktiv energipolitik. Socialdemokratiet kræver nye initiativer efter 5 spildte år. Danmark skal være selvforsynende med energi,

Læs mere

ANNUAL CLIMATE OUTLOOK 2014 SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER

ANNUAL CLIMATE OUTLOOK 2014 SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER CONCITO 2014 ANNUAL CLIMATE OUTLOOK 2014 SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER Sammenfatning og anbefalinger Den klimapolitiske, økonomiske og samfundsmæssige udvikling i det forgangne år har bevirket, at Danmarks

Læs mere

GATE 21 STRATEGI 2015-2018

GATE 21 STRATEGI 2015-2018 GATE 21 STRATEGI 2015-2018 STRATEGISK AFSÆT Gate 21 s vision er at gøre Greater Copenhagen til den førende region i verden for grøn omstilling og vækst. Strategien tager udgangspunkt i at bruge regionernes

Læs mere

DI Energibranchens opskrift på grøn vækst

DI Energibranchens opskrift på grøn vækst Den 24. februar 2010 DI Energibranchens opskrift på grøn vækst Grundlæggende må det konstateres, at den grønne vækstdagsorden ikke er en sparedagsorden, men en investeringsdagsorden, hvor Danmark skal

Læs mere

Energieffektivitet i byggeriet: xxx Erfaringer med brintbiler

Energieffektivitet i byggeriet: xxx Erfaringer med brintbiler Energieffektivitet i byggeriet: xxx Erfaringer med brintbiler Birte Busch Thomsen Københavns Kommune Grønne biler i praksis, Trafikstyrelsen, 16. januar 2015 København CO2 neutral i 2025 CPH 2025 Climate

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler mb/d UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE- OG GASRESSOURCER 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non-conventional oil Crude

Læs mere

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Anders Michael Odgaard Nordjylland Tel. +45 9682 0407 Mobil +45 2094 3525 amo@planenergi.dk Vedrørende Til brug for udarbejdelse af Energiperspektivplan

Læs mere

Præsentation af Innovation Fur. Borgermøde den 27. oktober 2010 Fur Færgekro

Præsentation af Innovation Fur. Borgermøde den 27. oktober 2010 Fur Færgekro Præsentation af Innovation Fur Borgermøde den 27. oktober 2010 Fur Færgekro Dagsorden Ideen bag Innovation Fur Initiativtagere Igangsætning - projektsekretariat Betydning for borgere og virksomheder på

Læs mere

CO2-reduktioner pa vej i transporten

CO2-reduktioner pa vej i transporten CO2-reduktioner pa vej i transporten Den danske regering har lanceret et ambitiøst reduktionsmål for Danmarks CO2-reduktioner i 2020 på 40 % i forhold til 1990. Energiaftalen fastlægger en række konkrete

Læs mere

Kommunen som facilitator for erhvervsudvikling

Kommunen som facilitator for erhvervsudvikling Kommunen som facilitator for erhvervsudvikling hvilken rolle og organisering kan give den bedste effekt? FINN DISSING Afdelingschef 1 Energibesparende foranstaltninger kommunale bygninger i 30 år 2 Udnævnelse

Læs mere

Ansøgning om tilskud fra den grønne superpulje på Klima-, Energi- og Bygningsområdet

Ansøgning om tilskud fra den grønne superpulje på Klima-, Energi- og Bygningsområdet ANSØGNINGSVEJLEDNING 15. oktober 2013 J.nr. 3401/1001-6635 Ref. BJK Ansøgning om tilskud fra den grønne superpulje på Klima-, Energi- og Bygningsområdet - Partnerskaber om pilotprojekter for kommunale

Læs mere

Region Midtjyllands grønne teknologisatsning

Region Midtjyllands grønne teknologisatsning Region Midtjyllands grønne teknologisatsning Partnerskabet for brint og brændselsceller Hobro den 3. april 2014 Margrethe Høstgaard Udviklingskonsulent Regionens opgaver Regional Udviklingsplan: Ny plan

Læs mere

Varmepumper i et energipolitisk perspektiv. Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk

Varmepumper i et energipolitisk perspektiv. Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk Varmepumper i et energipolitisk perspektiv Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk Dagsorden: Den energipolitiske aftale 2012 Stop for installation af olie- og naturgasfyr Den energipolitiske aftale

Læs mere

Fremtidens Energiforsyning

Fremtidens Energiforsyning Fremtidens Energiforsyning Professor Ib Chorkendorff Department of Physics The Danish National Research Foundation Center for Individual Nanoparticle Functionality DG-CINF at the Technical University of

Læs mere

Noter fra møde den 6. juni 2013 om Fremtidens energisystem

Noter fra møde den 6. juni 2013 om Fremtidens energisystem 7. juni 2013/Endelig Noter fra møde den 6. juni 2013 om Fremtidens energisystem Mødet blev holdt den 6. juni 2013 i Viborg med deltagelse af energimedarbejdere fra 18 kommuner i regionen, Energinet.dk,

Læs mere

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Marts 2013 En central indsats i regeringens innovationsstrategi er de nye store 360- graders Samfundspartnerskaber om innovation. Her skal

Læs mere

Energiteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram

Energiteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram Slide 1 Energiteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram Temamøde Fleksenergi og HUBNORTH Ny energiaftale nye politiske rammer EUDP - Prioritering - Kriterier - Erfaringer Nicolai Zarganis, sekretariatschef

Læs mere

Men jeg må hellere lige starte forfra fra begyndelsen. Og med et fokus der gælder alle kommunerne i Region Sjælland.

Men jeg må hellere lige starte forfra fra begyndelsen. Og med et fokus der gælder alle kommunerne i Region Sjælland. Kortet viser et overblik over varmeforbrug og varmekilder på Sydhavsøerne. Kendetegnet ved fjernvarme i stort set alle byer, olie (og andet der kan brænde) i landsbyer og enkeltstående huse. Elopvarmning

Læs mere

H2 HUB VESTJYLLAND BRINT STANDER PROJEKT Slutrapport december 2008

H2 HUB VESTJYLLAND BRINT STANDER PROJEKT Slutrapport december 2008 H2 HUB VESTJYLLAND BRINT STANDER PROJEKT Slutrapport december 2008 PROJEKTET ER UDFØRT AF: PROJEKTET ER STØTTET AF: Indledning I efteråret 2007 ansøgte Hydrogen Innovation Research Centre (HIRC) sammen

Læs mere

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Varmeplan Hovedstaden Workshop, January 2009 Udfordringen er enorm.. Global generation European generation 34,000 TWh 17,500 TWh 94% 34% 3,300 TWh 4,400

Læs mere

Strategi og handlingsplan

Strategi og handlingsplan Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant

Læs mere

Hvilke brændstoffer skal drive morgendagens transportsystem? Ved Henrik Andersen, Energistyrelsen

Hvilke brændstoffer skal drive morgendagens transportsystem? Ved Henrik Andersen, Energistyrelsen Hvilke brændstoffer skal drive morgendagens transportsystem? Ved Henrik Andersen, Energistyrelsen Pct. Transportsektorens andele af CO 2 - udledning og energiforbrug 35 30 25 20 15 10 5-1980 1990 2000

Læs mere

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Samspil mellem vindkraft, varmepumper og elbiler RESUME VARMEPUMPER Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Udgivet af Oplag: 500 Rapporten

Læs mere