På det årlige tilsynsmøde mellem Aarhus Universitet og Uddannelsesministeriet var der på uddannelsesområdet tre centrale emner på dagsordenen.

Transkript

1 Møde den: 18. februar 2013 Møde i AU Forum for Uddannelse REFERAT Til stede: Mette Thunø, Thomas Vosegaard, Peder Østergaard, Marianne Ping Huang, Tom Vindbæk Madsen, Berit Eika, Lars Kiel Bertelsen, Gitte Sommer Harrits, Anne Mette Mørcke, Malou Juelskjær, Michael Kristensen, Lars Larsen, Nina Bjerre Andersen, Heidi Klokker, Mathias Rav og Britt Seiding. Fraværende: Unni From, Jørgen Albæk Jensen, Søren Kruse og Gitte Eriksen Sekretariat: Maria Volf Lindhardt, Maya Jepsen, Gitte Stavad, Hanne Kargaard og Anja Vingum Sandholt Dagsorden 1. Seneste nyt v/dekan Mette Thunø 2. Videoklip med Uddannelsesminister Morten Østergaard 3. Oplæg v/dekan Mette Thunø 4. Supplerende oplæg v/specialkonsulent Hanne Kargaard 5. Oplæg v/prodekan Berit Eika 6. Afrapportering fra gruppediskussioner 7. Eventuelt 8. Afrunding og næste møde v/dekan Mette Thunø AU Strategi Anja Vingum Sandholt Fuldmægtig Dato: 25. februar 2013 Ref: asg Side 1/7 REFERAT 1. Velkomst v/mette Thunø Mette Thunø bød velkommen til mødet. Temaet for dagens møde var kvote 2. Mødet har derfor afventet analyser af kvote 2-optaget. I mellemtiden er de danske universiteter politisk pålagt at se på de nuværende optagelsesformer og overveje eventuelle alternativer. Indledningsvis præsenterede Mette Thunø de for tiden vigtigste politiske emner. På det årlige tilsynsmøde mellem Aarhus Universitet og Uddannelsesministeriet var der på uddannelsesområdet tre centrale emner på dagsordenen. 1. Balanceproblematikken. Aarhus Universitet sender færre danske studerende på studieophold i udlandet, end vi modtager. Denne ubalance har Uddannelsesministeriet, for så vidt angår Aarhus Universitet, beregnet til et underskud på 12 mio. kr. Aarhus Universitet har betalt pengene, men finder ministeriets fremgangsmåde uhensigtsmæssig, da det ikke giver incitament til internationalisering. AU Strategi Aarhus Universitet Nordre Ringgade Aarhus C Tlf.: Fax: led@au.dk

2 Mette Thunø har indleveret en kronik til Berlingske herom. Side 2/7 2. Timetal for undervisning. Der er politisk pres på at opgøre det antal timer, de studerende tilbydes, særligt på de tørre områder. Det er imidlertid en vanskelig opgave, da der ikke er nogen egentlig definition af undervisningstime og vægtningen af de forskellige former. Eksempler: Kollokvier Undervisningstimer (store forelæsninger eller mindre hold) Laboratorietimer Feltarbejde Mv. De studerende gjorde på mødet opmærksom på, at Københavns Universitet overvejer at optage undervisning og lægge det på nettet. Den løsning er de studerende på Aarhus Universitet ikke interesseret i. Det afgørende i en opgørelse må være inddragelse af alle aktiviteter, der er læringsfremmende. 3. Digitalisering. Uddannelsesministeren har udmeldt en national digitaliseringsstrategi, som betyder, at hele eksamensprocessen skal være fuldt digitaliseret ultimo AU Studieadministration kan ikke garantere, at dette mål nås inden udgangen af 2013, men Aarhus Universitet har i samarbejde med 4 andre universiteter (KU, CBS, RUC og AAU) sendt opgaven i udbud. De uddannelser, der har anvendt Dig Ex, kan fortsat imod betaling anvende denne løsning frem til en ny digital løsning er fundet. Ud over de emner, der blev drøftet på tilsynsmødet, er der to yderligere politiske emner på dagsordenen: Institutionsakkreditering Med den nye akkrediteringsmodel skal der ikke længere foretages uddannelsesakkreditering, men institutionsakkreditering. Der kan dog foretages stikprøver på uddannelser. Aarhus Universitet støtter institutionsakkrediteringsmodellen og glæder sig til, at det bliver en realitet. Modellen er imidlertid ikke uden bekymringer, da nye uddannelser skal prækvalificeres gennem et rådgivende udvalg. Aarhus Universitet er bl.a. bekymret for, om dette udvalg får et for snævert nationalt erhvervssynspunkt.

3 Aarhus Universitet arbejder for at blive pilotuniversitet og dermed deltage i første runde af institutionsakkrediteringerne. Side 3/7 Studienævnenes afgørelsesvirksomhed Uddannelsesministeren har sendt forespørgsel om studienævnenes kompetence til at træffe afgørelse i dispensations- og meritsager i høring. Udkast til Aarhus Universitets høringssvar er sendt i intern høring. 2. Videoklip med uddannelsesminister Morten Østergaard Til en konference på Health om kvote 2-optaget havde uddannelsesministeren lavet en videotale med titlen Tiden er kommet til nye tanker om optag. I talen lægger ministeren op til, at de videregående uddannelsesinstitutioner skal tænke nyt i forhold til optagelse, samtidig med at han ikke afviser anvendelsen af de nuværende optagelsesmåder. Uddannelsesinstitutionerne skal blot kunne begrunde udvælgelsesmetoden. 3. Oplæg v/dekan Mette Thunø Mette Thunø opsummerede uddannelsesministerens tale i følgende fem punkter: Et mere fleksibelt optagelsessystem. Et system, der sikre en bredere vurdering af de enkelte ansøgere, de mest egnede og de mest motiverede i forhold til den enkelte uddannelse og arbejdsmarkedet. I forlængelse af målsætningerne om tidligere i gang og hurtigere igennem. Gennemskueligt og retfærdigt. Inspireret af erfaringerne fra SDU. I brev af 25. januar 2013 fra uddannelsesministeriet til universiteterne efterspørges bidrag til: Kvote 2 screeningskriterier Forslag til nye optagelsesformer Øget brug af vinteroptag. For kvote 2-optaget opererer Aarhus Universitet med fire sæt kriterier. Et sæt for: professionsbacheloruddannelsen i tandpleje de erhvervssproglige og de erhvervsøkonomiske bacheloruddannelser diplomingeniøruddannelserne ved tidligere IHA universitetets øvrige bacheloruddannelser. Formålene med kvote 2-optag er: Ikke at spilde talent Tiltrække de mest motiverede Give ansøgere en second chance Tage bredere kompetencer end de generelle akademiske færdigheder i betragtning

4 Arbejdsmarkedsbehov. Side 4/7 4. Supplerende oplæg v/specialkonsulent Hanne Kargaard Konklusion af analyserne Hvordan klarer kvote 2-studerende sig på AU : Førsteårsfrafald (bachelorårgang ) o På AU generelt er der en anelse lavere førsteårsfrafald blandt studerende optaget i kvote 2 i forhold til studerende optaget i kvote 1. Forskellen kan hovedsageligt genfindes blandt BSS-studerende, mens der stort set ingen forskel er mellem de to grupper af studerende på Arts og Health. o Ved undersøgelse af ansøgningens prioritets betydning kan man se, at studerende optaget i kvote 2 og på baggrund af deres 1. prioritet har det laveste førsteårsfrafald, mens studerende optaget i kvote 1 og med en lavere prioritet har det højeste førsteårsfrafald. Gennemførelse og opnået karaktergennemsnit (bachelorårgang 2009) o Optjening af ECTS-point Studerende optaget i kvote 2 er lidt hyppigere repræsenterede i den lave ende af ECTS-pointoptjeningen. Både blandt studerende optaget i kvote 1 og i kvote 2 falder antallet af optjente ECTS-point, hvis de studerende optages på baggrund af andet end deres 1. prioritet. o Alder ved studiestart For både kvote 1-studerende og kvote 2-studerende er det primært de yngste studerende (op til år), der som udgangspunkt følger normeringen ved at optjene 30 ECTS-point eller mere pr. semester. o Opnået karaktergennemsnit Det opnåede karaktergennemsnit ligger en anelse lavere for kvote 2- dimittender end kvote 1-dimittender. Kvote 2-studerendes adgangsgivende kvotient og optjening af ECTS-point: o Generelt er der en tendens til, at ved adgangsgivende kvotienter på 7 eller højere optjener studerende optaget i kvote 2 i højere grad de normerede 30 ECTS eller mere pr. semester sammenlignet med studerende optaget i kvote 2 med en adgangskvotient, der er mindre end 7. o Dog er der en gruppe af studerende optaget i kvote 2 med en adgangsgivende kvotient på mindre end 6, som klarer sig godt ved at optjene 30 ECTS eller mere pr. semester. Analyserne kan ses i de vedlagte dias. Prodekan for uddannelse Peder Østergaard (BSS) supplerede med yderligere analyser baseret på en logistisk regressionsmodel. Analyserne viser, at de kriterier der skal til for at en studerende klarer sig godt, er:

5 at den studerende er optaget på sin 1. prioritet, da det medfører større engagement i uddannelsen. at den studerendes adgangsgivende karaktergennemsnit er højt, da det giver en fagligt stærk studerende. at den studerende har taget 2-3 års sabbat fra den gymnasiale uddannelse til optagelse på universitetet, da motivationen for at studere hermed er højt. at den gymnasiale uddannelse er taget på et alment gymnasium i modsætning til HHX-, HTX og især HF-studenter, da valøren af de enkelte karakterer er væsentlig højere fra det almene gymnasium. Side 5/7 5. Oplæg v/prodekan Berit Eika Prodekan for uddannelse Berit Eika (Health) holdt et oplæg om erfaring med anvendelse af optagelsesprøver. I optagelsessammenhæng opereres med fire myter i forhold til kvote 2. Myte 1: Køn Er kvote 2 en fordel for drenge? I Information den 25. oktober 2012 skriver Ligestillingsminister Manus Sareen, at der skal optages flere drenge på universiteterne. I en videnskabelig artikel skrevet af Lotte O Neill konkluderes det, at kvote 2 ikke giver øget drengeoptaget. Myte 2: Socialklasse Kan forældres uddannelse give øget mobilitet? Det tyder på, at de studerende der har forældre med høj uddannelse, har større social mobilitet. Myte 3: Krystalkuglen Kan det forudses, hvilke studerende, der performer bedst? På baggrund af analyser kan det ved optagelsen bedømmes Hvem der gennemsnitligt set gennemfører hurtigst. Hvem der gennemsnitligt set opnår de bedste karakterer. Hvem der gennemsnitligt set har mindst risiko for at falde fra. Myte 4: Menneskelige kompetencer over for boglige kompetencer I dag ses de menneskelige og boglige kompetencer som adskilte egenskaber, men de bør ses mere i sammenhæng, da den ene faktor ikke udelukker den anden. Der skal være et sammenspil mellem individet og uddannelse. Den nuværende kvote 2, hvor der på AU optages på basis af adgangsgivende kvotienter, er ikke perfekt, men god, praktisk og ikke så ressourcekrævende. Nye optagelsesformer er derfor i høj grad også et ressourcespørgsmål. Ved valg af nye optagelsesformer er det vigtigt:

6 at definere klare mål at undgå etiske eller ulovlige skrivebordsskuffeaftaler at der er evidens at have en eksperimenterende ånd at evaluere ordningen Side 6/7 Præsentationen vedlægges. 6. Afrapportering fra grupperne samt diskussion Forummet blev delt i fire grupper og diskuterede spørgsmål om kvote 2. Der var stor enighed i grupperne. Gruppe 1 og 2 fik ens spørgsmål og gruppe 3 og 4 fik ens spørgsmål. Gruppe 3: Det er vigtigt at skelne mellem uddannelser med kapacitetsbegrænsninger og uddannelser uden begrænsninger, ligesom det er vigtigt at skelne mellem vejlednings- og optagelsessystemet. Hvis der skal afholdes samtaler eller foretages test af ansøgerne, er det vigtigt at disse har rod i fagmiljøerne. Af ulemper ved en sådan ordning er: risiko for at miste potentiale frafaldet vil måske mindskes, men diversiteten vil også mistes svært at designe gode tests afgørende ikke kun at have fokus på gode statistikker AU s nuværende kvote 2-system er ikke perfekt, men transparent. Det er vigtigt at have for øje, at ikke alle prædikater kan indarbejdes i et optagelsessystem. Kvote 2- optaget skal ikke ramme de samme som kvote 1. Gruppe 4 AU s nuværende kvote 2-system er transparent, men kravet om særligt gode karakterer i udvalgte fag kan være studieforsinkende og give pointræs, hvilket strider mod uddannelsesministerens udmeldinger. Det kunne eventuelt være relevant at indføre adgangsbegrænsning på nogle fag f.eks. sprogfag, således at alle optagne studerende skal gennem en test. Dog skal universiteterne have for øje, at test og optagelsesprøver også er en form for pointræs, ligesom det kan være præstigeskabende eller afskrækkende i forhold til de studerende, der ikke er motiverede for uddannelsen. Gruppe 2 Kvote 2, som det administreres af AU pt., er transparent for de studerende, og det er en billig screeningsprocedure. Dog ligner kriterier for kvote 2-optaget kvote 1- optaget.

7 Ordningen på Syddansk Universitet med en model, hvor der først screenes via fagsnittene, hvorefter de udvalgte gennemgår en test og en samtale, kan bruges på eksempelvis medicinstudiet på Health og sprogfagene på Arts. Side 7/7 Det er vigtigt, at testene ikke er generiske, men fagnære. Ordningen er dog noget mere omkostningstung end den nuværende ordning, men det kan måske tjenes ind via STÅ. Det kræver imidlertid ministerens accept. Indførelse af tests vil tvinge fagmiljøerne til selvreflektion samtidig med, at det kan være studieafklarende for de studerende. En test skal ikke kun teste for studieegnethed, men også fagligt uden at være for specifik. Gruppen gjorde opmærksom på, at det er vigtigt ikke kun at tænke på bacheloroptaget, men også at tænke kvote 2 i relation til kandidatoptaget. Dog var der enighed om, at der ikke arbejdes på, at retskravet skal fjernes, men at det ville være en god ide at indføre en form for kvote 2 fra visse professionsbachelorer til kandidatuddannelserne på universiteterne. Gruppe 1 Gruppens medlemmer kunne generelt tilslutte sig de bemærkninger, der var kommet fra de andre grupper. De var enige i, at eventuelle tests skal udarbejdes i samarbejde med fagmiljøerne, uden at de bliver for fagspecifikke. Det kunne også være interessant at se på fagnære, men generaliserbare optagelsesprøver. Gruppen mente også, at studievejlederne skal være bedre uddannede til at hjælpe de studerende, der søger optagelse gennem kvote 2. Alle var enige om, at stopprøver ikke bør genindføres, da der bruges for mange ressourcer på de 1. årsstuderende, der falder fra. 7. Afrunding og næste møde Mette Thunø takkede for oplæggene og konkluderede følgende ud fra diskussionerne: Kvote 2 er til for at få andre typer studerende ind end kvote 1 Der skal diskuteres forskellige kvote 2-mekanismer Fagmiljøerne skal være med til at vurdere, hvilke studerende de ønsker at optage Tests af ansøgere kan få fagmiljøerne til at reflektere over egne uddannelser Kriterierne for optag skal være transparente Det skal være muligt for ansøgerne at kvalificere sig indenfor de kriterier, der opstilles.

8 Universitetet skal svare Uddannelsesministeriet den 21. februar 2013, hvor oplægget vil være, at arbejdet indledes med nogle pilotprojekter, hvorefter drøftelserne skal foregå i fagmiljøerne. Side 8/7 Til det kommende møde i Forum for Uddannelse den 7. maj 2013 var der forslag om en drøftelse af et talentudviklingsforløb fra bacheloruddannelsen, som fremgå af strategien. Mette oplyste, at det skal drøftes i Uddannelsesbåndet, hvor det vil blive overvejet, om det skal på den kommende dagsorden.