Fremdriftsreformen er omfattende og kræver mange tilpasninger og initiativer for, at universiteterne kan leve op til reformkravene.

Transkript

1 Møde den: 20. februar 2014 Møde i AU Forum for Uddannelse REFERAT Til stede: Mette Thunø, Thomas Vosegaard, Peder Østergaard, Marianne Ping Huang, Tom Vindbæk Madsen, Berit Eika, Jørgen Albæk Jensen, Lars Kiel Bertelsen, Unni From, Gitte Sommer Harrits, Eva Silberschmidt Viala, Anne Mette Mørcke, Gitte Eriksen, Heidi Klokker, Nina Bjerre Andersen og Mathias Rav. Fraværende: Malou Juelskjær, Michael Kristensen, Lars Larsen og Britt Seiding. Sekretariat: Julie Goodall, Maria Volf Lindhardt, Camilla Rahbek, Gitte Stavad, Christian Ramsing og Anja Vingum Sandholt Dagsorden 1. Velkomst v/mette Thunø 2. Ændrede regler for delegation og merit ved studieophold/mobilitetsvinduer 3. Forums fremtidige rolle og arbejdsform 4. Høring af AU s internationaliseringsstrategi 5. Afrunding og næste møde AU Strategi Anja Vingum Sandholt Fuldmægtig Dato: 7. marts 2014 Ref: asg REFERAT Side 1/6 1. Velkomst v/mette Thunø Mette Thunø bød velkommen til mødet. Fremdriftsreformen er et fast tema på dagsordenen til forummøderne. AU ønsker at inddrage Forummet og den øvrige organisationen mest mulig i beslutningerne omkring reformen, da den har indgribende konsekvenser for universitetet og de studerende. Herefter vil Forum få besøg af rektor, som ønsker at drøfte konstruktionen og opgaveporteføljen for de fire fora, når båndene reorganiseres efter sommerferien. Afslutningsvis skal Forum drøfte AU s internationaliseringsstrategi, som er sendt bredt i høring i organisationen. 2. Ændrede regler for delegation og merit ved studieophold/ mobilitetsvinduer Fremdriftsreformen er omfattende og kræver mange tilpasninger og initiativer for, at universiteterne kan leve op til reformkravene. Reformen indeholder 8 temaer. De første 4 temaer er krav, mens de 4 sidste temaer er muligheder universiteterne kan benytte: 1. Tilmelding til fag og prøver hvert år svarende til 60 ECTS point. Kravet gælder fra sommeren 2014 for alle nye studerende og sommeren 2015 for alle nuværende studerende. AU Studieadministration arbejder på, at kravet kan opfyldes rent teknisk. AU Strategi Aarhus Universitet Nordre Ringgade Aarhus C Tlf.: Fax: led@au.dk

2 2. Bedre merit ved studieophold. Det er pt. til drøftelse i organisationen. 3. Bedre merit ved studieskift 4. Afskaffelse af supplering mellem bachelor- og kandidatuddannelser Det giver udfordringer i forhold til professionsbachelorer, som ikke længere kan få suppleringskurser. 5. Mere fleksibilitet mellem BA- og KA-uddannelser (midlertidig indskrivning) Dette tema vil blive taget op til drøftelse på et senere tidspunkt. 6. Mulighed for skærpelse af førsteårsprøvekravene 7. Mulighed for indførelse af studiestartsprøve 8. Mulighed for vinteroptag Side 2/6 Siden medio 2013 har der været arbejdet både politisk og systemteknisk på fremdriftsreformen. Der arbejdes lige nu på et katalog over temaer, som sendes til kommentering i organisationen. Universitetsledelsen finder det vigtigt, at hele organisationen har lejlighed til at kommentere på temaer vedrørende fremdriftsreformen inden ledelsen træffer beslutning. Processerne omkring reformen betyder imidlertid, at temaerne ikke kan sendes i en samlet pakke, hvorfor organisationen vil blive ulejliget ad flere omgange i løbet af foråret. Der arbejdes pt. på to hjemmesider om fremdriftsreformen en hjemmeside for studerende og en hjemmeside for medarbejdere. Hjemmesiderne er i drift, men der arbejdes fortsat på forbedringer, hvorfor alle input hertil er velkomne. Uddannelsesbåndet ønsker på mødet at drøfte to indstillinger som udspringer af fremdriftsreformen. 1. Ændrede delegationsregler på AU Det forventes, at der med reformens ikrafttrædelse vil komme en kraftig forøgelse af antallet af dispensations- og meritansøgninger. Den nuværende standardforretningsorden for studienævn indeholder hjemmel til delegation til formanden og underudvalg af visse opgaver, men med denne indstilling foreslås en redigering af reglerne, hvorved der tilføjes hjemmel til mulig delegation til administrationen. Herudover skal rektors delegationsskrivelse herom også ændres. Denne mulighed findes også på andre universiteter. Forslaget stilles ud fra en forventning om et meget højt antal ansøgninger, og skal derfor ses som en hjælp til studienævnene. Delegationen er en mulighed ikke et krav. Forum-medlemmerne var i udgangspunktet betænkelige ved en delegation af bestemte sager. Følgende begrundelser blev nævnt: Det er vigtigt at fastholde, at det er studienævnene, der lovgivningsmæssigt har fået tillagt beslutningskompetencen

3 Bekymring over om sagerne ved en delegation kan ende med at blive afgjort på baggrund af en resultatstyring. Studienævnene kan opdage tendenser på studierne gennem ansøgningerne. Sagsbehandling og indstilling til beslutning er to forskellige ting, og det er selvfølgelig vigtigt, at der opbygges en administrativ kompetence. Side 3/6 Mette Thunø præciserede, at det forventes, at der vil komme tusindvis af ansøgninger. Den opgave kan studielederen ikke løfte alene. Medlemmerne tilsluttede sig, at så længe delegationen er en mulighed, de kan benytte og ikke en pligt, kan det accepteres, og så bør en delegation vurderes efterhånden, som problemet opstår. Maria Volf Lindhardt oplyste på forespørgsel, at der ikke konkret er planer om etablering af et dispensationskontor, men fastslog samtidig, at studieadministrationen forudser et meget stort antal ansøgninger. 2. Merit for studieophold mobilitetsvinduer Kravet om automatisk tilmelding til fag og prøver samt obligatorisk merit for studie- og praktikophold i udlandet kommer til at udfordre den udgående mobilitet, da mange studerende ikke kan hente 30 ECTS point i udlandet. Det er derfor vigtigt at tilrettelægge uddannelserne, således at studie- og praktikophold indgår som en integreret del af uddannelsen. Det kan eksempelvis ske gennem et mobilitetsvindue på 30 ECTS point. Studienævnene skal derfor overveje, om et sådan mobilitetsvindue kan lægges ind i de nuværende studieordninger. Forummedlemmerne var enige om, at det skal indstilles over for studienævnene, at de undersøger, om der hensigtsmæssigt kan etableres sådanne vinduer, men det skal ikke være et krav, for det er ikke muligt på alle uddannelser, lige som det er meget omkostningsfuldt at skulle tilbyde alle studerende et ophold i udlandet. Det er også vigtigt at tænke bredere end 30 ECTS pr. semester, eksempelvis muligheden for sommerskole osv. Mette Thunø sluttede drøftelserne af med at slå fast, at det er vigtigt, at der laves aktiviteter, så de studerende ikke er nervøse for at tage på studie- og praktikophold i udlandet. Både spørgsmålet om delegation og mobilitetsvinduer i uddannelser bliver sendt i skriftlig høring, hvor medlemmerne har mulighed for at uddybe jeres svar. 3. Forums fremtidige rolle og arbejdsform Forum havde besøg af rektor Brian Bech Nielsen med henblik på en drøftelse af Forums fremtidige rolle og arbejdsform.

4 Til sommer sammenlægges de nuværende fire bånd til to bånd. Båndene sammenlægges ikke ud fra en nedprioritering af de strategiske satsninger, men fordi det fagligt set er hensigtsmæssigt. Den kommende prorektor for uddannelse bliver ny formand for uddannelsesbåndet. Side 4/6 I tillæg til båndene har der været fire fora, som rådgiver båndene og udtaler sig om strategiske tiltag. På grund af sammenlægningen af båndene overvejer rektor, om der også skal ændres i de fire fora. Han er derfor på rundtur til de fire fora for at høre deres input til, om den nuværende konstruktion skal fastholdes, de skal ændres til to fora eller et forum. Forummedlemmerne fandt, at det nuværende Forum for Uddannelse ikke har fungeret, som de forventede. Medlemmerne finder, at de har været et høringsorgan mere end et organ, der har dybdegående drøftelser om langsigtede og strategiske emner. Rektor svarede, at organisationen har behov for, at medarbejdere og studerende har viden om kommende emner, der træffes beslutning om i universitetsledelsen, og som der kan trækkes på i en høringsfase. Uddannelsesområdet er tungest på dette område. Forummet var enigt i, at det er vigtigt, at organisationen bliver hørt om relevante emner, men mente samtidigt, at sådanne høringer ligger bedre i de eksisterende organer som akademisk råd, institutfora, studienævn og lign. Forummet bør i stedet være en tænketank, der kan være ide genererende, tage på studieture, drøfte samarbejdet med de øvrige uddannelsesinstitutioner osv. Rektor tog bemærkningerne til efterretning og spurgte, om de mente der burde være en tænketank for hvert af de fire kerneområde, en for hvert af de to nye bånd, eller et stort organ. På mødet blev det foreslået, at der kommer til at være to eller fire fora. De kommende fora bør ikke have for mange medlemmer, da det nuværende Forum for Uddannelse har for mange medlemmer, til at det er dynamisk. I forhold til båndenes portefølje blev det foreslået, at efter- og videreuddannelse, ph.d.-uddannelser og internationalisering flyttes over i uddannelsesbåndet. Mette Thunø afsluttede med en bemærkning om, at uddannelsesområdet har været så hårdt ramt af politisk styring, at der ikke har været tid til at tænke strategisk, selv om det også har været et mål fra båndet side. 4. Høring af AU s Internationaliseringsstrategi Den udsendte internationaliseringsstrategi er en fortsættelse af AU s overordnet strategi. Strategien omfatter de fire kerneaktiviteter og stiller forslag om målsætninger, og hvilke instrumenter der kan tages i brug for opnåelse af målene.

5 På uddannelsesområdet er målsætningerne at rekruttere flere talentfulde internationale studerende på hele uddannelser og tilskynde flere studerende til at rejse ud. Disse målsætninger udfordres dog af fremdriftsreformen, jf. blandt andet ovenstående diskussion om mobilitetsvinduer. Internationaliseringsstrategien foreslår følgende instrumenter til opnåelse af målene: Side 5/6 Internationalisere uddannelser Udvikle værktøjer til at rekruttere talentfulde studerende Udvikle professionel supportstruktur for international studerende på hele uddannelser Styrke det internationale studiemiljø Tilføje betydelige internationale aspekter i alle talentspor Mobilitetsvinduer i alle uddannelser. Der arbejdes allerede med implementeringen af Erasmus+, beskrivelse af muligheder for fællesgrader, analyse af full-degree området og udmøntning af en ny vision for AU Summer University. De studerende pointerede, at studiemiljøundersøgelsen fra 2011 viste, at 25 % af de udenlandske studerende føler sig diskrimineret. Der bør sættes aktivt ind herfor, men det kræver midler. Herudover vurderer de studerende, at uddannelserne ikke har opnået fordele ved AIAS satsningen. Følgende øvrige punkter blev nævnt: Der bør arbejdes på at forbedre udviklingsaftalerne Internationalisering bør tænkes ind i uddannelserne bredt set Det er en barriere, at internationalisering ligger under talentbåndet, da det ligger mere hensigtsmæssigt under uddannelsesbåndet. I forhold til ambitionerne om at øge antallet af full-degree studerende er det et problem, at samme uddannelse ikke kan akkrediteres på både dansk og engelsk. BSS har forsøgt denne mulighed, men fik afslag med henvisning til den tilsvarende danske uddannelse. Herudover egner målsætningen sig bedre til nogle uddannelser end andre, hvorfor det for nogles vedkommende vil være svært at nå et for ambitiøst mål. I stedet for en satsning på full-degree studerende bør der satses bredere på indførsel af mobilitetsvinduer. Mette Thunø svarede, at det er nødvendigt at satse på full-degree studerende, da AU ellers vil løbe ind i problemer med opnåelse af balance mellem ind- og udrejsende studerende. En ubalance der kan være meget dyr for AU. Det blev forslået, at AU lader sig inspirere af gymnasieskolernes internationale linje. Det kræver dog, at der er en beskæftigelsesmulighed for de kommende dimittender på en sådan uddannelse.

6 Afslutningsvis blev der spurgt til, om der arbejdes på at etablere lovhjemmel til at lave joint degrees med brugerbetaling. BSS er klar til at indgå en aftale med et hollandsk universitet, men da danske universiteter ikke må opkræve brugerbetaling på fuldtidsuddannelser, kan aftalen ikke afsluttes. Side 6/6 Der bliver ikke pt. arbejdet på etablering af en sådan hjemmel. 5. Afrunding og næste møde Mette Thunø rundede mødet af og takkede for de gode input. De drøftede høringer er sendt bredt ud i organisationen, hvorfor medlemmerne også har mulighed for at fremsende skriftlige svar. Efter opfordring fra medlemmerne vil der fremover blive indsendt separate høringssvar fra henholdsvis forum og bånd. Der skal arbejdes med fremdriftsreformen gennem hele 2014, hvorfor der også vil komme høringer på de kommende møder. Næste møde i AU Forum for Uddannelse afholdes den 12. maj 2014 kl