F R E D N I N G S V Æ R D I E R

Transkript

1 F R E D N I N G S V Æ R D I E R ØSTER LAND 30 FANØ KOMMUNE

2 2 Besigtigelsesdato: Besigtiget af: Lisbeth Pepke Journalnummer: / Kommune: Fanø Kommune Adresse: Øster Land 30, 6720 Sønderho, Fanø Betegnelse: Øster Land 30 Fredningsår: 1950 Omfang: Stuehuset på otte fag (før 1805, grundmuret 1863 og 1894) BYGNINGSBESKRIVELSE Bygningen ligger med østgavlen ud til gaden og vestgavlen ud til en grønning, der hører med til grunden. Husets langsider er hegnet med et hvidmalet stakit; på sydsiden ligger en lille have. Bygningen er kantet med pigsten fra hoveddøren, rundt om østgavlen langs gaden og om til køkkendøren på nordsiden. Huset er otte fag langt og grundmuret. Facaderne er opført på en lav sokkel og fremtræder i røde mursten med hvid fugeopstregning bortset fra vestgavlen, der er skuret og rødmalet. Langsiderne afsluttes under taget af en muret og hvidtet gesims, der omslutter en trekantet kvist over sydsidens dør. Gesimsen er ført om hjørnet på gavlene, der begge er grundmurede i fuld højde, og som afsluttes under taget af et hvidt gesimsled. Taget er stråtækt og har en tagkvist på nordsiden, samt en skorstenspibe med sokkel og udkragning i rygningen. Huset, set fra grønningen i vest. De seks vinduer på sydsiden har buet overkant, og er to-rammede med tre ruder i hver ramme; det samme gælder vestgavlens vinduer for neden. På nordsiden er seks vinduer med lige overkant, torammede med seks ruder i hver ramme. Alle vinduerne har hvidmalede rammer og mørkegrøn karm og post. Over og under vinduerne er stik og sålbænk markeret med hvid kalk. I vestgavlen sidder et tre-rammet vindue og øverst et jernvindue med fire ruder. I østgavlen sidder et to-rammet vindue med buet overkant og øverst et jernvindue med fire ruder. Hvid fugeopstregning. Døren mod syd er en fyldingsdør med bosserede fyldinger og med en rude i øverste fylding, grønmalet med hvid staffering og pyntesprosse. Døren er nyere, men udført som en kopi af en dør, der formentlig er isat omkring år Over døren i den trekantede kvist, er et diagonaltstillet, firerudet vindue. Døren mod nord er en nyere revlehalvdør, men udført traditionelt og har i den øverste del et en oval rude.

3 3 I gavlene er isat dekorative murankre, i øst er de nederste ankre udformet som årstallet Planen er traditionel og velbevaret: fra forstuen, frangel, er der ud over en opgang til loftet til venstre indgang til vinterstuen, sønder donsk. Herfra er der adgang til en to-fags stue mod syd og gennem midtskillevæggen adgang til køkken og til sommerstuen, nor donsk. Fra køkkenet er der adgang til et spisekammer. I den tidligere stalddel op mod østenden er i dag indrettet et badeværelse mod nord og et værelse mod syd. Overetagen er indrettet med to værelser i hver gavl. Forstuen har et ølandsflisegulv og har malede bræddevægge på alle sider, hvori der sidder enfyldingsdøre og enkelte revledøre. Et lille vindue i væggen over for indgangen fortæller om en tætseng (alkove) bagved. I vinterstuen, sønder donsk, er gamle fyrregulve, synlige bjælker med karnisprofil, to tætsenge (alkover) samt en-fyldingsdøre med hængsler og profilering af spejle, og indfatninger fra perioden omkring Vinduesvæggen er beklædt med den karakteristiske Fanø-flise i brunt og ovnpladsen på midtskillevæggen er beklædt med en dekorativ blanding af hollandske fliser, både blå og brune, indrammet af pilastre. En svensk vindovn fra Carl XIII s tid er tilsluttet skorstenen. Ovnen står på et gulv af store ølandsfliser. I den tilstødende stue mod syd, æ stow, hvor alle indvendige vægge er beklædt med malede brædder, er der fliser på pillerne mellem vinduerne. I stuen mod nord, nor donsk, er alle indvendige vægge beklædt med malede brædder. I køkkenet kan ildstedets oprindelige placering stadig aflæses, idet væggene her er beklædt med en blanding af blå og brune Fanø-fliser. Dørhul og revledør er en ny ændring. I Sønderho-registranten fra 1980 ses en todelt revledør i et murhul med lige overkant op mod vinduet nærmest hjørnet. Lofterne er næsten overalt med synlige bjælker i sønder donsk med profil. Enkelte lofter er bræddelofter. I alle rum findes gamle døre, de fleste en-fyldingsdøre er fra perioden omkring år 1800 eller ældre. Vinduerne mod nord er ældst og har enkelte ældre rammer med den karakteristiske profilløse Sønderho-sprosse. Gulvene er bræddegulve, en del fornyet, men i traditionel udformning. BYGNINGSHISTORIE Huset nævnes som nyt i en brandtaksation fra 1805, men da nordsiden beskrives som bindingsværk, er der utvivlsomt tale om et væsentligt ældre hus, der blot er blevet gennemgribende restaureret. Den øvrige del af huset er grundmuret og af dets otte fag rummer de seks vestre beboelse med bræddelofter og gulv, mens de to østfag har lo og stald. Da forsikringen af huset er steget i 1863, er det formodentlig fordi nordsiden er omsat i grundmur, mens østgavlen sandsynligvis først omsættes i grundmur i 1894, som murankrene fortæller.

4 4 I nyere tid er først stalddelen og siden loftetagen inddraget til beboelse. KILDER Gamle Huse i Sønderho. Registrant udarbejdet af Steffen M. Søndergaard og Poul Tuxen. Udgivet af Fanø Kommune og Fredningsstyrelsen Fanø bebyggelser og landskaber. Af H. Meesenburg, J. Termansen, S. Tougaard og P. Uhd Jepsen. Bygd Vadehavet Kulturarvsatlas. Kulturstyrelsen MILJØMÆSSIG VÆRDI Den miljømæssige værdi knytter sig til bygningens placering i Sønderho, der fremstår som en unik og yderst velbevaret gammel landsby. Bygningen er, som de fleste andre huse på Fanø orienteret solret, hvor gavlene vender mod øst og vest, og dermed indgår naturligt i Sønderhos bebyggelsesmønster, hvor et næsten labyrintisk system af veje og stier mellem mindre grønninger skaber en idyllisk helhed. Vestgavlen ligger lige ud til gaden med en lille stakit mod nord og omkring haven i syd og føjer sig således smukt ind i de karakteristiske åbne byrum i Sønderho. KULTURHISTORISK VÆRDI Den kulturhistoriske værdi ligger i bygningens fremtræden som et typisk Fanø-hus. Et gennemgående træk for denne bygningstype er de lave mure i én etage med rødt, hvidt-opstreget murværk, bortset fra vestgavlen, som er skuret og rødmalet, hovedgesimsen, der er hvidkalket og som også kanter den dekorative trekantkvist over hoveddøren. Hertil kommer, at taget er et stråtækt heltag med mønning af tørv og med traditionel skorstenspibe med sokkel og udkragning. Endvidere er vinduer, yderdøre, pigstenbelægning og murankre også en del af den traditionelle og homogene byggeskik i Sønderho.

5 5 I det indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til bygningens ganske velbevarede, traditionelle planløsning, hvor man fra køkkenet har adgang til henholdsvis sommer- og vinterstue. I vinterstuen markeres ovnpladsen op ad skorstenen med fliser. I køkkenet er ildstedets placering stadig aflæselig, da det er beklædt med en blanding af brune og blå fliser. Flisevæggene i stue og køkken fortæller om Fanøs store tradition for sejlads og oversøisk handel. Bygningen rummer et særdeles velbevaret interiør med mange ældre egnskarakteristiske bygningsdetaljer, herunder loftsbjælker, hylder under loftet, tætsenge (alkover), 200 år gamle en-fyldningsdøre med tilhørende indfatninger og klinkefald. Yderdørene er nyere, men udført i den lokale tradition, ligesom vinduerne mod syd, som må dateres til perioden i sidste del af 1800-årene, mens vinduerne mod nord må være en del ældre. ARKITEKTONISK VÆRDI Den arkitektoniske værdi knytter sig til længebygningens enkle form med lave mure og det store stråtag, der folder sig op om den trekantede kvist. Arkitekturen virker stærkt ved de enkle materialer, det opstregede murværk og de fremhævede, bemalede dekorationer omkring vinduer, døre og gesimser, som giver en skarp, men enkel kontrastvirkning, der træder frem på lang afstand. Den enkle, men markante farveholdning har således stor betydning for det arkitektoniske udtryk. I det indre relaterer den arkitektoniske værdi sig til de velbevarede, raffinerede snedkerinteriører som bjælker, bræddevægge, døre og indfatninger, der tilsammen understreger rummenes varme og historiske atmosfære. De mange bræddeskillevægges høvlspor har en levende overflade af stor æstetisk værdi. Selvom materialet er det samme på skillevægge, lofter, indfatninger og døre, er de elegant adskilt gennem udformningen og de efterfølgende kontrastfulde bemalinger. Flisevæggene i køkken og sønder donsk er udtryk for en dekorationsglæde, som er en integreret del af den lokale arkitektur. BÆRENDE FREDNINGSVÆRDIER De bærende fredningsværdier knytter sig i det ydre til den klare form og det skarptskårne bygningsvolumen med rødkalket, opstreget murværk, de murede, høje gavle med dekorative murankre, og den markante trekantede kvist over hoveddøren, det stråtækte, næsten ubrudte heltag med mønning af tørv og den traditionelle skorstenspibe i rygningen. Hertil kommer de hvidmalede

6 6 markeringer omkring vinduer, samt de nyere, traditionelt udførte døre og vinduer med alle detaljer. Endvidere knytter de bærende fredningsværdier sig til den egnskarakteristiske materiale- og farveholdning, såsom vinduernes gennemførte, tofarvede bemaling: grøn på karm og post, men hvid på rammerne. Hertil kommer den traditionelle materialeholdning. De bærende fredningsværdier knytter sig i det indre til den traditionelle planløsning med forstue, køkken, sønder- og nordstue med tilhørende rum. Hertil kommer den traditionelle materialeholdning i boligens detaljerige interiører, herunder bræddevægge og -lofter med synlige, profilerede bjælker, tætseng (alkove), vægfliser, døre samt køkkenskorsten, og spisekammer. ANBEFALINGER Langs vestgavlen og nordsiden er der i murværket isat små ventilationsriste. Ventilationsriste bør ikke føres ud gennem mur på fredede bygninger, så en anden løsning burde overvejes. Vestgavlen er formentlig behandlet med en malingstype, der er for tæt, så muren bagved har sværere ved at komme af med eventuel fugt. Der anbefales derfor en forsigtig afrensning, og efterfølgende kalkning.