F R E D N I N G S V Æ R D I E R

Transkript

1 F R E D N I N G S V Æ R D I E R ØSTER LAND 24 FANØ KOMMUNE

2 2 Besigtigelsesdato: Besigtiget af: Lisbeth Pepke Journalnummer: / Kommune: Fanø Kommune Adresse: Øster Land 24, 6720 Sønderho, Fanø Betegnelse: Øster Land 24 Fredningsår: 1950 Omfang: Stuehuset på 10 fag (før 1805, grundmuret før 1838) BYGNINGSBESKRIVELSE Bygningen er omgivet af gade og sti på tre sider. På sydsiden er en indhegnet have, som mod vest er afsluttet af et bræddeskur. På nordsiden er et større pigstensbelagt areal. Huset er et fritliggende, muret hus på ti fag i én etage. Over en fremspringende, lav, tjæret sokkel, står murværket skuret og rødmalet og afsluttes under taget af en rødmalet rem med afboringer for stolpetappe, herover er en muret og hvidtet gesims. Huset har et højt, stråtækket heltag med tørvemønning. I kippen er en skorsten med sokkel og udkraget gesims, malet traditionelt hvid og rød. På sydsiden er en buet arkengab over den tofløjede hoveddør. Hjørnerne er markeret som hvidkalkede lisener, ligesom de torammede vinduer, ti mod nord og otte mod syd, er indrammet med hvidkalkede sålbænke og stik. Over vinduer og døre er de karakteristiske grøn-, hvid- og sortmalede Sønderho-stik kommet til syne under malingen. Langsiderne afsluttes foroven af en muret gesims med udkragning, der føres om på gavlen. Gavlene er på den øverste tredjedel dækket af lodretstillede, grønmalede brædder og kantet med profilerede vindskedebrædder. I hver gavl sidder et trerammet, trerudet vindue i gavltrekanten, mens den murede, nederste del er uden åbninger. I østgavlen mod vejen sidder murankrene 1841, og i vestgavlen AØT?. Det stråtækte, vandret afskårne tag, der på nordsiden har en kvist med et torammet vindue, er i øvrigt uden åbninger. De torammede, trerudede, nyere vinduer har alle buet overkant og fremstår hvidmalede. Rammerne er hængslet i karmen. I den tidligere stalddel i østenden ud mod vejen, er vinduerne enrammede med fire ruder i hver ramme, ligeledes hvidmalede. Hoveddøren er en nyere, men traditionelt udført, grønmalet, enfløjet dør med fire fyldinger med en oval rude i øverste fylding. Over hoveddøren har arkengafens luge rudeformede glas i hver lem og to faste ruder i

3 3 bueslaget. Køkkendøren sidder i en kurvehanksbuet åbning og er en nyere, grønmalet revlehalvdør med en oval rude. Fra hoveddøren i syd kommer man ind i forstuen, med stengulv og trappe op til tagetagen. Forstuen går igennem til nordsiden, dog uden udgang. Til venstre ligger den tre fag store vinterstue, sønder donsk, og i tilslutning til denne stuen, æ stow. Fra vinterstuen er der adgang til køkkenet mod nord og til sommerstuen, der også ligger mod nord. Den tidligere stalddel op mod østgavlen er indrettet til en trefags stue mod syd og bryggers m.v. mod nord. Forstuen er domineret af en ligeløbstrappe af mahogny og de mange enfyldingsdøre til stuer og køkken. De to stuer mod syd har velbevarede interiører med alkover, indbyggede skabe, bræddeskillevægge, fritliggende bjælker med fladstaf. Op mod skorstenen i midtskillevæggen er en flisebeklædt ovnplads med en gammel vindovn på en muret fod. Fyldingerne i døre og låger samt indfatningerne har senbarokke træk, ligesom ramtræet er meget bredt. Sammen med klinkefald og hængsling må disse snedkerdetaljer dateres til omkring slutningen af 1700-årene. I æ stow, er vinduesvæggen beklædt med hollandske fliser med pottemotiv i brunt den såkaldte Fanø-flise - indtil underkant af vinduerne. Vinduerne er noget nyere, formentlig fra perioden omkring 1850 og frem. I køkkenet er vinduesvæggen og komfurpladsen beklædt med hollandske fliser i blåt. Motiverne veksler mellem det traditionelle pottemotiv, rosette- og stjernemotiv samt små dyremotiver, indrammet af en cirkel. Den store enfyldingsdør ind til sønderdonsk slår an i to stolper, der er fastgjort under bjælken et formentlig meget gammelt træk. BYGNINGSHISTORIE Bygningen står i ti fag bindingsværk op til perioden omkring 1838, hvor brandtaksationen beskriver bygningen som grundmuret. Den skulle dengang være indrettet med otte fag til beboelse med forstue og bryggers i vestenden og to fag var lo og stald. I nyere tid er lo og stald blevet indrettet til stue og bryggers med mere, ligesom tagetagen er indrettet med værelser i begge gavle. KILDER Gamle Huse i Sønderho. Registrant udarbejdet af Steffen M. Søndergaard og Poul Tuxen. Udgivet af Fanø kommune og Fredningsstyrelsen 1980.

4 4 Fanø bebyggelser og landskaber. Af H. Meesenburg, J. Termansen, S. Tougaard og P. Uhd Jepsen. Bygd Vadehavet Kulturarvsatlas. Kulturstyrelsen MILJØMÆSSIG VÆRDI Den miljømæssige værdi knytter sig til bygningens placering i Sønderho, der fremstår som en unik og yderst velbevaret gammel landsby. Bygningen er, som de fleste andre huse på Fanø orienteret solret, hvor gavlene vender mod øst og vest, og indgår dermed naturligt i Sønderhos bebyggelsesmønster, hvor et næsten labyrintisk system af veje og stier mellem mindre grønninger skaber en idyllisk helhed. Bygningen ligger åbent ud til gade og sti, kun adskilt af et lille hvidmalet stakit og føjer sig således smukt ind i det karakteristiske åbne byrum i Sønderho. KULTURHISTORISK VÆRDI Den kulturhistoriske værdi ligger i bygningens fremtræden som et typisk Fanø-hus. Et gennemgående træk for denne bygningstype er de lave mure i en etage, her skuret og rødmalet med hvid hovedgesims, bræddebeklædt gavltrekant og en arkengaf over hoveddøren. Hertil kommer, at taget er et stråtækket heltag med mønning af tørv og med skorstenspibe. Det en også af stor kulturhistorisk værdi, at vinduerne har det typiske trefarvede Sønderho-stik og hvidkalkede sålbænke. Hoveddøren er også indrammet af hvide piller, ligesom bygningens hjørner. Murankrene er ligeledes en typisk detalje. I det indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til bygningens ganske velbevarede, traditionelle planløsning, hvor man fra køkkenet har adgang til henholdsvis sommer- og vinterstue. I vinterstuen markeres ovnpladsen op ad skorstenen med vindovn og fliser. I køkkenet er ildstedets placering stadig aflæselig og køkkenet er i øvrigt beklædt med blå hollandske fliser. Flisevæggene fortæller om Fanøs store tradition for sejlads og kontakt med udlandet. Bygningen rummer et imponerende og velbevaret interiør med mange ældre egnskarakteristiske bygningsdetaljer, herunder alkover, indbyggede skabe, 200 år gamle en-fyldningsdøre med tilhørende indfatninger og klinkefald.

5 5 Yderdørene og vinduerne, samt gulvene er generelt nyere, men udført traditionelt. ARKITEKTONISK VÆRDI Den arkitektoniske værdi knytter sig til længebygningens enkle form med lave mure og det store stråtag, der med en bølgende kurve former sig omkring arkengafen. Arkitekturen virker stærkt ved de enkle materialer og fremhævede dekorationer omkring vinduer, døre, bygningshjørner og gesimser. Særligt de hvide, påmalede sålbænke og hjørnernes og hoveddørens festlige indfatninger giver en skarp, men enkel kontrastvirkning, der træder frem på lang afstand. Den enkle, men markante farveholdning har således stor betydning for det arkitektoniske udtryk. I det indre relaterer den arkitektoniske værdi sig til de velbevarede, raffinerede snedkerinteriører som bjælker, skabslåger, døre og indfatninger, som tilsammen giver rummene en varm og rolig atmosfære. Selvom materialet er det samme på gulve, skillevægge og lofter, er de elegant adskilt grundet variationen i træets udformning og efterfølgende kontrastfulde bemalinger med stærke farver. Flisevæggene i køkken og æ stow er udtryk for en dekorationsglæde, som er en integreret del af den lokale arkitektur. BÆRENDE FREDNINGSVÆRDIER De bærende fredningsværdier knytter sig i det ydre til den klare form og det skarptskårne bygningsvolumen med skuret, rødmalet murværk, de bræddebeklædte gavle, det næste udbrudte, stråtækkede heltag med mønning af tørv og skorstenspiben i rygningen. Hertil kommer de hvidmalede markeringer omkring hoveddøre, og på hjørner og ved vinduer, samt de traditionelt udførte døre, lemme og vinduer med alle detaljer. Endvidere knytter de bærende fredningsværdier sig til den egnsskiksbundne materiale- og farveholdning. De bærende fredningsværdier knytter sig i det indre til den traditionelle planløsning med forstue, køkken, sønder- og nordstue. Hertil kommer den traditionelle materialeholdning i boligens detaljerige interiører, herunder bræddevægge og -lofter med synlige profilerede bjælker, vægfliser, døre med beslag og låse, alkover og indbyggede skabe.

6 6 ANBEFALINGER Facaderne er behandlet med en malingstype, der virker meget tæt. Derfor vil muren bagved have sværere ved at komme af med eventuel fugt. Der anbefales derfor en forsigtig afrensning, hvor også de ældre trefarvede stik over vinduer og revledørens bueslag kunne komme frem og trækkes forsigtig op. Murene kunne bagefter kalkes i flere omgange med laserende rød kalkfarve.